Spm. nr. S 475

1) Til justitsministeren af:

Peter Skaarup (DF) (medspørger: Morten Messerschmidt (DF)):

Er ministeren enig i, at den advarsel om manglende hjemmel til aflivning af raske mink uden for de såkaldte sikkerhedszoner, som ministeren modtog i regeringens Covid-19-udvalg den 1. oktober, burde have ført til, at ministeren forhindrede den ulovlige ordre, som regeringen udsendte på pressemødet den 4. november?

Værsgo at læse spørgsmålet op.

Tak for det. Jeg læser spørgsmålet op, og det lyder sådan her: Er ministeren enig i, at den advarsel om manglende hjemmel til aflivning af raske mink uden for de såkaldte sikkerhedszoner, som ministeren modtog i regeringens covid-19-udvalg den 1. oktober, burde have ført til, at regeringen forhindrede den ulovlige ordre, som regeringen udsendte på pressemødet den 4. november?

Ministeren.

Tak for ordet, og tak for spørgsmålet, og det korte svar er: Nej, det mener jeg ikke. For jeg er ikke enig i spørgerens præmis for spørgsmålet, altså at jeg eller andre ministre i Covid-19-udvalget på det møde blev advaret om manglende lovhjemmel til at aflive alle mink. Lad mig forklare det ved at gennemgå de to afsnit, der er citeret i redegørelsen, for det første fra sagen, som citeres på redegørelsens side 4 og 5.

Der opridses en række elementer, herunder aflivningen af alle mink, et midlertidigt og permanent forbud mod hold og avl af mink og erstatning, som kan overvejes i tilfælde af, at smitteudviklingen udvikler sig yderligere. Listen er ikke udtømmende, for den indledes med »f.eks«. Det konkluderes herefter, og det er et direkte citat: Et sådant tiltag forudsætter ændret lovgivning på området. Citat slut. Det er altså ikke klart, om det er et eller flere af de nævnte elementer, der forudsætter ændret lovgivning.

I det andet afsnit fra sagen, som citeres på redegørelsens side 5, forholder man sig direkte til et af de elementer, som er nævnt i første afsnit, altså det element om aflivningen af alle minkbesætninger. Heraf fremgår det, at hvis det skal ske, skal der ske en teknisk afklaring af det fornødne lovgrundlag, såfremt der siden hen måtte blive truffet beslutning om det, altså med andre ord afklaringen af, om der i forvejen er hjemmel, eller om der skal gennemføres ny lovgivning.

Man kan altså ikke udlede, at der manglede hjemmel til aflivning af alle mink i Danmark, men at det skulle afklares, om der allerede var hjemmel eller skulle indføres ny lovgivning, hvis man senere besluttede sig for at aflive alle mink i Danmark. Det bliver endda besluttet, at regeringen vil blive forelagt et beslutningsoplæg, hvis de faglige myndigheder vurderer, at smitteudviklingen i minkbesætningerne skulle give behov for at iværksætte yderligere tiltag.

Spørgeren.

Det er jo en alvorlig sag, synes vi i Dansk Folkeparti, og det har jeg lagt mærke til at der også er mange andre der synes, at man vælger at aflive mink – altså raske mink – uden lovgrundlag. Og vi synes, det er meget uheldigt med den måde, som regeringen har grebet tingene an på, hvor man ligesom har placeret aben hos tilsyneladende én bestemt minister, men hvor de notater, som vi har set, og de oplysninger, som er kommet frem i regeringens egen redegørelse, tyder på, at det ikke kun er én minister, der har kendt til problemstillingerne, men også andre ministre end den tidligere fødevareminister.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge justitsministeren her, om ministeren kan forklare, hvad pointen egentlig er med et Covid-19 udvalg eller for den sags skyld et Koordinationsudvalg, hvis medlemmer, der deltager i beslutningerne, ikke læser de sager, som udvalget får præsenteret. Jeg kunne også godt tænke mig at spørge, hvis det er sådan, at man skal tage regeringen alvorligt, om det så ikke er vigtigt og rimeligt, at man på områder, der har kolossal betydning for os alle sammen, også stor økonomisk betydning, får læst papirerne, når der er møde?

Ministeren.

Selvfølgelig skal man læse sine papirer, og jeg kender heller ikke nogen, som ikke gør deres yderste for at læse alle de papirer, de får. Det er jo ikke det samme, som at man kan huske alle papirer, man har læst. Men igen: Problemet med det her spørgsmål er efter min mening, at præmissen for spørgsmålet er forkert.

Spørgeren.

Jeg kunne så godt tænke mig at spørge om noget i forhold til andre sager. Altså, noget af det, der går galt for vanvidsbilister, er jo, at de på grund af alt for høj fart mister kontrollen over deres køretøj. Kan man ikke sige det samme om regeringen i minksagen? Man har utrolig meget fart på. Det skal gå vældig, vældig stærkt, man har ikke engang tid til at læse papirerne og konsultere de myndigheder, der så skulle fortælle en, om tingene er rigtige eller forkerte, før man kører. Jeg synes, det er problematisk at man mister kontrollen og mister overblikket over den her sag, og nu står vi altså med en situation, hvor uskyldige danske erhvervsdrivende er blevet ramt. Og bagefter kan man se, at det ikke burde være sådan.

Ministeren.

Det er jo rigtigt, at vi her har været i et område, som har været ubetrådt land. Jeg synes bare, at man bliver nødt til at anerkende, at de myndigheder, som har leveret en indsats over det seneste stykke tid, har leveret en kæmpe indsats. Jeg synes faktisk, der er behov for, at spørgeren anerkender politiets indsats, f.eks. den indsats, politiet har leveret i forbindelse med aflivningen af mink. Jeg synes, vi mangler, at det kæmpe, kæmpe arbejde, der er blevet lavet over de sidste 8 måneder af vores myndigheder, herunder politiet, bliver anerkendt.

Tak. Så er det medspørgeren, hr. Morten Messerschmidt.

Jeg tror ikke, der er nogen her i Folketinget, der ikke anerkender både forsvarets og politiets enorme indsatser og er taknemlige for det. Det, der er problemet her, justitsminister, er jo, at regeringen ikke anerkender, at man har begået lovbrud. Den er den anerkendelse, som vi mangler. Derfor kunne jeg tænke mig at spørge: Når nu justitsministeren i sit svar til hr. Peter Skaarup siger, at det ikke var fuldstændig klart, at der ikke var hjemmel, men at der var en form for uklarhed, som så skulle afklares – det var det, der var situationen den 1. oktober – kalder det så ikke på, at man i hvert fald sikrer sig vished om, hvorvidt der er hjemmel, inden man går videre? Altså, er der hensyn, som justitsministeren kan remse op her, der kan retfærdiggøre, at man bevidst fastholder sig i ukendskab og alligevel går videre?

Ministeren.

Det, som man skal være opmærksom på på det pågældende møde, var, at det her jo var et element, som ikke blev diskuteret, og som så i øvrigt vender tilbage til det, som jeg sagde før, nemlig at det også fremgår af sagen, at der skal ske en teknisk afklaring af lovgrundlaget. Så man siger ikke, at der ikke er hjemmel, man siger heller ikke, at der er hjemmel, man siger, at det skal der ske en afklaring af, hvis vi på et tidspunkt når dertil.

Hr. Morten Messerschmidt.

Så det, vi får oplyst her, er altså, at man den 1. oktober var bekendt med, at der måske ikke var hjemmel, og man gjorde ikke noget for at afklare det – tydeligvis – frem mod den ulovlige ordre. For der gav man jo en ulovlig ordre, og der var ikke hjemmel til det. Så den 1. oktober var man ikke overbevist om, om det var lovligt eller ulovligt. Kan justitsministeren fra sin juridiske studietid måske erindre, at det minder lidt om det, vi kalder dolus eventualis, altså at man accepterer, at der er en risiko for, at man gør noget ulovligt? Og er justitsministeren enig i, at det er en af fortsætsgraderne?

Ministeren.

Jeg er enig i, at dolus eventualis er den laveste grad af forsæt. Jeg er bestemt ikke enig i, at der her skulle være en grad af fortsæt til ikke at sikre sig, at der er hjemmel, bestemt ikke.

Tak. Så er det hr. Peter Skaarup.

Jeg må sige, at jeg, når jeg hører justitsministeren, bliver lidt i tvivl om, hvad der egentlig er foregået på det møde dengang den 1. oktober. For ministeren siger her på den ene side, at der var nogle tekniske ting, der skulle afklares, men på den anden side får vi ikke at vide, i hvert fald ikke af ministeren i dag, om man har forsøgt at afklare de tekniske ting. Og det vil jeg jo godt spørge om man har forsøgt at afklare på baggrund af det, som ministeren siger i dag. Er der blevet forsøgt fra Justitsministeriets side at få en afklaring af, om det var lovligt eller ej, hvis der overhovedet var tvivl om det?

Så vil jeg også godt sige, at det jo nu er blevet sådan, at ministeren siger, at vi ikke længere må kalde justitsministerens ordre for en ordre. Er det så det samme teknikproblem, der er omkring de her forklaringer, hvor de fleste nok vil mene, at det faktisk var en ordre. For de gjorde det jo; de skulle jo aflive de her mink.

Så er det justitsministeren.

Hvad er det for en ordre, som jeg har afgivet?

Det spørgsmål får vi ikke svar på, for spørgsmålet er besvaret.

Men vi går videre til det næste spørgsmål, som også er til justitsministeren og stillet af hr. Peter Skaarup med hr. Morten Messerschmidt som medspørger.