Spm. nr. S 684

4) Til justitsministeren af:

Peter Skaarup (DF) (medspørger: Morten Messerschmidt (DF)):

Hvad er ministerens holdning til, at sidste år var et rekordår for bandedrab, og vil ministeren herunder tilkendegive, hvad regeringen planlægger at gøre for at stoppe den massive bandekriminalitet?

Skriftlig begrundelse

Spørgsmålet stilles bl.a. under henvisning til artiklen »2020 slår alle rekorder for bandedrab« på tv2.dk den 31. december 2020.

Værsgo at læse spørgsmålet op.

Tak for det. Hvad er ministerens holdning til, at sidste år var et rekordår for bandedrab, og vil ministeren herunder tilkendegive, hvad regeringen planlægger at gøre for at stoppe den massive bandekriminalitet, vi ser?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Det stigende antal drab vidner for mig at se om en øget grad af kynisme og forråelse i bandemiljøet. Det skaber utryghed og hører ikke hjemme i Danmark. Den udvikling tager jeg meget alvorligt. Jeg ved, at en lang række af Folketingets partier også tager den meget alvorligt. Der er fra regeringens side gennem de seneste år gjort meget for at bekæmpe banderne. Det kunne så lyde, som om det var den her regering alene, men det gælder bestemt også for de foregående regeringer. Men banderne er der stadig, og regeringen har derfor det sidste halvandet år sat ind på en række områder.

Vi har fremlagt en trygheds- og sikkerhedspakke med 16 initiativer, hvor vi bl.a. styrker politiets efterforskningsmuligheder markant gennem øget tv-overvågning – både en kraftig udvidelse af anvendelsesområdet og midler til bl.a. 300 nye tryghedskameraer. Regeringen har iværksat en massiv opstramning af reglerne i forhold til vanvidskørsel, som i visse tilfælde jo også er tæt nyttet til bandemiljøet. Vi har lanceret initiativer, der sætter hårdt ind over for utryghedsskabende adfærd. Konkret skal politiet f.eks. have mulighed for at udstede forbud mod ophold på bestemte steder, hvis en gruppe personer, f.eks. bandemedlemmer, skaber utryghed i området. Og så har vi jo næsten alle sammen indgået en ny og ambitiøs flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden, som måske i virkeligheden er det vigtigste enkeltværktøj, fordi vi jo der styrker dansk politi ganske betragteligt økonomisk, men jo også ved at tilvejebringe 450 nye politibetjente, ligesom vi frigør 150 betjente ved at flytte opgaver fra politiet. Vi opretter 20 nye nærpolitistationer, som styrker politiets tilstedeværelse i bl.a. de udsatte boligområder, som kan være præget af banderne, ligesom der ligger en række andre initiativer, som også vil være af betydning for vores muligheder for at imødegå bandekriminaliteten.

Hr. Peter Skaarup.

Tak, og tak til ministeren for besvarelsen her. Jeg synes, det er godt, at der sker noget; at der kommer forskellige forslag; at der kommer forskellige lovforslag også fra regeringen. Sådan har det været under tidligere regeringer, og sådan er det også under den her regering. Det, som vi efterlyser, er noget, der virker. For man kan jo komme med nok så mange forslag og nok så mange udmeldinger, men hvis banderne stadig væk skyder og gør gaderne utrygge for de beboere, der er i området, så har det jo ikke hjulpet ret meget. Man kan sige, at det jo er ligesom en magtbalance. Den magtbalance er desværre til stadighed i bandernes favør, som det ser ud nu, fordi man altså får lejlighed til at affyre sine våben. Man får lejlighed til at afpresse. Man får lejlighed til at true andre mennesker. Og bl.a. nogle af ghettoområderne bliver jo holdt i et jerngreb af dem, der bare sælger hash og narko og tjener rigtig mange penge på det. Og det er jo bandemedlemmerne.

Så mit spørgsmål til justitsministeren går egentlig på følgende: Hvad tror justitsministeren der skal til, for at vi kan få stoppet det bandeuvæsen, vi ser? Banderne er konstant i konflikt. Vi ser det på gadeniveau, vi ser det ved skyderier, vi ser det på konflikterne i det åbenlyse, men det er tydeligt, at de hele tiden er i konflikt. Derfor er det en vedvarende løsning, der skal til, altså noget, som virker nu og her. Det efterlyser jeg hos justitsministeren.

Så vil jeg godt tage fat på den del, der handler om de ikkedanske bandemedlemmer, for det er klart, at er man dansk statsborger og indrulleret i det her, så er der nogle begrænsninger for, hvad vi kan gøre. Men vi kan sige, at hvis man kommer hertil udefra og ikke er dansk statsborger og alligevel er aktiv i bandemiljøet, så er det Dansk Folkepartis opfattelse, at så er det hjem – så er det væk fra Danmark. Vi vil da ikke have kriminelle elementer i Danmark. Der efterlyser jeg at regeringen sikrer, at de medlemmer af banderne, der ikke er danske statsborgere, bliver udvist. Vil regeringen det?

Ministeren.

Jeg tror sådan set ikke, at det er svært at etablere en fælles erkendelse af, at det her ikke er nemt. Havde det været det, havde det været gjort for lang tid siden. Der har jo været et kontinuerligt bredt flertal i Folketinget – vel fra SF/Socialdemokratiet og så ud til og med spørgerens eget parti – som har været optaget af at få håndteret den her meget besværlige bandesituation, som der er. Det er en udvikling, som vi hele tiden må følge, og der skal hele tiden nye initiativer til. Det, at vi har taget initiativer, har ført til noget, men der skal mere til, hvilket vi jo også har aftalt i vores aftale om politi og anklagemyndighed.

Peter Skaarup.

Ja, der skal mere til. Nu så vi f.eks. i går, at der var en afgørelse hos Menneskerettighedsdomstolen, og det er sådan set fint nok, at vi åbenbart allernådigst har lov til at udvise centrale bandemedlemmer, som kommer fra Loyal To Familia, LTF. Men jeg synes, at der står det tilbage efter den blåstempling af den danske udvisning af pågældende, at vi jo egentlig kun har udvist pågældende til og med 2024. Hvad vil justitsministeren gøre for, at vi udviser bandemedlemmer permanent? For han skal jo ikke tilbage igen.

Ministeren.

For det første synes jeg da, at vi i fællig kan glæde os over, at dommen ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol faldt ud, som den gjorde. Jeg er en af dem – og det ved spørgeren og spørgerens medspørger – som har været kritisk over for den dynamiske fortolkningsstil, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har lagt for dagen. Jeg synes, det her er et eksempel på, hvad det viser at skubbe den anden vej, og jeg er glad for, at vi har kunnet træffe den beslutning, som vi har kunnet gøre. Ja, så er taletiden gået.

Så er der en medspørger på her, og det er hr. Morten Messerschmidt. Taletiden er 1 minut. Værsgo.

Men er det overhovedet et anliggende, som Menneskerettighedsdomstolen burde blande sig i? Altså, burde det i virkeligheden ikke være sådan, at vi i Folketinget godt kunne træffe afgørelse om, at hvis man bliver dømt for bandekriminalitet, har man sat sig fuldstændig uden for det danske fællesskab?

Man har jo allerede ændret straffelovens § 38, sådan at den almindelige og – vil jeg tillade mig at sige – temmelig tvivlsomme bestemmelse om, at man kun afsoner to tredjedele af sin straf, ikke gælder, hvis straffen er for noget, der er begået som led i bandekriminalitet. Vil det egentlig ikke også være rimeligt nok, som hr. Peter Skaarup var inde på, at man i forhold til andre områder i straffeloven, andre områder i den danske lovgivning vælger at sige, at de her folk har sat sig så eftertrykkeligt uden for det danske fællesskab, vel at mærke et af de mest demokratiske, transparente og velfungerende samfund i verden, at vi altså ikke behøver Menneskerettighedsdomstolen til at give os lov til at udvise dem – det kan vi godt selv finde ud af?

Ministeren.

Det starter i virkeligheden et lidt andet sted, og det er bestemt ikke for at snakke udenom. Det starter i virkeligheden med vores egen opmærksomhed. Og der må man sige, at der er sket det over de seneste år – og der tilkommer også den tidligere justitsminister ære for det her – at anklagemyndigheden er blevet meget, meget mere opmærksom på at sikre, når der er en mulighed for at stå med en, som vi kan udvise, at vi så også får nedlagt påstand om det, og at sagen bliver oplyst, i forhold til hvad tilknytningen er til det andet land osv., sådan at vi faktisk har kunnet træde længere frem i forhold til at få udvist folk, end tilfældet var tidligere. Og det synes jeg der er grund til at glæde sig over, også selv om æren tilkommer, i hvert fald for en vis del, den tidligere regering.

Morten Messerschmidt.

Der er bestemt grunde til at rose den tidligere regering og især dens støtteparti, men det ændrer ikke på, at vi også er nødt til at se på, hvor vi gerne vil hen fremadrettet. Skal jeg forstå justitsministerens ord her sådan, at han er åben over for, at vi strammer reglerne yderligere, og at vi måske sikrer, at udvisningsreglerne bliver formuleret sådan, at det kun er i tilfælde, hvor det er hævet over enhver tvivl, at det kan krænke en international konvention, at man ikke skal rejse påstand om udvisning? For det har ellers været en ganske central diskussion i forhold til udlændingeloven.

Ministeren.

Jamen vi har sådan set ikke lagt nogen værktøjer væk. Lige præcis den del der er måske ikke lige mest mit ressort, men det, som vi jo har aftalt partierne imellem, er, at i forhold til banderne vil vi gøre følgende, og jeg citerer bare fra vores aftale:

»Aftaleparterne er enige om, at der i aftaleperioden skal ses på, om de gennemførte tiltag i bandepakkerne er tilstrækkelige i forhold til at imødegå de udfordringer, som samfundet i dag står over for med hensyn til bekæmpelsen af bandekriminalitet.«

Så vi har jo givet os selv den fælles opgave i løbet af de kommende år at sikre, at værktøjerne er så effektive, som de skal være.

Så er det hr. Peter Skaarup for det sidste spørgsmål.

Det er jo godt, at vi har forpligtet hinanden på det. Spørgsmålet er jo selvfølgelig bare, hvornår der sker noget. Vi er utålmodige folk i Dansk Folkeparti, så derfor vil jeg godt spørge ministeren, hvornår vi så kan regne med, at ministeren indkalder til et møde og får sat skub i den proces, for vi kan ikke blive ved med at tåle, at banderne skyder på åben gade. Specielt borgerne bliver jo martret af de her skyderier og bliver bange for dem. Og så vil jeg da godt spørge ministeren her til sidst, om ministeren vil fremlægge en reel bandepakke, altså hvor vi ser en opfølgning på bandepakke I, II og III. Det er der brug for.

Tak. Så er det ministeren.

Jamen det er jo præcis fordelen ved at være med i et forlig, som andre borgerlige partier har valgt at stå udenfor, nemlig at nu skal vi implementere alle de her aftaleelementer, og det vil sige, at vi i fællig skal gå videre frem i forhold til det her, men også alt det andet, som der ligger, og derfor kommer vi jo langt længere ned i den her dialog. Jeg forestiller mig, uden at foregribe konklusionen, at vi skal finde værktøjer til at gå hårdere til banderne, end vi har gjort indtil videre, for jeg deler den præmis om, at det arbejde, der er gjort, har været godt, men at der skal mere til, hvis vi skal have styr på bandesituationen i Danmark.

Spørgsmålet er slut.

Vi fortsætter, havde jeg nær sagt, med samme besætning med spørgsmål til justitsministeren af hr. Peter Skaarup og medspørger hr. Morten Messerschmidt.