Spm. nr. S 1276

2) Til udenrigsministeren af:

Morten Messerschmidt (DF):

Hvad mener udenrigsministeren om Europa-Kommissionens forslag om indførelse af en europæisk børnegaranti med krav om et gratis måltid i skolen og gratis pasningsordninger, og hvordan vil udenrigsministeren retfærdiggøre, at EU har fået beføjelse på dette område?

Værsgo for oplæsning.

Tak, formand. Hvad mener udenrigsministeren om Europa-Kommissionens forslag om indførelse af en europæisk børnegaranti med krav om et gratis måltid i skolen og gratis pasningsordninger, og hvordan vil udenrigsministeren retfærdiggøre, at EU har fået beføjelse på dette område?

Ministeren, værsgo.

Tak til hr. Morten Messerschmidt. Selv om social- og ældreministeren har det koordinerende ansvar, stiller jeg gerne op i en debat, også med hr. Morten Messerschmidt – det er altid en fornøjelse. Regeringen er naturligvis helt enig i, at børn i Europa har brug for ordentlige vilkår. Vi støtter formålet i forslaget med at bekæmpe social eksklusion blandt børn og bekæmpe børnefattigdom generelt, og det håber jeg i øvrigt at flere partier i Folketinget gør. Når det er sagt, skal der ikke herske nogen tvivl om, at det er de enkelte medlemslande og ikke EU, der har ansvaret for, at der leveres på målsætningen. Det er og vil fortsat være regeringens klare holdning. Det tror jeg i øvrigt også hr. Morten Messerschmidt deler.

Hr. Morten Messerschmidt spørger, hvordan jeg vil retfærdiggøre, at EU har fået beføjelser til at fremsætte forslaget. Med risiko for, at det bliver lidt teknisk, vil jeg nævne, at forslaget baserer sig på en artikel i traktaten, som giver Kommissionen mulighed for at fremsætte forslag til foranstaltninger, der supplerer medlemslandenes egne indsatser til bekæmpelse af social udstødelse. Derfor er der ikke tale om en ny beføjelse til EU, og jeg håber, at det beroliger spørgeren. Og for at fortsætte i den lidt mere tekniske afdeling, noterer jeg samtidig, at der er foreslået en rådshenstilling, og det er juridisk set ikke et bindende instrument for medlemslandene.

Så til slut kan jeg forsikre hr. Morten Messerschmidt om, at regeringen i denne sag såvel som i andre sager på det sociale område vil værne om den nuværende kompetencefordeling mellem EU og medlemsstaterne, altså værne om, at den respekteres. Jeg forstår godt, at der er interesse for sagen, og jeg er sikker på, at social- og ældreministeren, som har det koordinerende ansvar, ser frem til at deltage i en diskussion om den her sag videre i Europaudvalget. Tak.

Hr. Morten Messerschmidt.

Tak for svaret. Vi vil selvfølgelig meget gerne diskutere detaljerne med ressortministeren. Når jeg alligevel har bedt om, at det er udenrigsministeren, der står her i dag, er det jo, fordi det er Udenrigsministeriet, der står for alt med traktaten og de overdragne beføjelser osv. Og i mit parti er vi meget bekymrede for, at EU-retten ligesom æder sig ind på stadig flere områder, som vi jo unægtelig har set det, siden vores medlemskab begyndte.

Nu er vi så kommet hertil, hvor det handler om forhold for børnene, og jeg er ikke i tvivl om, at der er mange børn rundtomkring – sikkert især i de tidligere Sovjetlande – som har det skidt og i hvert fald betragtelig værre, end man har i Danmark. Men er det en berettigelse til, at man så pludselig kan begynde at lave garantier? Jeg mindes i hvert fald ikke, at det nogen sinde er blevet forelagt for de danske vælgere, at hvis man stemmer ja til en konkret traktat, ja, så får EU-Kommissionen beføjelse på børneområdet, socialområdet, eller hvad det nu måtte være af den art.

Så siger udenrigsministeren: Jamen det er jo ikke en egentlig beføjelse, for det er kun et koordinerende tiltag. Og det er jo den nederste grad af de beføjelser, som man har overdraget i traktaten, og jeg er helt opmærksom på, at det så ikke er lovgivning, og at det ikke har en juridisk gyldighed, så man kan tvinge det igennem. Men er udenrigsministeren ikke enig i, at når man kommer med de her henstillinger, er det meget ofte kun første skridt i retning af noget andet, som ender med at blive bindende? Altså, det er jo sådan med EU, at man hele tiden arbejder efter salamimetoden, og pludselig en morgen vågner man op, og det, som man troede bare var en blid henstilling, og som i virkeligheden skulle handle om nogle helt andre ting, er så blevet til hård jura, som så pålægger os i Danmark at gøre nogle bestemte ting. Altså, der er jo intet til hinder for, at f.eks. EU-Domstolen, hvis det her vedtages, så vil begynde at tillægge det vægt. Og de domme, der så måtte falde, hvor det indgår som fortolkningsbidrag, skal Danmark så efterfølgende efterleve. Så er udenrigsministeren ikke en smule bekymret for det her tiltag og for, at det kommer til at kompromittere den danske suverænitetsoverdragelse på socialpolitikken f.eks.?

Ministeren.

Tak til hr. Morten Messerschmidt. Det er som sagt altid en fornøjelse at drøfte det her. Regeringens holdning er klar, som jeg også tilkendegav for et øjeblik siden. Jeg synes, det er klart, at kompetencefordelingen mellem medlemslandene og EU skal respekteres. Og når der fremsættes nye forslag, som vi her diskuterer, så er det altid en afgørende præmis også for regeringen – det er en vurdering, regeringen altid foretager, når der fremsættes nye forslag – at kompetencefordelingen respekteres.

I den konkrete sag, som hr. Morten Messerschmidt henviser til, er social- og ældreministeren i færd med at nærstudere forslaget og vil ikke tage stilling til, om hjemmelsgrundlag og nærhedsprincip er overholdt osv.

Hr. Morten Messerschmidt, værsgo.

Det tror jeg altså vi meget hurtigt skal gøre, for der er ingen tvivl om, at selv om der kommer en henstilling, vil det, så snart den er vedtaget efter EU-traktaten, være noget, de forskellige EU-myndigheder begynder at anvende. Og man kan jo sagtens forestille sig, at der er direktiver, som har gyldighed, der skal fortolkes ved Domstolen, hvor man helt uden tvivl vil tillægge den her børnegaranti betydning, og ad den vej bliver det jo langsomt til egentlig lovgivning. Det drejer sig om spørgsmålet om, hvordan man skal lave måltiderne i dagsinstitutionerne, transport til daginstitutioner og en masse ting, som vi jo aldrig havde drømt om EU skulle blande sig i.

Ministeren, værsgo.

Til hr. Morten Messerschmidt vil jeg sige, at jeg ikke rigtig fornemmer nogen uenighed her. Jeg tror, vi er enige om, at kompetencefordelingen mellem EU og medlemsstaterne skal respekteres, og jeg nævnte også, hvad der egentlig står i traktaten, og jeg tror, det er fra artikel 153 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og her fremgår det, at Kommissionen i forhold til traktatens kompetence kan supplere og understøtte medlemslandenes indsats om bekæmpelse af social udstødelse. Det står i traktaten. De her konkrete forslag, vi debatterer her, er der nu ved at blive kigget på af social- og ældreministeren, og man vil så vende tilbage til Folketinget. Men vores holdning er klar.

Tak. Morten Messerschmidt med det sidste spørgsmål. Værsgo.

Det kan godt være, at vi på overfladen er enige, eller at vi er enige i indledningen, men derfra tror jeg så, vi bevæger os i to forskellige retninger. For det, jeg hører ministeren sige, er, at man går positivt ind i det her, og at der i øvrigt er vandtætte skotter mellem dansk kompetence, den danske grundlov, og EU's beføjelser, mens det, jeg siger, er, at nej, det er der altså ikke. Vi har masser af eksempler på, at noget, der i udgangspunktet skulle være vejledende, lige pludselig bliver bindende, fordi det kommer forbi Luxembourg med EU-Domstolen.

Så vil jeg bare gerne bede udenrigsministeren bekræfte, at skulle EU-Domstolen på et tidspunkt tillægge den her børnegaranti en sådan vægt, at det kommer til at påvirke dansk socialpolitik, vil Danmark afvise det.

Tak. Ministeren, værsgo.

Der ligger et forslag fra Kommissionen, og det er vi ved at vurdere, og der ligger ikke et vedtaget forslag om en ny børnegaranti. Det første, som jeg nævnte, er, at ved ethvert nyt forslag vil regeringen vurdere det, og en afgørende præmis er altid, at kompetencefordelingen respekteres. Formålet i forslaget, nemlig at bekæmpe børnefattigdom og social udstødelse, kan vi alle sammen forhåbentlig være enige om, men vedrørende hvordan man lever op til sådan en målsætning, har vi nogle helt klare holdninger, og det er jo i høj grad en national opgave, vi taler om her, som vi også løser i Danmark.

Tak for det. Spørgsmålet er slut.

Men vi fortsætter med et spørgsmål til udenrigsministeren og også af hr. Morten Messerschmidt.