Europaudvalget 2020-21
S 1408
Offentligt
2385380_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Lovsekretariat
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2021-17004
HPA
3. maj 2021
Svar på § 20-spørgsmål nr. S 1408 stillet den 27. april af Eva
Flyvholm (EL) til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Vil udenrigsministeren forholde sig til, om ikke den forværrede situation i
Indien bør give anledning til, at Danmark bakker op om Indien og
Sydafrikas appel til WTO om en midlertidig suspendering af patenterne?
Svar
Jeg vil indlede med at understrege min dybe medfølelse for det indiske
folk i lyset af den forværrede COVID-19-situation i Indien. Situationen
viser desværre med al tydelighed, at vi som verdenssamfund fortsat står
over for en stor udfordring med at bekæmpe pandemien.
Der er ingen tvivl om, at alle WTO-medlemmer deler ønsket om global
og retfærdig adgang til sikre og effektive vacciner mod COVID-19. Her er
den væsentligste udfordring imidlertid fortsat, hvordan den globale
produktionskapacitet kan øges.
I WTO har fokus for drøftelserne flyttet sig lidt væk fra Indien og
Sydafrikas forslag om midlertidig suspendering af TRIPS-aftalens
beskyttelse af blandt andet patentrettigheder, efter at
WTO’s nye
generaldirektør Ngozi har
taget initiativ til ”en tredje vej” til at øge
tilgængeligheden af vacciner. Kernen i Dr. Ngozis forslag er at søge at
styrke samarbejdet mellem vaccineproducenterne og industrien for derved
at skabe flere frivillige licensaftaler. Det er en vej, som EU, herunder
Danmark, og en lang række WTO-medlemmer støtter op om. Vi lægger
derfor nu alle kræfter i at finde fælles fodslag i WTO og samle støtte bag
generaldirektørens initiativ.
S 1408 - 2020-21 - Endeligt svar på S 1408: Vil udenrigsministeren forholde sig til, om ikke den forværrede situation i Indien bør give anledning til, at Danmark bakker op om Indien og Sydafrikas appel til WTO om en midlertidig suspendering af patenterne?
2
Samarbejdet mellem vaccineproducenterne og industrien om at øge
produktionen er afgørende vigtig, da det ikke er nok alene at have et
patent. Produktion af COVID-19 vacciner kræver også, at en række andre
forhold, herunder højt specialiseret knowhow, kvalitetskontrol,
produktionsudstyr og råvarer, er på plads.
I den forbindelse spiller systemet for beskyttelse af intellektuelle
ejendomsrettigheder en vigtig rolle som rammeværk for samarbejde og
deling af viden, teknologi og forskningsresultater. På den baggrund
arbejder flere større vaccineproducenter allerede på at udvide
produktionskapaciteten gennem licens- og samarbejdsaftaler i blandt
andet Indien. Endelig giver TRIPS-aftalen også allerede adgang til at
udstede tvangslicenser, hvilket er et legitimt værktøj for lande i nød under
en pandemi.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod