Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for om regeringen støtter undtagelser (’carve-outs’) til den effek-
tive minimumsskat for selskaber under forhandlingerne om søjle 2 i OECD’s BEPS 2.0
initiativ og i så fald hvilke former for undtagelser?
Svar
Det er regeringens ambition, at en global effektiv minimumsbeskatning skal have et bredt
anvendelsesområde med en robust skattebase og en ambitiøs minimumssats.
Regeringen deltager aktivt i forhandlingerne i OECD med henblik på at finde konsensus
om en global effektiv minimumsbeskatning. Dette inkluderer også en aktiv deltagelse i det
arbejde, der pågår med at undersøge, hvorvidt der er specifikke sektorer, der af princi-
pielle årsager ikke bør omfattes af en global effektiv minimumsbeskatning.
Der er tale om komplekse forhandlinger, hvor Danmark sammen med mere end 130
lande skal finde et kompromis. Regeringen vil fortsætte sit engagement i forhandlingerne i
OECD med henblik på at finde konsensus om en global effektiv minimumsbeskatning
med en ambitiøs minimumssats.
Side 2 af 2