Udenrigsministeriet
Folketingets Lovsekretariat
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2021-21069
HPA
7. juni 2021
Svar på § 20-spørgsmål nr. S 1567 stillet den 21. maj af Peder
Hvelplund (EL) til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Hvad er udenrigsministerens holdning til at støtte Indien og Sydafrikas
WTO-initiativ om en midlertidig waiver af covid-19-patenter, set i lyset af
ministerens partifæller, Socialdemokratiets medlemmer af Europa-
parlamentet, i sidste uge (19. maj 2021) gav deres støtte til selvsamme
waiver?
Svar
Regeringen arbejder for, at effektive og sikre COVID-19 vacciner skal
være tilgængelige for alle. Der er ingen tvivl om, at vi på verdensplan står
over for en stor udfordring med vaccinemangel, som desværre især har
ramt udviklingslandene.
Derfor var det vigtigt og positivt, at EU’s
stats-
og regeringschefer på
topmødet den 25. maj besluttede et mål om at donere mindst 100 millioner
COVID-19-vacciner i 2021. Heraf vil vi fra dansk side bidrage med tre
millioner vaccinedoser. EU har desuden udvist solidaritet ved at
eksportere omkring halvdelen af alle vacciner produceret i EU.
Som regeringen løbende har tilkendegivet, senest bl.a. i mundtlig
besvarelse af S1488 og S1490, drøfter Danmark og EU gerne med åbent
sind alle forslag, som har til formål at øge den globale vaccineproduktion,
herunder også det indisk-sydafrikanske forslag i WTO. Imidlertid er en
lang række lande, herunder Danmark, fortsat ikke overbevist om, at
suspension af intellektuelle ejendomsrettigheder vil bidrage til at øge
vaccineproduktionen. I den forbindelse bemærker jeg, at hverken Indien,
Sydafrika eller andre indtil videre har fremlagt eksempler på, at