Folketingets Lovsekretariat
Torsten Gejl (ALT)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021-6389
7. september 2021
Folketingsmedlem Torsten Gejl (ALT) har den 30. august 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. S 1837, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 1837:
”Kan
ministeren oplyse, hvilke aktører der inddrages som høringsparter i forbin-
delse med forhandlingerne om en ny barsels- og orlovsmodel, og har ministeren i
forbindelse med forhandlingerne tænkt sig at skele til vore nabolande og deres erfa-
ringer mht. øremærkning, eksempelvis til Norges model?”
Svar:
Lige nu afventer jeg afslutningen på arbejdsmarkedets parters arbejde i Implemen-
teringsudvalget, og hurtigst muligt herefter vil jeg invitere Folketingets partier til
politiske forhandlinger.
Når der er udarbejdet et lovforslag, vil det blive sendt i høring i en bred kreds af in-
teressenter, herunder organisationer, der varetager børns interesser.
Som jeg tidligere har tilkendegivet, så ønsker regeringen at gennemføre orlovsdi-
rektivet med størst mulig fleksibilitet, så familierne kan planlægge orlov efter deres
behov og de individuelle hensyn, som den enkelte familie måtte brug for.
Jeg har forstået den norske model således, at hver forælder har en individuel ret til
15 ugers orlov med fulde ”forældrepenge” eller 19 uger med 80 pct. ”forældre-
penge”
samt en fælles ret til 16 uger med fulde ”forældrepenge” eller 18 uger med
80 pct. ”forældrepenge”.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister