Spm. nr. S 261

34) Til beskæftigelsesministeren af:

Jan E. Jørgensen (V) (medspørger: Ulla Tørnæs (V) ) :

Hvad gør ministeren for at sikre sig, at Europa-Kommissionens forslag om en europæisk mindsteløn ikke griber ind i den danske model?

Værsgo.

Tak for det, og tak for den fine udtale af mit navn. Spørgsmålet lyder som følger: Hvad gør ministeren for at sikre sig, at Europa-Kommissionens forslag om en europæisk mindsteløn ikke griber ind i den danske model?

Ministeren.

Tak til hr. Jan E. Jørgensen og medspørger fru Ulla Tørnæs for spørgsmålet. Det er en sag, der heldigvis i den grad optager os alle bredt i Folketinget. Og jeg vil gerne gøre det helt klart, at regeringen er lodret imod enhver regulering, der kan underminere den danske arbejdsmarkedsmodel direkte eller indirekte. Parterne skal kunne forhandle uden politisk indblanding. Og jeg har det også sådan, at jeg gerne vil tage alle midler i brug for at sikre, at den danske model kan bestå også i fremtiden.

Regeringen vil først og fremmest have udboret hjemmelsgrundlaget. Derfor har EU-formandskabet på opfordring fra Danmark bedt rådets juridiske tjeneste om en skriftlig vurdering af hjemmelsgrundlaget for direktivet. Det er et område, hvor der ikke skal være usikkerhed eller tvivl, og det er selvsagt også afgørende for den langsigtede behandling af forslaget. Og regeringen vil selvfølgelig også se på, om nærhedsprincippet er overholdt. Det er grundlæggende forudsætninger, som vi skal have på plads, og som vi nu også er i gang med at analysere nærmere, bl.a. i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter. Men det er naturligvis også vigtigt, at vi koncentrerer os om selve direktivudkastet. Jeg sætter pris på, at Kommissionen har forsøgt at imødekomme Danmark ved at gøre det klart i direktivet, at man ikke kan tvinge landene til at indføre lovbestemt mindsteløn eller almengøre overenskomster.

Men når det er sagt, er der stadig væk elementer i det, der er lagt frem, som bekymrer mig. Og det er her, vi skal være særligt opmærksomme på både de direkte og indirekte konsekvenser, som forslaget kan få. Vi kommer til at være fuldt opmærksomme på det i den videre proces, og vi skal gøre, hvad vi kan for at sikre, at den danske model ikke bliver undermineret. Jeg sætter stor pris på den tætte dialog, regeringen har om sagen både med arbejdsmarkedets parter, Folketingets Beskæftigelsesudvalg og Folketingets Europaudvalg og også med alle de danske medlemmer af Europa-Parlamentet. Jeg ser frem til de videre drøftelser.

Spørgeren.

Tak for det. Altså, alle midler er måske lige lovlig drastisk. Jeg forestiller mig ikke, at ministeren skal kopiere dem, der står nede på Slotspladsen med gryder og pander osv. Så hvis vi bare holder os til sådan sædvanlige, traditionelle parlamentariske midler, er vi tilfredse i Venstre.

At bede om Rådets juridiske tjenestes skriftlige vurdering af direktivets rækkevidde virker, synes jeg, rigtig fornuftigt. Lad mig derfor spørge ministeren, hvilken retskildeværdi en skriftlig vurdering fra den juridiske tjeneste i Rådet har? Er det en, som Domstolen er forpligtet til at følge, eller hvor ligger vi henne sådan i hierakiet?

Så vil jeg også gerne sige, at vi jo deler ministerens anerkendelse af, at Kommissionen i hvert fald har hørt om den danske model og har forsøgt at imødekomme den i direktivforslaget, sådan at den danske model ikke bliver kompromitteret. Men hvor er det primært, ministeren ser anledning til bekymringer, i forhold til at den danske model direkte eller indirekte, tilsigtet eller utilsigtet, kunne komme i fare?

Ministeren.

Jeg tror, jeg vil starte med at sige, at jeg er meget glad for den dialog, som regeringen har med Venstre, både Venstres folketingsmedlemmer, men også europaparlamentarikere. Det var jo også bl.a. Venstres medlem af Europa-Parlamentet, der fik udæsket kommissæren en garanti – nu må vi se, hvor langt den garanti holder. Der er ingen tvivl om, som hr. Jan E. Jørgensen også er inde på, at Kommissionen har forsøgt at lytte. Det, der bare mere er den fremadrettede udfordring og bekymring, er, om de i tilstrækkelig grad også har forstået, hvor vidtgående vores arbejdsmarkedsmodel egentlig er, når det kommer til stykket, i forhold til princippet om ingen politisk indblanding i den frie forhandlingsret til at fastlægge løn- og arbejdsvilkår. Nu nåede jeg slet ikke at svare på det, det beklager jeg, det må jeg lige komme tilbage til i anden runde.

Spørgeren.

Jamen jeg tror ikke, jeg fik svar på mine spørgsmål. Det første, jeg spørger til, er en skriftlig vurdering fra Rådets juridiske tjeneste, og hvilken vægt man lægger på den i Domstolen. Det andet er: Hvilken del af direktivet, altså simpelt hen hvilke artikler, er det, man fra regeringens side er bekymret for ville kunne underminere den danske model?

Ministeren.

Jeg skal forsøge at svare på de spørgsmål. Altså, det er sådan, at udtalelser fra Rådets juridiske tjeneste er til Rådets interne rådgivning og har som sådan ikke en speciel retskildemæssig status. Deres værdi afhænger af den faglige respekt, som den juridiske tjeneste nyder. Altså, det vil jo sige, at skulle det på et tidspunkt komme til en domstolsprøvelse, så vil den udtalelse, som Rådets juridiske tjeneste bidrager med, selvfølgelig indgå i det. Men det er ikke, i hvert fald ikke efter Beskæftigelsesministeriets almindelige vurdering, noget, der har en høj status i retskildehierarkiet. Men man kan sige, at det, der jo er afgørende for den udtalelse, er den videre behandling i Rådet og den videre diskussion, hvorfor vi har brug for at have noget fra Rådets tjeneste på skrift, også til de videre drøftelser og kommende forhandlinger blandt medlemslandene.

Så går vi over til medspørgeren. Det er fru Ulla Tørnæs, også fra Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak, og mange tak til ministeren for besvarelsen her. Det er lidt uklart for mig, hvad det rent faktisk er, man har spurgt Rådets juridiske tjeneste om at komme med en vurdering af. Ministeren nævnte, at det var hjemmelsgrundlaget. Det er jo fornuftigt som en start, men man kunne måske også med henvisning til konkrete artikler bede om en vurdering fra Rådets juridiske tjeneste for så derfra at kunne arbejde videre med måske nogle konkrete ændringer af selve direktivforslaget, sådan at vi sikrer, at der, såfremt det vedtages, ikke kan ske en underminering af den danske model.

Ministeren.

Jeg vil ikke afvise, at vi kan bruge Rådet. Som det normalvis forholder sig, står Rådets juridiske tjeneste til rådighed for bl.a. at afklare hjemmelsgrundlaget i forbindelse med diskussioner om nye forslag. Det gør Rådets juridiske tjeneste, fordi den er sat i verden for at servicere medlemslandene. Vi har, hvis man skal være helt ærlig, jo også en forventning om, at Kommissionen selvfølgelig i et eller andet omfang har fået det krydstjekket i også de andre dele af EU-systemet, og at man mener, at hjemmelsgrundlaget ville flyve. Men vi synes alligevel, det er vigtigt at udfordre hjemmelsspørgsmålet, fordi det er af både politisk karakter og af principiel karakter, for vi synes egentlig, det stod ret klart i Lissabontraktaten, at spørgsmål vedrørende fastsættelse af løn er medlemsstaternes opgave alene.

Spørgeren.

Det er vi sådan set fuldstændig enige med regeringen i er meget fornuftigt på nuværende tidspunkt i processen, altså at få afsøgt, hvorvidt der er et egentligt hjemmelsgrundlag. Så må vi jo blot afvente den juridiske tjenestes besvarelse på regeringens henvendelse.

Men mit spørgsmålet gik egentlig lidt videre, og jeg forstår, at ministeren ikke rigtig ønsker at gå ind i en drøftelse omkring det. Det bringer mig så til at spørge om noget lidt andet – og så alligevel ikke. For kommissæren har jo med brask og bram sagt, at det er fake news, når forskellige dele af det danske samfund hævder det. Dansk Metals formand er ligefrem gået så vidt som til at kræve, at vi skal forlade det europæiske samarbejde, såfremt det her direktiv bliver vedtaget i sin nuværende form. Det påstår kommissæren er udtryk for fake news, fordi der under ingen omstændigheder ville blive tale om en underminering af den danske model. Er det en fake påstand fra kommissærens side?

Ministeren.

Jeg tror ikke, at det ville være fordrende for den videre dialog at påstå, at kommissæren skabte fake news. Men jeg synes – og det har vi i øvrigt fra den danske regerings side hele vejen igennem gjort Kommissionen opmærksom på – at man skal lytte meget, meget nøje til både de meget bekymrede og kritiske stemmer, der er på både lønmodtagerside og arbejdsgiverside. Og når en repræsentant for arbejdstagersiden som Claus Jensen, som jo er blevet udnævnt som årets europæer på et tidspunkt af Europabevægelsen, udtrykker sig så skarpt, så synes jeg, at der er grund til at spidse ører og være ekstra opmærksom. Det er noget, som alle jo er nervøse for. Jeg tror, at der er en almen anerkendelse af, at man har forsøgt at skærme den danske model. Det har man forsøgt, men det, der er den generelle bekymring, er jo, at nogle af de bestemmelser, der ligger i artikel 9, 10 og 11, kan føre til en eller anden form for domstolsprøvelse, som så også kan udvide fortolkningen af forslaget og derved også udvide rammerne for det. Det er det, jeg hører især arbejdstagersiden være bekymret for, og det er en bekymring, som vi lytter til og deler.

Så er det hovedspørgerens sidste spørgsmål.

Tak for det. Lad mig også rose ministeren for at være optaget af, at der er hjemmel til de regler, man udsteder. Det er da rart, at der i hvert fald er én minister, der tænker på det.

Lad mig så spørge lidt mere grundigt ind til, hvor man fra regeringens side bekymrer sig. Hvor er det, vi skal sætte ind? For hvis det nu viser sig, at der er hjemmel til et direktiv, er det jo ligesom parkeret. Hvor er det så i direktivet, der kan være grund til den bekymring fra dansk side?

Ministeren.

Nogle af de elementer, som vi er bekymret for, handler jo særligt om monitorering, og det handler særligt om implementering. Jeg tror, jeg nævnte de konkrete artikler før, nemlig artikel 9, 10 og 11.

Grunden til, at vi er bekymrede for det, er, at vi ved, at man også med ophæng i de artikler i andre forslag hen over årene efter domstolsafgørelser har udvidet fortolkningen og dermed også udvidet rækkevidden af de konkrete forslag. Derfor er det afgørende for os, når og hvis vi kommer ind i de meget konkrete forhandlinger, for det er jo også vigtigt for os fra regeringens side i hvert fald. Og i forhold til det mandat, der skal gives, er det jo noget, vi vil drøfte meget tæt med Europaudvalget, nemlig at vi, hvis vi når dertil, at det er konstateret, at der er hjemmel, og at vi har konstateret, at Danmark ikke besidder en vetoret i forhold til det her forslag, derfor så skal ind og forsøge at arbejde forslaget det bedst tænkelige sted hen. Så skal vi jo også sørge for at skærme de punkter af, hvor der kunne være grund til bekymring.

Tak for det, og tak for indsatsen til hr. Jan E. Jørgensen og fru Ulla Tørnæs. Også tak til ministeren.

Til de seere og tilhørere, vi traditionelt har på de her onsdagsspørgemøder, kan jeg sige, at den normale form er, at et folketingsmedlem har ret til om fredagen at fremsætte et spørgsmål til ministeren, som ministeren så skal svare på om onsdagen. Det er normalt en dialog imellem ministeren og folketingsmedlemmet. Man kan så vælge det, vi lige har været vidne til her, nemlig at et folketingsmedlem tager en medspørger med, hvis man synes, at man vil have mulighed for rigtig mange spørgsmål. For så får man nemlig adgang til to ekstra spørgsmål, og derfor giver det jo en mulighed for at få ekstra mange detaljer at vide hos ministeren.

Det, vi skal til nu, er en af de mere traditionelle modeller, nemlig den, hvor ét folketingsmedlem spørger ministeren. Denne gang er det hr. Hans Andersen fra Venstre, Danmarks Liberale Parti, og han stiller spørgsmål (spm. nr. S 268) til beskæftigelsesministeren.

(Talen er under udarbejdelse)