Spm. nr. S 680

2) Til udenrigsministeren af:

Morten Messerschmidt (DF):

Er udenrigsministeren enig i, at aftalen mellem EU og Storbritannien sikrer et godt samarbejde med fri og fair konkurrence, der er så tæt som muligt i lyset af de stærke britiske ønsker om brexit, og således også giver et godt perspektiv for, at Danmark kan få en tilsvarende dexit-aftale?

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak, formand. Er udenrigsministeren enig i, at aftalen mellem EU og Storbritannien sikrer et godt samarbejde med fri og fair konkurrence, der er så tæt som muligt i lyset af de stærke britiske ønsker om brexit, og således også giver et godt perspektiv for, at Danmark kan få en tilsvarende dexit-aftale?

Udenrigsministeren, værsgo.

Tak til spørgeren. Lad mig slå en ting fast med det samme: Danmark har allerede den bedst mulige aftale, nemlig EU-medlemskab med alle de fordele og muligheder, det giver os. Alle taber på brexit, uanset aftalen bliver samarbejdet med vores britiske venner fremover mindre tæt og meget mere besværligt. Det kan jeg ikke se nogen som helst positiv ting i, og mit svar til spørgeren er så: Jeg kan hverken politisk eller økonomisk se noget argument for, at vi, altså Danmark, skulle forlade EU. Selv om aftalen med briterne sikrer told- og kvotefrihed i forhold til varehandel, ændrer det ikke på, at det med brexit jo bliver dyrere og mere bureaukratisk at handle sammen: Der kommer grænsetjek; virksomheder skal have eksporttilladelser og certifikater; oprindelsesregler begrænser toldfriheden; også for tjenesteydelser bliver der forringede vilkår.

Det eneste positive ved brexit er vel, at det blotlægger de mange fordele ved det indre marked, som vi i Danmark er en del af, og som vi i mange år måske har taget for givet, fordele, som har været usynlige, og som vi har vænnet os til: At vi har kunnet handle over grænsen uden bureaukrati, certifikater og kontrol, fordi vi i det indre marked har ét sæt regler, ét sæt standarder for 27 forskellige lande i stedet for 27 forskellige landes standarder. Vi har kunnet rejse, arbejde og studere frit i de 27 lande, og vi har kunnet udføre tjenesteydelser og tage arbejde på tværs af grænser uden bureaukrati, fordi vi har en fri bevægelighed.

Så har hr. Morten Messerschmidt og andre EU-modstandere altid været hurtige til at klage over EU-bureaukratiet, men virkeligheden er vel, at det indre marked repræsenterer fraværet af et bureaukrati, og at det, som britiske virksomheder oplever nu, er, hvor meget unødvendigt bøvl det giver, når man ikke har fælles regler og fælles standarder. Det vil ikke være i Danmarks interesse at forringe vores virksomheders adgang til det indre marked. Vi vil ikke gamble med op mod 600.000 danske arbejdspladser, som er knyttet an til eksporten til EU's indre marked. Derfor er jeg enig med det store flertal af den danske befolkning, der ønsker fortsat dansk EU-medlemskab.

Hr. Morten Messerschmidt, værsgo.

Jeg tror, der er grund til at anholde præmissen om, at EU ikke skulle være bureaukratisk. Altså, nu deler udenrigsministeren og jeg jo skæbne, i den forstand at vi begge to har befundet os en betragtelig del af vores tilværelse i Europa-Parlamentet, og at man på den baggrund siger, at EU ikke skulle være bureaukratisk, vil jeg nok sige er en tilsnigelse.

Så er der selve aftalen med Storbritannien. Er den så dårlig igen? Altså, jeg mindes da, at udenrigsministeren sammen med et næsten samlet pressekorps og alle, der kalder sig eksperter på EU, har sagt, at der nærmest ikke ville komme nogen aftale, og at det uanset hvad ville blive en dårlig aftale. Derfor spørger jeg i dag: Er det her egentlig en dårlig aftale? Vi ved, at der nu kommer fri varehandel uden kvantitative og kvalitative restriktioner. Det vil sige: Business as usual – med formandens tilladelse – i forhold til varehandel.

Så kan vi til gengæld se, at briterne har taget gevinsten hjem på en stribe områder. De får nu mulighed for selv at bestemme i forhold til serviceydelser. Det vil sige, at de ikke længere, når der kommer østarbejdere, er underlagt vikardirektivet og udstationeringsdirektivet, men rent faktisk kan sige nej. De skal ikke længere betale stipendier til østeuropæiske studerende. De skal ikke længere sende børnepenge af sted til polske børn, der aldrig har befundet sig i Storbritannien. Der er da masser af ting, både ting, som ikke bare jeg og Dansk Folkeparti står og har hede drømme om også måtte blive dansk ret, men jo ovenikøbet ting, som udenrigsministeren i hvert fald på sådan festlige dage, hvor han er ude at tale med vælgerne, også selv mener .

Så det er da en underlig måde at læse den her aftale på. Altså, briterne kommer ikke til at være omfattet af det vanvittige forslag fra EU-Kommissionen om at forbyde jagt i Natura 2000-områder; briterne kommer ikke til at være omfattet af det vanvittige forslag om at regulere landenes mindstelønninger; briterne kommer ikke til at være omfattet af den ene vanvittige afgørelse fra EU-Domstolen efter den anden, som underminerer vores udlændingepolitik. Så der er da tonsvis af sager her, udenrigsminister, som ikke bare os i Dansk Folkeparti kan glæde os over, men som den danske regering da burde gøre til sin sag; ting, som regeringen siger den også kæmper for. Jeg har lige nævnt nogle af dem.

Kan udenrigsministeren dog ikke på de områder, hvor Dansk Folkeparti og regeringen er enige – regeringen siger i hvert fald, den er enig – se bare nogle muligheder i den aftale, som briterne her har lavet?

Ministeren.

Den aftale, vi har ved at være medlem af EU og det indre marked, er en langt bedre aftale end den, som briterne har lavet med EU i dag. Jeg nævnte det før: I stedet for 27 forskellige regelsæt har vi et fælles regelsæt. Og jeg vil også anholde hr. Morten Messerschmidts præmis om, at den her aftale, som er lavet, ikke giver bureaukrati. Det giver vanvittig meget bureaukrati og omkostninger, også for virksomheder. Jeg kan give nogle eksempler, som jeg håber hr. Morten Messerschmidt vil forholde sig til: Bl.a. regner Arla med at skulle håndtere ca. 15.000 ekstra dokumenter hvert år, og det danske rederi DFDS forventer, at ca. 100 medarbejdere nu skal beskæftige sig med brexit og den nye toldbehandling, hvilket kan betyde ca. 1-3 pct. ekstra i omkostninger, og man kunne fortsætte listen i forhold til bureaukrati. Er det det, som Dansk Folkeparti ønsker?

Hr. Morten Messerschmidt, værsgo.

Nej, men man kan tænke på en virksomhed som Arla, der er vant til at eksportere både til USA og til Mellemøsten, til Rusland, Kina og Indien, og jeg kunne nævne en del andre. Mon så ikke også man kan håndtere at eksportere til Storbritannien? Det er ikke det, der holder mig vågen om aftenen. Det, der til gengæld burde holde udenrigsministeren vågen om aftenen, er jo, om han får ret i sin forudsigelse om, at det er bedre at være medlem af EU.

Sagen er jo, at udenrigsministeren ikke kun taler til mig, han taler ikke kun til dem, der sidder her i Folketingssalen, men han taler først og fremmest til historiebøgerne, og om få år, om kort tid, vil vi jo vide, om det er gået briterne så dårligt, som udenrigsministeren tror, og man fristes næsten til at sige håber. Hvad vil udenrigsministeren gøre, hvis det går godt for briterne?

Ministeren, værsgo.

Jeg er simpelt hen overrasket over, at Dansk Folkeparti er villig til at gamble med op mod 600.000 danske arbejdspladser, som afhænger af vores eksport til det indre marked og det, at vi har et fælles regelsæt. Det vil jo, hvis man fulgte briternes eksempel, stille danske virksomheder dårligere end konkurrenter, som er i det indre marked. Det er jo det, vi ser konkret nu, altså at britiske virksomheder er stillet dårligere end dem, der er inde på EU's indre marked, og dermed kommer vi til at gamble med danske arbejdspladser, dansk erhvervsliv, dansk velstand og dansk velfærd. Det kommer Socialdemokratiet aldrig til at støtte, og jeg forstår ikke, at Dansk Folkeparti forsvarer noget, der er mere bureaukratisk, og som skader danske arbejdspladser og dansk erhvervsliv.

Så er det hr. Morten Messerschmidt for det sidste spørgsmål.

Jamen er vi så sikre på det, udenrigsminister? Altså, jeg har ikke set sådan britiske virksomheder flokkes for at flytte hovedsædet over til den anden side af kanalen. Jeg kan godt huske, at udenrigsministeren og andre EU-disciple var ude at sige det på et tidspunkt, men det er jo ikke sket. Det er jo de færreste britiske virksomheder, der har gjort det, og især efter den her aftale, som jo er blevet saluteret som en succes for briterne.

Jeg vil bare spørge om noget, som jeg ikke fik svar på: Hvad vil udenrigsministeren gøre og sige til de danske vælgere, når det viser sig, at britisk økonomi faktisk klarer sig godt, at briterne ikke mister arbejdspladser? Hvordan vil han så forsvare over for danskerne, at vi stadig væk er lænket til det projekt nede i Bruxelles, som udenrigsministeren er så forelsket i?

Ministeren, værsgo.

Nu var spørgsmålet jo, om Danmark skulle følge UK's eksempel og melde sig ud af EU og det indre marked og med alt det bureaukrati, som der så følger med en sådan udmeldelse og en ny aftale, og der er regeringens svar klokkeklart: Nej, vi holder fast, og vi vil ikke gamble med 600.000 danske arbejdspladser. Vi vil sikre et indre marked, hvor man på ubureaukratisk vis kan handle med hinanden. Vi vil også der, hvor vi ønsker, at regler skal laves om i EU, kæmpe for det, men ved at være medlem. Det andet alternativ er hverken et alternativ, vi kan byde danskerne, de danske arbejdspladser eller de danske virksomheder.

Spørgsmålet er slut.

Men vi fortsætter med spørgsmål til udenrigsministeren og netop også af hr. Morten Messerschmidt.