Spm. nr. S 683

3) Til udenrigsministeren af:

Morten Messerschmidt (DF):

Er udenrigsministeren enig i, at det ville være dejligt, hvis Danmark havde samme frihed som briterne til fremover at handle varer frit med EU, men ikke længere være underlagt EU’s regler for udstationerede medarbejdere og EU-krav om at betale studiestøtte og børnepenge til andre EU-landes borgere?

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak for det. Er udenrigsministeren enig i, at det ville være dejligt, hvis Danmark havde samme frihed som briterne til fremover at handle varer frit med EU, men ikke længere være underlagt EU’s regler for udstationerede medarbejdere og EU-krav om at betale studiestøtte og børnepenge til andre EU-landes borgere?

Ministeren.

Tak til hr. Morten Messerschmidt, og spørgsmålet bygger på en fejlopfattelse, nemlig at man kan få alle fordelene ved et EU-medlemskab uden at påtage sig ansvaret og forpligtigelserne, og det kan man selvfølgelig ikke. Det holder ikke i virkelighedens verden – man kan ikke både blæse og have mel i munden på samme tid. Det minder om de påstande, vi kender alt for godt fra den britiske brexit-debat, og det er måske ikke så tilfældigt, som har bragt Storbritannien derhen, hvor landet ulykkeligvis er nu.

Som sagt bliver der efter brexit ikke tale om en fri og friktionsløs handel med hverken varer eller tjenesteydelser, som vi kender det fra EU's indre marked. Aftalen mellem EU og Storbritannien begrænser skadevirkningerne fra brexit og er klart bedre end ingen aftale, men den fjerner ikke konsekvenserne og det mere bureaukrati. Vi kender endnu ikke de fulde konsekvenser af brexit, men allerede nu hører vi, hvordan forskellige virksomheder kan blive ramt. Det gælder f.eks. inden for den finansielle sektor, britiske supermarkeder og eksportører af fiskeriprodukter, og ifølge den britiske regerings egen vurdering – og hold nu fast – kan det ekstra papirarbejde, vi nu ser, komme til at koste britiske virksomheder op mod 60 mia. kr. om året. Brexit skaber altså bureaukrati og besvær for virksomhederne og ikke det modsatte. Jeg er derfor ikke enig med spørgeren i, at det vil være godt for Danmark at få den handelsadgang til EU, som Storbritannien har fået. Tværtimod vil det være dybt skadeligt for danske arbejdspladser og dansk økonomi.

Så nævner spørgeren nogle områder, hvor han gerne så Danmark undtaget. Jeg vil ikke gå ind på de enkelte områder, spørgeren nævner, men bare sige, at der selvfølgelig er EU-regler, som regeringen gerne så ændret. Det er klart, og det kæmper vi også for, men jeg er overbevist om, at det sker bedst inden for samarbejdet og ikke udenfor. Tak.

Hr. Morten Messerschmidt.

Det er jo det sidste, der er så sørgeligt, udenrigsminister, og det er jo det, der er spørgsmålet: Hvor længe kan man egentlig blive ved med at bilde danskerne det ind? For i al den tid, jeg har kendt udenrigsministeren, i hvilken egenskab det nu end måtte være – som folketingsmedlem, minister, europaparlamentariker osv. – har vi hørt om, at det handler om at sidde med omkring bordet og det at påvirke sine sager og trække i retning af ens egne interesser. Men hvad er der sket?

Sagen er jo, at de ting, vi nævner her, som jeg i hvert fald har hørt det i forskellige valgkampe, altid har været noget, som udenrigsministeren har ønsket sig, som f.eks. en indeksering af sociale ydelser osv. Men der er ikke sket noget som helst. For i Bruxelles er der ikke nogen, der lytter til den danske udenrigsminister. Man ringer måske en gang imellem til Berlin og ringer nok også lidt til Paris, men forestillingen om, at man ringer til København for at høre, hvad udenrigsministeren måtte mene om østarbejderes adgang til su? Altså, man har ikke engang kunnet holde sig inden for det loft, som jeg tror et enigt Folketing har besluttet sig for, og derfor er det jo så spændende, om udenrigsministeren får ret.

Nu er det bare tre ting, jeg nævner i det her spørgsmål, som handler om ting, hvor Storbritannien har frigjort sig. Vi kunne også have talt om vaccinegodkendelsen. Altså, næsten en måned før vi i EU fik lov til at vaccinere, var briterne i fuld gang. Det er det, der gør, at Storbritannien i dag er det tredje land i verden i forhold til antallet af borgere, der er vaccineret med Pfizervaccinen, den, som vi så er kommet i gang med noget senere. Der er da masser af områder, hvor vi må sidde med misundelse og se på, at briterne nu har en nyvunden frihed, og det eneste, udenrigsministeren kan komme med, er, at det kommer til at koste dem penge. Der må man jo så bare sige at det må vi se. Jeg tror ikke, at udenrigsministeren får ret. Mig bekendt har briterne benyttet de seneste 14 dage til at indgå mere end 60 aftaler med lande rundtomkring i verden til nu at kunne lave ny frihandel, altså store som små lande, hvor man vil kunne eksportere og agere på en helt ny måde, fordi man ikke er bundet af Bruxelles.

Derfor vil jeg spørge ligesom før: Hvad vil udenrigsministeren sige til danskerne, når det viser sig, at briterne økonomisk ikke klarer sig så dårligt, som udenrigsministeren satser på at de gør og baserer hele sin argumentation på EU for, at de gør?

Ministeren.

Nej, det, der er lidt sørgeligt, hr. Morten Messerschmidt, er ikke, at regeringen forsvarer, at Danmark skal være en del af det indre marked og et EU-samarbejde, som er med til at holde hånden under 600.000 arbejdspladser herhjemme, skabe gode vilkår for vores virksomheder, skabe en konkurrencekraft, som har bragt velstand og velfærd til os i Danmark. Det synes jeg er helt afgørende at vi holder fast i. Altså, det, der er sørgeligt, er, at Dansk Folkeparti bilder nogen ind, at det er bedre at stå udenfor og lave en bureaukratisk aftale med EU, hvor man så stiller vores danske virksomheder dårligere og dermed også konkurrerer på ulige vilkår i forhold til arbejdspladser. Det ønsker vi ikke at gøre. Vi gambler ikke med 600.000 arbejdspladser. Jeg forstår ikke, at Dansk Folkeparti vil gøre det.

Hr. Morten Messerschmidt, værsgo.

Det er jo slet ikke den der filosofiske tilgang til det, jeg egentlig vil udæske ministeren en holdning til – det er det helt konkrete. Altså, vi kan godt stå og sige, at der er 600.000 danske arbejdspladser, som eksporterer direkte til det indre marked, og ergo, hvis det indre marked ikke var der, ville de 600.000 mennesker blive arbejdsløse. Det er jo et fint ræsonnement – det er nok ikke et ræsonnement, der har hold i virkeligheden, men det er fint nok. Det er i hvert fald et argument – i aristotelisk sammenhæng er det et argument, det anerkender jeg.

Men hvad gør udenrigsministeren, når argumentet falder bort, fordi den aftale, briterne har fået, viser sig ikke at skabe den effekt, som udenrigsministeren håber på, nemlig at det går dårligt for Storbritannien? Hvad gør udenrigsministeren så?

Værsgo til ministeren.

Hvis Dansk Folkeparti virkelig ønsker at følge briternes vej ud af EU og forringe virksomheders konkurrencekraft, hvilket ville være konsekvensen, ligesom det har været for britiske virksomheder – vi ser virksomheder i Storbritannien, der flytter til det indre marked for at sikre, at deres konkurrencekraft bliver bevaret – så bør Dansk Folkeparti komme med nogle svar. Det, Dansk Folkeparti bør give svar på til alle danskerne – de 600.000 danskere, der går på arbejde hver dag, og hvis job er afhængige af den eksport og samhandel, vi har i det indre marked, er : Hvorfor vil I gamble med de menneskers arbejdspladser? Hvorfor vil I stille danske virksomheder dårligere end andre virksomheder i Europa? Hvorfor vil I gå den vej? Det svar skylder Dansk Folkeparti at give dem.

Så er det sidste spørgsmål til hr. Morten Messerschmidt.

Det vil jeg meget gerne svare på, og vi kan tage den på et skypemøde, hvor der sikkert er flere tilhørere, men nu er det altså mig, der spørger udenrigsministeren – det er ikke den anden vej rundt her.

Det, jeg spørger om, er: Hvis den aftale, som briterne har lavet, ikke viser sig at være en katastrofe for britisk erhvervsliv, og man ikke taber det antal arbejdspladser, som udenrigsministeren siger Danmark ville tabe, hvis vi var stillet sådan, hvad er så regeringens og udenrigsministerens svar til de danskere, der er trætte af at blive herset rundt med af Bruxelles? Så kan man jo ikke længere true. Så kan man jo ikke længere blive ved med at sige, at der er 600.000, der vil miste deres arbejde, vel? Så er man nødt til at finde på en positiv fortælling, og kan udenrigsministeren finde på en positiv fortælling, der kan sælge EU-projektet til danskerne?

Så er det ministeren. Værsgo.

Som jeg svarede indledningsvis, er der jo også regler i EU-samarbejdet, vi ønsker at lave om på fra den danske regerings side, og det kæmper vi så for. Altså, EU-samarbejdet er et samarbejde med både fordele og forpligtelser, som gælder alle 27 lande. Sådan er det. Men de fordele, det giver at være en del af verdens største indre marked, det velstandsløft, det har været med til at give Danmark, den sikring af virksomhedernes fair og lige konkurrencevilkår, kaster vi ikke over bord. Det vil Dansk Folkeparti gerne – det medvirker regeringen ikke til.

Spørgsmålet er slut. Tak til udenrigsministeren, og tak til hr. Morten Messerschmidt.

Vi fortsætter med et spørgsmål til justitsministeren af hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti.