Spm. nr. S 722

1) Til udenrigsministeren af:

Morten Messerschmidt (DF):

Fastholder udenrigsministeren, at brexit vil få negative økonomiske konsekvenser for Storbritannien, og mener ministeren så, at markedet tager fejl, når det britiske aktieindex FTSE100 siden nytår, hvor samhandelsaftalen mellem UK og EU er trådt i kraft, er steget til det højeste niveau i næsten et år?

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak, formand. Fastholder udenrigsministeren, at brexit vil få negative økonomiske konsekvenser for Storbritannien, og mener ministeren så, at markedet tager fejl, når det britiske aktieindex FTSE100 siden nytår, hvor samhandelsaftalen mellem UK og EU er trådt i kraft, er steget til det højeste niveau i næsten et år?

Ministeren.

Tak til hr. Morten Messerschmidt for spørgsmålet. Man kan sige, at uanset vores forskellige synspunkter skylder vi befolkningen at tage EU-debatten på et sagligt grundlag, og at påstå, at brexit ikke kan få negative økonomiske konsekvenser, er useriøst. Brexit gør det dyrere og mere besværligt at handle sammen, det ser vi allerede. Det koster allerede dyrt for virksomheder på begge sider af kanalen, og selv om vi ikke kender det fulde billede endnu, viser tal og analyser, at brexit med en frihandelsaftale vil betyde en lavere britisk bnp-vækst, og vi har hørt om mange virksomheder, der er kommet i problemer på den britiske side. Den finansielle sektor flytter job til kontinentet, bilproduktionen er reduceret, supermarkeder advarer om tomme hylder, eksportører af fiskeprodukter oplever forsinkelser i eksporten.

Kommer det til at gå Storbritannien økonomisk bedre på længere sigt? kan man spørge sig. Det håber jeg og tror jeg, men næppe så godt, som hvis Storbritannien var forblevet medlem af EU. Jeg skal ikke gøre mig klog på aktiemarkederne, men én forklaring på, at aktiemarkederne er gået op efter et år med stor usikkerhed, kan jo være, at vi netop fik en aftale og undgik et klippekantsscenarie. Det ville jo have været katastrofalt, og modsat hr. Morten Messerschmidt er jeg altså ikke villig til at gamble med de 600.000 danske arbejdspladser, der er knyttet til eksporten til EU's indre marked, og den sikkerhed og tryghed, som EU-medlemskabet giver Danmark.

Hr. Morten Messerschmidt, værsgo.

Tak for besvarelsen og for præciseringen. For det var jo en lidt mere neddæmpet frygt for fremtiden, vi hørte i dag fra udenrigsministeren, end vi tidligere har hørt. For normalt siger man jo, at aktieindekset er en afspejling af forventninger til fremtiden snarere end en refleksion over fortiden, al den stund at det jo kan være svært at handle på fortidens gerninger.

Så man må jo sige, at det, når markedet nu ligger så højt – nu har jeg lige tjekket det her til morgen, og det er justeret en lille smule ned, men det er 5 pct. højere, end da året begyndte, og hvor det var klart, at der kom en aftale – så må være et udtryk for, at markedet trods alt forventer, at det kommer til at gå godt, og det må betyde, at den aftale, der er lavet, grundlæggende er god. Men ellers går jeg heller ikke ud fra, at udenrigsministeren var gået med på den, for det er jo lidt underligt at sige, at det er en rigtig dårlig aftale, så lad os nu komme fremad. Nej, den aftale sikrer jo netop, at briterne på den ene side stadig væk kan eksportere deres varer til EU, til det indre marked, og på den måde have adgang til at fastholde deres produktionsarbejdspladser, men – og det er jo det, som er det virkelig spændende, og det, som jeg gerne vil udfritte udenrigsministerens om hans holdning til – det giver på den anden side også en frihed til at lave aftaler med andre dele af verden, hvor vi jo i Danmark stadig væk er bundet til det, som EU finder på.

Hvis man ser på, hvordan EU's samlede økonomi og størrelse i verden har udviklet sig igennem de sidste 50 år, er det jo kun gået én vej. Selv om man har taget mægtige økonomier som Bulgarien, Rumænien og Malta osv. med ind i fællesskabet, skrumper EU's andel af verdensøkonomien jo hvert eneste år, bl.a. fordi der er andre lande rundtomkring i verden, der helt åbenlyst gør det så meget bedre – Kina, Indien, Sydamerika osv. – lande, som virkelig vækster, og dem vil Storbritannien nu få mulighed for at lave frihandelsaftaler med.

Så kunne det ikke være det, som de kloge folk i City of London og resten af verden måske kigger på, når de siger, at de faktisk tror på, at det kommer til at gå godt for Storbritannien, og at de tror på, at der er vækst og fremgang i vente, i modsætning til det, som man kan se i den taberklub af lande, som Danmark altså er bundet til, nemlig recessionsprægede lande, hvor det bare går nedad, i Sydeuropa?

Ministeren.

Tak. Jeg tror, at det startede med det britiske aktiemarked, og jeg synes, det er helt naturligt, at man reagerer positivt på, at man undgår et klippekantsscenarie. For det havde da givet rystelser på begge sider, også i det britiske aktiemarked. Men generelt ser vi jo faktisk en positiv udvikling på aktiemarkederne i den senere tid, og det skyldes måske i høj grad også centralbankernes, herunder også Bank of Englands, ekspansive pengepolitik og den ekspansive pengepolitik, som de fleste regeringer i øvrigt også fører rundtomkring i verden for ligesom at imødegå de økonomiske konsekvenser af covid-19-krisen.

Værsgo til Morten Messerschmidt.

Jo, men som det er udenrigsministeren bekendt, er det jo ret nemt at handle i dag. Når man sidder der med sin pensionsopsparing og siger, at okay, hvad er det så, man skal købe nu, er det ret nemt at handle, både i Kina og i USA og i Canada og andre steder. Så hvis det bare var et spørgsmål om, at der er overlikviditet i markedet, så ville man jo søge uden om Storbritannien og købe nogle gode danske aktier. De er også ganske højt oppe. Så man kan ikke på den måde forklare det med, at der bare er likviditet, som tilfældigvis så dumper ned i Storbritannien, for hvis man sammenligner med de europæiske indeks, så er der jo ikke nær den samme udlægning. Så igen: Tager markedet fejl, når man har den lyse forudsætning for fremtiden?

Ministeren. Værsgo.

Det er det der med at lave en kausalitet, der bare handler om, at fordi der er en aftale og en forventning om fremtiden, så afspejler det sig direkte i et marked, i aktiekurserne. Der er mange forhold, der spiller ind på aktiekurser. Når der bliver ført en ekspansiv pengepolitik – renterne er ekstremt lave – så ser vi jo investorer gå over i aktier, det tror jeg også hr. Morten Messerschmidt ved; og det er det, vi ser overalt, ikke bare i Storbritannien, men også her på kontinentet og i USA og andre steder. Det er lidt paradoksalt, når vi ser på den situation, vi er i økonomisk, altså at aktiemarkederne boomer. Men der er stadig væk store økonomiske udfordringer, også som følge af brexit.

Hr. Morten Messerschmidt for det sidste spørgsmål.

Men det er paradoksalt, som udenrigsministeren helt lukker øjnene for de fantastiske muligheder, briterne får nu. Altså, ud over at have det, vi kan kalde verdenssproget som modersmål, der gør det muligt at kunne tale helt umiddelbart med forretningsforbindelser rundtomkring i de lande, jeg nævnte før, så har briterne jo også taget kompetence hjem til nu at forhandle aftaler på plads. Kan udenrigsministeren slet ikke se et perspektiv i, at Storbritannien som Commonwealthførende nation, i hvert fald indtil Hendes Majestæt Dronningen ikke måtte være længere, har mulighed for at indgå frihandelsaftaler med Canada, USA, Brasilien, Indien osv. osv., en mulighed, som vi ikke har? Kunne det ikke være det, der var fremtiden, i stedet for at være bastet og bundet til Bruxelles?

Så er det ministeren. Værsgo.

Jeg ser en stor mulighed i, at vi i Europa fortsætter med at være frihandelskontinent nr. 1, og ved, at vi står sammen i EU og det indre marked, verdens største indre marked. Så kan vi indgå frihandelsaftaler, som er langt bedre, end hvis vi havde stået hver for sig, ikke mindst et lille land som Danmark. Det er svaret på det spørgsmål. Så siger hr. Morten Messerschmidt, at det her ikke har nogen betydning. Lad mig bare lige tage et eksempel. Den finansielle sektor, Bank of England, estimerer, at London har tabt – hold fast – 5.000-7.000 job inden for den finansielle sektor på grund af brexit. Det stod i Financial Times her den 6. januar. Så det har jo konsekvenser for mennesker og deres arbejde.

Tak. Så er spørgsmålet slut.

Men vi fortsætter med udenrigsministeren og hr. Morten Messerschmidt.