Europaudvalget 2020-21
S 736
Offentligt
2323738_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
25. januar 2021
Folketingsmedlem Birgitte Bergman (KF) har den 18. januar 2021 stillet mig følgende
spørgsmål, nr. 736, som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Kan ministeren forestille sig en model, hvor kulturinstitutioner, restauranter, caféer og
oplevelser som museer, spillesteder og forlystelsesparker genåbnes, mod at gæster
fremviser et coronapas, og at disse virksomheder samtidig er sikret en kompensation for
omsætningsnedgang i forhold til samme periode 2019?
Svar:
Kultur- og oplevelsesbranchen har været hårdt ramt som følge af restriktioner og ned-
lukninger i forbindelse med COVID-19. Sundheds- og Ældreministeriet afdækker lige
nu de tekniske muligheder for et evt. vaccinepas, der kan bruges som officiel dokumen-
tation for vaccination, fx i forbindelse med udenlandsrejser.
Regeringen har endnu ikke taget nærmere stilling til brugen af et vaccinepas. Vi er i
regeringen opmærksom på, at der både er muligheder og betænkeligheder ved at bruge
et vaccinepas i sammenhænge som fx festivaler og koncerter. Det er eksempler, der har
været fremme i pressen, men det er vigtigt at understrege, at der stadig mangler sund-
hedsfaglig viden om vaccinernes effekt ift. forebyggelse af smittespredning. Fx er det
endnu ikke afdækket tilstrækkeligt, om man fortsat kan sprede smitten, selvom man er
vaccineret. Jeg vil gerne understrege, at vaccination mod COVID-19 er frivilligt, og at
vaccinationsindsatsen bygger på danskernes tillid.
Joy Mogensen
Dok. nr. 21/00362-2