Folketingets Lovsekretariat
ERHVERVSMINISTEREN
26. januar 2021
Besvarelse af spørgsmål S738 stillet af Mona Juul (KF) den 18. januar
2021.
Spørgsmål S738:
Er det ministerens holdning, at det vil være gavnligt for erhvervslivet at
lave et vaccinepas i et samarbejde mellem sundhedsmyndighederne og er-
hvervslivet?
Svar:
Adgangen til erhvervsrejser er central for, at virksomheder i Danmark kan
genetablere de internationale aktiviteter og bidrage til genopretningen af
den danske økonomi og beskæftigelse efter COVID-19-krisen. Sundheds-
ministeriet afdækker lige nu de tekniske muligheder for at lave et vaccine-
pas, der eventuelt vil kunne bruges som officiel dokumentation for vacci-
nation.
Regeringen har endnu ikke taget stilling til, hvordan et eventuelt vaccine-
pas skal kunne anvendes, men vi er selvfølgelig opmærksomme på de mu-
ligheder, som et vaccinepas særligt kan give for de erhvervsrejsende.
Regeringen har løbende fokus på, om der kan udvikles nye værktøjer til
indsatsen mod COVID-19. Det er dog helt afgørende for regeringen, at vi
først tager værktøjer i brug, når det kan ske på et sundhedsfagligt forsvarligt
grundlag, således at vi ikke mister kontrollen med epidemien. En mang-
lende epidemikontrol vil udover sundhedsmæssige konsekvenser også
kunne have betydelige konsekvenser for samfundsøkonomien og erhvervs-
livet, da det bl.a. kan føre til nye nedlukninger.
For yderligere spørgsmål om vaccinepas kan jeg henvise til sundhedsmini-
steren.
Med venlig hilsen
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Dan Jørgensen