EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 13: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/10-21

Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del Bilag 13
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 E-mail:

[email protected]

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

8. oktober 2021

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i

retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af

generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske

regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom.

Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-156/21

Titel og kort sagsresumé

Ungarn mod Parlamentet og Rådet

Påstande, C-156/21:

Sagsøgerens påstande

—

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092

af 16. december 2020 om en generel ordning med konditionalitet til

beskyttelse af Unionens budget (1) annulleres.

—

Subsidiært annulleres følgende bestemmelser i forordning 2020/2092:

—

Artikel 4, stk. 1.

—

Artikel 4, stk. 2, litra h

—

Artikel 5, stk. 2.

—

artikel 5, stk. 3, tredje punktum.

—

Artikel 5, stk. 3, sidste punktum.

—

Artikel 6, stk. 3 og 8.

—

Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at

betale sagsomkostningerne

Polen mod Parlamentet og Rådet

Påstande, C-157/21:

—

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092

af 16. december 2020 om en generel ordning med konditionalitet til

beskyttelse af Unionens budget (1) annulleres i sin helhed.

—

Parlamentet og Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Finansministeriet

Proces-

skridt

Dato

11.10.21

12.10.21

C-157/21

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Finansministeriet

11.10.21

12.10.21

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 13: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/10-21

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Forkortelser i sagstypekolonnen:

O-sag = Sagen følges til orientering

F-sag = Sagen følges med henblik på eventuel afgivelse af mundtligt indlæg

Sagsnr.

T-153/19

Titel og kort sagsresumé

European Union Copper Task Force mod Kommissionen

—Kommissionens

gennemførelsesforordning (EU) 2018/1981

annulleres for så vidt som den fornyede godkendelsen af

kobberforbindelser som kandidater til substitution på et ulovligt

grundlag.

—Retsvirkningerne

af annullationen udvides til at omfatte

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 2015/408

for så vidt som den gennemførte artikel 80, stk. 7, i forordning nr.

1107/2009 og optog kobberforbindelser på listen over

aktivstoffer, som er kandidater til substitution.

—Det

fastslås, at Kommissionens gennemførelsesforordning

(EU) 2018/1981 tilsidesatte proportionalitetsprincippet.

—Europa-Kommissionen

tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

José Cánovas Pardo

1) Er det i strid med artikel 96 i forordning (EF) nr. 2100/94 at

fortolke bestemmelsen således, at de krav, der er omhandlet i

forordningens artikel 94 og 95, er at betragte som forældede, så

snart fristen på tre år fra det tidspunkt, hvorpå indehaveren, efter

at EF-sortsbeskyttelsen er blevet endeligt meddelt, har fået

kendskab til den krænkende handling og den person, der har

begået den, er udløbet, også selv om de krænkende handlinger er

vedblevet med at finde sted frem til det tidspunkt, hvor kravet

fremsættes?

2) Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, skal artikel

96 i forordning (EF) nr. 2100/94 da fortolkes således, at

forældelsesfristen alene finder anvendelse på de handlinger, der

har fundet sted uden for fristen på de tre seneste år inden kravets

fremsættelse, men ikke i forbindelse med de handlinger, der har

fundet sted inden for dette tidsrum?

3) Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende, vil der da

alene kunne gives medhold i kravet om ophør og ligeledes i kravet

om skadeserstatning for så vidt angår de handlinger, der har

fundet sted inden for de seneste tre år?

Viesgo Infraestructuras Energéticas

1) Hvorvidt, i overensstemmelse med Domstolens praksis

–

bl.a.

ved dom af 20. april 2010 (sag C-265/08, Federutility) og af 7.

september 2016 (sag C- 121/15, ANODE)

–

en national

regulering som fastsat i artikel 45, stk. 4, i lov 24/2013 af 26.

december, gennemført ved artikel 2 og 3 i kongeligt dekret

968/2014 af 21. november 2014, i medfør af hvilken

finansieringen af den sociale rabatordning er pålagt bestemte

aktører i elforsyningen

–

moderselskaberne for koncerner af

selskaber eller, eventuelt, selskaber, som samtidig udfører

produktions-, distributions- og markedsføringsvirksomhed for

elenergi

–

er forenelig med de krav, der er fastsat i artikel 3, stk. 2,

i direktiv 2009/72/EF, når nogle af disse forpligtede parter kun

har en meget beskeden vægt i sektoren som helhed, mens andre

enheder eller koncerner, som ville være bedre i stand til at påtage

sig disse omkostninger, enten som følge af deres nettoomsætning,

deres relative markedsandel i nogle af virksomhedsområderne,

eller fordi de udfører to af disse virksomheder samtidigt og på en

integreret måde, er fritaget for nævnte omkostninger.

2) Hvorvidt det er foreneligt med proportionalitetsprincippet som

fastlagt i den nævnte artikel 3, stk. 2, i direktiv 2009/72/EF, at en

Interessent

Miljøministeriet

Sags-

type

O-sag

Proces

-skridt

Dom

Dato

13.10.21

C-186/18

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

Dom

14.10.21

C-683/19

Energistyrelsen

O-sag

Dom

14.10.21

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 13: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/10-21

national regulering, som medfører en forpligtelse til finansiering af

en social rabatordning, ikke er fastlagt som en undtagelse eller

med tidsbegrænset virkning, men på ubestemt tid, og uden en

godtgørelses- eller kompensationsforanstaltning.

C-29/20

Biofa

Er det med godkendelsen af et aktivstof ved en

gennemførelsesforordning i henhold til artikel 9, stk. 1, litra a) i

forordning (EU) 528/2012 bindende fastsat for en retssag i en

medlemsstat, at det stof, der ligger til grund for godkendelsen,

som omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a), i forordning (EU)

528/2012 er bestemt til at virke på anden vis end blot ved fysisk

eller mekanisk påvirkning, eller påhviler de faktiske konstateringer

af, om betingelserne i artikel 3, stk. 1, litra a), i forordning (EU)

528/2012 er opfyldt, den domstol i medlemsstaten, som skal

træffe afgørelse i sagen, også efter udstedelse af en

gennemførelsesforordning?

Landespolizeidirektion Steiermark

1. Skal den nationale ret i en straffesag, som føres med det formål

at beskytte en monopolordning, prøve den relevante

sanktionsbestemmelse i lyset af den frie udveksling af

tjenesteydelser, når retten allerede tidligere har sammenholdt

monopolordningen med EU-Domstolens principper, og denne

undersøgelse har vist, at monopolordningen er lovlig?

2. Såfremt svaret på det første spørgsmål er bekræftende:

2. a) Skal artikel 56 TEUF fortolkes således, at den er til hinder

for en national bestemmelse, som foreskriver obligatorisk

pålæggelse af en bøde pr. spilleautomat uden absolut loft over

bødernes samlede beløb for erhvervsmæssig udbydelse af

hasardspil, som er forbudt i medfør af lov om hasardspil?

2. b) Skal artikel 56 TEUF fortolkes således, at den er til hinder

for en national bestemmelse, som foreskriver obligatorisk

pålæggelse af en bøde pr. spilleautomat på mindst 3.000 EUR for

erhvervsmæssig udbydelse af hasardspil, som er forbudt i medfør

af lov om hasardspil?

2. c) Skal artikel 56 TEUF fortolkes således, at den er til hinder

for en national bestemmelse, som foreskriver pålæggelse af en

forvandlingsstraf pr. spilleautomat uden absolut loft over

forvandlingsstraffenes samlede omfang for erhvervsmæssig

udbydelse af hasardspil, som er forbudt i medfør af lov om

hasardspil?

2. d) Skal artikel 56 TEUF fortolkes således, at den er til hinder

for en national bestemmelse, som i tilfælde af pålæggelse af

sanktion for erhvervsmæssig udbydelse af hasardspil, som er

forbudt i medfør af lov om hasardspil, betaling af et bidrag til

sagsomkostningerne på 10% af de pålagte bøder?

3. Såfremt svaret på det første spørgsmål er benægtende:

3. a) Skal artikel 49, stk. 3, i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder fortolkes således, at den er til hinder

for en national bestemmelse, som foreskriver obligatorisk

pålæggelse af en bøde pr. spilleautomat uden absolut loft over

bødernes samlede beløb for erhvervsmæssig udbydelse af

hasardspil, som er forbudt i medfør af lov om hasardspil?

3. b) Skal artikel 49, stk. 3, i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder fortolkes således, at den er til hinder

for en national bestemmelse, som foreskriver obligatorisk

pålæggelse af en bøde pr. spilleautomat på 3.000 EUR for

erhvervsmæssig udbydelse af hasardspil, som er forbudt i medfør

af lov om hasardspil?

3. c) Skal artikel 49, stk. 3, i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder fortolkes således, at den er til hinder

for en national bestemmelse, som foreskriver pålæggelse af en

forvandlingsstraf pr. spilleautomat uden absolut loft over

Miljøministeriet

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

Dom

14.10.21

C-231/20

Transportministeriet

Justitsministeriet

O-sag

Dom

14.10.21

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 13: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/10-21

forvandlingsstraffenes samlede omfang for erhvervsmæssig

udbydelse af hasardspil, som er forbudt i medfør af lov om

hasardspil?

3. d) Skal artikel 49, stk. 3, i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder fortolkes således, at den er til hinder

for en national bestemmelse, som i tilfælde af pålæggelse af bøde

for erhvervsmæssig udbydelse af hasardspil, som er forbudt i

medfør af lov om hasardspil, foreskriver betaling af et bidrag til

sagsomkostningerne på 10% af de pålagte bøder?

C-233/20

Job-medium

I.1 Er en national bestemmelse, hvorefter der ikke er ret til

feriegodtgørelse [»Urlaubsersatzleistung«] for det løbende (sidste)

arbejdsår, hvis arbejdstageren, uden at der foreligger en vigtig

grund, før tiden og ensidigt bringer arbejdsforholdet til ophør

(»fratrædelse«) (»Austritt«), forenelig med artikel 31, stk. 2, i Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (EUT

2010, C 83, [s. 389]) og artikel 7 i […]direktiv 2003/88/EF?

1.2. Såfremt dette spørgsmål besvares benægtende:

1.2.1. Skal det i så fald tillige efterprøves, om det var umuligt for

arbejdstageren at afholde ferien?

1.2.2. Efter hvilke kriterier skal denne efterprøvelse foretages?

Miljøministeriet

Ministeriet for Landbrug,

Fødevarer og Fiskeri

O-sag

Dom

14.10.21

C-244/20

INSS (Pension de veuvage fondée sur le concubinage)

1. Skal artikel 3, stk. 2, i direktiv 79/7 af 18. december 1978 om

gradvis gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd

og kvinder med hensyn til social sikring, hvorefter ydelser til

efterladte samt familieydelser udelukkes fra direktivets

anvendelsesområde, kendes ugyldig, eller anses for ugyldig,

eftersom bestemmelsen er i strid med et af EU-rettens

grundlæggende principper, nemlig princippet om ligestilling af

mænd og kvinder, der er forankret som en af Den Europæiske

Unions grundlæggende værdier i artikel 2 og 3 i traktaten om Den

Europæiske Union, i artikel 19 i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde og som grundlæggende rettighed i artikel

21, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder samt i Domstolens mangeårige og faste praksis?

2. Skal artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union og artikel

17, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder, sammenholdt med artikel 1 i tillægsprotokol nr. 1 til

den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder

og grundlæggende frihedsrettigheder, undertegnet i Rom den 4.

november 1950, fortolkes således, at disse bestemmelser er til

hinder for en national foranstaltning som den i hovedsagen

omhandlede (som er indført på grundlag af den af Tribunal

Constitucional (forfatningsdomstol) afsagte dom nr. 40/2014 af

11.3.2014, den nationale retspraksis, hvorved dommen er blevet

fortolket, og den ændring af lovgivningen, der har fundet sted

med henblik på opfyldelse heraf), hvorefter det

–

i praksis og som

følge af det generelle manglende kendskab til kravet om

formalisering og manglen på en overgangsperiode i forbindelse

med opfyldelsen heraf

–

i første omgang er blevet umuliggjort og

sidenhen er gjort særdeles vanskeligt at opnå adgang til den

enkepension på grundlag af et papirløst samlivsforhold, der er

fastsat i Código Civil Catalán (den catalanske civillovbog)?

3. Skal et så grundlæggende EU-retligt princip som princippet om

ligestilling af mænd og kvinder, der anses for en grundlæggende

værdi i henhold til artikel 2 og 3 i traktaten om Den Europæiske

Union, og forbuddet mod forskelsbehandling på grundlag af køn,

der er anerkendt som en grundlæggende rettighed i artikel 21 i

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

sammenholdt med artikel 14 i den europæiske

Social- og Ældreministeriet

O-sag

Dom

14.10.21

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 13: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/10-21

menneskerettighedskonvention, fortolkes således, at

bestemmelserne er til hinder for en national foranstaltning som

den i hovedsagen omhandlede (som er indført på grundlag af den

af Tribunal Constitucional (forfatningsdomstol) afsagte dom nr.

40/2014 af 11.3.2014, den nationale retspraksis, hvorved dommen

er blevet fortolket, og den ændring af lovgivningen, der har fundet

sted med henblik på opfyldelse heraf), hvorefter det

–

i praksis og

som følge af det generelle manglende kendskab til kravet om

formalisering og manglen på en overgangsperiode i forbindelse

med opfyldelsen heraf

–

i første omgang er blevet umuliggjort og

sidenhen er gjort særdeles vanskeligt at opnå adgang til den

enkepension på grundlag af et papirløst samlivsforhold, der er

fastsat i den catalanske civillovbog, til skade for langt flere kvinder

end mænd?

M.fl.

C-373/20

Dyrektor Z. Oddziału Regionalnego Agencji

Restrukturyzacja i Modernizacji

Er de nationale myndigheders forståelse af begrebet »permanente

græsarealer« i artikel 2, litra c), i Kommissionens forordning (EF)

nr. 1120/2009 af 29. oktober 2009 om

gennemførelsesbestemmelser til enkeltbetalingsordningen i afsnit

III i Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 om fælles regler for den

fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere

og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere (EUT

2009, L 316, s. 1), hvorefter naturlige periodiske oversvømmelser

eller delvise oversvømmelser af enge og græsgange beliggende i

det særlige naturbeskyttelsesområde (Natura 2000-området

Iński

landskabspark), fører til såkaldt »omdrift« på disse arealer, hvilket

resulterer i afbrydelse af perioden på fem år (eller længere), hvor

»omdrift« ikke må anvendes, hvilket følgelig danner grundlag for

at fratage eller reducere betalinger for miljøvenligt landbrug til

landbrugeren samt yderligere økonomiske konsekvenser i

forbindelse med afbrydelsen af den femårige

gennemførelsesperiode for et miljøvenligt landbrugsprogram,

korrekt?

Agenzia delle dogane e dei monopoli et Ministero

dell'Economia e delle Finanze

Udgør artikel 25, stk. 2, i kongeligt dekret nr. 2316 af 24.

december 1934, som erstattet af artikel 24, stk. 3, i lovdekret nr.

6/2016 (gennemførelse af direktiv 2014/40/EU om indbyrdes

tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative

bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobak og

relaterede produkter og om ophævelse af direktiv 2001/37/EF)

–

for så vidt angår den del, hvor det bestemmes, at »[e]nhver, der

sælger eller udleverer tobaksvarer eller elektroniske cigaretter eller

genopfyldningsbeholdere til elektroniske cigaretter, som

indeholder nikotin, eller nye kategorier af tobaksvarer, til personer

under 18 år, pålægges en administrativ finansiel sanktion på

500,00 til 3 000,00 EUR og 15 dages suspension af bevillingen til

udøvelse af aktiviteten«

–

en tilsidesættelse af

proportionalitetsprincippet og forsigtighedsprincippet i EU-

retten, sådan som de fremgår af artikel 5 TEU og artikel 23, stk. 3,

i samt 21. og 60. betragtning til direktiv 2014/40, idet den

omhandlede bestemmelse giver forrang for

forsigtighedsprincippet uden at afveje det mod

proportionalitetsprincippet, hvorfor de økonomiske aktørers

interesser forringes uforholdsmæssigt til gavn for beskyttelsen af

retten til sundhed, således at der ikke sikres den rimelige balance

mellem de forskellige grundlæggende rettigheder, så meget desto

mere når sanktionen ved en tilsidesættelse af 8. betragtning til

direktivet ikke effektivt forfølger formålet om at nedbringe

rygeprævalensen blandt unge?

Ministeriet for Landbrug,

Fødevarer og Fiskeri

O-sag

Dom

14.10.21

C-452/20

Sundhedsministeriet

Justitsministeriet

O-sag

14.10.21

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 13: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/10-21

C-556/20

Schneider Electric e.a.

Er bestemmelserne i artikel 4 i direktiv 90/435/EF af 23. juli

1990, henset navnlig til direktivets artikel 7, stk. 2, til hinder for en

bestemmelse såsom artikel 223e i code général des impôts, der

med henblik på en korrekt gennemførelse af en ordning, der har

til formål at ophæve den økonomiske dobbeltbeskatning af

udbytte, indfører en mekanisme med indeholdelse i forbindelse

med moderselskabets videreudlodning af udbytte, som er blevet

udloddet af datterselskaber, der er hjemmehørende i en anden

EU-medlemsstat?

Openbaar Ministerie (Droit d’être entendu par l’autorité

judiciaire d’exécution)

I. Moet artikel 27, derde lid, aanhef en onder g, en vierde lid,

Kaderbesluit 2002/584/JBZ, gelezen in het licht van het recht op

effectieve rechterlijke bescherming, zo worden uitgelegd dat:

- een overgeleverde persoon zijn recht om te worden gehoord

met betrekking tot een verzoek om toestemming voor uitbreiding

van de feiten moet kunnen uitoefenen in de uitvaardigende

lidstaat wanneer een rechterlijke autoriteit van die lidstaat hem

hoort over eventuele afstand van de bescherming van het

specialiteitsbeginsel als bedoeld in artikel 27, derde lid, aanhef en

onder f, Kaderbesluit of

- die persoon zijn recht om te kunnen worden gehoord moet

kunnen uitoefenen in de lidstaat die hem eerder heeft

overgeleverd bij de uitvoerende rechterlijke autoriteit in de

procedure over het verlenen van toestemming voor uitbreiding

van de feiten?

II. Indien een overgeleverde persoon zijn recht om te worden

gehoord met betrekking tot de beslissing op een verzoek om

toestemming voor uitbreiding van de feiten, als bedoeld in artikel

27, vierde lid, Kaderbesluit 2002/584/JBZ, moet kunnen

uitoefenen in de lidstaat die hem eerder heeft overgeleverd, op

welke wijze moet die lidstaat hem daartoe dan in staat stellen?

Polskie Linie Lotnicze »LOT« mod Kommissionen

Påstande:

—

Europa-Kommissionens afgørelse af 12. december

2017 i sag M.8672 (EASYJET/CERTAIN AIR BERLIN

ASSETS)

—

C(2017) 8766 final

—

annulleres.

—

Europa-

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

—

Kommissionen tilpligtes inden for rammerne af svarskriftet at

besvare visse spørgsmål om afviklingen af undersøgelsen

vedrørende virkningerne af den omhandlede fusion på

konkurrencen og at fremlægge visse af de beviser, som afgørelsen

er støttet på.

HK mod Danmark og HK/Privat

Spørgsmål:

Skal artikel 3, stk. 1, litra a, i beskæftigelsesdirektivet fortolkes

således, at en politisk valgt sektorformand i en fagforening under

de ovenfor beskrevne faktiske omstændigheder er omfattet af

direktivets anvendelsesområde?

Polskie Linie Lotnicze »LOT« mod Kommissionen

Påstande:

—

Europa-Kommissionens afgørelse annulleres.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

Komisia za zashtita ot diskriminatsia

1) Fører fortolkningen af artikel 5, stk. 2, i De Forenede

Nationers konvention om handicappedes rettigheder og af artikel

2, stk. 1, 2 og 3, samt artikel 4, stk. 1, i Rådets direktiv

2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle

rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til

Skatteministeriet

O-sag

14.10.21

C-428/21

PPU og

C-429/21

PPU

Justitsministeriet

O-sag

14.10.21

T-240/18

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

O-sag

Dom

20.10.21

C-587/20

Beskæftigelsesministeriet

Social- og Ældreministeriet

F-sag

20.10.21

T-296/18

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

O-sag

Dom

20.10.21

C-824/20

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Beskæftigelsesministeriet

Social- og Ældreministeriet

O-sag

Dom

21.10.21

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 13: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/10-21

beskæftigelse og erhverv til den konklusion, at det er lovligt, at en

person uden synsevne kan virke som domsmand og deltage i

straffesager, eller

2) Er en varigt blind persons konkrete handicap et kriterium, som

udgør et væsentligt og afgørende krav til virket som domsmand,

og som begrunder en forskelsbehandling og ikke udgør

diskrimination på grundlag af »handicap«?

C-825/19

Beeren-, Wild-, Feinfrucht

1. Skal artikel 211, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-

toldkodeksen (EU-toldkodeksen) (EUT 2013, L 269, s. 1)

fortolkes således, at den kun finder anvendelse på ansøgninger,

hvis bevillingsperiode med tilbagevirkende kraft ville gælde fra

den 1. maj 2016?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende: Skal EU-

toldkodeksens artikel 211 for så vidt angår ansøgninger om

bevilling med tilbagevirkende kraft, hvis bevillingsperiode ligger

inden den 1. maj 2016, kun anvendes, hvis ansøgningen om

bevilling med tilbagevirkende kraft ganske vist blev indgivet inden

de nye reglers ikrafttræden, men toldmyndighederne for første

gang afslog sådanne ansøgninger efter den 1. maj 2016?

3. Såfremt det andet spørgsmål besvares benægtende: Skal EU-

toldkodeksens artikel 211 for så vidt angår ansøgninger om

bevilling med tilbagevirkende kraft, hvis bevillingsperiode ligger

inden den 1. maj 2016, også anvendes, hvis toldmyndighederne

har givet afslag på sådanne ansøgninger allerede inden den 1. maj

2016 og også har givet afslag derefter (med en anden

begrundelse)?

4. Såfremt det første og det andet spørgsmål besvares

bekræftende, og det tredje spørgsmål besvares benægtende: Skal

artikel 294, stk. 2, i Kommissionens forordning (EØF) nr.

2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til

Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-

toldkodeks (gennemførelsesforordningen til EFtoldkodeksen)

(EFT 1993, L 253, s. 1) fortolkes således, at

a) en bevilling med tilbagevirkende kraft fra den dato, hvor den

oprindelige bevillings gyldighedsperiode udløb, som fastsat i

bestemmelsens stk. 3, højst kunne meddeles således, at den gjaldt

fra et år før datoen for ansøgningens indgivelse, og

b) skal kravet i bestemmelsens stk. 3 om, at der skal foreligge et

dokumenteret økonomisk behov og at ansøgningen ikke må være

forbundet med forsøg på bedrageri eller åbenbar forsømmelighed,

også skal være opfyldt ved en fornyelse af en bevilling i henhold

til stk. 2?

Lipidos Santiga mod Kommissionen

—

Ophævelse af kendelsen afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den

11. juni 2020, Lipidos Santiga mod Kommissionen (sag T-

561/19), meddelt appellanten den 12. juni 2020, for så vidt som

sagen herved afvises.

—

Det af appellanten anlagte søgsmål fremmes til

realitetsbehandling og sagen hjemvises til Retten til afgørelse

vedrørende sagens realitet.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostninger i

denne sag og i sagen for Retten.

Namur-Est Environment

1. Falder en afgørelse, »hvormed der gives tilladelse til

forstyrrelsen af dyr og forringelsen af disse arters levesteder med

henblik på drift af et stenbrud«, og den afgørelse, hvormed der

gives tilladelse til eller afslag på denne drift (samlet tilladelse), ind

under samme tilladelse [som omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra c),] i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13.

Toldstyrelsen

O-sag

Dom

21.10.21

C-402/20 P

Energistyrelsen

O-sag

Dom

21.10.21

C-463/20

Miljøministeriet

O-sag

21.10.21

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 13: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/10-21

december 2011 om vurdering af visse offentlige og private

projekters indvirkning på miljøet for det samme projekt [som

omhandlet i samme direktivs artikel 1, stk. 2, litra a)], såfremt

denne drift på den ene side ikke kan foregå uden den første af

disse afgørelser, og såfremt den myndighed, der har kompetence

til at udstede samlede tilladelser, på den anden side bevarer

muligheden for at anlægge en strengere bedømmelse af

virkningerne på miljøet af denne drift i forhold til de parametre,

som er fastlagt af ophavsmanden til den første afgørelse?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, ønskes det

oplyst, om de krav, der stilles i dette direktiv, navnlig i dets artikel

2, 5, 6, 7 og 8, er tilstrækkeligt overholdt, når fasen med deltagelse

af offentligheden ligger senere end vedtagelsen af den afgørelse,

»hvormed der gives tilladelse til forstyrrelsen af dyr og

forringelsen af disse arters levesteder med henblik på drift af et

stenbrud«, men tidligere end vedtagelsen af den primære

afgørelse, som giver bygherren ret til at drive stenbruddet?

C-109/20

PL Holdings

»Indebærer artikel 267 TEUF og 344 TEUF som fortolket i

Achmeadommen, at en voldgiftsaftale er ugyldig, hvis den er

indgået mellem en medlemsstat og en investor

–

når der i en

investeringsaftale findes en voldgiftsbestemmelse, der er ugyldig

på grund af, at aftalen blev indgået mellem to medlemsstater

–

som følge af, at medlemsstaten af egen fri vilje undlod at

nedlægge indsigelse mod voldgiftsrettens kompetence efter, at

investoren indledte voldgiftssagen?«

Ferrari

1. Kan der som følge af en offentliggørelse af et helhedsbillede af

et produkt i henhold til artikel 11, stk. 1, og stk. 2, første punktum,

i forordning (EF) nr. 6/2002 opstå ikke-registrerede

EFdesignrettigheder til enkelte dele af produktet?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Hvilket

retligt kriterium skal der anvendes inden for rammerne af

vurderingen af den individuelle karakter i henhold til artikel 4, stk.

2, litra b), og artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 6/2002 ved

fastlæggelsen af helhedsindtrykket for så vidt angår en

komponent, der

–

som eksempelvis en del af et køretøjskarosseri

–

inkorporeres i et sammensat produkt? Kan der navnlig lægges

vægt på, om komponentens udseende, således som det opfattes af

en informeret bruger, ikke udviskes fuldstændig i det sammensatte

produkts udseende, men har en vis formmæssig selvstændighed

og enhed, som gør det muligt at identificere et æstetisk

helhedsindtryk, der er uafhængigt af den overordnede

udformning?

Volvo et DAF Trucks

1) Skal artikel 101 TEUF og effektivitetsprincippet fortolkes

således, at de er til hinder for en fortolkning af en national

bestemmelse, hvorefter søgsmålsfristen på 5 år, der er fastsat i

direktivets artikel 10, samt artikel 17 om retslig vurdering af tabet,

ikke finder anvendelse med tilbagevirkende kraft, idet den

fastsætter skæringstidspunktet for den tilbagevirkende kraft på

tidspunktet for sanktionen og ikke på tidspunktet for anlæggelsen

af søgsmålet[?]

2) Skal artikel 22, stk. 2, i direktiv 2014/104/EU og udtrykket

»tilbagevirkende kraft« fortolkes således, at direktivets artikel 10

finder anvendelse på et søgsmål som det i hovedsagen

omhandlede, der, selv om det er anlagt efter ikrafttrædelsen af

direktivet og gennemførelsesbestemmelserne, ikke desto mindre

vedrører tidligere faktiske omstændigheder eller sanktioner[?]

3) Når der anvendes en bestemmelse som den i artikel 76 i Ley de

Defensa de la Competencia (lov om beskyttelse af konkurrencen),

skal artikel 17 i direktiv 2014/104/EU om retslig vurdering af

Udenrigsministerietiet

O-sag

Dom

26.10.21

C-123/20

Patent- og

Varemærkestyrelsen

O-sag

Dom

28.10.21

C-267/20

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

O-sag

28.10.21

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 13: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/10-21

tabet da fortolkes således, at der er tale om en processuel

bestemmelse, der finder anvendelse i hovedsagen, hvor søgsmålet

er anlagt efter ikrafttrædelsen af den nationale

gennemførelsesbestemmelse[?]