Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del Bilag 143
Offentligt
2498820_0001.png
Udenrigsministeriet
Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret
Asiatisk Plads 2
–
1448 København K
Tlf.: 33 92 03 24 E-mail:
[email protected]
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse
JTEU j.nr. 2015 - 30240
10. december 2021
Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i
retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat
procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af
generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske
regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom.
Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens
hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.
Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-
Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.
Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:
Sagsnr.
Titel og kort sagsresumé
Deltager i PD
Proces-
skridt
Dato
1
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 143: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10/12-21
2498820_0002.png
Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:
Forkortelser i sagstypekolonnen:
O-sag = Sagen følges til orientering
F-sag = Sagen følges med henblik på eventuel afgivelse af mundtligt indlæg
Sagsnr.
C-490/20
(PPU)
Titel og kort sagsresumé
Stolichna
obshtina, rayon „Pancharevo“
1. Skal artikel 20 TEUF, artikel 21 TEUF og artikel 7, 24 og 45 i
Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder
fortolkes således, at de er til hinder for, at de bulgarske
administrative myndigheder
–
som har modtaget en ansøgning
om attestering af en fødsel af et barn med bulgarsk
statsborgerskab, der er foregået i et andet EU-medlemsland og
registreret med en spansk fødselsattest, hvori to kvinder er anført
som mødre, uden nærmere angivelse af, om og hvilken af disse
kvinder, der er barnets biologiske mor
–
afslår at udstede en
bulgarsk fødselsattest med den begrundelse, at sagsøgeren nægter
at oplyse, hvem der er barnets biologiske mor?
2. Skal artikel 4, stk. 2, TEU og artikel 9 i Den Europæiske
Unions charter om grundlæggende rettigheder fortolkes således, at
respekten for EU-medlemsstaternes nationale identitet og
forfatningsidentitet betyder, at medlemsstaterne råder over et vidt
skøn med hensyn til bestemmelser til fastslåelse af herkomst? Der
ønskes navnlig en besvarelse af følgende spørgsmål:
–
Skal artikel 4, stk. 2, TEU fortolkes således, at bestemmelsen
tillader medlemsstaterne at kræve oplysninger om barnets
biologiske herkomst?
–
Skal artikel 4, stk. 2, TEU, sammenholdt med chartrets artikel 7
og artikel 24, stk. 2, fortolkes således, at der i bestræbelserne på at
nå frem til en ligevægt mellem interesserne skal foretages en
afvejning mellem på den ene side en medlemsstats nationale
identitet og forfatningsidentitet og på den anden side barnets tarv,
hvorved der skal tages hensyn til, at der på nuværende tidspunkt
hverken med hensyn til værdierne eller i retlig henseende er
enighed om muligheden for i en fødselsattest at lade personer af
samme køn indføre som forældre, uden nærmere angivelse om, og
i givet fald hvilken af disse, der er barnets biologiske forælder?
Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende, hvorledes kan
denne ligevægt mellem interesserne da konkret opnås?
3. Er retsfølgerne af Brexit for så vidt af betydning for
besvarelsen af det første spørgsmål som den ene mor, der er
angivet i den fødselsattest, som er udstedt i en anden
medlemsstat, er statsborger i Det Forenede Kongerige, og den
anden mor er statsborger i en EU-medlemsstat, når der navnlig
tages hensyn til, at afslaget på at udstede en bulgarsk fødselsattest
for barnet udgør en hindring for udstedelsen af et identitetsbevis
for barnet i en EU-medlemsstat, og derved i givet fald
vanskeliggør en uindskrænket udøvelse af dets rettigheder som
EU-borger?
4. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, forpligter
EU-retten, navnlig effektivitetsprincippet, da de kompetente
nationale myndigheder til at fravige modellen for affattelse af en
fødselsattest, som er en bestanddel af den gældende nationale ret?
Breyer mod Kommissionen
Påstande:
—Kommissionens
afgørelse Ares (2018)6073379 af 17.
januar 2019 annulleres.
—Kommissionen
tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Interessent
Social- og Ældreministeriet
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Sags-
type
O-sag
Proces
-skridt
Dom
Dato
14.12.21
T-158/19
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
O-sag
Dom
15.12.21
2
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 143: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10/12-21
2498820_0003.png
T-569/20
Stichting Comité N 65 Ondergronds Helvoirt mod
Kommissionen
Påstande:
—
Europa-Kommissionens afgørelse af 6. juli 2020,
hvorved sagsøgerens anmodning om intern prøvelse af afgørelsen
om at afslutte sagen CHAP (2019) 2512 på grundlag af artikel 2,
stk. 2, i forordning (EF) nr. 1367/2006 blev afvist, annulleres.
—
Sagen hjemvises til Kommissionen med henblik på en
afgørelse af sagens realitet.
—
Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Spetsializirana prokuratura
1. Er en national bestemmelse (artikel 5, stk. 1, nr. 1, i Zakon za
Evropeyskata zapoved za razsledvane (lov om den europæiske
efterforskningskendelse)), hvorefter statsadvokaten i fasen forud
for straffesagen er den kompetente myndighed for udstedelse af
en europæisk efterforskningskendelse vedrørende udlevering af
trafik- og lokaliseringsdata i forbindelse med telekommunikation,
mens det i tilsvarende nationale tilfælde er dommeren, der er den
kompetente myndighed for dette, forenelig med artikel 2, litra c),
nr. i), i direktiv 2014/41 samt med ækvivalensprincippet?
2. Erstatter anerkendelsen af en sådan europæisk
efterforskningsanmodning ved den kompetente myndighed i
fuldbyrdelsesstaten (statsadvokat eller undersøgelsesdommer) den
anordning fra en dommer, som kræves i henhold til
udstedelsesstatens nationale lovgivning?
AB e.a.
1) Er princippet »ne bis in idem« til hinder for udstedelsen af en
europæisk arrestordre som omhandlet i Rådets rammeafgørelse
2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og
om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne og
under hensyn til artikel 50 i Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder, i den situation, hvor en straffesag er
endeligt afsluttet ved en retsafgørelse om frifindelse eller om
afbrydelse af sagen, når disse afgørelser er truffet på grundlag af
en amnesti, som lovgiver har ophævet, efter at disse afgørelser er
blevet endelige, og den nationale retsorden foreskriver, at
ophævelse af denne amnesti har den virkning, at offentlige
myndigheders afgørelser annulleres, for så vidt som de er truffet
og begrundet med henvisning til amnesti eller benådning, og at de
retlige hindringer for at gennemføre strafforfølgning, der følger af
en således ophævet amnesti, fjernes, uden at dette sker ved en
retsafgørelse eller en særlig retslig procedure?
2) Er en national lovbestemmelse, der uden videre og uden en
afgørelse fra en national ret medfører ophævelse af den afgørelse,
som en national ret har truffet om at afbryde straffesagen, og som
i henhold til national ret har karakter af en endelig afgørelse, der
medfører frifindelse, og på grundlag af hvilken straffesagener
blevet endeligt afbrudt som følge af amnesti, der er indrømmet i
henhold til en national lov, i overensstemmelse med retten til en
upartisk domstol, der er sikret ved artikel 47 i Den Europæiske
Unions charter om grundlæggende rettigheder, og retten til ikke at
blive retsforfulgt eller straffet to gange for samme
lovovertrædelse, der er sikret ved artikel 50 i Den Europæiske
Unions charter om grundlæggende rettigheder samt artikel 82 i
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde?
3) Er en national lovbestemmelse, der begrænser
forfatningsdomstolens mulighed for at foretage prøvelse af en
resolution om ophævelse af amnesti eller individuelle
benådninger, som Národná rada Slovenskej republiky (Den
Slovakiske Republiks Nationalråd) har vedtaget i henhold til § 86,
litra i), i Den Slovakiske Republiks forfatning, til kun at omfatte
en prøvelse af resolutionens forfatningsmæssighed, uden at der
tages hensyn til de bindende retsakter, der er vedtaget af Den
Miljøministeriet
O-sag
Dom
15.12.21
C-724/19
Justitsministeriet
O-sag
Dom
16.12.21
C-203/20
Justitsministeriet
O-sag
Dom
16.12.21
3
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 143: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10/12-21
2498820_0004.png
Europæiske Union, og navnlig Den Europæiske Unions charter
om grundlæggende rettigheder, traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde og traktaten om Den Europæiske Union, i
overensstemmelse med loyalitetsprincippet som omhandlet i
artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union, artikel 267
i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, artikel 82
i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, retten til
en upartisk domstol, der er sikret ved artikel 47 i Den Europæiske
Unions charter om grundlæggende rettigheder, og retten til ikke at
blive retsforfulgt eller straffet to gange for samme
lovovertrædelse, der er sikret ved artikel 50 i Den Europæiske
Unions charter om grundlæggende rettigheder?
C-225/20
Euro Delta Danube
Er bestemmelserne i artikel 2, nr. 23), og artikel 19 i
Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 6[4]0/2014 [af
11. marts 2014] om supplerende regler til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det
integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, betingelserne for
afslag eller tilbagetrækning af betalinger og administrative
sanktioner vedrørende direkte betalinger, støtte til udvikling af
landdistrikterne og krydsoverensstemmelse til hinder for en
national lovgivning, der under omstændigheder som de i tvisten i
hovedsagen omhandlede anvender administrative sanktioner i
tilfælde af anmeldelse af for stort et areal over for den landbruger,
som ikke opfylder kravene for støtteberettigelse for det
overskydende areal, eftersom denne anvender et areal bestemt til
akvakulturanlæg, som landbrugeren har til rådighed i kraft af en
koncessionsaftale, til landbrugsaktiviteter uden at kunne bevise at
have koncessionsgiverens godkendelse til anvendelse af arealet
som landbrugsareal?
Prefettura di Massa Carra
1. Skal begrebet forbud mod »forskelsbehandling, der udøves på
grundlag af nationalitet«, i artikel 18 TEUF fortolkes således, at
medlemsstaterne ikke må vedtage bestemmelser af nogen art, der
selv på indirekte, skjult og/eller materiel vis kan bringe
statsborgere i andre medlemsstater i vanskeligheder?
2. Hvis det første spørgsmål besvares bekræftende, kan artikel 93,
stk. 1a, i Codice della Strada (færdselsloven) angående forbuddet
mod kørsel med udenlandske nummerplader (uanset i hvis navn
pladerne er registreret) efter at have haft bopæl i Italien i 60 dage
da bringe statsborgere i andre medlemsstater (indehavere af
udenlandsk registrerede køretøjer) i vanskeligheder og dermed
udgøre forskelsbehandling på grundlag af nationalitet?
3. Skal begreberne
a. »ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes
område« i artikel 21 TEUF, b. »indre marked«, der »indebærer et
område uden indre grænser med fri bevægelighed for varer,
personer, tjenesteydelser og kapital i overensstemmelse med
bestemmelserne i traktaterne«, i artikel 26 TEUF,
c. »[a]rbejdskraftens frie bevægelighed sikres inden for Unionen« i
artikel 45 TEUF,
d. »forbud mod restriktioner, som hindrer statsborgere i en
medlemsstat i frit at etablere sig på en anden medlemsstats
område«, i artikel 49-55 TEUF og
e. »forbud mod restriktioner, der hindrer fri udveksling af
tjenesteydelser inden for Unionen, for så vidt angår statsborgere i
medlemsstaterne, der er bosat i en anden medlemsstat end
modtageren af den pågældende ydelse«, i artikel 56-62 TEUF
fortolkes således, at nationale bestemmelser, der selv kun på
indirekte, skjult og/eller materiel vis kan begrænse eller
vanskeliggøre unionsborgeres udøvelse af retten til at færdes og
opholde sig frit på medlemsstaternes område, retten til
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
O-sag
Dom
16.12.21
C-274/20
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
O-sag
Dom
16.12.21
4
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 143: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10/12-21
2498820_0005.png
arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen,
etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser eller
på nogen måde påvirke disse rettigheder, ligeledes er forbudt?
4. Såfremt det tredje spørgsmål besvares bekræftende, kan artikel
93, stk. 1a, i Codice della Strada angående forbuddet mod kørsel
med udenlandske nummerplader (uanset i hvis navn pladerne er
registreret) efter at have haft bopæl i Italien i 60 dage da begrænse,
vanskeliggøre eller på nogen måde påvirke udøvelsen af retten til
at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, retten
til arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen,
etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser?
C-411/20
Familienkasse Niedersachsen-Bremen
Skal artikel 24 i direktiv 2004/38/EF og artikel 4 i forordning
(EF) nr. 883/2004 fortolkes således, at de er til hinder for en
ordning i en medlemsstat, hvorefter en statsborger i en anden
medlemsstat, som etablerer bopæl eller sædvanligt opholdssted i
indlandet og ikke dokumenterer at have indenlandske indtægter
fra land- og skovbrug, erhvervsvirksomhed, selvstændigt arbejde
eller ansættelse, i de første tre måneder efter etableringen af
bopælen eller det sædvanlige opholdssted ikke har ret til
familieydelser som omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra j),
sammenholdt med artikel 1, litra z), i forordning (EF) nr.
883/2004, mens en statsborger i den pågældende medlemsstat,
som befinder sig i samme situation, har ret til familieydelser som
omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra j), sammenholdt med artikel 1,
litra z), i forordning (EF) nr. 883/2004 uden at skulle
dokumentere indenlandske indtægter fra land- og skovbrug,
erhvervsvirksomhed, selvstændigt arbejde eller ansættelse?
CityRail
»1. Skal på- og aflæsningsstedet med henblik på godstransport
sammen med de tilhørende spor anses for at udgøre en del af
jernbaneinfrastrukturen i henhold til artikel 3, nr. 3), i direktiv
2012/34?
2. Kan infrastrukturforvalteren til enhver tid i henhold til direktiv
2012/34 ændre prisen for brug af jernbaneinfrastruktur eller
servicefaciliteter til skade for jernbaneoperatører?
3. Er direktiv 2012/34 bindende for Správa železnic, (en statslig
jernbanetrafikmyndighed, Tjekkiet) i henhold til artikel 288
TEUF?
4. Kan reglerne i netvejledningen anses for diskriminerende, hvis
de er i strid med de bestemmelser i EU-retten, som
jernbanetrafikmyndigheden skal overholde?
Upfield Hungary
Skal bestemmelserne i forordning (EU) nr. 1169/2011 om
fødevareinformation til forbrugerne og om ændring af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 og (EF)
nr. 1925/2006 og om ophævelse af Kommissionens direktiv
87/250/EØF, Rådets direktiv 90/496/EØF, Kommissionens
direktiv 1999/10/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2000/13/EF, Kommissionens direktiv 2002/67/EF og
2008/5/EF og Kommissionens forordning (EF) nr.608/2004,
navnlig artikel 18, stk. 2, fortolkes således, at der i tilfælde af
tilsætning af vitaminer til fødevarer ved betegnelsen for
fødevarernes ingredienser ud over vitaminernes betegnelse også
skal nævnes deres betegnelse i henhold til de vitaminkilder, der
må tilsættes til fødevarer?
Apollo Tyres
Kan direktiv 2003/87/EF, navnlig bilag I, punkt 3, fortolkes
således, at ved afgørelsen om, hvorvidt den [forbrænding af
brændsel], der udføres i det pågældende anlæg, skal medtages i
Beskæftigelsesministeriet
Skatteministeriet
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
O-sag
GA
16.12.21
C-453/20
Transportministeriet
O-sag
GA
16.12.21
C-533/20
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
O-sag
GA
16.12.21
C-575/20
Energistyrelsen
O-sag
Dom
16.12.21
5
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 143: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10/12-21
2498820_0006.png
ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i
Unionen (EU ETS), skal det ved [beregningen] af anlæggets
samlede nominelle indfyrede termiske effekt tages i betragtning, at
et udstyr, der er en del af det nævnte anlæg, er underlagt en
begrænsning (hvilket er fastlagt)?
C-562/21
PPU og C-
563/21
PPU
Openbaar Ministerie m.fl.
1) Convient-il
d’appliquer le critère établi dans l’arrêt du 25 juillet
2018, Minister for Justice and Equality (Défaillances du système
judiciaire) (C 216/18 PPU, EU:C:2018:586) et confirmé par l’arrêt
du 17 décembre 2020, Openbaar Ministerie (Indépendance de
l’autorité judiciaire d’émission) (C 354/20 PPU et C 412/20 PPU,
EU:C:2020:1033) lorsqu’il existe un risque réel que la personne
concernée soit jugée par un tribunal qui n’a pas été établi
préalablement par la loi ?
2) Convient-il
d’appliquer le critère établi dans l’arrêt du 25 juillet
2018, Minister for Justice and Equality (Défaillances du système
judiciaire) (C 216/18 PPU, EU:C:2018:586) et confirmé par l’arrêt
du 17 décembre 2020, Openbaar Ministerie (Indépendance de
l’autorité judiciaire d’émission)
(C 354/20 PPU et C 412/20 PPU,
EU:C:2020:1033) lorsqu’une personne réclamée cherchant à
contester sa remise ne peut pas remplir ce critère au motif qu’il
n’est pas possible de déterminer, à ce moment-là,
la composition
des juridictions devant lesquelles elle sera jugée, en raison des
modalités d’attribution aléatoire des affaires ?
3) L’absence de recours effectif pour contester la validité de la
nomination des juges en Pologne, dans des circonstances où il
semble que la personne réclamée ne peut pas établir, à ce
moment-là, que les juridictions devant lesquelles elle sera jugée
seront composées de juges non valablement nommés est-elle
constitutive d’une violation du contenu essentiel du droit à un
procès équitable qui implique l’obligation pour l’État
membre
d’exécution de refuser la remise de la personne réclamée ?
PlasticsEurope mod ECHA (appel)
Påstande:
—Rettens
dom i sag T-636/17 ophæves.
—ECHA’s administrerende direktørs
afgørelse ED/30/2017 af 6.
juli 2017 annulleres.
—Subsidiært
hjemvises sagen til Retten, med henblik på at denne
træffer afgørelse om annullationspåstanden.
—ECHA
tilpligtes at betale sagsomkostningerne, herunder
omkostningerne i forbindelse med sagen for Retten.
Bank Melli Iran
1. Finder artikel 5, stk. 1, i forordning nr. 2271/96 kun
anvendelse, hvis der fra Amerikas Forenede Staters side direkte
eller indirekte er udstedt administrative eller retslige anvisninger til
den handlende EUerhvervsdrivende, eller er det tilstrækkeligt for
anvendelsen, at den EU-erhvervsdrivendes handlinger også uden
sådanne anvisninger er rettet mod at følge sekundære sanktioner?
2. Såfremt Domstolen svarer bekræftende på det første
spørgsmåls anden del: Er artikel 5, stk. 1, i forordning nr. 2271/96
til hinder for en forståelse af national ret, hvorefter det er muligt
for den opsigende at foretage en hvilken som helst opsigelse af et
løbende kontraktforhold med en kontrahent, der er opført på
listen over Specially Designated Nationals (SDN), som føres af
USA’s Office of Foreign Assets Control (OFAC) –
og dermed
også en opsigelse, som er motiveret af et ønske om at følge USA’s
sanktioner
–
uden at dette kræver en opsigelsesgrund, og derfor
uden at den opsigende i en civil retssag skal redegøre for og
bevise, at opsigelsen i hvert fald ikke er begrundet i et ønske om
at følge USA’s sanktioner?
3. Såfremt Domstolen besvarer det andet spørgsmål bekræftende:
Skal en ordinær opsigelse, som udgør en tilsidesættelse af artikel 5,
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
O-sag
GA
16.12.21
C-876/19 P
Miljøministeriet
O-sag
Dom
21.12.21
C-124/20
Udenrigsministeriet
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
O-sag
Dom
21.12.21
6
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 143: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10/12-21
2498820_0007.png
stk. 1, i forordning nr. 2271/96, altid anses for ugyldig, eller kan
forordningens formål også opnås med andre sanktioner, f.eks.
udstedelse af en bøde?
4. Såfremt Domstolen svarer bekræftende på det tredje
spørgsmåls første del: Gælder dette i betragtning af dels artikel 16
og artikel 52 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder, dels muligheden for at tildele dispensationer i henhold
til artikel 5, stk. 2, i forordning nr. 2271/96 også i tilfælde, hvor
den EU-erhvervsdrivende ved at opretholde
forretningsforbindelsen med den kontrahent, som er opført på
listen, risikerer betydelige økonomiske tab på markedet i USA (i
den foreliggende sag 50% af koncernens omsætning)?
Forenede
sager C-
146/20
C-188/20
C-196/20
C-270/20
Azurair m.fl.
1. Foreligger der en aflysning af en flyvning som omhandlet i
artikel 2, litra l), og artikel 5, stk. 1, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om
fælles bestemmelser om kompensation og bistand til
luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller
lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr.
295/91 (EUT 2004, L 46 af 17.2.2004, s. 1), når det
transporterende luftfartsselskab fremrykker en flyvning, der er
booket som del af en pakkerejse og har planmæssig afgang kl.
10:20 (LT), til kl. 08:40 (LT) samme dag?
2. Udgør meddelelsen ti dage før rejsens begyndelse om
fremrykning af en flyvning fra kl. 10:20 (LT) til kl. 08:40 (LT)
samme dag et tilbud om omlægning af rejsen som omhandlet i
artikel 5, stk. 1, litra a), og artikel 8, stk. 1, litra b), i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11.
februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og
bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved
aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning
(EØF) nr. 295/91 (EUT 2004, L 46 af 17.2.2004, s. 1)?
M.fl. spørgsmål
C-263/20
Airhelp
[1] Skal artikel 5, stk. 1, litra c), og artikel 7 i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om
fælles bestemmelser om kompensation og bistand til
lufthavnspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller
lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr.
295/91 (herefter »forordning nr. 261/2004«) fortolkes således, at
en passager har ret til kompensation, hvis afgangstidspunktet
fremrykkes fra det oprindelig planlagte tidspunkt, kl. 14:40, til kl.
8:25 samme dag?
[2] Skal artikel 5, stk. 1, litra c), nr. 1)-3), i forordning nr.
261/2004 fortolkes således, at undersøgelsen af, om passageren
får meddelelse om aflysningen, udelukkende skal ske ud fra denne
bestemmelse, og bestemmelsen er til hinder for at anvende
nationale regler om modtagelse af meddelelser, der er udstedt til
gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af
informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det
indre marked (»direktivet om elektronisk handel«), og som
indeholder en retlig fiktion om modtagelse?
[3] Skal artikel 5, stk. 1, litra c), nr. 1)-3), og artikel 11 i forordning
nr. 261/2004 fortolkes således, at såfremt passageren har
reserveret flyvningen via en reservationsplatform og i denne
forbindelse har angivet sit telefonnummer og e-mailadresse, men
reservationsplatformen har sendt telefonnummeret og en
automatisk genereret e-mailadresse videre til luftfartsselskabet,
skal tilsendelse af oplysningen om fremrykning af flyvningen til
Transportministeriet
Forbrugerombudsmanden
Transportministeriet
Forbrugerombudsmanden
O-sag
Dom
21.12.21
O-sag
Dom
21.12.21
7
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 143: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10/12-21
2498820_0008.png
den automatisk genererede e-mailadresse i så fald anses for
meddelelse eller modtagelse af meddelelse om fremrykningen,
også når reservationsplatformen ikke sender luftfartsselskabets
oplysninger videre til passageren eller gør det med forsinkelse?
C-394/20
Finanzamt V
Skal artikel 63, stk. 1, og artikel 65 i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde (TEUF) fortolkes således, at de er til
hinder for en national bestemmelse i en medlemsstat om
opkrævning af arveafgift, som med hensyn til beregningen af
afgiften fastsætter, at fribeløbet i forhold til
afgiftsberegningsgrundlaget i tilfælde af erhvervelse af fast
ejendom beliggende i indlandet er lavere, hvis arvelader på
dødstidspunktet og arvingen på samme tidspunkt havde bopæl
eller sædvanligt opholdssted i en anden medlemsstat, end det
fribeløb, der ville finde anvendelse, hvis mindst en af dem på
dette tidspunkt havde bopæl eller sædvanligt opholdssted i den
førstnævnte medlemsstat? Skal artikel 63, stk. 1, og artikel 65
TEUF fortolkes således, at de er til hinder for en national
bestemmelse i en medlemsstat om opkrævning af arveafgift, som
med hensyn til beregningen af afgiften fastsætter, at forpligtelser
vedrørende tvangsarv i tilfælde af fast ejendom beliggende i
indlandet ikke kan fradrages, hvis arvelader på dødstidspunktet og
arvingen på samme tidspunkt havde bopæl eller sædvanligt
opholdssted i en anden medlemsstat, mens disse forpligtelser kan
fradrages fuldt ud fra værdien af erhvervelsen ved arv, hvis enten
arvelader eller arvingen på tidspunktet for arveladers død havde
bopæl eller sædvanligt opholdssted i den førstnævnte
medlemsstat?
Corendon Airlines
1. Foreligger der en aflysning af en flyvning som omhandlet i
artikel 2, litra l), og artikel 5, stk. 1, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 (EUT
2004, L 46 af 17.2.2004, s. 1 ff.) om fælles bestemmelser om
kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved
boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om
ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91, når det
transporterende luftfartsselskab flytter en flyvning, der er booket
som del af en pakkerejse og har planmæssig afgang kl. 13:20 (LT),
til kl. 16:10 (LT) samme dag?
2. Udgør meddelelsen ni dage før rejsens begyndelse om flytning
af en flyvning fra kl. 13:20 (LT) til kl. 16:10 (LT) samme dag et
tilbud om omlægning af rejsen som omhandlet i artikel 5, stk. 1,
litra c), nr. ii) i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 261/2004 af 11. februar 2004 (EUT 2004, L 46 af 17.2.2004, s.
1 ff.) om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til
luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller
lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr.
295/91, og i bekræftende fald, skal dette tilbud opfylde
betingelserne i artikel 5, stk. 1, litra a), og artikel 8, stk. 1, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af
11. februar 2004 (EUT 2004, L 46 af 17.2.2004, s. 1 ff.) om fælles
bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer
ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og
om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91?
Randstad Italia
1) Er artikel 4, stk. 3 TEU, artikel 19, stk. 1, TEU, artikel 2, stk. 1
og 2, TEUF og artikel 267 TEUF, sammenholdt med artikel 47 i
Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,
til hinder for en fortolkningspraksis som den, der er anlagt
vedrørende artikel 111, stk. 8, i Costituzione (forfatningen), artikel
360, stk. 1, nr. 1, og artikel 362, stk. 1, i codice di procedura civile
Skatteministeriet
O-sag
Dom
21.12.21
C-395/20
Transportministeriet
Forbrugerombudsmanden
O-sag
Dom
21.12.21
C-497/20
Justitsministeriet
O-sag
Dom
21.12.21
8
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 143: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10/12-21
2498820_0009.png
(retsplejeloven) og artikel 110 i codice del processo
amministrativo (lov om forvaltningsproceduren)
–
med hensyn til
den del, hvorved disse bestemmelser giver tilladelse til
iværksættelse af kassationsanke til prøvelse af domme afsagt af
Consiglio di Stato (øverste domstol i forvaltningsretlige sager) for
så vidt angår »kompetencespørgsmål«
–
når henses til, at det
fremgår af denne fortolkningspraksis og nærmere bestemt af dom
nr. 6/2018 fra Corte costituzionale (forfatningsdomstol) og den
efterfølgende nationale retspraksis, at retsmidlet kassationsanke på
grundlag af en indsigelse om »manglende domstolskompetence«
–
som en fravigelse fra den tidligere praksis
–
ikke kan benyttes for
at anfægte domme fra Consiglio di Stato (øverste domstol i
forvaltningsretlige sager), der er afsagt med henvisning til en
national fortolkningspraksis, som er i strid med Domstolens
domme, på områder, der er omfattet af EU-retten (i den
foreliggende situation på området for tildeling af offentlige
kontrakter), hvor medlemsstaterne har givet afkald på at udøve
deres selvstændige beføjelser i en retning, som er C-793/19
uforenelig med EU-retten, idet den nævnte fortolkningspraksis
medfører en konsolidering af tilsidesættelser af EUretten, som
ville kunne afhjælpes ved brug af ovennævnte retsmiddel, og dels
underminerer en ensartet anvendelse af EU-retten, dels en
effektiv domstolsbeskyttelse af subjektive retlige situationer, der
er reguleret af EU-retten, idet den omhandlede praksis er i strid
med kravet om, at EU-retten gennemføres fuldstændigt og hurtigt
af alle retter på en måde, som er bindende og i overensstemmelse
med dens korrekte og af Domstolen fastlagte fortolkning, henset
til grænserne for medlemsstaternes »procesautonomi« ved
udformning af processuelle retsmidler?
2) Er artikel 4, stk. 3, TEU, artikel 19, stk. 1, TEU og artikel 267
TEUF, sammenholdt med artikel 47 i Den Europæiske Unions
charter om grundlæggende rettigheder, til hinder for en
fortolkning og anvendelse af artikel 111, stk. 8, i forfatningen,
artikel 360, stk. 1, nr. 1, og artikel 362, stk. 1, i retsplejeloven og
artikel 110 i lov om forvaltningsproceduren, sådan som
ovennævnte fortolkning og anvendelse fremgår af national
retspraksis, hvorefter kassationsanke til Corte suprema di
cassazione (kassationsdomstol) i plenum for så vidt angår
»kompetencespørgsmål«, nærmere bestemt på grund af såkaldt
»manglende domstolskompetence«, ikke kan iværksættes til
prøvelse af domme afsagt af Consiglio di Stato (øverste domstol i
forvaltningsretlige sager)
–
som i forbindelse med afgørelse af
spørgsmål vedrørende anvendelse af EU-retten ubegrundet har
undladt at anmode Domstolen om en præjudiciel afgørelse, uden
at de af Domstolen (fra og med dom af 6.10.1982, Cilfit, 283/81)
fastsatte betingelser, som er udtømmende opregnet og skal
fortolkes strengt, hvorunder den nationale ret undtages fra den
omhandlede pligt, er opfyldt
–
i strid med princippet om, at
nationale bestemmelser eller national praksis, også af
lovgivningsmæssig eller forfatningsmæssig karakter, er uforenelige
med EU-retten, såfremt disse bestemmelser eller denne praksis i
sig selv midlertidigt fratager en national ret (hvad enten den skal
træffe afgørelse i sidste instans eller ej) beføjelsen til at forelægge
præjudicielle spørgsmål, således at Domstolen fratages sin
enekompetence til at sikre en korrekt og bindende fortolkning af
EU-retten, hvorved en eventuelt modstridende fortolkning, der er
anlagt af den nationale ret, mellem den national lovgivning og
EU-retten bliver uigenkaldelig (og dens konsolidering fremmes),
og en ensartet anvendelse af EU-retten og en effektiv
domstolsbeskyttelse af subjektive retlige situationer, der er afledt
af EU-retten, undermineres?
3) Finder de principper, som Domstolen fastslog i dom af 5.
september 2019, Lombardi, C-333/18, af 5. april 2016, PFE, C-
689/13, og af 4. juli 2013, Fastweb, C-100/12, i relation til artikel
9
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 143: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10/12-21
2498820_0010.png
1, stk. 1 og 3, og artikel 2, stk. 1, i direktiv 89/665/EØF, som
ændret ved direktiv 2007/66/EF, anvendelse i den i hovedsagen
omhandlede situation, hvor Consiglio di Stato (øverste domstol i
forvaltningsretlige sager)
–
idet en tilbudsgiver havde bestridt sin
udelukkelse fra en udbudsprocedure og tildelingen af kontrakten
til en anden virksomhed
–
kun realitetsbehandlede anbringendet,
hvormed den udelukkede tilbudsgiver havde anfægtet, at dets
tekniske bud var blevet tildelt færre point end »tærsklen«, og
–
da
Consiglio di Stato (øverste domstol i forvaltningsretlige sager)
først behandlede kontraappellen anlagt af den ordregivende
myndighed og den tilbudsgiver, hvis bud var blevet antaget
–
tog
kontraappellen til følge samt afviste (og undlod at
realitetsbehandle) de øvrige anbringender fremført til støtte for
hovedappellen, hvormed tilbudsgiveren havde anfægtet udfaldet
af udbudsproceduren af andre grunde (uklarhed i
udbudsmaterialet omkring kriterierne for vurdering af buddene,
manglende begrundelse for de tildelte point, retsstridig
udnævnelse og sammensætning af udbudskomitéen), med
henvisning til en national retspraksis, hvorefter en virksomhed,
der er blevet udelukket fra en udbudsprocedure, savner retlig
interesse i at fremsætte påstande vedrørende tildelingen af
kontrakten til konkurrenten, herunder en påstand om annullation
af udbudsproceduren, og er det da foreneligt med EU-retten, at
virksomheden som følge heraf fratages retten til at opnå
domstolsprøvelse
–
på et hvilket som helst grundlag
–
med
henblik på at anfægte udfaldet af udbudsproceduren i en situation,
hvor virksomhedens udelukkelse ikke er blevet endeligt fastlagt,
og hvor alle tilbudsgivere kan påberåbe sig en ligeværdig retlig
interesse i, at bud fra de øvrige tilbudsgivere udelukkes, hvilket
kan føre til, at det er umuligt for den ordregivende myndighed at
udvælge et foreneligt bud, og at en ny udbudsprocedure, hvori alle
konkurrenter kan deltage, indledes?
C-586/20 P
P. Krücken Organic GmbH mod Europa-Kommissionen
(appel)
Påstande:
—
Dom afsagt af Retten (Første Afdeling) den 9.
september 2020 i sag T-565/18 ophæves.
—
Kommissionen tilpligtes at betale 216 749,02 EUR med tillæg
af morarenter, regnet fra forkyndelsen af stævningen, der er 8 %
højere end Den Europæiske Centralbanks (ECB) årlige
basisrentesats.
—
Kommission tilpligtes at stille appellanten de dokumenter, som
blev udarbejdet i forbindelse med ECOCERT’s kontrol med, at
den virksomhed, som har produceret det omhandlede produkt,
driver økologisk landbrug, til rådighed ved en aktindsigt, navnlig
kontrolrapporten og de hertil hørende evalueringsskrivelser fra
2016, 2017 og 2018, som er knyttet til ECOCERT’s konklusioner,
bedømmelser og afgørelser, der udgjorde grundlaget for
kontrolattesten
for det omhandlede produkt og ECOCERT’s
efterfølgende ophævelse af denne kontrolattest.
—
Kommissionen tilpligtes at pålægge de kontrolorganer for
økologisk landbrug, som den i tredjelande overdrager opgaven
med at varetage opgaver i EU-kontrolsystemet for kontrol med
økologisk landbrug, at forkynde Kommissionens afgørelse
vedrørende ophævelse, tilbagekaldelse eller ugyldighedserklæring
af den udstedte kontrolattest for den berørte importør, og at
modtage indsigelse fra den pågældende importør og træffe
afgørelse herom. Kommissionen tilpligtes endvidere at opfordre
de kontrolorganer for økologisk landbrug i tredjelande, som den
overdrager opgaver, at stille de dokumenter fra proceduren for
kontrol med økologisk landbrug, der ligger til grund for sådanne
afgørelser, til disposition for importørerne, navnlig
kontrolrapporten og evalueringsskrivelser, idet dele, der er
underlagt databeskyttelse af tredjemænd, skal sløres, hvorved der
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
O-sag
Dom
21.12.21
10
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 143: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10/12-21
2498820_0011.png
subsidiært nedlægges påstand om, at denne pligt for
Kommissionen begrænses til en pligt over for appellanten.
11