Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del Bilag 161
Offentligt
2503402_0001.png
Den 15. december 2021
MIM 110-21
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Om forslag til ændring af gennemførselsretsakt (EU) 2019/961 der - på basis
artikel 129 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om
registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier
(REACH) - godkender en foreløbig fransk begrænsning af markedsføring og
brug af træ behandlet med creosot eller creosot-relaterede stoffer (komitésag)
KOM-dokument foreligger
Resumé
Kommissionen har fremlagt forslag til ændring af gennemførselsretsakt (EU) 2019/961, der - på
basis artikel 129 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering,
vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH)
-
godkender en foreløbig
fransk begrænsning af markedsføring og brug af træ behandlet med creosot eller creosot-relaterede
stoffer. Kommissionen ønsker med forslaget at forlænge godkendelsen af den foreløbige franske
begrænsning med 32 måneder således, at Frankrig kan opretholde begrænsningen, mens de
udarbejder det påkrævede forslag til EU-regulering af træ behandlet med creosot eller creosot-
relaterede stoffer jf. artikel 129, stk. 3. Udarbejdelsen af forslaget er blevet udskudt pga. af
revurderingen af creosot under biocidforordningens regler. Forslaget blev diskuteret på et Webex-
møde i REACH-komitéen den 7.-8. december 2021 og er nu sat til afstemning i skriftlig procedure
med frist til den 10. januar 2022. Forslaget forventes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i
Danmark. Forslaget vurderes ikke at have væsentlige statsfinansielle, samfundsøkonomiske,
erhvervsøkonomiske eller erhvervsadministrative konsekvenser. Regeringen støtter, at brugen af
stoffer, som udgør en risiko for miljøet skal begrænses, når der kan identificeres en uacceptabel
risiko. Derfor støtter regeringen, at Frankrig udarbejder et EU-restriktionsforslag, hvis de
identificerer en uacceptabel risiko ved vurderingen af træ behandlet med creosot og creosot-
relaterede stoffer. Regeringen støtter ligeledes, at de begrænsninger, der bliver udarbejdet under
REACH, matcher de godkendelsesbetingelser, der besluttes under biocidreglerne, og at godkendelsen
af de franske regler forlænges, således at Frankrig kan opretholde deres nationale begrænsning,
mens begrænsningen under REACH behandles. Regeringen agter på den baggrund at støtte
forslaget.
Baggrund
Kommissionen har fremlagt forslag til ændring af gennemførselsretsakt (EU) 2019/961, der - på basis
artikel 129 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering,
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 161: Notat om komitésag om begrænsning af markedsføring og brug af træ behandlet med creosot eller creosot-relaterede stoffer
2503402_0002.png
vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH)
-
godkender en foreløbig
fransk begrænsning af markedsføring og brug af træ behandlet med creosot eller creosot-relaterede
stoffer.
Artikel 129 i REACH (Sikkerhedsklausulen) giver medlemslandene mulighed for at indføre foreløbige
nationale foranstaltninger, hvis medlemsstaten har grund til at mene, at en øjeblikkelig indsats er
vigtig for at beskytte mennesker og miljø. Når Kommissionen modtager en meddelelse herom, skal den
inden 60 dage enten godkende de nationale tiltag eller kræve, at medlemslandet ophæver tiltaget.
Beslutningen vedtages efter art. 133, stk. 3, jf. art. 129, stk. 2. Forslaget behandles i en
undersøgelsesprocedure i REACH-komiteen. Afgiver komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret
flertal, vedtager Kommissionen forslaget. Afgiver komitéen en negativ udtalelse med kvalificeret
flertal, vedtager Kommissionen ikke forslaget, idet Kommissionen inden for to måneder kan forelægge
komitéen et ændret forslag eller inden for en måned kan forelægge forslaget for appeludvalget. Afgives
der ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal, kan Kommissionen inden for to måneder forelægge
komitéen et ændret forslag eller inden for en måned forelægge forslaget for appeludvalget. Afgiver
appeludvalget med kvalificeret flertal en negativ udtalelse om forslaget, kan Kommissionen ikke
vedtage forslaget. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en positiv udtalelse, vedtager
Kommissionen forslaget. Afgiver appeludvalget ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal, kan
Kommissionen vedtage forslaget.
Forslaget blev diskuteret på et virtuelt møde i REACH-komitéen den 7.-8. december 2021 og er nu sat
til afstemning i skriftlig procedure med frist den 10. januar 2022.
Formål og indhold
Creosot og creosot-relaterede stoffer anvendes til træbeskyttelse. Ifølge bilag XVII i REACH er det kun
tilladt at markedsføre og bruge creosot og 8 creosot-relaterede stoffer til industriel eller professionel
behandling af træ. Ligeledes har det kun været tilladt at markedsføre og bruge træ behandlet med
creosot og de 8 creosot-relaterede stoffer til erhvervsmæssig og industriel brug, som f.eks. til
jernbanesveller, el- og telefonmaster og landbrugsformål. Behandlet træ, der er taget i brug før
udgangen af 2002, må markedsføres til genbrug. Det er dog ikke tilladt at genbruge træ behandlet med
creosot og de 8 creosot-relaterede stoffer til en række formål, hvor der er risiko for hyppig hudkontakt,
som f.eks. legepladser og parker.
Creosot er godkendt som biocidaktivstof til produkttype 8 (træbeskyttelse) efter biocidforordningens
regler.
1
Creosot er pt. under revurdering. De 8 creosot-relaterede stoffer, der er begrænset under
REACH, er ikke godkendt som aktivstof under biocidreglerne til træbeskyttelse, og de findes derfor
kun i genbrugt træ.
Den 7. juni 2019 godkendte Kommissionen jf. Artikel 129 stk. 2 Frankrigs foreløbige begrænsning af al
markedsføring og brug af træ behandlet med creosot og creosot-relaterede stoffer, uanset hvornår
træet er blevet behandlet. En undtagelse til Frankrigs nationale begrænsning er brug af træ behandlet
med creosot til jernbanesveller og genbrug af jernbanesveller til samme formål. Begrænsningen
indeholdt desuden en overgangsperiode for el- og telefonmaster. Begrundelsen for forslaget er
beskyttelse af miljøet.
1
Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament and of the Council of 22 May 2012 concerning the making available
on the market and use of biocidal products
2
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 161: Notat om komitésag om begrænsning af markedsføring og brug af træ behandlet med creosot eller creosot-relaterede stoffer
Artikel 129 stk. 3 i REACH foreskriver, at medlemslandet, der har benyttet sikkerhedsklausulen, skal
indsende et EU-begrænsningsforslag inden 3 måneder. Frankrig startede ikke en
begrænsningsprocedure inden, der var gået 3 måneder efter, at Kommissionen havde truffet sin
beslutning d. 7. juni 2019. Frankrig har begrundet dette med, at anvendelsesområdet og indholdet i
deres restriktion afhænger af konklusionerne på de diskussioner, der har foregået under
biocidreglerne ifm. revurdering af creosot, og at diskussionerne har taget længere tid end forventet.
Under biocidreglerne diskuteres mulighederne for, at de enkelte medlemslande skal kunne bestemme,
om de vil tillade import af visse typer af træ behandlet med creosot, såfremt det anses for
samfundsmæssigt nødvendigt. Dette gælder primært jernbanesveller og el- og telefonmaster. Det vil
være et nyt tiltag under biocidreglerne, og det er under praktisk og juridisk udredning, hvordan den
kommende godkendelse kan udformes. Der er ikke lagt op til at regulere genbrug af træ behandlet med
creosot under biocidreglerne. Frankrig har derfor ikke kunnet få afklaret, om de kun vil adressere
genbrug af træ behandlet med creosot, eller om de også vil foreslå regulering af nye træartikler
behandlet med creosot i deres begrænsningsforslag under REACH.
Deadline for revurderingen af creosot under biocidreglerne er blevet udskudt til d. 31. oktober 2022.
Derfor forslår Kommissionen tilsvarende, at Frankrigs nationale begrænsning skal være gældende i
yderligere 32 måneder, mens der udarbejdes EU-regulering. Frankrig har planlagt at indsende deres
forslag inden 1. februar 2022.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om forslaget. Europa-Parlamentet vil forud for den endelige
vedtagelse få forelagt sagen som et led i forskriftsproceduren med kontrol med henblik på
legalitetskontrol i forhold til om Kommissionen har overskredet sine beføjelser i forbindelse med
forsalget; om udkastet ikke er foreneligt med basisretsaktens formål eller indhold, eller om det ikke
overholder nærhedsprincippet eller proportionalitetsprincippet.
Nærhedsprincippet
Da der er tale om en gennemførselsforanstaltning til en allerede vedtaget retsakt, hvor formålet
vedrører realiseringen af det indre marked, finder regeringen, at forslaget er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Der er på nuværende tidspunkt ikke godkendt creosot-baserede træbeskyttelsesmidler i henhold til
biocidforordningens regler i produkttype 8 i Danmark. Creosot-behandlede træsveller importeres til
Danmark og anvendes på nogle jernebanestrækninger.
Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget har ingen væsentlige
statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU’s budget.
Forslaget skønnes ikke at medføre væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser. Forslaget vurderes
endvidere ikke at medføre nævneværdige erhvervsøkonomiske konsekvenser. Forslaget skønnes
endvidere ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark.
Høring
Et notat om forslaget har været i skriftlig høring i EU-Miljø specialudvalget, hvor der ikke er
indkommet bemærkninger.
3
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 161: Notat om komitésag om begrænsning af markedsføring og brug af træ behandlet med creosot eller creosot-relaterede stoffer
Generelle forventninger til andre landes holdninger
I 2019 stemte alle medlemslande for godkendelse af Frankrigs nationale foranstaltninger. Det
forventes derfor, at et kvalificeret flertal vil støtte, at deadline udskydes yderligere 32 måneder.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter, at brugen af stoffer, som udgør en risiko for miljøet skal begrænses, når der kan
identificeres en uacceptabel risiko. Derfor støtter regeringen, at Frankrig udarbejder et EU-
restriktionsforslag, hvis de identificerer en uacceptabel risiko ved vurderingen af brug af træ behandlet
med creosot og creosot-relaterede stoffer. Regeringen støtter ligeledes, at de begrænsninger, der bliver
udarbejdet under REACH, matcher de godkendelsesbetingelser, der besluttes under biocidreglerne, og
at godkendelsen af de franske regler forlænges, således at Frankrig kan opretholde deres nationale
begrænsning, mens begrænsningen under REACH behandles. Regeringen agter på den baggrund at
støtte forslaget.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
4