EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 173: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/12-21

Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del Bilag 173
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 E-mail:

[email protected]

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

17. december 2021

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i

retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af

generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske

regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom.

Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Der er ingen sager med frist i de kommende 3 uger.

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Forkortelser i sagstypekolonnen:

O-sag = Sagen følges til orientering

F-sag = Sagen følges med henblik på eventuel afgivelse af mundtligt indlæg

Sagsnr.

C-876/19 P

Titel og kort sagsresumé

PlasticsEurope mod ECHA (appel)

Påstande:

—Rettens

dom i sag T-636/17 ophæves.

—ECHA’s administrerende direktørs afgørelse ED/30/2017 af 6.

juli 2017 annulleres.

—Subsidiært

hjemvises sagen til Retten, med henblik på at denne

træffer afgørelse om annullationspåstanden.

—ECHA

tilpligtes at betale sagsomkostningerne, herunder

omkostningerne i forbindelse med sagen for Retten.

Bank Melli Iran

1. Finder artikel 5, stk. 1, i forordning nr. 2271/96 kun

anvendelse, hvis der fra Amerikas Forenede Staters side direkte

eller indirekte er udstedt administrative eller retslige anvisninger til

den handlende EUerhvervsdrivende, eller er det tilstrækkeligt for

anvendelsen, at den EU-erhvervsdrivendes handlinger også uden

sådanne anvisninger er rettet mod at følge sekundære sanktioner?

2. Såfremt Domstolen svarer bekræftende på det første

spørgsmåls anden del: Er artikel 5, stk. 1, i forordning nr. 2271/96

til hinder for en forståelse af national ret, hvorefter det er muligt

for den opsigende at foretage en hvilken som helst opsigelse af et

løbende kontraktforhold med en kontrahent, der er opført på

listen over Specially Designated Nationals (SDN), som føres af

Interessent

Miljøministeriet

Sags-

type

O-sag

Proces

-skridt

Dom

Dato

21.12.21

C-124/20

Udenrigsministeriet

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

Dom

21.12.21

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 173: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/12-21

USA’s Office of Foreign Assets Control (OFAC) –

og dermed

også en opsigelse, som er motiveret af et ønske om at følge USA’s

sanktioner

–

uden at dette kræver en opsigelsesgrund, og derfor

uden at den opsigende i en civil retssag skal redegøre for og

bevise, at opsigelsen i hvert fald ikke er begrundet i et ønske om

at følge USA’s sanktioner?

3. Såfremt Domstolen besvarer det andet spørgsmål bekræftende:

Skal en ordinær opsigelse, som udgør en tilsidesættelse af artikel 5,

stk. 1, i forordning nr. 2271/96, altid anses for ugyldig, eller kan

forordningens formål også opnås med andre sanktioner, f.eks.

udstedelse af en bøde?

4. Såfremt Domstolen svarer bekræftende på det tredje

spørgsmåls første del: Gælder dette i betragtning af dels artikel 16

og artikel 52 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder, dels muligheden for at tildele dispensationer i henhold

til artikel 5, stk. 2, i forordning nr. 2271/96 også i tilfælde, hvor

den EU-erhvervsdrivende ved at opretholde

forretningsforbindelsen med den kontrahent, som er opført på

listen, risikerer betydelige økonomiske tab på markedet i USA (i

den foreliggende sag 50% af koncernens omsætning)?

Forenede

sager C-

146/20

C-188/20

C-196/20

C-270/20

Azurair m.fl.

1. Foreligger der en aflysning af en flyvning som omhandlet i

artikel 2, litra l), og artikel 5, stk. 1, i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om

fælles bestemmelser om kompensation og bistand til

luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller

lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr.

295/91 (EUT 2004, L 46 af 17.2.2004, s. 1), når det

transporterende luftfartsselskab fremrykker en flyvning, der er

booket som del af en pakkerejse og har planmæssig afgang kl.

10:20 (LT), til kl. 08:40 (LT) samme dag?

2. Udgør meddelelsen ti dage før rejsens begyndelse om

fremrykning af en flyvning fra kl. 10:20 (LT) til kl. 08:40 (LT)

samme dag et tilbud om omlægning af rejsen som omhandlet i

artikel 5, stk. 1, litra a), og artikel 8, stk. 1, litra b), i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11.

februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og

bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved

aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning

(EØF) nr. 295/91 (EUT 2004, L 46 af 17.2.2004, s. 1)?

M.fl. spørgsmål

C-263/20

Airhelp

[1] Skal artikel 5, stk. 1, litra c), og artikel 7 i Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om

fælles bestemmelser om kompensation og bistand til

lufthavnspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller

lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr.

295/91 (herefter »forordning nr. 261/2004«) fortolkes således, at

en passager har ret til kompensation, hvis afgangstidspunktet

fremrykkes fra det oprindelig planlagte tidspunkt, kl. 14:40, til kl.

8:25 samme dag?

[2] Skal artikel 5, stk. 1, litra c), nr. 1)-3), i forordning nr.

261/2004 fortolkes således, at undersøgelsen af, om passageren

får meddelelse om aflysningen, udelukkende skal ske ud fra denne

bestemmelse, og bestemmelsen er til hinder for at anvende

nationale regler om modtagelse af meddelelser, der er udstedt til

gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af

informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det

indre marked (»direktivet om elektronisk handel«), og som

Transportministeriet

Forbrugerombudsmanden

Transportministeriet

Forbrugerombudsmanden

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

O-sag

Dom

21.12.21

O-sag

Dom

21.12.21

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 173: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/12-21

indeholder en retlig fiktion om modtagelse?

[3] Skal artikel 5, stk. 1, litra c), nr. 1)-3), og artikel 11 i forordning

nr. 261/2004 fortolkes således, at såfremt passageren har

reserveret flyvningen via en reservationsplatform og i denne

forbindelse har angivet sit telefonnummer og e-mailadresse, men

reservationsplatformen har sendt telefonnummeret og en

automatisk genereret e-mailadresse videre til luftfartsselskabet,

skal tilsendelse af oplysningen om fremrykning af flyvningen til

den automatisk genererede e-mailadresse i så fald anses for

meddelelse eller modtagelse af meddelelse om fremrykningen,

også når reservationsplatformen ikke sender luftfartsselskabets

oplysninger videre til passageren eller gør det med forsinkelse?

C-394/20

Finanzamt V

Skal artikel 63, stk. 1, og artikel 65 i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde (TEUF) fortolkes således, at de er til

hinder for en national bestemmelse i en medlemsstat om

opkrævning af arveafgift, som med hensyn til beregningen af

afgiften fastsætter, at fribeløbet i forhold til

afgiftsberegningsgrundlaget i tilfælde af erhvervelse af fast

ejendom beliggende i indlandet er lavere, hvis arvelader på

dødstidspunktet og arvingen på samme tidspunkt havde bopæl

eller sædvanligt opholdssted i en anden medlemsstat, end det

fribeløb, der ville finde anvendelse, hvis mindst en af dem på

dette tidspunkt havde bopæl eller sædvanligt opholdssted i den

førstnævnte medlemsstat? Skal artikel 63, stk. 1, og artikel 65

TEUF fortolkes således, at de er til hinder for en national

bestemmelse i en medlemsstat om opkrævning af arveafgift, som

med hensyn til beregningen af afgiften fastsætter, at forpligtelser

vedrørende tvangsarv i tilfælde af fast ejendom beliggende i

indlandet ikke kan fradrages, hvis arvelader på dødstidspunktet og

arvingen på samme tidspunkt havde bopæl eller sædvanligt

opholdssted i en anden medlemsstat, mens disse forpligtelser kan

fradrages fuldt ud fra værdien af erhvervelsen ved arv, hvis enten

arvelader eller arvingen på tidspunktet for arveladers død havde

bopæl eller sædvanligt opholdssted i den førstnævnte

medlemsstat?

Corendon Airlines

1. Foreligger der en aflysning af en flyvning som omhandlet i

artikel 2, litra l), og artikel 5, stk. 1, i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 (EUT

2004, L 46 af 17.2.2004, s. 1 ff.) om fælles bestemmelser om

kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved

boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om

ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91, når det

transporterende luftfartsselskab flytter en flyvning, der er booket

som del af en pakkerejse og har planmæssig afgang kl. 13:20 (LT),

til kl. 16:10 (LT) samme dag?

2. Udgør meddelelsen ni dage før rejsens begyndelse om flytning

af en flyvning fra kl. 13:20 (LT) til kl. 16:10 (LT) samme dag et

tilbud om omlægning af rejsen som omhandlet i artikel 5, stk. 1,

litra c), nr. ii) i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)

nr. 261/2004 af 11. februar 2004 (EUT 2004, L 46 af 17.2.2004, s.

1 ff.) om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til

luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller

lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr.

295/91, og i bekræftende fald, skal dette tilbud opfylde

betingelserne i artikel 5, stk. 1, litra a), og artikel 8, stk. 1, i

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af

11. februar 2004 (EUT 2004, L 46 af 17.2.2004, s. 1 ff.) om fælles

bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer

Skatteministeriet

O-sag

Dom

21.12.21

C-395/20

Transportministeriet

Forbrugerombudsmanden

O-sag

Dom

21.12.21

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 173: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/12-21

ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og

om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91?

C-497/20

Randstad Italia

1) Er artikel 4, stk. 3 TEU, artikel 19, stk. 1, TEU, artikel 2, stk. 1

og 2, TEUF og artikel 267 TEUF, sammenholdt med artikel 47 i

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

til hinder for en fortolkningspraksis som den, der er anlagt

vedrørende artikel 111, stk. 8, i Costituzione (forfatningen), artikel

360, stk. 1, nr. 1, og artikel 362, stk. 1, i codice di procedura civile

(retsplejeloven) og artikel 110 i codice del processo

amministrativo (lov om forvaltningsproceduren)

–

med hensyn til

den del, hvorved disse bestemmelser giver tilladelse til

iværksættelse af kassationsanke til prøvelse af domme afsagt af

Consiglio di Stato (øverste domstol i forvaltningsretlige sager) for

så vidt angår »kompetencespørgsmål«

–

når henses til, at det

fremgår af denne fortolkningspraksis og nærmere bestemt af dom

nr. 6/2018 fra Corte costituzionale (forfatningsdomstol) og den

efterfølgende nationale retspraksis, at retsmidlet kassationsanke på

grundlag af en indsigelse om »manglende domstolskompetence«

–

som en fravigelse fra den tidligere praksis

–

ikke kan benyttes for

at anfægte domme fra Consiglio di Stato (øverste domstol i

forvaltningsretlige sager), der er afsagt med henvisning til en

national fortolkningspraksis, som er i strid med Domstolens

domme, på områder, der er omfattet af EU-retten (i den

foreliggende situation på området for tildeling af offentlige

kontrakter), hvor medlemsstaterne har givet afkald på at udøve

deres selvstændige beføjelser i en retning, som er C-793/19

uforenelig med EU-retten, idet den nævnte fortolkningspraksis

medfører en konsolidering af tilsidesættelser af EUretten, som

ville kunne afhjælpes ved brug af ovennævnte retsmiddel, og dels

underminerer en ensartet anvendelse af EU-retten, dels en

effektiv domstolsbeskyttelse af subjektive retlige situationer, der

er reguleret af EU-retten, idet den omhandlede praksis er i strid

med kravet om, at EU-retten gennemføres fuldstændigt og hurtigt

af alle retter på en måde, som er bindende og i overensstemmelse

med dens korrekte og af Domstolen fastlagte fortolkning, henset

til grænserne for medlemsstaternes »procesautonomi« ved

udformning af processuelle retsmidler?

2) Er artikel 4, stk. 3, TEU, artikel 19, stk. 1, TEU og artikel 267

TEUF, sammenholdt med artikel 47 i Den Europæiske Unions

charter om grundlæggende rettigheder, til hinder for en

fortolkning og anvendelse af artikel 111, stk. 8, i forfatningen,

artikel 360, stk. 1, nr. 1, og artikel 362, stk. 1, i retsplejeloven og

artikel 110 i lov om forvaltningsproceduren, sådan som

ovennævnte fortolkning og anvendelse fremgår af national

retspraksis, hvorefter kassationsanke til Corte suprema di

cassazione (kassationsdomstol) i plenum for så vidt angår

»kompetencespørgsmål«, nærmere bestemt på grund af såkaldt

»manglende domstolskompetence«, ikke kan iværksættes til

prøvelse af domme afsagt af Consiglio di Stato (øverste domstol i

forvaltningsretlige sager)

–

som i forbindelse med afgørelse af

spørgsmål vedrørende anvendelse af EU-retten ubegrundet har

undladt at anmode Domstolen om en præjudiciel afgørelse, uden

at de af Domstolen (fra og med dom af 6.10.1982, Cilfit, 283/81)

fastsatte betingelser, som er udtømmende opregnet og skal

fortolkes strengt, hvorunder den nationale ret undtages fra den

omhandlede pligt, er opfyldt

–

i strid med princippet om, at

nationale bestemmelser eller national praksis, også af

lovgivningsmæssig eller forfatningsmæssig karakter, er uforenelige

med EU-retten, såfremt disse bestemmelser eller denne praksis i

sig selv midlertidigt fratager en national ret (hvad enten den skal

træffe afgørelse i sidste instans eller ej) beføjelsen til at forelægge

præjudicielle spørgsmål, således at Domstolen fratages sin

Justitsministeriet

O-sag

Dom

21.12.21

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 173: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/12-21

enekompetence til at sikre en korrekt og bindende fortolkning af

EU-retten, hvorved en eventuelt modstridende fortolkning, der er

anlagt af den nationale ret, mellem den national lovgivning og

EU-retten bliver uigenkaldelig (og dens konsolidering fremmes),

og en ensartet anvendelse af EU-retten og en effektiv

domstolsbeskyttelse af subjektive retlige situationer, der er afledt

af EU-retten, undermineres?

3) Finder de principper, som Domstolen fastslog i dom af 5.

september 2019, Lombardi, C-333/18, af 5. april 2016, PFE, C-

689/13, og af 4. juli 2013, Fastweb, C-100/12, i relation til artikel

1, stk. 1 og 3, og artikel 2, stk. 1, i direktiv 89/665/EØF, som

ændret ved direktiv 2007/66/EF, anvendelse i den i hovedsagen

omhandlede situation, hvor Consiglio di Stato (øverste domstol i

forvaltningsretlige sager)

–

idet en tilbudsgiver havde bestridt sin

udelukkelse fra en udbudsprocedure og tildelingen af kontrakten

til en anden virksomhed

–

kun realitetsbehandlede anbringendet,

hvormed den udelukkede tilbudsgiver havde anfægtet, at dets

tekniske bud var blevet tildelt færre point end »tærsklen«, og

–

Consiglio di Stato (øverste domstol i forvaltningsretlige sager)

først behandlede kontraappellen anlagt af den ordregivende

myndighed og den tilbudsgiver, hvis bud var blevet antaget

–

tog

kontraappellen til følge samt afviste (og undlod at

realitetsbehandle) de øvrige anbringender fremført til støtte for

hovedappellen, hvormed tilbudsgiveren havde anfægtet udfaldet

af udbudsproceduren af andre grunde (uklarhed i

udbudsmaterialet omkring kriterierne for vurdering af buddene,

manglende begrundelse for de tildelte point, retsstridig

udnævnelse og sammensætning af udbudskomitéen), med

henvisning til en national retspraksis, hvorefter en virksomhed,

der er blevet udelukket fra en udbudsprocedure, savner retlig

interesse i at fremsætte påstande vedrørende tildelingen af

kontrakten til konkurrenten, herunder en påstand om annullation

af udbudsproceduren, og er det da foreneligt med EU-retten, at

virksomheden som følge heraf fratages retten til at opnå

domstolsprøvelse

–

på et hvilket som helst grundlag

–

med

henblik på at anfægte udfaldet af udbudsproceduren i en situation,

hvor virksomhedens udelukkelse ikke er blevet endeligt fastlagt,

og hvor alle tilbudsgivere kan påberåbe sig en ligeværdig retlig

interesse i, at bud fra de øvrige tilbudsgivere udelukkes, hvilket

kan føre til, at det er umuligt for den ordregivende myndighed at

udvælge et foreneligt bud, og at en ny udbudsprocedure, hvori alle

konkurrenter kan deltage, indledes?

C-586/20 P

P. Krücken Organic GmbH mod Europa-Kommissionen

(appel)

Påstande:

—

Dom afsagt af Retten (Første Afdeling) den 9.

september 2020 i sag T-565/18 ophæves.

—

Kommissionen tilpligtes at betale 216 749,02 EUR med tillæg

af morarenter, regnet fra forkyndelsen af stævningen, der er 8 %

højere end Den Europæiske Centralbanks (ECB) årlige

basisrentesats.

—

Kommission tilpligtes at stille appellanten de dokumenter, som

blev udarbejdet i forbindelse med ECOCERT’s kontrol med, at

den virksomhed, som har produceret det omhandlede produkt,

driver økologisk landbrug, til rådighed ved en aktindsigt, navnlig

kontrolrapporten og de hertil hørende evalueringsskrivelser fra

2016, 2017 og 2018, som er knyttet til ECOCERT’s konklusioner,

bedømmelser og afgørelser, der udgjorde grundlaget for

kontrolattesten

for det omhandlede produkt og ECOCERT’s

efterfølgende ophævelse af denne kontrolattest.

—

Kommissionen tilpligtes at pålægge de kontrolorganer for

økologisk landbrug, som den i tredjelande overdrager opgaven

med at varetage opgaver i EU-kontrolsystemet for kontrol med

økologisk landbrug, at forkynde Kommissionens afgørelse

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

Dom

21.12.21

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 173: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/12-21

vedrørende ophævelse, tilbagekaldelse eller ugyldighedserklæring

af den udstedte kontrolattest for den berørte importør, og at

modtage indsigelse fra den pågældende importør og træffe

afgørelse herom. Kommissionen tilpligtes endvidere at opfordre

de kontrolorganer for økologisk landbrug i tredjelande, som den

overdrager opgaver, at stille de dokumenter fra proceduren for

kontrol med økologisk landbrug, der ligger til grund for sådanne

afgørelser, til disposition for importørerne, navnlig

kontrolrapporten og evalueringsskrivelser, idet dele, der er

underlagt databeskyttelse af tredjemænd, skal sløres, hvorved der

subsidiært nedlægges påstand om, at denne pligt for

Kommissionen begrænses til en pligt over for appellanten.

Forenede

sager

C-357/19

C-379/19

C-547/19

C-811/19

C-840/19

Euro Box Promotion m.fl., DNA- Serviciul Teritorial

Oradea, Asociaţia “Forumul Judecătorilor din România”,

FQ m.fl. og NC

1. Skal artikel 19, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union,

artikel 325, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde og artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig

bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions

finansielle interesser, vedtaget på grundlag af artikel 83, stk. 2, i

traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, fortolkes

således, at de er til hinder for, at et organ, der ikke er en del af det

ordinære domstolssystem, Curtea Constituțională a României

(forfatningsdomstol, Rumænien), træffer afgørelse om, at sager

om korruption, der blev afgjort i en bestemt tidsperiode, og som

nu befinder sig på stadiet for appel, skal hjemvises til fornyet

behandling som følge af, at der ved den øverste retsinstans ikke

blev oprettet specialiserede dommerkollegier til behandling af

sager på dette område, selv om det anerkendes, at de dommere,

som sad i dommerkollegierne, var specialiserede?

2. Skal artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union og artikel

47, [stk. 2], i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder fortolkes således, at de er til hinder for, at et organ, der

ikke er en del af det ordinære domstolssystem, erklærer

sammensætningen af dommerkollegiet fra en afdeling ved den

øverste retsinstans (et dommerkollegium bestående af siddende

dommere, der på tidspunktet for deres udpegelse til den øverste

retsinstans bl.a. opfyldte kravet om specialisering) for ulovlig?

3. Skal princippet om EU-rettens forrang fortolkes således, at den

giver en national domstol mulighed for at undlade at anvende en

afgørelse, der er truffet af forfatningsdomstolen i en

forfatningsretlig tvist, og som er bindende i henhold til national

ret?

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Nævnenes Hus

O-sag

Dom

21.12.21