EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 195: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/1-22

Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del Bilag 195
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 E-mail:

[email protected]

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

7. januar 2022

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i

retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af

generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske

regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom.

Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-204/20

Titel og kort sagsresumé

Bayer Intellectual Property (har ligheder med Sø- og

Handelsrettens sag C-224/20)

Emne:

Betingelser for ompakning af lægemidler i ny indpakning ved

parallelimport

Spørgsmål:

Spørgsmål 1: Skal artikel 47a i direktiv 2001/83/EF fortolkes således,

at det kan lægges til grund, at der for så vidt angår parallelimporterede

produkter ved fjernelse og ny anbringelse af

sikkerhedsforanstaltningerne i henhold til artikel 54, litra o, i direktiv

2001/83/EF er tale om sikkerhedsforanstaltninger, der svarer til de

oprindelige, når parallelimportøren enten foretager en »relabeling«

(anbringelse af selvklæbende etiketter på den oprindelige sekundære

emballage) eller »reboxing« (fremstilling af en ny sekundær

lægemiddelemballage), såfremt begge foranstaltninger i øvrigt opfylder

alle kravene i henhold til direktiv 2011/62/EU (herefter også

»direktivet om beskyttelse mod forfalskede lægemidler«) og den

delegerede forordning (EU) 2016/161 (herefter også »den delegerede

forordning«) og er lige så effektive for så vidt angår kontrol med

lægemidlets ægthed samt identifikation og tilvejebringelse af

dokumentation for, at lægemidlets pakning er ubrudt?

Spørgsmål 2: Såfremt det første spørgsmål skal besvares bekræftende:

Kan indehaveren af et varemærke henset til de nye regler om

beskyttelse mod forfalskede lægemidler modsætte sig, at

parallelimportøren ompakker varen i en ny ydre emballage (»reboxing«),

når parallelimportøren også har mulighed for at frembringe en

emballage, der kan markedsføres i importmedlemsstaten, ved blot at

anbringe nye selvklæbende etiketter på den originale sekundære

emballage (»relabeling«)?

Spørgsmål 3: Såfremt det andet spørgsmål skal besvares bekræftende:

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Erhvervsministeriet

Sundhedsministeriet

Patent- og Varemærke-

styrelsen

Lægemiddelstyrelsen

Proces-

skridt

Dato

13.01.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 195: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/1-22

Er det uden betydning, at den tilsigtede kundekreds i tilfælde af

»relabeling« kan se, at et af den oprindelige udbyders

sikkerhedselementer er blevet beskadiget, så længe det sikres, at

parallelimportøren er den ansvarlige herfor, og at denne har anbragt et

nyt sikkerhedselement på den originale sekundære emballage? Gør det i

denne forbindelse nogen forskel, om sporene efter åbningen først

bliver synlige, når den sekundære lægemiddelemballage åbnes?

Spørgsmål 4: Såfremt det andet og/eller det tredje spørgsmål skal

besvares bekræftende: Er ompakning i form af »reboxing« alligevel

objektivt nødvendig som omhandlet i de fem konsumptionsbetingelser

for så vidt angår ompakningen (jf. [udelades] dom af 11.7.1996, Bristol-

Myers Squibb m.fl., C‑ 427/93, C‑ 429/93 og C‑ 436/93,

EU:C:1996:282, præmis 79, og af 26.4.2007, Boehringer Ingelheim

m.fl., C‑ 348/04, EU:C:2007:249, præmis 21), når de nationale

myndigheder i deres aktuelle retningslinjer vedrørende gennemførelse

af bestemmelserne i direktivet om beskyttelse mod forfalskede

lægemidler eller andre tilsvarende offentlige kundgørelser anfører, at en

ny forsegling af åbnede emballager normalt ikke accepteres og under

alle omstændigheder kun kan accepteres undtagelsesvis og under

strenge betingelser?

C-224/20

Merck Sharp & Dohme e.a (Forelagt af Sø- og Handelsretten)

Emne:

Betingelser for ompakning af lægemidler i ny indpakning ved

parallelimport

Spørgsmål:

Spørgsmål 1: Skal artikel 15, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2015/2436/EU om varemærker og artikel 15, stk. 2, i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning 2017/1001/EU om EU-

varemærker fortolkes således, at en varemærkeindehaver kan modsætte

sig fortsat markedsføring af et lægemiddel, som en parallelimportør har

ompakket i en ny, ydre pakning, hvorpå varemærket er genanbragt, hvis

i) importøren er i stand til at opnå en emballage, som kan markedsføres

og opnå effektiv adgang til markedet i importmedlemsstaten, ved at

bryde den oprindelige, ydre pakning for at anbringe nye mærkater på

den indre emballage og/eller udskifte indlægssedlen og herefter

genforsegle den oprindelige, ydre pakning med en ny anordning til

kontrol af, om emballagen er blevet brudt i henhold til artikel 47a i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november

2001 om lægemidler (som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2011/62/EU) og artikel 16 i Kommissionens delegerede

forordning (EU) 2016/161 om sikkerhedselementer på lægemidlers

emballage?

ii) importøren ikke er i stand til at opnå en emballage, som kan

markedsføres og opnå effektiv adgang til markedet i

importmedlemsstaten, ved at bryde den oprindelige, ydre pakning for at

anbringe nye mærkater på den indre emballage og/eller udskifte

indlægssedlen og herefter genforsegle den oprindelige, ydre pakning

med en ny anordning til kontrol af, om emballagen er blevet brudt i

henhold til artikel 47a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2001/83/EF af 6. november 2001 om lægemidler (som ændret ved

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/62/EU) og artikel 16 i

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/161 om

sikkerhedselementer på lægemidlers emballage?

Spørgsmål 2: Skal Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2001/83/EF om lægemidler (som ændret ved direktiv 2011/62/EU),

herunder særligt artikel 47a og artikel 54, litra o), fortolkes således, at en

ny anordning til kontrol af, om emballagen er blevet brudt

(”anbrudsanordning”), anbragt på den oprindelige lægemiddelpakning

(i forbindelse med en tillægsetikettering efter at den oprindelige

emballage har været åbnet på en sådan måde, at den oprindelige

anbrudsanordning er blevet helt eller delvist tildækket og/eller fjernet),

i artikel 47a, stk. 1, litra b's forstand "svarer til de oprindelige, for så

vidt angår muligheden for at kontrollere lægemidlets ægthed,

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Erhvervsministeriet

Sundhedsministeriet

Lægemiddelstyrelsen

Til orientering:

Patent- og Varemærke-

styrelsen

13.01.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 195: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/1-22

identifikation og at dokumentere, at lægemidlets pakning er ubrudt", og

iartikel 47a, stk. 1, litra b ii)'s forstand "er lige så effektive for så vidt

angår kontrol med ægthed samt identifikation af lægemidler og

tilvejebringelse af dokumentation for, at pakningen er ubrudt", hvis

lægemiddelpakningen (a) viser synbare tegn på, at den oprindelige

anbrudsanordning er blevet brudt, eller (b) dette kan erfares ved

berøring af produktet, herunder

i) ved den lovpligtige efterprøvelse af integriteten af

anbrudsanordningen foretaget af fremstillere, grossister, apotekere og

personer, der har tilladelse eller ret til at udlevere lægemidler til

offentligheden, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2011/62/EU, artikel 54a, stk. 2, litra d), og Kommissionens delegerede

forordning (EU) 2016/161, artikel 10, litra b), artikel 25 og 30, eller

ii) Efter at lægemiddelpakningen er blevet åbnet, f.eks. af en patient?

[…]

C-90/20

Apcoa Parking Danmark A/S (Forelagt af Højesteret)

Emne:

Momspligt vedr. kontrolgebyrer for overtrædelse af

parkeringsforskrifter.

Spørgsmål:

Skal artikel 2, stk. 1, litra c, i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.

november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem fortolkes således,

at kontrolgebyrer for overtrædelse af forskrifter for parkering på privat

grund udgør et vederlag for en leveret ydelse, således at der foreligger

en momspligtig transaktion

Europa-Kommissionen mod Republikken Østrig

Emne:

Direkte sag mod Østrig om indeksering af børnefamilieydelse.

Påstande:

—

Det fastslås, at Republikken Østrig har tilsidesat sine forpligtelser i

henhold til artikel 7 og 67 i forordning (EF) nr. 883/2004 og sine

forpligtelser i henhold til artikel 4 i forordning nr. 883/2004 og artikel

7, stk. 2, i forordning (EU) nr. 492/2011, idet den har indført en

tilpasningsmekanisme med hensyn til familietillæg (Familienbeihilfe) og

børnefradrag for arbejdstagere (Kinderabsetzbetrag für Erwerbstätige),

hvis børn har fast bopæl i en anden medlemsstat.

—

Det fastslås, at Republikken Østrig desuden har tilsidesat sine

forpligtelser i henhold til artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 492/2011,

idet den har indført en tilpasningsmekanisme med hensyn til

Familienbonus Plus, ægteskabsfradraget (Alleinverdienerabsetzbetrag),

eneforsørgerfradraget (Alleinerzieherabsetzbetrag) og

underholdsfradraget (Unterhaltsabsetzbetrag) for vandrende

arbejdstagere, hvis børn har fast bopæl i en anden medlemsstat.

—

Republikken Østrig tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Ligue des droits humains (PNR-direktivet)

Emne:

Forholdet mellem PNR-direktivets regler om karakteren af indhentede

oplysninger samt indsamling og opbevaring heraf, og Chartrets artikel

7, 8 og 52, stk. 1.

Spørgsmål:

1. Skal artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i

forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling

af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel

forordning om databeskyttelse), sammenholdt med denne forordnings

artikel 2, stk. 2, litra d), fortolkes således, at den finder anvendelse på en

national lovgivning såsom lov af 25. december 2016 om behandling af

passageroplysninger, som gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv (EU) 2016/681 af 27. april 2016 om anvendelse af

passagerlisteoplysninger (PNR-oplysninger) til at forebygge, opdage,

efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet samt

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Skatteministeriet

Skattestyrelsen

Kammeradvokaten

Dom

20.01.22

C-328/20

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Beskæftigelsesministeriet

Skatteministeriet

Statsministeriet

20.01.22

C-817/19

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Rigspolitiet

Til orientering:

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

Søfartsstyrelsen

Transportministeriet

27.01.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 195: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/1-22

Rådets direktiv 2004/82/EF af 29. april 2004 om

transportvirksomheders forpligtelse til at fremsende oplysninger om

passagerer og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/65/EU af

20. oktober 2010 om meldeformaliteter for skibe, der ankommer til

eller afgår fra havne i medlemsstaterne, og om ophævelse af direktiv

2002/6/EF?

[…]

10. Såfremt Cour constitutionnelle (forfatningsdomstol) på grundlag af

besvarelserne af de foregående præjudicielle spørgsmål konkluderer, at

den anfægtede lov, der bl.a. gennemfører direktiv (EU) 2016/681, er i

strid med en eller flere af de forpligtelser, der følger af de i disse

spørgsmål nævnte bestemmelser, kan Cour constitutionnelle

(forfatningsdomstol) da midlertidigt opretholde virkningerne af lov af

25. december 2016 om behandling af passageroplysninger med henblik

på at undgå retsusikkerhed og muliggøre, at oplysninger, der forinden

er blevet indsamlet og lagret, stadig kan anvendes til de formål, der er

omhandlet i loven?

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Forkortelser i sagstypekolonnen:

O-sag = Sagen følges til orientering

F-sag = Sagen følges med henblik på eventuel afgivelse af mundtligt indlæg

Sagsnr.

C-177/19 P

C-178/19 P

C-179/19 P

Titel og kort sagsresumé

Ville de Paris, Ville de Bruxelles og Ayuntamiento de

Madrid mod Europa-Kommissionen (appel)

Spørgsmål:

—Den

Europæiske Unions Rets dom af 13. december 2018 i de

forenede sager T-339/16, T-352/16 og T-391/16 ophæves.—

Frifindelse.

—Sagsøgerne

tilpligtes at betale omkostningerne i forbindelse

med sagen for Domstolen og Retten.

—Subsidiært

ændres domskonklusionens punkt 3 i ovennævnte

dom således, at virkningen af den ordning, der er blevet

annulleret, opretholdes med en betydeligt længere maksimal

tidsfrist end 12 måneder, fra dommen har fået retskraft.

GILDA-UNAMS e.a.

Spørgsmål:

1) Udgør den forskellige behandling udelukkende af undervisere i

den katolske religion, såsom sagsøgerne, forskelsbehandling på

grund af religion som omhandlet i [chartrets] artikel 21 og direktiv

2000/78/EF, eller udgør den omstændighed, at arbejdstageren

kan fratages sit egnethedsbevis, en gyldig grund til, at undervisere

i den katolske religion, såsom sagsøgerne, behandles forskelligt i

forhold til de øvrige lærere, idet de førstnævnte ikke kan påberåbe

sig nogen af de hindrende foranstaltninger i henhold til § 5 i

rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der blev

indgået den 18. marts 1999 og er opført som bilag til Rådets

direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen

vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS,

UNICE og CEEP?

2) Såfremt det antages, at der foreligger direkte forskelsbehandling

som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra a), i direktiv 2000/78/EF på

grund af religion (artikel 1) og som omhandlet i [chartret], hvilke

Interessent

Miljøministeriet

Sags-

type

O-sag

Proces

-skridt

Dom

Dato

13.01.22

C-282/19

Beskæftigelsesministeriet

Økonomistyrelsen

O-sag

Dom

13.01.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 195: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/1-22

midler kan den nationale ret da anvende for at ophæve

konsekvenserne heraf, når der tages højde for, at alle andre lærere

end undervisere i den katolske religion er blevet omfattet af det

ekstraordinære ansættelsesprogram i lov nr. 107/15 og således har

opnået fastansættelse på grundlag af tidsubegrænsede kontrakter,

og skal den nationale ret navnlig fastslå, at der foreligger et

tidsubegrænset ansættelsesforhold mellem sagsøgerne og det

sagsøgte ministerium?

3) Skal § 5 i den rammeaftale, som er opført som bilag til direktiv

1999/70/EF, fortolkes således, at den er til hinder for en national

lovgivning som den omhandlede, i henhold til hvilken de

almindelige retsregler, der regulerer ansættelsesforhold og

sanktionerer misbrug hidrørende fra flere på hinanden følgende

tidsbegrænsede kontrakter ved automatisk ændring af den

tidsbegrænsede kontrakt til en tidsubegrænset kontrakt, hvis

ansættelsesforholdet fortsætter ud over en nærmere bestemt dato,

ikke finder anvendelse inden for skolesektoren, med særlig

henvisning til undervisere i den katolske religion, således at det er

tilladt at gøre brug af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede

kontrakter på ubestemt tid, og kan især behovet for aftale med

stiftsbiskoppen udgøre en gyldig grund som omhandlet i

rammeaftalens § 5, stk. 1, litra a), eller skal den omhandlede

situation derimod opfattes som forskelsbehandling, som er

forbudt i henhold til [chartrets] artikel 21?

4) Såfremt spørgsmål 3 besvares bekræftende, er det da i medfør

af [chartrets] artikel 21, § 4 i den rammeaftale, som er opført som

bilag til direktiv 1999/70/EF, og/eller artikel 1 i direktiv

2000/78/EF tilladt at se bort fra bestemmelser, som er til hinder

for automatisk ændring af den tidsbegrænsede kontrakt til

entidsubegrænset kontrakt, hvis ansættelsesforholdet fortsætter ud

over en nærmere bestemt dato?

C-377/19

Benedetti Pietro e Angelo e.a.

Spørgsmål:

Er artikel 16 i forordning (EF) nr. 595/2004 i en situation som

den i hovedsagen omhandlede til hinder for en national

bestemmelse som artikel 9 i lovdekret nr. 49/2003 sammenholdt

med artikel 2, stk. 3, i lovdekret nr. 157 af 24. juni 2004, hvorefter

opkøberens regelmæssige månedlige indbetaling udgør det eneste

kriterium for fastlæggelsen af den prioriterede kategori af

producenter, hvortil uberettiget opkrævede beløb skal

tilbagebetales?

Subdelegación del Gobierno en Toledo

Emne:

Familiesammenføring med en tredjelandsstatsborger.

Spørgsmål:

1) Henset til at den spanske civillovbogs artikel 68 bestemmer, at

ægtefæller har pligt til at bo sammen, kan kravet om, at en spansk

statsborger, der ikke har udøvet sin ret til fri bevægelighed, skal

opfylde betingelserne i artikel 7, stk. 1, i kongeligt dekret nr.

240/2007 som en nødvendig betingelse for at få anerkendt

opholdsretten for vedkommendes ægtefælle, som ikke er

unionsborger, i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, i nævnte

kongelige dekret

–

såfremt disse betingelser ikke er opfyldt

–

udgøre en tilsidesættelse af artikel 20 i traktaten om Den

Europæiske Unions funktionsmåde, hvis den spanske statsborger

som følge af nægtelsen af denne ret er nødsaget til at forlade

Unionens område som helhed?

2) Under alle omstændigheder, uanset det foregående og

besvarelsen af det første spørgsmål og henset til Den Europæiske

Unions Domstols praksis, bl.a. dom af 8. maj 2018, C-82/16,

K.A. m.fl. mod Belgische Staat, er den spanske stats praksis,

hvorefter bestemmelsen i artikel 7 i kongeligt dekret nr. 240/2007

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

Dom

13.01.22

C-451/19

og C-

532/19

Udenrigsministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

F-sag

13.01.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 195: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/1-22

automatisk anvendes, og en tredjelandsstatsborger, som er et

mindreårigt barn af unionsborgers ægtefælle, der er

tredjelandsstatsborger, hvor unionsborgeren aldrig har udøvet

retten til fri bevægelighed, (disse ægtefæller har til gengæld en

spansk mindreårig søn, der heller ikke har udøvet retten til fri

bevægelighed), nægtes opholdstilladelse ene og alene af den

grund, at unionsborgeren ikke opfylder betingelserne i denne

bestemmelse, uden at der foretages en konkret og individuel

vurdering af, om der mellem unionsborgeren og

tredjelandsstatsborgeren er et sådant afhængighedsforhold, at det

af en eller anden grund og under hensyn til omstændighederne

ville betyde, at såfremt tredjelandsstatsborgeren nægtes ret til

ophold, vil være umuligt for unionsborgeren at blive adskilt fra

det familiemedlem, som vedkommende er afhængig af, og vil være

nødt til at forlade Unionens område, hvis retten til ophold afslås, i

strid med artikel 20 TEUF? Dette er så meget desto mere tilfældet

i en sag, hvor den spanske statsborger og hans ægtefælle, der er

tredjelandsstatsborger, er forældre til et mindreårigt spansk barn,

som ligeledes kan blive tvunget til at forlade spansk territorium

sammen med sine forældre?«

C-881/19

Tesco Stores ČR

Spørgsmål:

Skal den regel, der er fastsat i punkt 2, litra a), i bilag VII, del E, til

forordning nr. [1169/2011], fortolkes således, at for så vidt angår

en fødevare, der er bestemt for forbrugere i Tjekkiet, må en

sammensat ingrediens, som er opregnet i punkt 2, litra c), i bilag I,

del A, til direktiv [2000/36], kun anføres blandt produktets

ingredienser uden en præcis angivelse af dens sammensætning,

hvis denne sammensatte ingrediens mærkes præcist i

overensstemmelse med den tjekkiske sprogversion af bilag I til

direktiv 2000/36/EF?

Ministerstwo Sprawiedliwości

Spørgsmål:

1) Finder bestemmelserne i kapitel III i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december om tjenesteydelser

i det indre marked (herefter: »tjenesteydelsesdirektivet«), herunder

artikel 10, stk. 6, anvendelse på undersøgelser af

disciplinæransvaret for adwokaci (advokater) og udenlandske

advokater, som er optaget i advokatsamfundet, hvorunder

advokater kan idømmes bøde, få suspenderet deres

erhvervsvirksomhed eller blive ekskluderet fra advokatsamfundet,

og hvor udenlandske advokater særligt kan idømmes bøde, blive

suspenderet fra at yde juridisk bistand i Republikken Polen eller få

et forbud mod at yde juridisk bistand i Republikken Polen?

Såfremt spørgsmålet besvares bekræftende, finder Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder

(herefter: »chartret«), herunder artikel 47, da anvendelse på

sådanne sager, som føres ved advokatnævnet, hvis afgørelser ikke

kan appelleres til de nationale domstole eller hvor sådanne

afgørelser kun undtagelsesvis kan appelleres, hvilket vil være i

form en kassationsanke til Sąd Najwyższy

(den øverste domstol),

herunder i tilfælde, hvor samtlige relevante forhold vedrører en

enkelt medlemsstat?

M.fl. spg.

C-110/20

Regione Puglia

Spørgsmål:

Skal Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF af 30.

maj 1994 fortolkes således, at det er til hinder for en national

lovgivning som den omhandlede, der på den ene side fastsætter, at

tildeling af en tilladelse til efterforskning af kulbrinter i et område

Energistyrelsen

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

Dom

13.01.22

C-55/20

Udenrigsministeriet

O-sag

Dom

13.01.22

O-sag

Dom

13.01.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 195: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/1-22

af en bestemt størrelse og i en bestemt periode

–

i den

foreliggende situation et område på 750 kvadratkilometer i seks år

–

udgør den optimale løsning, og på den anden side tillader, at

disse grænser kan overskrides ved, at en og samme aktør kan

meddeles flere efterforskningstilladelser i tilstødende områder,

forudsat at tildelingen er resultatet af adskilte administrative

procedurer?

C-147/20

Novartis Pharma GmbH mod Abacus Medicine A/S

Spørgsmål:

Det første spørgsmål:

Kan det føre til en kunstig opdeling af markederne som

omhandlet i Domstolens praksis, hvis de sikkerhedselementer på

en original ydre emballage/originalemballage, der er fastsat i

artikel 54, litra o), og artikel 47a i direktiv 2001/83/EF, kun kan

ændres af parallelforhandleren under bibeholdelse af denne

originalemballage og under overholdelse af artikel 47a, stk. 1, litra

b), i direktiv 2001/83/EF på en måde, så der resterer synlige spor

af, at emballagen har været brudt, efter at de oprindelige

sikkerhedselementer er blevet helt eller delvist fjernet eller

tildækket?

Det andet spørgsmål:

Er det relevant for besvarelsen af det første spørgsmål, om

tegnene på, at emballagen har været brudt, først bliver synlige, når

lægemidlerne kontrolleres grundigt af grossister og/eller personer,

som har autorisation eller berettigelse til at udlevere lægemidler til

offentligheden, f.eks. apoteker, i opfyldelse af deres forpligtelse i

henhold til artikel 10, 24 og 30 i forordning (EU) 2016/161, eller

kan overses ved en overfladisk kontrol?

Det tredje spørgsmål:

Er det relevant for besvarelsen af det første spørgsmål, om

tegnene på, at emballagen har været brudt, først bliver synlige, når

et lægemiddels emballage åbnes, f.eks. af patienten?

Det fjerde spørgsmål: Skal artikel 5, nr. 3), i forordning (EU)

2016/161 fortolkes således, at den stregkode, der indeholder den

entydige identifikator som omhandlet i artikel 3, nr. 2), litra a), i

forordning (EU) 2016/161, skal være trykt direkte på emballagen,

og at artikel 5, nr. 3), i forordning (EU) 2016/161 derfor ikke er

overholdt, hvis en parallelforhandler anbringer den entydige

identifikator ved hjælp af en ekstra, udvendig mærkat på den ydre

originalemballage?

Impexeco m.fl.

Spørgsmål:

1) Skal artikel 34-36 TEUF fortolkes således, at i en situation,

hvor et mærkelægemiddel (referencelægemiddel) og et generisk

lægemiddel er markedsført af økonomisk forbundne

virksomheder inden for EØS, kan den omstændighed, at en

varemærkeindehaver gør indsigelse mod en parallelimportørs

fortsatte markedsføring af det generiske lægemiddel i

importstaten, idet parallelimportøren har ompakket dette ved at

anbringe varemærket for mærkelægemidlet (referencelægemiddel),

føre til en kunstig opdeling af markederne mellem

medlemsstaterne?

2) Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende, skal

varemærkeindehaverens indsigelse mod en sådan ommærkning i

så fald prøves på grundlag af BMSkriterierne?

3) Er det af betydning for besvarelsen af disse spørgsmål, at det

generiske lægemiddel og mærkelægemidlet (referencelægemiddel)

er identiske henholdsvis har samme terapeutiske virkning i

henhold til artikel 3, § 2, i den kongelige anordning af 19. april

2001 om parallelimport?

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Erhvervsministeriet

Sundhedsministeriet

Patent- og Varemærke-

styrelsen

Lægemiddelstyrelsen

F-sag

13.01.22

C-253/20

og C-

254/20

Patent- og Varemærke-

styrelsen

Lægemiddelstyrelsen

O-sag

13.01.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 195: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/1-22

C-353/20

Skeyes

Spørgsmål:

1. Skal forordning nr. 550/2004, og særligt artikel 8 heri, fortolkes

således, at den giver medlemsstaterne bemyndigelse til at

unddrage de hævdede tilsidesættelser af luftfartstjenesteudøverens

forpligtelse til at udøve tjenester fra den pågældende medlemsstats

retsinstansers kontrol, eller skal bestemmelserne i forordningen

fortolkes således, at de forpligter medlemsstaterne til at iværksætte

effektive retsmidler over for de hævdede tilsidesættelser, henset til

karakteren af de tjenester, der skal udføres?

2. Skal forordning nr. 550/2004, for så vidt den præciserer, at

»[u]døvelse af lufttrafiktjenester som omhandlet i denne

forordning er forbundet med udøvelse af en offentlig myndigheds

beføjelser, som ikke er af en økonomisk art, der kan begrunde

anvendelse af traktatens konkurrenceregler«, fortolkes således, at

den udelukker ikke alene de egentlige konkurrenceregler, men

ligeledes alle andre regler, der gælder for offentlige virksomheder,

der er aktive på et marked for varer og tjenesteydelser, som har en

indirekte indvirkning på konkurrencen, såsom de regler, der

forbyder hindringer for friheden til at oprette og drive egen

virksomhed og til at levere tjenester?

MARCAS MC

Spørgsmål:

1) Er det i overensstemmelse med retten til en retfærdig

rettergang, der er anerkendt som et almindeligt retsprincip i artikel

47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder (herefter »chartret«), og med retssikkerhedsprincippet,

proportionalitetsprincippet og princippet om beskyttelse af den

berettigede forventning, når en medlemsstats skattemyndigheds

praksis, hvorefter en skattemyndighed i forbindelse med en

efterfølgende kontrol af en skattepligtig persons angivelse

–

uden

at den skattepligtige persons overtrædelse af en specifik

regnskabsmæssig bestemmelse eller en materielretlig regel

vedrørende den skat, der er genstand for kontrol, er blevet

fastslået, og uden at det skyldige skattebeløb er blevet ændret i

forhold til det, der er opgjort i angivelsen for de år, som den

økonomiske virksomhed vedrører

–

uden at begrunde det, fastslår

eksistensen af en skattedifference, der skal afholdes af en

skattepligtig person, udelukkende af den grund, at denne ikke har

udarbejdet sin angivelse under hensyntagen til blandt de

regnskabsprincipper, der er indeholdt i medlemsstatens

regnskabslov, to beskatningsprincipper i henhold til

skattemyndighedens krav, men at den skattepligtige person ved at

gøre brug af sin skønsmargen har gjort det på grundlag af andre

principper, som denne har anset for at regulere regnskabsføringen

af sin økonomiske virksomhed?

2) Kan artikel 2, stk. 3, og artikel 31 i direktiv 78/660/EØF

(fjerde direktiv) i lyset af retten til en retfærdig rettergang, der er

anerkendt i chartrets artikel 47, og af retssikkerhedsprincippet,

proportionalitetsprincippet og princippet om beskyttelse af den

berettigede forventning, der er anerkendt som almindelige EU-

retlige principper, fortolkes således, at det i tilfælde af en

økonomisk virksomhed, der vedrører flere regnskabsår, såfremt

en skattemyndighed erstatter de regnskabsprincipper, som er valgt

af en skattepligtig person, med andre regnskabsprincipper og som

følge heraf foretager en ændring i regnskabsposteringen, der

ligeledes påvirker skatteangivelserne for de tilgrænsende år, er

obligatorisk, at denne ligeledes udvider sin kontrol til de

regnskabsår, som den økonomiske virksomhed vedrører, og som

skattemyndighedens konklusioner vedrørende den periode, der er

genstand for kontrol, følgelig påvirker? Ved udførelsen af en

efterfølgende kontrol af en skattepligtig persons angivelse skal

skattemyndigheden i det regnskabsår, der er genstand for kontrol,

Transportministeriet

O-sag

13.01.22

C-363/20

Skatteministeriet

O-sag

Dom

13.01.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 195: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/1-22

da tage hensyn til de poster, der er blevet ændret ved en

supplerende angivelse i det foregående år, med det resultat at der

foreligger en overbetaling fra den skattepligtige persons side som

følge af, at denne har betalt skatten før forfaldstidspunktet, eller

er en adfærd, hvorefter en skattemyndighed fastslår eksistensen af

en skattegæld, der skal afholdes af en skattepligtig person, selv om

der foreligger en overbetaling, i overensstemmelse med de anførte

principper og med forbuddet mod misbrug af rettigheder i

chartrets artikel 54?

M.fl. spg.

C-415/20,

C-419/20

og C-

427/20

Gräfendorfer Geflügel - und Tiefkühlkost m.fl.

Sag C-415/20 vedrører:

1. Foreligger medlemsstaternes forpligtelse i henhold til EU-retten

til at tilbagebetale afgifter, som er opkrævet i strid med EU-retten,

med tillæg af renter, også i tilfælde, hvor grunden til

tilbagebetalingen ikke er, at Den Europæiske Unions Domstol har

fastslået, at retsgrundlaget er i strid med EU-retten, men derimod

Domstolens fortolkning af en (under-)position i den kombinerede

nomenklatur?

2. Kan principperne for det EU-retlige rentekrav, som Den

Europæiske Unions Domstol har udviklet, også overføres til

betalingen af eksportrestitutioner, som myndigheden i

medlemsstaten har nægtet i strid med EU-retten?

Sag C-419/20 vedrører:

Foreligger der også en tilsidesættelse af EU-retten, der er en

betingelse for det EU-retlige rentekrav, som Den Europæiske

Unions Domstol har udviklet, såfremt en myndighed i en

medlemsstat ved anvendelse af EU-retten fastsætter en afgift, men

en ret i en medlemsstat senere fastslår, at de faktiske

forudsætninger for opkrævningen af afgiften ikke foreligger?

Sag C-427/20 vedrører:

Foreligger der også en tilsidesættelse af EU-retten, der er en

betingelse for det EU-retlige rentekrav, som Den Europæiske

Unions Domstol har udviklet, såfremt en national myndighed i

strid med EU-rettens bestemmelser fastsætter en afgift, og en ret i

en medlemstat fastslår denne tilsidesættelse af EU-retten?

HEITEC

Spørgsmål:

1. Kan det ikke blot ved en klage, der skal indgives til en

myndighed eller en domstol, men også ved en adfærd, der

hverken involverer en myndighed eller domstol, udelukkes, at der

indtræder passivitet/tålt brug som omhandlet i artikel 9, stk. 1 og

2, i direktiv 2008/95/EF samt artikel 54, stk. 1 og 2, og artikel

111, stk. 2, i forordning (EF) nr. 207/2009?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Udgør et

påkrav, hvorved indehaveren af det ældre tegn inden iværksættelse

af søgsmål forlanger, at indehaveren af det yngre tegn forpligter

sig til at undlade at benytte tegnet og indgår en aftale om betaling

af konventionalbod i tilfælde af, at denne forpligtelse overtrædes,

en adfærd, der er til hinder for, at der kan opstå passivitet/tålt

brug som omhandlet i artikel 9, stk. 1 og 2, i direktiv 2008/95/EF

samt artikel 54, stk. 1 og 2, og artikel 111, stk. 2, i forordning (EF)

nr. 207/2009?

3. Er det afgørende tidspunkt ved beregningen af den femårige

periode med passivitet/tålt brug som omhandlet i artikel 9, stk. 1

og 2, i direktiv 2008/95/EF samt artikel 54, stk. 1 og 2, og artikel

111, stk. 2, i forordning (EF) nr. 207/2009 i tilfælde af

domstolsprøvelse det tidspunkt, hvor søgsmålet indbringes, eller

det tidspunkt, hvor den sagsøgte modtager stævningen? Har det i

denne forbindelse nogen betydning, at den sagsøgte på grund af

forhold, der må tilskrives indehaveren af det ældre varemærke,

først modtager stævningen efter udløbet af fristen på fem år?

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

13.01.22

C-466/20

Patent- og

Varemærkestyrelsen

O-sag

13.01.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 195: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/1-22

4. Omfatter fortabelsen af rettigheder i henhold til artikel 9, stk. 1

og 2, i direktiv 2008/95/EF samt artikel 54, stk. 1 og 2, og artikel

111, stk. 2, i forordning (EF) nr. 207/2009 ud over retten til at

forlange undladelse af brug af varemærket også afledte

varemærkeretlige krav om f.eks. skadeserstatning, oplysninger og

destruktion?

C-514/20

Koch Personaldienstleistungen

Spørgsmål:

Er artikel 31, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder og artikel 7 i direktiv 2003/88/EF til

hinder for bestemmelser i en kollektiv overenskomst, hvorefter

der ved beregning af, om en arbejdstager har ret til

overarbejdstillæg, og i givet fald for hvor mange timer, kun

inddrages det antal arbejdstimer, der faktisk er præsteret, og ikke

også det antal timer, hvor arbejdstageren har afholdt sin årlige

betalte ferie?

Nachalnik na Rayonno upravlenie Silistra

Spørgsmål:

Skal artikel 39 og navnlig artikel 39, stk. 3, i Rådets afgørelse

2007/533/RIA af 12. juni 2007 om oprettelse, drift og brug af

anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II)

fortolkes således, at den tillader en national bestemmelse og

administrativ praksis, hvorefter det kompetente håndhævende

organ kan og skal afvise håndhævelsen, hvis der er belæg for at

antage, at indberetningen til SIS ikke er omfattet af de formål,

som den blev registreret for at opnå, og navnlig ikke af formålene

med artikel 38, stk. 1?

Association France Nature Environnement

Spørgsmål:

–

»Skal artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2000/60/EF af 23. oktober 2000 fortolkes således, at den giver

medlemsstaterne mulighed for, når de godkender et program eller

et projekt, ikke at tage hensyn til deres midlertidige kortsigtede

virkninger, som er uden langsigtede konsekvenser for

overfladevandets tilstand?

–

I bekræftende fald, hvilke betingelser skal disse programmer og

projekter da opfylde, jf. direktivets artikel 4, og navnlig artikel 4,

stk. 6 og 7?«

HK/Danmark et HK/Privat

Emne:

Spørgsmål om hvorvidt en politisk valgt sektorformand i en

fagforening er omfattet af beskæftigelsesdirektivet

Spørgsmål:

Skal artikel 3, stk. 1, litra a, i beskæftigelsesdirektivet fortolkes

således, at en politisk valgt sektorformand i en fagforening under

de ovenfor beskrevne faktiske omstændigheder er omfattet af

direktivets anvendelsesområde?

Europa-Kommissionen mod Den Slovakiske Republik

Påstande:

—

Det fastslås, at Den Slovakiske Republik har tilsidesat artikel

8, stk. 2, og artikel 10, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2002/49/EF af 25. juni 2002 om vurdering og styring af

ekstern støj, sammenholdt med bilag VI til dette direktiv, idet den

har undladt at udarbejde handlingsplaner og at sende

Kommissionen et resumé af handlingsplaner for 445 større veje.

—

Det fastslås, at Den Slovakiske Republik har tilsidesat artikel 8,

stk. 2, og artikel 10, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2002/49/EF af 25. juni 2002 om vurdering og styring af

ekstern støj, sammenholdt med bilag VI til dette direktiv, idet den

Beskæftigelsesministeriet

O-sag

Dom

13.01.22

C-520/20

Justitsministeriet

O-sag

13.01.22

C-525/20

Miljøministeriet

O-sag

13.01.22

C-587/20

Udenrigsministeriet

Beskæftigelsesministeriet

Social- og Ældreministeriet

F-sag

13.01.22

C-683/20

Miljøministeriet

O-sag

Dom

13.01.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 195: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/1-22

har undladt at udarbejde handlingsplaner og at sende

Kommissionen et resumé af handlingsplaner for 16 større

jernbaner.

—

Den Slovakiske Republik tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

C-118/20

Wiener Landesregierung

Spørgsmål:

1. Er en situation, hvor en fysisk person, der, som

revisionsappellanten i hovedsagen, har givet afkald på sit

statsborgerskab i en medlemsstat i Den Europæiske Union

–

dermed på sit unionsborgerskab

–

for at opnå statsborgerskab i en

anden medlemsstat i overensstemmelse med et tilsagn om

tildeling af statsborgerskab i den anden medlemsstat, som denne

person har ansøgt om, og hvor den pågældendes mulighed for at

generhverve unionsborgerskabet efterfølgende bortfalder som

følge af, at dette tilsagn tilbagekaldes, efter sin natur og sine

konsekvenser omfattet af EU-retten, således at EU-retten skal

overholdes ved tilbagekaldelsen af tilsagnet om tildeling?

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende:

2. Er de kompetente nationale myndigheder, herunder i givet fald

de nationale domstole, i forbindelse med afgørelsen om

tilbagekaldelsen af tilsagnet om tildeling af statsborgerskab i

medlemsstaten forpligtet til at fastslå, om tilbagekaldelsen af

tilsagnet, hvorved muligheden for generhvervelse af

unionsborgerskabet bortfalder, henset til følgerne for den berørte

person ud fra et EU-retligt synspunkt er forenelig med

proportionalitetsprincippet?

Thelen Technopark Berlin

Spørgsmål:

1) Følger det af EU-retten, navnlig af artikel 4, stk. 3 TEU, artikel

288, stk. 3, TEUF og artikel 260, stk. 1, TEUF, at artikel 15, stk.

1, stk. 2, litra g), og stk. 3, i direktiv 2006/123 om tjenesteydelser i

det indre marked har direkte virkning i forbindelse med en

verserende retssag mellem privatpersoner således, at de nationale

bestemmelser i § 7 i den tyske Verordnung über die Honorare für

Architekten- und Ingenieurleistungen (bekendtgørelse om

honorarer for arkitekt- og ingeniørydelser, herefter »HOAI«), som

er i strid med dette direktiv, og hvorefter de minimumssatser for

arkitekters og ingeniørers projekterings- og tilsynsydelser, der er

fastsat i denne honorarordning

–

bortset fra visse

undtagelsestilfælde

–

er bindende, og en honoraraftale med lavere

satser end minimumssatserne, der indgås i kontrakter med

arkitekter og ingeniører, er ugyldig, ikke længere finder

anvendelse?

2) Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende:

a) Udgør Forbundsrepublikken Tysklands regulering af bindende

minimumssatser for arkitekters og ingeniørers projekterings- og

tilsynsydelser i HOAI’s § 7 en tilsidesættelse af etableringsfriheden

i henhold til artikel 49 TEUF eller andre generelle EU-retlige

principper?

b) Såfremt det andet spørgsmål, litra a), besvares bekræftende:

Følger det af en sådan tilsidesættelse, at de nationale bestemmelser

om bindende minimumssatser (i den foreliggende sag HOAI’s §

7) ikke længere finder anvendelse i en verserende sag mellem

private?

Deutsche Lufthansa AG mod Europa-Kommissionen

(appel)

Påstande:

—Kendelse

afsagt af Retten den 17. maj 2019 i sag T-764/15

ophæves.

—Påstanden

i første instans tages til følge, og den

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Justitsministeriet

O-sag

Dom

18.01.22

C-261/20

Miljøministeriet

Erhvervsstyrelsen

O-sag

Dom

18.01.22

C-594/19 P

Transportministeriet

O-sag

Dom

20.01.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 195: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/1-22

tilgrundliggende Kommissionsafgørelse SA.32833 af 1. oktober

2014 annulleres.

—Subsidiært

hjemvises sagen til Retten til afgørelse.

—Kommissionen

tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

C-37/20 og

C-601/20

Sovim

Spørgsmål:

»Spørgsmål 1: Er artikel 1, nr. 15), litra c), i direktiv (EU)

2018/843, om ændring af artikel 30, stk. 5, første afsnit, i direktiv

(EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod

anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller

finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt

Kommissionens direktiv 2006/70/EF, for så vidt som denne

bestemmelse pålægger medlemsstaterne at gøre oplysningerne om

reelt ejerskab tilgængelige i alle tilfælde for ethvert medlem af

offentligheden, uden at der begrundes en legitim interesse, gyldig

a. i lyset af retten til respekt for privatliv og familieliv som sikret

ved artikel 7 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder (»chartret«) fortolket i overensstemmelse med Den

Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, henset til

de formål, der fremgår af bl.a. 30. og 31. betragtning til direktiv

2018/843, og som særligt vedrører bekæmpelsen af hvidvask af

penge og finansiering af terrorisme, og b. i lyset af retten til

beskyttelse af personoplysninger som sikret ved chartrets artikel 8,

idet den bl.a. har til formål at sikre, at personoplysninger

behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold

til den registrerede, og at der er formålsbegrænsning for

indsamling og behandling af data samt dataminimering?

Spørgsmål 2: 1. Skal artikel 1, nr. 15), litra g), i direktiv 2018/843

fortolkes således, at de ekstraordinære omstændigheder, hvortil

denne bestemmelse henviser, og hvorunder medlemsstaterne kan

indrømme en undtagelse til en sådan adgang til alle eller dele af

oplysningerne om det reelle ejerskab, hvor offentlighedens adgang

ville udsætte den reelle ejer for uforholdsmæssig stor risiko, risiko

for svig, bortførelse, pengeafpresning eller andre former for

afpresning, chikane, vold eller intimidering, alene kan forefindes,

hvis der fremlægges bevis for en uforholdsmæssig stor risiko for

svig, bortførelse, pengeafpresning, andre former for afpresning,

chikane, vold eller intimidering, som er ekstraordinær, faktisk

overhængende for den konkrete person, der er den reelle ejer,

samt alvorlig, reel og aktuel?

2. Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende, er artikel 1, nr.

15), litra g), i direktiv 2018/843, fortolket således, da gyldig, i lyset

af retten til respekt for privatliv og familieliv som sikret ved

chartrets artikel 7 og af retten til beskyttelse af personoplysninger

som sikret ved chartrets artikel 8?

[…]

M.fl. spg.

C-165/20

Air Berlin

Spørgsmål:

1. Skal direktiv 2003/87/EF og direktiv 2008/101/EF henset til

20. betragtning til direktiv 2008/101/EF fortolkes således, at de

er til hinder for at annullere en gratistildeling af luftfartskvoter til

en luftfartøjsoperatør for 2018, 2019 og 2020, når tildelingen er

sket for 2013-2020, og luftfartøjsoperatøren har indstillet sine

luftfartsaktiviteter i 2017 på grund af konkurs? Skal artikel 3f, stk.

1, i direktiv 2003/87/EG fortolkes således, at annullationen af

tildelingsafgørelsen efter indstilling af luftfartsaktiviteterne på

grund af konkurs afhænger af, om luftfartsaktiviteterne fortsættes

af andre luftfartøjsoperatører? Skal artikel 3f, stk. 1, i direktiv

Klima- Energi- og

Forsyningsministeriet

Energistyrelsen

Miljøministeriet

Justitsministeriet

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

20.01.22

O-sag

Dom

20.01.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 195: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/1-22

2003/87/EF fortolkes således, at der er tale om en fortsættelse af

luftfartsaktiviteterne, når der (for så vidt angår det konkursramte

luftfartsselskabs forretning med korte og mellemlange ruter)

delvis er foretaget salg af landingsrettigheder i såkaldte

koordinerede lufthavne (»slots«) til tre andre

lufttransportoperatører?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Er

bestemmelserne i artikel 10, stk. 5, artikel 29, artikel 55, stk. 1, litra

a), og stk. 3, samt artikel 56 i forordning (EU) 389/2013

forenelige med direktiv 2003/87/EF og direktiv 2008/101/EF og

gyldige, for så vidt som de er til hinder for at udstede gratis

luftfartskvoter, der er blevet tildelt, men endnu ikke udstedt,

såfremt luftfartsoperatøren indstiller luftfartsaktiviteterne på

grund af konkurs?

3. Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende: Skal

direktiv 2003/87/EF og 2008/101/EF fortolkes således, at det i

henhold til EU-retten er bydende nødvendigt at annullere

afgørelsen om gratistildeling af luftfartskvoter?

4. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende og såfremt

det tredje spørgsmål besvares benægtende: Skal artikel 3c, stk. 3a),

artikel 28a, stk. 1 og 2, samt artikel 28b, stk. 2, i direktiv

2003/87/EF som ændret ved direktiv (EU) 2018/410 fortolkes

således, at den tredje handelsperiode ikke udløber ved udgangen

af 2020 men derimod først i 2023?

5. Såfremt det fjerde spørgsmål besvares benægtende: Kan en ret

til mertildeling af gratis emissionskvoter til luftfartøjsoperatører

for tredje handelsperiode efter udløbet af tredje handelsperiode

opfyldes med en ret til tildeling for fjerde handelsperiode, hvis

eksistensen af en sådan ret til tildeling først fastslås retsligt efter

udløbet af tredje handelsperiode, eller bortfalder en ret til

tildeling, som endnu ikke er opfyldt, med udløbet af tredje

handelsperiode?

C-572/20

ACC Silicones

Spørgsmål:

I. Er artikel 63 TEUF (tidligere artikel 56 EF) til hinder for en

national skatteretlig bestemmelse som den i hovedsagen

omhandlede, hvorefter der af et selskab, der er hjemmehørende i

udlandet, og som modtager udbytte af kapitalandele og ikke når

minimumsandelen i kapitalen i et selskab i henhold til artikel 3,

stk. 1, litra a), i direktiv 90/435 om en fælles beskatningsordning

for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater (som

ændret ved direktiv2003/123), med henblik på tilbagebetaling af

kapitalindkomstskat kræves dokumentation i form af en attest fra

den udenlandske skattemyndighed for, at kapitalindkomstskatten

ikke kan modregnes hos selskabet eller hos en selskabsdeltager,

der direkte eller indirekte ejer andele i selskabet, eller kan

fradrages som driftsudgift eller som erhvervsmæssig udgift, og

for, hvorvidt en modregning, et fradrag eller en fremførsel rent

faktisk heller ikke har fundet sted, når en sådan dokumentation

med henblik på tilbagebetaling af kapitalindkomstskat ikke kræves

af et selskab, der er hjemmehørende i indlandet, og som ejer en

kapitalandel af samme størrelse?

II. Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende: Er

proportionalitetsprincippet og princippet om den effektive til

hinder for kravet om den attest, der er nævnt i det første

spørgsmål, når den i udlandet hjemmehørende modtager af

udbytte af såkaldte porteføljekapitalandele, reelt ikke har mulighed

for at fremlægge en sådan attest?

Europa-Kommissionen mod European Food SA m.fl.

(appel)

Påstande:

—Dom

afsagt af Retten (Anden udvidede Afdeling) den 18. juni

Skatteministeriet

O-sag

20.01.22

C-638/19 P

Miljøministeriet

O-sag

Dom

25.01.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 195: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/1-22

2019 i de forenede sager T-624/15, T-694/15 og T-704/15,

European Food m.fl. mod Kommissionen, ophæves.

—Det

første anbringendes første led og det andet anbringendes

første led, der er fremsat i sag T-704/15, forkastes.

—Det

andet anbringendes første og andet led, der er fremsat i sag

T-624/15 og sag T-694/15, forkastes.

—De

forenede sager T-624/15, T-694/15 og T-704/15 hjemvises

til Retten med henblik på stillingtagen til de anbringender, der

ikke allerede er blevet vurderet.

—Afgørelsen

om sagsomkostningerne i første instans og under

appelsagen udsættes.

C-181/20

VYSOČINA WIND

Spørgsmål:

1. Skal artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2012/19/EU af 4. juli 2020 om affald af elektrisk og elektronisk

udstyr (WEEE) fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder

for, at en medlemsstat pålægger brugerne forpligtelsen til at

finansiere omkostningerne ved indsamling, behandling,

nyttiggørelse og miljørigtig bortskaffelse af WEEE, som stammer

fra fotovoltaiske paneler, der er bragt i omsætning før den 1.

januar 2013, og ikke producenterne?

2. I tilfælde af et bekræftende svar på det første spørgsmål er det

–

med henblik på vurderingen af betingelserne for en medlemsstats

ansvar for den skade, som forvoldes borgere ved en tilsidesættelse

af EU-retten

–

relevant, sådan som det er tilfældet i hovedsagen,

at en medlemsstat selv har fastsat regler for finansiering af affald

fra fotovoltaiske paneler før vedtagelsen af et direktiv, hvilket

direktiv medførte, at fotovoltaiske paneler blev omfattet af EU-

rettens anvendelsesområde og at producenterne herved blev

pålagt forpligtelsen til at afholde omkostningerne forbundet

hermed, herunder for så vidt angår paneler, der var blevet bragt i

omsætning før udløbet af fristen for gennemførelsen af direktivet

(og selve vedtagelsen af retsakten på EU-retligt niveau)?

Novartis Europharm mod Kommissionen

Påstande:

—

Europa-Kommissionens afgørelse af 4. april 2016 (C(2016)

2083(final)) annulleres.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at bære sine egne

omkostninger og betale de af Novartis afholdte omkostninger.

Sātiņi-S

Spørgsmål:

1) Skal artikel 30, stk. 6, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte

til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske

Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og

om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 fortolkes

således, at tørvebundsarealer er fuldstændig udelukkede fra

Natura 2000-betalingerne?

2) Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, er

tørvebundsarealer da omfattede af landbrugs- og

skovbrugsområderne?

3) Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, skal artikel

30 i forordning nr. 1305/2013 da fortolkes således, at en

medlemsstat kan udelukke tørvebundsarealer fuldstændigt fra

Natura 2000-betalingerne, og at sådanne nationale bestemmelser

er forenelige med det fastsatte kompensationsformål for de

pågældende betalinger i forordning nr. 1305/2013?

4) Skal artikel 30 i forordning nr. 1305/2013 fortolkes således, at

en medlemsstat kan begrænse udbetalingen af støtte for Natura

2000-områder ved at fastsætte, at støtten alene ydes i forbindelse

med begrænsning af en specifik type af økonomisk virksomhed,

Miljøministeriet

O-sag

Dom

25.01.22

T-303/16

Lægemiddelstyrelsen

O-sag

Dom

26.01.22

C-234/20

Miljøministeriet

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

Dom

27.01.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 195: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/1-22

som f.eks. alene skovbrugsvirksomhed for så vidt angår

skovområder?

5) Skal artikel 30, stk. 1, i forordning nr. 1305/2013, sammenholdt

med artikel 17 i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder, fortolkes således, at en person, under

henvisning til sine planer om en ny økonomisk virksomhed, har

ret til en Natura 2000-betaling, når vedkommende ved

erhvervelsen af ejendommen allerede havde kendskab til de

begrænsninger, som ejendommen var underlagt?

C-238/20

Sātiņi-S

Spørgsmål:

1) Tillader retten til en rimelig erstatning som følge af

begrænsningen af ejendomsretten, der er sikret ved artikel 17 i

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

at den erstatning, som en stat yder for tab for akvakulturen i et

Natura 2000-område, som er forårsaget af fugle, der er beskyttet i

henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr.

2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle,

er væsentligt lavere end de tab, der faktisk er lidt?

2) Udgør den erstatning, som en stat yder for tab for akvakulturen

i et Natura 2000-område, som er forårsaget af fugle, der er

beskyttet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle,

statsstøtte i artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmådes forstand?

3) Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende, finder det

loft på 30 000 EUR for de minimis-støtte, der er fastsat i artikel 3,

stk. 2, i Kommissionens forordning (EU) nr. 717/2014 af 27. juni

2014 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den

Europæiske Unions funktionsmåde anvendelse på de minimis-

støtte i fiskeri- og akvakultursektoren, da anvendelse på en

erstatning som den i hovedsagen omhandlede?

Finanzamt T

Spørgsmål:

1. Skal den bemyndigelse, som tildeles medlemsstaterne i artikel 4,

stk. 4, andet afsnit, i Rådets sjette direktiv af 17. maj 1977 om

harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om

omsætningsafgifter, for at betragte personer, som er etableret i

indlandet, og som i retlig forstand er selvstændige, men som

finansielt, økonomisk og organisatorisk er nært knyttet til

hinanden, som én enkelt afgiftspligtig person, udøves således,

a) at behandlingen som én enkelt afgiftspligtig person sker hos en

af disse personer, som er den afgiftspligtige person for alle disse

personers omsætning, eller således,

b) at behandlingen som én enkelt afgiftspligtig person altid

–

idet

der derved må accepteres et væsentligt tab af afgiftsprovenu

–

skal

føre til en momsgruppe, som er adskilt fra de personer, der er

nært knyttet til hinanden, og som udgør en fiktiv konstruktion,

der udelukkende oprettes med henblik på momsen?

2. Såfremt alternativ a) er det korrekte svar på det første

spørgsmål: Følger det af Den Europæiske Unions Domstols

retspraksis vedrørende virksomheden uvedkommende formål

som omhandlet i artikel 6, stk. 2, i Rådets sjette direktiv af 17. maj

1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om

omsætningsafgifter (Domstolens dom af 12.2.2009, VNLTO, C-

515/07, EU:C:2009:88), at en afgiftspligtig person,

a) som dels udøver en økonomisk aktivitet og i denne forbindelse

leverer ydelser mod vederlag som omhandlet i artikel 2, nr. 1, i

Rådets sjette direktiv af 17. maj 1977 om harmonisering af

medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter og

b) dels samtidig udøver en aktivitet, som påhviler ham som

offentlig myndighed, og for hvilke han i henhold til artikel 4, stk.

Miljøministeriet

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

Energistyrelsen

O-sag

Dom

27.01.22

C-269/20

Skatteministeriet

O-sag

27.01.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 195: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/1-22

5, i Rådets sjette direktiv af 17. maj 1977 om harmonisering af

medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter ikke anses

som afgiftspligtig person, i henhold til artikel 6, stk. 2, litra b), i

Rådets sjette direktiv af 17. maj 1977 om harmonisering af

medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter ikke skal

pålægges afgift for levering af en vederlagsfri tjenesteydelse fra

den pågældende afgiftspligtige persons økonomiske

aktivitetsområde til området for dennes myndighedsopgaver som

omhandlet i artikel 6, stk. 2, litra b), i Rådets sjette direktiv af 17.

maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om

omsætningsafgifter?

C-347/20

Zinātnes parks

Spørgsmål:

1) Skal begrebet »selskabets tegnede kapital« i artikel 2, nr. 18),

litra a), i Kommissionens forordning nr. 651/2014 af 17. juni

2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre

marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108, sammenholdt

med andre EU-retlige bestemmelser om virksomheders

aktiviteter, fortolkes således, at der ved fastlæggelsen af selskabets

tegnede kapital alene skal lægges vægt på oplysninger, som er

blevet offentliggjort efter de fremgangsmåder, der er fastsat i den

nationale lovgivning i de enkelte medlemsstater, når henses til, at

sådanne oplysninger derfor kun kan anses for at have virkning fra

dette tidspunkt?

2) Skal der ved vurderingen af begrebet »kriseramt virksomhed« i

artikel 2, nr. 18), i Kommissionens forordning (EØF) nr.

651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes

forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel

107 og 108 lægges vægt på de betingelser, der er fastsat i

forbindelse med proceduren for udvælgelse af projekter til

europæiske fonde, om, hvilke dokumenter der skal fremlægges for

at godtgøre den pågældende virksomheds økonomiske situation?

3) Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende, er en

national lovgivning på området for projektudvælgelse, som

fastsætter, at projekter ikke kan gøres til genstand for

præciseringer, efter at de er indgivet, forenelig med principperne

om gennemsigtighed og ikke-forskelsbehandling i artikel 125, stk.

3, litra a), nr. ii), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.

1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den

Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske

Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske

Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den

Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser

for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den

Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske

Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF)

nr. 1083/2006?

BVAEB

Spørgsmål:

1. Skal begrænsningen af det tidsmæssige anvendelsesområde for

kravet om ligebehandling af mænd og kvinder i henhold til

dommen i sag C-262/88, Barber, og i henhold til protokol nr. 33

ad artikel 157 TEUF og artikel 12 i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af

princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og

kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (herefter

»direktiv 2006/54«) fortolkes således, at en (østrigsk)

pensionsmodtager ikke retmæssigt eller kun (delvist) for så vidt

angår den del af kravet, der vedrører ansættelsesperioder, som

ligger efter den 1. januar 1994, kan påberåbe sig kravet om

ligebehandling for at gøre gældende, at lovgivning som den i

hovedsagen anvendte om en regulering af

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

Dom

27.01.22

C-405/20

Beskæftigelsesministeriet

O-sag

27.01.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 195: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/1-22

tjenestemandspensioner, som blev fastsat for året 2018, har

medført en forskelsbehandling af vedkommende?

2. Skal kravet om ligebehandling af mænd og kvinder (i henhold

til artikel 157 TEUF, sammenholdt med artikel 5 i direktiv

2006/54) fortolkes således, at en indirekte forskelsbehandling som

den, der

–

muligvis

–

følger af den lovgivning om

pensionsreguleringen af 2018, som finder anvendelse i

hovedsagen, også under hensyntagen til allerede tidligere fastsatte

lignende foranstaltninger og det betydelige tab, som er forårsaget

af den kumulative virkning af disse foranstaltninger, i forhold til

en inflationsbetinget regulering af pensionernes realværdi (i det

foreliggende tilfælde på 25%), er begrundet, navnlig

–

for at forhindre en »kløft« mellem højere og lavere pensioner

(som vil opstå i tilfælde af en regelmæssig regulering med en

enhedssats), selv om denne vil være rent nominel og ikke ændre

forholdet mellem beløbene,

–

for at gennemføre et generelt »socialt element« i form af en

styrkelse af købekraften for modtagere af lavere pensioner, selv

om a) dette formål også vil kunne opfyldes uden at begrænse

reguleringen af højere pensioner, og b) lovgiver ikke på samme

måde har fastsat en sådan foranstaltning med henblik på også at

styrke købekraften ved inflationsreguleringen af lavere

tjenestemandslønninger (til ugunst for reguleringen af højere

tjenestemandslønninger) og heller ikke har vedtaget lovgivning

om et sammenligneligt indgreb i reguleringen af værdien af

pensioner i medfør af andre erhvervstilknyttede sociale

sikringsordninger (uden statslig deltagelse) for at opnå en styrkelse

af købekraften for lavere pensioner (til ugunst for reguleringen af

højere pensioner),

–

for at bevare og finansiere »ordningen«, selv om

tjenestemandspensionerne ikke skyldes af et forsikringsselskab i

henhold til en forsikringsmæssigt organiseret og bidragsfinansieret

ordning, men derimod af forbundsstaten som de pensionerede

tjenestemænds arbejdsgiver som løn for udført arbejde, og det

afgørende dermed ikke er bevarelsen eller finansieringen af en

ordning, men i sidste ende kun budgetmæssige overvejelser,

–

fordi det udgør en selvstændig begrundelse, eller fordi det

(forud herfor) på forhånd kan udelukkes, at der er tale om

indirekte forskelsbehandling på grund af køn som omhandlet i

direktiv 2006/54 til skade for mænd, hvis det forhold, at mænd

statistisk er berørt i væsentligt højere grad inden for gruppen af

modtagere af højere pensioner, kan tilskrives, at kvinder især i

fortiden typisk ikke havde lige muligheder i forbindelse med

beskæftigelse og erhverv, eller

–

fordi lovgivningen er lovlig som en positiv foranstaltning som

omhandlet i artikel 157, stk. 4, TEUF?

C-43/21

FCC Česká republika

Spørgsmål:

Skal artikel 3, nr. 9, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2010/75/ EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner

(integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) fortolkes

således, at udtrykket »væsentlig ændring« af et anlæg også omfatter

forlængelse af deponeringsperioden på et

affaldsdeponeringsanlæg, selvom der ikke samtidig sker nogen

ændring i anlæggets godkendte maksimale areal og den samlede

tilladte kapacitet?

Miljøministeriet

Klima-, Energi-, og

Forsyningsministeriet

O-sag

27.01.22