Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del Bilag 240
Offentligt
2517182_0001.png
Udenrigsministeriet
Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Tlf.: 33 92 03 24 E-mail:
[email protected]
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse
JTEU j.nr. 2015 - 30240
21. januar 2022
Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i
retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat
procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af
generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske
regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom.
Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens
hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.
Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-
Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.
Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:
Sagsnr.
C-817/19
Titel og kort sagsresumé
Ligue des droits humains (PNR-direktivet)
Emne:
Forholdet mellem PNR-direktivets regler om karakteren af indhentede
oplysninger samt indsamling og opbevaring heraf, og Chartrets artikel
7, 8 og 52, stk. 1.
Spørgsmål:
1. Skal artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i
forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling
af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel
forordning om databeskyttelse), sammenholdt med denne forordnings
artikel 2, stk. 2, litra d), fortolkes således, at den finder anvendelse på en
national lovgivning såsom lov af 25. december 2016 om behandling af
passageroplysninger, som gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2016/681 af 27. april 2016 om anvendelse af
passagerlisteoplysninger (PNR-oplysninger) til at forebygge, opdage,
efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet samt
Rådets direktiv 2004/82/EF af 29. april 2004 om
transportvirksomheders forpligtelse til at fremsende oplysninger om
passagerer og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/65/EU af
20. oktober 2010 om meldeformaliteter for skibe, der ankommer til
eller afgår fra havne i medlemsstaterne, og om ophævelse af direktiv
2002/6/EF?
[…]
10. Såfremt Cour constitutionnelle (forfatningsdomstol) på grundlag af
besvarelserne af de foregående præjudicielle spørgsmål konkluderer, at
den anfægtede lov, der bl.a. gennemfører direktiv (EU) 2016/681, er i
strid med en eller flere af de forpligtelser, der følger af de i disse
spørgsmål nævnte bestemmelser, kan Cour constitutionnelle
(forfatningsdomstol) da midlertidigt opretholde virkningerne af lov af
Deltager i PD
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Rigspolitiet
Til orientering:
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Søfartsstyrelsen
Transportministeriet
Proces-
skridt
GA
Dato
27.01.22
1
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 240: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/1-22
2517182_0002.png
25. december 2016 om behandling af passageroplysninger med henblik
på at undgå retsusikkerhed og muliggøre, at oplysninger, der forinden
er blevet indsamlet og lagret, stadig kan anvendes til de formål, der er
omhandlet i loven?
Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:
Forkortelser i sagstypekolonnen:
O-sag = Sagen følges til orientering
F-sag = Sagen følges med henblik på eventuel afgivelse af mundtligt indlæg
Sagsnr.
C-638/19 P
Titel og kort sagsresumé
Europa-Kommissionen mod European Food SA m.fl.
(appel)
Påstande:
—Dom
afsagt af Retten (Anden udvidede Afdeling) den 18. juni
2019 i de forenede sager T-624/15, T-694/15 og T-704/15,
European Food m.fl. mod Kommissionen, ophæves.
—Det
første anbringendes første led og det andet anbringendes
første led, der er fremsat i sag T-704/15, forkastes.
—Det
andet anbringendes første og andet led, der er fremsat i sag
T-624/15 og sag T-694/15, forkastes.
—De
forenede sager T-624/15, T-694/15 og T-704/15 hjemvises
til Retten med henblik på stillingtagen til de anbringender, der
ikke allerede er blevet vurderet.
—Afgørelsen
om sagsomkostningerne i første instans og under
appelsagen udsættes.
VYSOČINA WIND
Spørgsmål:
1. Skal artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2012/19/EU af 4. juli 2020 om affald af elektrisk og elektronisk
udstyr (WEEE) fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder
for, at en medlemsstat pålægger brugerne forpligtelsen til at
finansiere omkostningerne ved indsamling, behandling,
nyttiggørelse og miljørigtig bortskaffelse af WEEE, som stammer
fra fotovoltaiske paneler, der er bragt i omsætning før den 1.
januar 2013, og ikke producenterne?
2. I tilfælde af et bekræftende svar på det første spørgsmål er det
med henblik på vurderingen af betingelserne for en medlemsstats
ansvar for den skade, som forvoldes borgere ved en tilsidesættelse
af EU-retten
relevant, sådan som det er tilfældet i hovedsagen,
at en medlemsstat selv har fastsat regler for finansiering af affald
fra fotovoltaiske paneler før vedtagelsen af et direktiv, hvilket
direktiv medførte, at fotovoltaiske paneler blev omfattet af EU-
rettens anvendelsesområde og at producenterne herved blev
pålagt forpligtelsen til at afholde omkostningerne forbundet
hermed, herunder for så vidt angår paneler, der var blevet bragt i
omsætning før udløbet af fristen for gennemførelsen af direktivet
(og selve vedtagelsen af retsakten på EU-retligt niveau)?
Novartis Europharm mod Kommissionen
Påstande:
Europa-Kommissionens afgørelse af 4. april 2016 (C(2016)
2083(final)) annulleres.
Interessent
Miljøministeriet
Sags-
type
O-sag
Proces
-skridt
Dom
Dato
25.01.22
C-181/20
Miljøministeriet
O-sag
Dom
25.01.22
T-303/16
Lægemiddelstyrelsen
O-sag
Dom
26.01.22
2
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 240: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/1-22
2517182_0003.png
Europa-Kommissionen tilpligtes at bære sine egne
omkostninger og betale de af Novartis afholdte omkostninger.
C-234/20
Sātiņi-S
Spørgsmål:
1) Skal artikel 30, stk. 6, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte
til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske
Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og
om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 fortolkes
således, at tørvebundsarealer er fuldstændig udelukkede fra
Natura 2000-betalingerne?
2) Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, er
tørvebundsarealer da omfattede af landbrugs- og
skovbrugsområderne?
3) Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, skal artikel
30 i forordning nr. 1305/2013 da fortolkes således, at en
medlemsstat kan udelukke tørvebundsarealer fuldstændigt fra
Natura 2000-betalingerne, og at sådanne nationale bestemmelser
er forenelige med det fastsatte kompensationsformål for de
pågældende betalinger i forordning nr. 1305/2013?
4) Skal artikel 30 i forordning nr. 1305/2013 fortolkes således, at
en medlemsstat kan begrænse udbetalingen af støtte for Natura
2000-områder ved at fastsætte, at støtten alene ydes i forbindelse
med begrænsning af en specifik type af økonomisk virksomhed,
som f.eks. alene skovbrugsvirksomhed for så vidt angår
skovområder?
5) Skal artikel 30, stk. 1, i forordning nr. 1305/2013, sammenholdt
med artikel 17 i Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder, fortolkes således, at en person, under
henvisning til sine planer om en ny økonomisk virksomhed, har
ret til en Natura 2000-betaling, når vedkommende ved
erhvervelsen af ejendommen allerede havde kendskab til de
begrænsninger, som ejendommen var underlagt?
Sātiņi-S
Spørgsmål:
1) Tillader retten til en rimelig erstatning som følge af
begrænsningen af ejendomsretten, der er sikret ved artikel 17 i
Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,
at den erstatning, som en stat yder for tab for akvakulturen i et
Natura 2000-område, som er forårsaget af fugle, der er beskyttet i
henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr.
2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle,
er væsentligt lavere end de tab, der faktisk er lidt?
2) Udgør den erstatning, som en stat yder for tab for akvakulturen
i et Natura 2000-område, som er forårsaget af fugle, der er
beskyttet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle,
statsstøtte i artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmådes forstand?
3) Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende, finder det
loft på 30 000 EUR for de minimis-støtte, der er fastsat i artikel 3,
stk. 2, i Kommissionens forordning (EU) nr. 717/2014 af 27. juni
2014 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde anvendelse på de minimis-
støtte i fiskeri- og akvakultursektoren, da anvendelse på en
erstatning som den i hovedsagen omhandlede?
Finanzamt T
Spørgsmål:
1. Skal den bemyndigelse, som tildeles medlemsstaterne i artikel 4,
stk. 4, andet afsnit, i Rådets sjette direktiv af 17. maj 1977 om
harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om
Miljøministeriet
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
O-sag
Dom
27.01.22
C-238/20
Miljøministeriet
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Energistyrelsen
O-sag
Dom
27.01.22
C-269/20
Skatteministeriet
O-sag
GA
27.01.22
3
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 240: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/1-22
2517182_0004.png
omsætningsafgifter, for at betragte personer, som er etableret i
indlandet, og som i retlig forstand er selvstændige, men som
finansielt, økonomisk og organisatorisk er nært knyttet til
hinanden, som én enkelt afgiftspligtig person, udøves således,
a) at behandlingen som én enkelt afgiftspligtig person sker hos en
af disse personer, som er den afgiftspligtige person for alle disse
personers omsætning, eller således,
b) at behandlingen som én enkelt afgiftspligtig person altid
idet
der derved må accepteres et væsentligt tab af afgiftsprovenu
skal
føre til en momsgruppe, som er adskilt fra de personer, der er
nært knyttet til hinanden, og som udgør en fiktiv konstruktion,
der udelukkende oprettes med henblik på momsen?
2. Såfremt alternativ a) er det korrekte svar på det første
spørgsmål: Følger det af Den Europæiske Unions Domstols
retspraksis vedrørende virksomheden uvedkommende formål
som omhandlet i artikel 6, stk. 2, i Rådets sjette direktiv af 17. maj
1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om
omsætningsafgifter (Domstolens dom af 12.2.2009, VNLTO, C-
515/07, EU:C:2009:88), at en afgiftspligtig person,
a) som dels udøver en økonomisk aktivitet og i denne forbindelse
leverer ydelser mod vederlag som omhandlet i artikel 2, nr. 1, i
Rådets sjette direktiv af 17. maj 1977 om harmonisering af
medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter og
b) dels samtidig udøver en aktivitet, som påhviler ham som
offentlig myndighed, og for hvilke han i henhold til artikel 4, stk.
5, i Rådets sjette direktiv af 17. maj 1977 om harmonisering af
medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter ikke anses
som afgiftspligtig person, i henhold til artikel 6, stk. 2, litra b), i
Rådets sjette direktiv af 17. maj 1977 om harmonisering af
medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter ikke skal
pålægges afgift for levering af en vederlagsfri tjenesteydelse fra
den pågældende afgiftspligtige persons økonomiske
aktivitetsområde til området for dennes myndighedsopgaver som
omhandlet i artikel 6, stk. 2, litra b), i Rådets sjette direktiv af 17.
maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om
omsætningsafgifter?
C-347/20
Zinātnes parks
Spørgsmål:
1) Skal begrebet »selskabets tegnede kapital« i artikel 2, nr. 18),
litra a), i Kommissionens forordning nr. 651/2014 af 17. juni
2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre
marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108, sammenholdt
med andre EU-retlige bestemmelser om virksomheders
aktiviteter, fortolkes således, at der ved fastlæggelsen af selskabets
tegnede kapital alene skal lægges vægt på oplysninger, som er
blevet offentliggjort efter de fremgangsmåder, der er fastsat i den
nationale lovgivning i de enkelte medlemsstater, når henses til, at
sådanne oplysninger derfor kun kan anses for at have virkning fra
dette tidspunkt?
2) Skal der ved vurderingen af begrebet »kriseramt virksomhed« i
artikel 2, nr. 18), i Kommissionens forordning (EØF) nr.
651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes
forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel
107 og 108 lægges vægt på de betingelser, der er fastsat i
forbindelse med proceduren for udvælgelse af projekter til
europæiske fonde, om, hvilke dokumenter der skal fremlægges for
at godtgøre den pågældende virksomheds økonomiske situation?
3) Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende, er en
national lovgivning på området for projektudvælgelse, som
fastsætter, at projekter ikke kan gøres til genstand for
præciseringer, efter at de er indgivet, forenelig med principperne
om gennemsigtighed og ikke-forskelsbehandling i artikel 125, stk.
3, litra a), nr. ii), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
O-sag
Dom
27.01.22
4
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 240: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/1-22
2517182_0005.png
1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den
Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske
Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske
Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den
Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser
for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den
Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske
Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF)
nr. 1083/2006?
C-405/20
BVAEB
Spørgsmål:
1. Skal begrænsningen af det tidsmæssige anvendelsesområde for
kravet om ligebehandling af mænd og kvinder i henhold til
dommen i sag C-262/88, Barber, og i henhold til protokol nr. 33
ad artikel 157 TEUF og artikel 12 i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af
princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og
kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (herefter
»direktiv 2006/54«) fortolkes således, at en (østrigsk)
pensionsmodtager ikke retmæssigt eller kun (delvist) for så vidt
angår den del af kravet, der vedrører ansættelsesperioder, som
ligger efter den 1. januar 1994, kan påberåbe sig kravet om
ligebehandling for at gøre gældende, at lovgivning som den i
hovedsagen anvendte om en regulering af
tjenestemandspensioner, som blev fastsat for året 2018, har
medført en forskelsbehandling af vedkommende?
2. Skal kravet om ligebehandling af mænd og kvinder (i henhold
til artikel 157 TEUF, sammenholdt med artikel 5 i direktiv
2006/54) fortolkes således, at en indirekte forskelsbehandling som
den, der
muligvis
følger af den lovgivning om
pensionsreguleringen af 2018, som finder anvendelse i
hovedsagen, også under hensyntagen til allerede tidligere fastsatte
lignende foranstaltninger og det betydelige tab, som er forårsaget
af den kumulative virkning af disse foranstaltninger, i forhold til
en inflationsbetinget regulering af pensionernes realværdi (i det
foreliggende tilfælde på 25%), er begrundet, navnlig
for at forhindre en »kløft« mellem højere og lavere pensioner
(som vil opstå i tilfælde af en regelmæssig regulering med en
enhedssats), selv om denne vil være rent nominel og ikke ændre
forholdet mellem beløbene,
for at gennemføre et generelt »socialt element« i form af en
styrkelse af købekraften for modtagere af lavere pensioner, selv
om a) dette formål også vil kunne opfyldes uden at begrænse
reguleringen af højere pensioner, og b) lovgiver ikke på samme
måde har fastsat en sådan foranstaltning med henblik på også at
styrke købekraften ved inflationsreguleringen af lavere
tjenestemandslønninger (til ugunst for reguleringen af højere
tjenestemandslønninger) og heller ikke har vedtaget lovgivning
om et sammenligneligt indgreb i reguleringen af værdien af
pensioner i medfør af andre erhvervstilknyttede sociale
sikringsordninger (uden statslig deltagelse) for at opnå en styrkelse
af købekraften for lavere pensioner (til ugunst for reguleringen af
højere pensioner),
for at bevare og finansiere »ordningen«, selv om
tjenestemandspensionerne ikke skyldes af et forsikringsselskab i
henhold til en forsikringsmæssigt organiseret og bidragsfinansieret
ordning, men derimod af forbundsstaten som de pensionerede
tjenestemænds arbejdsgiver som løn for udført arbejde, og det
afgørende dermed ikke er bevarelsen eller finansieringen af en
ordning, men i sidste ende kun budgetmæssige overvejelser,
fordi det udgør en selvstændig begrundelse, eller fordi det
(forud herfor) på forhånd kan udelukkes, at der er tale om
indirekte forskelsbehandling på grund af køn som omhandlet i
Beskæftigelsesministeriet
O-sag
GA
27.01.22
5
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 240: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/1-22
2517182_0006.png
direktiv 2006/54 til skade for mænd, hvis det forhold, at mænd
statistisk er berørt i væsentligt højere grad inden for gruppen af
modtagere af højere pensioner, kan tilskrives, at kvinder især i
fortiden typisk ikke havde lige muligheder i forbindelse med
beskæftigelse og erhverv, eller
fordi lovgivningen er lovlig som en positiv foranstaltning som
omhandlet i artikel 157, stk. 4, TEUF?
C-43/21
FCC Česká republika
Spørgsmål:
Skal artikel 3, nr. 9, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2010/75/ EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner
(integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) fortolkes
således, at udtrykket »væsentlig ændring« af et anlæg også omfatter
forlængelse af deponeringsperioden på et
affaldsdeponeringsanlæg, selvom der ikke samtidig sker nogen
ændring i anlæggets godkendte maksimale areal og den samlede
tilladte kapacitet?
Leistritz
Spørgsmål:
1. Skal artikel 38, stk. 3, andet punktum, i forordning (EU)
2016/679 (generel forordning om databeskyttelse, herefter
»forordning 2016/679«) fortolkes således, at denne bestemmelse
er til hinder for en bestemmelse i national lovgivning, i den
foreliggende sag § 38, stk. 1 og 2, sammenholdt med § 6, stk. 4,
andet punktum, i Bundesdatenschutzgesetz (den tyske
forbundslov om databeskyttelse, BDSG), hvorefter den
dataansvarliges ordinære opsigelse af databeskyttelsesrådgiverens
ansættelsesforhold, idet den dataansvarlige er dennes arbejdsgiver,
er ulovlig, uafhængigt af, om opsigelsen skyldes udførelsen af
dennes opgaver? Såfremt det første spørgsmål besvares
bekræftende:
2. Er artikel 38, stk. 3, andet punktum, i forordning 2016/679
også til hinder for en sådan bestemmelse i national lovgivning,
såfremt udpegelsen af databeskyttelsesrådgiveren ikke er
obligatorisk i henhold til artikel 37, stk. 1, i forordning 2016/679,
men kun i henhold til medlemsstatens lovgivning? Såfremt det
første spørgsmål besvares bekræftende:
3. Hviler artikel 38, stk. 3, andet punktum, i forordning 2016/679
på et tilstrækkeligt bemyndigelsesgrundlag, navnlig for så vidt som
denne bestemmelse omfatter databeskyttelsesrådgivere, der står i
et ansættelsesforhold til den dataansvarlige?
Polskie Górnictwo Naftowe i Gazownictwo S.A. mod
Europa-Kommissionen
Påstande:
Kommissionens afgørelse af 24. maj 2018 om en procedure i
henhold til artikel 102 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde og artikel 54 i EØS-aftalen (sag AT.39816
Opstrømsgasforsyninger i Central- og Østeuropa) (1), hvorved
den nævnte procedure blev afsluttet i medfør af artikel 9 i Rådets
forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om
gennemførelse af konkurrencereglerne i […] artikel 81 [EF] og 82
[EF] (2) ved at gøre tilsagnene af 15. marts 2018 fra det
offentligretlige aktieselskab Gazprom og Gazprom Export LLC
(herefter »Gazprom«) retligt bindende, annulleres.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale
sagsomkostningerne.
ASADE
Spørgsmål:
1) Skal artikel 49 TEUF og artikel 76 og 77 i (sammenholdt med
artikel 74 i og bilag XIV til) Europa-Parlamentets og Rådets
Miljøministeriet
Klima-, Energi-, og
Forsyningsministeriet
O-sag
GA
27.01.22
C-534/20
Databeskyttelseskontoret
Erhvervsministeriet
Miljøministeriet
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
O-sag
GA
27.01.22
T-616/18
Energistyrelsen
O-sag
Dom
02.02.22
C-436/20
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
Social- og Ældreministeriet
O-sag
GA
03.02.22
6
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 240: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/1-22
2517182_0007.png
direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 fortolkes således, at de
er til hinder for en national lovgivning, hvorefter ordregivende
myndigheder kan benytte sig af aftaler med private
nonprofitenheder
ikke kun frivillige organisationer
med
henblik på levering af alle former for sociale tjenesteydelser til
personer mod godtgørelse af udgifter uden at anvende de
procedurer, der er fastlagt i udbudsdirektivet, og uanset den
anslåede værdi af disse tjenesteydelser, idet det forholder sig
sådan, fordi denne godtgørelse ganske enkelt forudgående
kvalificeres som værende af ikke-kontraktuel karakter?
2) Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, og denne
ordning dermed er mulig, skal artikel 49 TEUF og artikel 76 og 77
i (sammenholdt med artikel 74 i og bilag XIV til) udbudsdirektivet
da fortolkes således, at ordregivende myndigheder kan benytte sig
af aftaler med private nonprofitenheder
ikke kun frivillige
organisationer
med henblik på levering af alle former for sociale
tjenesteydelser til personer mod godtgørelse af udgifter uden at
anvende de procedurer, der er fastlagt i udbudsdirektivet, og
uanset den anslåede værdi af disse tjenesteydelser, idet det
forholder sig sådan, fordi denne godtgørelse ganske enkelt
forudgående kvalificeres som værende af ikke-kontraktuel
karakter, når denne nationale lovgivning desuden ikke udtrykkeligt
omfatter de krav, der er fastsat i førnævnte direktivs artikel 77,
men derimod henviser til en senere lovgivningsmæssig udvikling,
uden at det udtrykkeligt er fastsat i retningslinjerne for denne
lovgivningsmæssige udvikling, at den udtrykkeligt skal omfatte de
krav, der er fastsat i nævnte direktivs artikel 77?
3) Såfremt det andet spørgsmål også besvares benægtende, og
denne ordning dermed er mulig, skal artikel 49 TEUF og 56
TEUF og artikel 76 og 77 i (sammenholdt med artikel 74 i og
bilag XIV til) direktivet om offentlige udbud og artikel 15, stk. 2, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12.
december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked da fortolkes
således, at ordregivende myndigheder med henblik på udvælgelsen
af den nonprofitorganisation (ikke kun frivillige organisationer),
som de vil indgå aftale med om levering af alle former for sociale
tjenesteydelser til personer
ud over de i artikel 2, stk. 2, litra j), i
sidstnævnte direktiv nævnte
blandt udvælgelseskriterierne kan
anvende kriteriet om, at den pågældende enhed skal være etableret
på det sted, hvor tjenesteydelsen skal leveres?
C-500/20
ÖBB-Infrastruktur Aktiengesellschaft
Spørgsmål:
1. Har Den Europæiske Unions Domstol kompetence til at
fortolke de fælles regler om anvendelse af infrastruktur i
international jernbanetrafik (CUI
bilag E til konventionen om
internationale jernbanebefordringer [COTIF])?
2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Skal CUI’s
artikel 8, stk. 1, litra b), fortolkes således, at
infrastrukturforvalterens ansvar for materiel skade også omfatter
de udgifter, som operatøren skal afholde som følge af, at den
pågældende på grund af beskadigelsen af sine lokomotiver må leje
andre lokomotiver som erstatning herfor?
3. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende og det
andet spørgsmål benægtende, spørges: Skal CUI’s artikel 4 og
artikel 19, stk. 1, fortolkes således, at kontraktparterne gyldigt kan
udvide deres ansvar ved at foretage en generel henvisning til
national ret, når omfanget af ansvaret ganske vist derved udvides,
men
– som en undtagelse fra CUI’s objektive ansvar –
er betinget
af culpa?
Zagrebačka banka
Spørgsmål:
1) Skal artikel 6, stk. 1, i direktiv 93/13 om urimelige
Transportministeriet
Justitsministeriet
O-sag
GA
03.02.22
C-567/20
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
O-sag
GA
03.02.22
7
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 240: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/1-22
2517182_0008.png
kontraktvilkår i forbrugeraftaler 1 henset til fortolkningen af
bestemmelsen i Domstolens praksis, særligt sag C-118/17, Dunai
[EU:C:2019:207], fortolkes således, at lovgivers indgriben i
forholdet mellem en forbruger, som er låntager, og en bank, ikke
kan fratage forbrugeren retten til ved søgsmål at anfægte vilkårene
i den oprindelige aftale eller i tillægget til aftalen, som er indgået i
henhold til lov, med henblik på at udøve retten til at få
tilbagebetalt de fordele, som banken uberettiget har opnået til
skade for forbrugeren som følge af anvendelsen af urimelige
kontraktvilkår i en situation, hvor forbrugerne på baggrund af
lovgivers indgreb frivilligt kunne tiltræde ændringer i det
oprindelige kontraktforhold henset til en lovpligtig forpligtelse,
der blev pålagt bankerne, til at tilbyde forbrugerne en sådan
mulighed, og ikke direkte på grundlag af lovindgrebet, som det var
tilfældet i Dunai-sagen?
2) Såfremt det første spørgsmål skal besvares bekræftende, har
den forelæggende ret, der træffer afgørelse i den foreliggende sag
mellem to parter (låntageren og banken)
når denne ret, henset til
den fortolkning, der er anlagt af Vrhovni sud (øverste domstol),
ikke kan anlægge en fortolkning af bestemmelserne i national ret,
nærmere bestemt Zakon o izmjenama i dopunama Zakona o
potrošačkom kreditiranju [lov om ændring og supplering af
forbrugerkreditloven], der er i overensstemmelse med direktiv
93/13
da kompetence til og/eller er forpligtet til i henhold til
dette direktiv og artikel 38 og 47 i Den Europæiske Unions
charter om grundlæggende rettigheder at undlade at anvende
denne nationale retsforskrift, således som fortolket af Vrhovni
sud [(øverste domstol)]?
C-576/20
Pensionsversicherungsanstalt
Spørgsmål:
1. Skal artikel 44, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de
nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004
om koordinering af de sociale sikringsordninger fortolkes således,
at bestemmelsen er til hinder for, at børnepasningsperioder, som
er tilbagelagt i andre medlemsstater, tages i betragtning af en
medlemsstat, der er kompetent til at tildele en alderspension, i
henhold til hvis lovgivning pensionsansøgeren med undtagelse af
disse børnepasningsperioder hele sit arbejdsliv har været i lønnet
beskæftigelse eller udøvet selvstændig virksomhed, allerede fordi
denne pensionsansøger på den dato, fra hvilken
børnepasningsperioden for det pågældende barn i henhold til
denne medlemsstats lovgivning blev taget i betragtning, hverken
var i lønnet beskæftigelse eller udøvede selvstændig virksomhed?
Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende:
2. Skal artikel 44, stk. 2, […] første sætningsdel, i
Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16.
september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af
forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale
sikringsordninger fortolkes således, at den medlemsstat, der er
kompetent i henhold til afsnit II i forordning (EF) nr. 883/2004
om koordinering af de sociale sikringsordninger, i henhold til sin
lovgivning generelt ikke tager børnepasningsperioder i
betragtning, eller kun i konkrete tilfælde ikke gør dette?
SGL Carbon SE m.fl. mod Kommissionen (appel)
Påstande:
Den appellerede dom ophæves.
Sagen hjemvises til Retten med henblik på behandling.
Afgørelsen om sagsomkostningerne udsættes.
Den Tjekkiske Republik mod Republikken Polen
Påstande:
Beskæftigelsesministeriet
O-sag
GA
03.02.22
C-65/21 P
C-73/21 P
C-74/21 P
C-75/21 P
Miljøministeriet
O-sag
GA
03.02.22
C-121/21
Miljøministeriet
O-sag
GA
03.02.22
8
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 240: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/1-22
2517182_0009.png
Det fastslås, at Republikken Polen,idet den har tilladt, at
tilladelsen til brunkulsminedrift forlænges med seks år, uden at der
foretages en miljøkonsekvensvurdering, ikke har opfyldt de
forpligtelser, der påhviler den i medfør af artikel 4, stk. 1 og 2, i
direktiv 2011/92 1 , sammenholdt med dette direktivs artikel 4,
stk. 4-6, artikel 5, stk. 1 og 2, og artikel 6, 7, 8 og 9
- idet den har tilladt at udelukke den berørte offentlighed fra
proceduren om meddelelse af en tilladelse til minedrift, ikke har
opfyldt de forpligtelser, der påhviler den i medfør af artikel 6, stk.
2-7, artikel 7, stk. 5, artikel 8, artikel 9 og artikel 11, stk. 1, i
direktiv 2011/92
- idet den har erklæret, at miljøkonsekvensvurderingsafgørelsen
straks kunne fuldbyrdes, ikke har opfyldt de forpligtelser, der
påhviler den medfør af artikel 11, stk.1, i direktiv nr. 2011/92
- idet den ikke i miljøkonsekvensvurderingsafgørelsen har
inddraget en mulig fremgangsmåde i tilfælde af, at de berørte
forekomster af vand ikke undtages, jf. artikel 4, stk. 5, i direktiv
2000/60 2 , ikke har opfyldt de forpligtelser, der påhviler den i
medfør af artikel 4, stk. 1, litra a), nr. ii), og litra b), nr. ii), i
direktiv 2000/60
- idet den ikke har tilladt den berørte offentlighed og Den
Tjekkiske Republiks deltagelse i proceduren vedrørende
meddelelse af en tilladelse til minedrift indtil 2026, ikke har
opfyldt de forpligtelser, der påhviler den i medfør af artikel 6, stk.
2-7, artikel 7, stk. 1, 2 og 5, og artikel 8 i direktiv 2011/92
- idet den ikke har offentliggjort og meddelt Den Tjekkiske
Republik tilladelsen til minedrift indtil 2026, ikke har opfyldt de
forpligtelser, der påhviler den i medfør af artikel 9, stk. 1, og 2, i
direktiv 2011/92
- idet den ikke har tilladt en retslig kontrol af tilladelsen til
minedrift indtil 2026, ikke har opfyldt de forpligtelser, der
påhviler den i medfør af artikel 11, stk. 1, i direktiv 2011/92
- idet den ikke har offentliggjort tilladelsen til minedrift indtil
2026, ikke har opfyldt de forpligtelser, der påhviler den i medfør
af artikel 7 i direktiv 2003/4 3
- idet den ikke har meddelt fuldstændige oplysninger i forbindelse
med proceduren vedrørende meddelelsen af tilladelsen til
minedrift indtil 2026, ikke har opfyldt de forpligtelser, der
påhviler den i medfør af princippet om loyalt samarbejde i artikel
4, stk. 3, TEU
- idet den i tilladelsen til minedrift indtil 2026 ikke har taget
tilstrækkeligt hensyn til miljøkonsekvensvurderingsafgørelsen,
ikke har opfyldt de forpligtelser, der påhviler den i medfør af
artikel 2, stk. 1, sammenholdt med artikel 4, stk. 1, i direktiv
2011/92 og idet den ikke har fastlagt tilstrækkelige miljømæssige
betingelser i tilladelsen til minedrift indtil 2026, ikke har opfyldt
de forpligtelser, der påhviler den i medfør af artikel 8a, stk. 1, litra
b), i direktiv 2011/92.
- Republikken Polen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
C-461/20
Advania Sverige og Kammarkollegiet
Spørgsmål:
Indebærer den omstændighed, at en ny leverandør har overtaget
den oprindelige leverandørs rettigheder og forpligtelser i henhold
til en rammeaftale, efter at den oprindelige leverandør er erklæret
konkurs og konkursboet har overdraget aftalen, at den nye
leverandør skal anses for at være indtrådt i den oprindelige
leverandørs rettigheder under sådanne forhold, som er omhandlet
i udbudsdirektivets artikel 72, stk.1, litra d), nr. ii)?
LOT Polish Airlines
Spørgsmål:
Skal artikel 7, nr. 1), litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
O-sag
Dom
03.02.22
C-20/21
Transportministeriet
O-sag
Dom
03.02.22
9
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 240: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/1-22
2517182_0010.png
retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af
retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område fortolkes
således, at opfyldelsesstedet som omhandlet i denne bestemmelse
i forbindelse med en flyvning, som er kendetegnet ved en
bekræftet samlet reservation for hele rejsen og opdelt i to eller
flere delflyvninger, også kan være ankomststedet for den første
delflyvning, når transporten på disse delflyvninger udføres af to
forskellige luftfartsselskaber, og søgsmålet om kompensation, som
anlægges på grundlag af forordning (EF) nr. 261/2004, er
foranlediget af forsinkelsen på den første delflyvning og rettet
mod det transporterende luftfartsselskab for den første
delflyvning?
T-740/18
Taminco og Arysta LifeScience Great Britain mod
Kommissionen
Påstande:
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1500
af 9. oktober 2018 om ikke at forny godkendelsen af aktivstoffet
thiram og om forbud mod anvendelse og salg af frø, som er
behandlet med plantebeskyttelsesmidler, der indeholder thiram
(1), annulleres, og vurderingen af det omhandlede aktivstof
henvises til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA)
og Kommissionen, som fornødent.
Udløbsdatoen for
godkendelsen af det omhandlede aktivstof udskydes for at gøre
det muligt at foretage en fornyet vurdering.
Subsidiært
annulleres den anfægtede forordning delvist, for så vidt som den
forbyder fornyelse af det omhandlede aktivstof med hensyn til
behandling af frø.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale
sagsomkostningerne.
AMVAC Netherlands mod Kommissionen
Påstande:
—Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) 2019/344 af
28. februar 2019 annulleres.
—Europa-Kommissionen
tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Minister for Agriculture Food and the Marine og Sea
Fisheries Protection Authority
Spørgsmål:
1) Er en medlemsstats centrale kontrolmyndighed ved meddelelse
og certificering over for Europa-Kommissionen i henhold til
kontrolforordningens artikel 33, stk. 2, litra a), og artikel 34,
begrænset til at meddele dataene om fangst på en bestemt
fiskeplads, som fiskere har registreret i henhold til forordningens
artikel 14 og 15, når den centrale kontrolmyndighed med god
grund er af den opfattelse, at de registrerede data er aldeles
upålidelige, eller kan den anvende rimelige, videnskabeligt gyldige
metoder til at behandle og certificere de registrerede data for at
opnå mere korrekte fangsttal til meddelelse over for Europa-
Kommissionen?
2) Kan myndigheden i tilfælde, hvor den med rimelig grund finder
dette godtgjort, lovligt anvende andre datastrømme som f.eks.
fiskerilicenser, fiskeritilladelser, fartøjsovervågningssystemer,
landingsopgørelser, salgsnotaer og transportdokumenter?
Miljøministeriet
O-sag
Dom
09.02.22
T-317/19
Miljøministeriet
O-sag
Dom
09.02.22
C-564/20
Søfartsstyrelsen
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
O-sag
Dom
10.02.22
10