EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Kopi af URU alm. del - bilag 113: Endelig udgave af Strategisk Ramme: Danmarks partnerskab med de østlige naboskabslande 2022-2026

Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del Bilag 252
Offentligt

Januar 2022

Strategisk Ramme:

Danmarks partnerskab med de

Østlige Naboskabslande 2022-26

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Kopi af URU alm. del - bilag 113: Endelig udgave af Strategisk Ramme: Danmarks partnerskab med de østlige naboskabslande 2022-2026

Kort over de seks naboskabslande

Strategisk ramme: Danmarks partnerskab med de Østlige Naboskabslande 2022-26

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Kopi af URU alm. del - bilag 113: Endelig udgave af Strategisk Ramme: Danmarks partnerskab med de østlige naboskabslande 2022-2026

Indhold

Kort over de seks naboskabslande ................................................................................................................... 2

2.1

2.2

2.3

2.4

2.5

2.6

2.7

2.8

2.9

4.1

4.2

4.3

6.1

6.2

6.2.1

6.2.2

6.3

6.3.1

6.3.2

6.4

6.5

6.6

6.7

Introduktion ............................................................................................................................................ 4

Analyse af kontekst, udfordringer og risici ............................................................................................. 6

Indledning .......................................................................................................................................... 6

Ukraine............................................................................................................................................... 6

Georgien ............................................................................................................................................ 8

Belarus ............................................................................................................................................... 8

Moldova ............................................................................................................................................. 9

Armenien............................................................................................................................................ 9

Aserbajdsjan .................................................................................................................................... 10

Interessentanalyse ........................................................................................................................... 10

Risici ................................................................................................................................................ 11

Danske prioriteter, hidtidig indsats og resultater ................................................................................. 13

Strategiske mål for dansk partnerskab med naboskabslandene......................................................... 16

Understøtte udvikling af demokrati og menneskerettigheder .......................................................... 16

Understøtte bæredygtig vækst, grøn omstilling og øget energiuafhængighed ................................. 18

Understøtte fred og stabilitet............................................................................................................ 20

Monitorering af Strategisk Ramme ...................................................................................................... 22

Naboskabsprogrammet 2022-2026 ..................................................................................................... 23

Overordnet strategi og prioriterer, geografisk fokusering samt modaliteter .................................... 23

Ukraine indsats ................................................................................................................................ 24

Demokrati og menneskerettigheder ........................................................................................ 24

Bæredygtig vækst, grøn omstilling og social dialog ................................................................ 26

Georgien indsatser .......................................................................................................................... 28

Demokrati og menneskerettigheder ........................................................................................ 28

Bæredygtig vækst, grøn omstilling og social dialog. ............................................................... 29

Regional indsats .............................................................................................................................. 30

Strategiske sekunderinger ............................................................................................................... 30

Støtte til OSCE SMM ....................................................................................................................... 31

Budget.............................................................................................................................................. 31

Bilag ..................................................................................................................................................... 32

Bilag 1 Nøgletal for de seks naboskabslande .............................................................................................. 32

Bilag 2 ’Strategic Results Framework’ ......................................................................................................... 38

Bilag 2B ’List of Abbreviations’ ..................................................................................................................... 39

Strategisk ramme: Danmarks partnerskab med de Østlige Naboskabslande 2022-26

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Kopi af URU alm. del - bilag 113: Endelig udgave af Strategisk Ramme: Danmarks partnerskab med de østlige naboskabslande 2022-2026

Introduktion

Tre årtier efter de seks naboskabslande - Ukraine, Moldova, Belarus, Georgien, Armenien og Aserbajdsjan -

opnåede selvstændighed, er integrationen af dem i det europæiske værdifællesskab endnu et uafsluttet

projekt. Vi risikerer, at landenes demokratiske fremskridt ikke blot går i stå, men bliver rullet tilbage. Systemisk

modstand og påvirkning – inde- såvel som udefra – sætter vores østlige naboer under pres. Flere steder ser

vi et indskrænket råderum for civilsamfundet og pressen, og folkets ret til at vælge deres ledere og landets

politiske retning ved frie og fair valg er langt fra alle forundt.

I store dele af befolkningerne er der et stærkt ønske om tilnærmelse til EU og en følelse af normativt

værdifælleskab, hvilket har drevet flere folkelige protestbevægelser de sidste to årtier. På trods af de åbenlyse

folkelige aspirationer, er der stærke kræfter og aktører, der modsætter sig dette. Samtidig udfordres

naboskabslandenes suverænitet og stabilitet. Fem af de seks lande oplever væbnede territoriale konflikter

med russisk indblanding og udfordres i stigende grad af hybride angreb.

Danmark har de seneste årtier indgået i partnerskaber om at fremme landenes reformprocesser og styrkede

tilknytning til EU. Danmark har derfor været en aktiv og stærk stemme i arbejdet for effektiv brug af EU's

instrumenter i støtten til landene, ikke mindst inden for rammen af EU's Østlige Partnerskab. Et stort antal

danske civilsamfundsorganisationer har etableret samarbejde med ligesindede i landene, og stadig flere

danske virksomheder etablerer sig i regionen, særligt i Ukraine. De er vigtige medspillere i Danmarks

engagement og i landenes omstilling. Danmark har udvist stærk solidaritet med de lande, der har været udsat

for russiske militære interventioner, særligt Georgien og Ukraine. Danmark har været med til at holde Ukraines

reformproces højt på den internationale dagsorden. Samtidigt har Danmark bakket aktivt op om den

belarusiske civilbefolkning og presset på i EU, for at sikre en klar og kontant reaktion på de belarusiske

myndigheders angreb på den fredelige protestbevægelse i forlængelse af præsidentvalget i august 2020.

I en verden præget af systemisk rivalisering er det en klar dansk interesse, at fremme og konsolidere landenes

demokratiske udvikling og stabilitet - også for at værne om vores egen tryghed og samfundsmodel. Østlige

naboer, der bevæger sig med faste skridt mod demokrati, retsstat, effektiv korruptionsbekæmpelse samt

velfungerende markedsøkonomi, er det bedste værn mod autoritære tendenser og undergravende påvirkning

fra andre aktører.

Derfor skal Danmark arbejde for en langsigtet konsolidering af demokratiske reformer og forankring af landene

i det europæiske værdifællesskab. De danske indsatser skal komplementere støtten gennem EU og andre

relevante internationale organisationer som Europarådet, OSCE og FN. Samtidig skal der koordineres

transatlantisk for at støtte og fastholde landene i reformsporet, samt sætte effektivt ind mod de kræfter og

personer, der modarbejder demokrati eller begår grove menneskerettighedskrænkelser. Det vil være et

selvstændig mål at inddrage danske aktører – fra såvel myndigheder, civilsamfund, medier og den private

sektor – i den danske indsats for at opbygge partnerskaber med naboskabslandene, der rækker ud over de

konkrete engagementer og projekter. Herigennem styrker Danmark sin kompetence og indsigt i forhold til de

østlige naboskabslandene, etablere solide samarbejdsrelatoner og det sikres, at Danmark også fremtidigt kan

udbygge samarbejdet med de seks lande.

De danske indsatser skal både kunne støtte i akutte situationer og gennem langvarige indsatser. Den Ny

Demokratifond skal sikre hurtig og fleksibel støtte til demokratiets forkæmpere, mens nye

partnerskabsprogrammer i Naboskabsprogrammet 2022-2026 skal fremme langsigtede indsatser med henblik

på at fremme landenes demokratiske reformer, modstandskraft imod autoritære kræfter samt bæredygtig

økonomisk genopbygning.

Strategisk ramme: Danmarks partnerskab med de Østlige Naboskabslande 2022-26

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Kopi af URU alm. del - bilag 113: Endelig udgave af Strategisk Ramme: Danmarks partnerskab med de østlige naboskabslande 2022-2026

Et stærkt og velfungerende civilsamfund er afgørende for at kunne stå vagt om menneskerettigheder,

demokratiske institutioner, retsstatsprincipper og pressefrihed. Vi skal investere i og støtte særligt op om de

unge demokratiforkæmpere, hvis fremtid står på spil. Det vil være vigtigt, at den aktive

civilsamfundsdeltagelse, vi ser i flere af landene, kanaliseres ind i det parlamentariske system, så demokratiet

forankres og sikres legitimitet – blandt andet gennem øget valgdeltagelse.

Håndtering af Covid-19-pandemien og den økonomiske og sociale genopretning, der følger, udgør en

betydelig opgave, som i de kommende år kan udfordre den demokratiske reformproces og politiske stabilitet i

flere af landene. Vi skal støtte landene i deres genopretning og i den forbindelse fremme innovative løsninger,

som også kan understøtte en bæredygtig og grøn omstilling, samt bidrage til landenes energiuafhængighed

fra bl.a. Rusland.

I perioden 2022-26 vil Danmark udbygge sit partnerskab med landene i naboskabsområdet med den

overordnede vision,

at fremme landenes forankring i det europæiske værdifællesskab, samt styrke deres

stabilitet, fremgang og modstandsdygtighed.

Som ramme for den danske indsats opstilles

tre overordnede strategiske mål,

som vil give retning og

definere konkrete delmål for det danske engagement over de kommende fem år. Et vigtigt delmål vil være at

mobilisere og fremme et bredt, folkeligt, bæredygtigt engagement og samarbejde mellem Danmark og

naboskabslandene. De tre strategiske mål er at:



Understøtte fortsat udvikling af demokrati og menneskerettigheder

Understøtte bæredygtig vækst, grøn omstilling og øget energiuafhængighed

Understøtte fred og stabilitet

Den strategiske ramme, og dens vision og mål, vil give retning for brugen af de udenrigs-, sikkerheds-, handels-

og udviklingspolitiske instrumenter - herunder Naboskabsprogrammet og det danske Freds- og

Stabiliseringsprogram, såvel som miljø og civilsamfundsindsatser. Det er målet, at den strategiske ramme vil

fremme synergi og sammenhæng mellem de forskellige danske instrumenter. Dette omfatter også multilaterale

partnerskaber, ikke mindst dansk bidrag og understøttelse af EU naboskabsprogram og –politik.

Geografisk vil Danmark særligt fokusere samarbejdet på Ukraine og Georgien, der begge har indgået

associeringsaftale med EU og har udvist vilje til at gennemføre systematiske reformer med henblik på at

fremme tilnærmelsen til EU og NATO. Det bilaterale samarbejde inden for Naboskabsprogrammet vil derfor

også have fokus på disse to lande, samtidig med, at der gennem Den Ny Demokratifond etableres regionale

netværk og ydes støtte til demokratiforkæmpere og menneskerettighedsaktivister i alle seks naboskabslande.

Strategisk ramme: Danmarks partnerskab med de Østlige Naboskabslande 2022-26

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Kopi af URU alm. del - bilag 113: Endelig udgave af Strategisk Ramme: Danmarks partnerskab med de østlige naboskabslande 2022-2026

2.1

Analyse af kontekst, udfordringer og risici

Indledning

Da de seks østlige naboskabslande - Ukraine, Moldova, Belarus, Georgien, Armenien og Aserbajdsjan – for

30 år siden blev selvstændige ved Sovjetunionens opløsning, havde de kun kort eller ingen erfaring som

selvstændige stater. De skulle derfor erhverve sig de formelle kompetencer og institutioner, der kendetegner

uafhængige stater – og dette skete ikke uden problemer. Overgangen til markedsøkonomi i 1990'erne var

således i vid udstrækning præget af vilkårlig eller importeret lovgivning og en hastig privatisering af de

statsejede virksomheder og værdier, hvilket skabte grundlaget for ulighed, korruption og magtkoncentration

hos oligarker. De uligheder og oligarksystemer, der er udviklet i flertallet af landene, udgør fortsat en stor

udfordring og vanskeliggør udviklingen af demokratiske institutioner og velfungerende, frie markeder.

Samtidig har landene siden selvstændigheden skulle udvikle national suverænitet, herunder evne og kapacitet

til at beskytte deres territorielle integritet og samfund imod uønsket ekstern påvirkning. Forholdet til Rusland

udgjorde og udgør fortsat en central politisk udfordring for alle landene. I Georgien anvendte Rusland i 2008

for første gang efter murens fald militærmagt uden for Rusland, i 2014 annekterede Rusland med magt Krim

– og i dag, i 2021, er der i Ukraine, Georgien, Moldova, Armenien og Aserbajdsjan uløste væbnede konflikter,

alle med en russisk dimension. Flere af landene er også udfordret af russisk politisk indblanding,

påvirkningskampagner og destruktive cyberangreb.

Naboskabslandene er – trods relativ stor andel af kvinder på arbejdsmarked og i uddannelse i flere af landene

– kulturelt præget af rodfæstede patriarkalske holdninger og diskriminerende stereotyper vedrørende

kønsroller og ansvar i familien. Disse holdninger fastholder mange kvinders underordning i familien og

begrænser deres deltagelse på arbejdsmarkedet og indflydelse i samfundet generelt. Homofobi er udbredt og

presset på seksuelle minoriteter er stigende. LGBTI-rettigheder udstilles som modsætning til traditionelle og

religiøse værdier – understøttet af påvirkningskampagner fra Rusland om Vestens ’moralske forfald’ og

degenerering.

De seks lande deler således en række fælles træk, men har også gennemløbet hver deres udvikling. I de

følgende afsnit beskrives denne kort med fokus på hvilke muligheder og udfordringer det giver, for at fremme

den politiske tilknytning til og økonomiske integration med EU, samt videreudvikling af partnerskabet med

Danmark.

2.2

Ukraine

Geografisk er Ukraine det største land i Europa efter Rusland og har en befolkning på 42 millioner. Ukraine

har udviklet sig til et parlamentarisk demokrati med regelmæssige, frie valg og fredelig magtoverdragelse. Den

omfattende korruption, svage politiske partistrukturer, afhængighed af Rusland og skismaet om landets

vestlige/russiske orientering, har medført store politiske og økonomiske spændinger i samfundet, herunder to

revolutioner. Den seneste, Maidan-revolutionen i 2013-2014, blev udløst, da den daværende præsident

nægtede at underskrive associeringsaftalen med EU.

I dønningerne på Maidan-revolutionen annekterede Rusland med militærmagt Krim-halvøen i marts 2014 og

støttede pro-russiske oprørere i det østlige Ukraine, særligt i Donbas. De væbnede konflikter med Rusland om

Krim og Donbas har siden udgjort en central både inden- og udenrigspolitisk dagsorden.

Efter Maidan-revolutionen har Ukraine haft en klar europæisk kurs med stærke euro-atlantiske aspirationer.

Ukraine er, sammen med Georgien, det mest ambitiøse land i partnerskabet med EU. Det er den nuværende

Strategisk ramme: Danmarks partnerskab med de Østlige Naboskabslande 2022-26

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Kopi af URU alm. del - bilag 113: Endelig udgave af Strategisk Ramme: Danmarks partnerskab med de østlige naboskabslande 2022-2026

ukrainske regerings ambition, at opnå fuldt medlemskab af såvel EU som NATO. Ukraines vidtgående

associeringsaftale- og frihandelsaftale med EU trådte i kraft i 2016, og Ukraine har for nylig opnået status som

”Enhanced Opportunities Partner” i NATO.

Det er efter 2014 lykkedes at gennemføre flere politiske reformer end i de over 20 år forud for Maidan-

revolutionen. Der er dog fortsat behov for betydelig politisk opmærksomhed og vilje til at fastholde

reformkursen, hvis Ukraine skal kunne udfolde sit potentiale. Maidan-revolutionen og Ruslands ulovlige

annektering af Krim har medvirket til at skabe en øget ukrainsk nationalfølelse. Ved valget i 2019 havde ét

parti således for første gang flertal i både Øst- og Vestukraine.

Udfordringer fra oligarksystemet

Ukraines statsdannelse, demokrati og økonomi udfordres af et dybt forankret oligarksystem. Virksomheder og

værdier er koncentreret hos en række oligarker, der gennem korruption og nepotisme er forbundet i et system

med deltagelse af embedsmænd, politikere, dommere og medier. Oligarkerne kontrollerer de største

mediehuse og tv-stationer samt store grupper i parlamentet og udøver derigennem betydelig indflydelse på

regering, lovgivning og retsvæsen. Oligarksystemet øger økonomisk og social ulighed og underminerer

retssikkerheden, hvilket vanskeliggør tiltrækning af investeringer fra udenlandske virksomheder og aktører.

De centrale deltagere i oligarksystemet modarbejder aktivt demokratiske reformer, der kan mindske systemets

magt. I den ukrainske befolkning er der betydelig modstand imod korruptionen og oligarkernes indflydelse,

hvilket banede vejen for præsident Zelenskyys valgsejr i 2019. På grund af hans baggrund uden for det

politiske system var der store forventninger til, at han kunne levere et opgør med den politiske elite og dennes

tætte forbindelser med oligarksystemet.

Bæredygtig vækst

Ukraine er det fattigste land i Europa målt i BNP per indbygger. Der er fortsat store udfordringer med urentable

statsejede virksomheder. Ukraine har en betydelig eksportorienteret landbrugssektor. IT-sektoren er vigtig (5%

af BNP) og har sammen med metalindustrien også potentiale til at blive meget betydelig, da Ukraine har en

relativt højt uddannet befolkning og lave lønninger. Udenlandske investeringer er dog forholdsvis lave, hvilket

primært tilskrives korruption og manglende retssikkerhed. Mange ukrainere søger mod EU efter arbejde og

bedre levestandarder.

Oligarker sidder tungt på energisektoren, der har været en stor indtjeningskilde. Ukraine har arbejdet målrettet,

for at mindske afhængighed af russisk gas. Importerede fossile brændsler dækker 75% af landets

energiforsyning, nu primært fra europæiske leverandører. Gastransit udgør fortsat en vigtig indtjeningskilde

for Ukraine, der derfor er stærk modstander af Nord Stream II. Grøn energi dækker 7% af Ukraines

energiforbrug, særligt gennem større solkraftanlæg. Der er potentiale for udvikling af vindenergi, samt store

potentialer i energieffektivisering. Den grønne omstilling udfordres af svag energiinfrastruktur, korruption og

utilstrækkelig finansiering.

Russisk militær aggression og destabilisering

Ukraine er fortsat et land i krig. Over 13.000 mennesker har mistet livet i Donbasregionen siden 2014, og Krim-

halvøen er ulovligt annekteret af Rusland. De russiske militære angreb i 2014 har forandret det europæiske

sikkerhedslandskab. Det ukrainske forsvar er siden reformeret og markant forbedret, men døjer med

vanskelige vilkår og en udmattende krig. Samtidig truer konflikten i øst landets sammenhængskraft.

Forhandlinger om en løsning af konflikten i Donbas er endnu ikke lykkedes, primært på grund af manglende

politisk vilje fra Ruslands side. Kampene og russiske hybride anslag imod civile mål udgør fortsat betydelige

udfordringer for Ukraine, hvilket lægger beslag på offentlige ressourcer og giver Rusland en klemme på

Ukraine. EU og andre vestlige lande har indført sanktioner over for Rusland som reaktion på den ulovlige

annektering af Krim og aktive destabilisering af Ukraine.

Strategisk ramme: Danmarks partnerskab med de Østlige Naboskabslande 2022-26

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Kopi af URU alm. del - bilag 113: Endelig udgave af Strategisk Ramme: Danmarks partnerskab med de østlige naboskabslande 2022-2026

2.3

Georgien

Med blikket rettet mod europæisk tilnærmelse har Georgien gennemgået markante reformer og reduceret

korruptionen betydeligt. Regeringen har som erklæret mål, at Georgien i 2024 søger om EU-medlemskab. Der

er dog stadig nogen vej at gå i opbygningen af stabile og uafhængige statsinstitutioner og et fredeligt demokrati

fri for politisk revanchisme mellem skiftende regeringer. Siden 2012 har partiet ’Georgiens Drøm’ opnået flertal

ved både parlaments- og præsidentvalg. Som lignende partier i flere af naboskabslandene bygger Georgiens

Drøm på karismatiske ledere snarere end ideologisk inspirerede partistrukturer.

Georgiens fortsatte konflikt med Rusland udgør en væsentlig udfordring og bidrager til Georgiens

sikkerhedspolitiske skrøbelighed.

Reformeret stat med skrøbeligt demokrati

Georgien er langt hen ad vejen lykkedes med at bryde med nedarvede sovjetiske statsstrukturer og opbygge

en konkurrencedygtig markedsøkonomi. Landet lå nummer 7 i Verdensbankens

Ease of Doing Business

indeks i 2020 - bedre end noget andet europæisk land bortset fra Danmark. Turisme udgør en stigende andel

af økonomien. Georgien har et stort potentiale for øget energieffektivitet efter vedtagelse af ny lovgivning på

området.

Georgiens parlamentariske demokrati præges af dyb politisk splittelse mellem opposition og regeringspartiet

Georgiens Drøm. Efter parlamentsvalget i oktober 2020 nægtede oppositionen at indtræde i parlamentet.

Begrænset folkelig opbakning til oppositionen har ført til politisk stagnation, der risikerer at underminere

forudsætningerne for en fortsat demokratisk udvikling. Georgiens Drøms tætte forhold til landets eneste store

oligark har udfordret landets demokratiske institutioner, domstolenes uafhængighed og den meritbaserede

udpegelse af personer i offentlige embeder. Partiets beslutning i juli 2021 om at forlade en EU medieret aftale

mellem Georgiens Drøm og oppositionen har skærpet krisen.

Konflikt med Rusland og tab af udbryderrepublikker

Ruslands de facto besættelse og tiltagende annektering af de georgiske regioner Abkhasien og Sydossetien

– der erklærede sig selvstændige i 1991 og udgør 20% af Georgiens territorie - er en betydelig udfordring for

Georgiens sikkerhed. For at modgå Georgiens forsøg på at genvinde kontrol over regionerne i 2008,

iværksatte Rusland et militært angreb, der rykkede langt ind i Georgien, før en EU-medieret våbenhvileaftale

blev indgået. Siden har Rusland i strid med våbenhvileaftalen ulovligt opretholdt sine militærbaser i

Georgiens besatte regioner og udøver effektiv kontrol over disse. Konflikterne har bidraget til en ny

nationalisme hos landets etnisk georgiske flertal – til tider på bekostning af den sproglige, kulturelle og

religiøse mangfoldighed. Georgien har både før og efter krigen orienteret sig sikkerheds- og forsvarspolitisk

mod Vesten, og ønsket om medlemskab i NATO er en national topprioritet. Georgien er én af NATO’s

tætteste operationelle partnere med status som ”Enhanced Opportunity Partner”, og NATO har stillet

Georgiens medlemskab i udsigt med Membership Action Plan som integreret del af processen.

2.4

Belarus

Belarus er et centraliseret autoritært styre. Siden 1994 er landet ledet af præsident Aleksandr Lukasjenko, der

kun i begrænset omfang har reformeret landet siden sovjettiden. Præsidenten og hans administration udøver

stærk magt i landet uden nogen meningsfuld parlamentarisk kontrol. De folkelige protester i kølvandet på

præsidentvalget i august 2020 har været bemærkelsesværdige i størrelse og dristighed i et land uden tradition

for bred politisk indflydelse.

Staten udfylder en central rolle i landets statskapitalistiske økonomi, hvor det meste af arbejdsstyrken er

statsansat, og statsejede virksomheder udgør 80% af landets industri. Landet lykkedes at opbygge en

velfungerende, konkurrencedygtig og opblomstrende IT-sektor, der dog har lidt under urolighederne i 2020 og

efterfølgende udflytning af dele af sektoren til nabolande. Belarus har traditionelt raffineret russisk råolie til

videreeksport i EU med betydelig fortjeneste.

Strategisk ramme: Danmarks partnerskab med de Østlige Naboskabslande 2022-26

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Kopi af URU alm. del - bilag 113: Endelig udgave af Strategisk Ramme: Danmarks partnerskab med de østlige naboskabslande 2022-2026

Massedemonstrationerne efter præsidentvalget i 2020 har været skelsættende for Belarus. Store dele af den

belarusiske befolkning har for første gang set sig selv som aktører med mulighed for at påvirke landets fremtid.

Det autoritære styre har søgt at undertrykke den civile vækkelse med udbredt brug af tortur og arbitrære

fængslinger. Flere aktivister og protesterende har måttet flygte og arbejde videre i eksil grundet risiko for

forfølgelse.

Lukasjenkos eklatante tab af befolkningens opbakning har øget afhængigheden af Rusland, der ventes fortsat

at spille en afgørende rolle i landets politiske fremtid. Modsat andre østlige naboskabslande, udsprang

massedemonstrationerne i 2020 ikke i Belarus’ geopolitiske orientering eller i et ønske om stærkere

tilnærmelse til EU. Men geopolitikken er ikke desto mindre en betydelig faktor i den russiske tilgang til

udviklingen i landet.

Efter det åbenlyse valgfusk og myndighedernes hårdhændede håndtering af demonstranter tilføjede EU og

flere andre lande yderligere personer, enheder og sektorer til sanktionslisten over for Belarus. Samme kreds

har samtidigt aktivt støttet landets demokratiske bevægelser og uafhængige medier, der i stigende grad må

fortsætte deres virke fra udlandet.

2.5

Moldova

Moldova er af større geopolitisk interesse end dets størrelse tilsiger. Den moldoviske stat står med betydelige

udfordringer og trues af spørgsmål om identitet, autonomi og geopolitisk orientering, hvilket i nogen grad

instrumentaliseres af udefrakommende påvirkning. Udbryderstaten Transnistrien er russisktalende og

afhængig af russisk støtte. Det tyrkisktalende gaugasiske mindretal ønsker yderligere autonomi, hvilket Tyrkiet

støtter aktivt. En ide om Moldovas sammenslutning med Rumænien er genstand for tilbagevendende offentlig

debat, men støttes ikke af et flertal i befolkningen.

Moldovas økonomi er voksende, men skrøbelig. Servicesektoren udgør en stadig større andel af økonomien

bl.a. som følge af lave lønninger, der har gjort landet til et interessant marked for outsourcing for virksomheder

i EU. Omkring 55% af Moldovas handel er med EU – hjulpet på vej af en omfattende frihandelsaftale. Moldovas

arbejdsdygtige befolkning falder stødt, da mange søger mod EU efter arbejde. Pengeoverførsler fra moldovere

i udlandet udgør 10% af landets BNP.

Siden indgåelsen af associerings- og frihandelsaftalen med EU i 2014 har Moldova haft EU-integration som

officielt mål, om end med varierende politisk vilje. Landets økonomi og demokratiske institutioner domineres

af oligarker og strukturel korruption. Flere af Moldovas oligarker har tætte forhold til præsident Putin og søger

at undergrave Moldovas EU-orienterede reformproces. Ved præsidentvalget i november 2020 vandt den

reformorienterede tidligere premierminister Maia Sandu, der ønsker stærke bånd til EU og har som mærkesag,

at bekæmpe korruption, magtmisbrug og oligarker. Dette er en positiv udvikling og markerer muligvis starten

på et værdipolitisk nybrud og demokratiske fremskridt. Sandus reformdagsorden står dog over for flere

udfordringer, ikke mindst fra de oligarkiske kræfter, der ikke har interesse i reformer.

2.6

Armenien

Armenien er med en størrelse tilsvarende Jylland det mindste af de seks østlige naboskabslande.

Genopblussen af krigen imod Aserbajdsjan om regionen Nagorno-Karabakh i 2020 resulterede i et militært

nederlag for Armenien, hvis efterdønninger må forventes at komme til udtryk i de kommende år.

Som modvægt til det konfliktfyldte forhold til nabolandene Aserbajdsjan og Tyrkiet har Armenien fastholdt et

nært, men asymmetrisk, forhold til Rusland. Armenien er således i høj grad afhængig af russiske investeringer,

handel og gas og er medlem i såvel den Eurasiske Økonomiske Union som den militære sikkerhedsalliance

med Rusland (CSTO). Med ønske om udenrigspolitisk diversificering søger Armenien at opbygge bredere

samarbejde med andre, herunder EU, som der blev indgået en omfattende og udvidet partnerskabsaftale med

Strategisk ramme: Danmarks partnerskab med de Østlige Naboskabslande 2022-26

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Kopi af URU alm. del - bilag 113: Endelig udgave af Strategisk Ramme: Danmarks partnerskab med de østlige naboskabslande 2022-2026

i 2017. En indflydelsesrig diaspora er vigtigt for disse bestræbelser og vurderes at tælle op til 9 millioner,

næsten tre gange så mange som Armeniens befolkning på 3 millioner.

Fløjlsrevolutionen i 2018 – drevet af folkelige protester og et spirende civilsamfund - brød med årtiers ét-

partistyre og startede en demokratisk transition med overgang fra præsidentielt til parlamentarisk styreform og

udprægede reformer. Dette har styrket civilsamfundet og menneskerettighedssituationen. Fløjlsrevolutionen

gav fornyet håb om Armeniens værdimæssige EU-tilnærmelse. Men siden nederlaget i Nagorno-Karabakh

konflikten i 2020 har Armenien fremstået splittet, og regeringen presses fra oppositionen, dele af militæret og

nationalistiske kræfter i befolkningen.

2.7

Aserbajdsjan

Aserbajdsjan har et autoritært styre med stærk magtkoncentration omkring præsidenten. Stabiliteten på tværs

af klanstrukturer sikres gennem anvendelse af indtægterne fra landets betydelige olie- og gasressourcer. Men

landets store rigdom kommer langt fra alle dele af den 10 millioner store befolkning til gode - og

frihedsrettigheder, uafhængige medier og opposition har trange kår.

Konflikten med Armenien om Nagorno-Karabakh har været central på Aserbajdsjans politiske dagsorden siden

selvstændighed. Kampene om Nagorno-Karabakh i 2020 betragtes i udpræget grad som en national sejr, der

gav præsident Alijev hidtil uset popularitet i befolkningen.

Aserbajdsjan er tæt allieret med Tyrkiet, der ydede vigtig militærbistand i kampene om Nagorno-Karabakh i

2020. Aserbajdsjan har et komplekst men også pragmatisk forhold til nabolandet Rusland, der udgør den

største bilaterale handelspartner. Forholdet til EU og USA er primært kommercielt, og Aserbajdsjan har ikke

ønsket at indgå en Partnerskabsaftale med EU. Aserbajdsjan er en af Europas største producenter af olie og

gas, der udgør 90% af landets eksport og en tredjedel af BNP. Energisektoren mangler transparens og

domineres af statsejede virksomheder.

Der ses for nuværende ikke meget potentiale for aserbajdsjansk tilnærmelse til EU. Der er dog muligheder for

styrket økonomisk og energimæssigt samarbejde – samt i længere perspektiv at søge at udvikle

mellemfolkelige kontakter og civilsamfundssamarbejde.

2.8

Interessentanalyse

Danske partnerskaber og indsatser i Ukraine og Georgien vil som beskrevet ovenfor ske i komplekse politiske

kontekster, præget af stærke interessemodsætninger mellem involverede aktører. I planlægningen af konkrete

partnerskaber og programmer kan der tages udgangspunkt i nedenstående illustration af ’spoilere og

facilitatorer’ i forhold til de relevante indsatsområde.

Strategisk ramme: Danmarks partnerskab med de Østlige Naboskabslande 2022-26

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Kopi af URU alm. del - bilag 113: Endelig udgave af Strategisk Ramme: Danmarks partnerskab med de østlige naboskabslande 2022-2026

Interessentanalyse: Spoilere og facilitatorer i forhold fremme af demokratiske reformer og forankring i

det europæiske værdifællesskab

Spoilere



Oligarksystemet, der ønsker at fastholde strukturer, der sikrer deres berigelse, ofte på bekostning af

tiltag mod demokratisering og markedsliberalisering

Rusland, russiske oligark-netværk og deres samarbejdspartnere, der for at varetage egne interesser

aktivt destabiliserer Ukraine og Georgien og hindrer landenes demokratiske udviklinger og tilnærmelse

til EU

Illiberale politiske strømninger, der modarbejder pluralistisk demokrati samt seksuelle rettigheder

Politisk kultur, hvor samarbejde på tværs af partiskel og kompromisvilje er begrænset, mens snævre

økonomiske interesser ofte er fremherskende

Energiinteressenter og oligarker der på grund af egeninteresser i kulindustrien eller russisk gas

modarbejder energidiversificering og den grønne omstilling.

Facilitatorer



Reformorienterede dele af regering og parlament, der arbejder for fremme af demokrati og europæisk

integration



Offentlige myndigheder og medarbejdere, der arbejder på EU-tilnærmelse – herunder anti-

korruptionsinstitutioner og retsvæsen med vilje til en reformdagsorden



Erhvervsliv med interesse i styrket europæisk integration og samhandel på markedsvilkår og ønske

om, at landenes retsstater sikres



Civilsamfundet, der arbejder for at fremme menneskerettigheder, fastholde reformdagsordnen, holder

myndighederne til ansvar og sikrer folkelig indflydelse over landenes fremtid



Uafhængige medier, der bidrager med undersøgende journalistik og blotlægger magtmisbrug



Unge, der vil bekæmpe korruption, ønsker mere inddragelse og demokratisk politisk kultur



Landenes forsvar med interesse i at opbygge robuste og demokratisk kontrollerede styrker, der evner

at håndhæve landenes selvforsvar og suverænitet



Energiaktører, der ønsker energieffektivisering og konkurrencedygtig vedvarende energi



Lokale politiske strukturer, der oplever fordelene ved reform, decentralisering og gennemsigtighed.

Ved planlægning af konkrete engagementer vil de generelle antagelser i interessentanalysen blive afprøvet

og konkretiseret i konsultation med både lokale interessenter, ligesindede lande og internationale

organisationer og civilsamfundsorganisationer med henblik på at udarbejde mere specifikke kontekstanalyser

på planlagte samarbejdsområder – samt sikre bedst mulig synergi og koordinering med andre indsatser. Det

gælder ikke mindst EU – og EU's Naboskabspolitik- og program - samt ligesindede EU medlemsstater med

engagement i de seks naboskabslande.

2.9

Risici

For at nå de strategiske mål er det afgørende, at der fortsat er partnere i naboskabslandene, der har vilje og

evne til at konsolidere landenes forankring i det europæiske værdifællesskab og skubbe på for styrket

demokratisering, stabilitet og øget modstandsdygtighed.

I Ukraine, Georgien og Moldova er de væsentligste to risici for ikke at nå de strategiske mål: 1) intern modstand

(’spoilere’ viser sig stærkere end ’facilitatorer’), og 2) en markant øget negativ påvirkning/indblanding fra

nabolandet Rusland, der presser regeringerne til at bremse eller helt afbryde tilnærmelsen til EU.

Strategisk ramme: Danmarks partnerskab med de Østlige Naboskabslande 2022-26

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Kopi af URU alm. del - bilag 113: Endelig udgave af Strategisk Ramme: Danmarks partnerskab med de østlige naboskabslande 2022-2026

I et positivt scenarie skabes der en stærk alliance mellem reformvenlige aktører i regering/parlament,

civilsamfundet og den private sektor, der muliggør en accelereret tilnærmelse til EU og udvikling af

velfungerende demokratiske institutioner, der sker uden russisk indblanding. I et sådan scenarie, vil den

danske bistand kunne justeres med henblik på yderligere at fremme reformimplementering – herunder

partnerskaber mellem regering/civilsamfund og den private sektor.

I et mere realistisk scenarie, som denne strategiske ramme er baseret på, er der fortsat stærke ’facilitatorer’,

der presser på for nye reformer og bidrager til at konsolidere den demokratiske reformdagsorden, samtidig

med at der er systemisk modstand fra interne spoilere, der, sammen med ekstern påvirkning, søger at

undergrave reformdagsordnen. Der vil således kunne opstå perioder med manglende reformfremskidt eller

direkte tilbageslag - i et eller flere af de tre lande. Tilbageslag vil også kunne omfatte, at råderummet for

civilsamfund og medier indskrænkes. Det kræver, at den danske indsats løbende tilpasses udviklingen og den

reelle politiske vilje og evne på de enkelte samarbejdsområder – både i tilfælde af tilbageslag eller nye

muligheder for gennemførsel af reformer. Den løbende tilpasning vil også kunne føre til ændring af

samarbejdspartnere, herunder særligt justering af balancen mellem henholdsvis statslige og ikke-statslige

partnere.

Et mindre sandsynligt negativt scenarie er, at der sker omfattende tilbageskridt for reformprocessen i Ukraine

og/eller Georgien, hvor regeringerne reelt opgiver ambitionen om tilnærmelse til EU og deltagelse i det

europæiske værdifællesskab, eventuelt drevet af eskalering af landenes lavintensive militære konflikt med

Rusland (der også indebærer risici for sammenbrud af national orden). I et sådant negativt scenarie vil dansk

støtte skulle tilpasses med prioritering af f.eks. mere bredspectret støtte til kapacitetsopbygning af

civilsamfundsorganisationer og andre ikke-statslige aktører samt humanitære og stabiliserende indsatser.

I Belarus, Armenien og Aserbajdsjan er der – om end i varierende grad - risiko for uventede og pludselige

udviklinger, såsom folkelige opstande, markant øget repression eller opblussen af latente eller nye konflikter.

Danmarks samlede indsats vil skulle tilpasses omstændighederne både i tilfælde af nye muligheder og behov

eller ændringer, der forhindrer fortsættelsen af hidtidige partnerskaber. Det gælder bl.a. i forhold til Belarus,

der har suspenderet sin deltagelse i det Østlige Partnerskab. I nogle tilfælde kan mulighederne for støtte til

civilsamfundet blive begrænset på grund af forfølgelse og repression, der umuliggør samarbejde mellem lokale

civilsamfundsorganisationer og eksterne aktører. I sådanne tilfælde vil det skulle undersøges, hvorvidt støtte

kan ydes inden for rammerne af internationale netværk og organisationer – såvel som støtte kan ydes til

eksilnetværk.

De ovenstående risici og scenarier illustrerer, at indsatsen i de østlige naboskabslande stiller krav om en

løbende analyse og vurdering af konteksten og mulige nye udfordringer/muligheder. Kapitel 5 beskriver,

hvordan en sådan analyse vil ske som led i monitoreringen af den strategisk ramme.

Strategisk ramme: Danmarks partnerskab med de Østlige Naboskabslande 2022-26

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Kopi af URU alm. del - bilag 113: Endelig udgave af Strategisk Ramme: Danmarks partnerskab med de østlige naboskabslande 2022-2026

Danske prioriteter, hidtidig indsats og resultater

Danske prioriteter

Udviklingen de kommende år i vores østlige naboskabsregion vil få stor betydning for Europas stabilitet og

Danmarks sikkerhed. Vi har en klar interesse i at konsolidere og fremme den demokratiske udvikling i landene.

For når vi fremmer demokrati og stabilitet i naboskabsregionen, værner vi også om vores egen tryghed og

samfundsmodel. Østlige naboer, der bevæger sig mod demokrati og effektiv korruptionsbekæmpelse, er det

bedste værn imod autoritære tendenser samt undergravende påvirkning fra andre aktører, herunder Rusland.

De danske hovedprioriteter er:



At bidrage til naboskabslandenes fortsatte tilnærmelse til og samarbejde med EU. Fælles europæiske

indsatser, heriblandt EU’s naboskabspolitik, er vigtige løftestænger i værdikampen for demokrati og

bekæmpelse af autoritære tendenser. Danmark vil i EU fortsætte med at spille en toneangivende rolle

på specifikke dagsordenspunkter af særlig dansk interesse, bl.a. understøttelsen af ukrainsk

reformproces og Belarus.

At bidrage til understøttelse af et stærkt og bredt civilsamfund og frie medier i naboskabslandene.

Unge defineres som særlig målgruppe. Strategisk involvering af Danmarks ressourcebase og

civilsamfundsorganisationer.

At bidrage til at fremme ligestilling mellem køn i et inkluderende samfund med respekt for forskellighed.

Fremhævelse af kvinder som forandringsagenter.

At bidrage til at styrke klima- og energisamarbejde med henblik på at sikre internationale klimamål,

grøn omstilling og uafhængighed fra fossile brændstoffer. Særligt fokus på konkrete muligheder for at

bringe danske ekspertiseområder i spil.

At bidrage til at forsvare det åbne, globale og frie internet samt arbejde for, at menneskerettigheder

respekteres og fremmes online samt i udviklingen af digitale teknologier.

At bidrage til landenes bæredygtige og socialt retfærdige økonomiske vækst samt fremme interesse

for samhandel med Danmark.

At bidrage til naboskabslandenes evne til at imødegå sikkerhedsudfordringer og værne om borgernes

tryghed med henblik på at skabe varig fred og stabilitet.



Hidtidige indsats

De østlige naboskabslande har længe været væsentlige for Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Danmark spillede en central rolle i EU’s udvidelse i 2004, hvormed EU's grænser rykkede længere mod øst

og naboskabslandene tættere på. Danmark var derfor også fra starten aktiv i etableringen af EU’s Østlige

Partnerskab (EaP) i 2009. Det russiske angreb imod Georgien i 2008 og den militære annektering af Krim i

2014 har yderligere øget det østlige naboskabs geopolitiske betydning.

EU er central for varetagelsen af danske interesser og værdier i forhold til de østlige naboskabslande, og

Danmark har arbejdet for en aktiv og ambitiøs EU-dagsorden over for naboskabslandene. I EU har Danmark

Strategisk ramme: Danmarks partnerskab med de Østlige Naboskabslande 2022-26

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Kopi af URU alm. del - bilag 113: Endelig udgave af Strategisk Ramme: Danmarks partnerskab med de østlige naboskabslande 2022-2026

indtaget en ledende rolle i den uformelle ’Friends of Ukraine’-kreds af ligesindede medlemslande, der har

været drivende i forhold til EU’s løbende dialog med Ukraine på reformområdet.

Danmark har brugt den brede palet af udenrigs- og sikkerhedspolitiske værktøjer – herunder medlemskaberne

i EU, FN, OSCE, NATO og Europarådet – for at fremme en positiv udvikling i naboskabsregionen. Den store

Ukraine Reformkonference blev i 2018 gennemført under dansk værtsskab. Efter valget i Belarus i august

2020 og de omfattende menneskerettighedskrænkelser, har Danmark medvirket til at mobilisere både EU,

OSCE og Europarådet for at lægge pres på regimet.

Danmark har haft en række bilaterale programmer siden landenes uafhængighed i starten af 1990’erne. Siden

2005 er indsatsen samlet under ’Naboskabsprogrammet’, der har støttet civilsamfundsaktiviteter og

delprogrammer i alle seks naboskabslande. Den seneste fase af Naboskabsprogrammet 2017-21 blev

geografisk fokuseret på Ukraine og Georgien med to tematiske indsatsområder: i) Demokrati og

menneskerettigheder og ii) Bæredygtig og inkluderende økonomisk vækst. I kølvandet på

protestbevægelserne i Belarus i efteråret 2020 etableredes Den Ny Demokratifond, der muliggør

partnerskaber og involvering af civilsamfundsorganisationer i alle seks naboskabslande.

Naboskabsprogrammet er blevet suppleret af en række andre danskstøttede indsatser. Under Freds- og

Stabiliseringsfonden har dansk og ukrainsk forsvar samarbejdet om kapacitetsopbygning, og en civil

komponent har bidraget til at fremmer den sociale sammenhængskraft i Østukraine. Der er derudover

gennemført en lang række danske civilsamfundsengagementer og humanitære indsatser. Dertil kommer

investeringer i den private sektor kanaliseret gennem Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (særligt

Ukraine) og investeringer i offentlige infrastrukturarbejder gennem finansieringsinstrumentet Danida

Sustainable Infrastructure Finance (Ukraine).

Dansk samhandel med naboskabslandene er begrænset. Samhandlen med Ukraine er dog stigende, og landet

er i dag Danmarks 45. største eksportmarked. I 2020 udgjorde eksporten i alt 2,2 mia. kr. Der er ca. 350

danske virksomheder i Ukraine, primært inden for tekstil- og møbelproduktion, landbrug/fødevarer, logistik,

detailhandel og IT-outsourcing. Virksomhederne drager fordel af Ukraines relativt høje uddannelsesniveau,

nærheden til det europæiske marked og markedsadgangen til EU.

En lang række multilaterale organisationer, der modtager støtte fra Danmark, arbejder i Naboskabslandene.

Det gælder blandt andet EU, FN-organisationerne,

Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling,

OSCE og Europarådet. Danmark arbejder på at sikre tæt koordinering og synergi med disse indsatser. Det er

sket gennem samfinansiering og fælles implementering, sekundering af eksperter og rådgivere samt løbende

dialog og erfaringsudveksling.

Opnåede resultater

Koordineret og strategisk brug af den brede palet af værktøjer i den udenrigs- og sikkerhedspolitiske

værktøjskasse, herunder Naboskabsprogrammet og Freds- og Stabiliseringsprogrammet, har givet dansk

gennemslagskraft og international anerkendelse. Gennem fokuseringen på Ukraine som udenrigspolitisk

prioritetsland - med regelmæssige ministersamtaler og besøg, et stærkt bilateralt Naboskabsprogram samt

aktiv brug af ’Friends of Ukraine’-kredsen i EU - har Danmark opbygget viden, gensidig tillid og interesse, der

understøtter arbejdet for at fremme de danske prioriteter i naboskabsregionen. Det tætte danske bilaterale

forhold til Ukraine har været fremmende for at holde de ukrainske partnere fast på landets reformkurs. Parallelt

har indsatsen omfattet specifik teknisk støtte til Ukraines anti-korruptionsinstitutioner, støtte til civilsamfundet

og undersøgende journalistik, kombineret med understøttelse – både politisk og teknisk – til EU’s policy-dialog

og løbende pres på Ukraine for at leve op til krav om transparens og retssamfund. Et pres, der har haft sit

ultimative udtryk i kravene, der er stillet til EU’s makroøkonomiske støtte (parallelt med kravene til IMF-lån).

Danmark har således både teknisk og politisk bidraget konkret til kampen imod korruption og oligarksystemet

i Ukraine.

Strategisk ramme: Danmarks partnerskab med de Østlige Naboskabslande 2022-26

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Kopi af URU alm. del - bilag 113: Endelig udgave af Strategisk Ramme: Danmarks partnerskab med de østlige naboskabslande 2022-2026

Danmarks resolutte reaktion på overgrebene på fredelige demonstranter i Belarus har affødt bred

anerkendelse. Den ledende danske rolle i forhold til at etablere ’International Accountability Platform for

Belarus’ har – i en parallel brug af udenrigs- og udviklingspolitiske værktøjer – sikret, at dokumentation for

menneskerettighedsovergrebene i Belarus indsamles, verificeres og opbevares med henblik på senere

retsforfølgelse.

I 2016 blev Naboskabsprogrammet (2008-2015) evalueret. Evalueringen fandt, at programmet var relevant i

forhold til udfordringerne i regionen og målgruppens behov – ligesom det var i overensstemmelse med

partnernes prioriteter og EU’s målsætninger. Evalueringen konstaterede, at programmet komplementerede de

bredere EU-programmer og dette, kombineret med kontinuerlig støtte i flere faser, gjorde at

Naboskabsprogrammet bidrog til at fremme lokale forandringsprocesser. Evalueringen påpegede imidlertid

også, at manglen på flerårige og landespecifikke strategier begrænsede programmets effekt. Bl.a. baseret på

evalueringens anbefaling, blev programme for 2017-21 redefineret således af indsatsen på Vestbalkan blev

udfaset og antallet af bilaterale samarbejdslande reduceret fra syv til to.

Naboskabsprogrammet var i 2019 underlagt en midtvejsgennemgang, der konkluderede, at programmet var

relevant og havde opnået vigtige resultater og bidraget til de overordnede målsætninger. Det blev anbefalet,

at man udnyttede synergimuligheder mellem forskellige danske indsatser bedre, styrkede læring og

monitorering samt øgede involveringen af danske civilsamfundspartnere. Anbefalingerne fra gennemgangen

blev anvendt i re-lanceringen af Naboskabsprogrammet i 2020 og har dannet udgangspunkt for fastlæggelsen

af de overordnede pejlemærker for Naboskabsprogrammet 2022-26, som beskrevet i nedenstående kapitel

seks.

Strategisk ramme: Danmarks partnerskab med de Østlige Naboskabslande 2022-26

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Kopi af URU alm. del - bilag 113: Endelig udgave af Strategisk Ramme: Danmarks partnerskab med de østlige naboskabslande 2022-2026

Strategiske mål for dansk partnerskab med

naboskabslandene

Den

overordnede vision

for Danmarks partnerskab med nabolandene er at konsolidere og fremme landenes

forankring i det europæiske værdifællesskab samt styrke deres stabilitet, fremgang og modstandsdygtighed.

Tre strategiske mål vil over de næste 5 år definere retningen for dansk partnerskab med naboskabslandene

omfattende både danske udenrigs-, sikkerheds-, handels- og udviklingspolitiske instrumenter - herunder

Naboskabsprogrammet og det danske Freds- og Stabiliseringsprogram, såvel som miljø og

civilsamfundsindsatser og indsatser gennem multilaterale organisationer.

4.1

Understøtte udvikling af demokrati og menneskerettigheder

Strategisk mål:

Understøtte konsolidering og udvikling af demokratiske samfund med respekt for

menneskerettighederne, en effektiv tredeling af statsmagten og stærke uafhængige kontrolinstanser, hvor

en politisk engageret befolkning, et organiseret og uafhængigt civilsamfund samt frie medier kan holde

myndighederne til ansvar – og sikre inkluderende samfund med ligestilling og anerkendelse af

forskellighed.

SDG 5 ‘Gender Equality’, SDG 11 ‘Sustainable,

Safe and Inclusive Cities and Communities’

og SDG 16

‘Peace, Justice and Strong Institutions’.



Forsvar og fremme af de demokratiske institutioner

Danmark vil aktivt bruge eksisterende værktøjer i EU, OSCE, Europarådet og FN for at fremme og sikre

respekten for demokrati og gribe ind, når menneskerettigheder krænkes i naboskabsregionen. Danmark vil

arbejde for at værktøjer og kontrolmekanismer i EU og OECD styrkes i kampen imod illegale kapitaloverførsler

og international hvidvask. I tæt partnerskab med ligesindede EU-lande vil Danmark arbejde for, at EU's Østlige

Partnerskab forbliver et relevant værdipolitisk instrument, der flugter med de danske hovedprioriteter om

demokrati, EU-tilnærmelse, fred og bæredygtig vækst

Danmark vil, hvor muligt, bidrage til styrkelse af demokratiske kontrol institutioner, som anti-

korruptionsinstitutioner, parlament og ombudsmand/menneskerettighedsinstitutioner. Danmark vil

understrege vigtigheden af effektive og uafhængige domstole og bakke op om internationale indsatser for at

fremme reformer af landenes retssektorer. Når et land i naboskabsregionen forsøger at opbygge reelle

demokratiske institutioner – herunder kommuner og decentraliserede forvaltninger - vil Danmark søge at

bidrage med erfaringer og aktive partnerskaber og erfaringsudveksling – bilateralt i form af

myndighedssamarbejde eller gennem danske bidrag til multilaterale organisationer og programmer.

Strategisk ramme: Danmarks partnerskab med de Østlige Naboskabslande 2022-26

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Kopi af URU alm. del - bilag 113: Endelig udgave af Strategisk Ramme: Danmarks partnerskab med de østlige naboskabslande 2022-2026

I indsatsen for Ukraines reformer har Danmark opbygget en stærk international profil. Reformarbejdet og

kampen imod korruption kræver et langt sejt træk, som Danmark med lederskabet af EU’s store anti-

korruptionsprogram står stærkt placeret til også i fremtiden at være med til at drive. Danmark vil fortsætte

arbejdet for at holde Ukraines reformer højt på dagsordenen i EU og hos den ukrainske regering. Møder i

’Friends of Ukraine’-kredsen på ministerniveau har bidraget positivt til at skabe international opmærksomhed

på Ukraine. Sekunderinger af centrale og strategiske rådgivere og ledere af internationale

monitoreringsmissioner i Ukraine bidrager til gensidig vidensudveksling og bred dansk tilstedeværelse. Den

danske bilaterale indsats på anti-korruptionsområdet understøttes af dansk støtte til internationale anti-

korruptions organisationer og programmer – herunder bl.a. United Nations Office for Drugs and Corruption,

Transparacy International og Maritime Anti-Corruption Network.



Konsolidering og styrkelse af civilsamfundets aktive rolle og evne til at påvirke

Danmark vil gennem Naboskabsprogrammet, herunder Den Ny Demokratifond, samt gennem strategiske

partnerskabsaftaler og projektbevillinger til danske og internationale NGO’er, bidrage til at konsolidere og

udvikle et pluralistisk, demokratisk og medlemsbaseret civilsamfund, særligt med fokus på organisering og

inddragelse af unge. Civilsamfundet er en grundpille i et demokratisk samfund og kan – under de rette vilkår

– skaber forandring, tænker nyt, udvikler fællesskaber og skaber morgendagens ledere. De holder

myndigheder til ansvar for befolkningen og når i kraft af deres lokale forankring langt ud i samfundet. De

besidder dyb viden og skaber adgang til vigtige netværk og kontakter. Et stærkt og velfungerende civilsamfund

er afgørende for arbejdet med at udvikle et aktivt demokrati fra neden – og for overholdelse og fremme af

menneskerettigheder og indfrielse af FN’s Verdensmål. De er en vigtig partner i den danske udenrigs- og

udviklingspolitik, ikke mindst i betragtning af naboskabslandenes svage demokratiske strukturer.

Internationalt – særlig i EU, OSCE og Europarådet - vil Danmark arbejde for, at disse institutioner forsætter og

styrker arbejdet for at sikre civilsamfundets råderum samt beskyttelse af organisationer og

medlemmer/aktivisters sikkerhed – samt sikre koordinering og vidensdeling med de bilateralt støttede

indsatser. Bidrag til at forsvare og styrke civilsamfundet vil endvidere ske gennem partnerskab med

multilaterale organisationer og i tæt samarbejde med andre toneangivende donorer, herunder de nordiske

lande.



Frie pluralistiske medier – digital åbenhed og modstandskraft

Danmark vil være med til at sikre, at EU og Europarådet fastholder fokus på at sikre rammerne for frie medier,

herunder at journalister og adgangen til troværdig information beskyttes. Bilateralt vil Danmark søge at fremme

partnerskaber med medier og mediefolk i Danmark og gennem Naboskabsprogrammet støtte udvikling af

uafhængige medier og undersøgende journalistik. Ytringsfrihed og sikring af uafhængige frie og pluralistiske

medier er et helt centralt element i udvikling af demokrati.

Danmark ønsker at sætte beskyttelsen af menneskerettigheder online på dagsordenen og bidrage til at bygge

nye alliancer – også med tech-industrien – i kampen om at bevare det åbne, globale og frie internet. Danmark

vil kæmpe for, at nye teknologier understøtter demokratiske institutioner og bidrager til en åben offentlig debat

og en fri meningsdannelse – samt arbejde for, at borgere har handlemulighederne og redskaberne til et sundt

digitalt liv, og at sociale medier skaber forståelse frem for splittelse. Danmark vil under Naboskabsprogrammet

søge at medvirke til at styrke civilsamfundets digitale modstandskraft og evne til at anvende digitale løsninger

i demokratisk organisering og dialog. Bilaterale initiativer vil blive koordineret med dansk støtte til styrkelse af

civilsamfund og partnerskab med internationale multilaterale organisationer og internationale NGO’er på

området.



Fremme af ligestilling og et inkluderende samfund med respekt for forskellighed

Danmark vil i internationale fora – særligt EU, FN og Europarådet – arbejde for kvinders rettigheder og

kønsmæssig ligestilling med særligt fokus på unge kvinder, kvinder på arbejdsmarkedet og kvinder i

konfliktzoner. Danmark vil fortsat have fokus på mainstreaming af køns- og kvindespørgsmål ligesom fokus

Strategisk ramme: Danmarks partnerskab med de Østlige Naboskabslande 2022-26

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Kopi af URU alm. del - bilag 113: Endelig udgave af Strategisk Ramme: Danmarks partnerskab med de østlige naboskabslande 2022-2026

på Women, Peace and Security (WPS) og kvinders inddragelse i fredsprocesser vil blive styrket i Freds- og

Stabiliseringsprogrammet for Ukraine.

4.2

Understøtte bæredygtig vækst, grøn omstilling og øget energiuafhængighed

Strategisk mål:

Understøtte bæredygtig og inklusiv vækst gennem grøn omstilling, øget

energiuafhængighed, et velfungerende arbejdsmarked og genopretninger efter Covid-19.

SDG 7 ‘Affordable and Clean Energy’, SDG 8 ‘Decent Work and Economic Growth’, SDG 12

‘Sustainable Production and Consumption’, SDG 13 ‘Mitigate Climate Change Impact’ og SDG 17

‘Partnership for Sustainable Development’.



Bæredygtig og retfærdig økonomisk vækst. Markedsliberalisering, social dialog og EU-integration

Danmark vil arbejde for, at EU’s naboskabsinstrumenter understøtter den økonomiske genopretning efter

Covid-19-pandemien med henblik på at sikre, at naboskabslandene kan udnytte potentialerne ved en

markedsliberalisering samtidig med, at økonomierne moderniseres, omstilles og digitaliseres.

Naboskabslandenes økonomiske integration med EU skal være med til at skabe bæredygtig og socialt

retfærdig vækst. Liberaliserede markeder i naboskabslandene på fælles europæiske vilkår – med vægt på

Corporate Social Responsibility (CSR), samfundsmæssigt og socialt ansvar, og FN’s Guiding

Principles for

Business and Human Rights

- skal sikre rettighederne for både arbejdstagere og virksomheder. Danske

erfaringer fra opbygningen af en stærk demokratisk fagbevægelse og repræsentative

arbejdsmarkedsstrukturer kan være værdifulde i naboskabslandene med henblik på, at der skabes rammer for

social dialog og et velfungerende arbejdsmarked baseret på demokratiske organiserede

arbejdsmarkedsorganisationer. Der bor 15.000 ukrainere i Danmark, nogle i en kortere årrække, og tallet er

stigende. De er vigtige i styrkelsen af mellemfolkelige forhold og bringer erfaringer og udsyn til gavn for begge

landes samfund og økonomier.

Økonomisk integration med EU og det indre marked skaber vækst og er en vigtig brik for langsigtet regional

stabilitet. I EU-regi og gennem internationale finansieringsinstitutioner vil Danmark understøtte

naboskabslandene i deres ønsker om tættere associering og økonomisk integration med det europæiske

marked. Samtidig vil Danmark tale for mere konsekvent brug af EU’s konditionaliteter om menneskerettigheder

og god regeringsførelse som betingelse for øget samarbejde med henblik på at sikre langsigtet og bæredygtig

tilnærmelse. Reformudvikling og retssikkerhed er grundforudsætning for økonomisk vækst og fuld udnyttelse

af landenes økonomiske potentialer.



Energiuafhængighed og grøn omstilling

Danmark vil i EU arbejde for, at samarbejdet med naboskabslandene systematisk understøtter Parisaftalen

og grøn omstilling, herunder bidrager til energiuafhængighed. Gennem klimadiplomati vil Danmark arbejde for

at sikre høje klimaambitioner i naboskabslandene og tilnærmelse til EU’s Green Deal. Danmark vil arbejde for,

at internationale udviklingsbanker bidrager til flere finansieringsmuligheder for grønne projekter i

Strategisk ramme: Danmarks partnerskab med de Østlige Naboskabslande 2022-26

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Kopi af URU alm. del - bilag 113: Endelig udgave af Strategisk Ramme: Danmarks partnerskab med de østlige naboskabslande 2022-2026

naboskabslandene. Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) kan også bringes i spil med sigte på, at

understøtte grøn omstilling og den grønne dagsorden. Innovative finansieringsinstrumenter og offentligt-

private partnerskaber vil også blive brugt som værktøjer for at mobilisere grøn kapital. Også i

naboskabslandene vil Danmark politisk arbejde for kuludfasning.

Grøn omstilling behøver ikke ske på bekostning af økonomisk vækst. Den økonomiske genopretning efter

Covid-19-pandemien vil give naboskabslandene gode muligheder for at udnytte deres potentiale ved at

modernisere og omstille økonomierne. Danmark vil gennem Naboskabsprogrammet samarbejde med

civilsamfundsorganisationer med fokus på grøn omstilling, som kan bidrage til langsigtet lokal forankring og

klimaambition i landene og stimulere fremtidige partnerskaber.

Mange af naboskabslandenes strukturelle udfordringer og konflikter bunder i afhængighed af fossile

brændstoffer og økonomier, der i utilstrækkelig grad er stilet mod fremtidens teknologiske markeder. Fossile

brændstoffer og ineffektive energisystemer bidrager til globale klimaudfordringer, og i naboskabslandene er

energiprodukter en af de primære berigelseskilder for oligarker og dele af den politiske elite. Derudover kan

afhængighed af energikilder fra tredjelande udgøre en væsentlig sikkerhedsmæssig og geopolitisk udfordring,

som f.eks. gentagne lukninger af gastilførslen til Ukraine har vist.



Økonomisk diplomati og øget økonomisk samarbejde

I partnerskab med erhvervsorganisationer vil Danmark benytte handelsfremmende aktiviteter inden for danske

styrkeområder som energieffektivisering, vedvarende energi og grøn omstilling i landbruget. Særligt i Ukraine

har dansk myndighedssamarbejde skabt grundlaget for et frugtbart samspil med danske virksomheder inden

for energi og klima såvel som grundlaget for fremtidigt økonomisk diplomati. I Ukraine er der desuden store

potentialer for samarbejde på landbrugsområdet om såvel primære produktion som forædling, hvor Danmark

har særlige styrkepositioner. Også her vil en målsætning om lavere klimaftryk kunne forfølges. De mange

ukrainere med erfaring fra arbejde i dansk landbrug kan bidrage med erfaring med arbejdet med avanceret

dansk agro-teknologi.

Inden for IT-sektoren besidder flere af naboskabslandene, bl.a. Ukraine, store ressourcer og der vurderes at

være betydeligt potentiale for gensidigt og udbytterigt samarbejde. Som et af verdens førende lande inden for

teknologi og digitalisering kan Danmark desuden bidrage til naboskabslandenes digitale transformation

gennem Techplomacy samt kommercielt teknologisamarbejde og eksport af danske løsninger.

Markedsliberalisering og grøn omstilling er vigtig for landenes langsigtede økonomiske vækst men også for

øget økonomisk integration med EU og styrket bilateral samhandel med Danmark. I kraft af deres geografiske

placering, befolkningssammensætning og voksende økonomier har naboskabslandene endnu uudnyttet

potentiale som nærmarkeder, produktionslande og leverandører af kvalificeret arbejdskraft. Særligt de tre

associerede lande har potentialer for vokse i væsentlighed for europæiske og danske virksomheder.

I samarbejde med danske erhvervsorganisationer og Eksportkreditfonden m.fl. vil dansk Trade Council, på

basis af efterspørgsel blandt danske virksomheder, arbejde for at identificere muligheder for fælles

erhvervsfremstød og fælles markedsindsatser med udgangspunkt i danske grønne og bæredygtige

styrkepositioner.

Strategisk ramme: Danmarks partnerskab med de Østlige Naboskabslande 2022-26

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Kopi af URU alm. del - bilag 113: Endelig udgave af Strategisk Ramme: Danmarks partnerskab med de østlige naboskabslande 2022-2026

4.3

Understøtte fred og stabilitet

Strategisk mål:

Understøtte fred og stabilitet samt bidrage til at styrke landenes evne til at

imødegå sikkerhedsudfordringer, værne om borgernes tryghed og fastholde den euroatlantiske

forankring.

SDG 16 ‘Peace, justice and strong institutions’.



Imødegåelse af sikkerhedsudfordringer og trusler

Som suveræne nationer er det centralt for naboskabslandene at kunne håndhæve deres territoriale integritet

for at sikre deres borgernes sikkerhed og tryghed. Dette er en uafsluttet opgave og udfordres i alle

naboskabslandene. Den russiske invasion i Georgien i 2008, den ulovlige annektering af Krim i 2014, og de

fortsatte territoriale konflikter i fem af de seks lande viser, at sikkerhed er en reel udfordring. Konflikterne

kommer med store menneskelige omkostninger bl.a. i form af internt fordrevne borgere. En eskalerende

konflikt i regionen kan påvirke europæisk sikkerhed og risikerer at føre til befolkningsgrupper på flugt mod EU.

Danmark vil bidrage med politisk støtte omkring de nødvendige reformer af landenes forsvars- og

sikkerhedssektorer. I internationale forhandlinger og erklæringer vil Danmark fortsat udtrykke utvetydig støtte

til landenes territoriale integritet og retten til selvbestemmelse. EU’s ikke-anerkendelsespolitik vil fortsat udgøre

hjørnestenen i Danmarks tilgang til den ulovligt annekterede Krim-halvø.

I Ukraine er internationale kapacitetsopbyggende indsatser såsom EU’s rådgivende EUAM-mission og

Canadisk-ledede støtte til det ukrainske forsvar (UNIFER) vigtige elementer for en langsigtet styrkelse af

landets modstandsdygtighed. Danmark vil – gennem Freds- og Stabiliseringsprogrammet i Ukraine og

specifikke indsatser i Georgien - fortsat yde støtte til landenes reformindsatser inden for forsvars- og

sikkerhedsområdet og bl.a. tilbyde ekspertrådgivning som bidrag til kapacitetsopbygning af Ukraines og

Georgiens civile krisestyringssystemer.



Euroatlantisk forankring gennem reformer

Danmark vil støtte landenes europæiske og euroatlantiske aspirationer. Naboskabslandene skal kunne se det

euroatlantiske perspektiv og fællesskab som en attraktiv mulighed for et gensidigt forpligtende og solidarisk

sikkerhedssamarbejde baseret på fælles værdier og principper. NATO-tilnærmelse har høj politisk prioritet i

Ukraine og Georgien, der nu begge har status som ’Enhanced Opportunity Partners’, der er den højeste

kategori af NATO’s partnerskaber. Danmark vil fortsat støtte et styrket samarbejde i NATO med de to lande.

Hertil spiller fortsatte reformer en vigtig rolle for at fremme demokratisk og civil kontrol med landenes væbnede

styrker. Den bredere danske bilaterale reformstøtte til landenes institutioner og kampen mod korruption

forventes også at ville aflede positive effekter på forsvars- og sikkerhedssektoren.

Naboskabslandenes suverænitet og territoriale integritet er en fælles europæisk og transatlantisk prioritet. For

at skabe synergi vil Danmark arbejde for tættere transatlantisk samarbejde og koordinering for at understøtte

landenes reformbestræbelser.



Konfliktforebyggelse og -løsning med bred deltagelse af kvinder og lokalbefolkningen

Danmark vil fortsætte støtten til de internationale monitoreringsmissioner gennem EU og OSCE både politisk,

finansielt samt via personelbidrag. Missionerne gør et vigtigt arbejde for at fremme demokratisk civil kontrol

Strategisk ramme: Danmarks partnerskab med de Østlige Naboskabslande 2022-26

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Kopi af URU alm. del - bilag 113: Endelig udgave af Strategisk Ramme: Danmarks partnerskab med de østlige naboskabslande 2022-2026

med de væbnede styrker, hvilket underbygger tiltro og samarbejde mellem regeringsstyrker og

lokalbefolkningen i konfliktområder i naboskabslandene. Gennem Freds- og Stabiliseringsprogrammet i

Ukraine, vil Danmark yderligere bidrage med konkrete indsatser for at styrke både civilsamfund og lokale

myndigheder og samarbejdet mellem disse i det østlige Ukraine. Ligeledes vil Danmark søge at støtte

dialoginitiativer, der bidrager til langsigtet konfliktløsning og konfliktforebyggelse. Varig fred kræver bred

forankring i samfundet. I naboskabslandene er social sammenhængskraft og dialog mellem civilsamfund og

myndigheder centralt for langsigtet konfliktforebyggelse og stabilitet. Hvis dele af befolkningerne føler sig

dårligt repræsenteret eller behandlet af samfundets institutioner, kan det være med til at nære

separatistbevægelser og gøre landene sårbare overfor udenlandsk indblanding.

Lokalt forankret og varig fred kræver inddragelse af både kvinder og mænd i freds- og sikkerhedsinitiativer.

Danmark vil, i samarbejde med multilaterale partnere, bidrage til at understøtte landene i efterlevelsen af FN’s

resolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed bl.a. gennem kapacitetsopbygning. Opblussende konflikter kan

skabe behov for ekstraordinær humanitær bistand til særligt sårbare befolkningsgrupper, navnlig i det østlige

Ukraine. Her er mulighed for at inddrage stærke danske humanitære organisationer med lokal tilstedeværelse

og partnere i regionen.

Strategisk ramme: Danmarks partnerskab med de Østlige Naboskabslande 2022-26

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Kopi af URU alm. del - bilag 113: Endelig udgave af Strategisk Ramme: Danmarks partnerskab med de østlige naboskabslande 2022-2026

5 Monitorering af Strategisk Ramme

I tæt samarbejde med de relevante danske repræsentationer og fagkontorer vil Udenrigsministeriets Kontor

for Europæisk Naboskab følge udviklingen i regionen, risici og opnåede fremskridt i forhold til de opstillede

mål og indikatorer i den Strategiske Ramme (se bilag 2). Heri vil også indgå forsøg på at monitorering

Danmarks indflydelse på politiske processer med afsæt i vores udenrigs-og sikkerhedspolitiske interesser og

målsætninger. Monitoreringen af den strategiske ramme vil omfatte dialog og løbende kontakt med partnere i

naboskabslandene såvel som danske aktører med aktiviteter og partnerskaber i regionen, herunder de to

’udkigsposter’ i form af lokale kontorer, der etableres under Den Ny Demokratifond. Med udgangspunkt i

beskrivelsen af risici og interessentanalyse (afsnit 2.8 og 2.9) vil der i implementeringen og valget af

modaliteter blive lagt vægt på, at der kan ske en løbende tilpasning baseret på udviklingen i

kontekst/interesser, opnåede resultater såvel som læring og erfaring i forhold til de tilgange og strategier, der

er valgt for de enkelte indsatser. Der vil her også ske en erfaringsudveksling med multilaterale partnere, EU

og andre EU-medlemslande med aktiviteter i de seks naboskabslande.

Som del af monitorering og læring vil Naboskabsprogrammet indeholde en komponent til følgeforskning.

Naboskabsprogrammets projekter vil danne udgangspunkt for forskning med henblik på at underbygge

programmernes forandringsteori og strategiske valg. Fokus vil som udgangspunkt være på reformprocesser

og korruptionsbekæmpelse i samfund domineret af oligarkbaserede systemer – og geografisk fokuseret på

Ukraine, sekundært Georgien. Denne forskning vil komplementere den planlagte tekniske programnære

monitorering af Naboskabsprogrammets engagementer og hermed bidrage til at sikre, at strategi og tilgang -

såvel som interessentanalyse og valg af partnere - over programmets levetid kan justeres i forhold til den

forskningsbaserede indsigt. Forskningskomponenten vil omfatte samarbejde mellem forskningsinstitutioner i

naboskabslandene og internationale forskningsmiljøer. Danske forskningsinstitutioner vil blive inddraget med

henblik på at bidrage til målsætning om fremme af styrket samarbejde og udnyttelse af danske

styrkepositioner.

Monitorering af Naboskabsprogrammet på programniveauet vil ske i henhold til Udenrigsministeriets Aid

Management Guidelines. En adaptiv og lærende tilgang stiller krav til tæt og løbende monitorering. Der vil i

programformuleringen blive langt vægt på, at der i forhold til hvert program etableres det nødvendige

mekanismer for at følge programudvikling og lære af denne i forhold til såvel kontekst og risici som resultater

og virkninger. Løbende rapportering og dialog i form af halvårlig opfølgning/styregruppemøder vil blive

suppleret med tekniske reviews og midtvejsgennemgange af specifikke programmer. Der vil endvidere være

mulighed for at få gennemført en ny uafhængig evaluering af Danmarks støtte til de østlige naboskabslande

inden for de kommende år. Kontoret for Europæisk Naboskab vil have det overordnede ansvar for monitorering

af det samlede Naboskabsprogram og vil i arbejdet trække på bidrag fra danske repræsentationer, partnere

og ekstern teknisk bistand.

Strategisk ramme: Danmarks partnerskab med de Østlige Naboskabslande 2022-26

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Kopi af URU alm. del - bilag 113: Endelig udgave af Strategisk Ramme: Danmarks partnerskab med de østlige naboskabslande 2022-2026

6 Naboskabsprogrammet 2022-2026

6.3

Overordnet strategi og prioriterer, geografisk fokusering samt

modaliteter

Den politiske dialog, forhandling og rammesætning af naboskabslandenes tilnærmelse til EU og NATO

understøttes af en række konkrete programmer iværksat gennem EU, NATO, ERBD, Europarådet m.fl.

Danmark vil i femårsperiode 2022-2026 arbejde for, at disse programmer bidrager til at opfylde de tre danske

strategiske målsætninger. Denne indsats vil blive komplementeret af en bilateral indsats gennem

Naboskabsprogrammet. Programmidlerne i Naboskabsprogrammet er primært rettet mod de første to

strategiske mål om at: 1) Understøtte fortsat udvikling demokrati og menneskerettigheder; og 2) Understøtte

bæredygtig vækst, grøn omstilling og øget energiuafhængighed. Den tredje strategiske målsætning om fred

og stabilitet støttes under Naboskabsprogrammet gennem et årligt dansk bidrag til OSCE’s ’Special Monitoring

Mission to Ukraine’ (SMM) samt sekundering af et antal danske monitorer til denne mission. Parallelt vil

Danmark gennem Freds- og Stabiliseringsprogrammet støtte kapacitetsopbygning af det ukrainske forsvar

såvel som konkrete indsatser for at styrke både civilsamfund og lokale myndigheder i det østlige Ukraine.

Baseret på analysen af udviklingen i naboskabslandene – og udfordringer og muligheder – såvel som fra

erfaringerne og læring fra det tidligere Naboskabsprogram 2017-21, vil den næste fase af programmet

indeholde følgende

nye eller skærpede tiltag:

En mere fleksibel indsats med mulighed for indsatser i forhold til nye udfordringer i alle seks østlige

naboskabslande gennem et nyt regionalt ben, med Den Ny Demokratifond, der blev etableret i 2020

Styrket mobilisering og organisering af unge i demokratisk styrede og medlemsbaserede foreninger

med henblik på at understøtte et aktivt og bæredygtigt civilsamfund og demokrati nedefra

Fremme af digital mobilisering og modstandskraft med henblik på at modvirke desinformation og

fremme teknologi og digitale løsninger der øger det demokratiske råderum

Styrket fokus på grøn omstilling som led i den bæredygtig og retfærdig økonomiske genopretning samt

som bidrag til klimadagsordnen, ny innovation og en bred folkelig mobilisering. Indsatsen vil

understøtte økonomisk diplomati såvel som fortsatte tiltag med henblik på at fremme

energiuafhængighed af Rusland

Styrket dansk indsats for bekæmpelse af korruption og oligarkstyre gennem styrkelse af mekanismer

til bekæmpelse af international hvidvask og illegale finansielle pengestrømme

Styrkelse af demokratiske og aktive fagbevægelser og arbejdsmarkedsorganisationer.

Fagbevægelserne spiller i flere lande en nøglerolle i samfundsudviklingen. Stærke faglige

organisationer på såvel arbejdstager og arbejdsgiverside skaber grundlag for demokratiske samfund

og konfliktløsning baseret på dialog.

Den danske indsats under Naboskabsprogrammet vil generelt blive fokuseret på de områder, hvor Danmark

har særlige kompetencer og interesser og blive tilrettelagt, så den understøtter igangværende multilaterale

engagementer og danske civilsamfundsinitiativer. Det gælder både Strategiske partnerskaber med de større

danske NGO’er, projektmidler kanaliseret gennem den danske paraplyorganisation CISU og særlige initiativer

som f.eks. det planlagte Grønne Partnerskab med danske civilsamfundsorganisationer – og der vil ske et tæt

koordination mellem involverede enheder i Udenrigsministeriet. Den danske indsats vil også blive planlagt, så

den bidrager til og styrker Danmarks politiske stemme i internationale fora, særligt EU. Den danske indsats på

anti-korruptionsområdet er således ikke kun vigtig i sin egen ret, men bidrager til at styrke Danmarks

gennemslagskraft, når det gælder at fremme reformdagsordenen og sætte ind over for den store udfordring,

som oligarksystemerne udgør i regionen.

Strategisk ramme: Danmarks partnerskab med de Østlige Naboskabslande 2022-26

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Kopi af URU alm. del - bilag 113: Endelig udgave af Strategisk Ramme: Danmarks partnerskab med de østlige naboskabslande 2022-2026

Det er et selvstændig mål at inddrage danske aktører – fra såvel myndigheder, civilsamfund, medier og den

private sektor – i samarbejdet med henblik på at medvirke til at opbygge danske partnerskaber med

naboskabslandene, der rækker ud over de konkrete engagementer og projekter. Der vil blive langt vægt på

gensidig erfaringsudveksling og læring, såvel som lokalt ejer- og lederskab og adgang til nødvendige

ressourcer. Gennem sådanne partnerskaber styrker Danmark sin kompetence og indsigt i forhold til

naboskabslandene, og det sikres, at Danmark også fremtidigt kan udbygge samarbejdet og tilstedeværelse i

de seks lande.

Naboskabsprogrammet vil således fastholde en overordnet dobbelt, langsigtet målsætning



at fremme landenes forankring i det europæiske værdifællesskab samt styrke deres stabilitet,

fremgang og modstandsdygtighed og bidrage til SDG’erne, og

at fremme muligheder for fremtidige samarbejder mellem Danmark og naboskabslandene, der rækker

ud over de enkelte projektaktiviteter.

Geografisk vil naboskabsprogrammet bestå af tre ben:



Et omfattende bilateralt program i Ukraine

Et fokuseret bilateralt program i Georgien

En regionalt indsats, der omfatter indsatser rettet mod at understøtte demokratiudvikling og

menneskerettigheder i alle seks naboskabslande. Indsatserne vil blive fokuseret på at fremme

engagement i civilsamfundet og understøttelse og styrkelse af frie medier.

Tilrettelæggelsen af naboskabsprogrammet vil ske med henblik på at sikre, at programmet løbende kan

tilpasses nye udfordringer og erfaringer – samtidig med, at der sikres en sund administration. Programmet vil

således blive etableret som et begrænset antal indsatser med indbygget fleksibilitet. Flertallet af disse vil blive

implementeret gennem multilaterale organisationer eller danske civilsamfundspartere med erfaring fra

regionen – i vid udstrækning baseret på eksisterende partnerskaber og engagementer. I det omfang det er

muligt, implementeres engagementer i Georgien som fællesprogrammer med tilsvarende indsatser i Ukraine.

6.4

6.4.1



Ukraine indsats

Demokrati og menneskerettigheder

Understøttelse af demokratiske institutioner med fokus på

demokratiske kontrol

Gennem Naboskabsprogrammet vil Danmark – komplementært til EU’s, OSCE’s og Europarådets omfattende

programmer - støtte udvalgte demokratiske institutioner, der udviser vilje og evne til at fremme en

reformdagsorden. I første omgang vil denne støtte blive fokuseret på såkaldte demokratiske kontrol

(’accountability’) institutioner. Det drejer sig bl.a. om:

Centrale anti-korruptionsorganisationer. Ukraine har etableret en række anti-korruptionsorganisationer,

der rækker fra politikudvikling og politiefterforskning til anklagemyndighed og en særlig anti-

korruptionsdomstol. Disse organisationer er udsat for markant pres, og der udvikles stadig nye metoder til

at omgå regler og kontrolmekanismer. Det stiller løbende krav om at gentænke og videreudvikle tilgangen.

Den danske indsats i form af en fortsat administration af, og støtte til, EU’s Anti-korruptionsinitiativ (EUACI)

vil således fleksibelt kunne støtte de organisationer, hvor der er vilje, mulighed og egnede metoder til at

sætte ind imod korruption. Indsatsen vil bl.a. omfattet støtte til kapacitetsopbygning og indhentning af

I ToC for Naboskabsprogrammet 2017-2021 formuleres således følgende overordnede mål:



Leading to more peaceful and stable countries, contributing to the UN SDGs, and



Paving the way for future opportunities for cooperation with Denmark beyond traditional development assistance.

Strategisk ramme: Danmarks partnerskab med de Østlige Naboskabslande 2022-26

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Kopi af URU alm. del - bilag 113: Endelig udgave af Strategisk Ramme: Danmarks partnerskab med de østlige naboskabslande 2022-2026

internationale erfaringer. Støtten vil blive tæt koordineret med indsatsen rettet mod

civilsamfundsorganisationer og undersøgende journalistik. Indsatsen suppleres af – og vil blive koordineret

med - ’Maritime Anti-Corruption Network’, der med danske midler, har inddraget Ukraine i samarbejdet.

Parlament. Parlamentet er i et demokrati den centrale kontrolinstitution i forhold til myndigheder og

regering. I Ukraine er partisystemet fortsat svagt udviklet og domineret af stærke partiledere/ejere – og det

omtales offentligt, hvordan parlamentsmedlemmer købes af oligarker, hvilket undergraver parlaments

kontrolfunktion. Danmark vil - bl.a. gennem det igangværende EUACI-partnerskab - søge at bidrage med

kapacitetsopbygning og adgang til ekspertviden for parlamentsudvalg og –grupper, der udviser særlig vilje

til at fremme reformdagsordnen. Dertil vil Danmark søge at bidrage til udvikling af demokratisk funderede

og medlemsbaserede partiorganisationer. Baseret på et eksisterende samarbejde med de politiske

ungdomsorganisationer i regi af Dansk Ungdoms Fællesråd vil der, bl.a. gennem det Ukrainsk-Danske

Ungdomshus, blive rettet en indsats rettet mod ungdomspolitikere, hvor der vurderes at være stor

mulighed for at påvirke partikultur og funktionsmåde i demokratisk retning. Gennem samarbejde med

European Endowment for Democracy vil der blive ydet støtte til folkelige bevægelser og

civilsamfundsgrupper, der ønsker at udvikle parlamentarisk arbejde.

Danmark vil gennem bl.a. EUACI og samarbejde med EU’s decentraliseringsprogram i Ukraine (ULEAD)

arbejde med at bidrage til folkelig deltagelse og kontrol med myndighederne på kommunalt niveau. Her oplever

ukrainske borger at myndighedernes handlinger gør en umiddelbar forskel. I udvalgte byer, der inden for

rammerne af

Ukraines decentraliseringsreform

ønsker at fremme borgerinddragelse

korruptionsbekæmpelse, vil Danmark bidrage til en mere gennemsigtig administration – og danske erfaringer

med nærdemokrati og kommunal administration vil blive bragt i spil.

I samarbejde med internationale organisationer, EU, OECD og Europarådet, vil Danmark endvidere søge at

koble anti-korruptionsindsatsen i Ukraine til den internationale og europæiske bekæmpelse af illegale

kapitaloverførsler og hvidvask.



Understøttelse af et demokratisk organiseret og bæredygtigt civilsamfund med særlig fokus på unge;

Danmark vil yde fokuseret støtte til stærke reform-NGO’er – herunder anti-korruptions-NGO’er - med henblik

på at fastholde fokus og ekspertviden i forhold til det ukrainske ’reformkatalog’.

Civilsamfundet lider af at være snævert organiseret, med begrænset medlemsbasis og afhængige af

donorfinansiering. Danmark vil søge at støtte demokratisk og medlemsbaserede civilsamfundsorganisationer,

hvor frivilligt arbejde og medlemskontingenter bidrager til finansiel bæredygtighed. Der vil blive fokuseret særlig

på mobilisering og organisering af unge. Unge er morgendagens ledere - det er her, ny organisationskultur

skabes. Indsatsen vil omfatte fortsat støtte til det Ukrainsk-Danske Ungdomshus. Ungdomshuset skal fungere

som et samlingssted og en inspiration for bred mobilisering og inddragelse af unge – og vil være centrum for

udvikling af partnerskaber mellem danske og ukrainske unge. Huset skal samtidig understøtte og styrke den

’ungdomsinfrastruktur’, der er skabt af det ukrainske Ministeriet for Ungdom og Sport.

Indsatsen komplementeres af indsatsen gennem Freds- og Stabiliseringsprogrammet rettet mod styrkelse af

civilsamfundsorganisationer i Østukraine, med særligt fokus på kvinder, unge og veteraner.



Understøttelse af uafhængige og kritiske medier, inkl. undersøgende journalistik – herunder en særlig

indsat for styrkelse af sammenhængen mellem digitalisering og demokratisering;

De største ukrainske mediehuse er ejet af oligarkerne og ofte primært etableret for at tjene ejerenes politiske

og økonomiske interesser. Der eksisterede således ikke en privat mediesektor, hvor der konkurreres på rent

økonomiske præmisser. Dette gør drift af uafhængige og frie medier vanskelig. Blandt internationale donorer

ydes der en indsats for at søge at tranformere den tidligere statsradiofoni til en moderne public servicekanal.

Danmark vil for at komplementere dette fokusere indsatsen på at støtte mindre, uafhængige og ’upcoming’

medier og mediefolk med henblik på at hjælpe disse til at skabe kvalitetsindhold og at finde bæredygtige

Strategisk ramme: Danmarks partnerskab med de Østlige Naboskabslande 2022-26

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Kopi af URU alm. del - bilag 113: Endelig udgave af Strategisk Ramme: Danmarks partnerskab med de østlige naboskabslande 2022-2026

finansieringsmodeller. Der vil gives prioritet til at understøtte medier, der når ud til regionerne. Derudover vil

Danmark i samarbejde med medie-NGO’er i Ukraine sætte fokus på dagsordenen ’demokrati og digitalisering’.

Det er en dagsorden, som gennem flere år har spillet en vigtig rolle i Ukraine - negativt i form af påvirknings-

og desinformationskampagner og positivt i arbejdet med at udnytte digitalisering til at skabe øget

gennemsigtighed med offentlige beslutningsprocesser og formueforhold. Danmark vil støtte arbejdet med at

søge at fremme digitaliseringens positive muligheder for åbenhed og demokratisering og bekæmpe dens brug

fsva. indskrænkning af civilsamfundets råderum og udbredelse af misinformation.



Ligestilling og et inkluderende samfund med respekt for forskellighed;

Danmark vil såvel bilateralt som gennem EU og FN understøtte Ukraines implementering af relevant lovgivning

på ligestillingsområdet. Det vil ske gennem teknisk rådgivning og international erfaringsudveskling.

Ligestillings- og kønsspørgsmål vil være tværgående tema i alle danske indsatser, og Danmark vil søge at

understøtte kvindegrupper og civilsamfundsgrupper, der arbejder med ligestilling og kønsspørgsmål med

henblik på at styrke presset nedefra – og skabe bred mobilisering. Indsatsen vil blive koordineret med de

indsatser under freds- og stabiliseringsprogrammet, der er målrettet mod kvinder i konfliktområder.

I forhold til ligestilling mellem kønnene er Ukraine nået langt, når det gælder lovgivning og formel ligestilling

på arbejdsmarkedet. Samtidig domineres samfundet af patriarkalske strukturer og tankegang og

kønsstereotype forestillinger. Én ud af tre kvinder har oplevet fysisk eller seksuel vold, og på arbejdsmarkedet

er løngabet mellem mænd og kvinder over de sidste fem år steget fra 24% til 26%. Respekten for personerne

med alternative kønsidentiteter har trange kår, hvilket har store konsekvenser for LGBTI-personers rettigheder.

Indsats gennem Naboskabsprogrammers understøttes af parallelle tiltag under Freds- og

Stabiliseringsprogrammet.

Forventede outcomes

af Naboskabsprogrammets støtte til demokrati og menneskerettigheder i Ukraine:

centrale demokratiske institutioner, hvor der er politisk vilje til demokratisk reform, er sikret fortsat

funktion og styrket kapacitet – særligt anti-korruptionsinstitutioner, parlament og ombudsmand;

styrket samspil mellem anti-korruptionsaktører i statslige institutioner, parlament, civilsamfund og

medier;

civilsamfundsorganisationerne yder aktivt med- og modspil i reformdagsordenen – herunder

ungdomsorganisationer, der arbejder på at styrke medlemsorganisering og internt demokrati;

uafhængige og kritiske medier – inkl. undersøgende journalistik - fortsætter og udvikles;

centrale ukrainske medie-NGO’er arbejder for styrkelse af sammenhængen mellem digitalisering og

demokratisering;

tiltag for ligestilling og fremme af et inkluderende samfund med respekt for forskellighed i form af

lovgivning er fremmet – og kvinde- og ligestillingsorganisationer er styrket og mere vokale i debatten.

6.4.2



Bæredygtig vækst, grøn omstilling og social dialog

Rammebetingelserne for bæredygtig vækst – velfungerende arbejdsmarked med demokratisk

fagbevægelse, arbejdsmarkedsinstitutioner og social dialog

Grundstenen for, at der kan skabes langsigtet bæredygtig vækst i Ukraine, er udvikling af velfungerende

statslige institutioner, ikke mindst et retssamfund, og markedsliberalisering som indarbejdet i EU's

associeringsaftale med Ukraine. Den danske bilaterale indsats inden for Naboskabsprogrammet er fokuseret

på det vigtigste element i disse rammebetingelser, nemlig bekæmpelse af den politiske korruption, der er

indlejret i det ukrainske oligarksystem. Dansk indsat fokuseret på menneskerettigheder, vil understøtte fokus

på samfundsmæssigt og socialt ansvar og FN’s

Guiding Principles for Business and Human Rights,

som

løftestand til retfærdig og bæredygtig vækst.

Strategisk ramme: Danmarks partnerskab med de Østlige Naboskabslande 2022-26

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Kopi af URU alm. del - bilag 113: Endelig udgave af Strategisk Ramme: Danmarks partnerskab med de østlige naboskabslande 2022-2026

Hertil vil Danmark – baseret på de danske erfaringer - fortsætte sin indsats for at bidrage til at skabe et

velfungerende arbejdsmarked, der er en anden og afgørende rammebetingelse for bæredygtig og inklusiv

vækst. Det ukrainske arbejdsmarked kæmper stadig med strukturer og kultur, der blev skabt i sovjettiden;

ønske om statslig kontrol (nu til dels afløst af oligarkernes massive indflydelse) og bureaukratisk drevne

fagforeningen med underudviklet medlemsdemokrati og –indflydelse. På arbejdsgiversiden kæmper nye

arbejdsgiver-organisationer med at skabe en aktiv og demokratisk medlemsbase og at sikre organisationerne

en stemme i forhold til regeringsinstitutionerne og magtfulde oligark-interesser. Danmark vil – i samarbejde

med danske arbejdsmarkedsorganisationer - støtte kapacitetsudvikling samt inddragelse i international

netværk til styrkelse af fagbevægelse og arbejdsmarkedsorganisationer, der udviser en vilje til at organisere

sig demokratisk og optræde som repræsentanter for deres medlemmer i treparts dialog. Et vigtigt delmål vil

være at fremme fokus på social dialog, samt et velfungerende og inklusivt arbejdsmarked med anstændige

jobmuligheder også for unge og kvinder.



Grøn energiomstilling og energiuafhængighed: Fremme af energieffektivitet og vedvarende energi

Klimaaftryk og bidrag til opfyldelsen af Parisaftalen hænger sammen med den grønne omstilling - ikke mindst

af energisektoren - og kan samtidig skabe basis for bæredygtig og retfærdig økonomisk udvikling og vækst.

Her har Danmark en særlige international styrkeposition. Omstilling af energisektoren medvirker endvidere til

at fremme energiuafhængigheden, der styrker Ukraines nationale suverænitet og selvbestemmelse

Ukraine har i sin

National Economic Strategy 2030

formuleret en række målsætninger for energisektoren, der

omfatter at: (1) sikre sektorens uafhængighed og integration på det europæiske marked, (2) sikre

funktionaliteten af et smart, opgraderet og pålideligt energisystem, der fuldt ud møder slutbrugerens behov og

krav, (3) sikre funktionaliteten af frie, effektive og konkurrencedygtige markeder, og (4) øge økonomisk

energieffektivitet og sikre energisektorens miljømæssige bæredygtighed. Ukraine beregner selv, at de kan

opnå en samlet besparelse på EUR 8 mia. ved tiltag, der fremmer energieffektivitet og brug af vedvarende

energi.

Det danske bidrag vil omfatte følgende indsatser:



Myndighedssamarbejde mellem Energistyrelsen og Ukraines Energiministerium med henblik på at bidrage

til en overordnet planlægning og skabelse af rammerne for en fremtidige energisektor med udnyttelse af

vedvarende energi og gennemførelse af bred energieffektivisering.

Grønne initiativer inden for områder, hvor Danmark har særlige kompetencer. Det kan omfatte støtte til

vedvarende energi, klimatilpasning, biodiversitet og miljøbeskyttelse – alle med det overordnede formål at

bidrage til bæredygtig udvikling.

Disse indsatser komplementeres af direkte investeringer fra Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU),

bistand og lån gennem Danida Sustainable Infrastructure Finance (DSIF) og rådgivning fra dansk Trade

Council – såvel som EU's og EU’s medlemsstaters indsatser inden for samme områder.

Forventede outcomes

af Naboskabsprogrammets støtte til bæredygtig vækst, grøn omstilling og social

dialog i Ukraine:

Repræsentative og demokratiske arbejdsmarkedsorganisationer på henholdsvis arbejdstager- og

arbejdsgiverside arbejder på at fremme et mere inklusivt og velfungerende arbejdsmarked baseret på

bæredygtig og inklusiv vækst bl.a. gennem deltagelse i social dialog.

Grøn energiomstilling: Energieffektivitet er øget i konkrete projekter, den samlede andel af vedvarende

energi er øget, og der er sket en styrket tilpasning til EU's energimarked via kapacitetsforstærkede

ukrainske institutioner.

Ukraines klimaaftryk mindskes i henhold til Parisaftalen (Nationally Determined Contributions).

Strategisk ramme: Danmarks partnerskab med de Østlige Naboskabslande 2022-26

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Kopi af URU alm. del - bilag 113: Endelig udgave af Strategisk Ramme: Danmarks partnerskab med de østlige naboskabslande 2022-2026

6.5

Georgien indsatser

Den danske indsats i Georgien vil blive koncentreret om færre områder end i Ukraine. Danmark har ingen

ambassade i landet, og Udenrigsministeriet vil som udgangspunkt ikke selv forestå programimplementering.

Med henblik på at mindske den administrative byrde af indsatsen vil programindsatserne, hvor det er muligt,

gennemføres som fællesprogrammer med tilsvarende indsatser i Ukraine.

6.5.1

Demokrati og menneskerettigheder

Georgiens parlamentariske demokrati præges af loyalitet til personbaserede grupperinger snarere end

ideologisk baseret partipolitik. Ønsker om politisk revanchisme skaber dyb splittelse mellem den til enhver tid

siddende opposition og regering. Spændingerne mellem parlamentsgrupper risikerer at underminere

forudsætningerne for en fortsat demokratisk udvikling og øger distancen mellem befolkningens ønsker og den

politiske arena. De personbaserede loyalitetsforhold udfordrer domstolenes uafhængighed og meritbaserede

udpegelse af personer i offentlige embeder. Der er brug for skabelsen af ny politisk kultur og bevægelser, der

kan skabe dialog og bryde det politiske dødvande og sikre en fortsættelse af Georgiens reformpolitik.



Understøttelse af et bæredygtigt civilsamfund med særlig fokus på unge og demokratisk parlamentarisk

kultur;

Danmark vil støtte de mest indflydelsesrige civilsamfundsorganisationer, der nationalt understøtter

reformdagsordenen, samt søge at støtte fremvæksten af demokratisk og medlemsbaserede

civilsamfundsorganisationer. Civilsamfundet har spillet en central rolle i udviklingen siden selvstændigheden.

Men som i Ukraine lider civilsamfundet i Georgien af begrænset medlemsbasis og donorafhængighed. Der vil

blive fokuseret på mobilisering og organisering af unge for at fremme en ny og stærkere organisationskultur

blandt morgendagens ledere. Dette er også væsentligt i arbejdet for at skabe en mere dialogsøgende politisk

kultur i Georgiens parlamentariske system. Indsatsen vil blive koordineret med eksisterende georgiske

civilsamfundsorganisationer, der kan bidrage med kapacitetsudvikling og træning.



Understøttelse af uafhængige og kritiske medier, inkl. undersøgende journalistik – med særlig indsat for

styrkelse af sammenhængen mellem digitalisering og demokratisering;

Medierne i Georgien er blevet del af den politiske polarisering. Danmark vil fokusere den bilaterale indsats på

at støtte mindre, uafhængige og ’upcoming’ medier med henblik på at hjælpe disse til at finde

finansieringsmodeller såvel som at skabe kvalitetsindhold. Der vil blive givet prioritet til at understøtte medier

målrettet regionerne. Derudover vil Danmark i samarbejde med eksisterende medie- og menneskerettigheds-

NGO’er i Georgien sætte fokus på dagsordenen ’demokrati og digitalisering’, der er meget nærværende i form

af påvirknings- og desinformationskampagner. Danmark vil støtte arbejdet med at fremme digitaliseringens

positive muligheder for åbenhed og demokratisering og bekæmpe dens brug f.s.v.a. indskrænkning af

civilsamfundets råderum og udbredelse af misinformation.



Ligestilling og et inkluderende samfund med respekt for forskellighed.

Ligestillings- og kønsspørgsmål vil være et tværgående tema i alle danske indsatser. Dertil vil Danmark vil

søge at understøtte kvindegrupper og civilsamfundsgrupper, der arbejder med ligestilling og kønsspørgsmål

med henblik på at styrke presses nedefra – og skabe bred mobilisering. Alternative kønsidentiteter har trange

kår, hvilket har store konsekvenser for LGBTI-personers rettigheder. I forlængelse af tidligere indsats vil

Danmark støtte grupper, der arbejder for at skabe respekt for forskellighed og diversitet.

Strategisk ramme: Danmarks partnerskab med de Østlige Naboskabslande 2022-26

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Kopi af URU alm. del - bilag 113: Endelig udgave af Strategisk Ramme: Danmarks partnerskab med de østlige naboskabslande 2022-2026

Forventede outcomes

af Naboskabsprogrammets støtte til demokrati og menneskerettigheder i Georgien:

civilsamfundsorganisationerne yder aktivt med- og modspil i reformdagsordenen – herunder

ungdomsorganisationer, der arbejder på at styrke medlemsorganisering og internt demokrati;

uafhængige og kritiske medier – inkl. undersøgende journalistik – er en del af den georgiske

mediescene;

centrale georgiske medie- og civilsamfundsorganisationer arbejder for styrkelse af sammenhængen

mellem digitalisering og demokratisering;

kvinde- og ligestillingsorganisationer tager aktivt del i debatten om ligestilling og diversitet.

6.5.2



Bæredygtig vækst, grøn omstilling og social dialog.

Rammebetingelserne for bæredygtig vækst – velfungerende arbejdsmarked med demokratisk

fagbevægelse og arbejdsmarkedsinstitutioner og social dialog

Grundstenen for, at der kan skabes langsigtet bæredygtig vækst i Georgien, er udvikling af velfungerende

statslige institutioner, ikke mindst et retssamfund, og velordnet markedsliberalisering som indarbejdet i EU's

associeringsaftale med Georgien. Den danske bilaterale indsats inden for Naboskabsprogrammet bidrager til

at understøtte et aktivt civilsamfund der medvirke til at sikre demokratisk kontrol og gennemsigtighed.

Derudover vil Danmark støtte kapacitetsudvikling og inddragelse i internationale netværk af fagbevægelse og

arbejdsmarkedsorganisationer, der udviser vilje til at organisere sig demokratisk og optræde som

repræsentanter for deres medlemmer i trepartsdialog. Et vigtigt delmål vil være understøtte social dialog samt

et velfungerende og inklusivt arbejdsmarked med anstændige jobmuligheder også for unge og kvinder.



Grøn energiomstilling og energiuafhængighed: Fremme af energieffektivitet og vedvarende energi.

Klimaaftryk og bidrag til opfyldelsen af Parisaftalen hænger sammen med den grønne omstilling - ikke mindst

af energisektoren - og kan samtidig skabe basis for økonomisk udvikling og vækst. Her har Danmark en særlig

international styrkeposition. Omstilling af energisektoren medvirker endvidere til at fremme

energiuafhængigheden, der styrker Georgiens nationale suverænitet og selvbestemmelse.

Den danske indsats vil omfatte følgende indsatser:



Støtte til overordnet energiplanlægning og –lovgivning med henblik på bedre og mere effektivt at udnytte

såvel vedvarende energi og fremme energieffektivisering.

Støtte til georgiske myndigheder, der er aktive inden for klima og grøn omstilling. De grønne initiativer vil

ske inden for områder, hvor Danmark har særlige kompetencer og kan omfatte støtte til vedvarende energi,

klimatilpasning, biodiversitet og miljøbeskyttelse med det overordnede formål at bidrage til bæredygtig

udvikling.

Disse indsatser komplementeres af direkte investeringer fra Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) og

rådgivning fra dansk Trade Council – såvel som EU’s og EU’s medlemsstaters indsatser inden for samme

områder.

Strategisk ramme: Danmarks partnerskab med de Østlige Naboskabslande 2022-26

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Kopi af URU alm. del - bilag 113: Endelig udgave af Strategisk Ramme: Danmarks partnerskab med de østlige naboskabslande 2022-2026

Forventede outcomes

af Naboskabsprogrammets støtte til bæredygtig vækst, grøn omstilling og social

dialog i Georgien:

Grøn energiomstilling: Fremme af energieffektivitet, øget andel af vedvarende energi og tilpasning til

EU's energimarked via kapacitetsforstærkede georgiske institutioner;

Georgiens klimaaftryk mindskes i henhold til Parisaftalen (Nationally Determined Contributions);

Repræsentative og demokratiske arbejdsmarkedsorganisationer på henholdsvis arbejdstager- og

arbejdsgiverside arbejder på at fremme et mere inklusivt og velfungerende arbejdsmarked baseret på

bæredygtig og inklusiv vækst bl.a. gennem deltagelse i social dialog.

6.6

Regional indsats

Som en ny komponent af Naboskabsprogrammet etableres en regional indsats rettet mod de seks lande

Ukraine, Moldova, Belarus, Georgien, Armenien og Aserbajdsjan. Indsatsen vil fokusere på at styrke

civilsamfund og medier samt bidrage til dannelse af netværk og fremme af læring og erfaringsudvikling på

tværs af landene. Den regionale komponent vil tematisk blive fokuseret på seks temaer: Ligestilling, unge,

medier, klima, kultur og arbejdsmarked. De valgte temaer bidrager hver i deres egen ret til opfyldelsen af de

strategiske mål som svar på centrale udfordringer i naboskabslandene – og udgør samtidig potentiale for

mobilisering og styrkelse af et bæredygtigt civilsamfund med henblik på at skabe demokrati nedefra. Endelig

rummer de valgte temaer mulighed for samarbejde mellem civilsamfund og medier i Danmark og

naboskabslandene – og vil dermed skabe et solidt udgangspunkt for fremtidig netværksdannelse og

partnerskab.

Indsatsen vil primært ske inden for rammerne af Den Ny Demokratifond, der er etableret i 2020. Med

demokratifonden er der skabt et værktøj, hvor der hurtigt og fleksibelt ydes støtte til civilsamfundsaktører i

forhold til både kriser, udviklinger og nye ’windows of opportunities’. Demokratifonden bidrager således med

en adaptiv komponent til opfyldelsen af de strategiske mål. Den regionale indsats gennem Den Ny

Demokratifond vil kunne suppleres med et begrænset antal engagementer, hvor et dansk bidrag kan fremme

koordinering, synergi og gensidig læring. Det vil blive sikret, at der sker erfaringsudveksling, vidensdeling og

koordinering med danske bilaterale indsatser, herunder Naboskabsprogramindsatser i Ukraine og Georgien.

Forventede outcomes

af regionale indsatser til støtte for demokrati og menneskerettigheder

Udvalgte civilsamfundsorganisationer i naboskabslandene, der arbejder med ligestilling, unge, medier,

kultur, arbejdsmarkeder, miljø og klima modtager støtte med henblik at styrke fortalevirksomhed og

demokratisk organiseret;

Civilsamfundsorganisationer, menneskerettighedsforkæmpere, kunstnere, filmskabere og journalister

arbejder proaktivt på, at modarbejde restriktioner og imødegå trusler - samt bruge nye muligheder og

nye politiske åbninger;

Regionalt samarbejde og tværtematiske erfaringsudvekslinger og vidensdeling er etableret mellem

civilsamfundsorganisationer i naboskabslandene og Danmark.

6.7

Strategiske sekunderinger

Danmark vil fortsætte med at udsende danske sekunderede med henblik på at understøtte OSCE’s ’Special

Monitoring Mission to Ukraine’ (SMM) samt støtte arbejdet i udvalgte multilaterale organisationer, særligt EU.

Sekunderinger er et strategisk og fleksibelt instrument, der medvirker til at fremme synergi og

erfaringsudveksling med centrale internationale organisationer samtidig med, at danske kompetencer kommer

i spil og danske interesse og prioriteter fremmes.

Strategisk ramme: Danmarks partnerskab med de Østlige Naboskabslande 2022-26

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Kopi af URU alm. del - bilag 113: Endelig udgave af Strategisk Ramme: Danmarks partnerskab med de østlige naboskabslande 2022-2026

Sekunderingerne over Naboskabsprogrammet suppleres af sekunderinger fra Freds- og

Stabiliseringsberedskabet (FSB) med udsendelse af danskere monitorer til bl.a. ’EU Advisory Mission Ukraine’

(EUAM) og ’EU Monitoring Mission in Georgia’ (EUMM).

6.8

Støtte til OSCE SMM

Danmarks faste økonomiske bidrag til OSCE’s ’Special Monitoring Mission to Ukraine’ (SMM) vil fortsat blive

finansieret som en del af Naboskabsprogrammet. Missionen blev etableret i marts 2014 med henblik på at

overvåge konflikten i Østukraine og bidrage til at mindske spændingerne i området.

6.9

Budget

Budget for 2022-2026 i millioner kroner:

Demokrati og

menneskerettigheder

Programmidler

Ukraine

Georgien

Regionalt

TA monitorering,

kommunikation og

følgeforskning

Programmidler total

Strategiske sekunderinger,

20 mio. kr. per år

Bidrag til OSCE SMM, 15

mio. kr. pr år

Total

520

150

225

240

115

340

240

Bæredygtig vækst, social

dialog, grøn omstilling og

øget energiuafhængighed

Total

700

100

875

Strategisk ramme: Danmarks partnerskab med de Østlige Naboskabslande 2022-26

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Kopi af URU alm. del - bilag 113: Endelig udgave af Strategisk Ramme: Danmarks partnerskab med de østlige naboskabslande 2022-2026

7 Bilag

Bilag 1 Nøgletal for de seks naboskabslande

Key figures for Ukraine

Indicator

Key Economic data

Surface area (square km, thousands)

Population

Gross Domestic Product, GDP (Current US)

GDP Growth (annual pct.)

GDP per capita (current USD)

‘Ease of doing business’ – index

General government final consumption expenditure

(pct. of GDP)

Tax revenue (pct. of GDP)

Net ODA received per capita (current USD)

Net ODA received pct. of GNI

Current account balance, pct. of GDP

Total debt service (pct. of GNI)

Inflation, consumer process (annual changes in pct.)

Key Social data

Population Growth (annual pct.)

Life expectancy at birth, total (years)

Income share held by lowest 20 pct.

Human Development Index

Key Environment data

CO2 emissions (metric tons per capita)

Renewable electricity output (pct. of total electricity

output)

Key Human Rights data

Global Freedom Score, 0 - 100

Democracy, 0 – 7 points

Political Rights, 0 – 40 points

Civil rights, 0 – 60 points

Number of Human Rights Treaties Ratified (out of 18)

Press Freedom, 0 (good situation) – 100 (very serious

situation)

Internet Freedom, 0 – 100

Corruption perception, 0 (highly corrupt) – 100 (very

clean)

60 (partly free)

3,39

32,52

61 (partly free)

2021

2020

2021

2020

OHCHR

RSF

4,49 MT pr. capita

4.38 pct.

2016

2015

WB WDI

-0,53 pct.

71.6 years

9,9 pct.

0,75

2019

2018

2021

WB WDI

UNDP

Value

Year

Source

603.550 km2

44,3 million

139.1 billion

3.233 %

3,140.7 USD

No. 64 / 190

19.92 pct.

19.21 pct.

25.87 pct.

0.7 pct.

-2,7 pct.

8,74 pct.

7,89 pct.

2018

2019

2020

2019

WB WDI

Strategisk ramme: Danmarks partnerskab med de Østlige Naboskabslande 2022-26

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Kopi af URU alm. del - bilag 113: Endelig udgave af Strategisk Ramme: Danmarks partnerskab med de østlige naboskabslande 2022-2026

Key figures for Belarus

Indicator

Key Economic data

Surface area (square km, thousands)

Population

Gross Domestic Product, GDP (Current US)

GDP Growth (annual pct.)

GDP per capita (current USD)

‘Ease of doing business’ – index

General government final consumption expenditure

(pct. of GDP)

Tax revenue (pct. of GDP)

Net ODA received per capita (current USD)

Net ODA received pct. of GNI

Current account balance, pct. of GDP

Total debt service (pct. of GNI)

Inflation, consumer process (annual changes in pct.)

Key Social data

Population Growth (annual pct.)

Life expectancy at birth, total (years)

Income share held by lowest 20 pct.

Human Development Index

Key Environment data

CO2 emissions (metric tons per capita)

Renewable electricity output (pct. of total electricity

output)

Key Human Rights data

Global Freedom Score, 0 – 100

Democracy, 0 – 7 points

Political Rights, 0 – 40 points

Civil rights, 0 – 60 points

Number of Human Rights Treaties Ratified (out of 18)

Press Freedom, 0 (good situation) – 100 (very serious

situation)

Internet Freedom, 0 – 100

Corruption perception, 0 (highly corrupt) – 100 (very

clean)

11 (not free)

1,39

49,75

38 (not free)

2021

2020

2021

2020

OHCHR

RSF

6.14 MT per capita

0.82 pct.

2016

2015

WB WDI

-0.18 pct.

74,2 years

10.1 pct.

0,817

2019

2018

2021

WB WDI

UNDP

Value

Year

Source

207.600 km2

9.466,856 million

63.06 billion

1.22 pct.

6.66

No. 49 / 190

15.85 pct.

13.58 pct.

22.63 pct.

0.35 pct.

-1.99 pct.

7.34 pct.

5.60 pct.

2018

2019

2020

2019

WB WDI

Strategisk ramme: Danmarks partnerskab med de Østlige Naboskabslande 2022-26

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Kopi af URU alm. del - bilag 113: Endelig udgave af Strategisk Ramme: Danmarks partnerskab med de østlige naboskabslande 2022-2026

Key figures for Georgia

Indicator

Key Economic data

Surface area (square km, thousands)

Population

Gross Domestic Product, GDP (Current US)

GDP Growth (annual pct.)

GDP per capita (current USD)

‘Ease of doing business’ – index

General government final consumption expenditure

(pct. of GDP)

Tax revenue (pct. of GDP)

Net ODA received per capita (current USD)

Net ODA received pct. of GNI

Current account balance, pct. of GDP

Total debt service (pct. of GNI)

Inflation, consumer process (annual changes in pct.)

Key Social data

Population Growth (annual pct.)

Life expectancy at birth, total (years)

Income share held by lowest 20 pct.

Human Development Index

Key Environment data

CO2 emissions (metric tons per capita)

Renewable electricity output (pct. of total electricity

output)

Key Human Rights data

Global Freedom Score, 0 – 100

Democracy, 0 – 7 points

Political Rights, 0 – 40 points

Civil rights, 0 – 60 points

Number of Human Rights Treaties Ratified (out of 18)

Press Freedom, 0 (good situation) – 100 (very serious

situation)

Internet Freedom, 0 – 100

Corruption perception, 0 (highly corrupt) – 100 (very

clean)

60 (partly free)

3,25

28,59

76 (free)

2021

2020

2021

2020

OHCHR

RSF

2.72 MT per capita

78.04 pct.

2016

2015

WB WDI

-0.17 pct.

73.5 years

6.5 pct.

0,786

2019

2018

2021

WB WDI

UNDP

Value

Year

Source

69.700 km2

3.7 million

17.7 billion

4.98 pct.

4.786

No. 7 / 190

12.99 pct.

13.58 pct.

133.52

2.92 pct.

-5.11 pct.

13.86 pct.

4.85 pct.

2018

2019

2020

2019

WB WDI

Strategisk ramme: Danmarks partnerskab med de Østlige Naboskabslande 2022-26

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Kopi af URU alm. del - bilag 113: Endelig udgave af Strategisk Ramme: Danmarks partnerskab med de østlige naboskabslande 2022-2026

Key figures for Moldova

Indicator

Key Economic data

Surface area (square km, thousands)

Population

Gross Domestic Product, GDP (Current US)

GDP Growth (annual pct.)

GDP per capita (current USD)

‘Ease of doing business’ – index

General government final consumption expenditure

(pct. of GDP)

Tax revenue (pct. of GDP)

Net ODA received per capita (current USD)

Net ODA received pct. of GNI

Current account balance, pct. of GDP

Total debt service (pct. of GNI)

Inflation, consumer process (annual changes in pct.)

Key Social data

Population Growth (annual pct.)

Life expectancy at birth, total (years)

Income share held by lowest 20 pct.

Human Development Index

Key Environment data

CO2 emissions (metric tons per capita)

Renewable electricity output (pct. of total electricity

output)

Key Human Rights data

Global Freedom Score, 0 – 100

Democracy, 0 – 7 points

Political Rights, 0 – 40 points

Civil rights, 0 – 60 points

Number of Human Rights Treaties Ratified (out of 18)

Press Freedom, 0 (good situation) – 100 (very serious

situation)

Internet Freedom, 0 – 100

Corruption perception, 0 (highly corrupt) – 100 (very

clean)

61 (partly free)

3,11

31,16

2021

2020

OHCHR

RSF

1.83 MT per capita

5.37 pct.

2016

2015

WB WDI

-1.81 pct.

71.8 years

10.2 pct.

0,711

2019

2018

2021

WB WDI

UNDP

Value

Year

Source

33.850 km2

2.657,637 million

11.97 billion

3.58 pct.

4.503,52

No. 48 / 190

14.15 pct.

17.31 pct.

128.95

0.72 pct.

-9.69

4.89 pct.

4.84 pct.

2018

2019

2020

2019

WB WDI

Strategisk ramme: Danmarks partnerskab med de Østlige Naboskabslande 2022-26

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Kopi af URU alm. del - bilag 113: Endelig udgave af Strategisk Ramme: Danmarks partnerskab med de østlige naboskabslande 2022-2026

Key figures for Armenia

Indicator

Key Economic data

Surface area (square km, thousands)

Population

Gross Domestic Product, GDP (Current US)

GDP Growth (annual pct.)

GDP per capita (current USD)

‘Ease of doing business’ – index

General government final consumption expenditure

(pct. of GDP)

Tax revenue (pct. of GDP)

Net ODA received per capita (current USD)

Net ODA received pct. of GNI

Current account balance, pct. of GDP

Total debt service (pct. of GNI)

Inflation, consumer process (annual changes in pct.)

Key Social data

Population Growth (annual pct.)

Life expectancy at birth, total (years)

Income share held by lowest 20 pct.

Human Development Index

Key Environment data

CO2 emissions (metric tons per capita)

Renewable electricity output (pct. of total electricity

output)

Key Human Rights data

Global Freedom Score, 0 – 100

Democracy, 0 – 7 points

Political Rights, 0 – 40 points

Civil rights, 0 – 60 points

Number of Human Rights Treaties Ratified (out of 18)

Press Freedom, 0 (good situation) – 100 (very serious

situation)

Internet Freedom, 0 – 100

Corruption perception, 0 (highly corrupt) – 100 (very

clean)

55 (partly free)

28,60

75 (free)

2021

2020

2021

2020

OHCHR

RSF

1.76 MT per capita

5.37 pct.

2016

2015

WB WDI

0.20 pct.

74.9 years

8.1 pct.

0,76

2019

2018

2021

WB WDI

UNDP

Value

Year

Source

29.740 km2

2.9 million

13.7 billion

7.6 pct.

4.66

No. 47 / 190

12.47 pct.

22.19 pct.

141.91

0.19 pct.

-9.69 pct.

4.89 pct.

4.84 pct.

2018

2019

2020

2019

WB WDI

Strategisk ramme: Danmarks partnerskab med de Østlige Naboskabslande 2022-26

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Kopi af URU alm. del - bilag 113: Endelig udgave af Strategisk Ramme: Danmarks partnerskab med de østlige naboskabslande 2022-2026

Key figures for Azerbaijan

Indicator

Key Economic data

Surface area (square km, thousands)

Population

Gross Domestic Product, GDP (Current US)

GDP Growth (annual pct.)

GDP per capita (current USD)

‘Ease of doing business’ – index

General government final consumption expenditure

(pct. of GDP)

Tax revenue (pct. of GDP)

Net ODA received per capita (current USD)

Net ODA received pct. of GNI

Current account balance, pct. of GDP

Total debt service (pct. of GNI)

Inflation, consumer process (annual changes in pct.)

Key Social data

Population Growth (annual pct.)

Life expectancy at birth, total (years)

Income share held by lowest 20 pct.

Human Development Index

Key Environment data

CO2 emissions (metric tons per capita)

Renewable electricity output (pct. of total electricity

output)

Key Human Rights data

Global Freedom Score, 0 – 100

Democracy, 0 – 7 points

Political Rights, 0 – 40 points

Civil rights, 0 – 60 points

Number of Human Rights Treaties Ratified (out of 18)

Press Freedom, 0 (good situation) – 100 (very serious

situation)

Internet Freedom, 0-100

Corruption perception, 0 (highly corrupt) – 100 (very

clean)

10 (not free)

1,14

58,48

38 (not free)

2021

2020

2021

2020

OHCHR

RSF

3.86 MT per capita

7.04 pct.

2016

2015

WB WDI

0.84 pct.

72.9 years

10.8 pct.

0,754

2019

2018

2005

2021

WB WDI

UNDP

Value

Year

Source

132.025.199,412

km2

10.023,318 million

48.05 billion

2.22 pct.

4.83

No. 34 / 190

10.83 pct.

15.30 pct.

12.07

0.19 pct.

9.08 pct.

4.70 pct.

2.61 pct.

2018

2019

2020

2019

WB WDI

Strategisk ramme: Danmarks partnerskab med de Østlige Naboskabslande 2022-26

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Kopi af URU alm. del - bilag 113: Endelig udgave af Strategisk Ramme: Danmarks partnerskab med de østlige naboskabslande 2022-2026

Bilag 2 ’Strategic Results Framework’

Strategisk ramme: Danmarks partnerskab med de Østlige Naboskabslande 2022-26

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Kopi af URU alm. del - bilag 113: Endelig udgave af Strategisk Ramme: Danmarks partnerskab med de østlige naboskabslande 2022-2026

Bilag 2B ’List of Abbreviations’

Basel AML

Basel Anti Money Laundering Index (Basel Institute on Governance) -

https://baselgovernance.org/basel-aml-index

Freedom House - https://freedomhouse.org/report/freedom-world

Information Communication Technology

Reporters Without Boarders (incl. World Press Freedom Index) - https://rsf.org/en

Transparency International (incl. Corruption Perception Index)

- https://www.transparency.org/en/cpi/2020/index/nzl

ICT

RSF

V-DEM

Varieties of Democracy (thematic and country reports)

– https://www.v-dem.net/en/

WPS

Women Peace and Security (UN Resolution 1325) - https://wps.unwomen.org/security-

council/ and https://www.un.org/womenwatch/osagi/wps/

…………………………………………………………………………………………………..

Oxford, Our World in Data: https://ourworldindata.org/

World Bank, Data Bank Jobs: https://databank.worldbank.org/source/jobs

Global Innovation Index: https://www.globalinnovationindex.org/Home

Strategisk ramme: Danmarks partnerskab med de Østlige Naboskabslande 2022-26

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Kopi af URU alm. del - bilag 113: Endelig udgave af Strategisk Ramme: Danmarks partnerskab med de østlige naboskabslande 2022-2026

Udenrigsministeriet

Januar 2022

Udgiver

Udenrigsministeriet

Asiatisk Plads 2

1448 København K

Telefon: 33 92 00 00

E-mail: [email protected]

www.um.dk

ISBN: 978-87-93760-94-3