EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 269: Notat om komitésag om foranstaltninger til bekæmpelse og hindring af udbredelse af kartoffel-karantæneskadegørere

Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del Bilag 269
Offentligt

Den 2. februar 2022

FVM 136

GRUNDNOTAT TIL FOKETINGETS EURPAUDVALG

om Kommissionens forslag til gennemførelsesforordninger om foranstaltnin-

ger til bekæmpelse og hindring af udbredelse af kartoffel-karantæneskadegø-

rere (komitésager)

KOM-dokumenter foreligger ikke

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til fire nye gennemførelsesforordninger om bekæmpelse af fire kar-

toffelkarantæneskadegørere, henholdsvis kartoffelcystenematoder og organismerne der forårsager

brunbakteriose, ringbakteriose og kartoffelbrok (komitésager). Forslagene skal erstatte fire ophævede

direktiver om de samme skadegørere, og de har til formål at fastsætte udryddelsesforanstaltninger,

når skadegørerne findes, samt hindre deres spredning i EU. For ringbakterioses vedkommende inde-

holder forslaget også inddæmningsforanstaltninger. Forslagene vurderes ikke at påvirke beskyttel-

sesniveauet i Danmark og i EU. Forslagene forventes sat til skriftlig afstemning i Den Stående Komité

for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder (SCoPAFF) med forventet frist den 11. februar 2022. Regeringen

agter på den baggrund at støtte forslagene.

Baggrund

Kommissionen har fremsat forslag til fire komitésager om bekæmpelse af karantæneskadegørere af stor

betydning for kartofler. Det drejer sig om gul og hvid kartoffelcystenematode (Globodera

rostochiensis

G. pallida),

kartoffelbrunbakteriose (Ralstonia

solanacearum),

kartoffelringbakteriose

(Clavibacter

sepedonicus)

og kartoffelbrok

(Synchytrium endobioticum).

Forordningerne er fremsat med hjemmel i artikel 28, stk. 1 og 2 i Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning (EU) nr. 2016/2031 om beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere og om ændring af

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013, (EU) nr. 652/2014 og (EU) nr.

1143/2014 og om ophævelse af Rådets direktiv 69/464/EØF, 74/647/EØF, 93/85/EØF, 98/57/EF,

2000/29/EF, 2006/91/EF og 2007/33/EF (plantesundhedsforordningen).

Forslaget behandles i en undersøgelsesprocedure i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og

Foder. Afgiver komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen forslaget.

Afgiver komitéen en negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen ikke forslaget,

idet Kommissionen inden for to måneder kan forelægge komitéen et ændret forslag eller inden for en

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 269: Notat om komitésag om foranstaltninger til bekæmpelse og hindring af udbredelse af kartoffel-karantæneskadegørere

måned kan forelægge forslaget for appeludvalget. Afgives der ikke nogen udtalelse med kvalificeret fler-

tal, kan Kommissionen vedtage forslaget, inden for to måneder forelægge komitéen et ændret forslag

eller indenfor en måned forelægge forslaget for appeludvalget.

Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en negativ udtalelse om forslaget, kan Kommissionen ikke

vedtage forslaget. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en positiv udtalelse, vedtager Kommis-

sionen forslaget. Afgiver appeludvalget ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal kan Kommissionen

vedtage forslaget.

Forslagene forventes sat til skriftlig afstemning i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og

Foder (SCoPAFF) med forventet frist den 11. februar 2022.

Formål og indhold

De fire ophørte rådsdirektiver

om bekæmpelse af karantæneskadegørerne gul og hvid kartoffelcystene-

matode (Globodera

rostochiensis

G. pallida),

brunbakteriose (Ralstonia

solanacearum),

kartoffel-

ringbakteriose

(Clavibacter sepedonicus)

og kartoffelbrok

(Synchytrium endobioticum)

udgjorde de

sidste rester af bekæmpelsesregulering, som blev vedtaget under det tidligere plantesundhedsdirektiv.

Plantesundhedsdirektivet er afløst af plantesundhedsforordningen 2016/2031, som har været anvendt

siden den 14. december 2019. Med vedtagelsen af plantesundhedsforordningen blev der etableret en

overgangsordning, hvorved de fire rådsdirektiver var gældende indtil udgangen af 2021. Herefter op-

hørte direktiverne automatisk.

Med forslagene er der tale om regulering af fire karantæneskadegørere, som er af særlig stor betydning

for kartoffelavlen. Der er fortsat behov for at præcisere foranstaltninger i EU, med henblik på at beskytte

kartoffeldyrkningen i EU mod skadegørernes forekomst og spredning. Særligt for forslaget om brunbak-

teriose (Ralstonia

solanacearum)

gælder det, at også tomatavlen skal beskyttes mod skadegøreren.

Forslagene finder først og fremmest anvendelse for kartoffelproduktion og arealer til disse formål, med

det formål at beskytte kartoffelafgrøder

–

og til dels også tomatafgrøder

–

mod de fire skadegørere.

Forordningerne stiller blandt andet krav til medlemsstaternes overvågning for skadegørerne og til de

foranstaltninger, der skal træffes, når skadegørerne konstateres. Der foretages visse justeringer af de

gældende bestemmelser, så det matcher den nugældende lovgivningsramme under plantesundhedsfor-

ordningen. Desuden opdateres de tekniske bilagsbestemmelser vedrørende de forskrevne laboratorie-

analysemetoder, så de svarer til de nyeste internationale anbefalinger. Derudover afgrænses retsakter-

nes formål og anvendelsesområde lidt anderledes end tidligere, med henblik på at opnå en øget strin-

gens.

Forslaget vedrørende kartoffelcystenematoder

Kartoffelcystenematoder kaldes også populært for

”kartoffelål”. De angriber især kartofler, men kan

også angribe andre planter af natskyggefamilien, herunder tomat. Kartoffelcystenematoder kan give

store udbyttetab. Kartoffelcystenematoder forekommer i de fleste dele af EU, herunder i Danmark. An-

vendelsesområdet omfatter foranstaltninger mod kartoffelcystenematoder, når skadegøreren findes,

Rådets direktiv 2007/33/EF af 11. juni 2007 om bekæmpelse af kartoffelcystenematoder og om ophævelse af direktiv

69/465/EØF; Rådets direktiv 98/57/EF af 20. juli 1998 om bekæmpelse af

Ralstonia solanacearum

(Smith) Yabuuchi et al.;

Rådets direktiv 93/85/EØF om bekæmpelse af kartoflens ringbakteriose; Rådets direktiv af 8. december 1969 om bekæmpelse af

kartoffelbrok (69/464/EØF)

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 269: Notat om komitésag om foranstaltninger til bekæmpelse og hindring af udbredelse af kartoffel-karantæneskadegørere

samt foranstaltninger, der skal hindre dens spredning og svarer til anvendelsesområdet for det tidligere

direktiv.

Undersøgelser i arealer forud for avl af læggekartofler og andre værtsplanter bestemt til plantning, med

henblik på at sikre, at læggekartoffel-avlsarealer mv. er frie for kartoffelcystenematoder, skal gennem-

føres som hidtil. Med forslaget fastholdes mulighederne for at reducere kontrolintensiteten i arealer

med kendt markhistorik og/eller som følge af tidligere undersøgelsesresultater på arealerne. Denne mu-

lighed udnyttes fuldt ud i Danmark. Ifølge forslaget skal undersøgelserne i arealerne foretages i perioden

mellem sidste afgrøde og etablering af ny afgrøde. På dansk foranledning præciseres det, at der er mu-

lighed for også at tage jordprøver i arealer, hvor der dyrkes grønafgrøder på undersøgelsestidspunktet.

Bekæmpelseskravene i forslaget svarer til bestemmelserne i det tidligere direktiv. Supplerende betones

det, at der skal tilstræbes anvendt resistente kartoffelsorter med en meget høj resistensgrad, når man

bekæmper smitte på angrebne arealer.

Forslaget vedrørende kartoffelbrunbakteriose

Bakterien

Ralstonia solanacearum

forårsager kartoffelbrunbakteriose, og den betragtes som en af de

alvorligste skadegørere på kartoffel og tomat. Skadegøreren forekommer i nogle dele af EU, men ikke i

Danmark. Med forslaget præciseres det, at anvendelsesområdet omfatter udryddelsesforanstaltninger,

når skadegøreren findes, samt hindring af dens spredning.

I forslaget justeres kravene til medlemsstaternes overvågning for forekomst af skadegøreren og det ty-

deliggøres blandt andet, at overvågning ikke blot skal udføres på planter, men også på flydende affald

samt overfladevand, der bruges til vanding. Der foreslås en ny specifikation i forhold til den generelle

overvågning, således at der også skal gennemføres risikobaserede, visuelle inspektioner i marken og på

lager og herunder prøvetagning i egen avl af kartoffel-læggemateriale. Overordnet set videreføres kra-

vene til overvågningen. Ligesom i det tidligere direktiv stilles der ikke minimumskrav til omfanget af

medlemsstaternes overvågning.

De foranstaltninger, som medlemsstaterne skal træffe i tilfælde af mistanke om forekomst af skadegø-

reren, samt bekæmpelseskrav i tilfælde af udbrud, videreføres overordnet set. Derudover beskrives visse

forhold, som skal efterleves i situationer med mistanke om eller udbrud af skadegøreren.

Forslaget vedrørende kartoffelringbakteriose

Bakterien

Clavibacter sepedonicus

forårsager kartoffelringbakteriose, og den betragtes som en af de

alvorligste skadegørere for kartoffel. Skadegøreren forekommer i nogle dele af EU, men ikke længere i

Danmark. Med forslaget præciseres det, at anvendelsesområdet omfatter udryddelsesforanstaltninger,

når skadegøreren findes, samt hindring af dens spredning.

Overordnet set videreføres kravene til medlemsstaternes generelle overvågning for forekomst af skade-

gøreren. Ligesom i det tidligere direktiv stilles der ikke minimumskrav til omfanget af medlemsstaternes

overvågning. Der foreslås en ny specifikation i forhold til den generelle overvågning, således at der også

skal gennemføres risikobaserede, visuelle inspektioner i marken og på lager og herunder prøvetagning i

egen avl af kartoffel-læggemateriale.

De foranstaltninger, som medlemsstaterne skal træffe i tilfælde af mistanke om forekomst af skadegø-

reren, samt bekæmpelseskrav i tilfælde af udbrud, videreføres overordnet set.

Der foreslås indført nye midlertidige inddæmningsforanstaltninger for medlemsstater, hvor ringbakte-

riose forekommer mere udbredt i landet, inklusiv et krav om, at alt værtplantemateriale fra disse lande

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 269: Notat om komitésag om foranstaltninger til bekæmpelse og hindring af udbredelse af kartoffel-karantæneskadegørere

skal kontrolleres og testes parti for parti og være fulgt af plantepas. Hver femte år skal de medlemsstater,

som berøres af disse bestemmelser, aflægge rapport om udviklingen i deres områder med høj smitte.

Ifølge forslaget kommer disse bestemmelser til at gælde for det polske og for det rumænske territorie.

Forslaget vedrørende kartoffelbrok

Svampen

Synchytrium endobioticum

forårsager kartoffelbrok. Skadegøreren forekommer i nogle dele

af EU, herunder ét sted i Danmark siden 2015. Det hidtidige direktiv var fra 1969 og angik de mindste-

foranstaltninger, som skulle træffes til bekæmpelse og til forebyggelse af skadegørerens udbredelse. Di-

rektivet indeholdt ikke tekniske bilag med krav til laboratoriemetoder, kontrolforanstaltninger mv. Med

forslaget præciseres anvendelsesområdet til at omfatte udryddelsesforanstaltninger, når skadegøreren

findes, samt hindring af dens spredning.

Med forslaget opdateres bestemmelserne til samme detaljeringsgrad som de øvrige tre forslag og en

række tekniske bilag tilføjes dermed. De tekniske bestemmelser er i overensstemmelse med de interna-

tionale standarder om analysemetoder og plantesundhedsmæssige foranstaltninger.

Ligesom i det tidligere direktiv stilles der ikke minimumskrav til omfanget af medlemsstaternes gene-

relle overvågning for skadegøreren. Fleksibiliteten hvad angår metoder for generelle undersøgelser af

skadegørerudbredelse i landet bevares også. Det præciseres dog, at de generelle undersøgelser af om

skadegøreren forekommer i landet, i det mindste skal bestå af visuelle inspektioner i planteavlen.

Det specificeres, at der ved udbrud skal etableres en bufferzone ud fra videnskabelige principper og lo-

kale betingelser, og dermed ikke ved en uhensigtsmæssig fast fælles defineret bufferzone-afgrænsning.

Der indføres med forslaget en ny bestemmelse om, at det skal sikres, at der ikke er risici for at sprede

skadegøreren i forbindelse med flytning af jord og affald ud af bufferzoner

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslagene.

Nærhedsprincippet

Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regeringens

vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Plantesundhedsforordningen er direkte gældende i Danmark og i øvrige medlemsstater.

Konsekvenser

En vedtagelse af forslagene vil betyde, at de fire danske skadegørerspecifikke bekendtgørelser, som im-

plementerer de nu ophævede fire direktiver, kan ophæves. Desuden skal tekstdele i bekendtgørelsen om

læggekartofler og bekendtgørelsen om planter og planteprodukter justeres. Det sker ved, at der indsæt-

tes nogle administrative regler i bekendtgørelserne, som supplerer forordningerne. Da EU-proceduren

er forsinket, vil videreførelsen af gældende regler, i perioden fra den 31. december 2021 og indtil de nye

forordninger kommer i anvendelse, ske med hjemmel i national lovgivning.

Forslagene har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller

konsekvenser for EU’s budget. Forslagene skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske kon-

sekvenser. Endvidere vurderes det ikke at medføre væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Forslagene vurderes ikke at ændre væsentligt ved beskyttelsesniveauet, da langt hovedparten af kravene

og initiativerne allerede er indført i Danmark og i de øvrige medlemsstater.

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 269: Notat om komitésag om foranstaltninger til bekæmpelse og hindring af udbredelse af kartoffel-karantæneskadegørere

Høring

Sagen har været i høring på høringsportalen.

Landbrug & Fødevarer har i forbindelse med den danske høring oplyst, at de i forbindelse med EU-

høringen har givet bemærkninger til forslaget om kartoffelbrok (Synchytrium

endobioticum),

herunder

om ordlyden i artikel 3 om, at medlemsstater skal gennemføre generelle undersøgelser i det mindste i

form af visuelle inspektioner, bør ændres således at "i det mindste" slettes. Baggrunden er deres bekym-

ring for, at myndighederne vil kunne vælge at anvende jordprøvetagning i nogle tilfælde selvom der ikke

er mistanke om smitte, og dermed kunne identificere meget lave smitteniveauer, der ifølge erhvervet

ikke bør kunne føre til arealrestriktioner.

Til dette bemærker Landbrugsstyrelsen, at bekymringen synes ubegrundet, idet formuleringen i forsla-

get ikke foreskriver, at der skal anvendes jordprøvetagning i det generelle officielle undersøgelsesar-

bejde, hvor der ikke er mistanke om smitte med kartoffelbrok. Standardmetoden vil være visuelle un-

dersøgelser i avlen og eventuelt udtagning af plante/-knoldprøver til nærmere undersøgelse.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generelt opbakning til en vedtagelse af forslagene.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Reguleringen er vigtig for kartoffelsektoren og en opdatering og videreførelse af reglerne støttes. Rege-

ringen noterer sig med tilfredshed, at forslagene indebærer, at reglerne, foruden en opdatering under

plantesundhedsforordningen og nugældende standarder, også gøres mere klare, herunder at forordnin-

gernes anvendelsesområde tydeliggøres og de tekniske krav og procedurer til påvisning og identifikation

af skadegørerne opdateres, sådan at reglerne bringes i overensstemmelse med de internationale stan-

darder. Regeringen forholder sig således positivt til gennemførelsen af en revision og fastholdelse af

lovgivningen om kartoffelcystenematoder,

Ralstonia solanacearum, Clavibacter sepedonicus og

Synchytrium endobioticum.

Regeringen lægger i den forbindelse vægt på, at beskyttelsesniveauet op-

retholdes i form af disse nye gennemførelsesforordninger under plantesundhedsforordningen. Regerin-

gen agter på den baggrund at støtte forslagene.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.