EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 277: Samlenotat vedr. Rådets henstilling om decharge til Kommissionens budgetimplementering i 2020

Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del Bilag 277
Offentligt

Samlenotat

Samlenotat vedrørende Revisionsrettens årsberetning om

budgetgennemførelsen i 2020

KOM-dokument foreligger ikke.

Revideret notat

1. Resume

3. februar 2022

Revisionsretten præsenterede

på ECOFIN den 9. november 2021 sin årsberetning om EU’s

budgetgennemførelse for regnskabsåret 2020. Der skal nu udarbejdes en rådshenstilling til Eu-

ropa-Parlamentet, som ventes vedtaget i løbet af februar.

Revisionsretten skønner, at den mest sandsynlige fejlrate i betalingerne som helhed er 2,7 pct. i

2020, svarende til niveauet i 2019.

Revisionsretten giver for 14. år i træk en positiv erklæring vedrørende regnskabernes rigtighed, idet

EU's regnskab i al væsentlighed giver et retvisende billede af EU's finansielle stilling og af resul-

taterne af transaktioner og pengestrømme.

Med hensyn til underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, afgiver Revisionsret-

ten en positiv erklæring vedr. EU's egne indtægter og en negativ erklæring vedr. EU's udgifter.

Regeringen finder det tilfredsstillende, at Revisionsretten for 14. år i træk har kunnet give en po-

sitiv erklæring om regnskabernes rigtighed og dermed anser EU's regnskaber for at give et retvi-

sende billede af indtægter og udgifter samt EU's finansielle stilling.

Regeringen finder det grundlæggende utilfredsstillende, at Revisionsretten har været nødsaget til at

give en negativ erklæring for

EU’s udgifter

som helhed. Regeringen finder det meget vigtigt, at

problemer med fejlbehæftede betalinger adresseres tilstrækkeligt af Kommissionen og af medlems-

landene.

Revisionsretten har for andet år i træk udarbejdet en særskilt rapport om EU-budgettets perfor-

mance. Regeringen finder det positivt, at Revisionsretten med sin rapport om performancevurde-

ring har øget fokus på effektmåling og vurdering af resultatopnåelsen.

2. Baggrund

Ifølge Lissabon-traktatens artikel 319 meddeler Europa-Parlamentet Kommissio-

nen decharge for budgetgennemførelsen efter henstilling fra Rådet. Kommissionen

skal efterfølgende træffe passende foranstaltninger for at efterkomme bemærknin-

gerne i såvel Parlamentets afgørelse som Rådets henstilling om decharge.

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 277: Samlenotat vedr. Rådets henstilling om decharge til Kommissionens budgetimplementering i 2020

Side 2 af 12

Revisionsretten præsenterede på ECOFIN den 9. november 2021 sin årsberetning

om EU’s budgetgennemførelse for regnskabsåret 2020. Der skal nu udarbejdes en

rådshenstilling til Europa-Parlamentet, som ventes vedtaget i løbet af februar.

Revisionsrettens årsberetning og revisionserklæring

Revisionsrettens revisionserklæring bygger på revisionen af EU-budgettets indtæg-

ter og udgifter og afgives til Europa-Parlamentet og Rådet til brug for institutio-

nernes dechargebehandling, jf. også TEUF artikel 287, stk. 1. Erklæringen er to-

delt og hviler på Revisionsrettens kontrol af henholdsvis regnskabernes rigtighed

og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.

Fsva. regnskabernes rigtighed undersøger Revisionsretten, hvorvidt Kommissionen

har sikret anvendelsen af de korrekte regnskabsregler, og om Kommissionens for-

anstaltninger giver en rimelig sikkerhed for, at det endelige konsoliderede årsregn-

skab giver et retvisende billede af EU’s finanser.

Revisionsretten udtaler sig på den

baggrund om, hvorvidt EU’s endelige konsoliderede årsregnskab rapporterer pen-

gestrømme og finansielle resultater fuldstændigt og nøjagtigt, og om aktiverne og

passiverne er registreret korrekt ved årets udgang.

På baggrund af revisionen af de underliggende transaktioners lovlighed og formelle

rigtighed drager Revisionsretten dels en række generelle konklusioner om overvåg-

nings- og kontrolsystemernes effektivitet, og fastslår dels den mest sandsynlige fejl-

rate vedrørende samtlige indtægts- og udgiftstransaktioner fordelt på budgettets ho-

vedområder. Revisionsretten opererer med et acceptabelt fejlniveau

på 2 pct.

Revisionsrettens metode er baseret på en repræsentativ stikprøve fra en række med-

lemslande, men revisionen giver ikke en vurdering af forvaltningen i de enkelte

medlemslande. Stikprøven sikrer, at der indsamles et tilstrækkeligt revisionsbevis til,

at Revisionsretten kan udtale sig om, hvorvidt midlerne er modtaget og brugt i over-

ensstemmelse med fastlagte fællesskabs- og kontraktbestemmelser, og om midlerne

er beregnet korrekt og nøjagtigt. Bl.a. efterprøver revisionen, om transaktionerne

har fundet sted, om modtagerne var berettigede til at modtage støtten, og om de

anmeldte omkostninger og mængder var rigtige og støtteberettigede. Transaktio-

nerne eller betalingerne revideres helt ned til den endelige støttemodtager.

3. Formål og indhold

Det overordnede formål med Revisionsrettens årsberetning er at vurdere og give

erklæring til Europa-Parlamentet og Rådet om rigtigheden af EU's konsoliderede

regnskab og om transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed. Revisionsretten

agerer som den eksterne

revisor af EU’s finanser med henblik på at beskytte EU’s

finansielle interesse, navnlig ved at bidrage til at forbedre EU’s økonomiske forvalt-

ning.

Den estimerede fejlrate er baseret på de anslåede finansielle effekter af de fejl, der kan kvantificeres. Ud fra

dette beregnes fejlenes estimerede indvirkning på budgettet ved at ekstrapolere de kvantificerede fejl til brug

for fastlæggelsen af ”den mest sandsynlige fejlforekomst”.

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 277: Samlenotat vedr. Rådets henstilling om decharge til Kommissionens budgetimplementering i 2020

Side 3 af 12

Revisionsretten giver for 14. år i træk en

positiv erklæring

vedrørende regnskabernes

rigtighed, idet EU's regnskab i al væsentlighed giver et retvisende billede af EU's

finansielle stilling og af resultaterne af transaktioner og pengestrømme.

Med hensyn til underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, kon-

kluderer Retten følgende:

•

Retten afgiver en

positiv

erklæring vedr. EU's egne indtægter.

Retten afgiver en

negativ

erklæring vedr. EU's udgifter.

Herudover fremhæver Revisionsretten, at

•

betalinger under, samt underliggende transaktioner på administrationsom-

rådet og "2 - naturressourcer (direkte støtte)" findes at være

uden

væsent-

lige fejl, idet den estimerede fejlrate her er på under 2 pct.

betalinger, samt underliggende på de øvrige udgiftsområder findes at have

en estimeret fejlrate

over

væsentlighedstærsklen, dvs. højere end 2 pct.

Revisionsretten påpeger, at skønnet over fejlforekomsten i EU-budgettet ikke er en

måling af svig, ineffektivitet eller spild. Det er et skøn over, hvor mange af midlerne

der ikke burde have været udbetalt, fordi de ikke blev anvendt i overensstemmelse

med de gældende regler og bestemmelser. Svig derimod er forsætlig vildledning for

vindings skyld. Sager, hvor der er mistanke om svig indberettes til OLAF, Det Eu-

ropæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, som i fornødent omfang efterforsker og

følger op på sagerne. Revisionsretten oplyste, at den i 2020 sendte 6 sager til OLAF

med mistanke om svig på grundlag af 728 reviderede transaktioner. I 2019 var det

ifølge Revisionsretten 9 sådanne sager.

Retten skønner på baggrund af revisionen, at den mest sandsynlige fejlrate som

helhed ligger på 2,7 pct. i 2020. Der er tale om samme fejlrate som i 2019, hvor den

anslåede fejlforekomst ligeledes lå på 2,7 pct.

jf. figur 1.

Figur 1

Revisionsrettens skøn vedr. den mest sandsynlige fejlforekomst for EU-budgettet som helhed

(2007-2020)

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 277: Samlenotat vedr. Rådets henstilling om decharge til Kommissionens budgetimplementering i 2020

Side 4 af 12

Pct.

10,0%

9,0%

8,0%

7,0%

6,0%

5,0%

5,2%

3,7%

3,9%

4,8%

3,3%

4,5% 4,4%

3,8%

3,1%

2,4%

2,6% 2,7%

2,7%

6,9%

4,0%

3,0%

2,0%

1,0%

0,0%

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Øvre fejlgrænse

Mest sandsynlige fejlforekomst

Nedre fejlgrænse

Kilde: Årsberetning om budgetgennemførelsen 2019

Niveauet for fejl ligger generelt lavere de seneste år relativt til tidligere år. Det af-

spejler en overordnet forbedring i forvaltningen af EU's midler, hvor medvir-

kende faktorer bl.a. har været overvågnings- og kontrolforanstaltninger samt re-

gelforenkling.

Igen i år peger Revisionsretten på en klar sammenhæng mellem måden udgifter af-

holdes på og risikoen for fejlforekomster. Revisionsretten har skelnet mellem om-

råder, hvor der vurderes at være høj og lav risiko i forhold til lovlighed og formel

rigtighed. Områder med

høj risiko

er hovedsaligt godtgørelsesordninger, hvor EU

godtgør støtteberettigede omkostninger til en støttemodtager på baggrund af en

udgiftsanmeldelse. Områder med

lav risiko

er hovedsaligt rettighedsordninger,

hvor der ikke godtgøres bestemte udgifter, men midlerne udbetales, når visse be-

tingelser er opfyldt.

Fejlforekomsten for udgifter med høj risiko estimeres i 2020 at udgøre 4 pct. mod

4,9 pct. i 2019. Samtidig er andelen af udgifter med høj risiko imidlertid steget fra

53 pct. i 2019 til 59 pct. i 2020. På den baggrund vurderer Revisionsretten, at virk-

ningen af de konstaterede fejl i udgifterne for 2020 både er væsentlige og gennem-

gribende. Dette angives at være grundlaget for den

negative erklæring

om udgifternes

lovlighed og formelle rigtighed.

Figur 2 viser den procentvise fordeling af udgifter med høj risiko fordelt på ud-

giftsområderne

i EU’s flerårige finansielle ramme for 2014-2020

for 2020.

Figur 2

Udgifter med høj risiko fordelt på udgiftsområder

i EU’s flerårige finansielle ramme for 2014-2020,

2020

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 277: Samlenotat vedr. Rådets henstilling om decharge til Kommissionens budgetimplementering i 2020

Side 5 af 12

12%

1a - Konkurrenceevne

21%

1b - Samhørighed

2 - Naturresourcer

4 - Et globalt Europa

Andet

56%

Kilde: Årsberetning om budgetgennemførelsen 2019

Figur 3 viser de mest hyppige fejltyper i høj risiko konstateret af Revisionsretten

samt angiver deres bidrag til den samlede anslåede fejlforekomst.

Figur 2

Fejltypers andel i den samlede estimerede fejlforekomst for udgifter med høj risiko, 2016-2020

2016

2017

Ikke-støtteberettigede omkostninger i omkostningsanmeldelser

20%

Ikke-støtteberettigede projekter/aktiviteter eller støttemodtagere

21%

Betalinger uden dokumentation

2018

10%

2019

2020

20%

30%

40%

39%

40%

32%

29%

34%

50%

60%

53%

45%

61%

11%

18%

16%

20%

19%

Fejl begået af Kommissionen og af formidlingsorganer

Alvorlige fejl i forbindelse med offentlige indkøb

Kilde: Årsberetning om budgetgennemførelsen 2020

Det største bidrag til den samlede anslåede fejlforekomst for udgifter i høj risiko

kommer fra udgifter, der ikke opfylder de nødvendige betingelser for at blive god-

kendt under EU-finansierede projekter (ikke-støtteberettigede omkostninger i om-

kostningsanmeldelser). Disse udgør 45 pct. af den samlede anslåede fejlforekomst i

2020. To andre bidrag til den samlede fejlforekomst kommer fra ikke-støtteberetti-

gede projekter/aktiviteter eller støttemodtagere (21 pct.) og alvorlige fejl i forbin-

delse med offentligt indkøb (19 pct.). Fejlraterne varierer ligeledes i høj grad på

tværs af udgiftskategorierne. Revisionsretten konstaterer, at de højeste fejlrater er

inden for udgiftskategorierne 1a

– ”konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse”

(3,9 pct.) og udgiftskategori 1b

–”økonomisk, social og territorial samhørighed”

(3,5

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 277: Samlenotat vedr. Rådets henstilling om decharge til Kommissionens budgetimplementering i 2020

Side 6 af 12

pct.). Herudover ligger udgiftskategori 2

– ”naturressourcer” (2

pct.) samlet set tæt

på væsentlighedsgrænsen på 2 pct.

Figur 4

Den anslåede fejlforekomst på udgiftsområderne, 2014-2020 (pct.)

Pct.

6,0

5,0

4,0

3,0

2,0

1,0

0,0

Total

1a - Konkurrenceevne for

vækst og beskæftigelse

1b - Økonomisk, social og

territorial samhørighed

2 - Naturressourcer

5,6

5,7

5,2

4,8

4,4

3,8

3,1

2,6 2,7 2,7

2,0

4,4

4,1 4,2

4,0 3,9

5,0

4,4

3,5

3,0

3,6

2,9

2,5

2,4

1,9 2,0

2,4

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Anm.:Revisionsretten har ikke specificeret fejlraten for udgiftsområde 3 - sikkerhed og medborgerskab, 4

–

globalt

Europa, 5

–

administration eller de særlige fleksibilitetsinstrumenter.

Kilde: Årsberetning om budgetgennemførelsen 2020.

Uddybende om de enkelte udgiftsområder

–

Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

Dette udgiftsområde forvaltes hovedsageligt direkte af Kommissionen. Forsk-

nings- og innovationsprogrammerne samt uddannelse, ungdom og idræt udgjorde

størstedelen af budgetkategorien i 2020.

Hovedparten af fejl inden for dette område vedrørte ikke-støtteberettigede om-

kostninger, såsom personaleomkostninger, der var sat for højt, ukorrekt anmeldte

omkostninger til underleverandører eller omkostninger, der ikke var afholdt.

Udfordringer vedrørende omkostninger til underleverandører omhandlede pri-

mært støttemodtagere, der ikke var klar over, at direkte personaleomkostninger og

omkostninger til eksterne konsulenter behandles forskelligt under EU-finansie-

rede programmer. Risikoen for denne type fejl var særligt udpræget hos SMV'er.

Revisionsretten anbefaler på baggrund af den gennemførte revision, at Kommissi-

onen udvider regnskabsattester til også at omfatte kategorier af enhedsomkostnin-

ger under det nye rammeprogram for forskning, Horisont Europa, foretager en

periodisk gennemgang af hovedårsagerne til fejl i regnskabet, giver vejledning til

komplekse spørgsmål vedrørende Horisont 2020 og afhjælper svaghederne i me-

toderne til stikprøvetagning af omkostningsanmeldelser.

–

Økonomisk, social og territorial samhørighed

Udgiftsområdet består af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørig-

hedsfonden og Den Europæiske Socialfond samt andre ordninger. Hovedparten

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 277: Samlenotat vedr. Rådets henstilling om decharge til Kommissionens budgetimplementering i 2020

Side 7 af 12

af udgifterne afholdes under delt forvaltning mellem Kommissionen og medlems-

landene.

Revisionsretten fremhæver ikke-støtteberettigede projekter og omkostninger, over-

trædelser af regler for det indre marked og manglende dokumentation som centrale

kilder til fejl. Revisionsretten understreger, at antallet og effekten af de opdagede

fejl viser, at den eksisterende kontrol ikke i tilstrækkelig grad modvirker den høje

risiko for fejl på dette område. Dette gjorde sig især gældende for forvaltningsmyn-

digheder og bemyndigede organer.

Revisionsretten anbefaler, at Kommissionen tilskynder revisionsmyndigheder at til-

føje specifikke spørgsmål om risici for svig til tjeklister og dokumenter, samt doku-

menterer skridt, der bliver taget for at modvirke risici konstateret under en revision.

Yderligere anbefaler Revisionsretten, at Kommissionen anmoder medlemslande

om tilstrækkelige oplysninger om konklusioner og opfølgning ved operationer, hvor

lande har udeladt beløb fra regnskabet på grund af en løbende vurdering.

–

Naturressourcer

Udgifterne til den fælles landbrugspolitik, den fælles fiskeripolitik og miljø- og kli-

maforanstaltninger er dækket af dette udgiftsområde. Den fælles landbrugspolitik

tegner sig for 97 pct. af udgifterne. Kommissionen deler forvaltningen af den fæl-

les landbrugspolitik med medlemslandene.

Revisionsretten konstaterer, at fejlforekomsten på området ligger tæt på væsentlig-

hedstærsklen, samt at der ikke er en væsentlig fejlforekomst i de direkte betalinger,

som hovedsaligt er baseret på landbrugernes angivne landbrugsareal. Revisionsret-

ten konstaterer derimod, at udgifter til landdistrikter, markedsforanstaltninger, fi-

skeri, miljø og klima i højere grad er behæftet med fejl. Disse udgifter udgør 31 pct.

af udgifterne under budgetkategorien.

–

Sikkerhed og medborgerskab

Udgiftskategorien omfatter udgifter til grænsekontrol og sikkerhed, herunder

Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed samt en

række agenturer (herunder Frontex).

Revisionsretten konkluderer, at der ikke blev revideret et tilstrækkeligt antal trans-

aktioner til at kunne anslå en fejlrate på dette område. Dog var der tilfælde af mang-

lende overholdelse af de retlige og finansielle bestemmelser samt tilfælde med trans-

aktioner med kvantificerbare fejl.

Revisionsretten anbefaler, at Kommissionen nøje kontrollerer støtteberettigelsen

af de omkostninger, støttemodtagere under ESI-foranstaltninger, anmelder. Lige-

ledes bør Kommissionen yde vejledning til de myndigheder i medlemslande, der

er ansvarlige for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og Fonden for Intern

Sikkerhed om hvordan tjenesternes fuldstændighed og kvalitet dokumenteres, når

finansiering er baseret på standardenhedsomkostninger.

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 277: Samlenotat vedr. Rådets henstilling om decharge til Kommissionens budgetimplementering i 2020

Side 8 af 12

–

Globalt Europa

Dette udgiftsområde dækker udgifter til alle eksterne foranstaltninger, der finan-

sieres over EU budgettet (med undtagelse af de europæiske udviklingsfonde). Be-

talingerne udbetales via en række forskellige instrumenter og støtteordninger, så-

som kontrakter, tilskud, lånegarantier og finansiel bistand, budgetstøtte og andre

former for budgettilskud.

Revisionsretten bemærker, at nogle internationale organisationer kun gav begræn-

set adgang til dokumenter eller satte spørgsmålstegn ved Revisionsrettens mandat.

Revisionsretten anbefaler, at Kommissionen tager skridt til at internationale orga-

nisationer giver Revisionsretten komplet, ubegrænset og rettidig adgang til de do-

kumenter, der er nødvendige for at denne kan udføre sine opgaver i overensstem-

melse med TEUF.

Derudover anbefaler Revisionsretten, at Kommissionen etablerer en procedure

med henblik at sikre at partnerorganisationer baserer deres fordeling af delte om-

kostninger på faktisk afholdte afgifter og at der indføres forpligtelser om, at Kom-

missionen skal underrettes om tilfælde med mistanke om svig mod EU-budgettet,

af kontrahenten, der er ansvarlig for undersøgelsen af restfejlfrekvensen.

–

Administration

Udgiftskategorien

administration omfatter udgifterne i EU’s institutioner og andre

organer, herunder fx Kommissionen og Europa-Parlamentet. Revisionsretten

oplyser, at området som i forudgående år er uden væsentlig fejlforekomst. Der

blev ikke fundet nogen specifikke forhold med hensyn til Rådet, Domstolen, Det

Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Det Europæiske Regionsudvalg, Den

Europæiske Ombudsmand, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse

og EU-Udenrigstjenesten.

Revisionsretten anbefaler, at Europa-parlamentet indfører nødvendige ændringer

for at sikre, at der kun betales dagpenge til de medlemmer, der er berettiget.

Revisionsretten anbefaler, at Kommissionen styrker overenstemmelses-kontrollen

af de ansattes erklæringer om tillæg, som er modtaget fra andre kilder, og øger de

ansattes bevidsthed om dette.

Opnåelse af resultater med EU-budgettet

Revisionsretten præsenterede d. 15. november 2021 en særskilt rapport om EU-

budgettets performance ved udgangen af 2020. Det er andet år i træk, at en sådan

særskilt rapport præsenteres. Rapporten skal ses som en del af Revisionsrettens års-

beretning om gennemførslen af EU-budgettet for 2020, og er et led i Revisionsret-

tens øgede fokus på performancevurdering i de seneste år.

Revisionsretten konkluderer overordnet, at retningslinjerne for bedre regulering

hjælper Kommissionen med at identificere læringspunkter fra tidligere implemen-

tering af politik og programmer samt anvende disse til at forbedre fremtidig per-

formance. Ligeledes konkluderes, at Kommissionen har efterlevet princippet om

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 277: Samlenotat vedr. Rådets henstilling om decharge til Kommissionens budgetimplementering i 2020

Side 9 af 12

forudgående analyser i de fleste reviderede lovgivningsprocedurer, men at Kom-

missionen ikke havde gennemført en konsekvensanalyse forud for reguleringen

om fælles bestemmelser, der fastsætter de fælles regler for udmøntningen af en

række EU-fonde under delt forvaltning. Derudover bemærker Revisionsretten, at

der generelt er behov for yderligere data på en række områder, idet det nuværende

grundlag og rapportering fra Kommissionen vanskeliggør evaluering.

Revisionsretten fokuserer i sin rapport på udvalgte udgiftsprogrammer under de

fem udgiftsområder. Konklusioner om udvalgte udgiftsprogrammer fremgår ne-

denfor:

Erasmus+ vurderes at levere EU-merværdi. Programmet samler forgænger-pro-

grammerne under en paraply og forsimpler ved at samle og skabe mere sammen-

hæng. Dog er der stadig forbedringspotentialer, fx fsva. it-systemer, forsimpling af

ansøgningsprocedurer og ligestilling mellem kønnene.

For Den Europæiske Socialfond fandt Revisionsretten, at denne bidrager til bære-

dygtig og inkluderende vækst i Europa. Revisionsretten bemærker at det på bag-

grund af manglende data er svært at konkludere på Den Europæiske Socialfonds

reelle performance for 2014-2020-perioden.

Revisionsretten vurderer ift. den Europæiske Hav- og Fiskerifond, at EU's fisker-

flåde generelt er profitabel og at bæredygtigt fiskeri er gavnligt for fiskere. Til gen-

gæld er fremme af akvakultur mindre udviklet. Derudover påpeger Revisionsretten,

at det er usandsynligt, at mål for bevaringsstatus af alle fiskearter var opnået i 2020.

Revisionsretten finder det vanskeligt at vurdere om fonden for intern sikkerhed

reelt bidrager til sikkerhed i EU. Derudover fandt Revisionsretten en høj grad af

variation i medlemslandes absorption af EU-midler, idet forsinkelser bl.a. ses at

skyldes Covid-19-pandemien.

Fsva. førtiltrædelsesbistand fandt Revisionsretten, at kun fem ud af 19 målindika-

torer forventes at blive nået. Programmet selv, har dog ifølge Retten bidraget til

modernisering af landbrug i landlige udviklingssektorer og justering af modtageres

regelsæt hen mod EU-regelsæt.

4. Europa-Parlamentet udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.

5. Nærhedsprincippet

Dechargeproceduren vedrørende Kommissionens gennemførelse af EU-budgettet

foretages på EU-niveau. Regeringen skønner derfor, at sagen er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 277: Samlenotat vedr. Rådets henstilling om decharge til Kommissionens budgetimplementering i 2020

Side 10 af 12

7. Konsekvenser

Rådets behandling af årsberetningen har i sig selv ingen lovgivningsmæssige eller

økonomiske konsekvenser og ej heller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Rigsrevisionen er som national revisionsinstitution samarbejdspartner for Revisi-

onsretten jf. Lissabon-traktatens artikel 287, stk. 3. Dette indebærer, at Rigsrevisio-

nen altid deltager ved Revisionsrettens revisionsbesøg i Danmark, ligesom al korre-

spondance med Retten herom foregår gennem Rigsrevisionen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger/forhandlingssituationen

Der er et generelt ønske i Rådet om at se en nedbringelse af fejlraten, ligesom der

er generel enighed om, at EU-budgettet skal skabe resultater. Der er imidlertid for-

skellige opfattelser af, hvor positivt et billede, der med Revisionserklæringen for

EU’s budgetgennemførsel for 2020 er grundlag for at tegne, og dermed forskellige

opfattelser af den rette overordnede tone i henstillingen samt hvilke midler, der skal

tages i brug for at nedbringe fejlraten.

Det er generelt blevet modtaget negativt, at fejlraten fortsat er over væsentligheds-

tærsklen på 2 pct.

En større gruppe lande ønsker, at henstillingen skal give udtryk for, at den afvisende

erklæring skyldes den store andel af budgettet, der udgøres af såkaldte høj-risiko-

udgifter, som er særlig eksponerede for fejl grundet kompleksiteten i regelsættet.

Disse lande finder, at den afvisende erklæring ikke er tegn på en forværring, hvilket

understreges med at den samlede fejlrate er enslydende foregående år. Omvendt

ønskes fra denne gruppe fokus på, at fejlraten under såvel budgetkategori 1b (øko-

nomisk, social og territorial samhørighed) er reduceret.

En række lande i Rådet arbejder derimod sammen med Danmark for, at Rådets

henstilling i stedet tydeligt afspejler, at Rådet finder Revisionsrettens afvisende er-

klæring vedr. udbetalingerne såvel som en fejlrate over væsentlighedsgrænsen dybt

beklagelig og et tegn på , at der ikke er sket en forbedring af den formelle rigtighed

og lovlighed af EU’s udbetalinger ift. det

foregående års revionserklæring.

Herudover er der forskellige opfattelser af, hvordan Revisionsrettens rapport om

EU-budgettets performance skal håndteres. En række lande, herunder Danmark,

arbejder for, at Revisionsrettens rapport om performance behandles som en inte-

greret del af dechargeproceduren, idet EU-budgettets resultater ses som essentielle

i vurderingen af budgetforvaltningen. Konkret arbejdes der bl.a. på, at det fremgår

tydeligt, hvis Revisionsretten vurderer at et program har problemer med at levere

på de ønskede parametre. Andre lande ønsker derimod, at performance-rapporten

behandles særskilt fra den årlige revision.

Henstillingen forventes vedtaget med et kvalificeret flertal.

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 277: Samlenotat vedr. Rådets henstilling om decharge til Kommissionens budgetimplementering i 2020

Side 11 af 12

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det tilfredsstillende, at Revisionsretten for 14. år i træk har kunnet

give en positiv erklæring om regnskabernes rigtighed og dermed anser EU's regn-

skaber for at give et retvisende billede af indtægter og udgifter samt EU's finansielle

stilling.

Regeringen finder det utilfredsstillende, at den overordnede fejlrate fortsat er på 2,7

pct. i 2020, hvilket er over væsentlighedstærsklen på 2 pct. Regeringen finder det

derfor vigtigt, at problemer med fejlbehæftede betalinger adresseres tilstrækkeligt af

Kommissionen og medlemslandene, således at Revisionsretten fremadrettet kan

give en positiv revisionserklæring samt at denne bliver med så få forbehold som

muligt. Det vil kræve, at Kommissionen og medlemslandene får større fokus på de

udgiftsområder, der generelt er fejlbehæftede, og i særdeleshed når disse udgifter

vokser i både absolut størrelse og som andel af Revisionsrettens revisionspopula-

tion. Regeringen finder det derfor vigtigt, at der fokuseres på årsagerne til komplek-

siteten, og at der arbejdes hen imod enklere regler, som vil lette administrationen

for både myndigheder og støttemodtagere.

Regeringen finder det tilfredsstillende, at Revisionsretten har afgivet en positiv er-

klæring om transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed vedrørende

EU’s

egne

indtægter.

Regeringen finder det meget utilfredsstillende, at Revisionsretten har været nødsa-

get til at afgive en negativ erklæring for betalingerne som helhed. Regeringen vil

fortsætte arbejdet for, at der fra Kommissionen og medlemslandenes side vil være

stigende fokus på fejl og svig både i forbindelse med det ordinære EU-budget og i

den finansielle støtte, der ydes via genopretningsfaciliteten.

Regeringen anerkender, at forvaltningen og kontrollen med EU-budgettet er en me-

get kompliceret opgave. Regeringen finder det dog ikke tilfredsstillende, at der for

udgiftsområderne "1a-konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse", "1b - økono-

misk, social og territorial samhørighed og "2 - naturressourcer (markedsordninger,

udvikling af landdistrikter, miljø, klimaindsats og

fiskeri)”,

er estimeret en fejlrate

over væsentlighedstærsklen på 2 pct.

Det er derfor ligeledes en central prioritet for regeringen, at der fokuseres på de

bagvedliggende årsager til kompleksiteten, og at der arbejdes hen imod enklere reg-

ler, som vil lette administrationen for både myndigheder og støttemodtagere. Her-

udover finder regeringen det vigtigt at adressere primære kilder til uopdagede fejl

ved at fremme nødvendige foranstaltninger i samarbejde med forvaltningsmyndig-

hederne.

Det er fortsat regeringens holdning, at krav om stadig mere kontrol skal stå mål

med øgede administrative byrder og den finansielle risiko for EU-budgettet.

Regeringen finder det positivt, at Revisionsretten med sin rapport om performan-

cevurdering har øget fokus på effektmåling og vurdering af resultatopnåelsen. Det

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 277: Samlenotat vedr. Rådets henstilling om decharge til Kommissionens budgetimplementering i 2020

Side 12 af 12

er væsentligt for at sikre, at EU’s budget prioriteres til områder med reel EU-mer-

værdi. Regeringen finder det dog samtidigt vigtigt, at en øget performancevurdering

skal stå mål med den administrative byrde forbundet hermed, samt at det ikke ud-

vander Revisionsrettens fokus på kerneopgaven om at vurdere og give erklæring

om rigtigheden af EU's konsoliderede regnskab og om transaktionernes lovlighed

og formelle rigtighed.

Regeringen finder det vigtigt, at danske interesser, og kerneallieredes interesser er

tilstrækkeligt afspejlet i henstillingen. Regeringen forventer med udgangspunkt i Rå-

dets udkast til en henstilling, at disse synspunkter i vid udstrækning vil være afspejlet

i Rådets endelige henstilling.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering d. 4. november

2021.