EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 280: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/2-22

Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del Bilag 280
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 E-mail:

[email protected]

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

4. februar 2022

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i

retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af

generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske

regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom.

Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-156/21 og

C-157/21

Titel og kort sagsresumé

Ungarn mod Europa-Parlamentet og Rådet samt Polen mod

Europa-Parlamentet og Rådet

Emne:

Retsstatsmekamisnem

Påstande, C-156/21:

Sagsøgerens påstande

—

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom)

2020/2092 af 16. december 2020 om en generel ordning med

konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget (1) annulleres.

—

Subsidiært annulleres følgende bestemmelser i forordning

2020/2092:

—

Artikel 4, stk. 1.

—

Artikel 4, stk. 2, litra h

—

Artikel 5, stk. 2.

—

artikel 5, stk. 3, tredje punktum.

—

Artikel 5, stk. 3, sidste punktum.

—

Artikel 6, stk. 3 og 8.

—

Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes

at betale sagsomkostningerne

Påstande, C-157/21:

—

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom)

2020/2092 af 16. december 2020 om en generel ordning med

konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget (1) annulleres i sin

helhed.

—

Parlamentet og Rådet tilpligtes

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Forsvarsministeriet

Proces-

skridt

Dom

Dato

16.02.22

C-459/20

Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid

Emne:

Afledt opholdsret for tredjelandsstatsborgere (forælder-barn-relationen)

Spørgsmål:

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

23.02.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 280: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/2-22

C-451/20

I. Skal artikel 20 TEUF fortolkes således, at den er til hinder for, at en

tredjelandsstatsborger, der forsørger sit mindreårige barn, der er EU-

borger, nægtes ret til ophold i den medlemsstat, hvor den mindreårige er

statsborger, når den mindreårige EU-borger i relation til

tredjelandsstatsborgeren befinder sig i et faktisk afhængighedsforhold,

og den mindreårige EU-borger befinder sig uden for medlemsstatens

eller EU’s område og aldrig har befundet sig på EU’s område, hvorved

den mindreårige EU-borger faktisk

nægtes adgang til EU’s område?

II.

(a) Skal (mindreårige) EU-borgere have en interesse i at udøve de

rettigheder, de har på grundlag af EU-borgerskabet, eller skal de

godtgøre en sådan interesse?

(b) Kan det i denne forbindelse spille en rolle, at mindreårige EU-borgere

som regel ikke selvstændigt kan gøre rettigheder gældende og ikke selv

kan bestemme deres opholdssted, men i så henseende er afhængige af

deres forældre, og at dette kan medføre, at der på vegne af en mindreårig

EU-borger gøres krav på, at denne udøver sine rettigheder som EU-

borger, mens dette måske er i strid med andre hensyn som omhandlet i

blandt andet Chavez-Vilchez-dommen?

med hindringer, eller at den medlemsstat, i hvilken den (mindreårige) har

statsborgerskab, selv er omfattet af en positiv forpligtelse til at muliggøre

udøvelse af disse rettigheder?

III.

(a) Skal der ved bedømmelsen af, om der er tale om et

afhængighedsforhold som omhandlet i punkt I, lægges afgørende vægt

på det spørgsmål, om forælderen, tredjelandsstatsborgeren, før sin

ansøgning om opholdsret eller før afgørelsen om afslag på opholdsret

blev truffet eller før det tidspunkt, hvor en national retsinstans skal træffe

afgørelse i en på grund af dette afslag indledt juridisk procedure, varetog

den daglige omsorg for den mindreårige EU-borger, eller om der findes

andre, som tidligere har påtaget sig denne omsorg og/eller kan fortsætte

hermed?

(b) Kan det herved kræves, at den mindreårige EU-borger, for at denne

faktisk kan udøve sine rettigheder som EU-borger,

flytter til EU’s

område til sin anden forælder, der er EU-borger, men som muligvis ikke

længere har forældremyndigheden over den mindreårige?

har forældremyndigheden og/eller ikke båret den retlige, økonomiske og

følelsesmæssige forsørgelse og ikke er beredt til at påtage sin denne

forsørgelse af den mindreårige?

(d) Såfremt det fastslås, at forælderen, tredjelandsstatsborgeren, alene har

forældremyndigheden over den mindreårige EU-borger, betyder dette

da, at spørgsmålet om den retlige, økonomiske og/eller følelsesmæssige

forsørgelse, skal tillægges mindre vægt?

Airhelp

Emne:

Kompensation ifm. rejser, der starter og slutter uden for EU

Spørgsmål:

[1] Skal artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om

kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og

ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning

(EØF) nr. 295/91 fortolkes således, at forordningen også finder

anvendelse på en flyforbindelse, som er reserveret samlet og består af to

delflyvninger, som skal gennemføres af det samme EF-luftfartsselskab,

når både afgangsstedet for den første delflyvning og ankomststedet for

den anden delflyvning ligger i et tredjeland, og kun ankomststedet for

den første delflyvning og afgangsstedet for den anden delflyvning ligger

på en medlemsstats område?

[2] Skal artikel 5, stk. 1, litra c), nr. iii), i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles

bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved

boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om

ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 fortolkes således, at

passageren også har ret til kompensation i henhold til forordningens

artikel 7, stk. 1, når han med den alternative transportmulighed, som han

blev tilbudt, ganske vist ville være ankommet til det endelige

bestemmelsessted mindre end to timer efter det planlagte

ankomsttidspunkt for den annullerede flyvning, men faktisk ikke

ankommer inden for denne tidsramme?

Til orientering:

Social- og Ældreministeriet

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Transportministeriet

Trafik- og Byggestyrelsen

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Dom

24.02.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 280: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/2-22

C-99/21 P

Danske Slagtermestre mod Kommissionen (appel af T-486/18)

Emne:

Spørgsmål søgsmålskompetence samt evt. om statsstøtte eller ej ved

ændring af de danske betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber.

Påstande:

—

Europa-Kommissionens afgørelse af 19. april 2018 i statsstøttesag

SA.37433(2017/FC) notificeret under dokument nr. C(2018) 2259

annulleres,

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Erhvervsministeriet

Energistyrelsen

Til Orientering:

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

24.02.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 280: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/2-22

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Forkortelser i sagstypekolonnen:

O-sag = Sagen følges til orientering

F-sag = Sagen følges med henblik på eventuel afgivelse af mundtligt indlæg

Sagsnr.

T-740/18

Titel og kort sagsresumé

Taminco og Arysta LifeScience Great Britain mod

Kommissionen

Påstande:

—

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1500

af 9. oktober 2018 om ikke at forny godkendelsen af aktivstoffet

thiram og om forbud mod anvendelse og salg af frø, som er

behandlet med plantebeskyttelsesmidler, der indeholder thiram

(1), annulleres, og vurderingen af det omhandlede aktivstof

henvises til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA)

og Kommissionen, som fornødent.

—

Udløbsdatoen for

godkendelsen af det omhandlede aktivstof udskydes for at gøre

det muligt at foretage en fornyet vurdering.

—

Subsidiært

annulleres den anfægtede forordning delvist, for så vidt som den

forbyder fornyelse af det omhandlede aktivstof med hensyn til

behandling af frø.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

AMVAC Netherlands mod Kommissionen

Påstande:

—Kommissionens

gennemførelsesforordning (EU) 2019/344 af

28. februar 2019 annulleres.

—Europa-Kommissionen

tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Minister for Agriculture Food and the Marine og Sea

Fisheries Protection Authority

Spørgsmål:

1) Er en medlemsstats centrale kontrolmyndighed ved meddelelse

og certificering over for Europa-Kommissionen i henhold til

kontrolforordningens artikel 33, stk. 2, litra a), og artikel 34,

begrænset til at meddele dataene om fangst på en bestemt

fiskeplads, som fiskere har registreret i henhold til forordningens

artikel 14 og 15, når den centrale kontrolmyndighed med god

grund er af den opfattelse, at de registrerede data er aldeles

upålidelige, eller kan den anvende rimelige, videnskabeligt gyldige

metoder til at behandle og certificere de registrerede data for at

opnå mere korrekte fangsttal til meddelelse over for Europa-

Kommissionen?

2) Kan myndigheden i tilfælde, hvor den med rimelig grund finder

dette godtgjort, lovligt anvende andre datastrømme som f.eks.

fiskerilicenser, fiskeritilladelser, fartøjsovervågningssystemer,

landingsopgørelser, salgsnotaer og transportdokumenter?

Bezirkshauptmannschaft Hartberg-Fürstenfeld et

Österreichische Gesundheitskasse

Spørgsmål:

1. Skal artikel 6 i EMRK og artikel 41, stk. 1, og artikel 47, stk. 2, i

chartret om grundlæggende rettigheder [(herefter »chartret«)]

fortolkes således, at de er til hinder for en national bestemmelse,

som inden for rammerne af en administrativ straffesag fastsætter

en obligatorisk forældelsesfrist på fem år i forbindelse med et

uagtsomhedsdelikt?

HR Rail

Spørgsmål:

Skal artikel 5 i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000

Interessent

Miljøministeriet

Sags-

type

O-sag

Proces

-skridt

Dom

Dato

09.02.22

T-317/19

Miljøministeriet

O-sag

Dom

09.02.22

C-564/20

Søfartsstyrelsen

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

Dom

10.02.22

C-219/20

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

Dom

10.02.22

C-485/20

Miljøministeriet

Beskæftigelsesministeriet

O-sag

Dom

10.02.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 280: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/2-22

om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn

til beskæftigelse og erhverv fortolkes således, at en arbejdsgiver er

forpligtet til at anvise en person, der på grund af sit handicap ikke

længere er i stand til at udføre de væsentlige funktioner i

forbindelse med den stilling, hvori personen er ansat, en anden

stilling, som denne person har de krævede kompetencer, den

krævede egnethed og den krævede disponibilitet til at bestride, når

en sådan foranstaltning ikke udgør en uforholdsmæssig stor byrde

for arbejdsgiveren?

C-564/20

Minister for Agriculture Food and the Marine et Sea

Fisheries Protection Authority

Spørgsmål:

1) Er en medlemsstats centrale kontrolmyndighed ved meddelelse

og certificering over for Europa-Kommissionen i henhold til

kontrolforordningens artikel 33, stk. 2, litra a), og artikel 34,

begrænset til at meddele dataene om fangst på en bestemt

fiskeplads, som fiskere har registreret i henhold til forordningens

artikel 14 og 15, når den centrale kontrolmyndighed med god

grund er af den opfattelse, at de registrerede data er aldeles

upålidelige, eller kan den anvende rimelige, videnskabeligt gyldige

metoder til at behandle og certificere de registrerede data for at

opnå mere korrekte fangsttal til meddelelse over for Europa-

Kommissionen?

2) Kan myndigheden i tilfælde, hvor den med rimelig grund finder

dette godtgjort, lovligt anvende andre datastrømme som f.eks.

fiskerilicenser, fiskeritilladelser, fartøjsovervågningssystemer

C-160/20

Stichting Rookpreventie Jeugd e.a.

Spørgsmål

Er den i direktivets artikel 4, stk. 1, beskrevne målemetode, der

beror på ISO-standarder, der ikke er frit tilgængelige, i

overensstemmelse med artikel 297, stk. 1, TEUF (og forordning

(EU) nr. 216/2012013) og det til grund herfor liggende

gennemsigtighedsprincip?

Spørgsmål 2: Skal ISO-standarderne 4387, 10315, 8454 og 8243,

som der henvises til i direktivets artikel 4, stk. 1, fortolkes og

anvendes således, at ved fortolkningen og anvendelsen af

direktivets artikel 4, stk. 1, skal emissionsindholdet af tjære, nikotin

og kulilte ikke kun måles (og kontrolleres) efter den foreskrevne

metode, men emissionsindholdet kan eller skal også på anden vis

og med anden intensitet måles (og kontrolleres)?

Spørgsmål 3a: Er direktivets artikel 4, stk. 1, i strid med direktivets

udgangspunkter og dets artikel 4, stk. 2, og med artikel 5, stk. 3, i

WHO’s

rammekonvention

tobakskontrol,

fordi

tobaksindustrien har medvirket ved fastsættelsen af de ISO-

standarder, der nævnes i direktivets artikel 4, stk.1? Spørgsmål 3b:

Er direktivets artikel 4, stk. 1, i strid med direktivets

udgangspunkter, med artikel 114, stk. 3, TEUF, med rækkevidden

af WHO’s rammekonvention om tobakskontrol og med chartrets

artikel 24 og 35 i, fordi der ved den heri foreskrevne målemetode

ikke måles emissionsindholdet for filtercigaretter ved den tilsigtede

brug, da der med denne metode ikke tages hensyn til virkningen af

ventilationshuller i filtret, som ved den tilsigtede brug stort set

lukkes af rygerens læber og fingre?

Spørgsmål 4a: Hvilken alternativ målemetode (og kontrolmetode)

kan eller skal anvendes, såfremt Domstolen:

- besvarer spørgsmål 1 benægtende?

- besvarer spørgsmål 2 bekræftende?

- besvarer spørgsmål 3a og/eller spørgsmål 3b bekræftende?

Spørgsmål 4b: Såfremt Domstolen ikke kan afgive en besvarelse af

spørgsmål

4a: Hvis der midlertidigt ikke findes nogen målemetode, foreligger

der da en

situation som omhandlet i direktivets artikel 24, stk. 3?

Bund Naturschutz in Bayern

Spørgsmål:

Sundhedsministeriet

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

Søfartsstyrelsen

O-sag

Dom

10.02.22

O-sag

Dom

22.02.22

C-300/20

Miljøministeriet

Transportministeriet

O-sag

Dom

22.02.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 280: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/2-22

C-483/20

C-14/21 og

C-15/21

1) Skal artikel 3, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte

planers og programmers indvirkning på miljøet (EFT 2001, L 197,

s. 30) fortolkes således, at der allerede fastsættes en ramme for

fremtidige anlægstilladelser til de projekter, der er opført i bilag I

og II til direktiv 2011/92/EU (VVMdirektivet), såfremt en

bekendtgørelse om beskyttelse af natur og landskab fastsætter

generelle forbud med fritagelsesmulighed og krav om godkendelse,

som ikke har nogen specifik forbindelse med projekter, der er

nævnt i bilagene til VVM-direktivet?

2) Skal artikel 3, stk. 2, litra a), i direktiv 2001/42/EF fortolkes

således, at planer og programmer er udarbejdet inden for landbrug,

skovbrug, arealanvendelse osv., såfremt de har til formål at

fastsætte en referenceramme for netop en eller flere af disse

sektorer? Eller er det tilstrækkeligt, at der med henblik på

beskyttelse af natur og landskab fastsættes generelle forbud og krav

om godkendelse, som skal vurderes ved godkendelsesprocedurer

for forskellige aktiviteter og anvendelser og indirekte

(»refleksagtigt«) kan påvirke en eller flere af disse sektorer?

3) Skal artikel 3, stk. 4, i direktiv 2001/42/EF fortolkes således, at

der fastsættes en ramme for fremtidige anlægstilladelser til

projekter, såfremt en bekendtgørelse, som er vedtaget med henblik

på beskyttelse af natur og landskab, fastsætter generelle forbud og

krav om godkendelse for flere forskellige abstrakt beskrevne

aktiviteter og foranstaltninger i det beskyttede område, men der på

tidspunktet for dens vedtagelse hverken forventes eller påtænkes

konkrete projekter og der dermed ikke er nogen specifik

forbindelse med konkrete projekter?

Commissaire général aux réfugiés et aux apatrides

Spørgsmål :

Er EU-retten, hovedsageligt artikel 18 og 24 i Den Europæiske

Unions charter om grundlæggende rettigheder, artikel 2, 20, 23 og

31 i Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2011/95/EU af 13.

december 2011 om fastsættelse af standarder for anerkendelse af

tredjelandsstatsborgere eller statsløse som personer med

international beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller

for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for

indholdet af en sådan beskyttelse, og artikel 25, stk. 6, i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU af 26. juni 2013 om

fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international

beskyttelse, til hinder for, at en medlemsstat i henhold til

bemyndigelsen i artikel 33, stk. 2, litra

a), i direktiv 2013/32/EU afviser en ansøgning om international

beskyttelse på grund af beskyttelse, som en anden medlemsstat

allerede har tildelt, hvis den pågældende er far til et mindreårigt

uledsaget barn, som har opnået beskyttelse i den første

medlemsstat, den pågældende er den eneste forælder i

kernefamilien, som er til stede ved barnets side, den pågældende

bor sammen med barnet, og den nævnte medlemsstat har

anerkendt, at den pågældende har forældremyndigheden over

barnet? Kræver principperne om familiens enhed og barnets tarv

derimod ikke, at denne forælder skal beskyttes af den stat, hvor

barnet har opnået beskyttelse?

Sea Watch m.fl.

Spørgsmål:

A) Omfatter anvendelsesområdet for direktiv 2009/16/EF

–

kan havnestatskontrollen [Port State Control, PSC] derfor også

foretages

med

–

skib,

der

flagstatens

klassificeringsorganisation er klassificeret som fragtskib, men som

reelt udelukkende og systematisk udfører en ikke-erhvervsmæssig

aktivitet såsom den såkaldte SAR-aktivitet [search and rescue,

eftersøgning og redning] (sådan som den udføres af SW [NGO’en

Sea Watch] og SW4 [skibet Sea Watch 4] ifølge den berørte

organisations vedtægter)? Såfremt

[…] Domstolen måtte fastslå, at

[…] anvendelsesområdet for direktiv 2009/16/EF også omfatter

skibe [, der reelt ikke udfører erhvervsmæssig aktivitet], er

direktivet, som fortolket ovenfor, da til hinder for en national

bestemmelse som artikel 3 i [lovdekret] nr. 53/2011, der har

gennemført artikel 3 i direktiv 2009/16/EF, og som udtrykkeligt i

stk. 1 [i det nævnte lovdekrets artikel 3], afgrænser

anvendelsesområdet for havnestatskontrollen til kun at omfatte

skibe, der anvendes til erhvervsmæssige formål, således at ikke

alene fritidsfartøjer, men også fragtskibe, der ikke reelt udfører

erhvervsmæssige aktiviteter

–

og derfor ikke benyttes

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

Energistyrelsen

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

O-sag

Dom

22.02.22

Miljøministeriet

Søfartsstyrelsen

O-sag

22.02.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 280: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/2-22

C-562/21

PPU og

C-563/21

PPU

erhvervsmæssigt

–

er udelukket herfra? Er der endelig rimelig

grund til at antage, at også fragtskibe, der systematisk udfører

såkaldte SAR-aktiviteter for mennesker i havsnød, henhører under

direktivets anvendelsesområde, for så vidt som det også omfatter

passagerskibe som følge af ændringerne i 2017, med den

konsekvens, at transport af personer, der er bjerget på havet, fordi

de er i livsfare, sidestilles med transport af passagerer?

B) Kan den omstændighed, at skibet har transporteret et antal

personer,

der

markant

overstiger

den

udrustningssikkerhedscertifikatet oplyste kapacitet, selv om dette

var en følge af såkaldte SAR-aktiviteter, eller at skibet har et

udrustningssikkerhedscertifikat, der gælder for et markant mindre

antal personer end det reelt transporterede, med rette kvalificeres

som en af de topprioriteringsfaktorer i bilag I, del II, punkt 2A, eller

en af de uventede faktorer i bilag I, del II, punkt 2B, i direktiv

2009/16/EF, hvortil direktivets artikel 11 henviser?

C) Kan og/eller skal beføjelsen til mere detaljeret havnestatskontrol

som omhandlet i artikel 13 i direktiv 2009/16/EF med skibe, der

fører en medlemsstats flag, også inkludere beføjelsen til at

kontrollere, hvilken aktivitet skibet reelt udfører, uafhængigt af den

aktivitet, for hvilken flagstaten og den respektive

klassificeringsorganisation har udstedt klassecertifikatet og de

tilknyttede sikkerhedscertifikater til skibet, og i konsekvens heraf

også beføjelsen til at kontrollere, at det ovennævnte skib har de

fornødne certifikater og generelt opfylder betingelserne og/eller

kravene i de internationale standarder for sikkerhed,

forureningsforebyggelse og leve- og arbejdsvilkår om bord, og kan

den nævnte beføjelse, såfremt spørgsmålet besvares bekræftende,

også udøves over for et skib, der reelt og systematisk udfører

såkaldte SAR-aktiviteter? M.fl.

Openbaar Ministerie m.fl.

Spørgsmål:

1) Convient-il

d’appliquer le critère établi dans l’arrêt du 25 juillet

2018, Minister for Justice and Equality (Défaillances du système

judiciaire) (C 216/18 PPU, EU:C:2018:586) et confirmé par l’arrêt

du 17 décembre 2020, Openbaar Ministerie (Indépendance de

l’autorité judiciaire d’émission) (C 354/20 PPU et C 412/20 PPU,

EU:C:2020:1033) lorsqu’il existe un risque réel que la personne

concernée soit jugée par un tribunal qui n’a pas été établi

préalablement par la loi ?

2) Convient-il

d’appliquer le critère établi dans l’arrêt du 25 juillet

2018, Minister for Justice and Equality (Défaillances du système

judiciaire) (C 216/18 PPU, EU:C:2018:586) et confirmé par l’arrêt

du 17 décembre 2020, Openbaar Ministerie (Indépendance de

l’autorité judiciaire d’émission) (C 354/20 PPU et C 412/20 PPU,

EU:C:2020:1033) lorsqu’une personne réclamée cherchant à

contester sa remise ne peut pas remplir ce critère au motif qu’il n’est

pas possible de déterminer, à ce moment-là, la composition des

juridictions devant lesquelles elle sera jugée, en raison des modalités

d’attribution aléatoire des affaires ?

3) L’absence de recours effectif pour

contester la validité de la

nomination des juges en Pologne, dans des circonstances où il

semble que la personne réclamée ne peut pas établir, à ce moment-

là, que les juridictions devant lesquelles elle sera jugée seront

composées de juges non valablement nommés est-elle constitutive

d’une violation du contenu essentiel du droit à un procès équitable

qui

implique l’obligation pour l’État membre d’exécution de refuser

la remise de la personne réclamée ?

Chemours Netherlands mod ECHA

Påstande:

—Sagen

antages til realitetsbehandling, og sagsøgeren gives

medhold.

—Den

anfægtede afgørelse annulleres, for så vidt som 2,3,3,3-

tetrafluoro-2-(heptafluoropropoxy)propionsyre, dets salte og dets

acylhalogenider (indbefattet en hvilken som helst af disse stoffers

individuelle isomerer og kombinationer heraf) derved opføres på

kandidatlisten over særligt problematiske stoffer som et stof, der er

tilsvarende problematisk for menneskers sundhed, og/eller for så

vidt som 2,3,3,3-tetrafluoro-2-(heptafluoropropoxy)propionsyre,

dets salte og dets acylhalogenider (indbefattet en hvilken som helst

af disse stoffers individuelle isomerer og kombinationer heraf)

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

O-sag

Dom

22.02.22

T-636/19

Miljøministeriet

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

Dom

23.02.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 280: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/2-22

C-175/20

C-226/20 P

C-257/20

derved opføres på kandidatlisten som et stof, der er tilsvarende

problematisk for miljøet.

—Det

Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

—Der

træffes sådanne andre eller yderligere foranstaltninger, som

måtte være retligt påkrævet.

Valsts ieņēmumu dienests

Spørgsmål:

1) Skal de i den generelle forordning om databeskyttelse fastsatte

krav fortolkes således, at en af skatteforvaltningen fremsat

anmodning om oplysninger som den, der er genstand for den

foreliggende sag, hvori der anmodes om videregivelse af data, som

indeholder en betydelig mængde personoplysninger, skal opfylde

de fastsatte krav i den generelle forordning om databeskyttelse

(navnlig i dens artikel 5, stk. 1)?

2) Skal de i den generelle forordning om databeskyttelse fastsatte

krav fortolkes således, at skatteforvaltningen kan afvige fra

bestemmelserne i den pågældende forordnings artikel 5, stk. 1, også

selv om den gældende lovgivning i Republikken Letland ikke

indrømmer den pågældende forvaltning en sådan beføjelse?

3) Kan det i forbindelse med fortolkningen af de i den generelle

forordning om databeskyttelse fastsatte krav fastslås, at der

foreligger et legitimt formål, som kan begrunde den pligt, der

pålægges ved en anmodning om oplysninger som den, der er

genstand for den foreliggende sag, til at videregive alle de ønskede

oplysninger i et ikke nærmere fastsat omfang og tidsrum, og uden

at der fastsættes nogen udløbsdato for udførelsen af den

pågældende anmodning om oplysninger?

4) Kan det i forbindelse med fortolkningen af de i den generelle

forordning om databeskyttelse fastsatte krav fastslås, at der

foreligger et legitimt formål, som kan begrunde den pligt, der

pålægges ved en anmodning om oplysninger som den, der er

genstand for den foreliggende sag, til at videregive alle de ønskede

oplysninger, selv når formålet med videregivelsen af oplysningerne

ikke er angivet (eller ikke er angivet i sin helhed) i anmodningen om

oplysninger?

5) Kan det i forbindelse med fortolkningen af de i den generelle

forordning om databeskyttelse fastsatte krav fastslås, at der

foreligger et legitimt formål, som kan begrunde den pligt, der

pålægges ved en anmodning om oplysninger som den, der er

genstand for den foreliggende sag, til at videregive alle de ønskede

oplysninger, selv når det i praksis er rettet mod samtlige

registrerede, som har indrykket annoncer i afsnittet »Personbiler«

på en portal?

6) Hvilke kriterier skal der anvendes ved kontrollen af, om i sin

egenskab af dataansvarlig behørigt sikrer, at databehandlingen

(herunder indsamlingen af oplysninger) er i overensstemmelse med

de i den generelle forordning om databeskyttelse fastsatte krav?

7) Hvilke kriterier skal der anvendes ved kontrollen af, om en

anmodning om oplysninger som den, der er genstand for den

foreliggende sag, er behørigt begrundet og har lejlighedsvis

karakter?

8) Hvilke kriterier skal der anvendes ved kontrollen af, om

behandlingen af personoplysninger finder sted i det nødvendige

omfang og i overensstemmelse med de i den generelle forordning

om databeskyttelse fastsatte krav?

9) Hvilke kriterier skal der anvendes ved kontrollen af, om

skatteforvaltningen i sin egenskab af dataansvarlig sikrer, at

databehandlingen er i overensstemmelse med de fastsatte krav i

artikel 5, stk. 1, i den generelle forordning om databeskyttelse

(ansvarlighed)?

Eurofer mod Kommissionen (appel)

Påstande:

—

Den appellerede dom ophæves.

—

Artikel 2 i den omtvistede forordning annulleres.

—

Subsidiært hjemvises sagen til Retten.

—

Kommissionen og intervenienten i sagen for Retten tilpligtes at

betale sagsomkostningerne i appelsagen og i sagen for Retten.

„Viva Telecom Bulgaria“

Spørgsmål:

1 Er proportionalitetsprincippet i henhold til artikel 5, stk. 4, og

artikel 12, litra b), i Traktaten om Den Europæiske Union og retten

til effektive retsmidler i henhold til artikel 47 i Den Europæiske

Unions charter om grundlæggende rettigheder til hinder for en

Justitsministeriet

Miljøministeriet

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

Erhvervsministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

O-sag

Dom

24.02.22

Miljøministeriet

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

Dom

24.02.22

Skatteministeriet

O-sag

Dom

24.02.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 280: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/2-22

C-262/20

C-290/20

national bestemmelse såsom bestemmelsen i artikel 16, stk. 2, nr. 3,

i Zakon za korporativnoto podohodno oblagane (lov om

selskabsskat)?

2 Udgør rentebetalinger som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra d), i

direktiv 2003/49/EF udlodning af overskud, som er omfattet af

artikel 5 i direktiv 2011/96/EF?

3 Finder bestemmelsen i artikel 1, stk. 1, litra b), stk. 3, og artikel 5

i direktiv 2011/96/EF anvendelse på betalinger fra et rentefrit lån,

som er omfattet af artikel 4, stk. 1, litra d), i direktiv 2003/49, og

som forfalder 60 år efter indgåelsen af aftalen?

4 Er artikel 49 og artikel 63, stk. 1 og 2, i Traktaten om Den

Europæiske Unions Funktionsmåde, artikel 1, stk. 1, litra b), stk. 3,

og artikel 5 i direktiv 2011/96/EF og artikel 4, stk. 1, litra d), i

direktiv 2003/49/EF til hinder for en national bestemmelse såsom

bestemmelsen i selskabsskattelovens artikel 195, stk. 1, artikel 200,

stk. 2, og selskabsskattelovens (ophævet) artikel 200a, stk. 1, og stk.

5, nr. 4, i de respektive affattelser, der var i kraft fra den 1. januar

2011 til den 1. januar 2015, og selskabsskattelovens artikel 195, stk.

1, stk. 6, nr. 3, og stk. 11, nr. 4, i affattelsen efter den 1. januar 2015

og en beskatningspraksis, hvorefter ikke betalte renter af et rentefrit

lån, som er ydet til et i indlandet etableret datterselskab af

moderselskabet, som har hjemsted i en anden medlemsstat, og som

forfalder 60 år efter den 22. november 2013, er underlagt kildeskat?

5 Er artikel 3, stk. 1, litra h)-j), artikel 5, stk. 1, litra a) og b), artikel

7, stk. 1, og artikel 8 i Rådets Direktiv 2008/7/EF af 12. februar

2008 om kapitaltilførselsafgifter til hinder for en national

bestemmelse såsom bestemmelsen i selskabsskattelovens artikel 16,

stk. 1 og stk. 2, nr. 3, og artikel 195, stk. 1, om beskatning ved kilden

af fiktive renteindtægter på grundlag af et rentefrit lån, som ydes til

et i indlandet etableret selskab af et selskab i en anden medlemsstat,

som er eneindehaver af låntagerens kapital?

6 Udgør gennemførelsen af direktiv 2003/49/EF i 2011 før

udløbet af overgangsfristen, som var fastsat i bilag VI, afsnittet »[6.]

Fiskale bestemmelser«, nr. 3, i akten og protokollen om vilkårene

og de nærmere bestemmelser for optagelse af Republikken

Bulgarien i Den Europæiske Union, i selskabsskattelovens artikel

200, stk. 2, og artikel 200a, stk. 1, og stk. 5, nr. 4, med en fastsat

beskatningssats på 10% i stedet for den maksimale sats på 5%, som

er foreskrevet i akten og protokollen, ikke en tilsidesættelse af

principperne om retssikkerhed og beskyttelse af den berettigede

forventning?

Glavna direktsia „Pozharna bezopasnost i zashtita na

naselenieto“ kam Ministerstvo na vatreshnite raboti

Spørgsmål:

1) Kræver den effektive beskyttelse i henhold til artikel 12, litra a),

i direktiv 2003/88/EF, at den normale varighed af politibetjentes

og brandmænds natarbejde er kortere end den fastsatte normale

varighed af dagtjenesten?

2) Kræver det lighedsprincip, der er knæsat i artikel 20 og artikel 31

i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

at den normale varighed af natarbejde på syv timer, der i den

nationale lovgivning er fastsat for arbejdstagere i den private sektor,

ligeledes skal gælde for ansatte i den offentlige sektor, herunder

politibetjente og brandmænd?

3) Kan det mål om at begrænse varigheden af natarbejde, der er

fastsat i ottende betragtning til direktiv 2003/88/EF, kun nås

effektivt, såfremt den normale varighed af natarbejde, herunder for

ansatte i den offentlige sektor, udtrykkeligt er fastsat i den nationale

lovgivning?

Latvijas Gāze

Spørgsmål:

1) Skal artikel 23 og artikel 32, stk. 1, i direktiv 2009/73/EF

fortolkes således, at medlemsstaterne skal vedtage en lovgivning,

hvorefter enhver endelig kunde dels kan vælge, hvilken type system

–

transmissions- eller distributionssystemet

–

den pågældende

tilslutter sig, og systemoperatøren dels er forpligtet til at tillade den

pågældende at tilslutte sig det pågældende system?

2) Skal artikel 23 i direktiv 2009/73/EF fortolkes således, at

medlemsstaterne er forpligtede til at vedtage en lovgivning,

hvorefter kun en endelig erhvervskunde (dvs. kun en industriel

kunde) tillades at tilslutte sig transmissionssystemet for naturgas?

3) Skal artikel 23 i direktiv 2009/73/EF, navnlig begrebet »nye [...]

industrielle kunder«, fortolkes således, at denne artikel fastsætter en

forpligtelse for medlemsstaterne til at vedtage en lovgivning,

Beskæftigelsesministeriet

O-sag

Dom

24.02.22

Energistyrelsen

O-sag

Dom

24.02.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 280: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/2-22

C-331/20 P

hvorefter kun en endelig erhvervskunde (dvs. kun en industriel

kunde), som ikke tidligere har været tilsluttet distributionssystemet,

tillades at tilslutte sig transmissionssystemet for naturgas?

4) Skal artikel 2, nr. 3), og artikel 23 i direktiv 2009/73 fortolkes

således, at de er til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorefter

transport af naturgas omfatter direkte transport af naturgas til den

endelige kundes naturgasforsyningssystem?

Volotea mod Kommissionen

Påstande:

—

Punkt 1 og 2 i den appellerede doms konklusion ophæves.

—

Artikel 1, stk. 2-4, i Kommissionens afgørelse af 29. juli 2016

om Italiens statsstøtte SA33983 (2013/C) (ex 2012/NN) (ex

2011/N)

—

Italien

—

Kompensation til lufthavne på Sardinien for

forpligtelser til offentlig tjeneste, og den tilbagesøgning, som

fastslås heri, annulleres delvist, for så vidt som den vedrører

appellanten.

Subsidiært:

—

Punkt 1 og 2 i den appellerede doms konklusion ophæves.

—

Sagen hjemvises til Retten. Appellanten gør endvidere gældende,

at Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Roma Multiservizi et Rekeep

Spørgsmål:

1) Er det foreneligt med [EU]-retten og den korrekte fortolkning

af 14. og 32. betragtning til samt artikel 12 og 18 i direktiv

2014/24/EU og artikel 30 i direktiv 2014/23/EU, herunder med

henvisning til artikel 107 TEUF, at der i forbindelse med

fastlæggelse af, at den private partners kapitalandel i et

halvoffentligt selskab, som skal stiftes, overholder den

minimumsgrænse på 30%, som den nationale lovgiver anser for at

være hensigtsmæssig ved gennemførelse af de [EU]-retlige

principper, der er fastsat i Domstolens praksis, udelukkende skal

tages hensyn til denne partners formelle/dokumenterede

kapitalstruktur, eller kan

–

eller snarere skal

–

den ordregivende

myndighed tage hensyn til sin indirekte deltagelse i den

tilbudsgivende private partner?

2) Såfremt det foregående spørgsmål besvares bekræftende, er det

da kohærent og foreneligt med de [EU]-retlige principper, navnlig

konkurrenceprincippet,

proportionalitetsprincippet

hensigtsmæssighedsprincippet, at den ordregivende myndighed fra

udbudsproceduren kan udelukke en tilbudsgivende privat partner,

hvis reelle kapitalandel i det halvoffentlige selskab, som skal stiftes,

som følge af den konstaterede direkte eller indirekte offentlige

deltagelse de facto er under 30%?

Tesorería General de la Seguridad Social

Spørgsmål:

Skal artikel 4, stk. 1, i Rådets direktiv 79/7/EØF af 19. december

1978 om gradvis gennemførelse af princippet om ligebehandling af

mænd og kvinder med hensyn til social sikring, som forbyder

enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grundlag af køn

i forbindelse med pligten til at bidrage til de sociale

sikringsordninger, og artikel 5, litra b), i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af

princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og

kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv, som fastsætter

et lignende forbud mod direkte eller indirekte forskelsbehandling

på grundlag af køn med hensyn til anvendelsesområdet for de

sociale sikringsordninger og vilkårene for adgangen hertil samt for

så vidt angår bidragspligten og beregningen af bidrag, fortolkes

således, at de er til hinder for en national bestemmelse som artikel

251, litra d), i lov om social sikring? »d) beskyttelsesforanstaltningen

under særordningen for hushjælp omfatter ikke foranstaltninger i

forbindelse med arbejdsløshed.« Såfremt det foregående spørgsmål

besvares bekræftende, udgør den nævnte bestemmelse da et

eksempel på forskelsbehandling, der er forbudt i henhold til artikel

9, stk. 1, litra e) og/eller k), i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006, for så vidt som den omtvistede

bestemmelse i artikel 251, litra d), i lov om social sikring i næsten

udelukkende berører kvinder?

Agenzia delle dogane e dei monopoli et Ministero

dell'Economia e delle Finanze

Spørgsmål

Udgør artikel 25, stk. 2, i kongeligt dekret nr. 2316 af 24. december

1934, som erstattet af artikel 24, stk. 3, i lovdekret nr. 6/2016

Transportministeriet

O-sag

24.02.22

C-332/20

Transportministeriet

O-sag

24.02.22

C-389/20

Social- og Ældreministeriet

Beskæftigelsesministeriet

O-sag

Dom

24.02.22

C-452/20

Sundhedsministeriet

Justitsministeriet

O-sag

Dom

24.02.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 280: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/2-22

C-536/20

(gennemførelse af direktiv 2014/40/EU om indbyrdes tilnærmelse

af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om

fremstilling, præsentation og salg af tobak og relaterede produkter

og om ophævelse af direktiv 2001/37/EF)

–

for så vidt angår den

del, hvor det bestemmes, at »[e]nhver, der sælger eller udleverer

tobaksvarer

eller

elektroniske

cigaretter

eller

genopfyldningsbeholdere til elektroniske cigaretter, som

indeholder nikotin, eller nye kategorier af tobaksvarer, til personer

under 18 år, pålægges en administrativ finansiel sanktion på 500,00

til 3 000,00 EUR og 15 dages suspension af bevillingen til udøvelse

af aktiviteten«

–

en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet og

forsigtighedsprincippet i EU-retten, sådan som de fremgår af

artikel 5 TEU og artikel 23, stk. 3, i samt 21. og 60. betragtning til

direktiv 2014/40, idet den omhandlede bestemmelse giver forrang

for forsigtighedsprincippet uden at afveje det mod

proportionalitetsprincippet, hvorfor de økonomiske aktørers

interesser forringes uforholdsmæssigt til gavn for beskyttelsen af

retten til sundhed, således at der ikke sikres den rimelige balance

mellem de forskellige grundlæggende rettigheder, så meget desto

mere når sanktionen ved en tilsidesættelse af 8. betragtning til

direktivet ikke effektivt forfølger formålet om at nedbringe

rygeprævalensen blandt unge?

Tiketa

Spørgsmål:

1. Skal begrebet erhvervsdrivende som defineret i artikel 2, stk. 2, i

direktiv 2011/83 fortolkes således, at en person, der handler som

formidler i forbindelse med en forbrugers køb af en billet, skal

anses for en erhvervsdrivende, der eromfattet af de forpligtelser,

der er fastsat i direktiv 2011/83, og dermed for part i en købs- eller

tjenesteydelsesaftale, mod hvem forbrugeren kan rejse krav eller

iværksætte søgsmål?

1.1. Er det relevant for fortolkningen af begrebet erhvervsdrivende

som defineret i artikel 2, stk. 2, i direktiv 2011/83, om den person,

der handler som formidler i forbindelse med en forbrugers køb af

en billet, på en klar og forståelig måde, inden forbrugeren bindes af

en aftale om fjernsalg, har givet denne forbruger alle oplysninger

om den primære erhvervsdrivende som fastsat i artikel 6, stk. 1, litra

c) og d), i direktiv 2011/83?

1.2. Skal formidlingsforholdet anses for at være oplyst i en situation,

hvor den person, der er involveret i købet af billetten, inden

forbrugeren bindes af en aftale om fjernsalg, oplyser navnet på den

primære erhvervsdrivende og dennes retlige form samt oplyser, at

den primære erhvervsdrivende påtager sig det fulde ansvar for

begivenheden, kvaliteten og indholdet heraf og for de oplysninger,

der gives herom, samt angiver, at den pågældende alene handler

som billetudsteder og er en synlig agent?

1.3. Skal begrebet erhvervsdrivende som defineret i artikel 2, stk. 2,

i direktiv 2011/83 fortolkes således, at både sælgeren af billetterne

og arrangøren henset til, at parternes retsforhold omfatter en

dobbelt tjenesteydelse (billetudstedelse og organisering af

begivenheder), skal anses for at være erhvervsdrivende, dvs. parter

i forbrugeraftalen?

2. Skal kravet om at give oplysninger og stille disse oplysninger til

rådighed for forbrugeren på en klar og forståelig måde som

omhandlet i artikel 8, stk. 1, i direktiv 2011/83, fortolkes og

anvendes således, at forpligtelsen til at give forbrugeren oplysninger

anses for at være behørigt opfyldt, når sådanne oplysninger fremgår

af formidlerens vilkår for levering af tjenesteydelser, som er gjort

tilgængelige for forbrugeren på webstedet tiketa.lt, inden

forbrugeren foretager betaling, idet denne via en såkaldt »click-

wrap«-aftale, dvs. ved aktivt at afkrydse en konkret rubrik i online-

systemet og klikke på et konkret link, bekræfter at være bekendt

med formidlerens vilkår for levering af tjenesteydelser og påtager

sig at overholde disse som en del af betingelserne for den aftale, der

skal indgås?

2.1. Er det relevant for fortolkningen og anvendelsen af dette krav,

at sådanne oplysninger ikke er givet på et varigt medium, og at der

ikke efterfølgende gives en bekræftelse på aftalen, som indeholder

alle de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, i

direktiv 2011/83, på et varigt medium som krævet i medfør af

artikel 8, stk. 7, i direktiv 2011/83?

2.2. Udgør disse oplysninger i formidlerens vilkår for levering af

tjenesteydelser en integreret del af aftalen om fjernsalg i henhold til

artikel 6, stk. 5, i direktiv 2011/83, uanset om disse oplysninger ikke

Justitsministeriet

O-sag

Dom

24.02.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 280: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/2-22

C-625/20

C-637/20

er givet på et varigt medium, og/eller aftalen ikke efterfølgende er

blevet bekræftet på et varigt medium?

INSS

Spørgsmål:

–

»Er den spanske regel om ydelsernes forenelighed, som er

fastsat i artikel 163, stk. 1, i den almindelige lov om social sikring,

således som den er fortolket i, retspraksis, der forhindrer

kombinationen af to ydelser for fuldstændig og varig

uarbejdsdygtighed, der er tilkendt i den samme ordning, mens den

tillader foreneligheden af ydelser, der er tilkendt i forskellige

ordninger, men som i alle tilfælde er optjent på grundlag af

uafhængige bidrag, under hensynstagen til kønsfordelingen i den

spanske sygesikrings forskellige ordninger, i strid med de EU-

retlige regler, der er indeholdt i artikel 4 i Rådets direktiv

79/7/EØF af 19. december 1978 om gradvis gennemførelse af

princippet om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til

social sikring, og artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet omlige

muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse

med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning), idet den kan

medføre indirekte forskelsbehandling på grund af køn?«

–

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende: »Kan den

spanske lovgivning være i strid med EU-retten, såfremt de to

ydelser vedrører forskellige skader?«

DSAB Destination Stockholm

Spørgsmål:

Skal momsdirektivets artikel 30a fortolkes således, at et kort af den

foreliggende art, som giver indehaveren ret til i en begrænset

periode og op til en vis værdi at benytte ydelser på en bestemt sted,

er en voucher, og er det i så fald voucher til flere formål?

Veridos

Spørgsmål:

1. Skal artikel 56 i direktiv [2014/24] sammenholdt med dette

direktivs artikel 69 og artikel 38 i [direktiv 2009/81] sammenholdt

med dette direktivs artikel 49 fortolkes således, at den ordregivende

myndighed, såfremt et kriterium for vurderingen af et unormalt lavt

tilbud objektivt ikke finder anvendelse, og der ikke findes noget

andet kriterium, som er valgt af den ordregivende myndighed og er

bekendtgjort på forhånd, ikke er forpligtet til at gennemføre en

undersøgelse af, om der foreligger et unormalt lavt tilbud?

2. Skal artikel 56 i direktiv 2014/24 sammenholdt med dette

direktivs artikel 69 og artikel 38 i direktiv 2009/81 sammenholdt

med dette direktivs artikel 49 fortolkes således, at den ordregivende

myndighed kun er forpligtet til at gennemføre en undersøgelse af,

om der foreligger unormalt lave tilbud, såfremt der er mistanke i

forbindelse med et tilbud, eller er den ordregivende myndighed

derimod forpligtet til altid at sikre sig, at de afgivne tilbud er seriøse,

idet den anfører en relevant begrundelse herfor?

3. Er den ordregivende myndighed underlagt et sådant krav, når der

kun er afgivet to tilbud i forbindelse med udbudsproceduren?

4. Skal [chartrets] artikel 47 fortolkes således, at den ordregivende

myndigheds vurdering af, om der ikke er nogen mistanke om, at

der foreligger et unormalt lavt tilbud, eller myndighedens

overbevisning om, at der foreligger et seriøst tilbud for så vidt angår

den deltager i udbuddet, der er placeret som nr. et, er underlagt

domstolskontrol?

5. Såfremt det foregående spørgsmål besvares bekræftende, skal

[chartrets] artikel 47 da fortolkes således, at en ordregivende

myndighed i en udbudsprocedure, som ikke har undersøgt, om der

foreligger et unormalt lavt tilbud, er forpligtet til at begrunde,

hvorfor der ikke er mistanke om, at der foreligger et unormalt lavt

tilbud, dvs. med hensyn til seriøsiteten af det tilbud, der er placeret

som nr. et?

Préfet du Gers et Institut National de la Statistique et des

Études Économiques

Spørgsmål :

1. Skal artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union og aftalen

om Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen fortolkes

således, at unionsborgerskabet fratages de britiske statsborgere,

som inden overgangsperiodens udløb udøvede deres ret [org. s. 6]

til fri bevægelighed og til frit at etablere sig på en anden

medlemsstats område, navnlig de britiske statsborgere, som har

Miljøministeriet

O-sag

24.02.22

Skatteministeriet

O-sag

24.02.22

C-669/20

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

O-sag

24.02.22

C-673/20

Social- og Ældreministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Justitsministeriet

O-sag

24.02.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 280: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/2-22

C-36/21

boet på en medlemsstats område i over 20 år og været undergivet

den britiske såkaldte »15-årsregel«, der fratager dem deres

stemmeret?

2. Skal udtrædelsesaftalens artikel 2, 3, 10, 12 og 127, sammenholdt

med punkt 6 i præamblen hertil og artikel 18, 20 og 21 i traktaten

om Den Europæiske Unions funktionsmåde, i bekræftende fald

anses for at have tilladt disse britiske statsborgere, uden undtagelse,

at bevare den ret til unionsborgerskabet, som de nød inden deres

lands

udtræden

Unionen?

3. Såfremt det andet spørgsmål besvares benægtende, er

udtrædelsesaftalen da delvist ugyldig, for så vidt som den

tilsidesætter de principper, der danner grundlag for Den

Europæiske Unions identitet, og især artikel 18, 20 og 21 i traktaten

om Den Europæiske Unions funktionsmåde, men også artikel 39

og [40] i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder, og tilsidesætter den da proportionalitetsprincippet, for

så vidt som den ikke indeholder bestemmelser, som kan tillade de

nævnte britiske statsborgere, uden undtagelse, at bevare disse

rettigheder?

4. Er udtrædelsesaftalens artikel 127, stk. 1, litra b), under alle

omstændigheder delvist ugyldig, for så vidt som den ikke alene

tilsidesætter artikel 18, 20 og 21 i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde, men også artikel 39 og 40 i Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, idet

den fratager de unionsborgere, som har udøvet deres ret til fri

bevægelighed og til frit at etablere sig i Det Forenede Kongerige,

deres valgret og valgbarhed ved kommunalvalgene i dette land, og,

såfremt Retten og Domstolen anlægger den samme fortolkning

heraf som Conseil d’État (øverste domstol

i forvaltningsretlige

sager) i Frankrig, omfatter en sådan tilsidesættelse da også de

britiske statsborgere, som har udnyttet deres bevægelses- og

etableringsfrihed på en medlemsstats område i over 15 år og været

undergivet den britiske såkaldte »15- årsregel«, der således fratager

dem deres stemmeret?

Sense Visuele Communicatie en Handel

Spørgsmål:

Er EU-retten til hinder for, at det på grundlag af det nationalretlige

princip om beskyttelse af den berettigede forventning afgøres, om

et nationalt forvaltningsorgan i strid med en EU-retlig bestemmelse

har skabt en forventning og således efter national ret har handlet

uretmæssigt ved ikke at erstatte den skade, som den retsundergivne

som følge heraf har lidt, når den retsundergivne ikke kan påberåbe

sig det EU-retlige princip om beskyttelse af den berettigede

forventning, fordi der er tale om en præcis EU-retlig bestemmelse?

Miljøministeriet

O-sag

24.02.22