Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del Bilag 281
Offentligt
2524039_0001.png
Komiténotat til Folketingets Europaudvalg
Center
Center for Global
Klimahandling
Team
Klimaneutralt EU
Dato
31. januar 2022
J nr.
2022-514
Europa-Kommissionens
forslag
til
forordning
om
ændring
af
gennemførelsesforordning 2018/2066/EU om overvågning og rapportering af
drivhusgasemissioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/87/EF (Komitésag)
1. Resumé
Kommissionen har den 26. januar 2022 fremsat et forslag til ændring af
gennemførelsesforordning 2018/2066/EU om overvågning og rapportering af
drivhusgasemissioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/87/EF (MR-forordningen).
Forslaget til ændring af MR-forordningen indebærer, at kriterier om bæredygtighed
og besparelse af drivhusgasemissioner (VE-kriterier) EU-retligt vil blive anset som
opfyldt for året 2022, for så vidt angår virksomhedernes anvendelse af biomasse
under CO
2
-kvotehandelsordningen (EU ETS). Kvoteomfattede virksomheder undgår
derved bestemte dokumentationspligter ved udarbejdelsen af deres CO
2
-
kvoteregnskab for 2022. Forslaget er en konsekvens af, at der er opstået forsinkelser
ved indarbejdelsen af de nyligt skærpede VE-kriterier i den europæiske
kvotelovgivning.
Forslaget berører derimod ikke gyldigheden af de skærpede VE-bestemmelser ifølge
VE-direktiv 2018/2001/EU. De heri fastlagte VE-kriterier og dokumentationskrav m.v.
ved anvendelse af biomasse gælder således også for virksomheder under
kvoteordningen, og forslaget forventes på denne baggrund ikke at medføre
væsentlige administrative, økonomiske eller klimarelaterede konsekvenser.
Forslaget er sat til afstemning ved skriftlig procedure i Udvalget for Klimaændringer
med frist den 9. februar 2022. Forslagets vedtagelse vurderes ikke at kræve
regeltilpasninger i Danmark.
Regeringen agter at stemme for forslaget.
2. Baggrund
Rapporterings- og dokumentationskrav i forhold til CO
2
-kvotehandelsordningen (EU
ETS) er blandt andet fastsat i MR-forordningen, 2018/2066/EU. MR-forordningen
/ PEHPE
Side 1/5
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 281: Notat om komitésag vedr. overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner
2524039_0002.png
blev revideret i 2020 ved ændringsforordning 2020/2085/EU, hvor blandt andet
forordningens kriterier om bæredygtighed og besparelse af drivhusgasemissioner
(VE-kriterier) blev harmoniseret og opdateret i overensstemmelse med skærpede
krav i VE-direktiv 2018/2001/EU
(”VE-II”). De ændrede VE-kriterier
blev dermed gjort
anvendelige i kvoteordningen med virkning fra 1. januar 2022.
Ved valg af dette ikrafttrædelsestidspunkt var det forudsat, at bestemmelserne i VE-
direktivet, herunder angående kontrol med VE-kriterierne, i passende tid ville være
uddybet i retsakter under dette direktiv. Kommissionens udstedelse af nødvendige
retsakter er imidlertid blevet forsinket, og det samme er tilfældet for en uddybende
vejledning fra Kommissionen for VE-kriteriernes implementering inden for
kvoteordningen. Som følge heraf har flere medlemslande meddelt, at de ikke som
forudsat kunne tilpasse deres nationale kvoteregler pr. 1. januar 2022.
Den beskrevne mangel på EU-regler og implementeringsbestemmelser medfører, at
driftsledere, verifikatorer og myndigheder på nuværende tidspunkt mangler klarhed
over, hvordan VE-kriterierne skal opfyldes, dokumenteres og kontrolleres i forhold til
virksomhedernes CO
2
-regnskaber for indeværende år.
På denne baggrund har EU-kommissionen udarbejdet det foreliggende udkast til
ændring af MR-forordningen, som udsætter VE-kontrolopgaven under EU ETS ved
at fastslå, at VE-kriterierne i EU-retligt henseende kan anses for overholdt i 2022.
Den valgte formulering
”may
consider as fulfilled”
tager samtidig højde for, at
nationale lovbestemmelser for tiden kan indeholde divergerende krav, henset til den
uensartede status hvad angår implementering af ændringsforordning 2018/2001/EU.
Forslaget er sat til afstemning ved skriftlig procedure i Udvalget for Klimaændringer
med frist den 9. februar 2022. Forslaget behandles efter undersøgelsesproceduren,
hvilket betyder, at Kommissionen vedtager forslaget, hvis udvalget afgiver en positiv
udtalelse. Afstemning afgøres ved kvalificeret flertal.
3. Formål og indhold
Beskrivelse af ændringen
Forordningsforslaget, vil indsætte et nyt stk. 6 i artikel 38 i MR-forordnnigen, som
indebærer en midlertidig fravigelse for 2022 af forordningens bestemmelse om, at
virksomhedernes anvendelse af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og bio-
massebrændsler kun anerkendes i forhold til CO
2
-kvoteregnskabet, hvis produk-
terne overholder nærmere angivne kriterier i henhold til VE-direktiv 2018/2001/EU.
Ændringen vil dermed give mulighed for, at medlemsstaterne anser kriterierne som
opfyldt, også uden at om den kvoteomfattede virksomhed dokumenterer dette i
henhold til specifikke regler i kvotelovgivningen. Forslaget er en nødvendig
konsekvens af, at forudsætningen om et harmoniseret EU-retligt grundlag for
kontrolarbejdet ikke var været opfyldt ved indgangen af 2022, og at det ikke anses
Side 2/5
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 281: Notat om komitésag vedr. overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner
2524039_0003.png
for hensigtsmæssigt at indføre sådanne regler i årets løb og med virkning tilbage fra
rapporteringsårets start.
4. Europa-Parlamentets udtalelser.
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Kvoteordningen tilstræber fuldt harmoniserede regler for opgørelse af
drivhusgasudledninger, herunder også for VE-kriteriernes anvendelse under CO
2
-
kvoteordningen. Nærværende forslag tilstræber i overensstemmelse hermed, at
CO
2
-opgørelsesprincipperne for 2022 bør være så ensartet som det er muligt, henset
til, at der fortsat udestår vedtagelsen af et antal uddybende EU-retlige bestemmelser.
En alternativ tilgang, hvor det for 2022 var overladt til medlemsstaterne at fastsætte
VE-relaterede krav under kvoteordningen, ville stemme dårligt overens med de
klimamæssige og konkurrencemæssige hensyn, der begrunder kvoteordningens
harmoniseringsprincip.
Det er på denne baggrund regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse
med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
MR-forordningen er implementeret ved lov om CO
2
-kvoter, jf. lovbekendtgørelse nr.
62 af 19. januar 2021, samt i bekendtgørelse nr. 2134 af 21. december 2020 (CO
2
-
kvotebekendtgørelsen).
Ændringsforordning 2020/2085/EU til MR-forordningen, som blandt andet skal sikre
en harmoniseret anvendelse VE-kriterier under kvoteordningen, blev i Danmark
implementeret inden for tidsfristen pr. 30. juni 2021, jf. § 10 og § 13, stk. 2, i lov nr.
883 af 12. maj 2021 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi,
biobrændstofloven, lov om naturgasforsyning og forskellige andre love. Den danske
implementering indeholder ikke dokumentationspligter m.v., der er mere vidtgående,
end hvad der følger af de til enhver til gældende EU-retlige bestemmelser på
kvoteområdet.
7 Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Den foreslåede ændringsforordning er direkte gældende ret i medlemsstaterne og
kræver ikke konsekvensrettelser m.v. i dansk lovgivning.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget forventes ikke at få statsfinansielle konsekvenser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Side 3/5
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 281: Notat om komitésag vedr. overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner
2524039_0004.png
Forslaget forventes ikke at få væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
I Danmark dækker kvoteordningen ca. 200 virksomheder med i alt ca. 330 stationære
anlæg. Ordningen dækker desuden et antal luftfartselskaber, for hvem forlaget ikke
ventes at få praktisk betydning.
Den foreslåede ændring indebærer en moderat byrdelettelse i 2022 for driftsledere
af stationære anlæg, i det omfang disse anvender VE-biomasse. Sådanne
driftsledere undgår ved udarbejdelsen af kvoteregnskabet for 2022, at der skal
opfyldes VE-dokumentationspligter fastsat i kvotelovgivningen. Dette kan lette det
administrative arbejde for driftsledere og verifikatorer ved indgangen til 2023, hvor
kvoteregnskabet for 2022 normalt udarbejdes. Virksomhederne vil dog som følge af
VE-lovgivningen fortsat være forpligtet til at overholde og dokumentere VE-kriterier
ved anvendelse af biomassebrændsler m.v., ligesom der kan være andre VE-
dokumentationspligter, f.eks. i forbindelse med afregning af CO
2
-afgifter m.v. Under
hensyn hertil, samt til lettelsens midlertidige karakter, skønnes byrdelettelsen ikke at
få væsentlig betydning for de berørte virksomheder.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Beskyttelsesniveauet i forhold til anvendelsen af bæredygtige brændsler m.v.
fastlægges af VE-direktivet og den hertil hørende lovgivning, der uden
indskrænkning også gælder for virksomheder under kvoteordningen. Da
forordningsforslaget ikke berører gyldigheden af disse regler, medfører det som
udgangspunkt ingen konsekvenser for beskyttelsesniveauet.
Hensigten med VE-kontrollen under kvoteordningen er at sikre, at virksomheder kun
får mulighed for at fratrække biomasseudledninger i den kvotepligtige del af deres
CO
2
-regnskab, hvis de kan dokumentere overholdelsen af VE-direktivets kriterier om
bæredygtighed og besparelse af drivhusgasemissioner. Kvoteordningens
kontrolregler bidrager for så vidt til et incitament for kvotevirksomheder til at anvende
bæredygtig biomasse for at kunne høste en økonomisk fordel i kraft af nedsatte
kvoteudgifter. Dette incitament kan anses for svækket i 2022 som følge af
forordningsforslaget.
De praktiske konsekvenser af denne midlertidige svækkelse forventes imidlertid at
blive uvæsentlige. Dette skyldes for det første, at bæredygtighedskravene som følge
af VE-lovgivningen helt overvejene er obligatoriske, således at virksomheder som
regel ikke har mulighed for at fravælge bæredygtig biomasse til fordel for ikke-
bæredygtig biomasse. For det andet har virksomhederne i en vis udstrækning
allerede sikret sig deres brændselsleverancer for 2022, således at eventuelle
økonomiske fordele ved at spekulere i et forringet kontrolniveau i dette år ville være
svære at udnytte. For det tredje er der normalt ingen udbud af ikke-bæredygtig
biomassebrændsel på de regionale markeder, således at det også ad denne vej ville
være vanskeligt at spekulere i den forringede kontrol. For det fjerde eksisterer der
Side 4/5
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 281: Notat om komitésag vedr. overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner
2524039_0005.png
også andre incitamenter til at henholde sig til bæredygtige biobrændsler, så som
afgiftsregler og kundeforventninger, m.v.
Under hensyn hertil, samt ændringens kortfristede og midlertidige karakter, vurderer
regeringen, at den forringede VE-kontrol inden for kvoteordningen, som
forordningsforslaget lægger op til, ikke vil få væsentlige konsekvenser for
kvoteordningens beskyttelsesniveau.
8. Høring
Udkast til ændringsforordning har ikke været i høring i Danmark.
9. Forhandlingssituationen
Der er ikke specifikt kendskab til andre landes holdninger til forordningsforslaget.
Kommissionens udkast til forslaget er imidlertid blevet forberedt under inddragelse
af medlemslandene, og på grundlag af tilkendegivelser under dette arbejde kan det
forventes, at et flertal vil stemme for forslaget.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen arbejder overordnet for at fastholde og forbedre kvotehandelssystemet
som det centrale instrument til at drive en markedsbaseret, omkostningseffektiv og
teknologineutral drivhusgasreduktion i EU.
Regeringen støtter kvoteordningens princip om, at de omfattede virksomheder
deltager på lige konkurrencemæssige vilkår på tværs af medlemslandene, hvilket
sikres gennem den harmoniserede tilgang i MR-forordningen.
Regeringen deler Kommissionens vurdering af, at det grundet den forsinkede
indarbejdelse af de nyligt skærpede VE-kriterier i den europæiske kvotelovgivning er
nødvendigt at udsætte dokumentationskravet hvad angår bæredygtigheden af
biomasse, som anvendes i kvoteordningen, så disse ikke finder anvendelse i 2022.
Regeringen agter på dette grundlag at stemme for Kommissionens forslag.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Side 5/5