Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del Bilag 284
Offentligt
2524369_0001.png
Den 3. februar 2022
FVM 143
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag om ændring af bilag III til forordning (EF) Nr.
1925/2006 om tilsætning af vitaminer og mineraler og visse andre stoffer til fø-
devarer (berigelsesforordningen) for så vidt angår ekstrakter af grøn te indehol-
dende (-)-epigallocathecin-3-gallat (EGCG) (komitesag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om ændring af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EF) Nr. 1925/2006 om tilsætning af vitaminer og mineraler og visse andre stoffer til fødevarer
(berigelsesforordningen). Forslaget har til formål at begrænse anvendelsen af ekstrakter af grøn te
indeholdende (-)-epigallocathecin-3-gallat (EGCG). Forslaget vurderes generelt at hæve beskyttelses-
niveauet i Danmark og i EU. Forslaget forventes sat til skriftlig afstemning i Den Stående Komité for
Planter, Dyr, Fødevarer og Foder (SCoPAFF) med forventet frist den 24. februar 2022. Regeringen
agter på den baggrund at støtte forslaget.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag om ændring af bilag III til berigelsesforordningen for så vidt angår
ekstrakter af grøn te indeholdende EGCG for at sikre, at disse ekstrakter anvendes på sikker vis i føde-
varer og kosttilskud.
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 8, stk. 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
Nr. 1925/2006 om tilsætning af vitaminer og mineraler og visse andre stoffer til fødevarer (berigelses-
forordningen).
Forslaget behandles i en forskriftsprocedure med kontrol i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Føde-
varer og Foder. Hvis der er kvalificeret flertal for forslaget, forelægger Kommissionen forslaget for Rådet
og Europa-Parlamentet med henblik på legalitetskontrol, der udtaler sig med henholdsvis kvalificeret
og absolut flertal inden for 3 måneder. Kommissionen vedtager forslaget, såfremt Rådet og Europa-
Parlamentet tilslutter sig forslaget eller ikke har udtalt sig inden for tidsfristen. Opnås der ikke kvalifi-
ceret flertal i Den Stående Komité, forelægger Kommissionen sagen for Rådet, der udtaler sig med kva-
lificeret flertal inden for 2 måneder. Kommissionen underretter samtidig Europa-Parlamentet. Hvis Rå-
det vedtager forslaget eller ikke udtaler sig indenfor fristen, skal forslaget sendes til Europa-Parlamentet
til legalitetskontrol. Kommissionen vedtager forslaget, hvis Europa-Parlamentet ikke inden for en frist
på 4 måneder har gjort indsigelse mod forslaget.
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 284: Notat om komitésag vedr. ekstrakter af grøn te
Forslaget forventes sat til skriftlig afstemning i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder
med forventet frist den 24. februar 2022.
Formål og indhold
Forslaget opdaterer bilag III i berigelsesforordningen. Bilag III er opdelt i tre
-
lister:
-
-
Del A: Forbudte stoffer
(der er konstateret sundhedsskadelige virkninger, og tilsætning af stoffet
eller ingrediensen, der indeholder stoffet, eller anvendelse heraf i fremstillingen af fødevarer forby-
des).
Del B: Stoffer, hvis anvendelse er underlagt begrænsninger
(der er konstateret sundheds-
skadelige virkninger, og tilsætning af stoffet eller ingrediensen, der indeholder stoffet, eller anven-
delse heraf i fremstillingen af fødevarer må kun ske på de deri fastsatte betingelser).
Del C: Stoffer, der er genstand for fællesskabsovervågning
(det er konstateret, at der er
mulighed for sundhedsskadelige virkninger, men der er fortsat videnskabelig usikkerhed herom).
Forslaget er baseret på en videnskabelig vurdering fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet
(EFSA), som blev vedtaget den 14. marts 2018. Grøn te produceres fra bladene af
Camellia sinensis
(L.)
Kuntze uden fermentering, hvilket resulterer i tilstedeværelsen af såkaldte catechiner, hvoraf (-)-epigal-
locathecin-3-gallat (EGCG) er den mest udbredte. Catechiner fra grøn te indtages i forskellige niveauer
via eksempelvis traditionelle infusioner af grøn te, rekonstituerede tedrikke og kosttilskud.
EFSA vurderede, at indtaget af EGCG fra traditionelle infusioner af grøn te, dvs. grøn te som nydelses-
middel, og drikkevarer med en tilsvarende sammensætning kan betragtes som sikkert ved de indtagel-
sesniveauer, der er rapporteret i forskellige EU medlemsstater (det gennemsnitlige indtag svinger mel-
lem 90-300 mg EGCG pr. dag).
Derimod konkluderede EFSA ud fra kliniske interventionsstudier med kosttilskud, at der er statistisk
signifikante forøgelser af leverskadeindikatorer ved indtagelse af doser på eller over 800 mg EGCG pr.
dag. EFSA bemærkede yderligere, at indtagelse af grøn teekstrakt under faste resulterer i forøgelse af
plasmakoncentrationen af EGCG sammenlignet med indtagelse sammen med mad. Dyrestudier har
også vist øget toksicitet af catechiner fra grøn te ved faste.
På grundlag af de foreliggende oplysninger konkluderede EFSA yderligere, at det ikke var muligt at råd-
give om et dagligt indtag af catechiner fra grøn te, der ikke giver anledning til betænkeligheder med
hensyn til sundhedsskadelige virkninger for den almindelige befolkning eller eventuelt for sårbare be-
folkningsgrupper. Dette skyldes begrænsede data om dosis-responsforholdet mellem EGCG og abnorme
leverparametre.
I lyset af overstående lægger Kommissionen i forslaget op til, at grøn teekstrakt indeholdende EGCG
placeres under både del B (stoffer, hvis anvendelse er underlagt begrænsninger) og del C (stoffer, der er
genstand for fælleskabsovervågning) i bilag III. Forslaget vil medføre, at fødevarer og kosttilskud, som
pr. portion indeholder 800 mg EGCG eller derover, forbydes, da denne tærskelværdi er begrænsningen,
der vil fremgå under del B. En endelig beslutning om fødevarer og kosttilskud, der indeholder mindre
end 800 mg EGCG pr. portion, vil træffes inden for fire år efter opførsel under del C.
Forslaget vedrører alle fødevarer med grøn teekstrakt med undtagelse af infusioner af grøn te tilberedt
på traditionel vis og rekonstituerede drikkevarer (indeholdende mindst 0,12 g tørvægt af teekstrakt pr.
100 ml) med en sammensætning tilsvarende til traditionelle infusioner af grøn te.
2
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 284: Notat om komitésag vedr. ekstrakter af grøn te
2524369_0003.png
For at sikre, at reguleringen kan håndhæves effektivt i kontrollen, og at forbrugerne bliver oplyst om et
sikkert dagligt indtag, fastsættes der krav til, at mærkningen skal angive indholdet af catechiner og an-
delen af EGCG pr. portion af produktet samt indeholde en advarsel om, at den daglige indtagelse bør
være under 800 mg EGCG.
Da forskellige fødevarer eller kosttilskud indeholdende grøn te vil kunne indtages samtidigt, og fordi
EFSA ikke kan udtale sig om sikkerheden for særlige befolkningsgrupper, og da EGCG har større skade-
virkning ved fastende forhold, har Kommissionen også fundet det nødvendigt at fastsætte yderligere fire
mærknings- og advarselskrav for de omfattede fødevarer.
I regi af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 2015/2283 om nye fødevarer (novel food)
findes en godkendelse af 150 mg grøn teekstrakt i én portion fødevare eller kosttilskud. Der er også
vedtaget en advarselsmærkning om, at forbrugeren ikke bør indtage over 300 mg ekstrakt pr. dag. God-
kendelsen gælder kun for meget oprensede ekstrakter af grøn te
(≥ 90
pct. EGCG). Godkendelsen er ikke
et udtryk for den højeste mængde EGCG, der kan vurderes som værende sikker, da der er taget udgangs-
punkt i ansøgers ønskede dosis. Kommissionens forslag om ændring af bilag III af berigelsesforordnin-
gen vil ikke forhindre virksomheder i at anvende godkendelsen.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vil få forelagt sagen som et led i forskriftsproceduren med kontrol med henblik på
legalitetskontrol.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regeringens
vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Berigelsesforordningen er direkte gældende i Danmark og i øvrige medlemsstater.
Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller
konsekvenser for EU’s budget. Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske
konse-
kvenser.
Forslaget vurderes ikke at medføre væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser. Der vil være admini-
strative konsekvenser for dansk erhvervsliv i relation til mærkningskravene, men disse vurderes som
værende under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres yderligere.
Forslaget skønnes at have positiv virkning for beskyttelsesniveauet i EU, herunder Danmark, idet det
sikres, at en portion af en fødevare eller et kosttilskud skal indeholde under 800 mg EGCG fra grøn
teekstrakt pr. dagligt indtag.
Høring
Sagen har været i høring på høringsportalen.
Dansk Erhverv stiller sig generelt positive over for EU-tiltag, der har til formål at beskytte miljøet, for-
brugerne og fødevaresikkerheden, og de mener, at hvis en risikovurdering fra EFSA konkluderer, at et
3
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 284: Notat om komitésag vedr. ekstrakter af grøn te
kosttilskud, en fødevare eller ingredienser heri er sundhedsskadeligt, skal der tages de nødvendige sik-
kerhedsforanstaltninger.
Dansk Erhverv efterspørger en overgangsperiode på mindst 6 måneder fra ikrafttrædelsesdatoen, hvor
det fortsat er tilladt at producere og markedsføre produkter, uden at de opfylder anvendelsesbetingel-
serne og de supplerende mærkningskrav. Dansk Erhverv ønsker endvidere, at produkterne efter over-
gangsperioden fortsat skal kunne forblive på markedet indtil udløb af holdbarhedsdatoen. Dansk Er-
hverv oplyser, at på denne måde minimeres spild i forbindelse med kassation af produkter, og industrien
får tid til at omlægge produktionen og tilpasse deres emballager, så det undgås at produkterne i en pe-
riode ikke vil være på markedet.
Dansk Erhverv mener, at undtagelserne beskrevet i tabel 1 under del B i bilag III bør tydeliggøres, da det
f.eks. fremstår som om, at de mere koncentrerede produkter er undtaget, hvorimod de mindre koncen-
trerede produkter ikke er undtaget.
Hvad angår indførsel af en overgangsperiode vurderer både Kommissionen og Fødevarestyrelsen på
linje med tidligere sager, hvor der er indført begrænsninger eller forbud mod visse stoffer, at forbruger-
hensynet i dette tilfælde bør veje tungere end virksomhedshensynet henset de potentielle skadevirknin-
ger.
I forhold til undtagelsen for rekonstituerede drikkevarer har Fødevarestyrelsen anmodet Kommissionen
om afklaring af forståelsen med henblik på eventuel præcisering af undtagelsens ordlyd. Fødevaresty-
relsen afventer Kommissionens tilbagemelding herpå.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre medlemsstater.
På baggrund af tidligere afstemninger om lignende forslag forventes der at være et kvalificeret flertal for
forslaget blandt medlemsstaterne.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Forslaget er baseret på en videnskabelig vurdering foretaget af EFSA. I vurderingen konkluderes det, at
indtag af 800 mg EGCG fra grøn teekstrakt eller derover gennem fødevarer og kosttilskud giver anled-
ning til betydelige sikkerhedsmæssige betænkeligheder.
Fra dansk side har man ved gentagne lejligheder forsøgt at bakke op om en udvidelse af berigelsesfor-
ordningens bilag III for at opnå større harmonisering af planter og stoffer, som mistænkes for at udgøre
eller udgør en sundhedsfare. Endvidere er den pågældende sag om ekstrakter af grøn te opstået på bag-
grund af en anmodning fra Danmark, Sverige og Norge grundet en række bivirkningsindberetninger om
levertoksicitet ved indtagelse af kosttilskud med indhold af grøn teekstrakt. En vedtagelse af forslaget
skønnes samlet set at have positiv virkning på beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.
Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
4