8. februar 2022
MIM 26-22
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ændring af Kommissionsforordning (EU) 2017/1151 om supplering af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om
typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette
personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til
reparations- og vedligeholdelsesinformationer, med ændring af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EF) nr. 46/2007, Kommissionsforordning
(EF) nr. 692/2008, Kommissionsforordning (EU) nr. 1230/2012 og ophævelse af
Kommissionsforordning (EF) nr. 692/2008 (EØS-relevant tekst). (komitesag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen forventes at fremsætte forslag om skærpelse af overensstemmelsesfaktoren for NOx
og partikelantal ved faktisk kørsel og tilpasse nytteværdien, der anvendes til at fastsætte
brændstofforbrug for lavemissionskøretøjer. Endvidere lægger Kommissionen op til at fastsætte
regler om prøvning af ibrugtagne biler og sikre ækvivalens mellem visse EU og FN
typegodkendelsesregler. Forslaget vurderes generelt at give en mindre forbedring af
beskyttelsesniveauet i Danmark og EU. Forslaget forventes sat til afstemning i Den tekniske Komité
for motorkøretøjer den 3. marts 2022 eller i skriftlig procedure herefter. Regeringen kan støtte
forslaget.
Baggrund
Kommissionen forventes at fremsætte forslag til ændring af Kommissionsforordning 1151/2017/EU
med det formål at sikre, at test af køretøjer afspejler normal brug (overensstemmelsesfaktor og
nytteværdifaktor) samt sikre fortsat fokus på uvildighed ved test af ibrugtagne køretøjer og ækvivalens
mellem visse EU og FN typegodkendelsesregler.
Baggrunden for de reviderede overensstemmelsesfaktorer skal ses i lyset af dieselskandalen fra 2015,
hvor bilfabrikanternes udledning af luftforurening med NOx var mange gange højere ved faktisk kørsel
end de opgjorte værdier i deres typegodkendelse. Enkelte bilfabrikanter har enten indrømmet snyd
eller indgået frivillige aftaler om at udbedre biler med "defeat devises", som er software, der under
visse betingelser sætter røgrensning ud af funktion. Den daværende danske miljøminister gjorde i