Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del Bilag 322
Offentligt
2530489_0001.png
Udenrigsministeriet
Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Tlf.: 33 92 03 24 E-mail:
[email protected]
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse
JTEU j.nr. 2015 - 30240
18. februar 2022
Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i
retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat
procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af
generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske
regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom.
Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens
hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.
Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-
Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.
Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:
Sagsnr.
C-459/20
Titel og kort sagsresumé
Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid
Emne:
Afledt opholdsret for tredjelandsstatsborgere (forælder-barn-relationen)
Spørgsmål:
I. Skal artikel 20 TEUF fortolkes således, at den er til hinder for, at en
tredjelandsstatsborger, der forsørger sit mindreårige barn, der er EU-
borger, nægtes ret til ophold i den medlemsstat, hvor den mindreårige er
statsborger, når den mindreårige EU-borger i relation til
tredjelandsstatsborgeren befinder sig i et faktisk afhængighedsforhold,
og den mindreårige EU-borger befinder sig uden for medlemsstatens
eller EU’s område og aldrig har befundet sig på EU’s område, hvorved
den mindreårige EU-borger faktisk
nægtes adgang til EU’s område?
II.
(a) Skal (mindreårige) EU-borgere have en interesse i at udøve de
rettigheder, de har på grundlag af EU-borgerskabet, eller skal de
godtgøre en sådan interesse?
(b) Kan det i denne forbindelse spille en rolle, at mindreårige EU-borgere
som regel ikke selvstændigt kan gøre rettigheder gældende og ikke selv
kan bestemme deres opholdssted, men i så henseende er afhængige af
deres forældre, og at dette kan medføre, at der på vegne af en mindreårig
EU-borger gøres krav på, at denne udøver sine rettigheder som EU-
borger, mens dette måske er i strid med andre hensyn som omhandlet i
blandt andet Chavez-Vilchez-dommen?
(c) Er disse rettigheder ubetingede i den forstand, at de ikke må mødes
med hindringer, eller at den medlemsstat, i hvilken den (mindreårige) har
statsborgerskab, selv er omfattet af en positiv forpligtelse til at muliggøre
udøvelse af disse rettigheder?
III.
(a) Skal der ved bedømmelsen af, om der er tale om et
afhængighedsforhold som omhandlet i punkt I, lægges afgørende vægt
på det spørgsmål, om forælderen, tredjelandsstatsborgeren, før sin
ansøgning om opholdsret eller før afgørelsen om afslag på opholdsret
blev truffet eller før det tidspunkt, hvor en national retsinstans skal træffe
afgørelse i en på grund af dette afslag indledt juridisk procedure, varetog
Deltager i PD
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Til orientering:
Social- og Ældreministeriet
Proces-
skridt
MF
Dato
23.02.22
1
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 322: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18/02-22
2530489_0002.png
C-451/20
den daglige omsorg for den mindreårige EU-borger, eller om der findes
andre, som tidligere har påtaget sig denne omsorg og/eller kan fortsætte
hermed?
(b) Kan det herved kræves, at den mindreårige EU-borger, for at denne
faktisk kan udøve sine rettigheder som EU-borger,
flytter til EU’s
område til sin anden forælder, der er EU-borger, men som muligvis ikke
længere har forældremyndigheden over den mindreårige?
(c) Har det i bekræftende fald nogen betydning, om denne forælder ikke
har forældremyndigheden og/eller ikke båret den retlige, økonomiske og
følelsesmæssige forsørgelse og ikke er beredt til at påtage sin denne
forsørgelse af den mindreårige?
(d) Såfremt det fastslås, at forælderen, tredjelandsstatsborgeren, alene har
forældremyndigheden over den mindreårige EU-borger, betyder dette
da, at spørgsmålet om den retlige, økonomiske og/eller følelsesmæssige
forsørgelse, skal tillægges mindre vægt?
Airhelp
Emne:
Kompensation ifm. rejser, der starter og slutter uden for EU
Spørgsmål:
[1] Skal artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om
kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og
ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning
(EØF) nr. 295/91 fortolkes således, at forordningen også finder
anvendelse på en flyforbindelse, som er reserveret samlet og består af to
delflyvninger, som skal gennemføres af det samme EF-luftfartsselskab,
når både afgangsstedet for den første delflyvning og ankomststedet for
den anden delflyvning ligger i et tredjeland, og kun ankomststedet for
den første delflyvning og afgangsstedet for den anden delflyvning ligger
på en medlemsstats område?
[2] Skal artikel 5, stk. 1, litra c), nr. iii), i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles
bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved
boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om
ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 fortolkes således, at
passageren også har ret til kompensation i henhold til forordningens
artikel 7, stk. 1, når han med den alternative transportmulighed, som han
blev tilbudt, ganske vist ville være ankommet til det endelige
bestemmelsessted mindre end to timer efter det planlagte
ankomsttidspunkt for den annullerede flyvning, men faktisk ikke
ankommer inden for denne tidsramme?
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Transportministeriet
Trafik- og Byggestyrelsen
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
Dom
24.02.22
C-99/21 P
Danske Slagtermestre mod Kommissionen (appel af T-486/18)
Emne:
Spørgsmål søgsmålskompetence samt evt. om statsstøtte eller ej ved
ændring af de danske betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber.
Påstande:
Europa-Kommissionens afgørelse af 19. april 2018 i statsstøttesag
SA.37433(2017/FC) notificeret under dokument nr. C(2018) 2259
annulleres,
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Erhvervsministeriet
Energistyrelsen
Til Orientering:
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Udlænding- og
Integrationsministeriet
Til orientering:
Social- og Ældreministeriet
GA
24.02.22
C-22/21
Minister for Justice and Equality
Emne:
Opholdsdirektivet og begrebet „hører til unionsborgerens hustand“
Spørgsmål:
1) Kan begrebet »hører til [e]n unionsborgers husstand«, som er anvendt
i artikel 3 i direktiv 2004/38/EF, anses for at finde universel anvendelse
i hele EU-retten, og hvorledes skal det i bekræftende fald defineres?
2) Hvilke kriterier skal nationale retter i benægtende fald lægge til grund
ved bedømmelsen af beviser, således at nationale retter med
udgangspunkt i en række faste kriterier kan træffe afgørelse om, hvorvidt
en person hører til eller ikke hører til en unionsborgers husstand med
henblik på retten til fri bevægelighed?
GA
10.03.22
2
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 322: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18/02-22
2530489_0003.png
Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:
Forkortelser i sagstypekolonnen:
O-sag = Sagen følges til orientering
F-sag = Sagen følges med henblik på eventuel afgivelse af mundtligt indlæg
Sagsnr.
C-160/20
Titel og kort sagsresumé
Stichting Rookpreventie Jeugd e.a.
Spørgsmål
Er den i direktivets artikel 4, stk. 1, beskrevne målemetode, der
beror på ISO-standarder, der ikke er frit tilgængelige, i
overensstemmelse med artikel 297, stk. 1, TEUF (og forordning
(EU) nr. 216/2012013) og det til grund herfor liggende
gennemsigtighedsprincip?
Spørgsmål 2: Skal ISO-standarderne 4387, 10315, 8454 og 8243,
som der henvises til i direktivets artikel 4, stk. 1, fortolkes og
anvendes således, at ved fortolkningen og anvendelsen af
direktivets artikel 4, stk. 1, skal emissionsindholdet af tjære, nikotin
og kulilte ikke kun måles (og kontrolleres) efter den foreskrevne
metode, men emissionsindholdet kan eller skal også på anden vis
og med anden intensitet måles (og kontrolleres)?
Spørgsmål 3a: Er direktivets artikel 4, stk. 1, i strid med direktivets
udgangspunkter og dets artikel 4, stk. 2, og med artikel 5, stk. 3, i
WHO’s
rammekonvention
om
tobakskontrol,
fordi
tobaksindustrien har medvirket ved fastsættelsen af de ISO-
standarder, der nævnes i direktivets artikel 4, stk.1? Spørgsmål 3b:
Er direktivets artikel 4, stk. 1, i strid med direktivets
udgangspunkter, med artikel 114, stk. 3, TEUF, med rækkevidden
af WHO’s rammekonvention om tobakskontrol og med chartrets
artikel 24 og 35 i, fordi der ved den heri foreskrevne målemetode
ikke måles emissionsindholdet for filtercigaretter ved den tilsigtede
brug, da der med denne metode ikke tages hensyn til virkningen af
ventilationshuller i filtret, som ved den tilsigtede brug stort set
lukkes af rygerens læber og fingre?
Spørgsmål 4a: Hvilken alternativ målemetode (og kontrolmetode)
kan eller skal anvendes, såfremt Domstolen:
- besvarer spørgsmål 1 benægtende?
- besvarer spørgsmål 2 bekræftende?
- besvarer spørgsmål 3a og/eller spørgsmål 3b bekræftende?
Spørgsmål 4b: Såfremt Domstolen ikke kan afgive en besvarelse af
spørgsmål
4a: Hvis der midlertidigt ikke findes nogen målemetode, foreligger
der da en
situation som omhandlet i direktivets artikel 24, stk. 3?
Bund Naturschutz in Bayern
Spørgsmål:
1) Skal artikel 3, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte
planers og programmers indvirkning på miljøet (EFT 2001, L 197,
s. 30) fortolkes således, at der allerede fastsættes en ramme for
fremtidige anlægstilladelser til de projekter, der er opført i bilag I
og II til direktiv 2011/92/EU (VVMdirektivet), såfremt en
bekendtgørelse om beskyttelse af natur og landskab fastsætter
generelle forbud med fritagelsesmulighed og krav om godkendelse,
som ikke har nogen specifik forbindelse med projekter, der er
nævnt i bilagene til VVM-direktivet?
2) Skal artikel 3, stk. 2, litra a), i direktiv 2001/42/EF fortolkes
således, at planer og programmer er udarbejdet inden for landbrug,
skovbrug, arealanvendelse osv., såfremt de har til formål at
fastsætte en referenceramme for netop en eller flere af disse
sektorer? Eller er det tilstrækkeligt, at der med henblik på
beskyttelse af natur og landskab fastsættes generelle forbud og krav
om godkendelse, som skal vurderes ved godkendelsesprocedurer
for forskellige aktiviteter og anvendelser og indirekte
(»refleksagtigt«) kan påvirke en eller flere af disse sektorer?
3) Skal artikel 3, stk. 4, i direktiv 2001/42/EF fortolkes således, at
der fastsættes en ramme for fremtidige anlægstilladelser til
projekter, såfremt en bekendtgørelse, som er vedtaget med henblik
på beskyttelse af natur og landskab, fastsætter generelle forbud og
krav om godkendelse for flere forskellige abstrakt beskrevne
Interessent
Sundhedsministeriet
Sags-
type
O-sag
Proces
-skridt
Dom
Dato
22.02.22
C-300/20
Miljøministeriet
Transportministeriet
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Energistyrelsen
O-sag
Dom
22.02.22
3
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 322: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18/02-22
2530489_0004.png
C-483/20
C-14/21 og
C-15/21
aktiviteter og foranstaltninger i det beskyttede område, men der på
tidspunktet for dens vedtagelse hverken forventes eller påtænkes
konkrete projekter og der dermed ikke er nogen specifik
forbindelse med konkrete projekter?
Commissaire général aux réfugiés et aux apatrides
Spørgsmål :
Er EU-retten, hovedsageligt artikel 18 og 24 i Den Europæiske
Unions charter om grundlæggende rettigheder, artikel 2, 20, 23 og
31 i Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2011/95/EU af 13.
december 2011 om fastsættelse af standarder for anerkendelse af
tredjelandsstatsborgere eller statsløse som personer med
international beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller
for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for
indholdet af en sådan beskyttelse, og artikel 25, stk. 6, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU af 26. juni 2013 om
fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international
beskyttelse, til hinder for, at en medlemsstat i henhold til
bemyndigelsen i artikel 33, stk. 2, litra
a), i direktiv 2013/32/EU afviser en ansøgning om international
beskyttelse på grund af beskyttelse, som en anden medlemsstat
allerede har tildelt, hvis den pågældende er far til et mindreårigt
uledsaget barn, som har opnået beskyttelse i den første
medlemsstat, den pågældende er den eneste forælder i
kernefamilien, som er til stede ved barnets side, den pågældende
bor sammen med barnet, og den nævnte medlemsstat har
anerkendt, at den pågældende har forældremyndigheden over
barnet? Kræver principperne om familiens enhed og barnets tarv
derimod ikke, at denne forælder skal beskyttes af den stat, hvor
barnet har opnået beskyttelse?
Sea Watch m.fl.
Spørgsmål:
A) Omfatter anvendelsesområdet for direktiv 2009/16/EF
og
kan havnestatskontrollen [Port State Control, PSC] derfor også
foretages
med
et
skib,
der
af
flagstatens
klassificeringsorganisation er klassificeret som fragtskib, men som
reelt udelukkende og systematisk udfører en ikke-erhvervsmæssig
aktivitet såsom den såkaldte SAR-aktivitet [search and rescue,
eftersøgning og redning] (sådan som den udføres af SW [NGO’en
Sea Watch] og SW4 [skibet Sea Watch 4] ifølge den berørte
organisations vedtægter)? Såfremt
[…] Domstolen måtte fastslå, at
[…] anvendelsesområdet for direktiv 2009/16/EF også omfatter
skibe [, der reelt ikke udfører erhvervsmæssig aktivitet], er
direktivet, som fortolket ovenfor, da til hinder for en national
bestemmelse som artikel 3 i [lovdekret] nr. 53/2011, der har
gennemført artikel 3 i direktiv 2009/16/EF, og som udtrykkeligt i
stk. 1 [i det nævnte lovdekrets artikel 3], afgrænser
anvendelsesområdet for havnestatskontrollen til kun at omfatte
skibe, der anvendes til erhvervsmæssige formål, således at ikke
alene fritidsfartøjer, men også fragtskibe, der ikke reelt udfører
erhvervsmæssige aktiviteter
og derfor ikke benyttes
erhvervsmæssigt
er udelukket herfra? Er der endelig rimelig
grund til at antage, at også fragtskibe, der systematisk udfører
såkaldte SAR-aktiviteter for mennesker i havsnød, henhører under
direktivets anvendelsesområde, for så vidt som det også omfatter
passagerskibe som følge af ændringerne i 2017, med den
konsekvens, at transport af personer, der er bjerget på havet, fordi
de er i livsfare, sidestilles med transport af passagerer?
B) Kan den omstændighed, at skibet har transporteret et antal
personer,
der
markant
overstiger
den
i
udrustningssikkerhedscertifikatet oplyste kapacitet, selv om dette
var en følge af såkaldte SAR-aktiviteter, eller at skibet har et
udrustningssikkerhedscertifikat, der gælder for et markant mindre
antal personer end det reelt transporterede, med rette kvalificeres
som en af de topprioriteringsfaktorer i bilag I, del II, punkt 2A, eller
en af de uventede faktorer i bilag I, del II, punkt 2B, i direktiv
2009/16/EF, hvortil direktivets artikel 11 henviser?
C) Kan og/eller skal beføjelsen til mere detaljeret havnestatskontrol
som omhandlet i artikel 13 i direktiv 2009/16/EF med skibe, der
fører en medlemsstats flag, også inkludere beføjelsen til at
kontrollere, hvilken aktivitet skibet reelt udfører, uafhængigt af den
aktivitet, for hvilken flagstaten og den respektive
klassificeringsorganisation har udstedt klassecertifikatet og de
tilknyttede sikkerhedscertifikater til skibet, og i konsekvens heraf
også beføjelsen til at kontrollere, at det ovennævnte skib har de
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
O-sag
Dom
22.02.22
Miljøministeriet
Søfartsstyrelsen
O-sag
GA
22.02.22
4
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 322: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18/02-22
2530489_0005.png
C-562/21
PPU og
C-563/21
PPU
fornødne certifikater og generelt opfylder betingelserne og/eller
kravene i de internationale standarder for sikkerhed,
forureningsforebyggelse og leve- og arbejdsvilkår om bord, og kan
den nævnte beføjelse, såfremt spørgsmålet besvares bekræftende,
også udøves over for et skib, der reelt og systematisk udfører
såkaldte SAR-aktiviteter? M.fl.
Openbaar Ministerie m.fl.
Spørgsmål:
1) Convient-il
d’appliquer le critère établi dans l’arrêt du 25 juillet
2018, Minister for Justice and Equality (Défaillances du système
judiciaire) (C 216/18 PPU, EU:C:2018:586) et confirmé par l’arrêt
du 17 décembre 2020, Openbaar Ministerie (Indépendance de
l’autorité judiciaire d’émission) (C 354/20 PPU et C 412/20 PPU,
EU:C:2020:1033) lorsqu’il existe un risque réel que la personne
concernée soit jugée par un tribunal qui n’a pas été établi
préalablement par la loi ?
2) Convient-il
d’appliquer le critère établi dans l’arrêt du 25 juillet
2018, Minister for Justice and Equality (Défaillances du système
judiciaire) (C 216/18 PPU, EU:C:2018:586) et confirmé par l’arrêt
du 17 décembre 2020, Openbaar Ministerie (Indépendance de
l’autorité judiciaire d’émission) (C 354/20 PPU et C 412/20 PPU,
EU:C:2020:1033) lorsqu’une personne réclamée cherchant à
contester sa remise ne peut pas remplir ce critère au motif qu’il n’est
pas possible de déterminer, à ce moment-là, la composition des
juridictions devant lesquelles elle sera jugée, en raison des modalités
d’attribution aléatoire des affaires ?
3) L’absence de recours effectif pour
contester la validité de la
nomination des juges en Pologne, dans des circonstances où il
semble que la personne réclamée ne peut pas établir, à ce moment-
là, que les juridictions devant lesquelles elle sera jugée seront
composées de juges non valablement nommés est-elle constitutive
d’une violation du contenu essentiel du droit à un procès équitable
qui
implique l’obligation pour l’État membre d’exécution de refuser
la remise de la personne réclamée ?
Chemours Netherlands mod ECHA
Påstande:
—Sagen
antages til realitetsbehandling, og sagsøgeren gives
medhold.
—Den
anfægtede afgørelse annulleres, for så vidt som 2,3,3,3-
tetrafluoro-2-(heptafluoropropoxy)propionsyre, dets salte og dets
acylhalogenider (indbefattet en hvilken som helst af disse stoffers
individuelle isomerer og kombinationer heraf) derved opføres på
kandidatlisten over særligt problematiske stoffer som et stof, der er
tilsvarende problematisk for menneskers sundhed, og/eller for så
vidt som 2,3,3,3-tetrafluoro-2-(heptafluoropropoxy)propionsyre,
dets salte og dets acylhalogenider (indbefattet en hvilken som helst
af disse stoffers individuelle isomerer og kombinationer heraf)
derved opføres på kandidatlisten som et stof, der er tilsvarende
problematisk for miljøet.
—Det
Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) tilpligtes at betale
sagsomkostningerne.
—Der
træffes sådanne andre eller yderligere foranstaltninger, som
måtte være retligt påkrævet.
Valsts ieņēmumu dienests
Spørgsmål:
1) Skal de i den generelle forordning om databeskyttelse fastsatte
krav fortolkes således, at en af skatteforvaltningen fremsat
anmodning om oplysninger som den, der er genstand for den
foreliggende sag, hvori der anmodes om videregivelse af data, som
indeholder en betydelig mængde personoplysninger, skal opfylde
de fastsatte krav i den generelle forordning om databeskyttelse
(navnlig i dens artikel 5, stk. 1)?
2) Skal de i den generelle forordning om databeskyttelse fastsatte
krav fortolkes således, at skatteforvaltningen kan afvige fra
bestemmelserne i den pågældende forordnings artikel 5, stk. 1, også
selv om den gældende lovgivning i Republikken Letland ikke
indrømmer den pågældende forvaltning en sådan beføjelse?
3) Kan det i forbindelse med fortolkningen af de i den generelle
forordning om databeskyttelse fastsatte krav fastslås, at der
foreligger et legitimt formål, som kan begrunde den pligt, der
pålægges ved en anmodning om oplysninger som den, der er
genstand for den foreliggende sag, til at videregive alle de ønskede
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
O-sag
Dom
22.02.22
T-636/19
Miljøministeriet
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
O-sag
Dom
23.02.22
C-175/20
Justitsministeriet
Miljøministeriet
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Erhvervsministeriet
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
O-sag
Dom
24.02.22
5
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 322: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18/02-22
2530489_0006.png
C-226/20 P
C-257/20
oplysninger i et ikke nærmere fastsat omfang og tidsrum, og uden
at der fastsættes nogen udløbsdato for udførelsen af den
pågældende anmodning om oplysninger?
4) Kan det i forbindelse med fortolkningen af de i den generelle
forordning om databeskyttelse fastsatte krav fastslås, at der
foreligger et legitimt formål, som kan begrunde den pligt, der
pålægges ved en anmodning om oplysninger som den, der er
genstand for den foreliggende sag, til at videregive alle de ønskede
oplysninger, selv når formålet med videregivelsen af oplysningerne
ikke er angivet (eller ikke er angivet i sin helhed) i anmodningen om
oplysninger?
5) Kan det i forbindelse med fortolkningen af de i den generelle
forordning om databeskyttelse fastsatte krav fastslås, at der
foreligger et legitimt formål, som kan begrunde den pligt, der
pålægges ved en anmodning om oplysninger som den, der er
genstand for den foreliggende sag, til at videregive alle de ønskede
oplysninger, selv når det i praksis er rettet mod samtlige
registrerede, som har indrykket annoncer i afsnittet »Personbiler«
på en portal?
6) Hvilke kriterier skal der anvendes ved kontrollen af, om i sin
egenskab af dataansvarlig behørigt sikrer, at databehandlingen
(herunder indsamlingen af oplysninger) er i overensstemmelse med
de i den generelle forordning om databeskyttelse fastsatte krav?
7) Hvilke kriterier skal der anvendes ved kontrollen af, om en
anmodning om oplysninger som den, der er genstand for den
foreliggende sag, er behørigt begrundet og har lejlighedsvis
karakter?
8) Hvilke kriterier skal der anvendes ved kontrollen af, om
behandlingen af personoplysninger finder sted i det nødvendige
omfang og i overensstemmelse med de i den generelle forordning
om databeskyttelse fastsatte krav?
9) Hvilke kriterier skal der anvendes ved kontrollen af, om
skatteforvaltningen i sin egenskab af dataansvarlig sikrer, at
databehandlingen er i overensstemmelse med de fastsatte krav i
artikel 5, stk. 1, i den generelle forordning om databeskyttelse
(ansvarlighed)?
Eurofer mod Kommissionen (appel)
Påstande:
Den appellerede dom ophæves.
Artikel 2 i den omtvistede forordning annulleres.
Subsidiært hjemvises sagen til Retten.
Kommissionen og intervenienten i sagen for Retten tilpligtes at
betale sagsomkostningerne i appelsagen og i sagen for Retten.
„Viva Telecom Bulgaria“
Spørgsmål:
1 Er proportionalitetsprincippet i henhold til artikel 5, stk. 4, og
artikel 12, litra b), i Traktaten om Den Europæiske Union og retten
til effektive retsmidler i henhold til artikel 47 i Den Europæiske
Unions charter om grundlæggende rettigheder til hinder for en
national bestemmelse såsom bestemmelsen i artikel 16, stk. 2, nr. 3,
i Zakon za korporativnoto podohodno oblagane (lov om
selskabsskat)?
2 Udgør rentebetalinger som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra d), i
direktiv 2003/49/EF udlodning af overskud, som er omfattet af
artikel 5 i direktiv 2011/96/EF?
3 Finder bestemmelsen i artikel 1, stk. 1, litra b), stk. 3, og artikel 5
i direktiv 2011/96/EF anvendelse på betalinger fra et rentefrit lån,
som er omfattet af artikel 4, stk. 1, litra d), i direktiv 2003/49, og
som forfalder 60 år efter indgåelsen af aftalen?
4 Er artikel 49 og artikel 63, stk. 1 og 2, i Traktaten om Den
Europæiske Unions Funktionsmåde, artikel 1, stk. 1, litra b), stk. 3,
og artikel 5 i direktiv 2011/96/EF og artikel 4, stk. 1, litra d), i
direktiv 2003/49/EF til hinder for en national bestemmelse såsom
bestemmelsen i selskabsskattelovens artikel 195, stk. 1, artikel 200,
stk. 2, og selskabsskattelovens (ophævet) artikel 200a, stk. 1, og stk.
5, nr. 4, i de respektive affattelser, der var i kraft fra den 1. januar
2011 til den 1. januar 2015, og selskabsskattelovens artikel 195, stk.
1, stk. 6, nr. 3, og stk. 11, nr. 4, i affattelsen efter den 1. januar 2015
og en beskatningspraksis, hvorefter ikke betalte renter af et rentefrit
lån, som er ydet til et i indlandet etableret datterselskab af
moderselskabet, som har hjemsted i en anden medlemsstat, og som
forfalder 60 år efter den 22. november 2013, er underlagt kildeskat?
5 Er artikel 3, stk. 1, litra h)-j), artikel 5, stk. 1, litra a) og b), artikel
7, stk. 1, og artikel 8 i Rådets Direktiv 2008/7/EF af 12. februar
Miljøministeriet
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
O-sag
Dom
24.02.22
Skatteministeriet
O-sag
Dom
24.02.22
6
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 322: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18/02-22
2530489_0007.png
C-262/20
C-290/20
C-332/20
2008 om kapitaltilførselsafgifter til hinder for en national
bestemmelse såsom bestemmelsen i selskabsskattelovens artikel 16,
stk. 1 og stk. 2, nr. 3, og artikel 195, stk. 1, om beskatning ved kilden
af fiktive renteindtægter på grundlag af et rentefrit lån, som ydes til
et i indlandet etableret selskab af et selskab i en anden medlemsstat,
som er eneindehaver af låntagerens kapital?
6 Udgør gennemførelsen af direktiv 2003/49/EF i 2011 før
udløbet af overgangsfristen, som var fastsat i bilag VI, afsnittet »[6.]
Fiskale bestemmelser«, nr. 3, i akten og protokollen om vilkårene
og de nærmere bestemmelser for optagelse af Republikken
Bulgarien i Den Europæiske Union, i selskabsskattelovens artikel
200, stk. 2, og artikel 200a, stk. 1, og stk. 5, nr. 4, med en fastsat
beskatningssats på 10% i stedet for den maksimale sats på 5%, som
er foreskrevet i akten og protokollen, ikke en tilsidesættelse af
principperne om retssikkerhed og beskyttelse af den berettigede
forventning?
Glavna direktsia „Pozharna bezopasnost i zashtita na
naselenieto“ kam Ministerstvo na vatreshnite raboti
Spørgsmål:
1) Kræver den effektive beskyttelse i henhold til artikel 12, litra a),
i direktiv 2003/88/EF, at den normale varighed af politibetjentes
og brandmænds natarbejde er kortere end den fastsatte normale
varighed af dagtjenesten?
2) Kræver det lighedsprincip, der er knæsat i artikel 20 og artikel 31
i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,
at den normale varighed af natarbejde på syv timer, der i den
nationale lovgivning er fastsat for arbejdstagere i den private sektor,
ligeledes skal gælde for ansatte i den offentlige sektor, herunder
politibetjente og brandmænd?
3) Kan det mål om at begrænse varigheden af natarbejde, der er
fastsat i ottende betragtning til direktiv 2003/88/EF, kun nås
effektivt, såfremt den normale varighed af natarbejde, herunder for
ansatte i den offentlige sektor, udtrykkeligt er fastsat i den nationale
lovgivning?
Latvijas Gāze
Spørgsmål:
1) Skal artikel 23 og artikel 32, stk. 1, i direktiv 2009/73/EF
fortolkes således, at medlemsstaterne skal vedtage en lovgivning,
hvorefter enhver endelig kunde dels kan vælge, hvilken type system
transmissions- eller distributionssystemet
den pågældende
tilslutter sig, og systemoperatøren dels er forpligtet til at tillade den
pågældende at tilslutte sig det pågældende system?
2) Skal artikel 23 i direktiv 2009/73/EF fortolkes således, at
medlemsstaterne er forpligtede til at vedtage en lovgivning,
hvorefter kun en endelig erhvervskunde (dvs. kun en industriel
kunde) tillades at tilslutte sig transmissionssystemet for naturgas?
3) Skal artikel 23 i direktiv 2009/73/EF, navnlig begrebet »nye [...]
industrielle kunder«, fortolkes således, at denne artikel fastsætter en
forpligtelse for medlemsstaterne til at vedtage en lovgivning,
hvorefter kun en endelig erhvervskunde (dvs. kun en industriel
kunde), som ikke tidligere har været tilsluttet distributionssystemet,
tillades at tilslutte sig transmissionssystemet for naturgas?
4) Skal artikel 2, nr. 3), og artikel 23 i direktiv 2009/73 fortolkes
således, at de er til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorefter
transport af naturgas omfatter direkte transport af naturgas til den
endelige kundes naturgasforsyningssystem?
Roma Multiservizi et Rekeep
Spørgsmål:
1) Er det foreneligt med [EU]-retten og den korrekte fortolkning
af 14. og 32. betragtning til samt artikel 12 og 18 i direktiv
2014/24/EU og artikel 30 i direktiv 2014/23/EU, herunder med
henvisning til artikel 107 TEUF, at der i forbindelse med
fastlæggelse af, at den private partners kapitalandel i et
halvoffentligt selskab, som skal stiftes, overholder den
minimumsgrænse på 30%, som den nationale lovgiver anser for at
være hensigtsmæssig ved gennemførelse af de [EU]-retlige
principper, der er fastsat i Domstolens praksis, udelukkende skal
tages hensyn til denne partners formelle/dokumenterede
kapitalstruktur, eller kan
eller snarere skal
den ordregivende
myndighed tage hensyn til sin indirekte deltagelse i den
tilbudsgivende private partner?
2) Såfremt det foregående spørgsmål besvares bekræftende, er det
da kohærent og foreneligt med de [EU]-retlige principper, navnlig
konkurrenceprincippet,
proportionalitetsprincippet
og
Beskæftigelsesministeriet
O-sag
Dom
24.02.22
Energistyrelsen
O-sag
Dom
24.02.22
Transportministeriet
O-sag
GA
24.02.22
7
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 322: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18/02-22
2530489_0008.png
C-389/20
C-452/20
C-536/20
hensigtsmæssighedsprincippet, at den ordregivende myndighed fra
udbudsproceduren kan udelukke en tilbudsgivende privat partner,
hvis reelle kapitalandel i det halvoffentlige selskab, som skal stiftes,
som følge af den konstaterede direkte eller indirekte offentlige
deltagelse de facto er under 30%?
Tesorería General de la Seguridad Social
Spørgsmål:
Skal artikel 4, stk. 1, i Rådets direktiv 79/7/EØF af 19. december
1978 om gradvis gennemførelse af princippet om ligebehandling af
mænd og kvinder med hensyn til social sikring, som forbyder
enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grundlag af køn
i forbindelse med pligten til at bidrage til de sociale
sikringsordninger, og artikel 5, litra b), i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af
princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og
kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv, som fastsætter
et lignende forbud mod direkte eller indirekte forskelsbehandling
på grundlag af køn med hensyn til anvendelsesområdet for de
sociale sikringsordninger og vilkårene for adgangen hertil samt for
så vidt angår bidragspligten og beregningen af bidrag, fortolkes
således, at de er til hinder for en national bestemmelse som artikel
251, litra d), i lov om social sikring? »d) beskyttelsesforanstaltningen
under særordningen for hushjælp omfatter ikke foranstaltninger i
forbindelse med arbejdsløshed.« Såfremt det foregående spørgsmål
besvares bekræftende, udgør den nævnte bestemmelse da et
eksempel på forskelsbehandling, der er forbudt i henhold til artikel
9, stk. 1, litra e) og/eller k), i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006, for så vidt som den omtvistede
bestemmelse i artikel 251, litra d), i lov om social sikring i næsten
udelukkende berører kvinder?
Agenzia delle dogane e dei monopoli et Ministero
dell'Economia e delle Finanze
Spørgsmål
Udgør artikel 25, stk. 2, i kongeligt dekret nr. 2316 af 24. december
1934, som erstattet af artikel 24, stk. 3, i lovdekret nr. 6/2016
(gennemførelse af direktiv 2014/40/EU om indbyrdes tilnærmelse
af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om
fremstilling, præsentation og salg af tobak og relaterede produkter
og om ophævelse af direktiv 2001/37/EF)
for så vidt angår den
del, hvor det bestemmes, at »[e]nhver, der sælger eller udleverer
tobaksvarer
eller
elektroniske
cigaretter
eller
genopfyldningsbeholdere til elektroniske cigaretter, som
indeholder nikotin, eller nye kategorier af tobaksvarer, til personer
under 18 år, pålægges en administrativ finansiel sanktion på 500,00
til 3 000,00 EUR og 15 dages suspension af bevillingen til udøvelse
af aktiviteten«
en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet og
forsigtighedsprincippet i EU-retten, sådan som de fremgår af
artikel 5 TEU og artikel 23, stk. 3, i samt 21. og 60. betragtning til
direktiv 2014/40, idet den omhandlede bestemmelse giver forrang
for forsigtighedsprincippet uden at afveje det mod
proportionalitetsprincippet, hvorfor de økonomiske aktørers
interesser forringes uforholdsmæssigt til gavn for beskyttelsen af
retten til sundhed, således at der ikke sikres den rimelige balance
mellem de forskellige grundlæggende rettigheder, så meget desto
mere når sanktionen ved en tilsidesættelse af 8. betragtning til
direktivet ikke effektivt forfølger formålet om at nedbringe
rygeprævalensen blandt unge?
Tiketa
Spørgsmål:
1. Skal begrebet erhvervsdrivende som defineret i artikel 2, stk. 2, i
direktiv 2011/83 fortolkes således, at en person, der handler som
formidler i forbindelse med en forbrugers køb af en billet, skal
anses for en erhvervsdrivende, der eromfattet af de forpligtelser,
der er fastsat i direktiv 2011/83, og dermed for part i en købs- eller
tjenesteydelsesaftale, mod hvem forbrugeren kan rejse krav eller
iværksætte søgsmål?
1.1. Er det relevant for fortolkningen af begrebet erhvervsdrivende
som defineret i artikel 2, stk. 2, i direktiv 2011/83, om den person,
der handler som formidler i forbindelse med en forbrugers køb af
en billet, på en klar og forståelig måde, inden forbrugeren bindes af
en aftale om fjernsalg, har givet denne forbruger alle oplysninger
om den primære erhvervsdrivende som fastsat i artikel 6, stk. 1, litra
c) og d), i direktiv 2011/83?
Social- og Ældreministeriet
Beskæftigelsesministeriet
O-sag
Dom
24.02.22
Sundhedsministeriet
Justitsministeriet
O-sag
Dom
24.02.22
Justitsministeriet
O-sag
Dom
24.02.22
8
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 322: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18/02-22
2530489_0009.png
C-625/20
C-637/20
1.2. Skal formidlingsforholdet anses for at være oplyst i en situation,
hvor den person, der er involveret i købet af billetten, inden
forbrugeren bindes af en aftale om fjernsalg, oplyser navnet på den
primære erhvervsdrivende og dennes retlige form samt oplyser, at
den primære erhvervsdrivende påtager sig det fulde ansvar for
begivenheden, kvaliteten og indholdet heraf og for de oplysninger,
der gives herom, samt angiver, at den pågældende alene handler
som billetudsteder og er en synlig agent?
1.3. Skal begrebet erhvervsdrivende som defineret i artikel 2, stk. 2,
i direktiv 2011/83 fortolkes således, at både sælgeren af billetterne
og arrangøren henset til, at parternes retsforhold omfatter en
dobbelt tjenesteydelse (billetudstedelse og organisering af
begivenheder), skal anses for at være erhvervsdrivende, dvs. parter
i forbrugeraftalen?
2. Skal kravet om at give oplysninger og stille disse oplysninger til
rådighed for forbrugeren på en klar og forståelig måde som
omhandlet i artikel 8, stk. 1, i direktiv 2011/83, fortolkes og
anvendes således, at forpligtelsen til at give forbrugeren oplysninger
anses for at være behørigt opfyldt, når sådanne oplysninger fremgår
af formidlerens vilkår for levering af tjenesteydelser, som er gjort
tilgængelige for forbrugeren på webstedet tiketa.lt, inden
forbrugeren foretager betaling, idet denne via en såkaldt »click-
wrap«-aftale, dvs. ved aktivt at afkrydse en konkret rubrik i online-
systemet og klikke på et konkret link, bekræfter at være bekendt
med formidlerens vilkår for levering af tjenesteydelser og påtager
sig at overholde disse som en del af betingelserne for den aftale, der
skal indgås?
2.1. Er det relevant for fortolkningen og anvendelsen af dette krav,
at sådanne oplysninger ikke er givet på et varigt medium, og at der
ikke efterfølgende gives en bekræftelse på aftalen, som indeholder
alle de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1, i
direktiv 2011/83, på et varigt medium som krævet i medfør af
artikel 8, stk. 7, i direktiv 2011/83?
2.2. Udgør disse oplysninger i formidlerens vilkår for levering af
tjenesteydelser en integreret del af aftalen om fjernsalg i henhold til
artikel 6, stk. 5, i direktiv 2011/83, uanset om disse oplysninger ikke
er givet på et varigt medium, og/eller aftalen ikke efterfølgende er
blevet bekræftet på et varigt medium?
INSS
Spørgsmål:
1.
»Er den spanske regel om ydelsernes forenelighed, som er
fastsat i artikel 163, stk. 1, i den almindelige lov om social sikring,
således som den er fortolket i, retspraksis, der forhindrer
kombinationen af to ydelser for fuldstændig og varig
uarbejdsdygtighed, der er tilkendt i den samme ordning, mens den
tillader foreneligheden af ydelser, der er tilkendt i forskellige
ordninger, men som i alle tilfælde er optjent på grundlag af
uafhængige bidrag, under hensynstagen til kønsfordelingen i den
spanske sygesikrings forskellige ordninger, i strid med de EU-
retlige regler, der er indeholdt i artikel 4 i Rådets direktiv
79/7/EØF af 19. december 1978 om gradvis gennemførelse af
princippet om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til
social sikring, og artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet omlige
muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse
med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning), idet den kan
medføre indirekte forskelsbehandling på grund af køn?«
2.
Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende: »Kan den
spanske lovgivning være i strid med EU-retten, såfremt de to
ydelser vedrører forskellige skader?«
DSAB Destination Stockholm
Spørgsmål:
Skal momsdirektivets artikel 30a fortolkes således, at et kort af den
foreliggende art, som giver indehaveren ret til i en begrænset
periode og op til en vis værdi at benytte ydelser på en bestemt sted,
er en voucher, og er det i så fald voucher til flere formål?
Veridos
Spørgsmål:
1. Skal artikel 56 i direktiv [2014/24] sammenholdt med dette
direktivs artikel 69 og artikel 38 i [direktiv 2009/81] sammenholdt
med dette direktivs artikel 49 fortolkes således, at den ordregivende
myndighed, såfremt et kriterium for vurderingen af et unormalt lavt
Miljøministeriet
O-sag
GA
24.02.22
Skatteministeriet
O-sag
GA
24.02.22
C-669/20
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
O-sag
GA
24.02.22
9
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 322: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18/02-22
2530489_0010.png
C-673/20
C-36/21
tilbud objektivt ikke finder anvendelse, og der ikke findes noget
andet kriterium, som er valgt af den ordregivende myndighed og er
bekendtgjort på forhånd, ikke er forpligtet til at gennemføre en
undersøgelse af, om der foreligger et unormalt lavt tilbud?
2. Skal artikel 56 i direktiv 2014/24 sammenholdt med dette
direktivs artikel 69 og artikel 38 i direktiv 2009/81 sammenholdt
med dette direktivs artikel 49 fortolkes således, at den ordregivende
myndighed kun er forpligtet til at gennemføre en undersøgelse af,
om der foreligger unormalt lave tilbud, såfremt der er mistanke i
forbindelse med et tilbud, eller er den ordregivende myndighed
derimod forpligtet til altid at sikre sig, at de afgivne tilbud er seriøse,
idet den anfører en relevant begrundelse herfor?
3. Er den ordregivende myndighed underlagt et sådant krav, når der
kun er afgivet to tilbud i forbindelse med udbudsproceduren?
4. Skal [chartrets] artikel 47 fortolkes således, at den ordregivende
myndigheds vurdering af, om der ikke er nogen mistanke om, at
der foreligger et unormalt lavt tilbud, eller myndighedens
overbevisning om, at der foreligger et seriøst tilbud for så vidt angår
den deltager i udbuddet, der er placeret som nr. et, er underlagt
domstolskontrol?
5. Såfremt det foregående spørgsmål besvares bekræftende, skal
[chartrets] artikel 47 da fortolkes således, at en ordregivende
myndighed i en udbudsprocedure, som ikke har undersøgt, om der
foreligger et unormalt lavt tilbud, er forpligtet til at begrunde,
hvorfor der ikke er mistanke om, at der foreligger et unormalt lavt
tilbud, dvs. med hensyn til seriøsiteten af det tilbud, der er placeret
som nr. et?
Préfet du Gers et Institut National de la Statistique et des
Études Économiques
Spørgsmål :
1. Skal artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union og aftalen
om Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen fortolkes
således, at unionsborgerskabet fratages de britiske statsborgere,
som inden overgangsperiodens udløb udøvede deres ret [org. s. 6]
til fri bevægelighed og til frit at etablere sig på en anden
medlemsstats område, navnlig de britiske statsborgere, som har
boet på en medlemsstats område i over 20 år og været undergivet
den britiske såkaldte »15-årsregel«, der fratager dem deres
stemmeret?
2. Skal udtrædelsesaftalens artikel 2, 3, 10, 12 og 127, sammenholdt
med punkt 6 i præamblen hertil og artikel 18, 20 og 21 i traktaten
om Den Europæiske Unions funktionsmåde, i bekræftende fald
anses for at have tilladt disse britiske statsborgere, uden undtagelse,
at bevare den ret til unionsborgerskabet, som de nød inden deres
lands
udtræden
af
Unionen?
3. Såfremt det andet spørgsmål besvares benægtende, er
udtrædelsesaftalen da delvist ugyldig, for så vidt som den
tilsidesætter de principper, der danner grundlag for Den
Europæiske Unions identitet, og især artikel 18, 20 og 21 i traktaten
om Den Europæiske Unions funktionsmåde, men også artikel 39
og [40] i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder, og tilsidesætter den da proportionalitetsprincippet, for
så vidt som den ikke indeholder bestemmelser, som kan tillade de
nævnte britiske statsborgere, uden undtagelse, at bevare disse
rettigheder?
4. Er udtrædelsesaftalens artikel 127, stk. 1, litra b), under alle
omstændigheder delvist ugyldig, for så vidt som den ikke alene
tilsidesætter artikel 18, 20 og 21 i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde, men også artikel 39 og 40 i Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, idet
den fratager de unionsborgere, som har udøvet deres ret til fri
bevægelighed og til frit at etablere sig i Det Forenede Kongerige,
deres valgret og valgbarhed ved kommunalvalgene i dette land, og,
såfremt Retten og Domstolen anlægger den samme fortolkning
heraf som Conseil d’État (øverste domstol
i forvaltningsretlige
sager) i Frankrig, omfatter en sådan tilsidesættelse da også de
britiske statsborgere, som har udnyttet deres bevægelses- og
etableringsfrihed på en medlemsstats område i over 15 år og været
undergivet den britiske såkaldte »15- årsregel«, der således fratager
dem deres stemmeret?
Sense Visuele Communicatie en Handel
Spørgsmål:
Er EU-retten til hinder for, at det på grundlag af det nationalretlige
princip om beskyttelse af den berettigede forventning afgøres, om
Social- og Ældreministeriet
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Justitsministeriet
O-sag
GA
24.02.22
Miljøministeriet
O-sag
GA
24.02.22
10
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 322: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18/02-22
2530489_0011.png
et nationalt forvaltningsorgan i strid med en EU-retlig bestemmelse
har skabt en forventning og således efter national ret har handlet
uretmæssigt ved ikke at erstatte den skade, som den retsundergivne
som følge heraf har lidt, når den retsundergivne ikke kan påberåbe
sig det EU-retlige princip om beskyttelse af den berettigede
forventning, fordi der er tale om en præcis EU-retlig bestemmelse?
C-463/20
Namur-Est Environnement
Spørgsmål:
1. Falder en afgørelse, »hvormed der gives tilladelse til forstyrrelsen
af dyr og forringelsen af disse arters levesteder med henblik på drift
af et stenbrud«, og den afgørelse, hvormed der gives tilladelse til
eller afslag på denne drift (samlet tilladelse), ind under samme
tilladelse [som omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra c),] i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december
2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters
indvirkning på miljøet for det samme projekt [som omhandlet i
samme direktivs artikel 1, stk. 2, litra a)], såfremt denne drift på den
ene side ikke kan foregå uden den første af disse afgørelser, og
såfremt den myndighed, der har kompetence til at udstede samlede
tilladelser, på den anden side bevarer muligheden for at anlægge en
strengere bedømmelse af virkningerne på miljøet af denne drift i
forhold til de parametre, som er fastlagt af ophavsmanden til den
første afgørelse?
2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, ønskes det
oplyst, om de krav, der stilles i dette direktiv, navnlig i dets artikel
2, 5, 6, 7 og 8, er tilstrækkeligt overholdt, når fasen med deltagelse
af offentligheden ligger senere end vedtagelsen af den afgørelse,
»hvormed der gives tilladelse til forstyrrelsen af dyr og forringelsen
af disse arters levesteder med henblik på drift af et stenbrud«, men
tidligere end vedtagelsen af den primære afgørelse, som giver
bygherren ret til at drive stenbruddet?
Alstom Transport
Spørgsmål:
Skal artikel 1, stk. 1, tredje afsnit, artikel 1, stk. 3, og artikel 2c i
Rådets direktiv 92/13/EØF af 25. februar 1992 om samordning af
love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelse af EF-
reglerne for fremgangsmåden ved tilbudsgivning inden for vand-
og energiforsyning samt transport og telekommunikation fortolkes
således, at den frist, inden for hvilken den tilbudsgiver, der i
henhold til udbudsproceduren, der har fået tildelt kontrakten, kan
indgive klage over ordregiverens beslutning om, at buddet fra en
tilbudsgiver, som er placeret på en lavere plads på procedurens liste,
erklæres for at være i overensstemmelse med kravene, skal regnes
fra den dato, hvor valgte tilbudsgivers interesse er indtrådt som
følge af, at den i tilbudsgiver, som ikke er blevet valgt, har indgivet
klage over udfaldet af udbudsproceduren?
ORLEN KolTrans
Spørgsmål:
1) Skal artikel 30, stk. 2, litra e), i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2001/14/EF af 26. februar 2001 om tildeling af
jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af afgifter for brug
af jernbaneinfrastruktur fortolkes således, at denne bestemmelse
giver en jernbanevirksomhed, der benytter eller har til hensigt at
benytte jernbaneinfrastrukturen, ret til at deltage i proceduren, der
gennemføres
af
tilsynsorganet
med
henblik
jernbaneinfrastrukturforvalterens fastsættelse af niveauet for
afgifter for adgang til jernbaneinfrastrukturen?
2) Hvis det første spørgsmål skal besvares benægtende, skal artikel
30, stk. 5 og 6, i direktiv 2001/14/EF, da fortolkes således, at disse
bestemmelser giver en jernbanevirksomhed, der benytter eller har
til hensigt at benytte jernbaneinfrastrukturen, ret til at anfægte en
beslutning truffet af et tilsynsorgan om godkendelse af
infrastrukturforvalterens fastsættelse af afgifter for adgangen til
jernbaneinfrastruktur?
Huhtamaki mod Kommissionen
Påstande:
Kommissionens afgørelse af 18. december 2019 truffet i
henhold til artikel 4 i gennemførelsesbestemmelserne til
forordning (EF) nr. 1049/2001, hvorved der blev givet afslag på
sagsøgerens genfremsatte begæring af 13. november 2019 om
aktindsigt i henhold til denne forordning, annulleres.
Miljøministeriet
O-sag
Dom
24.02.22
C-532/20
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
O-sag
Dom
24.02.22
C-563/20
Transportministeriet
O-sag
Dom
24.02.22
T-134/20
Miljøministeriet
O-sag
Dom
02.03.22
11
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 322: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18/02-22
2530489_0012.png
Kommissionen pålægges at give sagsøgeren aktindsigt i de
ikke-fortrolige udgaver af det dokument med navnene på de
begunstigede af skatteafgørelser, som Luxembourg fremsendte
den 22. december 2014 som svar på Kommissionens skrivelse af
19. juni 2013, hvortil der henvises i punkt 4 i Kommissionens
afgørelse af 7. marts 2019 om indledning af en formel
undersøgelsesprocedure i statsstøttesag SA.50400 (2019/NN-2)
Luxembourg
Mulig statsstøtte, og de skatteafgørelser
truffet af skatteforvaltningen i Luxembourg, som Kommissionen
har henvist til i punkt 4 og 7 i ovennævnte afgørelse af 7. marts
2019.
Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
C-873/19
DeutscheUmwelthilfe
Spørgsmål:
1. Skal artikel 9, stk. 3, i den i Århus den 25. juni 1998 undertegnede
og ved Rådets afgørelse 2005/370/EF af 17. februar 2005
godkendte konvention, indgået på Det Europæiske Fællesskabs
vegne, om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i
beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på
miljøområdet, sammenholdt med artikel 47 i Den Europæiske
Unions charter om grundlæggende rettigheder, fortolkes således, at
miljøorganisationer i princippet skal have mulighed for at indbringe
en afgørelse for retten, hvormed der godkendes produktion af
dieselbiler med manipulationsanordninger
muligvis i strid med
artikel 5, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegodkendelse af
motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og
lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til
reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer?
2. Hvis det første spørgsmål besvares bekræftende:
a) Skal artikel 5, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegodkendelse af
motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og
lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til
reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer
fortolkes således, at kriteriet for spørgsmålet om nødvendigheden
af en manipulationsanordning for at beskytte motoren mod
beskadigelse eller havari og for at sikre køretøjets driftssikkerhed, i
princippet er det aktuelle tekniske niveau forstået som det teknisk
mulige på tidspunktet for tildeling af EF-typegodkendelse?
b) Skal der ud over det tekniske niveau tages hensyn til yderligere
omstændigheder, der kan medføre, at en manipulationsanordning
er lovlig, selv om denne, hvis den udelukkende bedømmes efter det
aktuelle tekniske niveau, ikke ville være »nødvendig« som
omhandlet i artikel 5, stk. 2, andet punktum, litra a), i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 af 20. juni
2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til
emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5
og
Euro
6),
om
adgang
til
reparations-
og
vedligeholdelsesinformationer om køretøjer?
Subdelegación
del
Gobierno
en
Pontevedra
Emne:
Strafferetlige sanktioner over for tredjelandsstatsborgere med
ulovligt ophold.
Spørgsmål:
1. Skal Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af
16. december 2008 om »fælles standarder og procedurer i
medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med
ulovligt ophold« (artikel 4, stk. 3, artikel 6, stk. 1 og 5, og artikel 7,
stk. 1) fortolkes således, at det er til hinder for en national
lovgivning [artikel 53, stk. 1, litra a), artikel 55, stk. 1, litra b), artikel
57 og artikel 28, stk. 3, litra c), i Ley Orgánica 4/2000, de 11 de
enero, sobre derechos y libertades de los extranjeros en España y
su integración social [lov nr. 4/2000 af 11.1.2000 om rettigheder og
friheder for udlændinge i Spanien og om deres sociale integration]],
der i første omgang straffer udlændinges ulovlige ophold uden
skærpende omstændigheder med en bøde ledsaget af et påbud om
frivillig tilbagevenden til oprindelseslandet og efterfølgende, i
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Miljøministeriet
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Transportministeriet
O-sag
GA
03.03.22
C-409/20
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
O-sag
Dom
03.03.22
12
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 322: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18/02-22
2530489_0013.png
anden omgang, med udsendelse, hvis udlændingen hverken
lovliggør
sit ophold eller frivilligt vender tilbage til sit land?
C-659/20
Ministerstvo
životního
prostředí
Spørgsmål:
1. Skal »avlsdyrbestand«, således som defineret i Kommissionens
forordning (EF) nr. 865/2006 af 4. maj 2006 om
gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr.
338/97 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af
handelen hermed anses for at omfatte enheder, som er forældre til
enheder opdrættet af den pågældende opdrætter, selv om
opdrætteren aldrig har været disses ejer eller opdrætter?
2. Såfremt det første spørgsmål besvares således, at
forældreenheder ikke er omfattet af avlsdyrbestanden, ønskes det
oplyst, hvorvidt de kompetente myndigheder som led i
bedømmelse af, hvorvidt betingelsen i artikel 54, stk. 2, i
Kommissionens forordning (EF) nr. 865/2006 om anskaffelse af
avlsdyrbestanden i overensstemmelse med den gældende
lovgivning og på en måde, som ikke skader de pågældende arters
overlevelse i naturen, er opfyldt, er beføjede til at kontrollere disse
forældreenheders afstamning og på dette grundlag at bedømme,
hvorvidt avlsdyrbestanden er anskaffet i overensstemmelse med
bestemmelserne i forordningens artikel 54, stk. 2.
3. Er det som led i bedømmelsen af, hvorvidt betingelsen i artikel
54, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 865/2006 om
anskaffelsen af avlsdyrbestanden er sket i overensstemmelse med
gældende lovgivning og på en måde, som ikke skader de
pågældende arters overlevelse i naturen, tilladt at tage sagens øvrige
omstændigheder i betragtning (navnlig god tro ved overtagelse af
enheder samt en berettiget forventning om, at det ville være lovligt
at handle med disses eventuelle afkom, eventuelt også mindre
restriktive lovbestemmelser gældende i Den Tjekkiske Republik
forud for tiltrædelsen til Den Europæiske Union)?
Bezirkshauptmannschaft Hartberg-Fürstenfeld
Spørgsmål:
1. Er kravet om, at sanktioner skal stå i et rimeligt forhold til
overtrædelsens grovhed, som er fastsat i artikel 20 i direktiv
2014/67/EU og fortolket i Den Europæiske Unions Domstols
kendelser Bezirkshauptmannschaft Hartberg-Fürstenfeld (C-
645/18, ECLI:EU:C:2019:1108) og Bezirkshauptmannschaft
Hartberg-Fürstenfeld ([forenede sager] C-140/19, C-141/19, C-
492/19–C-494/19, ECLI:EU:2019:1103), en direkte anvendelig
direktivbestemmelse?
2. Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende:
Gør en fortolkning af national lovgivning i overensstemmelse med
EU-retten det muligt og nødvendigt for de nationale retsinstanser
og myndigheder at supplere de nationale sanktionsbestemmelser,
som finder anvendelse i den foreliggende sag, med de kriterier
vedrørende kravet om forholdsmæssighed, som er fastlagt i Den
Europæiske Unions Domstols kendelser Bezirkshauptmannschaft
Hartberg- Fürstenfeld (C-645/18, ECLI:EU:C:2019:1108) og
Bezirkshauptmannschaft Hartberg-Fürstenfeld ([forenede sager]
C-140/19, C-141/19, C-492/19–C-494/19, ECLI:EU:2019:1103),
uden at der er udstedt en ny national bestemmelse?
Boriss Cilevics e.a.
1.1. Udgør en lovgivning som den i hovedsagen omtvistede en
restriktion for etableringsfriheden, der er sikret ved artikel 49 i
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, eller
subsidiært for den frie udveksling af tjenesteydelser, der er sikret
ved [den nævnte traktats] artikel 56, og for friheden til at oprette
og drive egen virksomhed, der er anerkendt i artikel 16 i Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder?
1.2. Hvilke betragtninger skal der tages hensyn til ved
bedømmelsen af om en sådan lovgivning er begrundet, egnet og
forholdsmæssig i forhold til dens lovlige formål om beskyttelse af
det officielle sprog som et udtryk for national identitet?
Italien mod Kommissionen
Påstande:
—Kommissionens
gennemførelsesafgørelse C(2019) 7815 af 30.
oktober 2019 annulleres, for så vidt som den pålægger Italien
finansielle korrektioner vedrørende revisionsundersøgelserne
Miljøministeriet
O-sag
GA
03.03.22
C-205/20
Justitsministeriet
Beskæftigelsesministeriet
F-sag
Dom
08.03.22
C-391/20
Justitsministeriet
O-sag
GA
08.03.22
T-10/20
Miljøministeriet
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
O-sag
Dom
09.03.22
13
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 322: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18/02-22
2530489_0014.png
C-167/19 P
og C-
171/19 P
C-177/20
C-519/20
C-538/20
AA/2016/012,
AA/2016/003,
AA/2016/015/IT,
FV/2016/002/IT og RD1/2016/803/IT.
—Subsidiært
annulleres samme afgørelse, for så vidt som den
anvender en fast korrektion på 143 924 279,14 EUR for
regnskabsårene 2015 og 2016 (undersøgelse AA/2016/012,
AA/2016/003 og AA/2016/015/IT) i stedet for en
engangskorrektion, som opgøres af AGEA, på 64 860 193,65 EUR.
—Europa-Kommissionen
tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Freistaat Bayern mod Europa-Kommissionen (appel)
Påstande:
—Den
appellerede dom ophæves.
—Det
fastslås, at det første anbringende i stævningen for Retten er
ugrundet.
—Sagen
hjemvises til Retten med henblik på behandling af de
øvrige anbringender.
—Sagsøgeren
i første instans tilpligtes at betale
sagsomkostningerne i første instans og i forbindelse med
appelsagen, eller subsidiært for det tilfælde, at sagens hjemvises til
Retten, udsættes afgørelsen med hensyn til sagsomkostningerne i
første instans og i forbindelse med appelsagen.
ˮGrossmaniaˮ
Skal artikel 267 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde fortolkes således, at når Den Europæiske Unions
Domstol ved en afgørelse truffet inden for rammerne af en
præjudiciel procedure har fastslået, at en bestemmelse i en
medlemsstats interne retsorden er uforenelig med EU-retten, kan
den nævnte bestemmelse heller ikke finde anvendelse i
efterfølgende administrative eller retslige procedurer i denne
medlemsstat, uanset om de faktiske omstændigheder i den
efterfølgende procedure ikke er helt identiske med dem, der har
givet anledning til den tidligere præjudicielle procedure?
Landkreis Gifhorn
1. Skal EU-retten, navnlig artikel 18, stk. 1 og stk. 3, i direktiv
2008/115/EF, fortolkes således, at en national domstol, der træffer
afgørelse om frihedsberøvelse med henblik på udsendelse, i hvert
enkelt konkret tilfælde skal prøve bestemmelsens betingelser,
navnlig, at den akutte situation fortsat varer ved, når den nationale
lovgiver under påberåbelse af artikel 18, stk. 1, har fraveget
betingelserne i artikel 16, stk. 1, i national ret?
2. Skal EU-retten, navnlig artikel 16, stk. 1, i direktiv 2008/115/EF,
fortolkes således, at den er til hinder for en national bestemmelse,
som midlertidigt indtil den 1. juli 2022 tillader, at frihedsberøvede
med henblik på udsendelse anbringes i et fængsel, selv om der i
medlemsstaten forefindes særlige faciliteter for frihedsberøvede, og
ingen akut situation som omhandlet i artikel 18, stk. 1, i direktiv
2008/115/EF
gør
dette
tvingende
nødvendigt?
3. Skal artikel 16, stk. 1, i direktiv 2008/115/EF fortolkes således,
at der ikke foreligger en »særlig facilitet« til anbringelse af personer,
der er frihedsberøvet med henblik på udsendelse, allerede når:
- den »særlige facilitet« indirekte er underlagt samme
regeringsmedlem som faciliteter for straffefanger, nemlig
justitsministeren,
- den »særlige facilitet« er organiseret som en afdeling af et fængsel
og dermed ganske vist har sin egen leder, men som en af flere
afdelinger af fængslet samlet set er underlagt fængslets ledelse?
W (Finanzamt B mod W AG)
1. Skal artikel 43 [EF] sammenholdt med artikel 48 [EF] (nu artikel
49 [TEUF] sammenholdt med artikel 54 [TEUF]) fortolkes således,
at de er til hinder for en lovgivning i en medlemsstat, der forbyder
et hjemmehørende selskab i sit skattepligtige overskud at fradrage
underskud, der er oparbejdet af et fast driftssted i en anden
medlemsstat, når selskabet dels har udtømt alle muligheder for at
fradrage disse underskud, som lovgivningen i den medlemsstat, i
hvilken dette faste driftssted er beliggende, dels ikke længere
modtager indtægter fra dette faste driftssted, således at der ikke
længere kan tages hensyn til underskuddene i denne medlemsstat
(»endelige« underskud), når der for så vidt angår den pågældende
lovgivning er tale om fritagelse af overskud og underskud som følge
af en bilateralt indgået aftale mellem de to medlemsstater med
henblik på undgåelse af dobbeltbeskatning?
2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Skal artikel
43 [EF] sammenholdt med artikel 48 [EF] (nu artikel 49 [TEUF]
sammenholdt med artikel 54 [TEUF]) fortolkes således, at de også
er til hinder for lovgivningen i den tyske Gewerbesteuergesetz (lov
Miljøministeriet
O-sag
Dom
10.03.22
Justitsministeriet
Social- og Ældreministeriet
O-sag
Dom
10.03.22
Justitsministeriet
O-sag
Dom
10.03.22
Skatteministeriet
O-sag
GA
10.03.22
14
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 322: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18/02-22
2530489_0015.png
C-705/20
C-716/20
C-13/21
C-207/21 P
om erhvervsskat), hvorefter et hjemmehørende selskab hindres i i
det skattepligtige resultatet af sin erhvervsmæssige virksomhed at
fradrage »endelige« underskud af den art, der er nævnt i det første
spørgsmål, og som er oparbejdet af et fast driftssted, der er
beliggende i en anden medlemsstat?
3. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Kan der i
tilfælde af lukning af det faste driftssted, der er beliggende i en
anden medlemsstat, foreligge »endelige« underskud af den art, der
er nævnt i det første spørgsmål, når der er en i det mindste teoretisk
mulighed for, at selskabet på ny etablerer et fast driftssted i den
pågældende medlemsstat, i hvis overskud de tidligere underskud i
givet fald kan modregnes?
4. Såfremt det første og det tredje spørgsmål besvares bekræftende:
Kan også sådanne underskud af den art, der er nævnt i det første
spørgsmål, og som er oparbejdet af det faste driftssted, udgøre
»endelige« underskud, som moderselskabets hjemstedsstat skal tage
hensyn til, og som i henhold til lovgivningen i den stat, i hvilken
det faste driftssted er beliggende, mindst en gang kan fremføres til
et senere skatteår?
5. Såfremt det første og det tredje spørgsmål besvares bekræftende:
Er forpligtelsen til at tage hensyn til de grænseoverskridende
»endelige« underskud størrelsesmæssigt begrænset af de underskud,
som selskabet ville have kunnet gøre gældende i den pågældende
stat, hvori det faste driftssted er beliggende, hvis ikke den stat
udelukkede hensyntagen til underskuddet?
Fossil (Gibraltar)
Ville skattefritagelse indrømmet af Commissioner of Income Tax i
henhold til
indkomstskatteloven af 2010 for skat betalt i De Forenede Stater
på appellantens
indtægter fra royalties [udelades] være i strid med afgørelsen, eller
er afgørelsen
på anden måde til hinder for [det]?
RTL Television
1. Skal begrebet »viderespredning pr. kabel«, som omhandlet i
artikel 1, stk. 3,
i Rådets direktiv 93/83/EØF af 27. september 1993, fortolkes
således, at det, ud over et radio- og tv-selskabs samtidige udsendelse
af et andet radio- og tv-selskabs udsendelse, omfatter en samtidig
og uforkortet viderespredning pr. kabel til almenheden af en
førstegangsudsendelse af radio- eller tv-programmer beregnet
for almenheden (uanset om en sådan viderespredning til
almenheden foretages af et radio- og tv-selskab eller ej)?
2. Udgør en samtidig viderespredning pr. koaksialkabel af
programmer fra en tv-kanal, der sendes via satellit, gennem de
forskellige tv-apparater, der er installeret på hotelværelser, en
retransmission af sådanne udsendelser, som er omfattet af det i
Rådets direktiv 93/83/EØF af 27. september 1993 omhandlede
begreb?
Pricoforest
1. Skal begrebet »radius af 100 km« i artikel 13, stk. 1, litra b), i
forordning nr. 561/2006 fortolkes således, at afstanden i
fugleflugtslinje mellem virksomhedens hjemsted og destinationen
skal være mindre end 100 km, eller således at køretøjets reelt
tilbagelagte vejstrækning skal være mindre end 100 km?
2. Skal bestemmelserne i artikel 13, stk. 1, litra b), i forordning nr.
561/2006 fortolkes således, at udførelsen inden for en måned af
transportopgaver henhørende til den i denne bestemmelse
omhandlede kategori, hvoraf nogle udføres inden for en radius af
100 km fra virksomhedens hjemsted og andre ved overskridelse af
denne radius, med hensyn til undtagelsen af den i artikel 13, stk. 1,
litra b), i forordning nr. 561/2006 omhandlede situation fra
anvendelsen af denne forordning gennem en national bestemmelse
indebærer, at denne undtagelse omfatter alle de berørte
transportopgaver, kun transportopgaver udført [uden] […]
overskridelse af radiussen af 100 km eller ingen af dem?
Republikken Polen mod Europa-Kommissionen (appel)
Påstande:
Rettens dom af 27. januar 2021 i sag T-699/17, Republikken
Polen mod Europa-Kommissionen, ophæves i sin helhed.
Republikken Polens første anbringende i sag T-699/17
forkastes.
Sagen hjemvises til fornyet behandling ved Retten, således at det
andet til det femte anbringende, som ikke blev
Skatteministeriet
O-sag
GA
10.03.22
Kulturministeriet
O-sag
GA
10.03.22
Transportministeriet
O-sag
GA
10.03.22
Miljøministeriet
O-sag
GA
10.03.22
15
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 322: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18/02-22
2530489_0016.png
undersøgt i første instans, kan forkastes.
Afgørelsen om sagsomkostninger i forbindelse med sagen i
første instans og nærværende appelsag udsættes til
16