Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del Bilag 346
Offentligt
2536360_0001.png
NOTAT
1. marts 2022
Orienteringsnotat til Folketinget angående dansk høringssvar til Kom-
missionens høring om retningslinjerne for konkurrencereglerne og
kollektive aftaler for solo-selvstændige
EU-Kommissionen (herefter Kommissionen) har den 9. december 2021
igangsat en offentlig høring om et udkast til retningslinjer vedr. anvendel-
sen af EU's konkurrenceregler på kollektive aftaler for solo-selvstændige
(selvstændige uden ansatte). Fristen for høringssvar er den 24. februar
2022, og regeringen har sendt et høringssvar.
Formålet med retningslinjerne er at præcisere, hvornår konkurrencelovgiv-
ningen ikke er til hinder for kollektive aftaler og dermed forbedre arbejds-
vilkårene for solo-selvstændige. I udkastet til retningslinjer fremgår det, at
visse aftaler ikke vil udløse en konkurrencesag. Dette gælder f.eks. når
solo-selvstændige har vanskeligt ved at få indflydelse på deres arbejdsvil-
kår, fordi de befinder sig i en svær forhandlingssituation. Kommissionen
vil på baggrund af høringen vurdere interessenternes input med henblik på
at offentliggøre den endelige udgave af retningslinjerne i andet kvartal af
2022.
Kommissionen gennemførte i perioden februar-maj 2021 en høring om ret-
ningslinjerne, hvor regeringen ligeledes bidrog med høringssvar. Folketin-
gets Europaudvalg blev orienteret om høringssvarene hhv. 15. februar
2021 og 7. juni 2021.
I høringssvar hilser regeringen retningslinjerne velkommen og bemærker,
at retningslinjerne respekterer den nationale kompetence på området og de
forskellige arbejdsmarkedsmodeller i medlemsstaterne. Endvidere har re-
geringen et par forslag til præciseringer med henblik på at sikre klarhed.
Kommissionens udkast til retningslinjer har været i høring i EU-specialud-
valget for konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål. Regeringens
høringssvar inddrager de indkomne høringssvar.