EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 351: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-21

Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del Bilag 351
Offentligt

Europaudvalget

Referat af

35.

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

torsdag den 20. maj 2021

kl. 12.30

vær. 2-133

Eva Kjer Hansen (V), formand, Jens Joel (S), Henrik Vinther (RV),

Rasmus Nordqvist (SF), Søren Søndergaard (EL), Victoria Velasquez

(EL), Søren Egge Rasmussen (EL), Kim Valentin (V), Ulla Tørnæs

(V), Orla Østerby (UFG) og Katarina Ammitzbøll (KF).

Finansminister Nicolai Wammen, minister for fødevarer, landbrug og

fiskeri Rasmus Prehn, transportminister Benny Engelbrecht, uddan-

nelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen, erhvervsmini-

ster Simon Kollerup og miljøminister Lea Wermelin.

Desuden deltog:

Punkt 1. Konferencen om Europas fremtid: Udpegning af 4 medlemmer til

plenarforsamlingen

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 1022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 351: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-21

35. europaudvalgsmøde 20/5 2021

Punkt 2. Politisk drøftelse af beslutningsforslag B 266 vedr. dansk traktatkrænkelsessag

ved EU-Domstolen mod Polen

B 266 (20)

–

bilag 4 (brev fra udenrigsministeren vedr. Folketingets behandling af

beslutningsforslaget)

B 266 (20)

–

bilag 3 (notat om familiechartre og resolutioner mod såkaldt LGBT-

ideologi i polske kommuner)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 1023

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 351: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-21

35. europaudvalgsmøde 20/5 2021

Punkt 3. Møder i udvalget i juli 2021

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 1026

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 351: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-21

35. europaudvalgsmøde 20/5 2021

Punkt 4. Forelæggelser ved finansministeren:

Kommissionens forslag til ændringsbudget nr. 3 til EU’s budget for 2021

–

Sagen forventes vedtaget på rådsmødet (udenrigsanliggender) den 21. juni 2021

KOM (2021) 0270

–

bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (20)

–

bilag 539 (kommenteret dagsorden)

Finansministeren:

Jeg vil i dag til udvalgets orientering forelægge Kommissionens forslag til æn-

dringsbudget

3 til EU’s 2021-budget.

Det har karakter af et teknisk ændringsbudget og vedrører

alene udmøntningen af overskuddet for 2020 på knap 1,8 mia. euro. Det følger af finansforordnin-

gen, at Kommissionen hvert år skal fremlægge et ændringsbudget, der opfører saldoen fra det fo-

regående regnskabsår på budgettet. Isoleret set forventes forslaget at nedbringe det danske EU-

bidrag i 2021 med ca. 303 mio. kr.

Hovedparten af overskuddet kan henføres til indtægtssiden. Bidraget fra indtægtssiden er i størrel-

sesordenen 1,6 mia. euro. Dette skyldes især merindtægter fra told, som er ca. 1,4 mia. euro høje-

re end budgetteret. Derudover udgør overskuddet på udgiftssiden i størrelsesorden 121 mio. euro,

som hovedsagelig kan henføres til et mindreforbrug til administration hos Kommissionen, idet co-

vid-19-situationen bl.a. har nedbragt udgifter til rejseaktiviteter, møder, praktikophold og rekrutte-

ringsindsatser.

Regeringens holdning

Regeringen støtter Kommissionens forslag til ændringsbudget 3, idet der er tale om en årlig, tek-

nisk justering, hvor overskydende midler fra det tidligere budgetår overføres til det indeværende

finansår. Regeringen bemærker desuden, at Kommissionen har haft et mindreforbrug på admini-

stration som følge af covid-19. Regeringen finder det beklageligt, at Kommissionen ikke har været

opmærksomme på dette tidligere. Danmark og flere andre lande har således løbende fremført det

synspunkt, at der har været behov for omprioriteringer til at finansiere merudgifter i forbindelse med

ændringsbudgetterne i 2020. Set i det lys vil regeringen fortsat have fokus på at finansiere merud-

gifter til EU’s budget via omprioriteringer.

Kim Valentin:

Jeg kan godt forstå regeringens undren over, at Kommissionen ikke har fundet ud af

dette noget før. Jeg går ud fra, at man har spurgt, hvornår Kommissionen fandt ud af det. Kan mi-

nisteren uddybe det?

Rasmus Nordqvist:

Jeg undrer mig over den lidt syrlige tone i regeringens position, når man nu

faktisk har kunnet spare nogle penge på administration, hvilket regeringen ellers går ind for. Hvor-

dan skulle man have kunnet opklaret det tidligere?

Finansministeren:

Som jeg har forstået det, har man fundet ud af det i forbindelse med opgørel-

sen af regnskabet. Jeg synes nu ikke, at der er en syrlig tone

–

vi glæder os over, at Kommissio-

nen har fundet ud af, at man kan spare nogle penge. Det, vi måske er en lille smule overraskede

over, er, at det har taget så lang tid at finde ud af det, altså at det først er sket i forbindelse med

opgørelsen af regnskabet. Det skal altså ikke forstås som en kritik af opdagelsen af det mindre for-

Side 1027

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 351: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-21

35. europaudvalgsmøde 20/5 2021

brug, men vi havde gerne set den tidligere, især set i lyset af at covid-19-situationen har medvirket

til, at mange aktiviteter blev aflyst, hvilket Danmark sammen med andre lande påpegede tidligere i

processen.

Kim Valentin:

De 303 mio. kr. for Danmarks vedkommende er en stor fejlmargen. Man kan blive

nervøs for, at det i stedet kunne være gået den anden vej. Så skulle vi have fundet yderligere 303

mio. kr., eller også måtte man undervejs i processen have undværet tiltag på grund af mangel på

penge i budgettet. Det peger på, at der er nogle problemer i den budgetprocedure. Kunne man få

kastet lys på det i EU?

Finansministeren:

Der er tale om et mindreforbrug, hvilket er positivt. Situationen havde været en

anden, hvis jeg var kommet her og havde sagt, at man havde haft yderligere udgifter. Det syns-

punkt deler jeg sådan set fuldt og helt med Kim Valentin. Der bliver spurgt til, om der kunne være

behov for, at man forbedrer budgetprocedurerne i EU, og til det er svaret ja

–

det kunne der be-

stemt være behov for. På embedsmandsniveau har vi fra dansk side fremlagt forslag om at forbed-

re budgetprocedurerne. Vi forventer, at der kommer et forslag fra Kommissionen her til sommer,

som netop tager højde for det. Om forslaget vil gå så langt, som vi kunne ønske os, er ikke til at

sige, men jeg tror, at vi fuldt og helt deler udgangspunktet, og vi arbejder for og prøver at få de øv-

rige lande og selvfølgelig ikke mindst Kommissionen med på det.

Kim Valentin:

Det fremgår ikke tydeligt, om returneringerne af bidrag udgør det samlede mindre-

forbrug, eller om er der noget, der bliver i EU's kasse? Kunne vi lige få det opklaret?

NOT

Finansministeren:

Det vil jeg gerne have mulighed for at undersøge, hvorefter jeg vil oversende et

skriftligt svar.

Side 1028

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 351: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-21

35. europaudvalgsmøde 20/5 2021

b) Siden sidst: Processen for EU-landenes genopretningsplaner

Finansministeren:

Et flertal af EU-lande har nu indsendt deres genopretningsplaner til Kommissi-

onen, og størstedelen af landenes planer ventes indsendt inden udgangen af maj, mens enkelte

landes planer muligvis først bliver klar i juni eller senere. Der er endnu ikke et samlet overblik over

indholdet i de fremsendte planer, men de ser umiddelbart ud til at efterleve de høje krav til priorite-

ring af grønne og digitale tiltag, som vi fra dansk side var med til at presse på for. Det skaber en

unik mulighed for danske virksomheder, som er blandt de verdensførende i grøn omstilling, og kan

bidrage til at løfte eksporten og dermed vækst og beskæftigelse i Danmark.

Kommissionen har nu

–

efter modtagelsen af de enkelte planer

–

2 måneder til at præsentere sin

vurdering og fremsætte forslag til godkendelse af planerne. Herefter har Rådet 4 uger til at god-

kende de pågældende genopretningsplaner på baggrund af Kommissionens vurderinger og for-

slag. Planerne ventes godkendt i bundter, men der er endnu ikke klarhed om processen og timin-

gen i EU, herunder om der vil blive indkaldt til ekstra Økofin-møder i løbet af sommeren, altså ud

over de planlagte møder den 18. juni og den 13. juli 2021. Under alle omstændigheder vil godken-

delsen af planerne afvente Kommissionens vurderinger og forslag. Jeg vil naturligvis inddrage ud-

valget i håndteringen af planerne forud for de relevante møder og beslutninger.

Jeg kan i øvrigt oplyse, at jeg på fredag og lørdag deltager i et uformelt Økofin-møde i Lissabon. På

mødet vil der være uformelle drøftelser af forskellige aspekter af den økonomiske genopretning.

Det er et uformelt møde, så der er ikke lagt op til konkrete beslutninger.

Kim Valentin:

Hvor meget er der egentlig afsat til kulturområdet i Danmarks genopretningsplan?

Søren Søndergaard:

Er der en uafklaret forbindelse mellem genopretningsfonden og retsstatsme-

kanismen?

Finansministeren:

I Danmark har vi i høj grad valgt at bruge de ca. 11,5 mia. kr. i genopretnings-

midler med sigte på den grønne og den digitale omstilling. Før jul blev der indgået en række aftaler

med Folketingets partier om, hvordan pengene skulle prioriteres i forskellige forløb. Venstre var

også med i nogle af de aftaler, bl.a. den om den grønne skattereform.

Til Søren Søndergaard: Retsstatsmekanismen gælder også for genopretningsmidlerne, og Ungarn

og Polen har lagt sag an om mekanismen. Hvis spørgsmålet drejer sig om, hvorvidt der med rege-

ringens øjne er tale om en uklarhed, kan jeg sige, at vi mener, at retsstatsmekanismen gælder for

genopretningsmidlerne. Men uklarhed er der i den forstand, at man selvfølgelig afventer resultatet

af de to landes sagsanlæggelser. Der er dog ingen tvivl om, hvad regeringens holdning er på om-

rådet.

Kim Valentin:

Jeg hører ministeren sige, at kultur ikke er grønt, i og med at man har prioriteret alle

mulige andre ting. Jeg vil bare gøre opmærksom på, at kultur også er grønt, og der burde være en

masse kultur i regeringens planer, da idræts- og kulturområdet sagtens kan være grønt. Det er ikke

et krav at bruge mere end 57 pct. på det digitale og grønne. Så er der stadigvæk 43 pct. tilbage,

hvor der kunne indgå kulturaktiviteter. Men lad mig nu ikke kun være negativ; vi skal jo også være

Side 1029

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 351: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-21

35. europaudvalgsmøde 20/5 2021

glade for, at vi får nogle penge til at genoprette. Men det kan være, at ministeren har en kommen-

tar til det.

Søren Søndergaard:

Det er rigtigt, at der er anlagt en retssag, og jeg er fuldstændig klar over, at

regeringen mener, at man ikke burde have gjort det. Men er det rigtigt husket, at der også var en

regel om, at det ikke kunne omfatte beløb med tilbagevirkende kraft? Det vil sige, at alle beløb, der

bliver udbetalt, i virkeligheden er fredet, så længe retssagen kører, da den endelige afgørelse kun

kan gælde fremadrettet. Og er der ikke tale om, at forudsætningen for, at der kan udbetales penge

via genopretningsfonden, er, at lande har ratificeret projektet? Og har Polen og Ungarn dags dato

ratificeret?

Finansministeren:

Hvad angår udmøntningen af de midler, som Danmark har fået, så er der loft

over, hvad de kan bruges til. Minimum 37 pct. skal bruges på den grønne dagsorden og 20 pct. på

den digitale. I princippet kunne man godt have valgt at bruge de resterende 43 pct. på andre ting.

Fra dansk side har vi brugt en meget stor del

–

dog ikke 100 pct.

–

på den grønne dagsorden og

på digitalisering, fordi vi mener, at disse udfordringer er helt afgørende. Heldigvis har det jo ikke

kun været regeringens synspunkt; der har været bred opbakning til denne prioritering i Folketinget.

Det gælder bl.a. i forbindelse med den grønne skattereform og aftalen om de grønne biler, men

også andre initiativer. Og vi står fuldt og helt på mål for vores holdning om, at det er en god måde

at gøre det på. Betyder det, at der ikke er andre områder, man kunne have brugt det på, som også

havde været agtværdige formål? Nej. Det kunne man selvfølgelig have valgt at gøre, men politik og

økonomi drejer sig jo om at prioritere, og her har vi så valgt at prioritere den grønne og den digitale

omstilling i meget høj grad.

Til Søren Søndergaard: Retsstatsmekanismen gælder for den nye MFF og for genopretningsmid-

lerne, dvs. nye midler fra 2021. Det er korrekt, at genopretningsmidlerne først kan udbetales, når

alle lande har ratificeret, og forventningen er, at Polen og Ungarn ratificerer her til sommer.

Kim Valentin:

Min pointe vedrørende genopretningsplanen er, at kultur også er grønt og digitalt.

Derfor burde der også være noget til kulturområdet. Men det er der ikke. Det er i hvert fald ikke talt

med. Det mener jeg er et problem. Men vi kan ikke gøre mere ud af det her, og jeg er ret sikker på,

at emnet bliver bragt op i andre sammenhænge.

Søren Søndergaard:

Man hører jo rygter om, at der foregår forhandlinger, og at Polen og Ungarn

stiller forskellige krav. Derfor vil jeg bare lige være hundrede procent sikker på, at ministeren ven-

der tilbage til udvalget for at diskutere, hvad der skal gøres, hvis der sker en ændring i forhold til,

hvad ministeren her har sagt

–

nemlig at Polen og Ungarn ratificerer til sommer, og at retsstatsme-

kanismen også kommer til at omfatte genopretningsfonden

og MFF’en fra 1. januar 2021.

Finansministeren:

Til Søren Søndergaard: Hvis der sker en udvikling, der går på tværs af forvent-

ningerne, kommer jeg selvfølgelig gerne tilbage til udvalget, så vi kan vende situationen.

Til Kim Valentin: Jeg er sådan set enig i, at kultur kommer i utrolig mange farver og former; noget

er grønt, noget har andre kulører, og der er også en del af vores kultur, som har en digital vinkel.

Men vi har altså valgt at anvende de ca. 11,5 mia. kr., som der er har været til rådighed for Dan-

mark, på den måde, som jeg tidligere har orienteret om her i udvalget, og det er med et meget

stærkt fokus på den grønne omstilling og på den digitale omstilling. Det er noget af det, som vi hå-

Side 1030

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 351: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-21

35. europaudvalgsmøde 20/5 2021

ber og tror kan bidrage til at skabe høj vækst og arbejdspladser i Danmark. Og inden Kim Valentin

når at tænke:

”Betyder det så, at finansministeren ikke mener, at kultur kan bidrage til det?”, kan

jeg straks sige:

”Det kan kulturen naturligvis også”. Men

det er altså sådan, vi her har valgt at an-

vende de konkrete midler.

Kim Valentin siger, at han muligvis vender tilbage til sagen, og jeg forstår også, at Kim Valentin

allerede har indkaldt kulturministeren i samråd herom. Da vil hun så få lejlighed til at sige det sam-

me, som jeg har sagt her.

Side 1031

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 351: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-21

35. europaudvalgsmøde 20/5 2021

Punkt 5. Rådsmøde nr. 3796 (landbrug og fiskeri) den 26.-27. maj 2021

EUU alm. del (20)

–

bilag 539 (kommenteret dagsorden)

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

forelagde alle punkter til orientering.

1. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler for

støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles

landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for

Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af

Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 1305/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1307/2013

−

Politisk drøftelse

KOM (2018) 0392

Rådsmøde 3796

–

bilag 1 (samlenotat side 3)

EUU alm. del (20)

–

svar på spm. 108, om hvorvidt regeringen støtter Europa-

Parlamentets forslag i forhandlingerne med Rådet om landbrugsstøttereformen,

fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

KOM (2018) 0392

–

bilag 10 (kopi af MOF alm. del

–

bilag 410: Henvendelse om

den kommende landbrugspakke)

KOM (2018) 0392

–

bilag 9 (kopi af MOF alm. del svar vedr. landbrugsstøtte,

landbrugsdrift og CAP’en)

EUU alm. del (20)

–

svar på spm. 56, om de igangværende forhandlinger om en

reform af EU’s landbrugspolitik, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

KOM (2018) 0392

–

svar på spm. 4, om et notat der redegør for udfaldet af

forhandlingerne om en reform af EU’s landbrugsstøtte, fra ministeren for

fødevarer, fiskeri og ligestilling

EUU alm. del (19)

–

bilag 416 (fortroligt udvalgsmødereferat side 599 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 24/1-20)

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:

Punkt 1-3 handler om landbrugsreformen. Her vil

formandskabet holde rådsmødet parallelt med forhandlingsmøder med Europa-Parlamentet og

Kommissionen. Det kan forhåbentlig være med til at sætte lidt skub i forhandlingerne. De seneste

tilbagemeldinger fra formandskabets trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet og Kommissio-

nen viser, at der sker fremskridt. Det gælder især på markedsforordningen. Europa-Parlamentet

har skåret ned på sine krav til, at flere produkter skal omfattes af oplagring.

I forhold til forordningen om strategiske planer er der stadig et godt stykke mellem parterne. Der er

dog kommet en foreløbig forståelse om, at eco-schemes ikke skal omfatte tiltag, der er målrettet

konkurrenceevne. Det er positivt, da det grønne element i øremærkningen ellers ville blive svæk-

ket. Eco-schemes er derudover udvidet til at omfatte dyrevelfærd, hvilket også er positivt. Der for-

handles desuden om, hvorvidt hvert eco-scheme skal målrettes to formål. Det er ikke helt nemt.

Der er endvidere opnået en foreløbig forståelse om, at medlemslandene kun kan ændre deres be-

slutning om overførsel mellem søjlerne én gang i 2025 i denne finansielle periode. Det er lidt stift.

Side 1032

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 351: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-21

35. europaudvalgsmøde 20/5 2021

Der arbejdes desuden fortsat på de grundlæggende krav til God Landbrugs- og Miljømæssig

stand, også kaldet GLM-krav, og de er fortsat ikke helt på plads.

Desværre har Kommissionen også i sidste øjeblik forsøgt at udvande den danske bruttoarealmo-

del. Det er den, som bl.a. giver mere plads til fri natur og biotoper på markerne, hvilket jo er godt for

biodiversitet og jagt. Det vil vi forsøge at rette op på i forhandlingerne. Vi synes, det er vigtigt med

bruttoarealmodellen.

Selv om der er fremskridt, udestår der fortsat store knaster. Det gælder bl.a. grøn øremærkning,

støttelofter, støttereduktioner, omfordelingsstøtte samt sociale og arbejdsmæssige forhold. Angå-

ende grøn øremærkning har forhandlingerne ikke rykket sig. Europa-Parlamentet har ønsket en

omfordeling på 12,5 pct. af støtten. Det vil give en omfordeling af støtte fra store til små bedrifter.

Jeg mener, at det bør være op til medlemslandene. Der bør som minimum kunne tages hensyn til

for eksempel intern omfordeling. I Danmark lægger vi f.eks. op til at udjævne støtten per hektar.

Vedrørende sociale forhold presser Europa-Parlamentet fortsat på for en vidtgående model, mens

medlemslandene generelt er mere tilbageholdende. Jeg håber, at der kan findes et godt kompro-

mis, der respekterer den danske arbejdsmarkedsmodel.

Det vil blive svære forhandlinger på rådsmødet, men forhåbentlig kan det hjælpe, at de foregår

parallelt med forhandlingerne med Europa-Parlamentet. Formandskabet håber på, at der eventuelt

kan findes en samlet aftale, men det bliver meget svært.

Søren Egge Rasmussen:

Jeg håber, at det vil lykkes for ministeren at forsvare bruttoarealmodel-

len. Jeg tror sådan set, at vi med den kan komme frem til noget, som er mindre bureaukratisk for

landmanden, og som giver plads til mere natur på landbrugsarealerne. Jeg håber også, at vi ender

med at få en stor grøn øremærkning

–

det har vi behov for.

I samlenotatet står der, at man i EU arbejder med, at det skal være mindst en andel på 5 pct. af

omdriftsarealet, som skal forbeholdes ikke-produktive elementer, efterafgrøder og kvælstoffikse-

rende afgrøder. Støtter regeringen dette?

Rasmus Nordqvist:

Det er lidt skræmmende, hvad man hører om bruttoarealmodellen. Den skal

der jo virkelig kæmpes for. Kommissionen lagde ud med et rigtig flot grønt udspil

–

Europa-

Parlamentet har også været relativ progressive

–

og alligevel er det nu blevet udvandet igennem

forhandlingerne. Jeg kunne derfor godt tænke mig ministerens vurdering af, hvor grønt det i virke-

ligheden er i den nuværende udformning. Kan man fra dansk side forsøge at presse Rådet til at

kæmpe for det grønne her i slutspurten?

Kim Valentin:

Jeg kunne godt tænke mig lidt flere ord om de strategiske planer for landbrugspoli-

tikken for 2021-27. Hvor langt er man? Er man gået i gang med arbejdet?

Desuden vil jeg gerne spørge, hvordan regeringen arbejder for at sikre lige konkurrencevilkår på

tværs af EU’s medlemsstater samt ens rammevilkår for små og mellemstore og store drifter. Det er

jo en af vores særlig danske problemstillinger.

Endelig vil jeg gerne have ministeren til at bekræfte, at Danmark på ingen måde kan acceptere,

hvis der kommer en model, hvor der ikke indgår lønfradrag. Det går jeg ud fra.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:

Til Søren Egge Rasmussen og Rasmus

Nordqvist: Det er selvfølgelig rigtig træls, hvis der lige pludselig bliver sået tvivl omkring bruttoare-

almodellen; dansk landbrug har meget store forventninger til den.

Side 1033

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 351: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-21

35. europaudvalgsmøde 20/5 2021

Jeg har besøgt Bjergby i Hjørring Kommune, hvor formanden for Teknik- og Miljøudvalget Søren

Smallbro (V) er meget engageret i sagen, både med kommunens støtte af Vild Med Vilje-

bevægelsen og på sin egen gård, hvor han har arbejdet meget med forskellige biotoper

–

kanter og

hjørner, som kan få lov at vokse vildt. Efter hans oplevelse har det haft en eventyrligt positiv effekt

for biodiversitet og givet langt bedre muligheder for jagt, så han var helt ekstatisk. Jeg var deroppe

sammen med Frank Eriksen, også kendt som Bonderøven, som ligeledes er meget optaget af em-

net. Så der er meget stor interesse for bruttoarealmodellen, når jeg er på besøg rundt omkring i

landet.

Modellen går ud på, at man som landmand kan vælge at lade nogle områder vokse vildt uden at

gå glip af hektarstøtten, men også uden gevinsten af at dyrke disse. Til gengæld er der andre ge-

vinster i form af et rigere naturliv og bedre muligheder for jagt. Det er også positivt for danske biav-

lere. Vild natur er godt for vores bier, og det er værd at huske netop i dag på biernes dag. Vi kom-

mer til at knokle for at forsvare bruttoarealmodellen

–

det er virkelig vigtigt for os.

Hvad angår trilogforhandlingerne er der rigtig gode, grønne tiltag

–

vi får en fælles øremærkning,

som jo så skal afspejles i forhandlingerne; der kommer dermed et væsentlig grønt aftryk. I begyn-

delsen lå man relativt lavt, men nu er man kommet højere med hensyn til øremærkningen. Vi er jo

kommet med vores udspil på 20,5 pct. grøn øremærkning, og vi regner med, at det vil flugte med

det, som EU kommer med. Det kan godt være, at det kommer til at lyde som et højere tal, men

med den måde, man udregner det på

–

fordi vi har en stor landdistriktspulje

–

så vil det i Danmark

svare 20,5 pct., mens det i EU måske kommer til at hedde op til 25 pct. Det ser positivt ud. Vi pres-

ser på, og vi er fortrøstningsfulde, når det kommer til disse forhandlinger

–

der sker noget.

Søren Egge Rasmussen spørger desuden om de 5 pct. ude af omdrift, som vedrører kravet om det

såkaldte GLM (God Landbrugs- og Miljømæssig stand). Det er vigtigt, at kravet kommer til at gæl-

de for alle, og der bør være fokus på ikke-dyrkede områder. Mange ønsker, at efterafgrøder og

proteinafgrøder skal tælle med i kravet om de 5 pct. Regeringen ønsker den samme sats og de

samme krav for alle i EU på dette felt. Vi arbejder målrettet med det.

Til Kim Valentin: Den strategiske plan skal give en beskrivelse af, hvordan man udmønter den nye

CAP i perioden 2023-27. Et væsentligt element er således, hvordan vi bruger mulighederne i Dan-

mark. Det er vi i gang med i forbindelse med landbrugsforhandlingerne, hvor Venstre i øvrigt delta-

ger engageret og ihærdigt. Det, vi skal have opklaret, er, hvordan får vi skruet disse eco-schemes

sammen, så de bliver tilstrækkelig gode til at understøtte landbrugets løbende udvikling. Det dan-

ske landbrug er blandt de bedste i verden til at omstille sig og tilpasse sig den nye virkelighed. Og

der er et grønt sigte nu. Det er jo også det, vi hører fra Landbrug og Fødevarer. Man vil det gerne.

De nye midler kan vi bruge til at gøre noget godt for klima, miljø og vandmiljø, bl.a. ved at begræn-

se kvælstofudledningen, mens det samtidig bliver en god forretning for landmændene.

Vi skal have fundet ud af at bruge den model

–

det er der stor interesse for i EU. Man presser på,

man vil gerne det grønne, men det er klart, at der som i alle andre spørgsmål er nogle, der er mere

optagede af andre aspekter. Nogle er måske mere optagede af at lave modeller, som gør det mu-

ligt at fortsætte stort set, som man plejer, fordi det er bedst for landmændenes økonomi. Men der

er også nogle, der er meget optagede af at få så mange krav og så meget pres på som overhove-

det muligt. Her skal vi finde den rette balance. Regeringen har åbent og ærligt sagt, at man i Dan-

mark ønsker at finde de steder, hvor der er fællesmængde mellem at gøre noget, der er godt for

Side 1034

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 351: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-21

35. europaudvalgsmøde 20/5 2021

klima og miljø, og gøre noget, der er godt for erhvervets økonomi. Og det tror vi faktisk er muligt.

På dette punkt har vi nogle spændende forhandlinger i øjeblikket.

Hvad angår lige konkurrencevilkår medlemsstaterne iblandt, kan jeg kun svare ja. Der skal være

lige vilkår og fair konkurrence i EU, og derfor er grøn øremærkning på tværs af alle EU-landene

udgangspunktet. Det, der gælder i Danmark, skal også gælde i resten af EU. Vi skal være hårdere

ramt, end de er i resten af EU; det skal være level playing field. Det er det, der er udgangspunktet.

Kim Valentin:

Jeg kunne godt tænke mig at få ministerens bekræftelse på, at vi arbejder efter at få

lønfradragsmodellen. Altså at vi ikke kan acceptere en model, hvor der ikke indgår lønfradrag. Det

er helt afgørende for Danmark.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:

Det kan jeg kun bekræfte, at vi arbejder efter.

Side 1035

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 351: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-21

35. europaudvalgsmøde 20/5 2021

2. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om

ophævelse af forordning (EU) nr. 1306/2013

−

Politisk drøftelse

KOM (2018) 0393

Rådsmøde 3796

–

bilag 1 (samlenotat side 41)

EUU alm. del (20)

–

svar på spm. 108, om hvorvidt regeringen støtter Europa-

Parlamentets forslag i forhandlingerne med Rådet om landbrugsstøttereformen,

fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

KOM (2018) 0392

–

bilag 9 (kopi af MOF alm. del svar vedr. landbrugsstøtte,

landbrugsdrift og CAP’en)

EUU alm. del (20)

–

svar på spm. 56, om de igangværende forhandlinger om en

reform af EU's landbrugspolitik, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

KOM (2018) 0392

–

svar på spm. 4, om et notat der redegør for udfaldet af

forhandlingerne om en reform af EU’s landbrugsstøtte, fra ministeren

for

fødevarer, fiskeri og ligestilling

EUU alm. del (19)

–

bilag 416 (fortroligt udvalgsmødereferat side 599 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 24/1-20)

Se punkt 1 for ministerens forelæggelse.

Kim Valentin:

Jeg kunne godt tænke mig en uddybning af, hvor langt vi er i trilogforhandlingerne,

og om perspektiverne for disse.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:

Kort sagt er der fremskridt i forhandlingerne. Det

er især glædeligt, at der nu synes at være overordnet enighed om, hvordan den nye leverancemo-

del skal fungere. De udestående politiske drøftelser handler bl.a. om landbrugsreserven

–

hvor stor

den skal være, og hvordan den skal anvendes. Det er heller ikke afklaret, om midler skal tildeles

andre medlemslande, hvis Kommissionen endeligt har besluttet, at midlerne ikke bliver refunderet

til medlemslandet. Det kan ske, fordi ét eller flere mål i den strategiske plan ikke er opfyldt. Der er

også fortsat uenighed om, hvordan man bedst muligt udformer en bestemmelse om at beskytte

EU’s finansielle

interesser mod svig og uregelmæssigheder.

Side 1036

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 351: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-21

35. europaudvalgsmøde 20/5 2021

3. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring

af forordning om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter, om

kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer, om definition, beskrivelse,

præsentation, mærkning og beskyttelse af geografiske betegnelser for

aromatiserede vin-produkter, om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i

Unionens fjernområder og om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet til

fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav

−

Politisk drøftelse

KOM (2018) 0394

Rådsmøde 3796

–

bilag 1 (samlenotat side 57)

EUU alm. del (20)

–

svar på spm. 108, om hvorvidt regeringen støtter Europa-

Parlamentets forslag i forhandlingerne med Rådet om landbrugsstøttereformen,

fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

KOM (2018) 0392

–

bilag 9 (kopi af MOF alm. del svar vedr. landbrugsstøtte,

landbrugsdrift og CAP’en)

EUU alm. del (20)

–

svar på spm. 56, om de igangværende forhandlinger om en

reform af EU’s

landbrugspolitik, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

KOM (2018) 0392

–

svar på spm. 4, om et notat der redegør for udfaldet af

forhandlingerne om en reform af EU’s landbrugsstøtte, fra ministeren for

fødevarer, fiskeri og ligestilling

EUU alm. del (19)

–

bilag 416 (fortroligt udvalgsmødereferat side 599 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 24/1-20)

Se punkt 1 for ministerens forelæggelse.

Søren Egge Rasmussen:

I samlenotatet er det ikke til at se, om det skal drøftes, hvilke produkter

der må kaldes pølser og bøf. Det står, som om det ikke er en del af det, der skal drøftes nu. Er det

korrekt? Men hvis det faktisk skal drøftes, kunne jeg godt tænke mig at høre regeringens holdning

til, om man kan have plantebaserede produkter, som kan hedde f.eks. pølser og bøf. Det er et vig-

tigt punkt. Vi er jo i situation, hvor vi godt må kalde en underlødig pølse med måske 20 pct. animal-

ske produkter for en pølse, hvorimod man ikke må kalde noget en pølse, som man helt ærligt er-

kender er helt uden kød. Det er jo en grotesk situation.

Kim Valentin:

Hvad er årsagen til, at man vil have ordningen for plantningsrettigheder for vin for-

længet til 2050 i stedet for 2030?

Støtter regeringen ønsket om flere handelsnormer på landbrugsvarer?

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:

Det, Søren Egge Rasmussen spørger om, hand-

ler ret beset om, hvorvidt man må kalde nogle nye produkter

–

pølser eller burgere med plantepro-

tein i stedet for kød

–

for pølser eller burgere. Det er ikke på dagsordenen ved dette rådsmøde. Der

er i stedet noget på, som omhandler mælk

–

altså om såkaldt mandelmælk eller havremælk må

indeholde ordet ”mælk” eller i stedet

skal hedde f.eks. mandeldrik eller havredrik. Fra dansk side

støtter vi ikke, at det ikke må hedde mælk. Vi har ikke noget imod, hvis man kalder disse produkter

for mælk. Men det er en kamp, vi tager. Det med pølser og burgere er dog ikke oppe at vende,

men også i denne forbindelse mener jeg da, at det vil være fint at anvende sådanne betegnelser

om planteproteinbaserede produkter fremover.

Side 1037

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 351: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-21

35. europaudvalgsmøde 20/5 2021

Til Kim Valentin: Regeringen er ikke tilhænger af, at man forlænger ordningen. Da Danmark som

bekendt ikke er et i udpræget grad vinproducerende land, har vi ikke brugt så mange kræfter på

sagen, selv om der også findes dygtige vinbønder i Danmark. Vi vil dog være ydmygt lyttende og

eventuelt parate til at acceptere en forlængelse, hvis der viser sig et flertal herfor. Kim Valentin

spørger desuden, om Danmark ønsker flere handelsnormer, og til det kan jeg svare nej.

Kim Valentin:

I Danmark begynder vi dog at have en vis vinproduktion, hvorfor det var interessant

at vide, hvor regeringen står på den dagsorden.

Side 1038

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 351: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-21

35. europaudvalgsmøde 20/5 2021

4. Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske

Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en handlingsplan for

udviklingen af økologisk produktion

−

Præsentation og udveksling af synspunkter

KOM (2021) 0141

Rådsmøde 3796

–

bilag 1 (samlenotat side 69)

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:

Punkt 4 handler om Kommissionens nye økologi-

handlingsplan, der skal bidrage til jord-til-bord-strategiens mål om 25 pct. økologisk landbrugsjord i

EU i 2030. Kommissionens målsætninger for økologi hænger godt sammen med regeringens

dagsorden om at fordoble det økologiske areal, eksport og forbrug frem til 2030.

Konkret indebærer Kommissionens handlingsplan 23 tiltag for at booste økologi. Hvis der er inte-

resse for det, kan vi oversende en mere detaljeret oversigt over disse. Der er særligt fokus på øget

økologisk forbrug, øget økologisk produktion og fortsat forbedring af sektorens bæredygtighed.

Kommissionen ønsker desuden, at medlemslandene udarbejder nationale økologihandlingsplaner,

som skal supplere de nationale strategiske planer under den fælles landbrugspolitik.

I Danmark har vi en lang tradition for at udarbejde økologiske handlingsplaner. Vi har derfor allere-

de erfaring med mange af de tiltag, som Kommissionen fremhæver. Det gælder eksempelvis øko-

logi i offentlige køkkener og hjælp til landmænd, der gerne vil være økologer. Alt i alt støtter rege-

ringen derfor Kommissionens handlingsplan. Det gælder om at fremme udbredelsen af økologi i

Europa.

Søren Egge Rasmussen:

Det er rigtigt fint, at man i EU arbejder med en målsætning for 25 pct.

økologi, men jeg undrer mig over, at man i regeringens holdning ikke omfavner dette i højere grad.

I Danmark har vi jo planer om at fordoble økologien

–

der står i regeringsforståelsen, at vi skal gå

fra 10 til 20 pct. Men det er ikke tilstrækkeligt. Hvis vi skal leve op til de kommende EU-krav, skal vi

højere op. Jeg undrer mig derfor over, at regeringen ikke indtager en førerposition og siger, at

Danmark har vist, at man kan komme meget langt, og at vi nu skal videre.

Vi ville kunne bruge noget af dette i dialogen om en aftale om klimaindsatsen på landbrugsområ-

det. Jeg har lidt svært ved at forstå, at man ikke tager mere positivt imod, at EU nu også lægger op

til, at der skal være handlingsplaner på økologiområdet. Vi mangler jo sådan set noget i Danmark

–

altså ud over vores målsætning om at fordoble. Vi mangler at udarbejde en handlingsplan for,

hvordan vi først og fremmest kommer frem til de 20 pct. Og nu har vi så udsigt til, at det i stedet kan

blive et 25-procentsmål. Egentlig burde man jo lægge målet højere

–

man burde egentlig lægge sig

på 30 pct. i 2030. Skulle man ikke bruge anledningen til at få noget ekstra ud af det, når nu EU

kommer og vil øge økologien?

Rasmus Nordqvist:

Jeg tilslutter mig Søren Egge Rasmussens spørgsmål. Det kunne være rart at

få sendt 23-punktsplanen over.

Kim Valentin:

Hvad er ministerens tanker om kontrolkrav til uindpakkede fødevarer?

Og hvad er ministerens holdning til Kommissionens opfordring til EU-landene om at udarbejde na-

tionale økologihandlingsplaner for at øge andelen af økologisk landbrugsjord? Agter regeringen at

udarbejde sådan en handlingsplan?

Side 1039

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 351: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-21

35. europaudvalgsmøde 20/5 2021

Endelig: Hvilke tanker gør ministeren sig om EU-målsætningen om 25 pct. økologisk landbrugs-

areal i 2030? Ved ministeren, hvad status er i Danmark? I 2019 var den 11,3 pct.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:

Der er ingen tvivl om, at regeringen er ambitiøs

inden for økologi. Vi arbejder på, at det vil lykkes at fordoble det økologiske areal; i øjeblikket sidder

vi i forhandlinger, og på det seneste forhandlingsmøde havde vi en model oppe at vende for, hvad

vi kan gøre for at fremme økologien. Vi vil i den grad presse på for, at EU også kommer med i den-

ne kamp, og 25-procentsmålsætningen er positiv. Det, at man vil skabe større efterspørgsel og

mere markedsdrevet udvikling, er også helt afgørende.

Hvis vi skal have mere økologisk areal i Danmark, skal vi ikke kun være gode til at købe økologisk.

Det er vigtigt, at der også bliver større efterspørgsel hos vores europæiske kunder. Ellers kommer

vi i de kedelige situationer, hvor danske mælkeproducenter, som idealistisk og engageret har ka-

stet sig over at producere økologisk mælk, ikke kan få solgt den, så den i stedet må sælges som

konventionel mælk. Efterspørgslen er med andre ord vigtig, og der ligger nogle ting i det, vi har her,

som er rigtig positive.

NOT

Og ja, vi oversender de 23 konkrete forslag.

Kim Valentin spørger, om regeringen kan se fødevarer uden emballage for sig. Sådan hørte jeg i

hvert fald spørgsmålet. Og jeg kan sige noget generelt om emballage:

EU’s nye økologiforordning

stiller fra den 1. januar 2022 krav om økocertificering og kontrol med ikke-færdigpakkede fødeva-

rer. I Danmark skal op mod 4.000 detailbutikker økologikontrolleres. Kravet kan dog undgås, hvis

fødevarerne indpakkes.

Det er balancen. De fleste af os har prøvet at købe økologiske grøntsager, f.eks. peberfrugter, som

er pakket ind i plastik. Kun hvis man køber en ikke-økologisk peberfrugt, kan man få den uden em-

ballage. Det bliver man ærgerlig over, men det skyldes jo, at man forsøger at beskytte de økologi-

ske produkter, så man fra købmandens side ikke bare kan tage nogle af de almindelige peberfrug-

ter og lægge over under det

skilt, hvor der står ”økologisk”.

Det er en virkelig svær balance, fordi vi ikke vil have alt det plastik med, når vi køber økologisk. Der

er behov for mere bæredygtige løsninger for økologiske fødevarers emballage, så detailhandlen

ikke bliver bebyrdet af kontrol, hvis man ønsker at sælge økologiske bananer i løs vægt, eller så

man ikke tvinges til at indpakke de økologiske varer. De fælles EU-regler skal trækkes i en retning,

hvor økologi med minimal og bæredygtig indpakning i kontrollen kan sidestilles med fuldt færdig-

pakkede varer. Dermed kan detailhandlen slippe for unødig økologikontrol.

Desværre indgår dette benspænd for bæredygtighed som et krav i økologiforordningen, så selv om

vi har forsøgt at ændre det, vil det sandsynligvis først kunne ske, når økologiforordningen skal æn-

dres i 2026. Der er jo lang tid til. Vi undersøger det. Jeg er også bekymret over situationen, og vi

synes fra dansk side, at det ville være udmærket at have mulighed for at udarbejde nationale pla-

ner. Jeg vil se positivt på at få skruet ned for al den emballage. Men jeg håber på, at en stor del af

den plastik, der faktisk bliver brugt, i det mindste er af den mere genanvendelige slags. Det virker

ikke desto mindre stødende og provokerende at stå med et plastikcirkus ud over alle grænser, når

man gerne vil købe økologisk. Så jeg kan godt forstå bekymringen fra Kim Valentins side.

Kim Valentin:

Jeg fik kun et delvist svar på det med handlingsplanen, altså hvorvidt regeringen

agtede at udarbejde en national økologihandlingsplan om at øge andelen af økologisk landbrugs-

Side 1040

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 351: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-21

35. europaudvalgsmøde 20/5 2021

jord, hvilket Kommissionens har opfordret EU-landene til. Jeg forstår, at det indgår som en del af

forhandlingerne. Nu nikker ministeren; dermed har jeg fået svar.

Hvilke tanker gør ministeren sig om at nå EU-målsætningen på 25 pct.? Jeg fik et delvis svar på

det tidligere, men ikke på, hvad status var i Danmark i dag. Hvis ministeren ikke har tallet ved hån-

den, vil jeg bede om at få det oversendt skriftligt.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:

Ja, vi arbejder med handlingsplaner for økologi i

Danmark, og vi vil gerne gøre det til en del af vores landbrugsforhandlinger. Det er jo alt lige fra,

hvordan vi kan omstille mere landbrugsareal til økologi, over hvordan vi kan fremme efterspørgsel

på økologiske varer, til hvordan vi kan lave mærkningsordninger, og hvordan vi kan bruge det i

kostråd. Vi er stærkt optagede af arbejdet med handlingsplaner med økologi, og vi vil gerne inspi-

rere resten af EU til at gøre det samme.

NOT

På spørgsmålet om, hvad status over økologi var i Danmark, svarer vi skriftligt. Men for en måned

eller to siden havde vi jo et tal, der viste, at vi i hvert fald havde fordoblet det økologiske areal siden

2007. Det blev vedtaget af Fogh-regeringen, at man skulle arbejde målrettet for at fordoble det

økologiske areal, hvilket dermed nu er lykkedes. Herefter har vi så sagt

–

sammen med vores støt-

tepartier

–

at vi arbejder på at nå i mål med endnu en fordobling i 2030. Det håber vi på tilslutning til

i landbrugsforhandlingerne. Der er så mange fordele ved det, både sundhedsmæssige og klima-

og miljømæssige, herunder hvad angår kvælstofudledning.

Side 1041

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 351: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-21

35. europaudvalgsmøde 20/5 2021

5. Kommissionens arbejdsdokument: undersøgelse af status for nye genomteknikker i

henhold til EU-lovgivningen og i lyset af EU-domstolens afgørelse i sag C-528/16

−

Præsentation og udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3796

–

bilag 1 (samlenotat side 74)

EUU alm. del (19)

–

bilag 140 (udvalgsmødereferat side 92, rådsbeslutning

behandlet 11/10-19)

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:

Punkt 5 vedrører Kommissionens undersøgelse af

nye forædlingsteknikker i henhold til reglerne om genetisk modificerede organismer (GMO). Under-

søgelsen konkluderer, at der er problemer med at håndtere de nye teknikker inden for de eksiste-

rende GMO-regler. Det skyldes, at det ikke er praktisk muligt at sondre mellem naturligt opståede

ændringer via traditionel forædling på den ene side og de nye teknikker på den anden side.

Regeringen er enig i konklusionerne og bakker op om, at Kommissionen skal fremlægge en kon-

sekvensanalyse og forslag til ændret regulering på området. I første omgang med henblik på plan-

ter.

Vi vil fra regeringens side desuden opfordre til, at Kommissionen snarest tager lignende initiativer til

at undersøge mikroorganismer. Generelt vil vi fra dansk side arbejde for, at reguleringen sikrer et

højt sikkerhedsniveau og samtidig giver mere værdi til både samfundet og miljøet. Vi holdt også en

god offentlig høring om emnet i april. Det er bestemt ikke et nemt emne, men jeg synes også, at

det er vigtigt, at vi kommer videre.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 1042

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 351: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-21

35. europaudvalgsmøde 20/5 2021

6. Kommissionens arbejdsdokument: undersøgelse af muligheder for at opdatere den

eksisterende lovgivning om produktion og handel med frø og andet

planteformeringsmateriale

−

Præsentation og udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3796

–

bilag 1 (samlenotat side 79)

EUU alm. del (19)

–

bilag 140 (udvalgsmødereferat side 92, rådsbeslutning

behandlet 11/10-19)

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:

Undersøgelsen viser, at der er behov for en opda-

tering af den eksisterende lovgivning. Det støtter vi fra regeringens side.

Kim Valentin:

Kommissionen har fremlagt tre modeller. Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvilken

af de tre modeller regeringens helst vil gennemføre lovgivningen med.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:

Regeringens holdning vil blive fastlagt, når vi har

et forslag og en endelig analyse fra Kommissionen.

Kim Valentin:

Det står ikke i regeringens holdning, hvilken af de tre modeller man synes er den

rigtigste. Det kunne være interessant at høre, om man har gjort sig nogle overvejelser. Hvis man

ikke har gjort det, vil jeg gerne have bekræftet, at man ikke har gjort det.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:

Sagen er, at man ikke har taget endelig stilling til

de optioner, der ligger, fordi man mangler Kommissionens konsekvensanalyse. Når vi har fået den,

tager vi endeligt stilling til tingene, og så kan vi eventuelt vende tilbage til udvalget. Det håber jeg

Kim Valentin kan leve med.

Rådskonklusioner vedrørende EU’s prioriteter i forhold til FN’s fødevaretopmøde til

september 2021

−

Vedtagelse af rådskonklusioner

Rådsmøde 3796

–

bilag 1 (samlenotat side 81)

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:

Vi drøftede sagen i april. Her vil jeg henvise til

samlenotatet.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 1043

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 351: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-21

35. europaudvalgsmøde 20/5 2021

8. Rådskonklusioner om dyrevelfærd under lange søtransporter til tredjelande

−

Rådskonklusionerne er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den

26.-27. maj 2021, men forventes vedtaget på et kommende rådsmøde

Rådsmøde 3796

–

bilag 1 (samlenotat side 84)

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:

Rådskonklusionerne er ikke på dagsordenen,

men de ventes vedtaget på kommende rådsmøde. Rådskonklusionerne opfordrer til, at reglerne for

transport af dyr bliver ændret for at forbedre dyrevelfærden. Det skal baseres på ny videnskabelig

viden og medlemslandenes egne erfaringer.

Vi støtter rådskonklusionerne, og vi presser på for, at Kommissionen kommer i gang hurtigt med at

ændre reglerne for transport af dyr. Der er brug for en generel opdatering og ikke bare på søtrans-

port.

Kim Valentin:

Det beskrives, at regeringen generelt er positive over for udkastet til rådskonklusio-

nerne om dyrevelfærd. Betyder det, at der er dele af udkastet, som man ønsker anderledes og er

mindre positive over for? Det er, fordi man udtrykker denne generelle holdning. Måske kunne man

gå mere i detaljen.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:

Der er ingen tvivl om, at dette har virkelig høj prio-

ritet for Danmark, altså at forbedre dyrevelfærden under lange transporter til tredjelande uanset

hvilken transportform, der er tale om. Det var jo på transportområdet, man talte om det, og navnlig

søtransport. Derfor bør det også overvejes, hvordan forslagene kan anvendes til at forbedre dyre-

velfærd i forbindelse med andre transportformer. Vi vil arbejde for, at det også bliver en del af råds-

konklusionerne. Det vil desuden indgå i vores arbejde med den kommende revision af transport-

forordningen, som Kommissionen har varslet i forbindelse med sin jord-til-bord-strategi. Vi vil også

gerne have mere fokus på andet end søtransport.

Det vigtige er jo hele tiden at søge balancerne mellem at sikre dyrenes velfærd og at undgå unø-

digt emsige og nidkære forhold for transportørerne. Det er bl.a. rigtig vigtigt at kontrollere, at dyrene

er transportegnede. Man skal ikke transportere syge dyr over lang afstand. Apropos

EU’s regler

har vi jo haft en lang debat

–

også med samråd osv. i Miljø- og fødevareudvalget

–

om markskyd-

ninger, dvs. muligheden for at slå dyr ned på marken og slagte dem i umiddelbar nærhed, hvis de

er kommet til skade, i stedet for at skulle transportere dem over lange afstande. På et tidspunkt har

man haft et krav om, at der skal være en embedsdyrlæge til stede, og det har man så fået lavet en

fortolkning af nu, så man kan nøjes med den lokale dyrlæge, der har et certifikat til på det tidspunkt

at fungere som embedsdyrlæge. Det var nemlig forbundet med relativt store ekstraomkostninger

for dem, der gennemførte det.

Og når man i forbindelse med søtransport taler om, at der skal være en dyrlæge med

–

det er bare

en umiddelbar tanke, jeg har ikke konsulteret det med mine kloge eksperter

–

men min umiddelba-

re refleksion er, at vi skal spørge mere ind til, om det er nødvendigt at have dyrlæger med på sø-

transport, eller om nogle af de søfolk, der alligevel er med, kan få et kursus eller certifikat. Hvis man

ikke kan transportere dyr til søs uden en dyrlæge, kunne det umiddelbart

–

uden at jeg kender det i

detaljen

–

blive lige lovlig omstændeligt og lige vel omkostningstungt.

Side 1044

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 351: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-21

35. europaudvalgsmøde 20/5 2021

Kunne man forestille sig, at dyrene skal bestå et tjek, inden de bliver transporteret? Er de trans-

portegnede? Ja. Så kan man sejle med dem. Nogle af medarbejdere har fået en instruktion i, hvor-

dan de kan håndtere situationerne, hvis de opstår, og så kan f.eks. der være et videolink til en dyr-

læge. Sådanne ting kunne man overveje, for man kan forestille sig, hvor relativt dyrt det må være

på timebasis at have en dyrlæge med ude, og hvis han eller hun så skal være om bord på et skib

på lang sejlads, kunne det måske blive unødigt omstændeligt. Det er den slags balancer, vi skal

finde.

Vi hører jo også fra nogle transportorganisationer, at den aftale, vi ellers var bredt enige om i Folke-

tinget om dyretransport på lastbiler, nogle steder bliver administreret lige lovligt omstændeligt, og

hvor det bliver meget dyrt for dem, der prøver at gøre en forretning ud af at transportere dyrene. De

vil sådan set gerne tage hensyn til dyrevelfærd og er optaget af det, men det kan simpelt hen blive

for omstændeligt. Der skal man jo lytte til begge parter. Men dyrevelfærd har høj prioritet for rege-

ringen. Sommetider vil vi dog også tillade os at være djævlens advokat og spørge, om noget må-

ske i højere grad har en symbolsk karakter frem for en egentlig praktisk karakter

–

om ikke det bli-

ver unødigt omkostningstungt.

Transportforordningen kommer desuden til at indeholde entydige krav om indvendig højde for en-

hver dyreart. Det skal være tydeligt, hvor mange centimeters afstand der mindst skal være fra det

højeste punkt på det største dyr til loftet i lastbilen. Vi arbejder allerede på at indføre et dansk krav

om indvendig højde for smågrise, men ser naturligvis gerne, at de samme krav kommer til at gælde

i hele EU. Så vi er på dupperne, hvad angår dyrevelfærd. Jeg håber, at jeg fik foldet det lidt mere

ud i dette svar.

Side 1045

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 351: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-21

35. europaudvalgsmøde 20/5 2021

9. Kommissionens forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2021/92

for så vidt angår fastsættelse for 2021 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande

og grupper af fiskebestande gældende i EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse

andre farvande

−

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26.-27. maj

2021, men forventes vedtaget på et kommende rådsmøde

Rådsmøde 3796

–

bilag 1 (samlenotat side 87)

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:

Punkt 9 handler om fiskerimuligheder for brisling

og lodde. Forslaget er ikke på dagsordenen, men det skal vedtages inden den 1. juli. Danmark har

størstedelen af fiskerimulighederne efter brisling. Derfor er det beklageligt, at den biologiske råd-

givning indebærer en reduktion på 49 pct. sammenlignet med sidste år. Fra dansk side lægges der

dog vægt på, at fiskeriet skal ske på baggrund af den videnskabelige rådgivning. Det er det bedste

grundlag, vi har for at fastsætte fiskerimuligheder.

Der arbejdes desuden for, at der for brisling findes en langsigtet løsning for fordelingen af fiskeri-

mulighederne mellem Nordsøen samt Skagerrak og Kattegat. Denne skal findes i fællesskab med

Norge og Storbritannien. Fra dansk side arbejder vi også for, at der indføres områdefleksibilitet fra

Skagerrak og Kattegat ud i Nordsøen.

Konsultationerne om brisling bliver altså ikke nemme i år. Der er mange elementer, vi skal have på

plads inden 1. juli 2021.

Rasmus Nordqvist:

Det er vigtigt for mig at understrege over for ministeren, hvor vigtigt det er, at

vi holder os til den videnskabelige anbefaling. Jeg synes, det er ærgerligt, at der kommer tal, som

er lavere. Nogle gange skal man passe på med at ytre

for mange ”men’er”, når det

handler om

fiskeri, og i stedet bare holde sig til den videnskabelige anbefaling. Det er det, der er realiteten, og

det er til en vis grad er det også det, jeg hører ministeren sige, dog altid med disse forbehold og

ærgrelser. Men vi kan ikke ærgre os over tilstanden i verdenshavene, mere end vi kan ærgre os

over vores egen opførsel i vores have. Det er jo den, der er skyld i, at tingene ser ud, som de gør.

Kim Valentin:

Problemet er jo, i hvilken størrelsesorden konsekvenserne er ved de foreslåede

ændringer af TAC og kvoter for danske fiskere og for forarbejdningsindustrien. Er der overblik over

det? Hvad er konsekvenserne, hvis man gør det på denne måde? Brisling er en vigtig fisk. Vil mini-

steren presse på for en kvote svarende til 200.000 tons på brislinger, som jo bare betyder en vide-

reførelse af den sunde bestand, der er i øjeblikket, i stedet for det, som ICES foreslår? For hvis

man følger ICES’

anbefaling,

vil bestanden af brisling, som er sund i øjeblikket, bare forøges med

–

som jeg husker det

–

23 pct.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:

Situationen er den, at der

–

oven i det at man har

mistet kvoter på grund af Brexit, som gør ondt i sig selv

–

også kommer nye biologiske vurderinger,

hvilket bestemt også kan mærkes. Regeringen går op i bestandene i vandene, og vi går op i

vandmiljø, men derfor kan man stadig godt have noget medfølelse med de mennesker, hvis leve-

brød bliver påvirket af situationen. Det tror jeg også, Rasmus Nordqvist har, men det er jo bekym-

rende. Der er nogen, der har regnet med ét

–

måske taget lån til fiskerbåde

–

og pludselig er den

Side 1046

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 351: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-21

35. europaudvalgsmøde 20/5 2021

økonomiske virkelighed noget andet. Det bliver man trist af at følge med i, og det er derfor, vi

kommer med udmøntningen af Brexit-reserven med bl.a. ophugningsordning, oplægningsordning,

kompensation og støtte til nyt udstyr. På den måde kan vi prøve at imødekomme nogle af dem, der

bliver hårdest ramt. Mest af alt skyldes det Brexit, men der er også andre udfordringer, som vi må

prøve at gøre noget ved, eventuelt med nationale midler.

Vi er på bolden med henblik på at sikre hjælp til erhverv, der er hårdt ramt. Vi har selvfølgelig inte-

resse i at blive ved med at følge den videnskabelige vurdering

–

det er det bedste grundlag at træf-

fe beslutninger på

–

og vi har interesse i at sørge for, at der også er fisk at fange i fremtiden i et

sundt havmiljø.

Kim Valentin spørger, om vi ville kunne få en kvote på 200.000 tons. Det kan vi ikke. Vi er nødt til at

følge den videnskabelige rådgivning; det

altså det bedste grundlag, vi har. Jeg har fuld forståelse

for de fiskere, der er i en meget vanskelig situation. Vi følger det tæt og er på vej med muligheder

for hjælp og støtte, men vi kan ikke gå på kompromis med den videnskabelige vurdering. Kim Va-

lentin var inde på, at man kunne regne på en anden måde, men på nuværende tidspunkt kan jeg

ikke svare andet end dette. I så fald skal vi have det over skriftligt og prøve at se, om det er muligt

at regne på den måde, som Kim Valentin foreslår. Der var et ræsonnement, der lød, at man kunne

lægge noget andet til grund for at få et andet tal frem, og det kan vi jo prøve hos teknikerne. Men

regeringens holdning er, at vi skal leve op til det videnskabelige grundlag. Lad os få det over skrift-

ligt, og så kigger vi på det.

Kim Valentin:

Jeg skal lige sige, at det altså ikke er Kim Valentins regnemetode, men fiskeriets

regnemetode, som jeg bare har taget med og siger, at det, der foreslås af ICES, reelt set vil betyde

en forøgelse af brislingebestanden, og da det kan konstateres, at brislingebestanden p.t. er sund,

stiller jeg bare spørgsmålet: Hvorfor skal man fratage fiskeriet muligheder for at fiske fra en be-

stand, der er sund? Det kan man så slås om, det ved jeg godt; men det, de foreslår, er jo ikke at

nedbringe mængden af brisling. De regner det bare efter, at brislingebestanden skal være den

samme, som den er i dag. Det er det jeg fremfører

–

ikke på baggrund af mine egne beregninger,

men fiskeriets beregninger og ICES’

beregninger, som jeg anerkender som videnskabelige bereg-

ninger, som vi skal benytte os af.

NOT

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:

Jeg er ked af, at jeg fik tilskrevet Kim Valentin de

her beregninger. Det er udelukkende, fordi jeg ved, han er så dygtig til det. Men det er tilladt selv

for Kim Valentin at lade sige inspirere af fiskeriorganisationerne. ICES’

anbefaling baserer

sig på

MSY-tilgangen, og denne vil vi ikke leve op til med fiskernes forslag. Jeg foreslår, at vi kommer

med et skriftligt svar, hvor vi simpelthen borer det lidt ud. Det, at fiskerne kommer med forslag til at

tænke ud af boksen, er jo i og for sig positivt, og så skal de også have et ordentligt svar. Vi kigger

på det.

10. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 1047

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 351: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-21

35. europaudvalgsmøde 20/5 2021

11. Siden sidst

Status over fiskerikonsultationerne mellem EU og Storbritannien

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:

Jeg vil give en kort status over fiskerikonsultatio-

nerne mellem EU og Storbritannien for 2021. I mandags var der videomøde mellem fiskerikommis-

sær Virginijus Sinkevičius og de mest berørte fiskeriministre. Der var på mødet klart opbakning til,

at der skal indgås en samlet aftale med Storbritannien. Storbritannien skal altså ikke have mulig-

hed for at fravælge emner eller bestande fra aftalen. Endelig var der enighed om, at det skal være

en balanceret aftale, som ikke udvander Brexit-aftalen fra december sidste år. Alternativt ville der

ikke kunne nås en aftale for 2021.

Side 1048

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 351: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-21

35. europaudvalgsmøde 20/5 2021

Punkt 6. Forslag vedr. det fælles europæiske luftrum

a) Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) om

gennemførelsen af det fælleseuropæiske luftrum (SES) (omarbejdning) (SES II+

forslaget)

–

Generel indstilling

KOM (2020) 0579 og KOM (2013) 0410

EUU alm. del (20)

–

bilag 539 (kommenteret dagsorden)

KOM (2013) 0410

–

bilag 4 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (13)

–

bilag 188 (udvalgsmødereferat side 338 FO,

forhandlingsoplæg vedr. det oprindelige forslag forelagt 29/11-13)

Punkt a) og b) blev behandlet samlet under punkt b).

b) Kommissionens ændringsforslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) 2018/1139, hvad angår Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagenturs

(EASA) kapacitet til at fungere som præstationsevalueringsorgan for det fælles

europæiske luftrum (EASA-forslaget)

–

Generel indstilling

KOM (2020) 0577

–

bilag 2 (samlenotat side 21)

EUU alm. del (20)

–

bilag 539 (kommenteret dagsorden)

Transportministeren:

Jeg vil i dag forelægge ét af dagsordenspunkterne til transportrådsmødet

den 3. juni. Forslaget handler om ændring af forordningerne om Single European Sky 2+. Forsla-

get forelægges til forhandlingsoplæg. Sagen skal behandles i Coreper den 12. maj. Ved mødet i

Coreper vil man begynde forberedelserne frem mod rådsmødet, hvor sagen er på dagsordenen til

generel indstilling, hvorfor jeg gerne vil forelægge sagen for udvalget i dag. Jeg vil forelægge hele

dagsordenen forud for rådsmødet for udvalget som vanligt, når vi kommer lidt tættere på, og dags-

ordenen er fastlagt.

Der er i dag tale om ændring af to forordninger. Den ene er forordningen om Single European Sky,

og den anden er forordningen om det europæiske luftfartssikkerhedsagentur, EASA. Da forslagene

er del af en pakke og således er gensidigt afhængige af hinanden, vil jeg præsentere de to forslag

sammen. Der er tale om et forslag, som mildest talt har været længe undervejs. Pakken blev op-

rindeligt fremsat af Kommissionen i 2013, men der er sket meget lidt siden. I september 2020

fremsatte Kommissionen derfor et omarbejdet forslag, som har været baggrund for mere bevægel-

se i sagen. Det er altså værd at bemærke, at der endelig sker fremskridt med denne sag, som er

meget vigtig for den europæiske mobilitet via luften og for klimaet.

Formål

Forud for rådsmødet i december sidste år orienterede jeg udvalget om forslaget om Single Euro-

pean Sky

–

også kaldet SES 2+. Dengang skulle jeg overordnet drøfte forslaget med mine euro-

Side 1049

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 351: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-21

35. europaudvalgsmøde 20/5 2021

pæiske kollegaer. Når vi igen skal drøfte forslaget til juni, er det med henblik på vedtagelse af en

generel indstilling til forhandlinger mellem Rådet, Kommissionen og Parlamentet; de såkaldte trilog-

forhandlinger.

I december redegjorde jeg for formålet med Kommissionens forslag. Formålet er at tilvejebringe et

sikkert og fleksibelt europæisk lufttrafikstyringssystem. Et system, som skal kunne håndtere de

kapacitetsproblemer, vi oplevede før covid-19. Systemet skal også sikre mere direkte flyruter og

dermed nedbringe udledningen af CO

. Formålet med forslaget kan ikke anfægtes, men på trods af

dette var jeg forbeholden over for Kommissionens forslag. Det skyldtes for det første, at Kommissi-

onen ikke kunne godtgøre, at de foreslåede tiltag ville få den ønskede effekt, da der ikke var gen-

nemført en konsekvensanalyse. For det andet indeholdt forslaget flere elementer, som i min og

regeringens optik, var for vidtgående i forhold til den danske selvbestemmelse over vores luftrum.

Jeg stod ikke alene med mine bekymringer. Størstedelen af transportministrene i de andre med-

lemslande delte min vurdering. Siden da er forslaget blevet drøftet i Rådets arbejdsgruppe for luft-

fart. Her har det portugisiske formandskab forsøgt at imødekomme medlemslandenes bekymrin-

ger. Formandskabet har på baggrund af drøftelserne udarbejdet et kompromisforslag. Og det er

det kompromisforslag, som vi regner med at skulle stemme om på rådsmødet den 3. juni.

Kompromisforslaget imødekommer mange af medlemslandenes bekymringer

–

heriblandt også de

danske. Formandskabet har bl.a. igen gjort det muligt at udpege udøveren af flyvemeteorologiske

tjenester. Fra dansk side har det været væsentligt, at DMI fortsat kan levere services til luftfarten i

hele landet. Herudover er oprettelsen af en permanent Performance Review Body-funktion i EASA

blevet fjernet fra forslaget. Kommissionen ville have tildelt denne funktion nogle ret vidtgående be-

føjelser, som vi ikke kunne acceptere i medlemslandene. Fra dansk side kan et permanent Perfor-

mance Review Body støttes, så længe de tildelte beføjelser ikke bliver så vidtgående som i Kom-

missionens forslag. Under drøftelserne i Rådet har medlemslandene herudover lagt vægt på at

sikre militære hensyn og fastholde nationale beføjelser.

For at fremme grønne flyvemønstre indeholder forslaget muligheden for at tilrettelægge afgiften for

flyvninger. Herved kan der skabes et incitament til at begrænse zigzagflyvninger og skabe mere

direkte ruter. Ved at flyve mere direkte mindskes CO

-udledningerne til gavn for miljøet.

Regeringens holdning

Regeringen støtter kompromisforslaget, som det foreligger nu. I de kommende forhandlinger vil

regeringen derfor være særligt opmærksom på muligheden for fortsat at sikre dansk kontrol over

dansk luftrum. Regeringen vil også fokusere på den del af forslaget, der omhandler organisatoriske

adskillelse af tjenester samt organisering af myndigheder. Dertil er det også vigtigt for regeringen,

at Kommissionen eller EASA ikke får beføjelser til at sanktionere lufttrafiktjenesteudbydere for

manglende overholdelse af deres præstationsplaner mv. Regeringen mener i stedet, at dette er en

national kompetence, som tilhører den nationale certificerede og eventuelt designerede myndig-

hed. Regeringens tidligere bekymringer er alle imødekommet i formandskabets kompromisforslag,

hvorfor regeringen nu kan støtte forslaget.

Indstillinger

Det indstilles således:

Side 1050

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 351: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-21

35. europaudvalgsmøde 20/5 2021

Regeringen støtter forslagets overordnede målsætning

idet man fra dansk side lægger afgørende vægt på

▪

at Danmark bibeholder kontrol over dansk luftrum

–

herunder udformning

og forvaltning af luftrummet

–

og at forslaget ikke kompromitterer Dan-

marks forpligtelse gennem Chicago-konventionen til at have fuldstændig

og udelukkende højhedsret over luftrummet over Danmarks territorium,

at Performance Review Body funktion eller Europa-Kommissionen ikke

får beføjelse til at sanktionere lufttrafiktjenesteudbyderne for manglende

overholdelse af deres præstationsplaner.

▪

idet man fra dansk side lægger stor vægt på

▪

at forslaget muliggør opretholdelsen af den eksisterende nationale dan-

ske myndighedsstruktur, herunder at Danmark forbliver designerende og

certificerende myndighed af lufttrafiktjenester i dansk luftrum og bibehol-

der sine beføjelser over disse lufttrafiktjeneste udbydere.

idet man fra dansk side lægger vægt på den samlede opfyldelse af de danske

prioriteter, herunder

▪

at Danmark fortsat opretholder muligheden for at kunne designere en le-

verandør af flyvemeteorologiske tjenester;

at man i Danmark kan bibeholde integrerede civile og militære enheder;

at en adskillelse af andre tjenester fra lufttrafiktjenesterne i det øvrige luft-

rum i givet fald kun sker gennem etablering af særskilte omkostningsba-

ser

–

og ikke via en obligatorisk organisatorisk adskillelse af tjenesterne,

at forslaget ikke medfører unødige administrative og økonomiske konse-

kvenser for myndighederne, lufttrafiktjenesteudbyderne og luftfartssel-

skaberne.

▪

Regeringen støtter også den del af formandskabets kompromis, der omhandler revision af

EASA-forordningen

idet man fra dansk side arbejder for,

▪

at EASA’s øvrige organisation med ændringsforslaget ikke får direkte fi-

nansiering gennem en route afgifter.

Formandskabets kompromisforslag til begge forslag lever på nuværende tidspunkt op til de danske

prioriteter.

Kim Valentin:

To af de punkter, der bliver lagt stor vægt og afgørende vægt på

–

at der ikke sker

en suverænitetsafgivelse, og at vi prøver at bevare danske arbejdspladser

–

er supervigtige for

Venstre, og derfor kan vi støtte begge forhandlingsoplæg.

Side 1051

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 351: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-21

35. europaudvalgsmøde 20/5 2021

Henrik Vinther:

Hvordan ser ministeren udspillet i forhold til ambitionerne om at reducere emissio-

nen fra flytrafikken? Brancheforeningen Dansk Luftfart og DI Transport mener ikke, at det sikrer

den fornødne effektivisering af luftrummet og dermed heller ikke den emissionsreduktion, som blev

lovet.

Hvad er ministerens holdning til, at der nu ikke kommer en fælles sanktionsmulighed, så det i ste-

det groft sagt bliver op til det enkelte medlemsland at bestemme, om man overholder præstations-

målene? Hvordan ser ministeren det i forhold til ambitionerne om at reducere emissionen?

Transportministeren:

Først til Kim Valentin: Man må sige, at det jo er helt tydeligt, at vi her er

fuldstændig på linje, og jeg er glad for Venstres tilkendegivelse.

Til Henrik Vinther: I sig selv er det en forbedring, at alle 27 medlemslande nu ser ud til at kunne

blive enige om at vedtage et kompromisforslag. Ikke desto mindre er det et kompromisforslag, og

derfor må der ikke herske tvivl om, at man sagtens kunne have forestillet sig måder at tilgå dette

på, hvor man kunne have sikret endnu mindre omvejsflyvning, men dette er nu engang det kom-

promis, man har opnået. Og som jeg sagde i min indledning: Forslaget har været umådelig lang tid

undervejs. Jeg tror ikke, at jeg for et år siden havde haft den vurdering, at det overhovedet var mu-

ligt at finde frem til et kompromis. At det har kunne lade sig gøre, er faktisk i sig selv ret imponeren-

de. Noget af det skyldes ganske givet covid-19-situationen, men vi må sande, at dette er, hvad

man kan få ud af det i den givne situation.

Henrik Vinther:

Den vurdering har jeg ikke mulighed for at gå på klingen. Hvis det er ministerens

vurdering, så er det ministerens vurdering. Jeg er dog interesseret i at høre, hvilke forbedringer der

så i ministerens optik kan mindske emissionen. Hvilke konkrete værktøjer kunne det være? Er det

nogle af de forslag, som nu ikke bliver til noget, der kunne have været en løftestang under det at

have fælles sanktionsmuligheder?

Transportministeren:

Det er klart, at det er nogle af de ting, som kunne have gjort en forskel. Det

som ligger nu, er jo, at man skal betale mere i afgift, hvis man flyver omvej, altså et økonomisk inci-

tament. Det er det kompromis, som man har kunne få i mål. Og der er skam også lande, som ikke

ønsker, at der overhovedet skal være et sådant regime. Så man kan sige: Ja, det indeholder nogle

forbedringer, men det er ikke sådan, at vi nu helt kan undgå omvejsflyvning, når ellers covid-19-

situationen er overstået. P.t. er det jo ikke noget stort problem, al den stund der ikke er så mange

fly i luften.

Formanden

konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet ingen

partier havde ytret sig imod det.

Side 1052

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 351: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-21

35. europaudvalgsmøde 20/5 2021

Punkt 7. Rådsmøde nr. 3797 (konkurrenceevne

–

forskning og rum) den 28. maj 2021

EUU alm. del (20)

–

bilag 539 (kommenteret dagsorden)

Uddannelses- og forskningsministeren:

Jeg har mange punkter på i dag, så først en indledende

bemærkning om, hvordan jeg tænker at gribe det an. Jeg vil først forelægge punkterne på dagsor-

denen til det kommende møde i konkurrenceevnerådet

–

både den del, der handler om forskning,

og den del, der handler om rummet. Her vil jeg starte med et punkt, som jeg forelægger til forhand-

lingsoplæg; det handler om supercomputere, også kaldet EuroHPC.

Efter forelæggelsen af rådsmødedagsordenen vil jeg gennemgå endnu et punkt til forhandlingsop-

læg, nemlig forslagets om unionens fortsatte deltagelse i partnerskabet om metrologi (videnskaben

om målinger og måleteknik). Det er en tidlig forelæggelse, men det gør jeg, fordi forhandlingerne

pludselig kan gå stærkt i de kommende uger.

1. Kommissionens forslag til Rådets forordning om oprettelse af et europæisk

fællesforetagende for højtydende databehandling (EuroHPC)

−

Generel indstilling

KOM (2020) 0569

Rådsmøde 3797

–

bilag 2 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (20)

–

bilag 444 (udvalgsmødereferat side 206, forelagt under

”Siden sidst”

på EUU-mødet 19/11-20)

Uddannelses- og forskningsministeren:

Det er en videreførelse af det eksisterende initiativ fra

2018. Forslaget skal videreudvikle en facilitet for supercomputere med klare forsknings-, sikker-

heds- og industriperspektiver med henblik på at opnå en europæisk teknologiuafhængighed. Det

skal kunne bidrage til at takle samfundsmæssige udfordringer, som i virkeligheden er alt fra klima-

forandringerne, grøn omstilling og bæredygtigt landbrug, men også krisestyring og udvikling af me-

dicinsk behandling.

EuroHPC (High Performance Computing)

foreslås finansieret uden for EU’s flerårige finansielle

ramme for perioden 2021-27, gennem programmerne Digitalt Europa, Connecting Europe-

faciliteten og Horisont Europa på i alt 23,1 mia. kr. I Kommissionens oprindelige forslag er der lagt

op til, at de deltagende medlemsstater skal bidrage med en national medfinansiering, der samlet

set matcher EU-finansieringen, dvs. 23,1 mia. kr. Der er ingen fordelingsnøgle i forslaget, og det vil

sige, at det er uklart, hvor meget det enkelte deltagerland vil skulle bidrage med til EuroHPC.

Lad mig slå fast: Regeringen ser en meget klar EU-merværdi i at fortsætte samarbejdet om Euro-

HPC, hvor vi er sammen om at styrke opbygning og anvendelse af højtydende databehandling i

EU.

I Europa er der i dag ikke tilstrækkelig regnekraft til rådighed til at dække forskernes og industriens

behov. Derfor må europæiske forskere og virksomheder ofte søge HPC-ressourcerne uden for

Europa. Det er vigtigt for regeringen, at både den offentlige og private sektor får adgang til compu-

Side 1053

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 351: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-21

35. europaudvalgsmøde 20/5 2021

terkraft i verdensklasse, og det er vigtigt for erhvervslivet og for at løse samfundsmæssige udfor-

dringer, f.eks. grøn omstilling og sundhedsmæssige udfordringer.

På den baggrund støtter vi vedtagelsen af EuroHPC, og samtidig er vi positive over for dansk del-

tagelse, ligesom vi er med i det nuværende, som blev igangsat i 2018. Men dansk deltagelse i Eu-

roHPC skal ske under forudsætning af, at der ikke kræves et forhåndstilsagn om, at Danmark skal

underskrive en blankocheck til partnerskabet.

Regeringen finder det hensigtsmæssigt, at Danmark og andre lande kan deltage i EuroHPC efter

evne, formåen og modenhed, således at der skabes plads til den nationale konsolidering. Vi skal

udelukkende forpligte os til at investere nationale midler i projekterne under EuroHPC, som danske

forskere og industri har en interesse samt kapacitet og kompetencer til at indgå i.

De deltagende lande nævnes eksplicit i forordningsteksten, og Danmark skal således på vedtagel-

sestidspunktet tage stilling til, om man ønsker at fremgå af teksten. Lande, som ikke fremgår på

vedtagelsestidspunktet, kan dog efterfølgende sagtens melde sig til.

Regeringen lægger i den forbindelse stor vægt på, at forordningen justeres, så det såkaldte

”matching-princip” ændres og vendes om, så det bliver EU-finansieringen,

der matcher medlems-

staternes bidrag og ikke omvendt. Det har også været princippet i det nuværende samarbejde.

Yderligere arbejder regeringen for, at de administrative omkostninger dækkes af unionens bidrag.

Regeringen lægger stor vægt på, at forslaget ikke foregriber forhandlingerne om EU’s næste

fler-

årige finansielle ramme efter 2027.

Kim Valentin:

Vi deler regeringens ambition om EuroHPC. På side 88 i samlenotatet fremgår det,

at Dansk Erhverv har udtalt:

”Det

kan overvejes, om store investeringer i HPC er en fremtidssikret løsning, da udvikling

inden for kvanteteknologi forventes at kunne indfri et langt større potentiale. Men da kvante-

computere endnu er et stykke ude i fremtiden, og HPC kan anvendes i dag, er det ganske

fornuftigt at udnytte det.”

Det er jo en fin refleksion. Mit spørgsmål handler om, hvorvidt den organisation, vi sætter op her,

kan bruges til udviklingen i den retning også? Det ville jo være smart.

Uddannelses- og forskningsministeren:

Uden at påstå, at jeg er ekspert i kvantefysik

–

det vil

jeg nødig tages til indtægt for

–

er det mit klare indtryk, at det er to forskellige ting. Hvis man kunne

spå om, hvor hurtigt kvanteteknologien vil kunne anvendes til arbejdet, ville det være nemmere at

tage betragtningen med ind i den beslutningen, der skal tages. Regeringen mener, at det er fornuf-

tigt at fortsætte samarbejdet med HPC. Der er et aktuelt behov for regnekraft i det offentlige og i

det private i industrien, og i dag bliver hjælpen fundet uden for Europa. Det ville være rigtig godt,

hvis vi havde de samme muligheder inden for Europas grænser, og samtidig kunne bibeholde blik-

ket for, at Danmark er blandt de verdensførende forskere inden for udviklingen af det, der peger i

retning af at blive det næste inden for kvantecomputere.

De to initiativer skal gøre, at vi har adgang til teknologier, der er førende, uanset hvornår gennem-

bruddet i kvantefysik kommer.

Side 1054

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 351: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-21

35. europaudvalgsmøde 20/5 2021

Formanden

konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet kun

Nye Borgerlige havde ytret sig imod det.

2. Rådskonklusioner om Det Europæiske Forskningsrum: At give forskere attraktive

og bæredygtige karrieremuligheder og arbejdsforhold samt gøre hjernecirkulationen

til virkelighed

−

Vedtagelse

KOM (2020) 0628

Rådsmøde 3797

–

bilag 2 (samlenotat side 9)

Uddannelses- og forskningsministeren:

Formålet med konklusionerne er at fremme attraktive

og bæredygtige karrieremuligheder og arbejdsforhold for forskere i Europa samt at øge mobiliteten

og gøre hjernecirkulationen i Europa til virkelighed.

Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne og er enig i, at den fortsatte udvikling af for-

skerkarrierer er et væsentligt aspekt af Det Europæiske Forskningsrum. Regeringen lægger vægt

på, at rådskonklusionerne adresserer koblingen mellem Det Europæisk Forskningsrum og det eu-

ropæiske uddannelsesområde, hvor der er potentiale i at øge synergien, og forskeres og undervi-

seres karriereperspektiver er relevant for begge.

Kim Valentin:

Hvilke tanker gør ministeren sig om at udvide Erasmus+-programmet til alle fag-

grupper?

Uddannelses- og forskningsministeren:

Som det ser ud i dag, er Erasmus+ et uddannelses-

samarbejde, der gælder bredt, og det er løbende til diskussion

–

inklusive hvor mange penge vi

bruger på det. Senest har der været forslag om at skrue op for midlerne, men det er jo grundstam-

men i vores udveksling. I det, der forelægges i dag, er der et ønske om at skabe større synergi

mellem forskning og uddannelse

–

en øvelse, vi er i gang med i Danmark. Lad mig følge op, hvis

spørgeren ikke har fået et tilstrækkeligt svar.

Side 1055

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 351: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-21

35. europaudvalgsmøde 20/5 2021

3. Fornyelse af Det Europæiske Forskningsrum (ERA)

–

forberedelse af udrulning af et

ambitiøst ERA for det næste årti

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3797

–

bilag 2 (samlenotat side 12)

Uddannelses- og forskningsministeren:

Fokus for drøftelsen forventes at være forberedelsen af

et ambitiøst ERA (European Research Area) for det næste årti. ERA er den politiske ramme for

forskningssamarbejdet i Europa. Regeringen bakker op om et stærkt og velfungerende ERA, der

bygger på et grundprincip om excellence.

Regeringen bakker op om, at der udstikkes en strategisk retning for investeringer i forskning og

innovation, således at ERA bidrager til EU’s overordnede målsætninger

om at fremskynde Europas

grønne og digitale omstilling samt bidrager til at styrke Europas resiliens og beredskab over for

fremtidige kriser.

Regeringen bakker op om et fortsat fokus på Barcelonamålsætningen om, at EU samlet set skal

investere 3 pct. af bnp i forskning og innovation.

Rasmus Nordqvist:

Det er ganske fornuftigt og rigtig godt, at vi samarbejder om at løfte. Det er

godt, at vi har excellenceprincippet, men

–

som jeg igennem årene har gjort en del forskningsmini-

stre opmærksom på

–

skal vi også huske på, at et af formålene med det er at løfte niveauet gene-

relt. Der er forskel på de forskellige landes forskningsmiljøer, og det bør være en del af tilgangen at

se på, hvordan vi generelt kan få hævet niveauet i Europa, og ikke kun satse på de førende heste.

Uddannelses- og forskningsministeren:

Ja, vi skal meget gerne have hævet forskningsniveauet

i hele Europa. Jeg mener fortsat, det er et vigtigt princip, hvis EU som samlet kraft skal være ver-

densførende, og at vi har et rum, hvor det er de bedste forskere, der får pengene. Det er jo ikke det

samme som at sige, at vi ikke skal have hævet Europa op samlet set, til hvilket formål der jo både

er strukturfondsmidler og samarbejder på kryds og tværs, universitetssamarbejder og de forskellige

partnerskaber om.

Side 1056

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 351: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-21

35. europaudvalgsmøde 20/5 2021

Rådskonklusioner om ”New Space” for borgere

−

Vedtagelse

Rådsmøde 3797

–

bilag 2 (samlenotat side 14)

Uddannelses- og forskningsministeren:

”New Space” refererer til den nye globale tendens, der

har medført en stor privatisering af rumaktiviteter og dannet basis for nye kommercielle produkter

og tjenester. Med rådskonklusionerne er der sigte på at tilpasse begrebet

”New Space” til en euro-

pæisk kontekst, som skal fremme nye europæiske aktører og sammenkoble rumøkosystemer i

hele Europa ved at skabe bedre regulering, gode markedsvilkår, lettere adgang til rummet og ud-

vikling af satellitter.

Europa har en stærk rumøkonomi, men vækst i den europæiske rumsektor afhænger af et globalt

sigte med forbedret konkurrenceevne, kommercialisering og udnyttelse af forretningsmuligheder.

Regeringen støtter rådskonklusionerne, der har fokus på rammerne for en styrket og global, kon-

kurrencedygtig og uafhængig europæisk rumsektor. Det er vigtigt, at vi arbejder sammen om at

styrke fortsat konkurrencedygtig og uafhængig europæisk rumsektor på globalt niveau, som fortsat

kan skabe vækst, velfærd og arbejdspladser samt adressere store samfundsmæssige udfordrin-

ger.

Kim Valentin:

Hvad er det næste skridt herfra? Hvad skal der ske?

Uddannelses- og forskningsministeren:

Det er også et spørgsmål om at finde vores ben i euro-

pæisk kontekst, i lyset af at det er en voksende økonomi, hvor både ESA og andre offentlige rum-

aktiviteter samt et stigende antal private aktører indgår. Herhjemme har vi blik for både at få udnyt-

tet styrken i det, vi kan

–

også på privat side

–

og at få bundet rum sammen med det, vi i øvrigt gør.

Hvad kan rumindustrien eksempelvis bidrage med i forbindelse med grøn omstilling? Det kunne

f.eks. være GomSpace, en virksomhed, der er vokset ud af Aalborg Universitet, som laver nanosa-

tellitter. Den udspringer af forskning og har rødder i ESA, men i dag er den også en privat eksport-

succes. Så vi har fokus på og opbakning til at få de potentialer foldet bedre ud i en tid, hvor feltet

vokser.

Side 1057

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 351: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-21

35. europaudvalgsmøde 20/5 2021

5. Rådskonklusioner om rum for borgere i kystområder

−

Vedtagelse

Rådsmøde 3797

–

bilag 2 (samlenotat side 16)

Uddannelses- og forskningsministeren:

Rådskonklusionerne har fokus på, at jordobservation

spiller en vigtig rolle i overvågning af ændringer i geofysiske parametre og indvirkning på menne-

skelig aktivitet på havet og i kystområder, som udgør vigtige økosystemer. Et land som Danmark

med store kystområder har en særlig interesse i at skabe sikkerhed og få viden om udviklingen

omkring områderne. EU’s rumprogram –

særligt jordobservationssystemet Copernicus og satellit-

navigationssystemet Galileo

–

spiller en vigtig rolle for den grønne omstilling og vores basale infra-

struktur, og også for akutte udfordringer og krisehåndtering, hvor især jordobservation, satellitnavi-

gation og telekommunikation er centrale teknologier.

Regeringen finder rådskonklusionernes fokus på monitorering af kystområder vigtig, ikke mindst i

relation til klimaforandringerne, som er en stor prioritet for regeringen. Vi skal udnytte vores

rumprogrammer, tilgængelige rumteknologi og rumdata, som kan hjælpe os til at finde løsninger på

nogle af de udfordringer, som vores kystområder står over for.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 1058

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 351: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-21

35. europaudvalgsmøde 20/5 2021

6. Politisk drøftelse om styring af trafik i rummet

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3797

–

bilag 2 (samlenotat side 18)

Uddannelses- og forskningsministeren:

Antallet af satellitter vokser markant, og rumskrot er et

stigende problem. Fortsætter mængden af rumskrot med at vokse, risikerer vi, at de mest anvendte

satellitbaner bliver ubrugelige for fremtidige generationer. Der er derfor brug for bedre styring af

trafikken i rummet, og vi skal mindske risikoen for sammenstød og få formuleret retningslinjer for

korrekt trafikadfærd i rummet.

Det er et globalt problem, for vi bruger alle sammen de samme satellitbaner, og løsningen bør vi

derfor også finde internationalt. Det har dog vist sig ret vanskeligt at finde enighed på globalt plan.

EU har en særlig styrke her og udgør i det mindste en fælles samlet stemme. Regeringen bakker

derfor op om, at vi i EU arbejder sammen om at udvikle en fælles tilgang til styring af trafik i rum-

met, og at vi igennem EU arbejder for at udbrede vores tilgang internationalt, herunder i FN-regi.

Rasmus Nordqvist:

Man kan jo komme til fnise lidt af det, men det er faktisk dybt alvorligt, at vi

lige nu gentager det svineri, vi har lavet på Jorden, oppe i rummet. Det er godt, at der bliver taget

fat på det. Rigtig godt. Men man skal huske at have blik for de mange kommercielle kræfter, som

er begyndt at spille en stor rolle for problemet. Det bør jo blive reguleret. Jeg ved godt, at det er et

globalt emne og derfor svært at gå til, men der bliver jo sendt rigtig mange private satellitter op, og

folk tjener kassen på dem; det er ufatteligt, at der ikke er lige så stor opmærksomhed på oprydning.

Jeg synes virkelig, at vi fra dansk side skal understrege, at vi ikke må gentage det i rummet, vi har

foretaget os hernede på Jorden.

Uddannelses- og forskningsministeren:

Ja, det er et voksende problem, og ja, vi har brug for

bedre regulering. Regeringen bakker op om det, der er her

–

dermed ikke sagt, at jeg tror, vi har

løst problemet. Det er et globalt problem, og der er mange forskellige aktører i spil, så ville det væ-

re godt med nogle fælles spilleregler. Især når man tænker på, hvor vigtige satellitbanerne er, og

hvor vigtige satellitter er for vores hverdag. Der er meget på spil for vores grundlæggende infra-

struktur. Det lyder sjovere, end det rent faktisk er, når man dykker ned i problemet.

Side 1059

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 351: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-21

35. europaudvalgsmøde 20/5 2021

7. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om Unionens deltagelse i det

europæiske partnerskab om metrologi, der iværksættes i fællesskab af flere

medlemsstater

−

Tidlig forelæggelse

KOM (2021) 0089

Rådsmøde 3797

–

bilag 1 (samlenotat)

Uddannelses- og forskningsministeren:

Metrologi er videnskaben om målinger og måleteknik.

Formålet med forslaget er at oprette et europæisk partnerskab om metrologi og muliggøre unio-

nens deltagelse i det partnerskab. Der er tale om en videreførelse af et eksisterende partnerskab,

som Danmark også har deltaget i. Forhandlingerne forventes at blive ukontroversielle, og det kan

derfor gå relativt hurtigt, og det er derfor, jeg kommer med det i dag.

Regeringen støtter forslaget og forventer at deltage i partnerskabet. Regeringen finder det vigtigt,

at Danmark fortsat kan deltage i de fælles forskningsaktiviteter, som muliggør hjemtag af viden og

bidrager til, at de danske metrologiaktiviteter integreres med aktiviteter i resten af Europa. Pro-

grammet bidrager ligeledes til etablering af en arbejdsdeling, så de nationale aktører i højere grad

kan fokusere og løfte deres forskning inden for særlige styrkeområder i stedet for at forsøge at

dække alle områder.

Deltagelse giver Danmark adgang til vigtige metrologikompetencer og faciliteter, som vi ikke selv

råder over. Regeringen kan i udgangspunktet støtte det foreslåede niveau for EU-bidraget på 300

mio. euro, som er en fornuftig balance mellem ambitioner på metrologiområdet og ønsket om også

at prioritere andre områder. EU-bidraget tilføres partnerskabet fra Horisont Europa.

Regeringen lægger stor vægt på, at forslaget

ikke foregriber forhandlingerne om EU’s næste

flerårige finansielle ramme efter 2027.

Kim Valentin:

Vi deler regeringens ambition om metrologi. Der er foretaget en høring, og der er

kommet to høringssvar ind. Er det foregået i et ordentligt tempo? Har vi fået alle høringssvar ind?

Jeg spørger kun, fordi ministeren siger, at det kan komme til at gå hurtigt, så det kan jo godt være,

at vi ikke har fået hørt alle parter. Hvis alle er hørt, er det fint. Det er bare dette, jeg ønsker at få

bekræftet.

Uddannelses- og forskningsministeren:

Høringssvarene er kommet hurtigt i forbindelse med

samlenotatet, og samlenotatet er sendt i høring hos alle interessenter.

Formanden

konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet kun

Nye Borgerlige havde ytret sig imod det.

8. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 1060

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 351: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-21

35. europaudvalgsmøde 20/5 2021

9. Siden sidst

Fællesforetagender under Horisont Europa

Uddannelses- og forskningsministeren:

Jeg vil orientere udvalget om, at Kommissionen har

fremsat et forslag til Rådets forordning om oprettelse af fællesforetagender under Horisont Europa.

Formålet med forordningen er at oprette ni store europæiske forsknings- og innovationspartner-

skaber på strategisk vigtige områder. Der er i udgangspunkt tale om offentlige-private partnerska-

ber, hvilket betyder, at industrien deltager. Partnerskaberne fokuserer på at strømline forsknings-

og innovationsaktiviteterne inden for bl.a. energi, transport, sundhed og digitalisering. Det ser jeg

frem til at redegøre yderligere for på et kommende møde i udvalget.

Færøernes deltagelse i EU-programmer og associering til Horisont Europa

Uddannelses- og forskningsministeren:

Yderligere vil jeg orientere om, at Kommissionen den

30. april 2021 har fremsat forslag om en rådsafgørelse, der bemyndiger Kommissionen til at indle-

de forhandlinger mellem EU og Færøerne om en aftale om Færøernes deltagelse i EU-

programmer og om at associere Færøerne til Horisont Europa. Der er et grund- og nærhedsnotat

på vej til jer. Det vil fremgå af dette, at regeringen bakker fuldt op om Færøernes ønske om associ-

ering til Horisont Europa. Jeg forventer at vende tilbage til udvalget og præsentere forhandlingsop-

læg på et senere tidspunkt.

Side 1061

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 351: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-21

35. europaudvalgsmøde 20/5 2021

FO/L

Punkt 8. Rådsmøde nr. 3797 (konkurrenceevne

–

indre marked og industri) den 27. maj

2021

EUU alm. del (20)

–

bilag 539 (kommenteret dagsorden)

Erhvervsministeren:

På dagsordenen er to meget store og vigtige forslag om regulering af digitale

markeder

–

Digital Services Act og Digital Markets Act

–

som jeg vil forelægge med henblik på tid-

lige forhandlingsoplæg.

1. Forslag til forordning om et indre marked for digitale tjenester (DSA)

−

Politisk drøftelse

KOM (2020) 0825

Rådsmøde 27-28/5-21

–

konkurrenceevne

–

bilag 3 (samlenotat side 2)

KOM (2020) 0825

–

bilag 3 (Folketingets udtalelse om Kommissionens forslag)

EUU alm. del (20)

–

bilag 162 (henvendelse af 12/12-20 fra Berlingske, Jyske

Medier og JP/Politikens Hus)

KOM (2020) 0825

–

svar på spm. 1 om regeringens holdning til forslaget om

digitale tjenester i relation til mulighederne for at regulere ulovlig udlejning

gennem Airbnb, fra erhvervsministeren

KOM (2020) 0825

–

svar på spm. 2 om, hvilke forpligtelser Airbnb vil være

underlagt, såfremt forslaget om digitale tjenester vedtages med dets nuværende

indhold, fra erhvervsministeren

KOM (2020) 0825

–

svar på spm. 3 om mulighederne for at hindre ulovlig

udlejning gennem Airbnb, såfremt forslaget om digitale tjenester vedtages med

det nuværende indhold, fra erhvervsministeren

EU-note (20)

–

E 20 (EU-note af 9/2-21)

Erhvervsministeren:

Forslaget blev fremsat den 15. december sidste år, og udvalget blev oriente-

ret om sagen, da jeg var her sidst den 15. april. Sagen forelægges nu til tidligt forhandlingsoplæg.

For mere end 20 år siden blev e-handelsdirektivet vedtaget. Det var den første lovgivning til at sæt-

te rammerne for internettet og de såkaldte formidlingstjenester. Det er på tide med en opdatering.

Formidlingstjenester dækker mange forskellige forretningsmodeller, som f.eks. digitale platforme.

Mange platforme er kendetegnet ved, at de digitalt

formidler

information og kontakt mellem bruge-

re, f.eks. sælgere og købere.

E-handelsdirektivet har et grundprincip om, at formidlingstjenester i udgangspunktet er ansvarsfrie

for indholdet på deres platforme, i og med at de blot er formidlere.

Der er mange fordele ved de digitale tjenester. Men der er også udfordringer. Dem kender vi alle.

Kommissionen vil da også med forslaget præcisere digitale platformes forpligtelser i forhold til ulov-

ligt indhold, som brugerne videreformidler via platformene. Det kan bl.a. angå terror eller farlige

produkter.

Side 1062

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 351: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-21

35. europaudvalgsmøde 20/5 2021

Forslagets indhold

Jeg vil kort gennemgå de væsentligste

elementer af DSA’en.

Nye forpligtelser

Forslaget omfatter en række nye forpligtelser for digitale tjenester angående den information, som

udveksles mellem brugerne af platformen. Forpligtelserne afhænger af virksomhedernes størrelse

og af, hvilken type tjeneste der er tale om. Jo større virksomhed, jo flere forpligtelser. Der differenti-

eres også ud fra typen af platform. Til digitale platforme stilles der krav om at etablere mekanismer,

hvor brugerne let kan anmelde ulovligt indhold og straks skal tage skridt til at fjerne eller hindre ad-

gangen til indholdet. Desuden stilles der krav til online-platforme om samarbejde med uafhængige

”pålidelige

indberettere”, der har kompetence til at opdage og notificere ulovligt indhold.

Forpligtelser rettet mod de største platforme

For de meget store platforme med mere end 45 millioner brugere

om måneden fastsætter DSA’en

særlige krav. De skal bl.a. vurdere, om platformen bliver misbrugt til manipulation af brugerne,

f.eks. misinformation om folkesundheden.

Digitale tjenester uden for EU

Forpligtelserne i DSA’en

gælder også for formidlingstjenester placeret uden for EU, f.eks. hvis de-

res produkter markedsføres mod europæiske forbrugere. Forslaget indebærer bl.a., at formidlings-

tjenesten skal stille en retlig repræsentant til rådighed i EU, som der kan rejses krav over for. Den-

ne skal kunne modtage henvendelser fra myndighederne og ifalde ansvar, hvis formidlingstjene-

sten overtræder kravene i DSA’en.

Håndhævelse

Forslaget lægger op til at styrke håndhævelsen, så myndigheder på tværs af lande kan koordinere

langt bedre end i dag, og så der gives mulighed for at pålægge bøder på op til 6 pct. af formidlings-

tjenestens årlige omsætning eller indkomst. Forordningen giver også fortsat og styrket mulighed

for, at myndigheder i en medlemsstat kan udstede f.eks. påbud om nedtagning af ulovligt indhold til

en virksomhed, som opererer i det pågældende land, men er etableret i en anden medlemsstat.

Det kan f.eks. være over for platforme, der opererer i Danmark, men er etableret i Irland.

Regeringens holdning

De digitale muligheder skal selvfølgelig udnyttes, men det er helt afgørende, at det sker på ansvar-

lig vis

–

og at der bliver ryddet op i alt for meget ulovligt indhold. Derfor støtter vi grundlæggende

Kommissionens forslag.

Ytringsfrihed, ulovligt og skadeligt indhold

Regeringen arbejder for, at forordningen rammer den rette balance mellem fjernelse af ulovligt ind-

hold og vores grundlæggende ret til ytringsfrihed.

Det er derfor også vigtigt for regeringen, at der ikke skabes incitament til at fjerne

lovligt

indhold på

særligt sociale medier. Derfor lægger vi vægt på, at DSA'en kun fastsætter regler om nedtagning af

ulovligt indhold og ikke skadeligt indhold. Det gælder også for publicistiske medier, hvor regeringen

vil lægge vægt på at undtage publicistiske mediers indhold, der er underlagt et redaktionelt ansvar,

og på, at platforme ikke skal kunne pålægges at fjerne disse mediers indhold. Vi lægger dog også

Side 1063

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 351: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-21

35. europaudvalgsmøde 20/5 2021

vægt på, at forordningen kan behandle skadeligt indhold i helt særlige tilfælde. Det kan f.eks. være

ved transparenskrav for desinformation.

Tidsfrister for nedtagning af indhold

Kommissionens foreslår, at nedtagning af ulovligt indhold skal ske straks efter, at platformen får

kendskab til det. Det mener vi ikke er ambitiøst eller klart nok. Regeringen lægger derfor vægt på,

at der fastsættes konkrete tidsfrister for, hvornår platformene senest skal have fjernet ulovligt ind-

hold. Fristerne bør være differentieret efter type af indhold og gradueres efter skadevirkning. Dvs.

f.eks. terrorrelateret indhold bør nedtages hurtigst muligt, og promovering af ulovlige produkter bør

nedtages inden for en kortere tidsfrist end mindre skadefuldt indhold.

På andre områder mener vi også, at forordningen skal være mere ambitiøs.

Proaktivt ansvar til platforme

–

også for produkter

De største platforme skal gøre en ekstra indsats for at sikre en tryg og sikker platformsøkonomi.

Derfor lægger vi vægt på, at de største platforme pålægges krav om proaktivt at identificere og

fjerne ulovligt indhold. Det gælder også vedrørende produkter, hvor regeringen mener, at de stør-

ste platforme bør screene RAPEX-databasen for promovering af ulovlige produkter og fjerne dette

indhold.

Desuden mener vi, at særligt de største platforme bør pålægges krav om at sikre, at ulovligt ind-

hold

–

herunder promovering af ulovlige produkter

–

der er fjernet én gang, forbliver nede. Det er

dog vigtigt, at der ikke indføres en generel overvågningsforpligtelse for platformene, der vil skade

vores egne virksomheder.

I regeringen vil vi ikke acceptere de mange ulovlige produkter, der lander hos forbrugerne

–

og vi

går også her mere ambitiøst til værks end forslaget. Derfor lægger regeringen vægt på, at online-

markedspladser, der formidler salg af produkter, pålægges at leve op til de forbrugerbeskyttende

regler og reglerne om produktsikkerhed, markedsføringsregler, produktansvar samt regler i købe-

og produktansvarsloven, hvis det ikke fremgår tydeligt for en gennemsnitlig forbruger, at vedkom-

mende ikke handler med platformen selv.

Derudover arbejder regeringen for, at der altid bør være en aktør at stille til ansvar. Dvs. såfremt

hverken sælgeren eller platformen kan pålægges ansvaret for et ulovligt produkt, vil det i sidste

ende kunne pålægges platformen. Inden vi i sidste instans når dertil, skal de følgende systematiske

og forebyggende indsatser være på plads:

Online-markedspladser bør have kendskab til identiteten af sælgerne på deres tjenester samt

kendskab til processer hos sælgeren, der er med til at sikre, at der kun sælges sikre produkter,

hvilket vi lægger vægt på. Det gælder også for platforme, der er etableret uden for EU. Selvfølgelig

bør man have kendskab til, hvem man handler med

–

uanset hvor den platform, man handler på,

kommer fra.

For at sikre, at reglerne kan håndhæves over for digitale platforme, der er etableret uden for EU,

lægger regeringen vægt på, at der fastsættes krav om en juridisk repræsentant.

Side 1064

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 351: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-21

35. europaudvalgsmøde 20/5 2021

Samtidig arbejder vi for, at den juridiske repræsentant reelt kan drages til ansvar, hvis reglerne

overtrædes. Det er vigtigt både for forbrugersikkerhed og for at sikre lige konkurrencevilkår for de

mange virksomheder, der overholder reglerne.

Gennemsigtighed om reklamer

Vi ønsker også at pålægge mere ambitiøse krav i forhold til reklamer, især på sociale medier. Vi

lægger vægt på, at der stilles yderligere krav for reklame rettet mod børn og unge. Derudover læg-

ger regeringen vægt på mere gennemsigtighed vedrørende online-reklamer, så brugeren hjælpes

til at identificere reklamer og forstå, hvorfor en bestemt reklame er målrettet den pågældende bru-

ger.

Håndhævelse

Hvis de nye regler skal virke efter hensigten, er det nødvendigt med effektiv håndhævelse. Rege-

ringen lægger derfor vægt på et styrket håndhævelsessamarbejde mellem medlemslandene. Re-

geringen lægger i denne forbindelse også vægt på en effektiv sanktionering. Det skal ske ved at

indføre et effektivt og afskrækkende bødeniveau for overtrædelse af forordningens bestemmelser

på op til 6 pct. af platformenes omsætning. Vi lægger dog vægt på, at det skal være op til med-

lemsstaterne selv at beslutte, hvilke instanser der skal udmåle bøderne.

Det er i dag udfordrende for de nationale myndigheder at håndhæve reglerne effektivt på tværs af

grænser, særligt over for de største platforme. Derfor lægger regeringen desuden vægt på, at

Kommissionen får en aktiv rolle i efterforskningen i forhold til de største digitale platforme.

Ifølge afsenderlandsprincippet skal virksomheder leve op til reglerne i etableringslandet, dvs. at de

ikke skal følge 27 forskellige regler. Vi er dog forbeholdne over for, at der i en del af forordningen er

lagt op til en fravigelse af afsenderlandsprincippet. Det giver myndigheder i andre medlemsstater

mulighed for at gribe ind over for indhold, der ikke nødvendigvis er ulovligt efter dansk ret. Vi vil

derfor lægge vægt på, at afsenderlandsprincippet fastholdes, og at undtagelsen

–

der altså giver

mulighed for påbud over for ulovligt indhold

–

alene kommer til at gælde harmoniserede EU-regler,

da disse netop er ens i de enkelte lande.

For at sikre effektiv håndhævelse arbejder regeringen for, at særligt de største digitale platforme

påtager sig et større ansvar i form af styrket samarbejde med myndighederne.

Regeringen lægger derudover vægt på, at de håndhævende myndigheder skal have adgang til de

største platformes algoritmer, så der redegøres for dem; og der skal gives bedre rammer for for-

skeres adgang til data, dog således, at der tages hensyn til beskyttelsen af forretningshemmelig-

heder og oplysninger, som kan kompromittere tjenesternes sikkerhed.

Det er centralt for regeringen, at forordningen sikrer et indre marked med sammenhængende reg-

ler, hvor der er juridisk klarhed om samspillet mellem forordningsforslaget og øvrig relevant EU-

regulering (f.eks. regler om copyright eller terror).

Derudover lægger regeringen vægt på, at forordningens anvendelsesområde og definitioner er

klare, samt at de kan efterleves og håndhæves.

Vi arbejder endvidere for, at mulighederne for at indføre innovative forretningsmodeller ikke svæk-

kes.

Side 1065

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 351: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-21

35. europaudvalgsmøde 20/5 2021

Som jeg nævnte tidligere, er mikrovirksomheder og små virksomheder undtaget en række krav,

men vi arbejder for, at disse virksomheder omfattes af bl.a. samarbejde med pålidelige indberettere

og bestemmelserne om anmeldelse af kriminelle handlinger.

Endelig arbejder vi for, at delegerede og gennemførselsretsakter begrænses og omhandler tekni-

ske ændringer.

Afslutning

Jeg håber, at udvalget kan støtte regeringens ambitiøse tilgang, og jeg ser meget frem til de videre

drøftelser om sagen.

Victoria Velasquez:

Regeringen har jo nedsat en ekspertgruppe, der skal se på væsentlige dele af

de digitale platforme, der findes, og som skal komme med gode råd og anbefalinger til, hvad vi kan

gøre. Der undrer det mig bare, at man på den ene side nedsætter en ekspertgruppe, men på den

anden side forelægger et forhandlingsoplæg, som vil medføre, at vi kan risikere at stå i en situation,

hvor vi ikke følger denne ekspertgruppes anbefalinger. Og jeg forstår ikke, hvorfor man lægger op

til, at vi ikke skal kunne gå længere end det, man bliver enige om i EU.

Enhedslisten stiller sig også undrende over for den rolle, som de såkaldte pålidelige indberettere

skal udfylde. Vi synes ikke helt, at regeringen adresserer det i sit skriftlige oplæg til i dag, og jeg

kunne godt tænke mig at høre regeringens holdning til det.

En anden ting, som vi i Enhedslisten i øvrigt er meget kritiske over for, er, at de meget store online-

platforme skal se sig selv efter i sømmene. Mener regeringen ikke, at der bør være en uafhængig

vurdering, så det hele ikke foregår hos platformene selv?

Så er der det med afsenderlandsprincippet, som vil medføre, at onlineplatformene etablerer sig i de

lande, der har de lempeligste regler, og som Danmark har forpligtet sig til at følge. Dette betyder, at

vi i princippet overlader kompetencen til at vurdere, hvad der er ulovligt indhold på nettet, til andre

medlemslande i EU. Under andre forhandlinger har Enhedslisten været frustreret over dette, bl.a. i

sagerne om kviklån. Det er lidt ærgerligt. Hvorfor lægger man op til, at Danmark ikke skal kunne

have kompetencen, når det er noget, vi er frustrerede over? Det undrer jeg mig også over.

Ministeren kommer ind på, at vi skal have et bødeniveau

–

et apparat, som kan være effektivt og

afskrækkende, og det lyder jo positivt, for det kan sommetider få techgiganter til at rette ind, men

jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt regeringen vil have, at det skal være højere eller lavere end 6 pct.?

Umiddelbart kunne man godt få indtryk af, at regeringen faktisk er uenig i Enhedslistens standpunkt

i denne sag.

Derudover er der også det med en forældelsesfrist på sager. Hvor står regeringen her? Skal der

ikke også være en sådan?

Vi undrer os endvidere lidt over, at ministeren tidligere har svaret, at f.eks. Airbnb ikke ville blive

omfattet af dette forslag. Vil ministeren uddybe hvorfor?

Endelig vil jeg gerne rose ministeren for, at man vil stramme på områder som gennemsigtighed,

reklamer, nedtagning af promovering af farlige produkter, klare tidsfrister for nedtagning af særligt

farligt indhold, juridisk ansvar for platforme i tredjelande samt forbedring af forskernes adgang til

data.

Side 1066

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 351: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-21

35. europaudvalgsmøde 20/5 2021

Rasmus Nordqvist:

Det er i sandhed en vigtig sag. Det er ligesom dengang, vi diskuterede GDPR

i udvalget, hvor emnet ikke fik særlig stor opmærksomhed før efter et par år. Hvis vi skal regulere

dette, kan det ikke ske nationalt; det skal netop foregå i fællesskab i EU, for vi har at gøre med

virksomheder, der agerer på tværs af landene. Jeg har allerede haft en dialog med ministeriet om

det, og jeg er rigtig glad for, at regeringen har præciseret nogle ting, særligt angående forbrugerbe-

skyttelse. Altså at den gode og fornuftige forbrugerbeskyttelse, vi i forvejen har i EU, sådan set og-

så kan tælle på dette område. Det var vigtigt at få præciseret, som ministeren gjorde i sit oplæg. Vi

skal huske på, at dette handler om både de fysiske og ikke-fysiske produkter, vi køber, og her er

forbrugerbeskyttelsen bare fuldstændig afgørende.

Jeg har nogle spørgsmål vedrørende produktsikkerhed og den juridiske repræsentant. Er det kor-

rekt opfattet, at den juridiske repræsentant ikke har ansvar over for forbrugeren, men kun over for

myndighederne? Kan man som forbruger klage til den juridiske repræsentant og få en erstatning

eller noget i den stil, eller er det kun myndighederne? Som jeg har forstået det, ligger det også i

Europa-Parlamentets position, at dette skal omhandle den enkelte forbruger, hvilket jeg håber, at

regeringen bakker op om. Angående dette ansvar over for forbrugerne ved salg via platforme er

der i Europa-Parlamentet tale om at foreslå et særligt kapitel specifikt om dette. Er det noget, rege-

ringen vil støtte i Rådet, hvis Europa-Parlamentet bringer det på bane? Det ville Socialistisk Folke-

parti finde fornuftigt som en understregning af forbrugernes sikkerhed og beskyttelse.

Jeg vil desuden spørge til algoritmerne. Der er lagt op til, at det skal forklares og ikke fremlægges

–

men efter min mening bør der være så stor gennemsigtighed som muligt. Der er tale om gennem-

sigtighed over for myndighederne, så jeg kan ikke forstå, hvordan spørgsmålet om konkurrence er

så vigtigt, for myndighederne går jo ikke i konkurrence med Amazon eller Facebook på deres mar-

keder. Kan man ikke gå lidt længere for at opnå det rette niveau af gennemsigtighed? Man skal

kunne stille nogle krav, hvis nu f.eks. algoritmerne synes at lægge op til for meget følelsesladet

indhold i stedet for faktuelt indhold osv. Vi ved jo, hvordan de skruer på dem konstant, og det er der

også brug for

–

nogle gange er det helt nødvendigt for at prøve at skjule noget indhold som i for-

bindelse med det forfærdelige angreb i New Zealand. Så det er noget, der går hurtigt og hele tiden

skal ske, men kunne man ikke sørge for større gennemsigtighed?

Bør platformene tilbagevendende pålægges at teste deres algoritmer for utilsigtet forbrugerpolitik?

Skal de ikke også have ansvaret for deres egne algoritmer med hensyn til at skulle teste, om det

har utilsigtede demokratiske eller forbrugermæssige konsekvenser over for brugerne?

I øvrigt stor ros til regeringen for dens position vedrørende spørgsmålet om reklamer, især rekla-

mer målrettet børn og unge. Det støtter Socialistisk Folkeparti varmt.

Kim Valentin:

Jeg har det med

DSA’en og DMA’en,

som jeg havde det, da jeg som meget ung fik

at vide: ”Du må ikke hoppe ud her, for hvis ikke der er dybt nok, kan du brække halsen,” og ”du

skal altid vide, hvad du hopper ud i. Mål dybden, hvis du springer på hovedet.”

På samme måde

springer vi med DSA’en og DMA’en ud, hvor

vi ikke rigtig ved, hvor dybt der er. Derfor er jeg også

glad for, at ministeren siger, at dette er en indledende drøftelse, at der vil være masser mulighed

for at tale om emnerne igen, og at regeringen vil forny sine mandater, når der skal arbejdes videre

med tingene. Det er afgørende for Venstre. Det er meget vigtigt at vide, hvad det er, vi kommer til

Side 1067

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 351: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-21

35. europaudvalgsmøde 20/5 2021

at tage stilling til. Jeg er faktisk meget enig i mange af Victoria Velasquez’ og Rasmus Nordqvists

betragtninger, og jeg vil nu uddybe Venstres holdning på området.

For det første er ytringsfriheden supervigtig for Venstre. Vi får under alle omstændigheder et pro-

blem, når vi kommer lidt længere frem, hvis vi laver lovgivning, hvor vi på en eller anden måde

kommer i konflikt med ytringsfriheden

–

bevidst eller ubevidst. Det er et af de steder, hvor vi efter

min vurdering risikerer at brække halsen, hvis vi hopper ud uden at vide, hvor dybt der er. Nærme-

re bestemt, hvis der nu f.eks.

–

som ministeren anførte i sit indlæg

–

bliver misbrugt fakta på sund-

hedsområdet. Det ville så blive betragtet som,

hvis en publicerende nyhedskanal sagde: ”Vi vil lige

beskæftige os med det emne og finde ud af, hvad der er op og ned,”

og man så lavede en artikel

om det. Dette ville ryge ind under den samme hat, og det er et kæmpe problem, at man ikke skel-

ner mellem sådanne tilfælde og misbrug, og på den måde ville man få et problem med ytringsfrihe-

den.

Man oplever det også i forbindelse med tidsgrænserne. Vi er enige i, at det helst skal ned hurtigst

muligt, hvis der er tale om noget terrorrelateret

–

men hvis vi siger, at noget skal tages ned efter 12

eller 24 timer, risikerer vi, at de, der sidder med det, ikke tør agere og bare for en sikkerheds skyld

fjerner det hele. De er jo private virksomheder og følger måske en forretningsmodel, hvor de ikke

er afhængige af nyheder som sådan. På Facebook er det f.eks. kun 3 pct. af indholdet, der har at

gøre med nyheder. Facebook kan derfor

sige: ”Hvorfor skal vi lægge mange ressourcer

i dette? Vi

lukker bare alt ned, hvis vi opdager det, og det gør vi på 12 timer, da vi ikke tør risikere at komme

derud, hvor det kunne være terrorrelateret”. Det er et andet problem.

Desuden kan de enkelte lande vurdere indhold forskelligt. Hvordan bliver det håndteret? Det er

endnu et sted, hvor man springer ud og risikerer at brække halsen. Vi kan jo ikke acceptere, at en

myndighed i et andet land lukker for indhold i Danmark, hvis man i Danmark ikke har vurderet det

pågældende indhold som terrorrelateret. Jeg anerkender, at ministeren ikke lægger op til dette,

men jeg prøver bare at fremhæve nogle steder, hvor det kan være fint nok indledningsvis kun at

”lægge

vægt”, men hvor man senere i processen måske skal ind og kvalificere vægtene på nogle

af forhandlingspunkterne.

Vi håber, at ministeren kommer tilbage med så gode resultater som overhovedet muligt, og vi glæ-

der os til at se forslagene igen, når ministeren kommer tilbage til udvalget og beder om et fornyet

mandat.

Katarina Ammitzbøll:

Det er rigtig vigtigt, at vi ikke får ulovlige eller farlige produkter ind i Europa,

særligt fra tredjelande, der sælger produkter på online-markedspladser, som ingen i EU egentlig

tager ansvar for. Her er det efter Det Konservative Folkepartis mening vigtigt, at produktsikkerhe-

den er i fokus, og at man sidestiller online-markedsplatforme med fysiske forretninger, som for øje-

blikket har et helt andet ansvar. Der er virkelig en gråzone her, som vi skal være meget opmærk-

somme på. Vi vil gerne støtte forhandlingsoplægget, men der skal være et stort fokus på produkt-

ansvar, og online-platformene skal sidestilles med de fysiske forretninger. Mange online-platforme

sætter desuden et større miljøaftryk og forbruger meget plastik. Det gør derfor ikke noget, at vi stil-

ler hårde krav til dem.

Side 1068

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 351: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-21

35. europaudvalgsmøde 20/5 2021

Henrik Vinther:

Overordnet synes jeg, at forhandlingsoplægget er fint, og jeg er enig i, at det en-

kelte steder kunne strammes yderligere op, men som flere har været inde på, vil der være mulig-

hed for at vende tilbage til sagerne senere. Det er vigtigt at finde en balance for ulovligt indhold og

ulovlige produkter, så vi kan gå efter dem, vi gerne vil have kløerne i

–

ingen navne nævnt

–

og så

måske sikre, at nogle af de gode platforme, vi gerne vil understøtte

–

f.eks. deløkonomiplatforme

–

har mulighed for at have det godt. Så herfra skal der lyde opbakning til forhandlingsoplægget. Jeg

tolker oplægget sådan, at der er mulighed for at stramme op, hvis muligheden byder sig i forhand-

lingerne.

Erhvervsministeren:

Det er en ret stor sag, og nu er vi endelig inde og tage politisk mere fat om

nældens rod. Store aktører som techgiganter og sociale medier sætter i stigende rammer for vores

liv, og vi har måske ikke i tilstrækkelig grad til gengæld sat rammer for deres arbejdsmetoder. Det

er det, vi tager hul på nu. Vi kommer uden tvivl til at have diskussionen i dag, og jeg synes allerede

nu, at det har været berigende at få politiske pejlinger på, hvor Folketinget befinder sig med hensyn

til det, vi skal arbejde videre med. Det bliver nemlig ikke kun i en europæisk sammenhæng; vi

kommer også til at gå videre på nationalt plan og drøfte det med partierne i Folketinget

–

det er i

hvert fald regeringens ambition. Det er uden tvivl godt, når vi kan rykke noget på den europæiske

scene, men der er også noget, vi kan gøre i Danmark

–

og allerede gør. Det vil jeg komme ind på

undervejs.

Victoria Velasquez spørger til ekspertgruppens anbefalinger, og om vi risikerer, at det kommer til at

stå i vejen. Sådan ser jeg det ikke. Man kan egentlig vende argumentationen om og spørge:

”Når

har en ekspertgruppe, skulle vi så afholde os fra at indgå i denne debat?”.

For mig at se ville det

ikke være en mulighed. Jeg mener ikke, at det på nogen måde udelukker, at vi kan gå videre;

tværtimod kan det meget vel være, at vi kommer til at gå videre. Det håber jeg kan udgøre en for-

sikring.

Victoria Velasquez spørger desuden til de pålidelige indberettere. Først og fremmest finder jeg det

bare rigtig positivt, at onlineplatforme forpligtes til at prioritere anmeldelser om ulovligt indhold, når

de kommer fra pålidelige indberettere. Sagen er, at pålidelige indberettere skal godkendes af koor-

dinatoren for digitale tjenester samt myndighederne efter ansøgning, og de skal endvidere opfylde

en række krav om bl.a. ekspertise og kompetence, ligesom de skal være uafhængige og objektive.

Det er det, der ligger i pålidelighedsbegrebet

–

at de har den rette effekt. Det er selvfølgelig meget

tidligt at spå om, hvem der bliver pålidelige indberettere, men i en digital sammenhæng kunne man

godt forestille sig, at Red Barnet kunne blive en aktør i de dele af medielandskabet, hvor det gæl-

der børns og unges trivsel.

Victoria Velasquez spørger endvidere, om de store onlineplatforme bare skal nøjes med at se sig

selv efter i sømmene. Regeringen finder de krav, der stilles, fornuftige. Platformene skal nemlig

ikke bare se sig selv efter i sømmene. Der vil blive læst med. De skal rapportere til myndighederne,

og de skal have styr på identiteten af de sælgere, som sælger hos dem. På den måde er det altså

ikke bare et in house-foretagende; der er mulighed for, at myndighederne kan læse med.

Så bliver der spurgt, om platforme som Airbnb ikke bliver omfattet af forslaget. Grundlæggende kan

man sige, at DSA’en regulerer formidlingstjenester. Det

vil altså også sige hostingtjenester eller

onlineplatforme, og det skal selvfølgelig altid bero på en konkret vurdering af, hvilke krav og forplig-

Side 1069

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 351: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-21

35. europaudvalgsmøde 20/5 2021

telser en tjeneste som Airbnb vil blive omfattet af. Jeg kan sige så meget, at regeringen forventer,

at Airbnb

vil

blive omfattet, og vi vil også arbejde for, at de bliver det. Det er jo en af de relevante

platforme i denne forbindelse.

Der har været en vis uklarhed om afsenderlandsprincippet, bl.a. i korrespondancen forud for dette

møde. Bibeholdes princippet eller vil det blive modereret? Det gælder især påbud hen over græn-

serne. Allerede vedrørende dette punkt er der grund til at vende tilbage, når der viser sig mere

klarhed

–

det er yderst centralt. Apropos hvad Kim Valentin spurgte til om standarder i forskellige

lande, er det jo rigtig vigtigt at kende rækkevidden af afsenderlandsprincippet. Det er et af de punk-

ter, hvor regeringen er i særlig grad opmærksom. Det er et vigtigt princip at have med.

Med hensyn til de delegerede retsakter er det for begge sagers vedkommende fint, at konceptet er

der, men det skal bruges på teknik, og der vil være en masse teknik, da det efterhånden er 20 år

siden, at e-handelsdirektivet blev vedtaget. Det skal opdateres, hvis man løbende skal følge med

de tekniske og digitale udviklinger på markedet, og så kan der være brug for den slags. Men når vi

taler om egentlige tilpasninger af rammeværket, bør der ikke kunne henvises til de delegerede

retsakter. Jeg oplever egentlig, at der er en fælles interesse heri og en fælles tilgang til det.

Endelig spørger Victoria Velasquez, om man skal udforme det som et minimumsdirektiv. Der tror

jeg man skal huske, at platformene lige præcis er så store, at det bliver vanskeligt at håndhæve for

et enkelt land. Derfor er det godt med en forordning, som gælder på tværs af landene, og at det er

Kommissionen, som har en central håndhævende rolle i det her. Det tror jeg ikke man må overse

som et vigtigt element. Forhåbentlig får vi med det, der er lagt op til her, alligevel en effektiv hånd-

hævelse af noget, som er stort og svært.

Til Rasmus Nordqvist: Der er rigtig mange, der har holdninger til DSA og DMA, ligesom rigtig man-

ge har holdninger til GDPR-reglerne i dag, og lige nu tror jeg det for mange føles måske meget

stort og uoverskueligt, og jeg synes også næsten man kan fornemme, at der nogle steder er en lidt

opgivende tilgang til, hvordan vi nogensinde skal få greb om denne megatrend, som sociale medi-

ers udvikling udgør i vores samfund. Derfor er jeg glad for, at vi kan få en tidlig pejling på hinanden

i dag, og så kan vi jo komme videre i forskellige sammenhænge.

Rasmus Nordqvist spørger opklarende til det med den juridiske repræsentant: Er det forbrugerne,

der kan gøre krav, eller er det alene et spørgsmål, som myndighederne kan gøre krav på? Forbru-

gerne kan ikke klage til den retlige repræsentant, men regeringen arbejder for, at der bliver stillet

større krav, og at der i visse tilfælde vil kunne stilles krav over for sælgeren. Så det er et fokusom-

råde for os, selv om det ikke er med i forslaget i dag.

Du spurgte desuden til algoritmer. Det er rigtig vigtigt, at der er mulighed for, at den digitale ser-

vicekoordinator

–

det vil altså sige myndighederne eller Kommissionen i dette tilfælde

–

får mulig-

hed for at bede de største platforme om adgang til data, som er nødvendige for at overvåge og

vurdere overholdelse af forordningen. Du spurgte vist til det konkurrencebegrænsende element

–

altså om der er noget, der begrænser af konkurrencehensyn, hvad myndighederne kan gøre krav

på af det. I virkeligheden er det vigtige jo her, at de kan få mulighed for at vurdere, om forordningen

bliver overholdt. Og det må være det afgørende i forhold til adgangen til data, så længe det er

myndigheder, der beder om det og kan følge med i algoritmerne. Men vi kan måske gå dybere ned

Side 1070

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 351: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-21

35. europaudvalgsmøde 20/5 2021

i det, hvis der er behov herfor. Men myndighederne vil altså have mulighed for at kigge med på

algoritmerne, fordi de jo skal kunne håndhæve forordningen.

Så er jeg glad for rosen vedrørende reklamer målrettet børn og unge. Jeg kan levere rosen tilbage,

for det er jo noget, Socialistisk Folkeparti har levnet meget opmærksomhed, og som vi jo også har

haft drøftelser om i anden sammenhæng.

Til Kim Valentin om det her med at springe ud på hovedet: Billedet kan jo godt have lidt for sig,

men jeg håber ikke, at nogen af os knækker nakken. For jeg tror ikke nødvendigvis, at baseringen

på den måde endnu er gravet helt færdig. Vi vender i hvert fald tilbage til sagen her i forskellige

sammenhænge. Det siger du jo også selv: Der er nok grundlag for at snakke igen og kvalificere,

når vi kommer lidt dybere ned i det, som for jer er vigtigt, bl.a. vedrørende ytringsfriheden. Og vi må

ikke ende med at komme i konflikt med ytringsfriheden.

Så til det med, at der kan være en risiko for, at en artikel på et medie underlagt redaktionelt ansvar

kan blive klassificeret som fake news. Det kunne være en Detektor-artikel eller en anden slags arti-

kel om, hvad der er af udbredelse af fake news under covid-19. Hvad sker der så, hvis den lige

pludselig bliver lukket ned, og hvordan undgår vi, at det sker? Grundlæggende kan man sige, at

den er svær

–

på den måde, at det selvfølgelig er nødvendigt, at vi gør noget for, at ulovligt indhold

ikke kan florere rundt på nettet, men at vi samtidig må værne om den ytringsfrihed, som vi sætter

så højt ikke mindst her i Danmark. Der er bl.a. taget højde for det i forordningens krav om fjernelse

eller blokering af indhold, i og med at det skal ledsages af en begrundelse. Derudover er ytringsfri-

heden også adresseret i de regler, der er lagt op til om det interne klagesystem og udenretlig tvist-

bilæggelse. Og hvis man laver journalistik, f.eks. om fake news, så vil man så kunne klage, hvis en

artikel uretmæssigt bliver nedtaget. Men vi er stadig på et ret tidligt stadium. Vi kan med fordel

vende tilbage til spørgsmålet både bilateralt og i anden sammenhæng. Jeg prøver bare at sige, at

der allerede nu er ved at blive gravet ud på det her spørgsmål, og nu skal vi bare have gjort det

dybt nok. Så vi ikke knækker nakken, når vi hopper ud i det.

Hastigheden har jeg også været lidt inde på. Jeg deler nok ikke helt Kim Valentins bekymring om,

at nogen for en sikkerheds skyld kan finde på at fjerne for meget indhold, for den forretningsmodel,

der ligger bag det hele, er så god for platformene. Måske tager jeg fejl, og det skal vi jo så have

undersøgt. For hvis det viser sig at være en relevant bekymring, er det selvfølgelig et problem.

NOT

Forskellige tilgange i forskellige lande? Kim Valentin nævner et konkret i forhold til terror. Det kunne

også være forskelle om, hvordan man ser på abort. Eller andre emner. Her tror jeg bare, at vi har

brug for, at vi også for afsenderlandsprincippet er nogle, der hejser det som en vigtigt flag. Og det

gør vi.

Til Katarina Ammitzbøll: Om farlige produkter vil jeg bare nævne, at vi vil have fastsat krav om, at

platforme uden for EU skal udpege en reel juridisk repræsentant, og at det sikres, at denne ikke er

repræsenteret ved et indholdsløst juridisk selskab, men derimod har en faktisk funktion samt en

adresse, hvor det reelt er muligt at træffe og komme i kontakt med vedkommende. Det er sådan

nede i maven på forordningsforslaget. Og så skulle jeg også bare hilse og sige, at vi har i Danmark

rigtigt meget at komme efter. Sidste år vedtog vi vores produktsikkerhedslov, hvor vi med Sikker-

hedsstyrelsen i Esbjerg har et europæisk fyrtårn inden for algoritmebaseret screening af nettet for

Side 1071

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 351: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-21

35. europaudvalgsmøde 20/5 2021

promovering af farlige produkter. Det kan i sidste ende kan føre til blokering af hjemmesider, der

bliver ved med at sælge den slags bras i Danmark. Det er ikke bare bras, men det er også i nogle

tilfælde farligt for vores børn og for vores konkurrence, fordi vi har dygtige virksomheder i Danmark,

der lever af at lave kvalitet, der lever op til gode standarder og som dermed ikke er farlige produk-

ter. Vi skulle næsten tage over og besøge Sikkerhedsstyrelsen en dag. De har faktisk et ret fanta-

stisk setup, som kunne inspirere i en europæisk sammenhæng.

Rasmus Nordqvist:

Det ser fornuftigt ud, og vi kan godt støtte forhandlingsoplægget. Men det ville

være rart, hvis ministeren lige ville understrege igen over for udvalget, at han vil vende tilbage om

sagen. For der er jo nogle vigtige udeståender bl.a. vedrørende afsenderlandeprincippet og hele

spørgsmålet om, hvor grænsen går for, hvad der kan bedømmes som skadeligt indhold. Der er

vigtige elementer, som har stor rækkevidde, og det kræver, at vi ikke nøjes med at få en oriente-

ring, men at ministeren kommer igen. Det er ikke, fordi jeg er bekymret, for forhandlingerne synes

at gå i den rigtige retning, også når man følger det fra Europa-Parlamentets side. Men det vil bare

være rart for udvalget at se ministeren igen, når det drejer sig om så stort et mandat.

Formanden:

Jeg havde faktisk tænkt mig at afslutte ved at foreslå, at vi lige fik aftalt hvordan og

hvorledes det videre forløb kan være, fordi der er så stor en interesse for denne sag i udvalget.

Sammenligneligheden med GDPR holder i den forstand, at formålet er udmærket, men at der er

usikkerhed om konsekvenserne: Hvordan kommer det til at holde i virkeligheden, og kommer det

så til at chokere efterfølgende, fordi vi nok ikke nåede langt nok omkring det, eller fordi der ikke

blev lyttet til råbene? Så med den interesse, udvalget har givet udtryk for, synes jeg, at vi skal have

aftalt en eller anden måde, hvorpå vi håndterer det allerbedst. Og f.eks. sådan noget som ministe-

rens ytringer om, at delegerede retsakter henhører til tekniske spørgsmål

–

det tror jeg næsten, at

hver eneste minister siger. Men vi ved jo, at det ender med, at rigtig mange politiske spørgsmål

også ender der. Så bare for at tage et element, som det er væsentligt at komme tilbage med. Vi vil

gerne høre, hvordan ministeren vil håndtere det, hvis det ender med, at de delegerede retsakter får

politisk indhold. Sådan kan vi grave ned i mange forskellige vinkler på det. Men skal vi ikke sige, at

vores sekretariat og ministeriet får talt sammen om, hvordan vi bedst følger op på det?

Victoria Velasquez:

Jeg glæder mig til anbefalinger og råd fra ekspertgruppen. Men denne total-

harmonisering ville medføre, at vi ikke har mulighed for at kunne gå længere end de andre lande.

Der er bl.a. det med ytringsfriheden, som Kim Valentin var inde på. Det synes vi ville være skade-

ligt og ærgerligt, så vi kan desværre ikke støtte forhandlingsoplægget.

Erhvervsministeren:

Jeg vil meget gerne give et officielt tilsagn: Selvfølgelig kommer vi tilbage.

Nu tager vi den første behandling, og jeg tror også, at vi lagde op til at lave en lille teknisk gennem-

gang inden. Men forventningen er, at Slovenien som det næste formandsland vil gøre status sidst

på efteråret, så det kunne være et godt tidspunkt. Jeg står meget gerne til rådighed. Jeg tror alle

har tegnet de helt rigtige perspektiver op for, hvad det her er for en størrelse sag. Og den kommer

til at fylde bagefter. Så jeg kommer meget gerne tilbage, og vi finder en måde at sætte det op på

–

helt sikkert.

Til Victoria Velasquez: Vi mener, at mandatet ser rigtigt ud, som det gør nu. Men meget af det ulov-

lige indhold er jo grænseoverskridende i sin karakter og kalder derfor på grænseoverskridende

løsninger, som vi kan gøre så ambitiøse, vi kan, selv om jeg godt kan se mange perspektiver fra

Side 1072

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 351: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-21

35. europaudvalgsmøde 20/5 2021

dansk side i at bygge ovenpå. Det er derfor, mandatet i dag forhåbentlig afspejler en noget mere

ambitiøs tilgang end det, der er lagt frem.

Formanden:

Jeg kan konkludere, at der ikke er et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet

kun Enhedslisten og Nye Borgerlige har ytret sig imod det.

Side 1073

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 351: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-21

35. europaudvalgsmøde 20/5 2021

2. Forslag til forordning om åbne og retfærdige markeder (DMA)

−

Politisk drøftelse

KOM (2020) 0842

Rådsmøde 27-28/5-21

–

konkurrenceevne

–

bilag 3 (samlenotat side 37)

Erhvervsministeren:

Så kommer vi til forslaget til forordning om åbne og retfærdige markeder i

den digitale økonomi, også kaldet Digital

Markets Act eller DMA’en. Sagen forelægges nu

til tidligt

forhandlingsoplæg. Et mindre antal platforme har vokset sig så store og indflydelsesrige, at de sæt-

ter reglerne selv og fungerer som såkaldte gatekeepere, der kontrollerer et marked. Det kan føre til

højere priser og mindre innovation i den digitale sektor, hvis denne magt misbruges. Til skade for

danske forbrugere og virksomheder.

Forslagets indhold

Forslaget indfører nye og skrappe krav til de største digitale platforme

–

techgiganterne. Platforme

vil blive udpeget som gatekeepere, når de opfylder en række kvantitative kriterier. Herudover er det

muligt at udpege platforme gennem en såkaldt markedsundersøgelse, som skal vise, om platfor-

men alligevel fungerer som en gatekeeper uden at leve op til kriterierne.

Forpligtelser for udpegede gatekeepere

Hvis en virksomhed får udpeget en af dens platforme som gatekeeper, skal virksomheden sørge

for, at platformen lever op til en række forpligtelser. Forpligtelserne er inspireret af konkurrencesa-

ger og gælder for alle typer af store platforme og indeholder forpligtelser, der regulerer platforme-

nes forhold til både erhvervsbrugere og til forbrugere.

Med hensyn til erhvervsbrugerne

stiller DMA’en for eksempel

krav om, at erhvervsbrugere skal

have mulighed for at sælge deres produkter på flere platforme, og at konkurrerende tjenester skal

have adgang. Det kan eksempelvis være en betalingstjeneste i en app store

–

her skal man ikke

være tvunget til at bruge gatekeeperens eget system, f.eks. Apple Pay i Apples app store. Kravene

skal modvirke de netværkseffekter, der låser brugerne fast ved en bestemt platform eller skaber

store adgangsbarrierer for nye konkurrenter.

Håndhævelse

Håndhævelsen vil ske på europæisk niveau ved at give Kommissionen stort set de samme mulig-

heder for efterforskning og håndhævelse som i de eksisterende konkurrenceregler. Kommissionen

kan udstede bøder på op til 10 pct. af virksomhedens samlede årlige omsætning ved overtrædel-

ser. Og hvis en virksomhed gentagne gange ikke har levet op til kravene, kan Kommissionen på-

lægge virksomheden yderligere påbud.

Regeringens holdning

Her må vi erkende, at den digitale udvikling giver udfordringer for konkurrencen, når nogle platfor-

me kan fastlægge spillereglerne for virksomheder og forbrugere. Derfor støtter regeringen den am-

bitiøse plan om at skabe en mere åben og fair platformsøkonomi og lægger vægt på, at der bliver

stillet skærpede krav over for de største digitale platforme. Det er vigtigt, at de største platforme

hurtigt kan blive udpeget som gatekeepere. Samtidig er det vigtigt, at platforme, som ikke er

Side 1074

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 351: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-21

35. europaudvalgsmøde 20/5 2021

techgiganter, men som alligevel har en gatekeeperrolle kan omfattes. Derfor lægger regeringen

vægt på, at definitionen baseres på både kvantitative og kvalitative kriterier.

I forlængelse heraf arbejder regeringen for, at virksomheder nemt skal kunne identificere, om de er

omfattet af reglerne. Regeringen arbejder derfor også for, at betydningen af begreber og definitio-

ner er klare.

Når vi i regeringen gerne vil sikre en mere åben og fair platformsøkonomi, lægger vi stor vægt på,

at det skal være muligt at stoppe gatekeepernes skadelig adfærd hurtigere end det er tilfældet i

dag. Digitale markeder udvikler sig hurtigt

–

det nytter ikke, at det tager flere år at få stoppet urime-

lig adfærd.

Derfor lægger vi vægt på, at forpligtelserne omfatter al adfærd, der er skadelig for konkurrencen

eller for forbrugerne.

Vi lægger samtidig vægt på, at det bliver muligt at præcisere forpligtelserne, så der kan tages højde

for de forskellige platformes adfærd og forretningsmodeller.

I forlængelse heraf arbejder regeringen for, at der kan tilføjes yderligere forpligtelser, hvis det er

nødvendigt for at adressere skadelig adfærd, som ikke allerede er omfattet.

På samme tid arbejder regeringen også for, at gatekeepere skal kunne fritages helt eller delvist for

at overholde en forpligtelse. Det skal dog være op til gatekeeperen at bevise, at overholdelsen vil

føre til tydelige og markante ulemper for medlemsstaterne.

For at sikre, at gatekeeperne kan have en dialog med Kommissionen om hvordan de enkelte for-

pligtelser skal implementeres, lægger regeringen vægt på, at Kommissionen bliver pålagt en for-

pligtelse til at give gatekeeperne uformel vejledning.

Regeringen støtter, at Kommissionen skal fungere som håndhæver for at sikre en ensartet og ef-

fektiv håndhævelse på tværs af EU.

For at bringe medlemsstaternes viden om mulig skadelig adfærd fra gatekeeperplatformene i spil

arbejder regeringen for en større inddragelse af medlemsstaterne.

Den effektive håndhævelse afhænger også af effektiv og afskrækkende sanktionering. Derfor læg-

ger regeringen stor vægt på, at Kommissionen kan udstede betydelige bøder.

Tilsvarende støtter regeringen, at strukturelle påbud kan anvendes. Det er dog en indgribende

sanktion, hvorfor regeringen lægger vægt på, at de kun bliver brugt, når der er tungtvejende grun-

de, og at det er proportionalt.

Endelig er vi fra regeringens side skeptiske over for Kommissionens forslag om delegerede retsak-

ter. Derfor arbejder vi for, at begrænse brugen til de tekniske dele af forordningen, som løbende

skal opdateres, for at forordningen kan følge med de digitale markeder.

Alt i alt er der efter regeringens opfattelse tale om et meget ambitiøst forslag. Både

DMA’en

DSA’en vil bidrage

til sikre en fair digital økonomi, som kan fremme konkurrencen og forbrugervel-

færden. Jeg håber derfor, at udvalget kan støtte regeringens linje.

Side 1075

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 351: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-21

35. europaudvalgsmøde 20/5 2021

Victoria Velasquez:

Som det ser ud i dag, har techgiganterne alt for stor magt, især igennem onli-

neplatforme. Vi mener, at der er brug for mere regulering på området, og at det er bedst, hvis det

kommer til at foregå på internationalt niveau. I virkeligheden kunne man argumentere for, at EU

alene måske ikke er en helt tilstrækkelig størrelse til formålet, men at vi anerkender, at dette trods

alt er en begyndelse. Det afgørende for os er, at det kommer under kontrol, så magten til at styre

den offentlige samtale, hvilke produkter vi kan købe osv., ikke ligger i de private aktørers hænder,

men i stedet er underlagt demokratiets regulering.

Vi er selvfølgelig tilhængere af den gode ambition om at få reguleret techgiganterne, men finder

samtidig, at forslaget i høj grad bærer præg af, at Kommissionen befinder sig i en interessekonflikt

mellem på den ene side at ville udtrykke en ambition om at regulere techgiganterne og på den an-

den side pleje det indre markeds interesser. Og i det, der kommer fra Kommissionen, synes det

indre marked at vundet konflikten. Først og fremmest sikrer EUF-traktatens artikel 114 totalharmo-

nisering af området og låser dermed reguleringsniveauet. Det har både IDA, Danske Medier og

Kreativitet & Kommunikation kommenteret som en ulempe i deres høringssvar. Det bakker vi op

om. I Enhedslisten mener vi, at det er uhensigtsmæssigt at bruge artikel 114 som hjemmel, og vi

mener ikke, at regeringen får adresseret det rigtige i teksten.

Vi vil derfor gerne have, at regeringen lægger afgørende vægt på, at forslaget i stedet bliver et mi-

nimumsdirektiv. Det vil indebære, at medlemslandene får mulighed for at kunne gå længere, der

hvor der er nationale, regionale eller lokale udfordringer. Det ville være meget positivt i vores optik.

Hvis regeringen går med til at lægge afgørende vægt på det punkt, vil vi gerne bakke op om for-

handlingsoplægget, selv om der er andre steder, hvor vi er uenige.

Regeringen bedes desuden adressere det forhold, at Kommissionen med dette forslag får alt for

mange beføjelser. Vil regeringen arbejde for, at der bliver færre delegerede retsakter? Der bør væ-

re stor vægt på det. Vi kommer ikke til at ane, hvordan forordningen vil se ud, når Kommissionen er

færdig med at justere tærsklen for de kvantitative kriterier, som skal udpeges som gatekeepere, og

de forpligtelser, der kommer til at være til gatekeeperne. Det vil vi også gerne have ministeren til at

adressere.

Er det desuden rigtigt forstået, at regeringen vil opbløde det strukturelle påbud, som kan pålægges

gatekeepere ved vedvarende overtrædelser i stedet for faktisk at have det som en af de helt store

hamre i værktøjskassen? Det stiller vi os undrende over for.

Hvis vi skal slutte af med at rose, vil jeg sige, at vi er rigtig glade for, at regeringen lægger stor vægt

på, at det skal være muligt at stoppe gatekeepernes skadelige adfærd hurtigere, end det er muligt i

dag.

Rasmus Nordqvist:

Det er jo rigtig godt; det er nemlig på EU-niveau, at vi har mulighed for at re-

gulere det. Vi taler jo om gigantiske virksomheder, hvis omsætninger flere små lande kan være

misundelige på. Fantasien om at kunne stille noget op imod disse virksomheder på nationalt plan

deler jeg ikke. Høringssvarene fra bl.a. Forbrugerrådet Tænk er ganske fine, og jeg kunne godt

tænke mig at høre, hvordan regeringen forholder sig til det, der omhandler undersøgelse og hånd-

tering af skadelig adfærd, altså hvordan man sikrer, at undersøgelsesprocessen ikke trækkes i

langdrag. Vi ved, hvor hurtigt området rykker, og hvor hurtigt virksomhederne rykker, når først de

Side 1076

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 351: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-21

35. europaudvalgsmøde 20/5 2021

rykker. Så hvordan sørger vi selv for at have agilitet i processerne. Det ville være rart at få et svar

på.

Kim Valentin:

Vi er meget enige i, at det er vigtigt at få åbnet for konkurrencen. Derfor synes vi

sådan set, at regeringens forhandlingsoplæg er ganske glimrende, og det er det, vi skal gå til for-

handlingsbordet med. Vi er sikre på, at vi vil få rigtig meget med tilbage.

Vi håber, at ministeren kommer tilbage med så gode resultater som overhovedet muligt, og vi glæ-

der os til at se forslagene igen, når ministeren kommer tilbage til udvalget og beder om et fornyet

mandat.

Katarina Ammitzbøll:

Der ligger en udmærket linje, også fra regeringens side, men der skal noget

regulering ind. Men vi mener, at det skal gøres med en balance, så det ikke rammer skævt, altså

mindre virksomheder,

smv’er og iværksættere. Man

skal holde fokus på de store dyr i manegen.

Erhvervsministeren:

Victoria Velasquez spørger med andre ord, om man skal udforme det som et

minimumsdirektiv. Man skal huske, at platformene er lige præcis så store, at det bliver vanskeligt at

håndhæve for et enkelt land. Derfor er det godt med en forordning, som gælder på tværs af lande-

ne, og at det er Kommissionen, som har den centrale håndhævende rolle. Det tror jeg ikke, man

må overse som et vigtigt element. Forhåbentlig får vi med det, der er lagt op til her, alligevel en ef-

fektiv håndhævelse af noget, som er stort og svært.

Med hensyn til de delegerede retsakter er det for begge sagers vedkommende fint, at konceptet er

der, men det skal bruges på teknik, og der vil være en masse teknik, da det efterhånden er 20 år

siden, e-handelsdirektivet blev vedtaget. Det skal opdateres, hvis man løbende skal følge med de

tekniske og digitale udviklinger på markedet, og så kan der være brug for den slags. Men når vi

taler om egentlige tilpasninger af rammeværket, bør der ikke kunne henvises til de delegerede

retsakter. Jeg oplever egentlig, at der er en fælles interesse heri og en fælles tilgang til det.

Til Rasmus Nordqvist: Du spurgte til hastigheden, hvormed man sætter ind over for skadelig ad-

færd. Jeg tror, jeg berørte det i min tale, men der må være et forhold om det med tempoet, som vi

må have adresseret. Jeg prøvede at skitsere det, at terror udgør et element, hvorunder der så kan

der være differentieringer. Det er stadig lidt upræcist, men jeg noterer mig i hvert fald ønsket om, at

hurtighed i forbindelse med skadelig adfærd tæller, og det er jeg enig i. Hvordan det så i praksis

skal formuleres, tror jeg ikke vi på stående fod har mulighed for at sige. Men vi lægger som nævnt

vægt på, at det skal være muligt at stoppe gatekeepernes skadelige adfærd hurtigere, end det sker

i dag. Derfor er der også behov for, at forpligtelserne er formuleret på en præcis og målrettet måde,

og at de gælder med det samme; kravet skal ikke først have effekt, efter at en konkurrencesag er

blevet oplyst og beviser stillet op og sagen er ført

–

for så går det over, før man er til vejs ende i

det.

Til Kim Valentin: Vi er meget enige i det, der blev sagt om gatekeeperes problem med konkurren-

cen.

Til Katarina Ammitzbøll: Tak for opbakningen til linjen. Vi er enige i, at vi skal fokusere på de store

dyr i manegen. Det var også, hvad Henrik Vinther pegede på. De største dyr i manegen er endog

meget store i dette tilfælde og fylder næsten hele manegen, så det er jo ikke helt urimeligt, at der

for dem gælder skrappe pligter. Jeg fornemmer, at der er enighed om det bredt i udvalget.

Side 1077

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 351: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/5-21

35. europaudvalgsmøde 20/5 2021

Rasmus Nordqvist:

Det ser fornuftigt ud, og vi kan godt støtte forhandlingsoplægget. Men kunne

ministeren lige endnu engang understrege over for udvalget, at han vil vende tilbage om sagen.

Der er jo nogle vigtige udeståender, nogle vigtige elementer, som har stor rækkevidde, og det kræ-

ver, at vi ikke blot nøjes med at få en orientering, men at ministeren kommer igen. Det er ikke, fordi

jeg er bekymret, for forhandlingerne synes at gå i den rigtige retning, også set fra Europa-

Parlamentets side. Men det vil være godt for udvalget at se ministeren igen, når det drejer sig om

så stort og vigtigt et mandat.