Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del Bilag 363
Offentligt
2539650_0001.png
Sagsnr. 20-4479
Vores ref. MAB
31. januar 2022
FH’s holdning til EU-reformgruppens rapport ”
Folketinget i Eu-
ropa
Europa i Folketinget
Baggrund
EU-reformgruppen udgav i oktober 2021 sin
rapport ”Folketinget i Europa –
Europa i Folketin-
get”, der giver en række anbefalinger og forslag til, hvorledes Folketinget kan styrke sin indfly-
delse på og parlamentariske kontrol med EU-politikken. EU-reformgruppen blev nedsat af Fol-
ketingets Europaudvalg i efteråret 2020 og har haft til opdrag at skitsere et forslag til, hvordan
en moderne parlamentarisk kontrol med regeringen i EU-sager ville se ud, hvis Danmark blev
optaget i EU i dag.
I dette notat redegøres for FH’s holdning til de overordnede
temaer i re-
formgruppens anbefalinger.
Proces
Reformgruppens anbefalinger er blevet overleveret til Folketingets Europaudvalg og til Folke-
tingets præsidium, som nu har det videre ansvar for at følge op på forslagene. FH vil på bag-
grund af vores holdning til anbefalingerne forsøge at påvirke den opfølgning, som bliver iværk-
sat. Det vil bl.a. være oplagt, at FH bliver medlem, hvis der nedsættes et kontaktudvalg med
deltagelse af interesseorganisationer.
1.
Folketingets indflydelse på EU’s strategiske dagsorden
Anbefaling 1-2
Den første gruppe af anbefalinger i reformgruppens rapport handler om Folketingets aftryk på
den overordnede strategiske dagsorden i EU, der fastlægges hvert femte år umiddelbart efter
valget til Europa-Parlamentet og inden udpegningen af en ny Kommission.
FH støtter anbefalingerne om at have en partilederdebat i Folketinget om de danske EU-priori-
teter og en partilederdebat med den nye Kommissionsformand. Debatterne bør være anled-
ning til at drøfte partiernes ønsker til den politiske og indholdsmæssige retning for EU-arbejdet
de kommende fem år. Partierne bør i den forbindelse inddrage civilsamfundet i deres forbere-
delse af debatterne, så det sikres, at en folketingsvedtagelse om de danske prioriteter er bredt
funderet i det danske samfund.
2. Folketingets indflydelse på EU-lovgivning
Prioritering af sager og sam-
arbejde med interesseorganisationer
Anbefaling 3-6
Denne gruppe af anbefalinger er de mest centrale for FH, da de vedrører Folketingets samar-
bejde med interesseorganisationer. Reformgruppen anbefaler, at Folketinget bør indgå i et
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 363: Henvendelse fra Fagbevægelsens Hovedorganisation vedr. holdning til EU-reformgruppens arbejde
mere struktureret samarbejde med danske interesseorganisationer om prioriteringen og be-
handlingen af EU-sager.
FH er meget positiv overfor denne gruppe af anbefalinger, da vi mener, at det kan bidrage til
at kvalificere Folketingets EU-arbejde. Interesseorganisationerne vil oftest have et indgående
kendskabet til indholdet, historikken og aktørerne i et givent EU-forslag. De enkelte interesse-
organisationer vil tidligt i forløbet være bekendt med Kommissionens overvejelser på et politisk
område, og derfor vil en inddragelse af interesseorganisationerne gennem et kontaktudvalg
kunne bidrage til en styrket prioritering og tidlig interessevaretagelse i Folketingets EU-ar-
bejde. Interesseorganisationerne kan også inddrages i arbejdet med at se på, hvilke sager i
Kommissionens arbejdsprogram der skal prioriteres af Folketingets Europaudvalg. Et kontakt-
udvalg på højniveau med partiledere og interesseorganisationer vil være et godt afsæt for et
mere struktureret samarbejde.
Reformgruppens forslag om forankring af centrale sager i fagudvalg, forslaget om en rappor-
teur-ordning og forslaget om tematiske følgegrupper med centrale interesseorganisationer vil
også skabe en mere tydelig forankring af de vigtigste EU-sager, når de er fremsat. Det vil
være et godt supplement til den kontakt, som FH og andre interesseorganisationer allerede
har til medlemmerne af Folketinget i dag. Det vil ikke kun styrke Folketingets EU-arbejde, men
også gøre det nemmere for interesseorganisationerne at vise værdien af aktivt EU-arbejde in-
ternt i organisationen. Derved vil det danske EU-arbejdet samlet set blive styrket.
3. Folketingets afgivelse af mandater til regeringen i EU-sager
Anbefaling 7-10
Denne gruppe af anbefalinger adresserer den problematik, at skiftende regeringers indhent-
ning af mandater i EU-sager i Folketinget ofte sker så sent, at der ikke er mulighed for at tage
højde for Folketingets synspunkter på det tidlige tidspunkt, hvor indflydelsen er størst i EU.
Folketinget giver ofte først mandat så sent i processen, at de politiske forhandlinger reelt er
tæt på afsluttede. Desuden anser reformgruppen det for et problem, at fagudvalgene og fol-
ketingsgrupperne kun i begrænset omfang tager stilling til regeringens forhandlingsoplæg.
Reformgruppen foreslår derfor en række tiltag, der kan sikre mandatgivning tidligere i proces-
sen og samtidig give fagudvalgene en større rolle.
FH støtter ambitionen om at sikre bedre inddragelse af Folketinget på et tidspunkt i processen,
hvor der reelt er mulighed for indflydelse. Det er dog afgørende, at mandaterne skal være
brede og ikke må hæmme regeringens forhandlingsrum i Bruxelles. Tidligere mandater kan
formuleres på en måde, så de er i stil med de samlenotater, der allerede i dag forelægges Eu-
ropaudvalget til orientering, og hvor regeringens foreløbige generelle holdning til forslaget
fremgår.
Det vil også være gavnligt at sikre en større inddragelse af fagudvalgene, da kan kvalificere
den danske forhandlingsposition. I den forbindelse er det vigtigt, at fagudvalgene får en reel
rolle i fx afgivelsen af mandater, hvis medlemmerne skal prioritere EU-arbejdet. Endelig støtter
FH også tiltag, der kan sikre en større inddragelse af de politiske grupper i Folketinget og sær-
ligt de ledende poster. En tidligere og bredere inddragelse af Folketinget i regeringens EU-ar-
bejde vil styrke interesseorganisationernes mulighed for at deres viden og holdninger i spil i
tilrettelæggelsen af den danske position.
Side 2 af 3
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 363: Henvendelse fra Fagbevægelsens Hovedorganisation vedr. holdning til EU-reformgruppens arbejde
4. Muligheder for prioritering af ressourcer i Folketingets arbejde med EU-
sager
Anbefaling 11
Reformgruppen anbefaler, at der sker en nedbringelse af antallet og omfanget af mundtlige og
skriftlige orienteringer. Det skal ske for at aflaste særligt medlemmer af Europaudvalget, men
også regeringen og centraladministrationen, der er ansvarlig for at udarbejde materiale til ud-
valget.
FH støtter, at der ses på, om der kan ske en bedre prioritering af ressourcerne i Folketingets
arbejde med EU-sager. De gode forslag, som reformgruppen fremlægger, og som kan styrke
Folketingets rolle i EU-arbejdet forudsætter, at der sker en prioritering i Folketingets arbejde,
fx hvad angår antallet af sager, som forelægges Europaudvalget. Derfor hænger dette forslag
også tæt sammen med anbefalingerne nr. 3-6 om at prioritere i antallet af sager.
Som reformgruppen selv nævner, vil ændringer i de nuværende procedurer have betydning
for den information, som tilgår Europaudvalget. Derfor skal eventuelle ændringer overvejes
nøje i forhold til at sikre, at Europaudvalgets medlemmer har stadig får den nødvendige orien-
tering om regeringens EU-arbejde.
5. Viden, oplysning, uddannelse og debat om EU
Anbefaling 12-18
Reformgruppen anbefaler, at man styrker befolkningens viden om EU, og at man styrker op-
lysningen og debatten om EU. De anbefaler også, at man specifikt forsøger at styrke folke-
tingsmedlemmernes viden om EU gennem bl.a. kurser og fagudvalgsrejser til Bruxelles.
FH støtter overordnet set målsætningen med at øge befolkningens viden om og interesse for
EU. I fagbevægelsen gør vi selv en aktiv indsats for at styrke både vores medlemmers og of-
fentlighedens interesse for og viden om EU og særligt arbejdsmarkedsrelaterede emner.
6. Nationale parlamenters rolle på det europæiske plan
Anbefaling 19-22
Reformgruppen anbefaler, at de nationale parlamenters rolle styrkes på det europæiske ni-
veau. De foreslår konkret, at EU-landenes nationale parlamenter med et grønt kort skal kunne
opfordre Kommissionen til at fremlægge forslag til EU-lovgivning. De foreslår også, at de na-
tionale parlamenters eksisterende muligheder for at give et gult kort til et EU-forslag skal udvi-
des, så parlamenterne også kan give et gult kort med henvisning til substansen i et givent for-
slag og ikke kun med henvisning til nærhedsprincippet, som det er tilfældet i dag.
FH støtter, at de nationale parlamenters rolle i EU-lovgivningen styrkes. Det er dog vigtigt, at
der tages udgangspunkt i de eksisterende indflydelseskanaler for de nationale parlamenter, og
at EU-beslutningsprocesserne ikke kompliceres yderligere.
Side 3 af 3