EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 38: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/10-21

Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del Bilag 38
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 E-mail:

[email protected]

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

21. oktober 2021

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i

retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af

generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske

regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom.

Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-479/21

PPU

Titel og kort sagsresumé

Govenor of Cloverhill Prisons m.fl.

Emne:

Brexit-aftalen, den europæiske arrestordre og det irske

retsforbehold.

Spørgsmål:

a) Kan udtrædelsesaftalens bestemmelser, hvorefter ordningen

med den europæiske arrestordre fortsat finder anvendelse for Det

Forenede Kongerige i den overgangsperiode, der er fastsat i

samme aftale, anses for at være bindende for Irland under

hensyntagen til aftalens indhold, der i det væsentlige er omfattet

af området med frihed, sikkerhed og retfærdighed; og

b) Kan handels- og samarbejdsaftalens bestemmelser, hvorefter

ordningen med den europæiske arrestordre fortsat finder

anvendelse for Det Forenede Kongerige efter den relevante

overgangsperiode, anses for at være bindende for Irland under

hensyntagen til aftalens indhold, der i det væsentlige er omfattet

af området med frihed, sikkerhed og retfærdighed?

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Proces-

skridt

Dato

09.11.21

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 38: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/10-21

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Forkortelser i sagstypekolonnen:

O-sag = Sagen følges til orientering

F-sag = Sagen følges med henblik på eventuel afgivelse af mundtligt indlæg

Sagsnr.

C-109/20

Titel og kort sagsresumé

PL Holdings

»Indebærer artikel 267 TEUF og 344 TEUF som fortolket i

Achmeadommen, at en voldgiftsaftale er ugyldig, hvis den er

indgået mellem en medlemsstat og en investor

–

når der i en

investeringsaftale findes en voldgiftsbestemmelse, der er ugyldig

på grund af, at aftalen blev indgået mellem to medlemsstater

–

som følge af, at medlemsstaten af egen fri vilje undlod at

nedlægge indsigelse mod voldgiftsrettens kompetence efter, at

investoren indledte voldgiftssagen?«

Openbaar Ministerie (Droit d’être entendu par l’autorité

judiciaire d’exécution)

I. Moet artikel 27, derde lid, aanhef en onder g, en vierde lid,

Kaderbesluit 2002/584/JBZ, gelezen in het licht van het recht op

effectieve rechterlijke bescherming, zo worden uitgelegd dat:

- een overgeleverde persoon zijn recht om te worden gehoord

met betrekking tot een verzoek om toestemming voor uitbreiding

van de feiten moet kunnen uitoefenen in de uitvaardigende

lidstaat wanneer een rechterlijke autoriteit van die lidstaat hem

hoort over eventuele afstand van de bescherming van het

specialiteitsbeginsel als bedoeld in artikel 27, derde lid, aanhef en

onder f, Kaderbesluit of

- die persoon zijn recht om te kunnen worden gehoord moet

kunnen uitoefenen in de lidstaat die hem eerder heeft

overgeleverd bij de uitvoerende rechterlijke autoriteit in de

procedure over het verlenen van toestemming voor uitbreiding

van de feiten?

II. Indien een overgeleverde persoon zijn recht om te worden

gehoord met betrekking tot de beslissing op een verzoek om

toestemming voor uitbreiding van de feiten, als bedoeld in artikel

27, vierde lid, Kaderbesluit 2002/584/JBZ, moet kunnen

uitoefenen in de lidstaat die hem eerder heeft overgeleverd, op

welke wijze moet die lidstaat hem daartoe dan in staat stellen?

Unitatea Administrativ Teritorială D.

1. Skal bestemmelserne i artikel 2, nr. 1), i direktiv 2003/88/EF

om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden

fortolkes således, at det tidsrum, hvori arbejdstageren følger

obligatoriske erhvervsuddannelseskurser efter sin normale

arbejdstid, i uddannelsesorganisationens lokaler, uden for sin

arbejdsplads og uden at udføre sine arbejdsopgaver, udgør

»arbejdstid«?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, skal

bestemmelserne i artikel 31, stk. 2, i Den Europæiske Unions

charter om grundlæggende rettigheder og bestemmelserne i artikel

2, nr. 2), artikel 3, artikel 5 og artikel 6 i direktiv 2003/88/EF da

fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning,

som fastsætter krav om, at arbejdstageren følger

erhvervsuddannelseskurser, uden at arbejdsgiveren har pligt til at

overholde arbejdstagerens hvileperiode med hensyn til det

tidsrum, hvori uddannelsen gennemføres?

Eco Fox, Alpha Trading, Novaol

Udgør en sekundær retsakt, såsom det med ministerielt dekret nr.

37/2015 vedtagne reglement, som er anfægtet i den foreliggende

sag, og som

–

ved direkte anvendelse af domme fra Consiglio di

Stato om delvis annllation af tidligere reglementer, som allerede

var anmeldt til Kommissionen

–

»med tilbagevirkende kraft« har

reguleret anvendelsen af en lavere punktafgift på biodiesel, idet

det med tilbagevirkende kraft har ændret kriterierne for opdeling

af lettelsen blandt de ansøgende virksomheder, uden at forlænge

afgiftslettelsens varighed, en statsstøtteforanstaltning, der

forudgående skal anmeldes til Europa-Kommissionen i henhold

til artikel 107 TEUF og 108 TEUF, Rådets forordning (EF) nr.

Interessent

Udenrigsministerietiet

Sags-

type

O-sag

Proces

-skridt

Dom

Dato

26.10.21

C-428/21

PPU og C-

429/21

PPU

Justitsministeriet

O-sag

Dom

26.10.21

C-909/19

Justitsministeriet

Miljøministeriet

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

Beskæftigelsesministeriet

Medarbejder- og

Kompetencestyrelsen

O-sag

Dom

28.10.21

C-915/19 -

C-917/19

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

Energistyrelsen

O-sag

Dom

28.10.21

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 38: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/10-21

659/1999 af 22. marts 1999, med ændringer, Kommissionens

forordning (EF) nr. 794/2004 af 21. april 2004 og andre eventuelt

relevante [EU-retlige] bestemmelser?

C-123/20

Ferrari

1. Kan der som følge af en offentliggørelse af et helhedsbillede af

et produkt i henhold til artikel 11, stk. 1, og stk. 2, første punktum,

i forordning (EF) nr. 6/2002 opstå ikke-registrerede

EFdesignrettigheder til enkelte dele af produktet?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Hvilket

retligt kriterium skal der anvendes inden for rammerne af

vurderingen af den individuelle karakter i henhold til artikel 4, stk.

2, litra b), og artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 6/2002 ved

fastlæggelsen af helhedsindtrykket for så vidt angår en

komponent, der

–

som eksempelvis en del af et køretøjskarosseri

–

inkorporeres i et sammensat produkt? Kan der navnlig lægges

vægt på, om komponentens udseende, således som det opfattes af

en informeret bruger, ikke udviskes fuldstændig i det sammensatte

produkts udseende, men har en vis formmæssig selvstændighed

og enhed, som gør det muligt at identificere et æstetisk

helhedsindtryk, der er uafhængigt af den overordnede

udformning?

KAHL m.fl.

Sag C-197/20 vedrører:

1. Kan de forklarende bemærkninger til underposition 1521 90 99

i den kombinerede nomenklatur finde anvendelse, for så vidt som

ordet »smeltet« forekommer deri?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende: Skal

begrebet »rå« som omhandlet i underposition 1521 90 91 i den

kombinerede nomenklatur fortolkes således, at bivoks, som er

blevet smeltet i eksportlandet, og hvorfra der i forbindelse med

smeltningen mekanisk udskilles fremmedlegemer, idet der stadig

resterer fremmedlegemer i bivoksen, skal tariferes i denne

underposition?

Sag C-216/20 vedrører:

De faktiske omstændigheder og begrundelsen for forelæggelsen

svarer i det væsentlige til sag C-197/20, og de præjudicielle

spørgsmål er identiske.

Volvo et DAF Trucks

1) Skal artikel 101 TEUF og effektivitetsprincippet fortolkes

således, at de er til hinder for en fortolkning af en national

bestemmelse, hvorefter søgsmålsfristen på 5 år, der er fastsat i

direktivets artikel 10, samt artikel 17 om retslig vurdering af tabet,

ikke finder anvendelse med tilbagevirkende kraft, idet den

fastsætter skæringstidspunktet for den tilbagevirkende kraft på

tidspunktet for sanktionen og ikke på tidspunktet for anlæggelsen

af søgsmålet[?]

2) Skal artikel 22, stk. 2, i direktiv 2014/104/EU og udtrykket

»tilbagevirkende kraft« fortolkes således, at direktivets artikel 10

finder anvendelse på et søgsmål som det i hovedsagen

omhandlede, der, selv om det er anlagt efter ikrafttrædelsen af

direktivet og gennemførelsesbestemmelserne, ikke desto mindre

vedrører tidligere faktiske omstændigheder eller sanktioner[?]

3) Når der anvendes en bestemmelse som den i artikel 76 i Ley de

Defensa de la Competencia (lov om beskyttelse af konkurrencen),

skal artikel 17 i direktiv 2014/104/EU om retslig vurdering af

tabet da fortolkes således, at der er tale om en processuel

bestemmelse, der finder anvendelse i hovedsagen, hvor søgsmålet

er anlagt efter ikrafttrædelsen af den nationale

gennemførelsesbestemmelse[?]

Magistrat der Stadt Wien

1) Hvordan skal begrebet »yngleområde« som omhandlet i

habitatdirektivets artikel 12, stk. [1], litra [d]), forstås, og hvordan

skal et »yngleområde« afgrænses geografisk fra andre steder?

2) Hvilke faktorer skal tages i betragtning ved fastlæggelsen af, om

og i givet fald for hvilket tidsrum forekomsten af et yngleområde

er tidsbegrænset?

3) Hvilke kriterier skal tages i betragtning ved fastlæggelsen af, om

Patent- og

Varemærkestyrelsen

O-sag

Dom

28.10.21

C-197/20

og C-

216/20

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

Toldstyrelsen

O-sag

Dom

28.10.21

C-267/20

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

O-sag

28.10.21

C-357/20

Miljøministeriet

Energistyrelsen

O-sag

Dom

28.10.21

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 38: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/10-21

der gennem en bestemt handling eller undladelse er sket en

beskadigelse eller ødelæggelse af et yngleområde?

4) Hvilke kriterier skal tages i betragtning ved fastlæggelsen af, om

et »rasteområde« som omhandlet i habitatdirektivets artikel 12,

stk. [1], litra [d]), er blevet beskadiget eller ødelagt?

T-661/19

Sasol Germany m.fl. mod Kommissionen

Påstande:

—Sagen

antages til realitetsbehandling og sagsøgerne

gives medhold.

—Kommissionens

gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1194 af 5.

juli 2019 om identifikation af 4-tert-butylphenol (PTBP) som et

særligt problematisk stof i henhold til artikel 57, litra f), i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006

(EUT2019, L 187, s. 41) annulleres.

—Europa-Kommissionen

tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Solar Electric m.fl. mod Kommissionen

Påstande:

—

Kommissionens afgørelse SA.40349 (2020/MI3)

B2/AD/MKL/D*2020/101866 af 3. september 2020 om

afvisning af sagsøgernes klage af 20. juni 2020 vedrørende

Frankrigs statsstøtte til solcelleproducenter i medfør af

prisbekendtgørelserne af 10. juli 2006 og af 12. januar og 31.

august 2010 annulleres, eftersom:

—

Sagsøgerne i medfør af artikel 24, stk. 2, i forordning (EU)

2015/1589 har ret til at indgive en klage for at underrette

Kommissionen om ulovlig støtte;

—

Kommissionen er forpligtet til uden unødig forsinkelse at

indlede den indledende undersøgelsesfase for alle klager

vedrørende ulovlig støtte i medfør af artikel 12, stk. 1, i

forordning (EU) 2015/1589;

—

Kommissionen har pligt til at anvende EUF-traktatens

bestemmelser om statsstøtte og kan ikke udvise passivitet.

Energieversorgungscenter Dresden-Wilschdorf

1) Skal artikel 2, stk. 1, i direktiv 2003/87/EF fortolkes således, at

en ordning som den, der findes i § 2, stk. 4, 1. punktum, i [Gesetz

über den Handel mitBerechtigungen zur Emission von

Treibhausgasen (Treibhausgas- Emissionshandelsgesetz) af 21. juli

2011 (lov om handel med kvoter for drivhusgasemissioner)]

(TEHG 2011), og hvorefter et anlæg, der er godkendt i henhold

til forbundsstatsloven om beskyttelse mod forurenende

emissioner, også er omfattet af emissionshandelsordningen for så

vidt som denne godkendelse også omfatter sekundære

installationer, fra hvilke der ikke udgår drivhusgasemissioner, er

forenelig med denne bestemmelse?

2) Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Følger det

af de retningslinjer for beregningen af den korrigerede kvote

(»corrected eligibility ratio«) for varme importeret fra anlæg, som

ikke er omfattet af emissionshandelsordningen, der er indeholdt i

Europa- Kommissionens skabelon og gældende for

medlemsstaterne, at denne kvote også skal anvendes på den

samlede producerede varme i et anlæg, der er omfattet af

emissionshandelsordningen, når den importerede varme entydigt

kan henføres til en af flere identificerbare og særskilt registrerede

varmestrømme og/eller anlægsinterne varmeforbrug?

3) Skal artikel 6, stk. 1, tredje afsnit, i Kommissionens afgørelse

2011/278/EU fortolkes således, at den afgørende varmeproces

for den varmebenchmarkede delinstallation vedrører en sektor

eller delsektor, der anses for at være udsat for en betydelig risiko

for kulstoflækage, jf. Kommissionens afgørelse 2010/2/EU, når

denne varme anvendes til fremstilling af kulde, og kulden

forbruges af et anlæg, der ikke er omfattet af

emissionshandelsordningen, i en sektor eller delsektor, der er

udsat for en betydelig risiko for kulstoflækage?

Er det afgørende for anvendeligheden af artikel 6, stk. 1, tredje

afsnit, i Kommissionens afgørelse 2011/278/EU, om

fremstillingen af kulde sker inden for anlægsgrænserne for det

anlæg, der er omfattet af emissionshandelsordningen?

Manpower Lit

1. Hvilket indhold skal begrebet »offentligretlig virksomhed« i

artikel 1, stk. 2, i direktiv 2008/104 tillægges? Skal Den

Europæiske Unions agenturer som eksempelvis [Det Europæiske

Miljøministeriet

O-sag

Dom

10.11.21

T-678/20

Miljøministeriet

O-sag

Dom

10.11.21

C-938/19

Energistyrelsen

O-sag

Dom

11.11.21

C-948/19

Beskæftigelsesministeriet

O-sag

Dom

11.11.21

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 38: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/10-21

Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (herefter

»EIGE«)] anses for »offentligretlige virksomheder« som

omhandlet i direktiv 2008/104?

2. Hvilke enheder (vikarbureau, brugervirksomhed, mindst en af

disse eller muligvis begge) er i henhold til artikel 1, stk. 2, i

direktiv 2008/104 underlagt kriteriet om udøvelse af en

økonomisk aktivitet? Skal EIGE’s aktivitetsområder og

funktioner som defineret i artikel 3 og 4 i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) nr. 1922/2006 af 20. december 2006

anses for en økonomisk aktivitet, således som begrebet er

defineret (forstået) i artikel 1, stk. 2, i direktiv 2008/104?

3. Kan artikel 1, stk. 2 og 3, i direktiv 2008/104 fortolkes således,

at de kan udelukke anvendelse af direktivet på sådanne

offentligretlige og privatretlige vikarbureauer eller

brugervirksomheder, som ikke indgår i de forhold, der henvises til

i direktivets artikel 1, stk. 3, og ikke udøver den økonomiske

aktivitet, der er nævnt i direktivets artikel 1, stk. 2?

4. Skal bestemmelserne i artikel 5, stk. 1, i direktiv 2008/104

vedrørende vikaransattes rettigheder for så vidt angår væsentlige

arbejds- og ansættelsesvilkår, særligt hvad angår løn, i fuldt

omfang finde anvendelse på Den Europæiske Unions agenturer,

der er underlagt særlige regler i EU’s arbejdsmarkedslovgivning

samt artikel 335 TEUF og artikel 336 TEUF?

5. Er en medlemsstats retsforskrift (artikel 75 i den litauiske

arbejdsmarkedslov), der gennemfører bestemmelserne i artikel 5,

stk. 1, i direktiv 2008/104 for alle virksomheder (herunder EU-

institutioner), der gør brug af vikaransatte, i strid med princippet

om en EU-institutions administrative autonomi som fastlagt i

artikel 335 TEUF og artikel 336 TEUF og med reglerne om

beregning og betaling af løn i vedtægten for tjenestemænd i Den

Europæiske Union?

6. Henset til, at alle stillinger (arbejdsfunktioner), i hvilke

arbejdstagere ansættes direkte af EIGE, omfatter arbejdsopgaver,

der udelukkende kan udføres af disse arbejdstagere, som arbejder

under vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union, kan

de respektive stillinger (arbejdsfunktioner), som varetages af

vikaransatte, da anses for at være »samme arbejdsopgave[r]« som

omhandlet i artikel 5, stk. 1, i direktiv 2008/104?

C-106/20 P

Grækenland mod Europa-Kommissionen (appel)

Påstande:

—

Appellen tiltrædes, og den appellerede dom afsagt af

Den Europæiske Unions Rets den 19. december 2019 i sag Τ-

14/18, hvorved Retten frifandt Europa-Kommissionen i et

søgsmål anlagt af Den Hellenske Republik med påstand om

annullation af Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU)

2017/2014 af 8. november 2017, ophæves, der gives medhold i

sagen i første instans, og Kommissionens afgørelse annulleres, for

så vidt som den udelukker udgifter, som Den Hellenske Republik

har afholdt til arealstøtte for ansøgningsåret 2014, fra EU-

finansiering, og som svarer til 5 % af de samlede udgifter, der blev

afholdt til støtte til græsarealer for 12 482 555,68 EUR netto.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

MH et ILA

1) Såfremt en statsborger i en medlemsstat har udøvet sine

rettigheder i henhold til artikel 21 TEUF og 49 TEUF og

direktivet om borgernes rettigheder (Parlamentets og Rådets

direktiv 2004/38/EF) ved at flytte til eller etablere sig i Det

Forenede Kongerige, er det da i overensstemmelse med disse

bestemmelser, at section 11 i WRPA 1999 gør udelukkelsen fra

konkurs af pensionsrettigheder i en pensionsordning, herunder

pensionsrettigheder der er oprettet og godkendt af

skattemyndighederne i en anden medlemsstat, betinget af,

hvorvidt pensionsordningen på konkurstidspunktet er registreret i

henhold til section 153 i FA 2004 eller fastsat ved regulation 2 i

2002 Regulations og følgelig godkendt af skattemyndighederne i

Det Forenede Kongerige?

2) Er det i forbindelse med besvarelsen af det første spørgsmål

relevant eller nødvendigt:

a) at tage stilling til, hvorvidt personen hovedsagligt flyttede til

Det Forenede Kongerige med henblik på at erklære sig konkurs i

Det Forenede Kongerige?

b) at tage hensyn til i) de beskyttelsesforanstaltninger, der kan

anvendes af den konkursramte for så vidt angår ikke-godkendte

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

Dom

11.11.21

C-168/20

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

O-sag

Dom

11.11.21

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 38: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/10-21

pensionsordninger i henhold til section 12 i WRPA 1999, og ii)

muligheden for at kuratorerne i et konkursbo kan tilbagesøge

beløb for så vidt angår godkendte pensionsordninger?

c) at tage hensyn til de krav, som pensionsordninger, der er

registreret og godkendt af skattemyndighederne i Det Forenede

Kongerige, er underlagt?

C-214/20

Dublin City Council

1. Skal artikel 2 [i direktiv 2003/88/EF] fortolkes således, at

arbejdstid omfatter en situation, hvor en arbejdstager er på

tilkaldevagt og befinder sig et eller flere steder efter eget valg,

uden at være underlagt en forpligtelse til på noget tidspunkt at

underrette arbejdsgiveren om sit opholdssted under

tilkaldevagten, men alene er underlagt en forpligtelse til at møde

frem inden for en optimal frist på fem minutter og højst ti

minutter?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, kan en

arbejdstager, der ikke er begrænset ud over at være underlagt en

forpligtelse til at møde frem inden for en optimal frist på fem

minutter og højst ti minutter, og som uden begrænsninger har

mulighed for samtidig at være ansat af en anden arbejdsgiver eller

drive egen forretning under tilkaldevagter, da anses for at udøve

»arbejdstid« for den arbejdsgiver, der foranlediger tilkaldevagten?

3. Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende, og i en

situation, hvor arbejdstageren faktisk er ansat af en anden

arbejdsgiver under tilkaldevagter og kun er underlagt den

forpligtelse, at den anden arbejdsgiver skal fritstille arbejdstageren,

såfremt den første arbejdsgiver tilkalder arbejdstageren, medfører

dette da, at den tid, som arbejdstageren har brugt på tilkaldevagter

og arbejde for den anden arbejdsgiver, kan betragtes som

arbejdstid for den første arbejdsgiver?

4. Såfremt det tredje spørgsmål besvares bekræftende, skal en

arbejdstager, der udfører arbejde for en anden arbejdsgiver under

tilkaldevagter for den første arbejdsgiver, da anses for samtidig at

udøve arbejdstid hos den første og den anden arbejdsgiver?

Regione Veneto

»Domstolen anmodes om at klarlægge, med hensyn til en

situation, hvor blandet kommunalt affald, som ikke indeholder

farligt affald, er blevet mekanisk behandlet på et anlæg med

henblik på energigenvinding (operation R1/R12 i bilag C til

miljøloven), og hvor det efter afslutningen af denne behandling

fremgår, i teorien, at behandlingen ikke grundlæggende har ændret

de oprindelige egenskaber af dette blandede kommunale affald,

men hvor affaldet bliver klassificeret med EAK-kode 19 12 12,

hvilket parterne er enige om, med henblik på at vurdere

lovligheden af indsigelser, som oprindelseslandets kompetente

myndighed har rejst på grundlag af principperne i direktiv

2008/98/EF mod en anmodning om forudgående samtykke til

overførsel af det behandlede affald til et andet europæisk land for

brug til kraftvarmeproduktion eller under alle omstændigheder til

energiproduktion på et produktionsanlæg, navnlig indsigelser som

de i hovedsagen omhandlede, som er baseret

–

på princippet om

beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet (artikel 13);

–

på

principperne om tilstrækkelig egenkapacitet og nærhed fastsat i

artikel 16, stk. 1, hvorefter »[medlemsstaterne], hvis det er

nødvendigt eller hensigtsmæssigt i samarbejde med andre

medlemsstater, [skal træffe] passende foranstaltninger til at oprette

et integreret og tilstrækkeligt net af bortskaffelsesanlæg og anlæg

til nyttiggørelse af blandet kommunalt affald, indsamlet fra private

husholdninger, herunder i tilfælde, hvor denne indsamling også

omfatter sådant affald fra andre producenter, idet der tages

hensyn til den bedste tilgængelige teknik«;

–

på princippet fastsat i

samme artikel 16, [stk. 1], andet afsnit, sidste punktum, ifølge

hvilken »[m]edlemsstaterne [også kan] begrænse udgående

overførsler af affald af miljøhensyn, jf. forordning (EF) nr.

1013/2006«;

–

på 33. betragtning til direktiv 2008/98, hvoraf det

fremgår, at »[i] forbindelse med anvendelsen af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 […] om

overførsel af affald forbliver blandet kommunalt affald som

omhandlet i denne forordnings artikel 3, stk. 5, blandet

kommunalt affald, selv når det har gennemgået en

affaldsbehandling, der ikke grundlæggende har ændret dets

egenskaber«, hvorvidt Det Europæiske Affaldskatalog og de

Beskæftigelsesministeriet

Miljøministeriet

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

Dom

11.11.21

C-315/20

Miljøministeriet

Energistyrelsen

O-sag

Dom

11.11.21

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 38: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/10-21

respektive klassificeringer (i den foreliggende situation EAK-kode

19 12 12, affald fra mekanisk behandling af affald gennem

behandlingsoperation R1/R12 på et anlæg) påvirker

–

og i så fald i

hvilket omfang

–

[EU]-lovgivningen om overførsel af affald, der

inden den mekaniske behandling er blandet kommunalt affald, og

navnlig hvorvidt bestemmelserne i artikel 16 i ovennævnte

direktiv 2008/98 og 33. betragtning hertil, der udtrykkeligt

vedrører overførsel af affald, med hensyn til overførsel af affald,

der stammer fra behandling af blandet kommunalt affald, har

forrang for klassificeringen i Det Europæiske Affaldskatalog eller

ej, idet Domstolen, såfremt den anser dette for hensigtsmæssigt

og nyttigt, præciserer, om det nævnte katalog har lovmæssig

karakter eller derimod udgør en simpel teknisk vejledning, som er

egnet til ensartet sporing af alt affald.«

C-340/20

Bank Sepah

1) Skal artikel 1, litra h) og j), og artikel 7, stk. 1, i forordning nr.

423/2007 (EF), artikel 1, litra i) og h), og artikel 16, stk. 1, i

forordning (EU) nr. 961/2010 samt artikel 1, litra k) og j), og

artikel 23, stk. 1. i forordning (EU) nr. 267/2012 fortolkes således,

at disse bestemmelser er til hinder for, at der uden forudgående

tilladelse fra den kompetente nationale myndighed iværksættes en

foranstaltning uden tillæggende virkning, såsom retslig

sikkerhedsstillelse eller en sikringsforanstaltning som fastsat i den

franske lov om civilretlige fuldbyrdelsesprocedurer, på indefrosne

aktiver?

2) Er den omstændighed, at grundlaget for den fordring, som skal

inddrives hos den person eller enhed, hvis aktiver indefryses, er et

andet end Irans nukleare aktiviteter og aktiviteter vedrørende

ballistiske missiler, og som ligger forud for De Forenede

Nationers Sikkerhedsråds resolution 1737 (2006) af 23. december

2006, relevant med henblik på besvarelsen af det første

spørgsmål?«

HR Rail

Skal artikel 5 i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000

om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn

til beskæftigelse og erhverv fortolkes således, at en arbejdsgiver er

forpligtet til at anvise en person, der på grund af sit handicap ikke

længere er i stand til at udføre de væsentlige funktioner i

forbindelse med den stilling, hvori personen er ansat, en anden

stilling, som denne person har de krævede kompetencer, den

krævede egnethed og den krævede disponibilitet til at bestride, når

en sådan foranstaltning ikke udgør en uforholdsmæssig stor byrde

for arbejdsgiveren?

NovaText

Skal artikel 3, stk. 1, og artikel 14 i direktiv 2004/48/EF fortolkes

således, at de er til hinder for en national bestemmelse, hvorefter

den tabende part har pligt til at godtgøre de udgifter, som den

vindende part har afholdt til en patentagents medvirken i en

retssag vedrørende et varemærke, uanset om patentagentens

medvirken var nødvendig for en formålstjenlig retsforfølgning?

Koch Media

1. a) Skal artikel 14 i direktiv 2004/48 fortolkes således, at reglen

omfatter nødvendige advokatudgifter som »sagsomkostninger«

eller som »øvrige udgifter«, som en indehaver af intellektuelle

ejendomsrettigheder som omhandlet i artikel 2 i direktiv 2004/48

afholder ved, at han udenretligt rejser krav om undladelse ved

hjælp af en advarselsskrivelse mod en person, der har tilsidesat

disse rettigheder?

b) Såfremt spørgsmål 1a besvares benægtende: Skal artikel 13 i

direktiv 2004/48 fortolkes således, at den i spørgsmål 1a nævnte

regel omfatter advokatudgifter som erstatningsberettigede?

2. a) Skal EU-retten, især under hensyntagen til

–

artikel 3, 13 og 14 i direktiv 2004/48

–

artikel 8 i direktiv 2001/29 og

Erhvervsstyrelsen

O-sag

Dom

11.11.21

C-484/20

Beskæftigelsesministeriet

Miljøministeriet

O-sag

11.11.21

C-531/20

Patent- og

Varemærkestyrelsen

O-sag

11.11.21

C-559/20

Patent- og

Varemærkestyrelsen

O-sag

11.11.21

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 38: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/10-21

–

artikel 7 i direktiv 2009/24 fortolkes således, at en indehaver af

intellektuelle ejendomsrettigheder som omhandlet i artikel 2 i

direktiv 2004/48 principielt har krav på erstatning for de samlede

i spørgsmål 1a nævnte advokatudgifter, i hvert fald for en rimelig

og væsentlig del heraf, selv om

–

den af en fysisk person foretagne krænkelse er begået uden for

dennes erhvervsmæssige virksomhed og

–

en national ordning i dette tilfælde fastlægger, at sådanne

udgifter til advokat normalt kun kan erstattes efter en nedsat

værdi af kravet?

b) Hvis svaret på spørgsmål 2a er bekræftende: Skal de i

spørgsmål 2a nævnte EU-retlige bestemmelser fortolkes således,

at en undtagelse til det i spørgsmål 2a nævnte princip, ifølge

hvilket rettighedshaveren skal have erstattet de i spørgsmål 1a

nævnte advokatudgifter med det fuldstændige beløb, eller i hvert

med en rimelig og væsentlig del heraf, kan komme i betragtning,

idet der tages hensyn til andre faktorer (som f.eks. hvor aktuelt

værket er, hvor længe det er tilgængeligt, og om krænkelsen er

foretaget af en fysisk person uden for dennes erhvervsmæssige

interesser), selv om tilsidesættelsen af intellektuelle

ejendomsrettigheder som omhandlet i artikel 2 i direktiv 2004/48

består i fildeling, dvs. i at stille værket til rådighed foralmenheden

ved, at det tilbydes alle deltagere i en frit tilgængelig peer-to-

peerbørs at downloade værket gratis, men uden digital rights

management (DRM)?