Den 14. marts 2022
MIM 41-22
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om frivillige EU-miljømærkekriterier (EU-Blomsten) for vækstmedier og
jordforbedringsmidler (komitesag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har den 16. februar 2022 fremsat forslag om revision af de frivillige EU-
miljømærkekriterier for Vækstmedier og Jordforbedringsmidler. Forslaget vurderes generelt at øge
beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, idet kravene er skærpet vedr. indholdet af tungmetaller,
særligt cadmium, kviksølv og bly, samt energiforbruget ved produktion af mineralske vækstmedier.
Forslaget forventes sat til afstemning i EU's miljømærkekomité den 22. marts 2022. Regeringen kan
støtte forslaget.
Baggrund
Kommissionen har fremsat ændringsforslag til de frivillige EU-miljømærkekriterier for vækstmedier
og jordforbedringsmidler. Forslaget er fremsat med hjemme i artikel 8, stk. 2 i EU-
miljømærkeforordningen nr. 66/2010. Kommissionens EU-miljømærkekomité træffer afgørelse i
sager om miljømærkekriterier efter forskriftprocedure med kontrol (artikel 5a i Rådets afgørelse
1999/468/EF, som ændret ved Rådets afgørelse 2006/512 af 17. juli 2006), jf. art. 16, stk. 2 i
miljømærkeforordningen. Hvis der i komiteen er kvalificeret flertal for et forslag, udsteder
Kommissionen beslutningen, når Parlamentet har gennemført en legalitetskontrol af forslaget inden
for tre måneder. Opnås der ikke kvalificeret flertal i komiteen, forelægger Kommissionen sagen for
Rådet og underretter samtidig Europa-Parlamentet. Hvis der i Rådet er kvalificeret flertal imod et
forslag, skal Kommissionen behandle sagen på ny. Vedtager Rådet forslaget med kvalificeret flertal
eller udtaler Rådet sig ikke inden en frist på højst to måneder, kan Kommissionen udsteder
beslutningen, når Parlamentet har gennemført en legalitetskontrol af forslaget inden for fire måneder
fra Kommissionens forelæggelse. Forslaget forventes sat til skriftlig afstemning på møde i
Miljømærkekomiteen den 22. marts 2022.
Formål og indhold
Det foreliggende beslutningsforslag indeholder forslag til krav til EU-miljømærkede
jordforbedringsmidler og voksemedier.
Revisionen af de nuværende kriterier er den fjerde revision