Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del Bilag 388
Offentligt
2543001_0001.png
Den 14. marts 2022
MIM 42-22
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens udkast til forslag om forlængelse af fem EU-
miljømærkekriterier for produktgrupperne maling, madrasser,
hygiejneprodukter, møbler og gulve. (komitesag)
Resumé
Kommissionen har den 16. februar 2022 fremsendt forslag til afstemning i EU-miljømærkekomiteen
om forlængelse af gyldighedsperioden for fem produktgrupper: Maling, madrasser,
hygiejneprodukter, møbler og gulve. Forslaget vurderes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet, idet
der alene er tale om en forlængelse af gyldigheden af allerede vedtagne retsakter. Forslaget vurderes
ikke at have væsentlige økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner, kommuner
eller erhvervslivet. Forslag om forlængelse af gyldigheden for produktgrupperne forventes til
afstemning den 22. marts 2022. Regeringen kan støtte forslaget.
Baggrund
Kommissionen har den 16. februar 2022 fremsat forslag om at forlænge gyldighedsperioden for EU-
miljømærkekriterierne for fem produktgrupper: Maling, madrasser, hygiejneprodukter, møbler og
gulve. Beslutningsforslaget forventes sat til afstemning den 22. marts 2022 i Kommissionens
forskriftudvalg for EU’s miljømærke, Blomsten.
Forskriftudvalget træffer afgørelse i sager om
miljømærkekriterier efter forskriftprocedure med kontrol (art. 5a i Rådets afgørelse 1999/468/EF,
som ændret ved Rådets afgørelse 2006/512 af 17. juli 2006), jf. art. 16, stk. 2 i
miljømærkeforordningen. Hvis der i komiteen er kvalificeret flertal for et forslag, udsteder
Kommissionen beslutningen, når Parlamentet har gennemført en legalitetskontrol af forslaget inden
for tre måneder. Opnås der ikke kvalificeret flertal i komiteen, forelægger Kommissionen sagen for
Rådet og underretter samtidig Europa-Parlamentet. Hvis der i Rådet er kvalificeret flertal imod et
forslag, skal Kommissionen behandle sagen på ny. Vedtager Rådet forslaget med kvalificeret flertal
eller udtaler Rådet sig ikke inden en frist på højst to måneder, kan Kommissionen udstede
beslutningen, når Parlamentet har gennemført en legalitetskontrol af forslaget inden for fire måneder
fra Kommissionens forelæggelse.
Formål og indhold
Forlængelse af gyldighed for kriterier.
Kommissionen vurderer, at de nuværende kriterier fortsat er miljømæssigt relevante for hver enkel af
produktgrupperne, og derfor kan forlænges som anført, indtil reviderede kriterier er vedtaget.
Forlænges kriterierne ikke, vil virksomhedernes licens være ugyldig fra udløbet af kriterierne.
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 388: Notat om komitésag om forlængelse af EU-miljømærkekriterier
2543001_0002.png
Forslaget omhandler nedenstående produktområder med dato for, hvornår de forlænges til.
Produktområde/retsakt
Vedtaget
Udløber
Forlænges til
Antal licenser i DK
/ EU
Maling
(til indendørs og
udendørs brug)
(2014/312/EU)
Madrasser
(2014/391/EU)
Hygiejneprodukter
(fx bleer og
hygiejnebind)
(2014/763/EU)
Møbler
(2016/1332/EU)
Gulve
(af træ, kork- og bambus)
(2017/176/EU)
25. januar 2017
26. januar 2023 31. december 2026
28. juli 2016
28. juli 2022 31. december 2026
19/28
24. oktober 2014
31. december 2022 31. december 2023
4/17
23. juni 2014
28. juli 2022 31. december 2026
0/2
28. maj 2014
31. december 2022 31. december 2025
3/161
0/3
Anm: Antal licenser er pr. september 2021 (seneste officielle opgørelse) beskriver typisk antallet af virksomheder med
miljømærkelicens til et produktområde. En licens kan dække over en til flere (5-100) produktvarianter.
Kommissionen foreslår forlængelse af gyldigheden af EU-miljømærkekriterierne som angivet i tabellen
ovenfor, med henblik på at produktkategorierne revideres i overensstemmelse med den nye
handlingsplan for cirkulær økonomi for et renere og mere konkurrencedygtigt Europa. Kommissionen
oplyser, at forslaget om forlængelse er i overensstemmelse med konklusionerne fra Kommissionens
fitness check af EU-miljømærket, per 30. juni 2017, hvor der lægges vægt på løsninger til at forbedre
synergien på tværs af produktgrupper og for at øge optagelsen af EU's miljømærke, og sikre, at der
under revisionsprocessen rettes opmærksomhed mod sammenhængen mellem relevante EU-
politikker, lovgivning og videnskabelig dokumentation.
Kommissionen anfører ligeledes, at arbejdet med kriterier for produktgrupperne
maling
og
hygiejneprodukter
vil ske i overensstemmelse med Kommissionens nye metode til opgørelse af
produkters miljømæssige fodaftryk (Product
Environmental Footprint, PEF).
For maling er det
industrien, der leder arbejdet med at finde miljømæssige
hot spots,
som EU-miljømærkekriterierne
skal bygge videre på.
Kommissionen uddyber fsva produktgrupperne
madrasser, møbler
og
gulve,
at der i revisionen også
vil blive set på mulige synergieffekter mellem de tre produktgrupper og muligheden for at
sammenlægge produktkriterierne i én produktgruppe (fx madrasser og møbler).
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
Nærhedsprincippet
Der er tale om en gennemførelsesforanstaltning til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor
regeringens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
2
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 388: Notat om komitésag om forlængelse af EU-miljømærkekriterier
2543001_0003.png
Gældende dansk ret
Miljømærkeordningen er frivillig. Beslutninger om miljømærkekriterier i medfør af EU’s
miljømærkeforordning er direkte gældende i EU-medlemslandene.
Konsekvenser
Forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser.
Erhvervsadministrative konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have væsentlige erhvervsadministrative konsekvenser, idet der med
forslaget er tale om forlængelse af gyldigheden af allerede vedtagne retsakter.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Kommissionen redegør ikke for de økonomiske konsekvenser i ændringsforslaget til
Kommissionsbeslutningen, men forslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative
konsekvenser for stat, regioner og kommuner.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
Nærværende forslag vurderes at påvirke beskyttelsesniveauet neutralt, idet forslaget omhandler
forlængelse af gyldigheden af en allerede vedtaget retsakt.
Høring
Danmarks Miljømærkenævn er blevet orienteret om forslaget. Forslaget har været i høring i EU-
Miljøspecialudvalget, hvor Rådet for Grøn Omstilling indsendte et svar.
Rådet for Grøn Omstilling mener, at det er vigtigt at undgå, at mærket kommer til at fremgå falsk ved
at være baseret på forældede kriterier. RGO mener ikke, at der med en kriterieperiode på op til 12 år
for madrasser er tale om ’en løbende
evaluering
og stramning af krav’ og påpeger, at flere
af
produktgrupperne allerede er forlænget tidligere. RGO understreger, at miljømærkekriterierne bør
spille en stadig højere rolle ift. forureningen med kemikalier, hvilket RGO ikke mener er tilfældet ved
disse forlængelser og påpeger i den forbindelse EU's generelle arbejde med stramning af krav til
kemikalier. RGO støtter derfor ikke forlængelse af kriteriekravene for de omtalte produktgrupper.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at de øvrige EU-medlemslande støtter Kommissionens forslag om en forlængelse af
gyldigheden af EU-miljømærkekriterier, idet der endnu ikke foreligger reviderede kriterier.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen kan støtte Kommissionens forslag, samt anvendelsen af PEF i forbindelse med
udarbejdelse og revision af miljømærkekriterier. Sidstnævnte bør dog ikke forsinke Kommissionens
arbejde.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketinget.
3