Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del Bilag 389
Offentligt
2543036_0001.png
Orienteringsnotat til Folketinget om høringssvar til Kommissi-
onens baggrundsdokument for udviklingen af en omstillings-
plan for økosystemet for byggeri
Kommissionen har den 15. december 2021 fremlagt ovennævnte baggrundsdokument
med henblik på at inddrage interessenter i det videre arbejde med udviklingen af en
omstillingsplan for økosystemet for byggeri, som gennemføres inden for rammerne af
EU’s industristrategi.
Høringen skal
ses i lyset af EU’s industristrategi, hvor Kommissionen har udpeget 14
økosystemer, som står særligt centralt i forhold til at sikre europæisk konkurrencedyg-
tighed og teknologiudvikling. For hvert økosystem forventes Kommissionen at udar-
bejde en omstillingsplan for den digitale og grønne omstilling.
I høringssvaret fremhæves, at regeringen værdsætter, at arbejdsdokumentet er sam-
mentænkt med Kommissionens initiativer vedrørende mere bæredygtigt byggeri.
I høringssvaret understreges vigtigheden af, at den kommende revision af byggevare-
forordningen sikrer mulighed for at deklarere byggevarers bæredygtighedsegenskaber
og forholder sig til genanvendelse af byggevarer således, at det indgår som et væsentligt
element for at fremme national regulering på dette område. Det pointeres også, at der
er behov for et fælles europæisk vurderingsgrundlag, som bør tage udgangspunkt i det
eksisterende system under byggevareforordningen. Endelig fremhæves, at ordningen
bør understøtte EU's regulering af energirelaterede produkter ("ecodesign") mhp. at bi-
drage til indfrielse af EU's mål for energieffektivitet.
Regeringen ser frem til det videre arbejde med ”omstillingsvejen” for
byggeriet.