Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del Bilag 392
Offentligt
2544162_0001.png
Folketingets Kulturudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
Endelig besvarelse af spørgsmål 207 alm. del stillet af udvalget den 2.
marts 2021 efter ønske fra Kim Valentin (V).
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse, om der findes relevante erfaringer og et relevant
sammenligningsgrundlag fra andre EU-lande i forhold til en vellykket sam-
eksistens mellem EU’s hvidvaskregler og et driftigt foreningsliv, eller om
Danmark er det eneste land i EU, der oplever hvidvaskreglerne som en
uforholdsmæssigt stor byrde på foreningslivet?
Svar:
Finanstilsynet har foretaget en nabohøring for at undersøge andre EU-lan-
des oplevelser og erfaringer med hvidvaskreglerne i forhold til forenings-
livet. I den forbindelse har Finanstilsynet hørt Tyskland, Estland, Holland,
Finland, Letland, Sverige, Norge samt Italien og modtaget svar fra tilsyns-
myndighederne i Tyskland, Estland, Holland og Finland.
Finanstilsynet oplyser i forlængelse heraf følgende, som jeg kan henholde
mig til:
”Hvidvaskreguleringen
bygger på EU’s hvidvaskdirektiv, som skal imple-
menteres af EU’s medlemsstater. Finanstilsynet har foretaget en nabohø-
ring af, om foreningslivet i andre EU-lande oplever udfordringer i forhold
til de krav, de bliver mødt med fra pengeinstitutter som følge af hvidvask-
reguleringens krav om kundekendskabsprocedurer, om der kan indhentes
relevante erfaringer i forhold til håndteringen heraf, og om der anvendes
en særlig praksis i forhold til risikovurdering af foreninger.
Nedenfor fremgår en oversigt over landenes svar i forbindelse med nabo-
høringen.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 392: Kopi af ERU alm. del - bilag 232: Erhvervsministeriets notat vedr. hvidvaskreglerne og foreninger, fra erhvervsministeren
2544162_0002.png
2/3
Estland
Finland
Har foreninger givet udtryk
for at opleve administrative
byrder i forbindelse med gen-
nemførelse af kundekend-
skabsprocedurer, når de er
kunder i f.eks. en bank?
Nej.
I Finland har man haft drøftelser
mellem foreninger, myndighe-
der, pengeinstitutter og politi-
kere for at afdække omfanget af
problemstillingen og drøfte,
hvilke udviklingsbehov der
måtte være behov for. Under
drøftelserne rejste foreningerne
bekymring omkring de admini-
strative byrder, som forenin-
gerne pålægges, når pengeinsti-
tutterne gennemfører kunde-
kendskabsprocedurer, ligesom
de oplever restriktioner, når for-
eninger laver pengeoverførsler.
Foreningerne oplever problemer
vedrørende bankernes de-risik-
ing
1
.
Har tilsynsmyndighederne
eller nogle banker iværk-
sat afhjælpende foranstalt-
ninger for at reducere de
administrative byrder for
foreningerne?
Ikke besvaret.
Nej. Tilsynsmyndighedernes
fokus har i høj grad været på
problemstillingen om ban-
kernes de-risiking af bl.a.
foreningskunder. Finland be-
mærker, at pengeinstitutter-
nes procedurer skal reflektere
den risiko, som kunderne har,
og at unødvendige restriktio-
ner i forhold til kunderne skal
undgås.
Er der finansielle institutter, som
har en særlig praksis eller speci-
elle risikofaktorer som medtages,
når institutterne skal risikovur-
dere foreningerne i forhold til
hvidvask og terrorfinansiering?
Ikke besvaret.
De finske tilsynsmyndigheder er
ikke bekendt med, at dette skulle
være tilfældet.
Holland
Tyskland
Det er muligt, at nogle forenin-
ger har oplevet administrative
byrder, særligt de foreninger
med en øget risiko.
Nej, men de hollandske til-
synsmyndigheder har udstedt
retningslinjer om ”best prac-
tice”, hvori der fremgår et af-
snit om de-risiking.
Ja, der er nedsat et tværmini-
sterielt samarbejde, som skal
bekæmpe terrorfinansiering i
NPO-sektoren. Formålet er
dels informationsudveksling
mellem de deltagende inte-
ressenter, dels at skabe en
gensidig forståelse for de for-
skellige
problemstillinger
samt at finde fælles løsnin-
ger, som bl.a. kan afhjælpe
problemstillingerne og redu-
cere negative konsekvenser,
som at pengeinstitutterne af-
viser eller afvikler (de-ris-
king) kundeforhold med for-
eninger.
Ikke besvaret.
Finansielle institutter anvender den
samme risikovurderingsproces og
faktorer i forhold til foreninger, som
de anvender i forhold til andre kun-
der.
1
De-risiking indebærer, at virksomheder omfattet af hvidvaskreglerne afskærer kundeforhold med hele brancher eller typer af kunder
med henblik på at undgå risiko for hvidvask eller finansiering af terrorisme i stedet for at styre risikoen ved hjælp af eksempelvis
skærpede kundekendskabsprocedurer eller risikobegrænsende foranstaltninger.
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 392: Kopi af ERU alm. del - bilag 232: Erhvervsministeriets notat vedr. hvidvaskreglerne og foreninger, fra erhvervsministeren
3/3
Med venlig hilsen
Simon Kollerup