6. marts 2022
Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik
Regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, SF, Radikale Venstre og Konservative er enige
om, at den europæiske sikkerhed er truet. Vi skal være rustet til den nye situation i
fællesskab med vores allierede i NATO og EU. Aftalepartierne er derfor enige om en række
tiltag, der skal styrke det danske forsvarsberedskab og mulighederne for at
manøvrere
i den
nye sikkerhedspolitiske situation.
Styrkelse afForsvaret mv. til håndtering afRuslandskrisen
Aftalepartierne er enige om at tage de
nødvendige
skridt for at sikre, at de
nødvendige
ressourcer til at håndtere den nuværende sikkerhedspolitiske situation er til stede.
Aftalepartierne er derfor enige om at afsætte en generel reserve på 3 5 mia. kr. årligt i 2022
og 2023 i lyset af Ruslandskrisen, herunder til aktuelle
økonomiske
ubalancer i Forsvaret,
forhøjet
beredskab, afledte indsatser, styrket diplomati, humanitær indsats mv.
Regeringen vil inden udgangen af 2023 tage initiativ til
drøftelser
om erfaringerne med de
styrkede diplomatiske indsatser parallelt med
drøftelserne
om det kommende forsvarsforlig.
Historisk
løft
afForsvaret til 2 pct. afBNP
Aftalepartierne er enige om, at den nuværende sikkerhedspolitiske situation som
følge
af
Ruslands aggression kræver et historisk modsvar. Aftalepartierne er derfor enige om, at det i
et kommende forsvarsforlig vil være en bunden opgave at sikre, at Danmarks udgifter til
forsvar og sikkerhed
løftes
varigt til 2 pct. af BNP inden udgangen af 2033.
Aftalepartierne er enige om, at den nye sikkerhedspolitiske situation understreger de
væsentlige nationale sikkerhedsinteresser. Styrkelsen af Forsvaret vil ske i den erkendelse,
herunder med fokus på dansk forsvars- og sikkerhedsindustris mulighed for at bidrage.
Det vil indebære, at der sker en markant styrkelse af Danmarks forsvar og sikkerhed, samt
at Danmark dermed efterlever Wales-målsætningen. Det bemærkes, at Wales-målsætningen
både rummer et BNP-mål og et mål om, at en given andel af forsvarsbudgettet skal gå til
investeringer i nyt materiel. Aftalepartierne er enige om, at begge mål skal opfyldes.
Aftalepartierne er samtidig enige om, at Forsvaret skal have en tilstrækkelig
planlægningshorisont i et kommende forlig, hvorfor der på baggrund af
Forsvarskommandoens anbefaling skal være en tiårig aftale, sådan at implementeringen af
styrkelsen af Forsvaret sker mest hensigtsmæssigt.