Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del Bilag 40
Offentligt
2466904_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 8.9.2021
COM(2021) 750 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG
RÅDET
Strategisk fremsynsrapport 2021
EU's kapacitet og frihed til at handle
DA
DA
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Invitation til møde med EU-kommissæren for Kommissionens langsigtede strategiske prioriteter og de inter-institutionelle forhold i EU, Maroš Šefčovič, 28/10-21
2466904_0002.png
I.
INDLEDNING
Den Europæiske Union har fastlagt en strategisk kurs med henblik på at blive det første
klimaneutrale kontinent inden 2050, udnytte mulighederne i den digitale tidsalder, opbygge
en økonomi, der tjener alle, fremme den europæiske levevis, styrke vores unikke model for
ansvarligt globalt lederskab og fremme, beskytte og styrke vores demokrati.
Åbenhed samt regelbaseret internationalt og multilateralt samarbejde er strategiske
valg. De stimulerer velstand, retfærdighed, stabilitet, konkurrencedygtighed og
dynamik i og uden for EU.
Det europæiske projekts historie viser fordelene ved
velforvaltet
indbyrdes afhængighed og åben strategisk autonomi,
der er baseret på fælles værdier,
samhørighed, solid multilateral styring og regelbaseret samarbejde. Med pandemien er
behovet for internationalt samarbejde med henblik på at tackle globale udfordringer kun
blevet større.
I denne strategiske fremsynsrapport for 2021 gives der et fremadrettet og tværfagligt
perspektiv for EU's kapacitet og frihed til at handle i de kommende årtier.
På grundlag
af en ekspertstyret, tværsektoriel fremsynsproces
1
redegøres der for globale tendenser,
usikkerheder og valg, som vil forme Europas fremtid. I rapporten beskrives konteksten for
mulige politiske tiltag. Den bygger på den strategiske fremsynsrapport fra 2020
2
, hvor
modstandsdygtighed blev introduceret som et nyt kompas for EU's politiske
beslutningsproces.
I afsnit II kortlægges vigtige
strukturelle globale tendenser frem mod 2050, der vil
påvirke EU's kapacitet og frihed til at handle:
klimaændringer og andre miljømæssige
udfordringer, hyperkonnektivitet og teknologiske omstillinger, pres på demokrati og værdier
samt ændringer i verdensordenen og demografiske ændringer. I afsnit III fastsættes
ti
områder, hvor EU kan styrke sin åbne strategiske autonomi og sit globale lederskab.
I
rapporten understreges det, at EU's fremtidige kapacitet og frihed til at handle vil afhænge af,
om EU er i stand til at træffe ambitiøse valg i dag på grundlag af sine værdier og interesser på
tværs af de identificerede politikområder.
II.
VIGTIGE GLOBALE TENDENSER
1. K
LIMAÆNDRINGER OG ANDRE MILJØMÆSSIGE UDFORDRINGER
Klimaændringer har allerede påvirket samtlige regioner i verden på hidtil usete og
uoprettelige måder
3
. Med vores nuværende kurs vil den globale opvarmning sandsynligvis
1
2
3
Meddelelsen bygger på Det Fælles Forskningscenters "Science for policy"-rapport:
Shaping & securing the
EU's Open Strategic Autonomy by 2040 and beyond,
Det Fælles Forskningscenter (2021).
Fremsynsprocessen omfattede høringer i medlemsstaterne og drøftelser med partnere inden for rammerne af
det europæiske strategi- og politikanalysesystem, en litteraturgennemgang, en Delphi-undersøgelse (med
deltagelse af Kommissionens tjenestegrene, EU-Udenrigstjenesten og relevante interessenter fra den
akademiske verden, erhvervslivet, civilsamfundet, den offentlige forvaltning og internationale institutioner)
og opbygning af scenarier. Desuden bidrog det igangværende arbejde med
dashboardet over
modstandsdygtighed
samt andre fremsynsaktiviteter til analysen af EU's åbne strategiske autonomi.
Strategisk fremsynsrapport 2020: Med kurs mod et mere modstandsdygtigt Europa
(COM(2020) 493).
Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (2021),
Climate change 2021: The Physical Science Basis.
Contribution of Working Group I to the Sixth Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate
Change.
1
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Invitation til møde med EU-kommissæren for Kommissionens langsigtede strategiske prioriteter og de inter-institutionelle forhold i EU, Maroš Šefčovič, 28/10-21
2466904_0003.png
overstige 1,5 ℃ i løbet af de næste to årtier og nå op på 2 ℃ inden 2050
4
. Det første år med
en global temperatur på dette niveau vil allerede kunne indtræffe inden for de næste fem år.
Hver yderligere 0,5 ℃ vil øge intensiteten og hyppigheden af ekstreme vejrforhold, tørke,
naturbrande eller oversvømmelser, herunder i områder, hvor dette tidligere var usædvanligt.
Stigende temperaturer medfører også øget afsmeltning af indlandsis og højere vandstand i
havene. Disse ændringer vil få betydelige konsekvenser for miljøet, sundheden, fødevare- og
vandsikkerheden samt menneskers sikkerhed og udvikling. I løbet af det seneste årti har
vejrrelaterede hændelser været årsag til fordrivelse af omkring 23 millioner mennesker i
gennemsnit hvert år, og migrationspresset vil kun stige. Inden 2050 vil mere end 200
millioner mennesker kunne få brug for humanitær bistand hvert år delvis som følge af
klimarelaterede katastrofer
5
.
Presset på vand- og fødevaresikkerheden vil fortsat stige.
Dele af Europa lider allerede
under mellemhøjt til højt vandstressniveau (figur
1),
og dette forventes at blive værre over
tid. Knapheden på vand vil blive særlig problematisk i EU's sydlige nabolande, hvilket
potentielt kan forværre konflikter og migrationspresset. Dette problem kan også påvirke EU
indirekte i form af fødevareusikkerhed og prischok. Mere end 40 % af EU's landbrugsimport
kan i høj grad blive sårbar over for tørke frem mod 2050
6
, hvilket vil skabe konkurrence om
vand og frugtbar jord. Samlet set vil indvirkningen af tørke på EU's økonomi kunne nå op på
over 65 mia. EUR om året frem mod 2100
7
. De områder, hvor der drives landbrug, vil ikke
rykke nordpå, da højere gennemsnitstemperaturer i Nordeuropa vil blive ledsaget af risikoen
for øgede kuldebølger forårsaget af en svækket Golfstrøm.
4
5
6
7
Den Meteorologiske Verdensorganisation (2021),
WMO global annual to decadal climate update.
Den Internationale Forbund af Røde Kors- og Røde Halvmåne-selskaber (2019),
The Cost of Doing Nothing
.
Ercin, E., Veldkamp, T.I.E. & Hunink, J. (2021),
Cross-border climate vulnerabilities of the European
Union to drought
(Nat Commun 12, 3322).
Naumann, G., Cammalleri, C., Mentaschi, L. et al.
Increased economic drought impacts in Europe with
anthropogenic warming.
Nat. Clim. Chang. 11, s. 485-491 (2021).
2
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Invitation til møde med EU-kommissæren for Kommissionens langsigtede strategiske prioriteter og de inter-institutionelle forhold i EU, Maroš Šefčovič, 28/10-21
2466904_0004.png
Figur 1: Vandstress, konflikter og migration
8
De miljømæssige udfordringer rækker langt ud over klimaændringer, idet situationen
hvad angår tab af biodiversitet og ændringer i kvælstofkredsløbet er særlig
foruroligende.
De naturlige økosystemer i EU er under kumulativt pres ikke alene på grund
af klimaændringer, men også som følge af forurening, arealanvendelse, ressourceudvinding,
invasive arter og tab af bestøvere. Desuden har menneskelige aktiviteter i væsentlig grad
ændret kvælstofkredsløbet, hovedsagelig på grund af den måde, det bruges på i landbruget.
Omfanget af denne ændring er langt større end den ændring af kulstofkredsløbet, der skyldes
drivhusgasemissioner
9
. Dette påvirker ferskvand, kystområder og menneskers sundhed.
Sådanne miljømæssige udfordringer har ofte oversete økonomiske konsekvenser: Verden
mistede omkring 3,5-18,5 bio. EUR om året i økosystemtjenester fra 1997 til 2011 på grund
af ændringer af arealdækning og omkring 5,5-10,5 bio. EUR om året på grund af
jordforringelse
10
.
Der er en vigtig indbyrdes forbindelse mellem klimaændringer, tab af biodiversitet,
miljøforringelse og folkesundhed.
Tab af biodiversitet, pres på dyrs levesteder, overdreven
brug af antibiotika, risici i forbindelse med biologisk forskning i højpatogene mikrober,
usund livsstil — alle disse faktorer gør fremtidige pandemier eller sygdomme mere
sandsynlige. Resultaterne vil påvirke mennesker, vigtige fødevareafgrøder og dyresundheden.
Udfordringerne omfatter smitsomme sygdomme, avanceret antimikrobiel resistens,
ikkeoverførbare sygdomme (kræft, diabetes eller fedme) og mentale sundhedsproblemer.
8
9
10
Europa-Kommissionen (2021); *Denne indikator viser, hvor meget ferskvand der trækkes ud i forbindelse
med økonomiske aktiviteter, sammenlignet med de samlede vedvarende ferskvandsressourcer, der er til
rådighed. **Armed Conflict Location & Event Data Project, omfattede typer hændelser: kampe,
eksplosioner/vold begået på afstand, vold mod civile. Kildedata: JRC, GADM, IOM, ACLED.
Det Europæiske Miljøagentur (2019),
The European environment – state and outlook 2020.
COM(2021) 380.
3
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Invitation til møde med EU-kommissæren for Kommissionens langsigtede strategiske prioriteter og de inter-institutionelle forhold i EU, Maroš Šefčovič, 28/10-21
2466904_0005.png
Desuden vil visse sygdomme (malaria eller denguefeber) med klimaændringerne blive mere
udbredte længere nordpå
11
.
2. D
IGITAL HYPERKONNEKTIVITET OG TEKNOLOGISKE OMSTILLINGER
For at være teknologisk og digitalt på forkant vil EU skulle støtte udviklingen og
udbredelsen af menneskecentreret viden og teknologi.
EU er en stærk aktør inden for
viden og innovation: EU tegner sig for næsten 20 % af verdens samlede forskning og
udvikling, publikationer og patentaktiviteter
12
, men halter bagefter de øvrige globale
konkurrenter, når det kommer til private investeringer i forskning og andre indikatorer. Hvad
angår resultater er EU bagud i forhold til Australien, Canada, Japan, Sydkorea og USA. Siden
2014 er EU's stilling blevet forbedret i forhold til Australien, Canada, Brasilien, Indien,
Rusland og Sydafrika, men forværret i forhold til Japan, Sydkorea, USA og Kina.
Trods den usikkerhed, der er forbundet med nye teknologier, står det klart, at en række
banebrydende innovationer kan være afgørende for den dobbelte omstilling og
konkurrenceevnen
13
.
EU er en teknologisk frontløber inden for avanceret produktion og
avancerede materialer med virksomheder, der leverer mange vigtige katalysatorer til globale
produktionslinjer. EU er førende inden for fremtidig intelligent og bæredygtig mobilitet og
lavemissionsteknologier. EU's kapacitet inden for kunstig intelligens, big data og
robotteknologi svarer til Japans, men EU er nødt til at indhente de førende lande på området,
nemlig USA og Kina. Inden for centrale kvanteteknologier er USA, Japan og Kina i
øjeblikket førende
14
. Senest i 2025 vil EU have sin første computer med kvanteacceleration,
og hvis dette følges op med investeringer, vil EU inden for kvantekapacitet kunne ligge i
spidsen inden 2030
15
.
Andre lovende teknologier omfatter mikroelektronik, nye materialer til bionedbrydelig
elektronik, fleksibel og trykt elektronik og teknologier baseret på 2D-materialer såsom
grafen. Desuden har mange pilotteknologier stort dekarboniseringspotentiale. Disse omfatter
ren brint, kulstoffattige brændstoffer, CO
2
-opsamling og -lagring/anvendelse, næste
generation af bæredygtige batterier, biobaserede teknologier og materialer, krakning af
metan
16
, superledning ved høj temperatur, avanceret geotermisk energi og havenergi,
vindkraftproduktion i stor højde og avancerede fusionsbaserede atomreaktorer
17
. Forskellige
naturbaserede løsninger såsom genplantning af skove i stor skala har også stort potentiale i
denne sammenhæng.
11
12
13
14
15
16
17
Kyle J. Foreman
et al.
(2018),
Forecasting life expectancy, years of life and all-cause and cause-specific
formality for 250 causes of death: reference and alternative scenarios for 2016-2040 for 195 countries and
territories
(The Lancet).
EU tegner sig for de fleste patentansøgninger på verdensplan inden for avancerede fremstillingsteknologier
og tingenes internet på mobilitetsområdet. Europa-Kommissionen (2020),
Science, research and innovation
performance of the EU 2020.
SWD(2021) 352.
USA investerer mere end 1 mia. EUR i perioden 2019-2028, og Kina er ved at opbygge et nationalt
laboratorium for kvanteinformationsvidenskab til en værdi af 9 mia. EUR. Det Fælles Forskningscenter
(2021),
Shaping and securing the EU's Open Strategic autonomy by 2040 and beyond.
COM(2021) 118.
En drivhusgas med en drivhuseffekt, der er 25 gange større end kuldioxids drivhuseffekt.
Det Verdensøkonomiske Forum (2015),
Scaling technologies to decarbonise energy.
Fusionsbaseret
produktion af atomenergi kan bidrage til at løse problemet med radioaktivt affald fra fissionsbaseret
atomenergi.
4
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Invitation til møde med EU-kommissæren for Kommissionens langsigtede strategiske prioriteter og de inter-institutionelle forhold i EU, Maroš Šefčovič, 28/10-21
2466904_0006.png
Ud over specifikke teknologier er hyperkonnektivitet drivkraften bag omstillingen.
Den
fører til øget konvergens mellem industrier, produkter, teknologier og tjenester. Antallet af
forbundne enheder på verdensplan kan stige fra 30,4 milliarder i 2020 til 200 milliarder i
2030. Øget konnektivitet mellem genstande, steder og mennesker vil resultere i nye
produkter, tjenester, forretningsmodeller og livs- og arbejdsmønstre. Samtidig vil der være
øget risiko for cyberangreb og netværksafbrydelser i både den digitale og den fysiske verden,
f.eks. vigtige infrastrukturer såsom rørledninger og hospitaler. Den kan også øge truslen mod
intellektuel ejendom og risikoen for tab og tyveri af data. Hyperkonnektivitet er skredet
endnu hurtigere frem under pandemien, og dens sociale konsekvenser skal overvåges nøje.
Nye teknologier og hyperkonnektivitet kommer dog ikke uden udfordringer.
Visse job
vil forsvinde med automatisering
18
. Alene i EU blev det i 2018 vurderet, at der for ca. 14 %
af voksne arbejdstagere var meget høj risiko for automatisering
19
. I fremtiden kan 50 % af de
nuværende job på verdensplan blive automatiseret
20
med betydelige forskelle mellem lande
og sektorer
21
. Der vil opstå nye job, som dog vil kræve nye færdigheder. Tages der ikke hånd
om disse tendenser, kan de føre til en udhuling af grundlæggende sociale rettigheder og øget
ulighed samt afhængighed i og mellem stater. Desuden kan den digitale omstilling øge
mængden af e-affald og skabe efterspørgsel efter energi eller anvendelse af knappe
ressourcer
22
.
3. P
RES PÅ DEMOKRATISKE MODELLER FOR REGERINGSFØRELSE OG VÆRDIER
EU er den største gruppe af demokratier i verden, men den demokratiske
regeringsførelse er i tilbagegang på globalt plan.
2020 var det 15. år i træk med en
nedgang for så vidt angår politiske rettigheder og borgerlige frihedsrettigheder på globalt
plan
23
, som i mange regioner forværredes af coronaviruspandemien. 34 % af verdens
befolkning bor i lande, hvor den demokratiske regeringsførelse er i tilbagegang, og kun 4 %
bor i lande, der bliver mere demokratiske
24
. Geopolitisk strid
25
, mellemstatslig polarisering
og mellemstatslige spændinger vil sandsynligvis vare ved i de kommende årtier. Hvis den
igangværende udhuling af den demokratiske regeringsførelse fortsætter, vil det påvirke både
etablerede og fremvoksende demokratier. De demokratiske systemers langsigtede resultater
afhænger af deres evne til at tilpasse sig nye realiteter og forblive modstandsdygtige over for
interne og eksterne udfordringer.
Der vil sandsynligvis fortsat være ustabile og konfliktramte områder tæt på EU og
andre steder, og de kan endda blive udvidet.
Både statslige og ikkestatslige aktører vil
sandsynligvis styrke deres hybride værktøjer, herunder brugen af disruptive teknologier,
spredning af desinformation og misinformation, informationsvirksomhed og militær såvel
som ikkemilitær indflydelse. Undertrykkelse af frihedsrettigheder og demokratiske reformer
18
19
20
21
22
23
24
25
Det Verdensøkonomiske Forum (2020),
The future of jobs report 2020.
Pouliakas K. (2018),
Determinants of automation risks in the labour market, a skills-needs approach,
IZA
Institute of Labour Economics.
Kilde: Europa-Kommissionen.
OECD (2021),
What happened to jobs at risk of automation, policy brief on the future of work.
Europa-Parlamentet,
E-affald i EU: fakta og tal
(infografik).
Freedom House,
Freedom in the World 2021.
Alizada N., Cole R., Gastaldi L., Grahn S., Hellmeier S., Kolvani P., Lachapelle J., Lührmann A., Maerz S.
F., Pillai S., Lindberg S. I.. 2021.
Autocratization Turns Viral. Democracy Report 2021.
Göteborgs
universitet: V-Dem Institute.
Se f.eks. Sharon Lecocq (2020),
EU foreign policy and hybrid actors in the Middle East: ready for
geopolitical contestation?, Global Affairs,
6:4-5, 363-380, DOI: 10.1080/23340460.2021.1872401.
5
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Invitation til møde med EU-kommissæren for Kommissionens langsigtede strategiske prioriteter og de inter-institutionelle forhold i EU, Maroš Šefčovič, 28/10-21
2466904_0007.png
samt fortsat ustabilitet i lande og regioner i EU's nære og fjerne nabolag, f.eks. Afghanistan
eller Syrien, vil fortsat påvirke migrationspresset.
Desinformation i stor skala, der styres af nye værktøjer og onlineplatforme, vil udgøre
en stadig større udfordring for de demokratiske systemer og føre til en ny form for
informationskrig.
Lande, organiserede kriminelle grupper, virksomheder eller
enkeltpersoner benytter disse løsninger til at sprede desinformation globalt eller opnå
konkurrencemæssige fordele. Dette kan true vores demokratier, polarisere debatter og bringe
sundheden, sikkerheden og miljøet i fare.
4. Æ
NDRINGER I VERDENSORDENEN OG DEMOGRAFISKE ÆNDRINGER
Verdens befolkning vil nå op på 8,5 milliarder i 2030 og 9,7 milliarder i 2050.
Befolkningsvæksten vil være ujævn og vil stagnere i mange udviklede økonomier. EU's
befolkning forventes at falde til lidt over 420 millioner, dvs. 4,3 % af verdens befolkning. I
Asien kan 2040'erne udgøre et inflektionspunkt, hvorefter befolkningstallene først forventes
at jævne ud for derefter at begynde at falde omkring midten af århundredet, idet Østasien vil
opleve en hurtig demografisk tilbagegang
26
. Afrikas befolkning forventes at vokse fra
1,2 milliarder til 1,8 milliarder mellem 2017 og 2035 — hvor omkring halvdelen af
befolkningen vil være under 21 år. I 2050 vil Indien, Kina, Nigeria, USA og Pakistan være de
mest befolkede lande (figur
2).
Den demografiske vækst vil påvirke geopolitiske ambitioner,
men kan også skabe bæredygtigheds- eller migrationsudfordringer. I 2050 vil befolkningen i
den erhvervsaktive alder falde med ca. 16 % i Europa og 17 % i Kina, mens den vil vokse i
Nordamerika og Indien
27
. Den forventede medianalder for EU's befolkning vil stige fra 43,9 i
2020 til 48,2 år i 2050. For mange områder i EU forventes der kraftige stigninger i den
samlede demografiske forsørgerkvote
28
. Fortsætter denne tendens, kan der i 2050 være 135
ikkeerhvervsaktive arbejdstagere for hver 100 arbejdstagere i EU
29
.
26
27
28
29
FN (2019),
World population prospects.
Shaping & securing the EU's Open Strategic Autonomy by 2040 and beyond,
Det Fælles Forskningscenter
(2021).
Ved den samlede demografiske forsørgerkvote forstås antallet af personer, der forventes at være afhængige
af andres støtte til deres daglige liv (unge og ældre), i forhold til antallet af personer, der er i stand til at yde
denne støtte (Eurostat).
Det Fælles Forskningscenter (2019),
Demographic scenarios for the EU: migration, population and
education.
6
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Invitation til møde med EU-kommissæren for Kommissionens langsigtede strategiske prioriteter og de inter-institutionelle forhold i EU, Maroš Šefčovič, 28/10-21
2466904_0008.png
Figur 2: Forventede andele af verdens befolkning
30
De kommende årtier vil blive præget af en stigende omfordeling af den globale magt,
hvor det geoøkonomiske tyngdepunkt vil rykke østpå
31
. G7-landene (Canada, Frankrig,
Tyskland, Italien, Japan, Det Forenede Kongerige og USA) tegner sig i øjeblikket for ca.
40 % af det globale BNP, hvilket er et fald fra mere end 60 % i 1975
32
. Den økonomiske
vægt af de 7 nye vækstøkonomier (Brasilien, Indien, Indonesien, Mexico, Rusland og
Tyrkiet) svarer til ca. to tredjedele af G7's økonomiske vægt. Der vil i perioden frem til 2050
blive vendt om på dette forhold. Kina forventes at blive den største økonomi inden udgangen
af dette årti, og Indien vil muligvis overgå EU i løbet af de næste 20 år (figur
3).
Samtidig
fører BNP-væksten i vækst- og udviklingslandene ikke nødvendigvis til bedre livskvalitet for
deres borgere, herunder i lande med et højt BNP pr. indbygger
33
. Øget ulighed og lavere
miljø- og arbejdsstandarder udgør fortsat centrale udfordringer for vækstøkonomier.
Den globale rivalisering og skrøbelighed vil sandsynligvis tage til.
Konkurrencen mellem
USA og Kina kan blive et afgørende element i det geopolitiske landskab. Energiomstillingen
vil bidrage yderligere til omfordelingen af magten. Eksportører af fossile brændstoffer med
de mindst diversificerede økonomier og/eller de svageste institutioner har udsigt til at blive
mest berørt heraf. På den anden side vil lande med stor kapacitet til at producere og
eksportere vedvarende energi få større indflydelse. EU kan forvente fortsatte spændinger og
negativ konkurrence (herunder fra Kina og Rusland), hvilket kræver solide politikker for at
fremme stabilitet og velstand, navnlig i EU's nabolande. Der kan opstå nye spændinger som
følge af konkurrence på omstridte områder såsom rummet eller Arktis. Øgede trusler fra
organiseret kriminalitet, korruption, ekstremisme, terrorisme og hybride trusler, herunder
instrumentalisering af migration til politiske formål, vil i stigende grad kunne true EU's
sikkerhed.
30
31
32
33
FN (2019),
World population prospects.
Dette mærkes allerede i internationale organisationer, hvor de nye vækstøkonomier i stigende grad er med til
at udforme politikken.
EU tæller desuden ikke med som medlem af G7. Da EU deltager i dette samarbejde som overnational
organisation, indgår EU ikke i denne sammenligning.
Indekset for menneskelig udvikling blev oprettet for at understrege, at mennesker og deres evner bør være de
ultimative kriterier for vurdering af et lands udvikling, ikke kun økonomisk vækst.
7
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Invitation til møde med EU-kommissæren for Kommissionens langsigtede strategiske prioriteter og de inter-institutionelle forhold i EU, Maroš Šefčovič, 28/10-21
2466904_0009.png
Figur 3: Forventede andele af det globale BNP
34
Flerdimensional konkurrence og vidtrækkende indbyrdes afhængighed vil
sandsynligvis kendetegne en stadig mere multipolær verdensorden.
Den globale styring
og infrastruktur risikerer at blive fragmenteret på grund af øget rivalisering på en række
områder. Der vil sandsynligvis dukke mere forskelligartede og selvsikre aktører op, som har
stigende kapacitet og ambitioner. Dette omfatter ikkestatslige og statsligt interne aktører samt
tværnationale bevægelser. Ingen enkelt aktør vil være i stand til at dominere alle regioner og
politikområder
35
, men der vil stadig opstå og blive udviklet strategisk afhængighed og
kapacitet.
III.
HÅNDTERING
AF
UDFORDRINGER
OG
UDNYTTELSE
MULIGHEDER VEDRØRENDE EU'S GLOBALE LEDERSKAB
1. S
IKRING AF BÆREDYGTIGE OG ROBUSTE SUNDHEDS
-
OG FØDEVARESYSTEMER
EU's sundhedssystemer er blandt de mest avancerede i verden
36
, men de skal gøres
mere bæredygtige og modstandsdygtige.
Dette omfatter investeringer i innovative
plejemodeller (f.eks. integreret pleje og telemedicin), styrkelse af sundhedspersonale, fokus
på forebyggende foranstaltninger og håndtering af ledsagesygdomme. For at sikre sundere
aldring skal en sundere livsstil og fysisk aktivitet kombineres med intelligente alternativer til
langtidspleje såsom fjernmedicinløsninger og robotbaseret hjemmepleje. Nye teknologier
34
AF
35
36
Tallene svarer til andele af det nominelle BNP, målt i USD efter nugældende kursværdi. De stammer fra
OECD's seneste langsigtede fremskrivninger (Economic
Outlook 103,
juli 2018). Justeret for
købekraftsparitet er stigningen i Kina og Indien hurtigere. Kinas justerede BNP er allerede højere end USA's
eller EU's, og Indien vil overhale dem inden 2040. Dette skyldes, at den økonomiske konvergens tenderer til
ofte at medføre en stigning i lokale priser (f.eks. på tjenesteydelser), så justeringen af købekraftspariteten
øger vækstøkonomiernes BNP i forhold til de udviklede økonomier. Blandt disse fire eksempler svarer
sammenligningerne af BNP i faste priser til dem, der er baseret på BNP i løbende priser.
US National Intelligence Council (2021),
Global trends 2040.
Rapporten, der er blevet offentliggjort hvert
fjerde år siden 1997, indeholder en vurdering af de vigtigste tendenser og usikkerheder, der vil forme USA's
strategiske miljø i de næste 20 år. I forbindelse med udarbejdelsen af den seneste udgave blev det
europæiske politik- og analysesystem konsulteret.
Europa-Kommissionen (2020),
Report on the impact of demographic change.
8
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Invitation til møde med EU-kommissæren for Kommissionens langsigtede strategiske prioriteter og de inter-institutionelle forhold i EU, Maroš Šefčovič, 28/10-21
2466904_0010.png
fulgt op af social- og sundhedspolitikker kan mindske de ekstra omkostninger, der er
forbundet med en aldrende befolkning, samtidig med at ældre og personer med handicap får
mulighed for at leve mere selvstændigt. Online interaktion, overvågning og passende
selvpleje for patienter kan give årlige besparelser på op til 120 mia. EUR i offentlige
sundhedsudgifter i hele EU
37
. Et fælles europæisk sundhedsdataområde kan støtte en hurtig
udvikling og udbredelse af skræddersyet medicin gennem datadrevne beslutninger og derved
forbedre effektiviteten af og adgangen til sundhedspleje.
Tidligt i pandemien blev EU's strategiske afhængighed af tredjelande for så vidt angår
nødvendighedsvarer såsom lægemidler indlysende.
Ud af 5 200 importerede produkter er
EU stærkt importafhængig af 137 produkter i "følsomme økosystemer"
38
, heraf 14 i
sundhedsøkosystemet. En vigtig del af de aktive ingredienser, der anvendes til generiske
lægemidler, kommer fra Indien og Kina, hvilket også er tilfældet for størstedelen af de
råmaterialer og mellemprodukter, der anvendes i lægemidler. Begge lande styrker deres
miljø- og sikkerhedsforanstaltninger for den kemiske sektor, og i Kina lukkes der
produktionsanlæg. Dette kan have konsekvenser for tilgængeligheden og prisfastsættelsen af
lægemidler
39
. Selv om EU har stærk kapacitet til at producere innovative lægemidler, skal
forsyningssikkerheden for kritiske ikkepatenterede produkter med særligt konsoliderede
forsyningskæder sikres i form af alternative kilder. Forsyningskæderne for lægemidler er
imidlertid meget komplekse og kræver den højeste kvalitet. De er derfor særligt sårbare over
for forsyningsafbrydelser. I tilfælde af en folkesundhedskrise eller forsyningsafbrydelser er
det ikke muligt på kort sigt at stable alternative produktionsanlæg for visse
nøglekomponenter på benene. Dog er tilgængeligheden af visse produkter til enhver tid
afgørende for folkesundheden
40
. Etablering eller genetablering af produktionen af visse
kritiske lægemidler og medicinske modforanstaltninger i EU kan støttes af innovation i
fremstillingsprocesser for at kompensere for eventuelle højere produktionsomkostninger i EU
og styrke førerpositionen inden for grøn og digital lægemiddelfremstilling.
En europæisk sundhedsunion vil styrke EU's evne til at håndtere nye sundhedskriser.
Pandemien har vist, at der er behov for en fuldstændig revision af de EU-strukturer og -
mekanismer, der er relevante for forebyggelse af og respons på grænseoverskridende
sundhedstrusler. En stærkere europæisk sundhedsunion vil kunne forbedre såvel EU's
kollektive beredskab over for sundhedstrusler som koordineringen i krisetider. EU-
Myndigheden for Kriseberedskab og -indsats på Sundhedsområdet (HERA) vil bidrage til at
foregribe grænseoverskridende sundhedstrusler og understøtte både beredskab og respons ved
at fokusere på foregribende trusselsvurderinger, fremsyn, markedskendskab og
horisontafsøgning for nye patogener og teknologier. Denne viden vil også hjælpe HERA med
at styre udarbejdelsen af en årlig beredskabsstatusrapport. På globalt plan er det fortsat vigtigt
at styrke det internationale beredskab og respons på fremtidige pandemier, navnlig ved at
reformere Verdenssundhedsorganisationen og styrke dens kapacitet til at håndtere
sundhedskriser. Dette omfatter også arbejdet hen imod en international traktat om
37
38
39
40
COM(2021) 118.
SWD(2021) 352. I den opdaterede nye industristrategi kortlægges en række områder, hvor EU's
afhængighed af et begrænset antal leverandører er mest fremtrædende, og som defineres som "følsomme
økosystemer" (f.eks. luft- og rumfart og forsvar, elektronik, sundhed osv.). I arbejdsdokumentet anførtes det,
at der vil blive foretaget endnu en gennemgang af den potentielle afhængighed og en periodisk overvågning
af EU's nuværende og fremtidige afhængighed.
Europa-Kommissionen (2020),
Foresight ON Health
(nyhedsbrev).
EU's store afhængighed af plasma fra USA, navnlig hvor der ikke findes andre leverandører, underminerer
f.eks. EU's sundhedskapacitet og evne til at reagere i tilfælde af nye folkesundhedskriser.
9
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Invitation til møde med EU-kommissæren for Kommissionens langsigtede strategiske prioriteter og de inter-institutionelle forhold i EU, Maroš Šefčovič, 28/10-21
2466904_0011.png
pandemier
41
og styrkelse af lokale produktionskapaciteter. Multilateralisme er den eneste
måde, hvorpå lignende fremtidige kriser kan forhindres.
Selv om EU's fødevaresystemer er under stigende pres, kan nye teknologier styrke deres
bæredygtighed og modstandsdygtighed.
Under pandemien ydede EU en afgørende indsats
for at lette bevægeligheden af fødevarer i hele det indre marked og holde den globale handel
åben. Klimaændringer og naturforringelse kan imidlertid forvride udbud, efterspørgsel og
handel i de vigtigste fødevareproducerende regioner, herunder EU, hvilket kan føre til
volatilitet og pludselige stigninger i priserne
42
, der kan have alvorlige socioøkonomiske
konsekvenser. Ændringer i efterspørgsel og kostvaner vil også have konsekvenser. For
eksempel vil fremskridt inden for nutrigenomik (som forbinder det menneskelige genom med
ernæring og sundhed) føre til mere individuelle kostvaner og nye sundhedsmæssige behov
43
.
Vedtagelsen af en lovgivningsmæssig ramme for bæredygtige fødevaresystemer vil
fremskynde og lette denne omstilling og øge fødevarebæredygtigheden. Disruptiv innovation
såsom insekt- og algebaserede fødevarer, celledyrkning eller indendørs landbrug
44
kan
mindske fødevareproduktionens økologiske fodaftryk. Bioteknologi, herunder nye
genomteknikker, kan spille en central rolle i udviklingen af innovative og bæredygtige
metoder, hvormed afgrøder beskyttes mod skadegørere, sygdomme og følgerne af
klimaændringer. En sammenhængende og bæredygtig tilgang til hele fødevaresystemet, fra
fødevareproduktion til nedbringelse af madspild, vil være af afgørende betydning.
2. S
IKRING AF DEKARBONISERET OG ØKONOMISK OVERKOMMELIG ENERGI
Sikringen af en tilstrækkelig forsyning med dekarboniseret og økonomisk
overkommelig energi er et afgørende skridt på vejen mod et grønnere og mere digitalt
Europa.
Opnåelsen af EU's grønne mål vil betyde, at mere end 80 % af det indenlandske
bruttoenergiforbrug i 2050 vil komme fra CO
2
-fattige — og hovedsagelig vedvarende —
energikilder, mens energiproduktion fra fossile brændstoffer vil falde til under 10 %
45
. For at
mindske afhængigheden af fossile brændstoffer i EU er det nødvendigt at øge brugen af
vedvarende energi og foretage en hurtig diversificering af EU's energiforsyning. Det
indebærer også udvikling af energiinfrastruktur, intelligente energinet og nye miljøvenlige
lavemissionsteknologier og -løsninger både i EU og med vigtige tredjelandspartnere. Endelig
skal kulstoflækager forebygges. Større energieffektivitet vil være afgørende for at undgå en
mulig rebound-effekt, efterhånden som vedvarende energi bliver billigere, og der forbruges
mere af den. For at nå målene i Parisaftalen og den europæiske grønne pagt vil
energiintensiteten i EU skulle falde kraftigt til ca. halvdelen af nutidens niveauer
46
inden
2050.
41
42
43
44
45
46
EU og en gruppe lande fra alle WHO-regioner har opbygget en koalition forud for den 74. samling i
Verdenssundhedsforsamlingen i maj 2021 for at etablere en proces hen imod en WHO-konvention eller -
aftale eller et andet internationalt instrument om pandemiberedskab og -respons.
Europa-Kommissionen (2021),
Foresight ON synergies between civil, defence and space industries
(nyhedsbrev).
Fraunhofer Institute for Systems and Innovation Research (2019),
50 trends influencing Europe's food sector
by 2035.
Europa-Kommissionen (2020),
Foresight ON Health
(nyhedsbrev).
Styrkelse af Europas klimaambitioner for 2030 — Investering i en klimaneutral fremtid til gavn for borgerne
(SWD(2020) 176).
Det Internationale Agentur for Vedvarende Energi (2018),
Global energy transformation: a roadmap to
2050.
10
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Invitation til møde med EU-kommissæren for Kommissionens langsigtede strategiske prioriteter og de inter-institutionelle forhold i EU, Maroš Šefčovič, 28/10-21
2466904_0012.png
Hvis målet om klimaneutralitet i 2050 nås, kan det hjælpe EU med at reducere sin
energiafhængighed fra omkring 60 % i dag til 15 %
47
.
Dette bør understøttes af betydelige
fremskridt med hensyn til den cirkulære økonomi. En tættere energiunion vil fremme
dekarboniseringen, forbedre energieffektiviteten, styrke det indre energimarked og øge
forsyningssikkerheden. Omstillingsforløb og en solid dagsorden for investeringer i
bæredygtig og CO
2
-fattig infrastruktur i og uden for EU vil skabe investeringsmuligheder for
virksomheder i EU. Dette vil også bidrage til at sikre sammenhæng mellem offentlig støtte og
vedvarende forskning og innovation inden for nye rene energiteknologier og -kilder, hvor den
private sektor ikke leverer resultater på områder, hvor markedet svigter. For at sikre
udbredelsen af fremspirende teknologier i stor skala er det vigtigt at opskalere dem og gøre
dem økonomisk overkommelige og tilgængelige for udviklingsøkonomier. Parallelt hermed
ville en mere cirkulær økonomi og en realistisk prissætning af eksterne omkostninger
reducere energiforbruget i EU.
Omstillingen til uafhængighed af fossile brændsler vil have langsigtede virkninger for
den geopolitiske dynamik, idet nye former for strategisk afhængighede opstår, og andre
forsvinder.
Den vil påvirke de olie- og gasproducerende økonomier såvel som lederne inden
for vedvarende energi. Der vil være behov for en indsats for at lette omstillingen og håndtere
sårbare producentlandes indtægtsnedgang. En forudsætning for en velordnet omstilling vil
være betydelige fremskridt med hensyn til at reducere produktionsbetinget emission (f.eks.
metan fra fossile gasser). I denne sammenhæng vil nye teknologier være afgørende. Hvis
disse er tilgængelige og økonomisk overkommelige vil det være til gavn for EU, og de vil
samtidig kunne hjælpe de nye vækstøkonomier med helt at springe fossilbaserede
infrastrukturer over og indføre mindre kulstofintensive alternativer. Denne form for
samarbejde giver også EU økonomiske muligheder såvel som konnektivitetsmuligheder.
Desuden vil det fremtidige energinets decentraliserede karakter sammen med høj
cyberforsvarskapacitet fremme EU's modstandsdygtighed, idet elektricitetsproduktionen
spredes langt mere end i de centraliserede og mere sårbare energisystemer af i dag.
3. S
TYRKELSE
AF
KAPACITETEN
INDEN
FOR
DATAFORVALTNING
,
KUNSTIG
INTELLIGENS OG FRONTTEKNOLOGI
EU's digitale suverænitet vil afhænge af kapaciteten til at lagre, udtrække og behandle
data, samtidig med at kravene om tillid, sikkerhed og grundlæggende rettigheder
opfyldes.
Den digitale økonomi, navnlig databehandling og højtydende cloud og edge
computing, kan have en positiv indvirkning på EU's økonomi og konkurrenceevne
48
.
Virksomheder og offentlige myndigheder i EU vil i stigende grad benytte sig af bruger- og
enhedsdataanalyse, tingenes internet og kunstig intelligens. Sådanne teknologier kan
anvendes på mange forskellige måder
49
. EU har sat sig betydelige investeringsmål og oprettet
finansieringsinstrumenter for at fremme udviklingen og udbredelsen af næste generation af
disruptive cloud- og edge-teknologier. For at nå den dobbelte omstillings mål og set i lyset af
47
48
49
Kilde: Eurostat.
Den digitale økonomis indvirkning på BNP og produktivitet er stadig omdiskuteret. Ifølge nylige
makroøkonomiske simuleringer kan det kumulerede yderligere bidrag til BNP fra nye digitale teknologier i
2030 beløbe sig til 2.2 billioner EUR i EU, hvilket er en stigning på 14,1 % i forhold til 2017 (GD CNECT
(2020),
Shaping the digital transformation in Europe).
Samtidig påpeger nogle økonomer, at nye teknologier
kun har ringe indvirkning på BNP og produktivitet.
For eksempel kan multimodal opkoblet og automatiseret mobilitet og problemfri datadeling fremme mere
bæredygtig befordring af mennesker og varer, kraftigt reducere antallet af trafikdræbte og kvæstede og
forbedre livskvaliteten såvel som transportsystemernes effektivitet.
11
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Invitation til møde med EU-kommissæren for Kommissionens langsigtede strategiske prioriteter og de inter-institutionelle forhold i EU, Maroš Šefčovič, 28/10-21
2466904_0013.png
den stigende brug af data til industrielle og erhvervsmæssige formål vil det være afgørende at
tage en strategisk tilgang til udvikling og udbredelse af industrielle IoT-systemer, 5G/6G, og
edge computing med kapacitet til at forvalte og hurtigt analysere big data.
Big data og avanceret analyse er teknologier i hurtig udvikling
med USA og Kina i
spidsen. Disse teknologier muliggør tidlig kriseindikation i realtid, tidlig opdagelse af
sygdomme og sporing af militære aktiviteter over store afstande. Sådanne analyser vil
sandsynligvis i stigende grad blive inkluderet i beslutningstagningen. Set fra et EU-perspektiv
er det vigtigt, at disse teknologier udvikles under overholdelse af de grundlæggende
rettigheder og EU's værdier, navnlig når deres udvikling og udbredelse afhænger af massive
datamængder, herunder personoplysninger. Udviklingen og udbredelsen af kritiske
teknologier afhænger af enorme datamængder. I øjeblikket lagres og behandles data, der
produceres i EU, i vid udstrækning i cloud-lagring, der drives af udbydere uden for EU,
hvilket gør dem underlagt jurisdiktioner i tredjelande. Dette skaber strategisk afhængighed og
risici for cybersikkerheden og databeskyttelsen, -adgangen og -sikkerheden. Det medfører
også, at udbydere uden for EU drager kommerciel fordel af behandlingen af disse data. EU
bør opbygge datalagringskapacitet og sikre adgang til åbne, sikre og transparente data og
adgang til højhastighedsforbindelser. EU bør også sikre sin førerposition inden for udvikling
og udbredelse af pålidelig kunstig intelligens. Det bør fremme standarder og værdier sammen
med betroede partnere rundt om i verden.
Over for den eksponentielle stigning i efterspørgslen efter halvledere er EU nødt til at
indtage en mere fast stilling med hensyn til udvikling og produktion af næste generation
af teknologier.
Begrænset produktionskapacitet kan bringe tilgængeligheden af halvledere i
fare, og mangel på halvledere kan i høj grad påvirke forretningskontinuiteten i flere
industrier. EU har betydelige styrker på området og er hjemsted for en vigtig leverandør af
produktionsudstyr til alle førende producenter, men halter bagefter inden for produktionen af
næste generation af processorer og avancerede halvledere. Taiwan, Kina, Sydkorea
50
og USA
investerer kraftigt i at styrke deres indenlandske halvlederproduktion. Desuden har
chipproducenter i Taiwan, Sydkorea, Japan og USA bebudet massive private investeringer i
ny produktionskapacitet. For at forblive i kapløbet er EU nødt til at investere i næste
generation af processorer og halvlederchips. Dette kræver strammere screening af
udenlandske overtagelser af europæisk produktionskapacitet, investeringer i forskning og
udvikling samt gunstige betingelser i hele værdikæden.
4. S
IKRING OG DIVERSIFICERING AF FORSYNINGEN MED KRITISKE RÅMATERIALER
Kritiske råmaterialer er afgørende for EU's dobbelte omstilling.
Udbredelsen af grønne
teknologier såsom dem, der danner grundlag for vind- og solenergi, indenlandsk
energilagring og produktion af batterier til elektriske køretøjer vil øge efterspørgslen efter
råmaterialer såsom kobolt, litium, grafit, mangan og nikkel i de næste to årtier
51
.
Udfordringen rækker imidlertid ud over de grønne teknologier. For eksempel forventes
sektoren for små droner, hvor Kina leverer mere end en tredjedel af råmaterialerne, at vokse
eksponentielt frem til 2030'erne, hvilket udgør et stort potentiale for de civile og
50
51
Kina investerer over 200 mia. USD i henhold til "Made in China 2025" -planen med en ambition om at opnå
70 % autonomi inden for chipproduktion inden 2025. Sydkorea planlægger at investere 450 mia. USD i
halvledere inden 2030 med fokus på produktionsteknologier. Taiwan Semiconductor Manufacturing
Company TSMC investerer over 100 mia. USD over tre år i at udvide produktionskapaciteten.
Europa-Kommissionen (2020),
Critical Raw Materials for strategic technologies and sectors – a foresight
study.
12
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Invitation til møde med EU-kommissæren for Kommissionens langsigtede strategiske prioriteter og de inter-institutionelle forhold i EU, Maroš Šefčovič, 28/10-21
2466904_0014.png
kommercielle delsektorer og vil medføre stærkt stigende efterspørgsel efter bl.a. gallium,
indium, scandium og titan. Forsvarsindustrien er stærkt afhængig af kritiske råmaterialer,
f.eks. kommer næsten halvdelen af de nødvendige materialer til flyproduktion
52
fra lande
uden for EU. Stigningen i efterspørgslen efter kritiske råmaterialer forventes at falde sammen
med et opsving i de største leverandørers (figur
4)
tilbøjelighed til at indføre
eksportrestriktioner
53
.
Figur 4: EU's vigtigste leverandører af kritiske råmaterialer
54
En intelligent blanding af industri-, forsknings- og handelspolitikker med internationale
partnerskaber kan sikre en bæredygtig og diversificeret forsyning.
EU står over for
udfordringer
i
forbindelse
med
tilgængelighed,
begrænset
diversificering,
forsyningsafbrydelser og utilstrækkelig forarbejdnings-, genanvendelses-, raffinerings- og
adskillelseskapacitet. EU er nødt til at forberede sig på en fremtidig erosion af
forsyningssikkerheden som følge af vigtige faktorer, der former det geopolitiske miljø,
navnlig struktursvagheder, økonomisk tvang og klimaændringer. I de fleste tilfælde har
erhvervslivet de bedste muligheder for at mindske den strategiske afhængighed ved at
diversificere forsyningen, gøre større brug af sekundære råmaterialer og erstatte dem med
andre. Potentialet for forsyningsdiversificering for mange kritiske råmaterialer er imidlertid
ret begrænset på grund af geografisk begrænsede kilder eller de facto monopoler eller
oligopoler. Erhvervslivets bestræbelser på at sikre adgangen til kritiske råmaterialer og
reducere behovet (gennem effektivitet, forlængelse af produkters levetid og cirkulær
økonomi) kræver en klar langsigtet strategi. Endelig skal nye metoder til tilvejebringelse af
råmaterialer såsom minedrift på havbunden og i rummet undersøges i overensstemmelse med
internationalt aftalte principper og forpligtelser.
52
53
54
Kritiske råmaterialer såsom magnesium, niobium, germanium, borater, kobolt og beryllium samt sjældne
jordarter såsom dysprosium, samarium, neodym, praseodym og yttrium.
Europa-Kommissionen (2021),
Raw Materials Scoreboard, 3
rd
Edition.
Det Fælles Forskningscenter (2021),
Shaping and securing the EU's Open Strategic autonomy by 2040 and
beyond.
13
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Invitation til møde med EU-kommissæren for Kommissionens langsigtede strategiske prioriteter og de inter-institutionelle forhold i EU, Maroš Šefčovič, 28/10-21
2466904_0015.png
5. S
IKRING AF FIRST MOVER
-
STATUS GLOBALT I FORBINDELSE MED FASTSÆTTELSE AF
STANDARDER
EU konkurrerer om first mover-fordelen i forbindelse med fastsættelse af standarder.
Dette er særlig relevant inden for nye teknologier (og relaterede produkter og tjenester)
såsom kunstig intelligens, blockchain, kvantecomputere, cybersikkerhed, følsomme og
specialiserede data (f.eks. inden for sundhed og rummet), digitale valutaer og kemikalier.
Andre prioriterede områder omfatter grønne teknologier såsom brint, energilagring,
offshorevindkraft og bæredygtig logistik. Vores handelspartnere træffer mere determinerede
foranstaltninger med hensyn til fastsættelse af standarder, f.eks. arbejder Kina på en "China
standards 2035"-plan for at identificere næste generation af teknologier, som landet vil kunne
pålægge de 140 lande, der deltager i "Belt and Road"-initiativet. Den kinesiske
statskapitalisme er imidlertid ikke altid forenelig med åben global regulering,
menneskecentrerede standarder og bæredygtige værdier.
EU's hidtidige resultater med hensyn til at fastsætte interne regler og internationale de
facto standarder udgør et solidt grundlag for tackling af denne udfordring.
Den såkaldte
"Bruxelleseffekt"
55
, hvorved multinationale selskaber overholder EU-lovgivningen, er et
biprodukt af lovgivningens stringens og det indre markeds størrelse. EU's handelsposition er
også en vigtig drivkraft for dets regulerings- og standardiseringsvirke, herunder på fremtidige
centrale markeder og teknologier. EU er verdenshandelens største aktør og den største
handelspartner for 74 lande, hvilket er mere end Kina (66) og USA (31). Det er den vigtigste
handelspartner for Asien, Afrika, USA, Vestbalkan og EU's nabolande
56
. International accept
af EU-standarder er afgørende for EU's indflydelse på verdensordenen og lederskab inden for
klimaændringer, bæredygtighed og forbrugerbeskyttelse, personoplysninger og rettigheder på
arbejdet. Med henblik herpå vil EU engagere sig yderligere i et aktivt reguleringssamarbejde
og sikre sig en ledende rolle i internationale standardiseringsorganisationer såsom Den
Internationale Standardiseringsorganisation.
6. O
PBYGNING
AF MODSTANDSDYGTIGE OG FREMTIDSSIKREDE ØKONOMISKE OG
FINANSIELLE SYSTEMER
En modstandsdygtig og stabil økonomi er afgørende for at imødegå EU's langsigtede
udfordringer.
EU bør yderligere øge sin økonomis modstandsdygtighed og vækstpotentiale
ved at afhjælpe de resterende sårbarheder for at lette de igangværende omstillinger og modstå
fremtidige chok. Solide grundlæggende økonomiske forhold, produktivitet, investeringer og
reformer vil være afgørende for EU's fremtidige økonomiske resultater kombineret med
positive finansieringsvilkår for både den offentlige og private sektor.
Europas sociale markedsøkonomi er også nøglen til dets demokratiske model,
idet den
beskytter borgerne mod sociale risici og konsekvenser heraf. Det indre marked udgør et solidt
grundlag for genopretning, for EU's erhvervslivs modstandsdygtighed, og for at lette den
grønne og den digitale omstilling. For at blive accepteret skal disse omstillinger være
retfærdige og ledsages af stærkere økonomisk og social konvergens. Covid-19-krisen har
understreget betydningen af et åbent, konkurrencedygtigt og fuldt fungerende indre marked,
der sætter virksomhederne i stand til at vokse til de størrelser, der er nødvendige for at kunne
konkurrere globalt.
55
56
Bradford A. (2020),
The Brussels effect – how the European Union rules the world.
COM(2021) 66.
14
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Invitation til møde med EU-kommissæren for Kommissionens langsigtede strategiske prioriteter og de inter-institutionelle forhold i EU, Maroš Šefčovič, 28/10-21
2466904_0016.png
EU's finansielle system vil undergå gennemgribende forandringer som følge af
klimaændringer, ny teknologi og brexit.
Vedholdende politisk vilje til at fjerne de
resterende hindringer for markedsintegration og til fuldt ud at gennemføre
kapitalmarkedsunionen og bankunionen er derfor afgørende for at diversificere og udvide
finansieringskilderne for EU-virksomheder, forbedre EU-borgeres opsparingsmuligheder,
styrke EU's evne til at absorbere chok og støtte stærkere indenlandske finansielle markeder.
Dette kan også tackle regelarbitrage mellem medlemsstaterne og med tilgrænsende
tredjelande. Det Forenede Kongeriges udtræden som et vigtigt finansielt knudepunkt i EU
styrker behovet for yderligere at udvide Unionens kapitalmarkeder, selv om EU's markeder
udviste stærk tilpasningsevne og modstandsdygtighed. Der er dog stadig udfordringer for den
finansielle stabilitet og modstandsdygtighed på mellemlang sigt. Det vigtigste punkt er dog,
at EU's markedsaktører fortsat er alt for afhængige af vigtig finansiel infrastruktur uden for
EU, hvilket kan forøge risiciene for den finansielle stabilitet. Desuden skal tilsynskapaciteten
i EU struktureres passende i lyset af den fortsatte omstrukturering af værdikæder og
flytningen af virksomheder til EU efter brexit.
EU's finansielle system har også centrale roller at spille i finansieringen af omstillingen
til en klimaneutral økonomi og for modstandsdygtigheden over for miljøforringelse.
EU
har brug for yderligere investeringer på 470 mia. EUR om året for at nå sine klima- og
miljømål for 2030, hvilket vil kræve en massiv mobilisering af privat kapital. Institutionelle
og private investorer udviser en stigende interesse for bæredygtige investeringer, hvilket
fremgår af den femdobbelte stigning i nettokapitalstrømmen til kapitalfonde, der har vedtaget
miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige strategier (ESG), målt over 10 måneder efter
vedtagelsen, sammenlignet med 10 måneder før
57
. Større gennemsigtighed med hensyn til det
økologiske fodaftryk af finansielle produkter og deres ratings samt adgang til pålidelige
bæredygtighedsrelevante data vil være afgørende for finansieringen af en velordnet omstilling
og for at forhindre grønvaskning.
Klimaændringer og miljøforringelse kan også påvirke den finansielle stabilitet direkte
på grund af hyppigere og alvorligere ekstreme vejrforhold.
Kun 30 % af alle økonomiske
tab er i øjeblikket forsikrede. Investeringer i ikkebæredygtige aktiviteter og aktiver risikerer i
stigende grad at stagnere, og den finansielle stabilitet kan bringes i fare i tilfælde af en
ukontrolleret og pludselig reaktion på omstillingen. EU's finansielle system skal systematisk
integrere bæredygtighedsrelaterede risici og virkninger i den finansielle beslutningstagning
og integrere langsigtede strategier for risikostyring og katastroferisikofinansiering.
Den digitale tidsalder vil også påvirke betalingsmåder og kapitalmarkeder med en
stadig større rolle for kryptoaktiver og udviklingen af digitale valutaer.
Digital finans
kan skabe nye muligheder for borgere og virksomheder, men forbrugerbeskyttelsen skal
sikres. Der er behov for en stærk og konkurrencedygtig samt korrekt reguleret og overvåget
digital finanssektor i EU.
Etableringen af Kinas digitale renminbi skrider hurtigt frem, og andre lande arbejder også på
deres egne digitale valutaer. Digitale centralbankvalutaer vil også påvirke den nuværende
model for centralbanker, adfærden i monetære politikker og forbrugerbeskyttelsessystemer.
Den Europæiske Centralbank er sammen med Kommissionen aktivt engageret i arbejdet med
idéen om en digital euro, som kan medføre betydelige fordele for EU's borgere og
virksomheder. For at høste fordelene ved en digital euro er det dog afgørende at tackle
57
European Financial Stability and Integration Review (EFSIR), SWD(2021) 113.
15
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Invitation til møde med EU-kommissæren for Kommissionens langsigtede strategiske prioriteter og de inter-institutionelle forhold i EU, Maroš Šefčovič, 28/10-21
2466904_0017.png
potentielle udfordringer for EU's politikker, f.eks. dem, der vedrører finansiel formidling og
stabilitet.
En mere udbredt international brug af euroen inden for handel og tjenesteydelser,
herunder på energimarkederne, vil sammen med EU-dækkende løsninger for
øjeblikkelige betalinger styrke EU's strategiske gennemslagskraft.
Dette vil styrke EU's
modstandsdygtighed, herunder over for tredjelandes eksterritoriale anvendelse af sanktioner.
Det vil sætte EU i stand til at drage yderligere fordel af de internationale finansielle markeder
og samtidig styre eksterne risici og undgå strategisk afhængighed. Samtidig kan mangelfuld
integritet hos tredjelandes tjenesteydere, markeder og infrastrukturer skabe risici.
EU skal fortsat være førende på verdensplan i bekæmpelsen af hvidvask af penge og
finansiering af terrorisme og sikre passende foranstaltninger mod disse ulovlige aktiviteter.
7. U
DVIKLING OG FASTHOLDELSE AF FÆRDIGHEDER OG AF TALENTER
,
DER MATCHER
EU'
S AMBITIONER
En vellykket håndtering af demografiske tendenser og en lukning af de eksisterende
kompetencegab i forbindelse med den dobbelte omstilling vil kræve en klar respons.
Selv om der er behov for større arbejdsmarkedsdeltagelse, skal arbejdsmarkeds- og
socialpolitikkerne justeres for at undgå stigende socioøkonomiske uligheder og sikre rimelige
arbejdsvilkår, anstændige indkomster og adgang til social sikring. Et tæt samarbejde med
arbejdsmarkedets parter er afgørende for responsen på denne nye virkelighed. Samtidig med
at der sikres gode arbejdsvilkår og disse indarbejdes i politikker for aktiv aldring, kan en
forlængelse af den faktiske pensionsalder med et år tilføje fire millioner mennesker til
arbejdsmarkedet
58
. Kvinders øgede deltagelse i arbejdsstyrken gennem målrettede
foranstaltninger, der sikrer ligestilling mellem kønnene og balance mellem arbejds- og
privatliv, vil også øge beskæftigelsesgraden. Dette er især tilfældet i medlemsstater, hvor
kvinders erhvervsfrekvens ligger under EU-gennemsnittet
59
. Større arbejdsmarkedsdeltagelse
vil medføre økonomiske og sociale fordele i hele EU, f.eks. en lavere andel af ikke-
erhvervsaktive personer i forhold til arbejdstagere og en højere erhvervsaktiv del af
befolkningen. Desuden vil nye arbejdsmønstre bidrage til at afbøde de negative konsekvenser
af en aldrende befolkning. En velforvaltet lovlig migration, der tager hånd om
færdighedsbehov og -mangler, og som suppleres af effektive integrationspolitikker, vil
udgøre et vigtigt bidrag til EU's arbejdsmarked.
Unge mennesker fortjener bedre adgang til kvalitetsjob.
Der vil fortsat være behov for at
understøtte ungdomsbeskæftigelsen gennem målrettede støtteordninger. Den næste
generation er i stigende grad klar til den digitale omstilling
60
, selv om udfordringerne
forbundet med at bygge bro over den digitale kvalifikationskløft og få flere unge kvinder til
at studere naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed, kunst og matematik (STEAM)
fortsat består. En lettere overgang fra uddannelse til beskæftigelse, skabelse af begynderjob af
høj kvalitet og inddragelse af unge i den politiske dialog vil også være afgørende for, at unge
kan komme ind på arbejdsmarkedet.
58
59
60
Europa-Kommissionen (2020),
Employment and social developments in Europe.
De nuværende niveauer varierer fra 47,5 % til 79,3 %, jf. COM(2020) 152.
Andelen af unge voksne med digitale færdigheder, som er mere end basale, er over 50 % og stigende, jf.
JRC's igangværende arbejde med dashboardet over "digital modstandsdygtighed" baseret på Eurostat-data
(digitale færdigheder) og PREDICT CORE-data (tilgængelige pladser inden for avancerede teknologier).
16
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Invitation til møde med EU-kommissæren for Kommissionens langsigtede strategiske prioriteter og de inter-institutionelle forhold i EU, Maroš Šefčovič, 28/10-21
2466904_0018.png
Udnyttelse af jobmulighederne i forbindelse med den dobbelte omstilling vil kræve
politiske tiltag til støtte for overgangen til nye jobtyper.
Dette omfatter støtte til regioner
og arbejdstagere i sektorer, der vil gennemgå omstilling, samt den rette blanding af støtte,
incitamenter og rammebetingelser for virksomheder fra traditionelle og nye sektorer. Der vil
også være behov for at tilpasse uddannelsessystemerne, eftersom kvalifikationskravene og
uddannelsesniveauerne stiger hurtigt i den grønne og digitale økonomi, hurtigere end i
økonomien generelt
61
. EU's fremtidige arbejdsstyrke vil sandsynligvis være bedre uddannet
og bedre i stand til at tilpasse sig arbejdets ændrede karakter og brugen af augmented
intelligence. I 2050 forventes 54 % af alle personer på arbejdsmarkedet at have en
videregående uddannelse
62
. STEAM-kompetencer, digitale færdigheder og digital kunnen
samt sektorspecifik ekspertise med henblik på den grønne omstilling (f.eks. inden for
vedvarende energi, cirkulær økonomi, nye grønne teknologier eller naturbaserede løsninger)
vil være uundværlige for et vellykket arbejdsmarked og en vellykket social integration. For at
sikre adgang til fremtidens færdigheder er det nødvendigt, at EU's uddannelsessystemer
forbliver på forkant globalt. EU bør også tilskynde flere af sine talenter (på universiteter, i
forskningsinstitutioner eller virksomheder) til at blive i Europa
63
og modvirke hjerneflugt
mellem medlemsstater og regioner.
8. S
TYRKELSE
RUMMET
AF SIKKERHEDS
-
OG FORSVARSKAPACITETEN OG ADGANGEN TIL
Der er behov for handling for at mindske den øgede risiko for konflikter, intern
ustabilitet og forstyrrelser af kritisk infrastruktur.
EU er nødt til fortsat at spille en
afgørende rolle, når det kommer til forebyggende diplomati og støtte, samt tilpasse og
opgradere sine værktøjer for at sikre, at EU's foranstaltninger er effektive. Ved at opbygge
tillid og koordination mellem medlemsstaterne samt kapacitet til bedre at foregribe risici,
samtidig med at der tages ved lære af erfaringerne, kan EU få større indflydelse og mulighed
for at handle i fællesskab i spørgsmål på forsvars- og sikkerhedsområdet. EU bør fortsat
hjælpe medlemsstaterne med at udvikle passende værktøjer, herunder med at opbygge
modstandsdygtighed og reagere på hybride trusler under fuld overholdelse af EU's retlige og
etiske rammer. Den øgede sandsynlighed for ekstreme vejrforhold, fremtidige pandemier
eller andre naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer bekræfter behovet for en stærkere
indsats og et stærkere samarbejde på EU-plan for så vidt angår civilbeskyttelse, bl.a. for at
forbedre forebyggelsen, beredskabet og indsatsen i forbindelse med katastrofer såsom
oversvømmelser, naturbrande og smitsomme sygdomme
64
.
For at styrke sin forsvarskapacitet og -aktivitet bør EU forpligte sig til at forene
kræfterne og styrke sammenhængen i de nyligt etablerede samarbejdsinstrumenter og -
61
62
63
64
Europa-Kommissionen (2019),
Employment and social developments in Europe.
Det Fælles Forskningscenter (2019),
Demographic scenarios for the EU: migration, population and
education.
PPMI, IDEA Consult og WIFO (2020), MORE4-undersøgelse,
Support data collection and analysis
concerning mobility patterns and career paths of researchers.
Inden for rammerne af den nuværende EU-civilbeskyttelsesmekanisme samarbejder EU-medlemsstaterne og
Island, Norge, Serbien, Nordmakedonien, Montenegro og Tyrkiet om civilbeskyttelse for at forbedre
katastrofeforebyggelsen, -beredskabet og -indsatsen. Katastrofeberedskabskoordinationscentrets løbende
overvågning sikrer hurtig indsættelse af nødhjælp gennem en direkte forbindelse til de nationale
civilbeskyttelsesmyndigheder. Specialiserede hold og specialudstyr såsom skovbrandslukningsfly og
eftersøgnings-, rednings- og lægehold kan mobiliseres med kort varsel til udsendelse i og uden for EU for at
støtte indsatsen i katastroferamte lande.
17
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Invitation til møde med EU-kommissæren for Kommissionens langsigtede strategiske prioriteter og de inter-institutionelle forhold i EU, Maroš Šefčovič, 28/10-21
2466904_0019.png
initiativer.
EU er nødt til at sikre sin kapacitet til at forsvare — om nødvendigt på egen hånd
— sine væsentlige sikkerhedsinteresser i et udfordrende internationalt miljø præget af stor
magtkonkurrence og et kapløb om teknologisk lederskab. EU har for nylig gjort fremskridt på
forsvarsområdet ved at iværksætte flere vigtige initiativer. De resterende sårbarheder omfatter
et relativt lavt udgiftsniveau, fragmentering af udbud og efterspørgsel samt huller i forskning,
innovation og fremstillingsvirksomhed
65
. På internationalt plan vil EU — samtidig med at
fremme en regelbaseret verdensorden og indgå i tæt samarbejde med NATO — være nødt til
at styrke sit beredskab over for en mere konfliktfyldt verden. Ved at udvikle sin egen
forsvarskapacitet kan EU øge sin kapacitet til at fremme en sådan regelbaseret verdensorden
og samtidig styrke EU-medlemsstaternes rolle i NATO.
Det er afgørende, at EU støtter en selvstændig, pålidelig og omkostningseffektiv adgang
til rummet.
Rumteknologier er sammen med kunstig intelligens strategiske midler til at
imødegå trusler og foregribe fremtidige risici såsom hybride trusler, herunder
cyberspionage
66
. De er vigtige for EU's fremtidige kommunikation, jordobservation,
fremstillingsvirksomhed og sikkerhed og udgør et væsentligt element i den dobbelte
omstilling. De bidrager til at overvåge klimaændringer, transport, sikkerhed og forsvar og er
afgørende for, at kritisk infrastruktur og teknologi kan fungere. Hertil kommer, at den
bevæbning af rummet, som EU's rivaler foranstalter, i stigende grad understøttes af nye
teknologier såsom antisatellit-våben. Rumsektoren bidrager med 46-54 mia. EUR til EU's
økonomi
67
og forventes at vokse globalt til 1 bio. EUR frem mod 2040
68
. EU er i øjeblikket
førende på verdensplan på visse områder (f.eks. satellittjenester), mens andre områder (f.eks.
løfteraketter og rummissioner) domineres af USA, Kina og Rusland og i stigende grad af
private aktører. Andre rumfartsnationer har et meget stærkt hjemmemarked, der reelt udgør
en strategisk kunde for et betydeligt antal opsendelser (herunder opsendelser med forsvar og
national sikkerhed for øje). I mangel heraf er EU's løfteraketvirksomheder
konkurrencemæssigt dårligere stillet på det globale marked og afhænger i langt højere grad af
det kommercielle marked end konkurrenter fra Kina, Rusland, USA eller Japan.
EU bør anerkende EU-ruminfrastrukturen som strategisk
og maksimere fordelene ved
nye teknologier, f.eks. avancerede løfteraketter, nanosatellitter, robotteknologi, store
konstellationer, kredsløbsoperationer eller kvantebaserede applikationer (f.eks. til sikker
kommunikation og jordobservation med henblik på sikker konnektivitet). EU bør også
forberede sig på nye rumaktiviteter og fremme kredsløbstjenester eller rumdatacentre på
grundlag af sin ekspertise på områder, hvor EU har konkurrencedygtig industriel kapacitet,
f.eks. telekommunikation og jordobservation.
9. S
AMARBEJDE
MED GLOBALE PARTNERE OM AT FREMME FRED
,
SIKKERHED OG
VELSTAND FOR ALLE
Multilateralismen skal tilpasses, så den fortsat er egnet til formålet.
Covid-19-pandemien
og klimakrisen er perfekte illustrationer af behovet for multilaterale løsninger og et
koordineret globalt samarbejde om kriseberedskab og -respons. I begge tilfælde er støtte til de
mindst udviklede eller mere skrøbelige partnerlande afgørende for at overvinde de
udfordringer, der ligger forude, uden at nogen lades i stikken. Den eneste vej frem går over
65
66
67
68
Det Europæiske Forsvarsagentur (2020), CARD-rapport.
NATO (2020),
Science & technology trends 2020-2040: exploring the S&T edge.
Europa-Kommissionen (2020),
Foresight ON security
(nyhedsbrev).
Morgan Stanley (2016),
The space economy's next giant leap.
18
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Invitation til møde med EU-kommissæren for Kommissionens langsigtede strategiske prioriteter og de inter-institutionelle forhold i EU, Maroš Šefčovič, 28/10-21
2466904_0020.png
multilateralisme
69
, der reelt er inklusiv og netværksbaseret. Derfor er EU fast besluttet på at
stræbe mod en regelbaseret verdensorden med FN i centrum. Dette indebærer, at man bevarer
det, der fungerer godt, reformerer det, der skal ændres, og udvider effektiv global styring til
at omfatte nye områder. EU bør sætte gang i og fremme drøftelserne om de nødvendige
reformer af den globale styring. EU bør støtte den igangværende reform af FN på grundlag af
et klart sæt regler og værdier. At få genorettet tvistbilæggelsessystemets fulde funktionalitet
udgør også en presserende prioritet i den fornødne modernisering af alle
Verdenshandelsorganisationens (WTO's) funktioner, så det sikres, at organisationen kan klare
udfordringerne forbundet med den globale handel. Styringen af internationale finansielle
institutioner såsom Verdensbanken, Den Internationale Valutafond og den nye
udviklingsbank
70
bør i højere grad afspejle nye regionale og globale udfordringer. Den
globale økonomiske styring bør imødegå uønskede afsmittende virkninger, som monetære
politikker, finanspolitikker og makroøkonomiske politikker måtte have på nye
vækstmarkeder.
Der bør handles mere målrettet for at modvirke tvangsforanstaltninger eller
eksterritoriale sanktioner, der pålægges af tredjelande.
Åben handel og investering er
nogle af EU's grundlæggende styrker, men EU vil være nødt til at imødegå økonomisk pres
og handle, når tvistbilæggelse i henhold til WTO eller bilaterale aftaler er blokeret. Stærkere
handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter skal beskytte EU's aktører mod urimelig
handelspraksis og undgå en underminering af EU's strategiske prioriteter. De potentielle risici
for sikkerheden eller den offentlige orden, der opstår som følge af erhvervelse af eller kontrol
med en bestemt virksomhed, infrastruktur eller teknologi, kræver en fuldt udbygget
screeningmekanisme for udenlandske direkte investeringer samt foranstaltninger til
håndtering af potentielle forvridende virkninger af udenlandske subsidier. EU's
eksportkreditter kan sikre lige konkurrencevilkår på markeder uden for EU, hvor udenlandske
konkurrenter i stigende grad får finansiel støtte fra deres regeringer.
EU vil også skulle styrke og udvikle strategiske og emnebaserede koalitioner og
partnerskaber med specifikke lande og regioner.
Den styrkede transatlantiske alliance,
integrationen af Vestbalkan, tættere samarbejde med Tyrkiet og nabolandene, det strategiske
partnerskab med Afrika, konnektivitet i Indo-Stillehavs-regionen og stabilitet i Centralasien
er alle geopolitiske prioriteter. Kina er på én og samme tid en samarbejdspartner i forbindelse
med visse fælles mål, en forhandlingspartner, en økonomisk konkurrent og en systemisk
rival. Kinas øgede tilstedeværelse i verden, herunder i Europa, skal ledsages af et større
ansvar for at opretholde en regelbaseret verdensorden samt af større gensidighed,
ikkeforskelsbehandling og åbenhed i Kinas nationale system
71
. Med Rusland er EU nødt til at
fortsætte sin principfaste tilgang med at forsvare sine interesser og fremme værdier baseret på
gennemførelsen af de fem aftalte principper
72
. EU skal insistere på, at den russiske ledelse
viser sig mere konstruktiv og sætter en stopper for aktioner rettet mod EU og dets
medlemsstater og tredjelandspartnere. Dette er nødvendigt for at vende den aktuelle
uproduktive og potentielt farlige kurs for dette vigtige partnerskab. Samarbejdet med G7 og
G20 vil også fortsat være vigtigt.
69
70
71
72
Se f.eks.
https://www.un.org/sg/en/content/sg/speeches/2020-09-21/remarks-general-assembly-ceremony-
marking-the-75th-anniversary-of-the-united-nations.
Den nye udviklingsbank har til opgave at mobilisere ressourcer til udviklingsprojekter i BRICS-landene,
vækstøkonomier og udviklingslande.
Europa-Kommissionen, (2019),
Forbindelserne mellem EU og Kina i et strategisk perspektiv.
Se JOIN(2021) 20.
19
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Invitation til møde med EU-kommissæren for Kommissionens langsigtede strategiske prioriteter og de inter-institutionelle forhold i EU, Maroš Šefčovič, 28/10-21
2466904_0021.png
EU bør styrke sine partnerskaber med de internationale organisationer, der er centrale
for den europæiske og globale stabilitet.
EU har nået et hidtil uset niveau i sit samarbejde
med NATO, der udgør bolværket i det europæiske forsvar
73
. Partnerskabet mellem EU og
NATO er en uundværlig søjle i EU's forsvar og vil blive styrket yderligere
74
. EU bør også
yderligere styrke samarbejdet med Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa om
spørgsmål af fælles interesse og fortsætte det nære forhold til Europarådet, der udgør
fundamentet for vores fælles respekt for menneskerettigheder, demokrati og
retsstatsprincippet. Interregionalt samarbejde med organisationer som f.eks. Den Afrikanske
Union, Sammenslutningen af Latinamerikanske og Caribiske Stater og Sammenslutningen af
Sydøstasiatiske Nationer udgør vigtige løftestænger for regional udvikling og stabilitet og
bidrager til at fremme EU's globale dagsorden. EU vil også skulle udvikle en
sammenhængende holdning over for andre internationale aktører og aktivt fortsætte
samarbejdet med partnere, der er klar til at arbejde på fælles løsninger på globale
udfordringer og på fredelig og bæredygtig vis forvalte de globale fællesgoder (f.eks. havene
og rummet).
EU står klar til at lede globale koalitioner på klima- og miljøområdet.
Med den
europæiske grønne pagt
75
og dens nøgleinitiativer såsom Fit for 55-pakken
76
stræber EU efter
at få omstillet økonomien og udforme omfattende politikker på klima-, biodiversitets- og
miljøområdet
77
. EU er fast besluttet på at efterleve Parisaftalen, FN's 2030-dagsorden og dens
verdensmål for bæredygtig udvikling og rammen for biodiversitet efter 2020. Efterlevelsen
heraf udfordres i stigende grad af covid-19-krisens konsekvenser. For eksempel kan
pandemien ødelægge flere års udviklingsfremskridt i Afrika, hvor landene allerede i
gennemsnit bruger 30 % af deres indtægter på gældsafvikling (op fra 20 % tidligere)
78
.
Eftersom EU kun tegner sig for 8 % af de globale drivhusgasemissioner, og 85 % af verdens
BNP-vækst forventes at komme fra andre steder i 2024
79
, skal EU's ambitiøse interne
dagsorden modsvares af et lige så ambitiøst globalt samarbejde. Det vil være afgørende, i
hvilket omfang vækstøkonomierne og især samfundene er i stand til at afkoble den
menneskelige og økonomiske udvikling fra ressourceintensiv produktion og
drivhusgasemissioner. Foruden at sikre sin egen omstilling bør EU fortsat spille en central
rolle ved maksimeringen af støtten til omstilling på globalt plan. EU bør styrke omfattende,
EU-ledet grønt diplomati, der prioriterer klimaændringer og miljøforanstaltninger, navnlig
inden for rammerne af FN's klimakonferencer og andre relevante multilaterale organisationer.
Der bør indgå "konnektivitetsdagsordener"
80
i EU's strategiske partnerskaber.
De er en
del af den geopolitiske værktøjskasse. USA har "Build Act", og Japan partnerskabet for
kvalitetsinfrastruktur. Gennem sit "Belt and Road"-initiativ fremmer Kina sine økonomiske,
73
74
75
76
77
78
79
80
Sjette situationsrapport om gennemførelsen af det fælles sæt forslag, som blev godkendt af EU-Rådet og
NATO-Rådet den 6. december 2016 og den 5. december 2017 (juni 2021).
NATO (2021), kommuniké fra topmødet i Bruxelles.
COM(2020) 640.
COM(2021) 550.
EU's drivhusgasemissioner blev reduceret med 24 % i perioden 1990-2019, mens økonomien voksede med
omkring 60 % i samme periode. Europa-Kommissionen (2019),
EU's resultater på klimaområdet.
Det Fælles Forskningscenter (2021),
Shaping and securing the EU's Open Strategic autonomy by 2040 and
beyond.
COM(2021) 66.
Konnektivitet kan defineres som det at bringe lande, samfund og mennesker tættere på hinanden. Heri indgår
fysiske og institutionelle sociokulturelle forbindelser, sektoraftaler samt reguleringsmæssigt og teknisk
samarbejde i konkrete sektorer såsom transport, energi og digitalisering.
20
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Invitation til møde med EU-kommissæren for Kommissionens langsigtede strategiske prioriteter og de inter-institutionelle forhold i EU, Maroš Šefčovič, 28/10-21
2466904_0022.png
politiske og sikkerhedsmæssige interesser i hele verden, herunder i Europa. I Afrika har Kina
i de seneste ti år været langt den største udvikler af infrastruktur, og det anslås, at 10 000
kinesiske virksomheder opererer på kontinentet. Efter lanceringen af netværket "Blue Dot
Network" med Japan og Australien har USA fremlagt "Build Back Better World"-initiativet
(B3W) i forbindelse med G7. Kina og USA har forskellige tilgange, men begge er foran EU
hvad angår deres indflydelse på internetinfrastrukturer og dem, der er afhængige af dem. EU
har erfaring med at udvikle konnektivitet og kan bygge videre på lovende
partnerskabserfaringer med Japan og Indien. Selv om EU har lagt første byggesten i en EU-
strategi for konnektivitet
81
, skal denne imidlertid videreudvikles og tilpasses de hurtigt
skiftende realiteter. EU kunne navnlig fokusere på bæredygtig transport, robuste og sikre
digitale infrastrukturnet og almen informationskonnektivitet, som også er rumbaseret. En
Team Europe-tilgang
82
vil være afgørende for at opnå det nødvendige gennemførelsesniveau.
International havforvaltning er et stadig mere strategisk område.
Havene spiller en
vigtig rolle for reguleringen af klimaet, idet de producerer halvdelen af ilten i Jordens
atmosfære og optager 25 % af CO
2
-emissionerne. De er hjemsted for et skrøbeligt økosystem,
der er kilde til næringsrige fødevarer og 4,5 millioner direkte arbejdspladser i EU. De
kumulative virkninger af ressourceudvinding og forurening er blevet værre, idet 31 % af
verdens fiskebestande overfiskes, og 4,8-12,7 millioner ton plastaffald trænger ud i havet
hvert år
83
. Da verdensbefolkningen forventes at stige, vil det menneskelige pres på havene
blive intensiveret, hvilket kræver en mere effektiv, tværgående og integreret havforvaltning,
der er baseret på stærkt samarbejde.
For at konsolidere EU's rolle som førende global aktør på menneskerettighedsområdet
er det afgørende at indgå i partnerskaber med lande og organisationer, der deler
demokratiske værdier.
Forsvar af menneskerettigheder kræver anvendelse af alle
tilgængelige værktøjer, herunder den globale EU-ordning for menneskerettighedssanktioner,
politiske dialoger og menneskerettighedsdialoger, strategiske partnerskaber med
internationale og regionale organisationer og proaktivt engagement i internationale fora. Det
opfordrer også til et stærkere samarbejde med den private sektor om at fremme ansvarlig
forretningsskik. For at fremme demokrati og velstand på verdensplan bør uddannelse også
indtage en central plads i den internationale politik, som EU fører sammen med sine partnere.
10. S
TYRKELSE AF INSTITUTIONEL MODSTANDSDYGTIGHED
.
Offentlige institutioner og forvaltninger skal være lydhøre over for samfundets
bekymringer og levere effektive politiske løsninger.
Øget polarisering viser, at der er
behov for en deltagerorienteret og inklusiv forvaltning for at øge tilliden og legitimiteten på
alle niveauer. Institutioner og processer skal gøres mere modstandsdygtige, tilpasses og
gennemgå innovation, så de kan klare nye udfordringer og sikre borgerne konkrete resultater.
Nye former for deltagelsesdemokrati, nye teknologier, aktivt medborgerskab og
81
82
83
EU's tilgang til konnektivitet er beskrevet i den fælles meddelelse "Styrkede
forbindelser mellem Europa og
Asien – byggesten til en EU-strategi"
(JOIN(2018) 31).
Team Europe består af EU, medlemsstaterne og deres diplomatiske netværk, finansieringsinstitutioner,
herunder nationale udviklingsbanker og gennemførelsesorganer, samt Den Europæiske Investeringsbank og
Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling.
Det Europæiske Miljøagentur (2019),
The European environment – state and outlook 2020.
21
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Invitation til møde med EU-kommissæren for Kommissionens langsigtede strategiske prioriteter og de inter-institutionelle forhold i EU, Maroš Šefčovič, 28/10-21
2466904_0023.png
græsrodsinnovationer, ligesom i forbindelse med konferencen om Europas fremtid
84
, kan øge
den politiske deltagelse og styrke vores demokratiske systemers modstandsdygtighed.
Bekæmpelse af desinformation og sikring af ytringsfrihed, pluralistiske og inklusive
demokratiske debatter og mediefrihed i og uden for EU vil afhænge af den fortsatte udvikling
af fælles rammer og praksisser. Partnerskaber med andre globale offentlige og private aktører
vil være afgørende for at sikre en mere robust og effektiv indsats. Dette skal gå hånd i hånd
med fremme af frie og retfærdige valg og beskyttelse af mediefrihed og -pluralisme.
Konsekvenserne af nuværende og fremtidige tendenser vil kræve smidige politiske
løsninger.
Usikkerhed, volatilitet, kompleksitet og tvetydighed skal tages op og håndteres.
Udvikling af strategisk fremsynskapacitet kan bidrage til at vurdere de truende risici og bedre
forberede sig på kriser og nye muligheder. EU's fremsynsnetværk af ministre for fremtiden
og den dermed forbundne udvikling af fremsynskapacitet på nationalt plan vil bidrage hertil.
Større beredskab betyder også bedre overvågning af modstandsdygtighed, når det
gælder om at modstå udfordringer og omstille sig på bæredygtig, retfærdig og
demokratisk vis.
De dashboard over modstandsdygtighed
85
, som Kommissionen har
udarbejdet (i samarbejde med medlemsstaterne og interessenter), og som blev præsenteret i
den strategiske fremsynsrapport 2020, er et vigtigt skridt i retning af en mere integreret
tilgang til måling af velfærd ud over BNP. Deres flerdimensionelle tilgang kaster lys over de
udfordringer og muligheder, der ligger forude, og bidrager til at styre den samfundsmæssige
omstilling hen imod en mere bæredygtig udviklingskurs. Dashboardene over
modstandsdygtighed vil også bidrage til den efterfølgende vurdering af Europas
genopretnings- og resiliensstrategi, herunder i forhold til andre centrale globale aktører.
IV.
FASTLÆGGELSE AF RAMMERNE FOR MORGENDAGENS POLITIKKER
Den nye verdensorden er stadig mere multipolær og omstridt. Selv om vi ikke kan være
sikre på, hvad fremtiden bringer, er det op til os at arbejde hen imod det mest gunstige
scenarie for at bevare og styrke EU's kapacitet og frihed til at handle på grundlag af en
klar forståelse af megatendenser, usikkerheder og muligheder.
Denne meddelelse udgør
grundlaget for en fælles langsigtet vision for EU's åbne strategiske autonomi frem mod 2050
og fremhæver behovet for øget sammenhæng på tværs af tidshorisonter og mellem den
interne og eksterne politiske dagsorden på ti indsatsområder (figur
5).
84
85
https://futureu.europa.eu/.
https://ec.europa.eu/info/strategy/strategic-planning/strategic-foresight/2020-strategic-foresight-
report/resilience-dashboards_en.
Dashboards over modstandsdygtighed er overvågningsværktøjer til
vurdering af EU's og medlemsstaternes sårbarheder og kapacitet på tværs af fire dimensioner: social og
økonomisk, grøn, digital og geopolitisk.
22
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Invitation til møde med EU-kommissæren for Kommissionens langsigtede strategiske prioriteter og de inter-institutionelle forhold i EU, Maroš Šefčovič, 28/10-21
2466904_0024.png
Figur 5: De væsentligste følger for EU's kapacitet og frihed til at handle
EU er bl.a. fast besluttet på at stræbe efter klimaneutralitet senest i 2050 og intensivere sit
globale lederskab i denne henseende. En mere cirkulær økonomi vil blive drevet af
dekarboniseret energi, grønne og digitale teknologier og talenter i verdensklasse. Den
dobbelte omstilling vil styrke konkurrenceevnen, skabe økonomiske og sociale muligheder
og bidrage til verdensordenen og samtidig mindske den strategiske afhængighed. En digitalt
hyperforbundet fremtid drevet af big data, kunstig intelligens og kvantespringet vil blive
23
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Invitation til møde med EU-kommissæren for Kommissionens langsigtede strategiske prioriteter og de inter-institutionelle forhold i EU, Maroš Šefčovič, 28/10-21
ikkelineær og præget af usikkerhed. I betragtning af de omfattende og forskelligartede
virkninger på tværs af sektorer, områder og samfund skal de teknologiske fremskridt
understøttes af en stærk social markedsøkonomi og et konkurrencedygtigt indre marked. Det
kræver også en foregribende og inklusiv tilgang til uddannelse og erhvervsuddannelse, som
sætter folk i stand til sikkert at klare forandringer. Ved at opfordre til og gøre det lettere at
deltage vil der også blive pustet nyt liv i vores demokratier.
I sit stræben efter global lederskab frem mod 2050 vil EU ikke vende sig indad, men
fortsat stå fast på sine principper og værdier og være smidig i sin adfærd.
Som en
indbyrdes forbundet global pol i en multipolær verden vil EU løbende udnytte sine tætte
internationale partnerskaber til at fremme fred, stabilitet og velstand og udgøre en fælles front
mod fjendtlige aktører og fælles udfordringer. EU vil stå i spidsen for effektivt multilateralt
samarbejde og samtidig beskytte EU-borgerne og økonomien mod illoyal og urimelig praksis.
EU vil fastholde løftet om at gennemføre den dobbelte omstilling på retfærdig og
demokratisk vis for at give næste generation af europæere mulighed for og frihed til at
udstikke deres egen kurs.
Den næste strategiske fremsynsrapport vil fokusere på en bedre forståelse af
sammenkoblingen af den grønne og den digitale omstilling, dvs. hvordan de gensidigt kan
styrke hinanden, herunder gennem anvendelse af nye teknologier.
24