Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del Bilag 417
Offentligt
UDKAST
Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del - Bilag 417
Offentligt
Forslag
til
Lov om afholdelse af folkeafstemning om forslag til lov om Danmarks
deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar
§ 1.
Der afholdes folkeafstemning den 1. juni 2022 om forslag til lov om
Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar.
§ 2.
Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.
§ 3.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 417: Udkast til forslag til lov om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar og udkast til forslag til lov om afholdelse af folkeafstemning om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar
UDKAST
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Afholdelse af folkeafstemning
2.1. Gældende ret
2.1.1. Retligt grundlag for afholdelse af en bindende folkeafstemning om
forsvarsforbeholdet
2.1.2. Regler om afvikling af folkeafstemninger
2.2. Udenrigsministeriets overvejelser
2.3. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-
fentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 417: Udkast til forslag til lov om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar og udkast til forslag til lov om afholdelse af folkeafstemning om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar
UDKAST
1. Indledning
Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale
Venstre og Det Konservative Folkeparti indgik den 6. marts 2022 et natio-
nalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik. Det nationale kompromis in-
debærer bl.a., at aftalepartierne er enige om, at de grundlæggende ændringer
af den sikkerhedspolitiske situation i Europa og et nyt normalbillede stiller
nye krav til Danmarks helhjertede engagement i udviklingen af den europæ-
iske forsvars- og sikkerhedspolitik.
Aftalepartierne anbefaler derfor en afskaffelse af det danske forsvarsforbe-
hold, og partierne er enige om, at der den 1. juni 2022 skal afholdes en fol-
keafstemning om at afskaffe det danske forsvarsforbehold.
Forsvarsforbeholdet blev indført med Edinburgh-afgørelsen af 12. decem-
ber 1992, som sammen med Maastricht-traktaten blev tiltrådt af Danmark
på baggrund af lov nr. 355 af 9. juni 1993 om Danmarks tiltrædelse af Edin-
burgh-afgørelsen og Maastricht-traktaten, efter at der den 18. maj 1993
havde været afholdt folkeafstemning om lovforslaget. Forsvarsforbeholdet
fremgår i dag af artikel 5 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, som er
knyttet til Lissabon-traktaten. Om forsvarsforbeholdet henvises i øvrigt til
det samtidig fremsatte lovforslag om Danmarks deltagelse i det europæiske
samarbejde om sikkerhed og forsvar.
Forsvarsforbeholdet blev
sammen med de øvrige danske forbehold
ind-
ført på baggrund af det nationale kompromis af 27. oktober 1992. I tilknyt-
ning til det lovkompleks, hvorved Danmark tiltrådte og gennemførte Edin-
burgh-afgørelsen og Maastricht-traktaten, var de syv partier bag aftalen om
lovkomplekset enige om, at den danske holdning til de områder, hvor Dan-
mark opnåede et forbehold, kun kunne ændres gennem en ny folkeafstem-
ning, jf. Folketingstidende 1992-93, tillæg A, spalte 6703.
Nærværende lovforslag fremsættes samtidig med et lovforslag om Dan-
marks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar. Med
vedtagelsen af sidstnævnte lovforslag vil Folketinget afgive sit samtykke
efter grundlovens § 19 til, at regeringen i medfør af artikel 7 i protokol nr.
22 om Danmarks stilling underretter de øvrige EU-medlemsstater om, at
Danmark ikke længere ønsker at benytte sig af protokollens bestemmelse
om forsvarsforbeholdet (protokollens del II, som udgøres af artikel 5). En
sådan underretning af de øvrige medlemsstater vil indebære, at forsvarsfor-
beholdet afskaffes.
3
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 417: Udkast til forslag til lov om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar og udkast til forslag til lov om afholdelse af folkeafstemning om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar
UDKAST
Det følger af grundlovens § 42, stk. 6, 2. pkt., at de i § 19 nævnte beslutnin-
ger, der måtte være givet i lovs form, ikke kan undergives folkeafstemning,
medmindre det ved særlig lov bestemmes, at en sådan afstemning skal finde
sted.
Formålet med nærværende lovforslag er på den baggrund at skabe det retlige
grundlag for at afholde en bindende folkeafstemning om forsvarsforbehol-
det.
2. Afholdelse af folkeafstemning
2.1. Gældende ret
2.1.1. Retligt grundlag for afholdelse af en bindende folkea fstem-
ning
Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke et retligt grundlag for at afholde
en bindende folkeafstemning om forsvarsforbeholdet. Det bemærkes i den
forbindelse, at det fremgår af pkt. 1 i det samtidig fremsatte lovforslag om
Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar,
at det er vurderingen, at en afskaffelse af forsvarsforbeholdet kan ske, uden
at proceduren i grundlovens § 20 skal iagttages.
Der henvises i øvrigt til det samtidig fremsatte lovforslag om Danmarks del-
tagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar for en nærmere
beskrivelse af forsvarsforbeholdet, herunder konsekvenserne ved at afskaffe
forbeholdet.
Det følger af grundlovens § 42, stk. 5, at der ved folkeafstemningen stem-
mes for og mod lovforslaget. Til lovforslagets bortfald kræves, at et flertal
af de i afstemningen deltagende folketingsvælgere, dog mindst 30 procent
af samtlige stemmeberettigede, har stemt mod lovforslaget.
2.1.2. Regler om afvikling af folkeafstemninger
Det følger af § 94, 2. pkt., i lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse
nr. 294 af 7. marts 2022 (folketingsvalgloven), at bestemmelserne i folke-
tingsvalgslovens § 95, stk. 3 og 4, og §§ 96-103 finder anvendelse på folke-
afstemninger, der afholdes i henhold til særlig lov, medmindre andet følger
af den særlige lov. Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 175 af 21. februar
2017 om ændring af bl.a. lov om valg til Folketinget.
Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til forslaget til loven, jf. Folketingsti-
dende 2016-17, tillæg A, L 9 som fremsat, side 19, at der med ændringen
4
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 417: Udkast til forslag til lov om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar og udkast til forslag til lov om afholdelse af folkeafstemning om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar
UDKAST
ikke fremover vil være behov for i forbindelse med vedtagelse af særlig lov-
givning om afholdelse af folkeafstemninger at tage stilling til, om den på-
gældende folkeafstemning skal afholdes i overensstemmelse med de almin-
delige regler om folkeafstemninger i folketingsvalgloven.
Det fremgår endvidere, at ændringen indebærer, at enhver landsdækkende
folkeafstemning skal afholdes direkte efter folketingsvalglovens regler om
folkeafstemninger (bortset fra § 95, stk. 1 og 2, som alene gælder for grund-
lovsumiddelbare folkeafstemninger), medmindre andet følger af den særlige
lov.
For så vidt angår anvendelsen af folketingsvalgslovens § 95, stk. 3, på fol-
keafstemninger i henhold til særlig lov, fremgår det bl.a. videre af lovforsla-
gets bemærkninger, at hvis folkeafstemningen afholdes i henhold til særlig
lov, skal statsministeren bekendtgøre folkeafstemningens tema i Statsti-
dende med meddelelse om, hvilken dag folkeafstemningen finder sted.
Det fremgår endvidere, at der ikke med lovforslaget blev indsat en frist for
statsministerens bekendtgørelse i Statstidende, idet folkeafstemningen i den
beskrevne situation afholdes som følge af en flertalsbeslutning i Folketinget.
Det forudsættes dog, at folkeafstemningen udskrives så hurtigt, som det ef-
ter forholdene er muligt, til afholdelse på et tidspunkt, hvor det af hensyn til
vælgernes deltagelse i folkeafstemningen skønnes hensigtsmæssigt, i det
omfang datoen for folkeafstemningen ikke er fastsat i den særlige lov.
Endvidere indebærer folketingsvalglovens § 94, 2. pkt., at folketingsvalglo-
vens §§ 96-103 finder anvendelse på folkeafstemninger, der afholdes i hen-
hold til særlig lov, medmindre andet følger af den særlige lov. Bestemmel-
serne indeholder bl.a. henvisninger til folketingsvalglovens kapitel 4 om
valglister, valgkort og Valgnævnet, til lovens kapitel 7 om afstemning på
valgdagen og til lovens kapitel 8 om brevstemmeafgivning med de modifi-
kationer, der nødvendigvis følger af, at der er tale om en folkeafstemning og
ikke et folketingsvalg. Der henvises til Folketingstidende 2016-17, A, L 9
som fremsat, side 32.
Det bemærkes, at indenrigs- og boligministeren i medfør af folketingsvalg-
lovens § 98, stk. 2, fastsætter nærmere regler om stemmesedlernes indhold
og udformning. Med hjemmel i denne bemyndigelse er der i bekendtgørelse
nr. 31 af 7. januar 2019 om stemmesedler til brug for folkeafstemninger
fastsat nærmere regler herom.
5
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 417: Udkast til forslag til lov om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar og udkast til forslag til lov om afholdelse af folkeafstemning om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar
UDKAST
2.2. Udenrigsministeriets overvejelser
Som det fremgår af det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik,
som regeringen (Socialdemokratiet) indgik med Venstre, Socialistisk Fol-
keparti, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti den 6. marts
2022, er aftalepartierne enige om, at de grundlæggende ændringer af den
sikkerhedspolitiske situation i Europa og et nyt normalbillede stiller nye
krav til Danmarks helhjertede engagement i udviklingen af den europæiske
forsvars- og sikkerhedspolitik. Aftalepartierne anbefaler derfor en afskaf-
felse af det danske forsvarsforbehold. Aftalepartierne er på den baggrund
enige om, at der den 1. juni 2022 afholdes en folkeafstemning om at afskaffe
forsvarsforbeholdet.
I overensstemmelse med aftalen har regeringen samtidig med fremsættelsen
af nærværende lovforslag fremsat lovforslag med henblik på at opnå Folke-
tingets samtykke i medfør af grundlovens § 19 til at afskaffe forsvarsforbe-
holdet.
Med henblik på at skabe det retlige grundlag for, at det samtidig fremsatte
lovforslag om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikker-
hed og forsvar kan undergives en bindende folkeafstemning, såfremt det
vedtages af Folketinget, skal det ved særlig lov bestemmes, at sådan afstem-
ning skal finde sted, jf. grundlovens § 42, stk. 6, 2. pkt.
2.3. Den foreslåede ordning
Lovforslaget har til formål at skabe det retlige grundlag for at afholde en
bindende folkeafstemning om det samtidig fremsatte forslag til lov om Dan-
marks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar. End-
videre angiver nærværende lovforslag de nærmere regler, der
ud over fol-
ketingsvalglovens § 94, 2. pkt., der henviser til § 95, stk. 3 og 4, og §§ 96-
103
skal finde anvendelse for afholdelse af folkeafstemningen.
2.3.1. I overensstemmelse med det nationale kompromis om dansk sikker-
hedspolitik af 6. marts 2022 foreslås med den foreslåede bestemmelse i lov-
forslagets § 1, at datoen for afholdelse af folkeafstemningen fastsættes til
den 1. juni 2022.
Folkeafstemningen vil være bindende.
I overensstemmelse med afstemningsreglen i grundlovens § 42, stk. 5, stem-
mes der ved folkeafstemningen for og mod lovforslaget (Forslag til lov om
Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar).
6
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 417: Udkast til forslag til lov om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar og udkast til forslag til lov om afholdelse af folkeafstemning om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar
UDKAST
Til lovforslagets bortfald kræves, at et flertal af de i afstemningen delta-
gende folketingvælgere, dog mindst 30 procent af samtlige stemmeberetti-
gede, har stemt mod lovforslaget.
Aftalepartierne er imidlertid enige om, at folkeafstemningens resultat bør
respekteres uanset valgdeltagelsens størrelse. Regeringen finder derfor, at
forsvarsforbeholdet ikke bør afskaffes, hvis et flertal af de i afstemningen
deltagende folketingsvælgere stemmer mod lovforslaget, selvom et nej-fler-
tal måtte udgøre mindre end 30 procent af samtlige stemmeberettigede.
Aftalepartierne bag det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik er
endvidere enige om, at stemmesedlerne (og dermed afstemningstemaet) til
folkeafstemningen den 1. juni 2022 udformes som følger:
”Stemmer
du ja
eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikker-
hed og forsvar? (Forslag til lov om Danmarks deltagelse i det europæiske
samarbejde om sikkerhed og forsvar)”.
Det forudsættes i forlængelse heraf, at indenrigs- og boligministeren i med-
før af folketingsvalglovens § 98, stk. 2, vil fastsætte, at stemmesedlerne til
brug for folkeafstemningen udformes i overensstemmelse hermed.
Der henvises til lovforslagets § 1 og bemærkningerne hertil.
2.3.2. De regler, der er beskrevet under pkt. 2.1.2 ovenfor, vil finde anven-
delse i forbindelse med afholdelse af folkeafstemningen.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Der er med aktstykke 215 af 13. marts 2022 afsat 22,5 mio. kr. til oplys-
ningsindsatsen mv. i forbindelse med folkeafstemningen.
For så vidt angår implementeringskonsekvenser for kommunerne bemærkes
det, at folkeafstemningen afholdes i henhold til de regler og procedurer, som
kendes fra de øvrige valgtyper. Kommunerne kan således benytte sig af det
eksisterende valgberedskab i relation til alle dele af forberedelse og afvik-
lingen af folkeafstemningen.
Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser eller implementerings-
konsekvenser for stat og regioner.
Principperne for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke relevante.
7
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 417: Udkast til forslag til lov om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar og udkast til forslag til lov om afholdelse af folkeafstemning om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar
UDKAST
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Danmarks forsvarsforbehold er fastlagt i artikel 5 i protokol nr. 22 om Dan-
marks stilling, som er knyttet til Lissabon-traktaten. Det fremgår af proto-
kollens artikel 7, at Danmark til enhver tid i overensstemmelse med sine
forfatningsmæssige bestemmelser kan underrette de øvrige medlemsstater
om, at det ikke længere ønsker at benytte sig af alle eller en del af bestem-
melserne i denne protokol. I så fald vil Danmark fuldt ud gennemføre alle
de til den tid gældende relevante foranstaltninger, som er truffet inden for
rammerne af Den Europæiske Union.
Lovforslaget har til formål at skabe det retlige grundlag for at afholde en
bindende folkeafstemning om Danmarks deltagelse i det europæiske samar-
bejde om sikkerhed og forsvar.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 30. marts 2022 til den 27. april
2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
3F
Fagligt Fælles Forbund, Advokatrådet, Akademikerne, Amnesty Inter-
national, Atlantsammenslutningen, Beredskabsforbundet, Byretterne, Cen-
Sec, Center for Cybersikkerhed, Center for Militære Studier, Centralfor-
eningen for Stampersonel, CO-Industri - Centralorganisationen af industri-
ansatte i Danmark, Copenhagen Business School, Danmarks Nationalbank,
Danmarks Rederiforening, Danmarks Veteraner, Dansk Arbejdsgiverfor-
ening, Dansk Dommerforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk
Kvindesamfund, Danske Advokater, Danske Beredskaber, Danske Mari-
time, Danske Rederier, Danske Regioner, Datatilsynet, Demokrati i Europa
8
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 417: Udkast til forslag til lov om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar og udkast til forslag til lov om afholdelse af folkeafstemning om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar
2551305_0009.png
UDKAST
Oplysningsforbundet, Det Udenrigspolitiske Selskab, Dansk Institut for In-
ternationale Studier, DJØF, Domstolsstyrelsen, DR - Danmarks Radio,
Falck, FN-forbundet, FOA, Forsvarsakademiet, Folk og Sikkerhed, For-
svarskommandoen, HK, Hovedorganisationen for Personel af Reserven i
Danmark, Hovedorganisationen af Officerer i Danmark , Hovedstadens Be-
redskab, Hærens Konstabel- og Korporalforening, Institut for Menneskeret-
tigheder, Interforce, Justitia, Kommunernes Landsforening, Kvinderådet,
KVINFO
Køn viden information forskning, Københavns Universitet, Fag-
bevægelsens Hovedorganisation, Naval Team Denmark, Nyt Europa, Rets-
politisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Rigspolitichefen, Roskilde Uni-
versitet, Rådet for International Konfliktløsning, Sammenslutningen af lo-
kale radio- og tv-stationer i Danmark, Statsforvaltningen, Soldaterlegatet,
Syddansk Universitet, Sø- og Handelsretten, TV 2, Tænketanken Europa,
Vestre Landsret, Værnepligtsrådet, Østre Landsret, Aalborg Universitet,
Aarhus School of Business og Aarhus Universitet.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-
før »Ingen«)
før »Ingen«)
Økonomiske
Ingen
konsekvenser for
stat, kommuner
og regioner
Der er med aktstykke 215 af 13.
marts 2022 afsat 22,5 mio. kr. til op-
lysningsindsatsen mv. i forbindelse
med folkeafstemningen.
Lovforslaget har ingen økonomiske
konsekvenser for stat og regioner.
Implemente-
Ingen
ringskonsekven-
ser for stat, kom-
muner og regio-
ner
Folkeafstemningen afholdes i hen-
hold til de regler og procedurer, som
kendes fra de øvrige valgtyper. Kom-
munerne kan således benytte sig af
det eksisterende valgberedskab i re-
lation til alle dele af forberedelse og
afviklingen af folkeafstemningen.
Lovforslaget har ingen implemente-
ringskonsekvenser for stat og regio-
ner.
9
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 417: Udkast til forslag til lov om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar og udkast til forslag til lov om afholdelse af folkeafstemning om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar
2551305_0010.png
UDKAST
Økonomiske
Ingen
konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative Ingen
konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative Ingen
konsekvenser for
borgerne
Klimamæssige
konsekvenser
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Miljø- og natur- Ingen
mæssige konse-
kvenser
Ingen
Forholdet til EU- Danmarks forsvarsforbehold er fastlagt i artikel 5 i protokol nr. 22 om Dan-
retten
marks stilling, som er knyttet til Lissabon-traktaten. Protokollens artikel 7
giver mulighed for, at Danmark kan underrette de øvrige medlemsstater om,
at Danmark ikke længere ønsker at benytte sig af bl.a. bestemmelsen i artikel
5. I så fald vil Danmark fuldt ud gennemføre alle de til den tid gældende
relevante foranstaltninger, som er truffet inden for rammerne af Den Euro-
pæiske Union.
Lovforslaget har til formål at skabe det retlige grundlag for at afholde en
bindende folkeafstemning om forsvarsforbeholdet.
Er i strid med de
principper
for
implementering
af erhvervsrettet
EU-regulering/
Går videre end
minimumskrav i
EU-regulering
(sæt X)
Ja
Nej
X
10
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 417: Udkast til forslag til lov om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar og udkast til forslag til lov om afholdelse af folkeafstemning om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar
UDKAST
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det foreslås med lovforslagets
§ 1,
at der afholdes folkeafstemning den 1.
juni 2022 om forslag til lov om Danmarks deltagelse i det europæiske sam-
arbejde om sikkerhed og forsvar.
Folkeafstemningen vil være bindende.
I overensstemmelse med afstemningsreglen i grundlovens § 42, stk. 5, stem-
mes der ved folkeafstemningen for og mod lovforslaget (om Danmarks del-
tagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar). Til lovforsla-
gets bortfald kræves, at et flertal af de i afstemningen deltagende folketing-
vælgere, dog mindst 30 procent af samtlige stemmeberettigede, har stemt
mod lovforslaget.
Aftalepartierne er imidlertid enige om, at folkeafstemningens resultat bør
respekteres uanset valgdeltagelsens størrelse. Regeringen finder derfor, at
forsvarsforbeholdet ikke bør afskaffes, hvis et flertal af de i afstemningen
deltagende folketingsvælgere stemmer mod lovforslaget, selvom et nej-fler-
tal måtte udgøre mindre end 30 pct. af samtlige stemmeberettigede.
I medfør af folketingsvalglovens § 94, 2. pkt., vil folketingsvalglovens §§
96-103 finde anvendelse på folkeafstemningen. Bestemmelserne indeholder
bl.a. henvisninger til folketingsvalglovens kapitel 4 om valglister, valgkort
og Valgnævnet, til lovens kapitel 7 om afstemning på valgdagen og til lo-
vens kapitel 8 om brevstemmeafgivning med de modifikationer, der nød-
vendigvis følger af, at der er tale om en folkeafstemning og ikke et folke-
tingsvalg.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås med lovforslagets
§ 2, stk. 1,
at loven træder i kraft ved be-
kendtgørelsen i Lovtidende.
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 417: Udkast til forslag til lov om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar og udkast til forslag til lov om afholdelse af folkeafstemning om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar
UDKAST
Den foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelse hænger sammen med, at der øn-
skes så tidlig en ikrafttræden, som folketingsbehandlingen muliggør.
Det foreslås i den foreslåede bestemmelses
stk. 2,
at lovforslaget kan stad-
fæstes straks efter dets vedtagelse.
Ifølge grundlovens § 42, stk. 7, kan et lovforslag, som kan undergives fol-
keafstemning, i særdeles påtrængende tilfælde stadfæstes straks efter dets
vedtagelse, når forslaget indeholder bestemmelse herom.
I den forbindelse bemærkes, at nærværende lovforslag har til formål i med-
før af grundlovens § 42, stk. 6, 2. pkt., at udgøre det retlige grundlag for at
afholde en bindende folkeafstemning om lovforslaget om Danmarks delta-
gelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar den 1. juni 2022.
Med henblik på at muliggøre, at statsministeren hurtigst muligt i henhold til
folketingsvalglovens § 95, stk. 3, kan bekendtgøre folkeafstemningens tema
i Statstidende med meddelelse om, hvilken dag folkeafstemningen finder
sted, er det nødvendigt, at lovforslaget kan stadfæstes straks med henblik
på, at det kan træde i kraft umiddelbart efter vedtagelsen. Behovet for hurtig
stadfæstelse er også begrundet i et hensyn til, at myndighederne kan iværk-
sætte fornødne tiltag efter lovens ikrafttræden med henblik på at kunne af-
vikle folkeafstemningen den 1. juni 2022.
Til § 3
Det foreslås med lovforslagets
§ 3,
at loven ikke gælder for Færøerne og
Grønland.
Da Færøerne og Grønland ikke er omfattet af Danmarks EU-medlemskab
bortset fra det forhold, at den særlige associeringsordning, som er nærmere
fastsat i fjerde del af traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde,
finder anvendelse for Grønland
skal loven ikke gælde for disse dele af
Riget.
Det betyder, at der ikke skal afholdes folkeafstemning om forslaget til lov
om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og for-
svar på Færøerne og i Grønland.
12