EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 417: Udkast til forslag til lov om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar og udkast til forslag til lov om afholdelse af folkeafstemning om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar

Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del Bilag 417
Offentligt

UDKAST

Europaudvalget 2021-22

EUU Alm.del - Bilag 417

Offentligt

Forslag

til

Lov om afholdelse af folkeafstemning om forslag til lov om Danmarks

deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar

§ 1.

Der afholdes folkeafstemning den 1. juni 2022 om forslag til lov om

Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar.

§ 2.

Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.

§ 3.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 417: Udkast til forslag til lov om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar og udkast til forslag til lov om afholdelse af folkeafstemning om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Afholdelse af folkeafstemning

2.1. Gældende ret

2.1.1. Retligt grundlag for afholdelse af en bindende folkeafstemning om

forsvarsforbeholdet

2.1.2. Regler om afvikling af folkeafstemninger

2.2. Udenrigsministeriets overvejelser

2.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

UDKAST

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale

Venstre og Det Konservative Folkeparti indgik den 6. marts 2022 et natio-

nalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik. Det nationale kompromis in-

debærer bl.a., at aftalepartierne er enige om, at de grundlæggende ændringer

af den sikkerhedspolitiske situation i Europa og et nyt normalbillede stiller

nye krav til Danmarks helhjertede engagement i udviklingen af den europæ-

iske forsvars- og sikkerhedspolitik.

Aftalepartierne anbefaler derfor en afskaffelse af det danske forsvarsforbe-

hold, og partierne er enige om, at der den 1. juni 2022 skal afholdes en fol-

keafstemning om at afskaffe det danske forsvarsforbehold.

Forsvarsforbeholdet blev indført med Edinburgh-afgørelsen af 12. decem-

ber 1992, som sammen med Maastricht-traktaten blev tiltrådt af Danmark

på baggrund af lov nr. 355 af 9. juni 1993 om Danmarks tiltrædelse af Edin-

burgh-afgørelsen og Maastricht-traktaten, efter at der den 18. maj 1993

havde været afholdt folkeafstemning om lovforslaget. Forsvarsforbeholdet

fremgår i dag af artikel 5 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, som er

knyttet til Lissabon-traktaten. Om forsvarsforbeholdet henvises i øvrigt til

det samtidig fremsatte lovforslag om Danmarks deltagelse i det europæiske

samarbejde om sikkerhed og forsvar.

Forsvarsforbeholdet blev

–

sammen med de øvrige danske forbehold

–

ind-

ført på baggrund af det nationale kompromis af 27. oktober 1992. I tilknyt-

ning til det lovkompleks, hvorved Danmark tiltrådte og gennemførte Edin-

burgh-afgørelsen og Maastricht-traktaten, var de syv partier bag aftalen om

lovkomplekset enige om, at den danske holdning til de områder, hvor Dan-

mark opnåede et forbehold, kun kunne ændres gennem en ny folkeafstem-

ning, jf. Folketingstidende 1992-93, tillæg A, spalte 6703.

Nærværende lovforslag fremsættes samtidig med et lovforslag om Dan-

marks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar. Med

vedtagelsen af sidstnævnte lovforslag vil Folketinget afgive sit samtykke

efter grundlovens § 19 til, at regeringen i medfør af artikel 7 i protokol nr.

22 om Danmarks stilling underretter de øvrige EU-medlemsstater om, at

Danmark ikke længere ønsker at benytte sig af protokollens bestemmelse

om forsvarsforbeholdet (protokollens del II, som udgøres af artikel 5). En

sådan underretning af de øvrige medlemsstater vil indebære, at forsvarsfor-

beholdet afskaffes.

UDKAST

Det følger af grundlovens § 42, stk. 6, 2. pkt., at de i § 19 nævnte beslutnin-

ger, der måtte være givet i lovs form, ikke kan undergives folkeafstemning,

medmindre det ved særlig lov bestemmes, at en sådan afstemning skal finde

sted.

Formålet med nærværende lovforslag er på den baggrund at skabe det retlige

grundlag for at afholde en bindende folkeafstemning om forsvarsforbehol-

det.

2. Afholdelse af folkeafstemning

2.1. Gældende ret

2.1.1. Retligt grundlag for afholdelse af en bindende folkea fstem-

ning

Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke et retligt grundlag for at afholde

en bindende folkeafstemning om forsvarsforbeholdet. Det bemærkes i den

forbindelse, at det fremgår af pkt. 1 i det samtidig fremsatte lovforslag om

Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar,

at det er vurderingen, at en afskaffelse af forsvarsforbeholdet kan ske, uden

at proceduren i grundlovens § 20 skal iagttages.

Der henvises i øvrigt til det samtidig fremsatte lovforslag om Danmarks del-

tagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar for en nærmere

beskrivelse af forsvarsforbeholdet, herunder konsekvenserne ved at afskaffe

forbeholdet.

Det følger af grundlovens § 42, stk. 5, at der ved folkeafstemningen stem-

mes for og mod lovforslaget. Til lovforslagets bortfald kræves, at et flertal

af de i afstemningen deltagende folketingsvælgere, dog mindst 30 procent

af samtlige stemmeberettigede, har stemt mod lovforslaget.

2.1.2. Regler om afvikling af folkeafstemninger

Det følger af § 94, 2. pkt., i lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse

nr. 294 af 7. marts 2022 (folketingsvalgloven), at bestemmelserne i folke-

tingsvalgslovens § 95, stk. 3 og 4, og §§ 96-103 finder anvendelse på folke-

afstemninger, der afholdes i henhold til særlig lov, medmindre andet følger

af den særlige lov. Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 175 af 21. februar

2017 om ændring af bl.a. lov om valg til Folketinget.

Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til forslaget til loven, jf. Folketingsti-

dende 2016-17, tillæg A, L 9 som fremsat, side 19, at der med ændringen

UDKAST

ikke fremover vil være behov for i forbindelse med vedtagelse af særlig lov-

givning om afholdelse af folkeafstemninger at tage stilling til, om den på-

gældende folkeafstemning skal afholdes i overensstemmelse med de almin-

delige regler om folkeafstemninger i folketingsvalgloven.

Det fremgår endvidere, at ændringen indebærer, at enhver landsdækkende

folkeafstemning skal afholdes direkte efter folketingsvalglovens regler om

folkeafstemninger (bortset fra § 95, stk. 1 og 2, som alene gælder for grund-

lovsumiddelbare folkeafstemninger), medmindre andet følger af den særlige

lov.

For så vidt angår anvendelsen af folketingsvalgslovens § 95, stk. 3, på fol-

keafstemninger i henhold til særlig lov, fremgår det bl.a. videre af lovforsla-

gets bemærkninger, at hvis folkeafstemningen afholdes i henhold til særlig

lov, skal statsministeren bekendtgøre folkeafstemningens tema i Statsti-

dende med meddelelse om, hvilken dag folkeafstemningen finder sted.

Det fremgår endvidere, at der ikke med lovforslaget blev indsat en frist for

statsministerens bekendtgørelse i Statstidende, idet folkeafstemningen i den

beskrevne situation afholdes som følge af en flertalsbeslutning i Folketinget.

Det forudsættes dog, at folkeafstemningen udskrives så hurtigt, som det ef-

ter forholdene er muligt, til afholdelse på et tidspunkt, hvor det af hensyn til

vælgernes deltagelse i folkeafstemningen skønnes hensigtsmæssigt, i det

omfang datoen for folkeafstemningen ikke er fastsat i den særlige lov.

Endvidere indebærer folketingsvalglovens § 94, 2. pkt., at folketingsvalglo-

vens §§ 96-103 finder anvendelse på folkeafstemninger, der afholdes i hen-

hold til særlig lov, medmindre andet følger af den særlige lov. Bestemmel-

serne indeholder bl.a. henvisninger til folketingsvalglovens kapitel 4 om

valglister, valgkort og Valgnævnet, til lovens kapitel 7 om afstemning på

valgdagen og til lovens kapitel 8 om brevstemmeafgivning med de modifi-

kationer, der nødvendigvis følger af, at der er tale om en folkeafstemning og

ikke et folketingsvalg. Der henvises til Folketingstidende 2016-17, A, L 9

som fremsat, side 32.

Det bemærkes, at indenrigs- og boligministeren i medfør af folketingsvalg-

lovens § 98, stk. 2, fastsætter nærmere regler om stemmesedlernes indhold

og udformning. Med hjemmel i denne bemyndigelse er der i bekendtgørelse

nr. 31 af 7. januar 2019 om stemmesedler til brug for folkeafstemninger

fastsat nærmere regler herom.

UDKAST

2.2. Udenrigsministeriets overvejelser

Som det fremgår af det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik,

som regeringen (Socialdemokratiet) indgik med Venstre, Socialistisk Fol-

keparti, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti den 6. marts

2022, er aftalepartierne enige om, at de grundlæggende ændringer af den

sikkerhedspolitiske situation i Europa og et nyt normalbillede stiller nye

krav til Danmarks helhjertede engagement i udviklingen af den europæiske

forsvars- og sikkerhedspolitik. Aftalepartierne anbefaler derfor en afskaf-

felse af det danske forsvarsforbehold. Aftalepartierne er på den baggrund

enige om, at der den 1. juni 2022 afholdes en folkeafstemning om at afskaffe

forsvarsforbeholdet.

I overensstemmelse med aftalen har regeringen samtidig med fremsættelsen

af nærværende lovforslag fremsat lovforslag med henblik på at opnå Folke-

tingets samtykke i medfør af grundlovens § 19 til at afskaffe forsvarsforbe-

holdet.

Med henblik på at skabe det retlige grundlag for, at det samtidig fremsatte

lovforslag om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikker-

hed og forsvar kan undergives en bindende folkeafstemning, såfremt det

vedtages af Folketinget, skal det ved særlig lov bestemmes, at sådan afstem-

ning skal finde sted, jf. grundlovens § 42, stk. 6, 2. pkt.

2.3. Den foreslåede ordning

Lovforslaget har til formål at skabe det retlige grundlag for at afholde en

bindende folkeafstemning om det samtidig fremsatte forslag til lov om Dan-

marks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar. End-

videre angiver nærværende lovforslag de nærmere regler, der

–

ud over fol-

ketingsvalglovens § 94, 2. pkt., der henviser til § 95, stk. 3 og 4, og §§ 96-

103

–

skal finde anvendelse for afholdelse af folkeafstemningen.

2.3.1. I overensstemmelse med det nationale kompromis om dansk sikker-

hedspolitik af 6. marts 2022 foreslås med den foreslåede bestemmelse i lov-

forslagets § 1, at datoen for afholdelse af folkeafstemningen fastsættes til

den 1. juni 2022.

Folkeafstemningen vil være bindende.

I overensstemmelse med afstemningsreglen i grundlovens § 42, stk. 5, stem-

mes der ved folkeafstemningen for og mod lovforslaget (Forslag til lov om

Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar).

UDKAST

Til lovforslagets bortfald kræves, at et flertal af de i afstemningen delta-

gende folketingvælgere, dog mindst 30 procent af samtlige stemmeberetti-

gede, har stemt mod lovforslaget.

Aftalepartierne er imidlertid enige om, at folkeafstemningens resultat bør

respekteres uanset valgdeltagelsens størrelse. Regeringen finder derfor, at

forsvarsforbeholdet ikke bør afskaffes, hvis et flertal af de i afstemningen

deltagende folketingsvælgere stemmer mod lovforslaget, selvom et nej-fler-

tal måtte udgøre mindre end 30 procent af samtlige stemmeberettigede.

Aftalepartierne bag det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik er

endvidere enige om, at stemmesedlerne (og dermed afstemningstemaet) til

folkeafstemningen den 1. juni 2022 udformes som følger:

”Stemmer

du ja

eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikker-

hed og forsvar? (Forslag til lov om Danmarks deltagelse i det europæiske

samarbejde om sikkerhed og forsvar)”.

Det forudsættes i forlængelse heraf, at indenrigs- og boligministeren i med-

før af folketingsvalglovens § 98, stk. 2, vil fastsætte, at stemmesedlerne til

brug for folkeafstemningen udformes i overensstemmelse hermed.

Der henvises til lovforslagets § 1 og bemærkningerne hertil.

2.3.2. De regler, der er beskrevet under pkt. 2.1.2 ovenfor, vil finde anven-

delse i forbindelse med afholdelse af folkeafstemningen.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Der er med aktstykke 215 af 13. marts 2022 afsat 22,5 mio. kr. til oplys-

ningsindsatsen mv. i forbindelse med folkeafstemningen.

For så vidt angår implementeringskonsekvenser for kommunerne bemærkes

det, at folkeafstemningen afholdes i henhold til de regler og procedurer, som

kendes fra de øvrige valgtyper. Kommunerne kan således benytte sig af det

eksisterende valgberedskab i relation til alle dele af forberedelse og afvik-

lingen af folkeafstemningen.

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser eller implementerings-

konsekvenser for stat og regioner.

Principperne for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke relevante.

UDKAST

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Danmarks forsvarsforbehold er fastlagt i artikel 5 i protokol nr. 22 om Dan-

marks stilling, som er knyttet til Lissabon-traktaten. Det fremgår af proto-

kollens artikel 7, at Danmark til enhver tid i overensstemmelse med sine

forfatningsmæssige bestemmelser kan underrette de øvrige medlemsstater

om, at det ikke længere ønsker at benytte sig af alle eller en del af bestem-

melserne i denne protokol. I så fald vil Danmark fuldt ud gennemføre alle

de til den tid gældende relevante foranstaltninger, som er truffet inden for

rammerne af Den Europæiske Union.

Lovforslaget har til formål at skabe det retlige grundlag for at afholde en

bindende folkeafstemning om Danmarks deltagelse i det europæiske samar-

bejde om sikkerhed og forsvar.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 30. marts 2022 til den 27. april

2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

–

Fagligt Fælles Forbund, Advokatrådet, Akademikerne, Amnesty Inter-

national, Atlantsammenslutningen, Beredskabsforbundet, Byretterne, Cen-

Sec, Center for Cybersikkerhed, Center for Militære Studier, Centralfor-

eningen for Stampersonel, CO-Industri - Centralorganisationen af industri-

ansatte i Danmark, Copenhagen Business School, Danmarks Nationalbank,

Danmarks Rederiforening, Danmarks Veteraner, Dansk Arbejdsgiverfor-

ening, Dansk Dommerforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk

Kvindesamfund, Danske Advokater, Danske Beredskaber, Danske Mari-

time, Danske Rederier, Danske Regioner, Datatilsynet, Demokrati i Europa

UDKAST

Oplysningsforbundet, Det Udenrigspolitiske Selskab, Dansk Institut for In-

ternationale Studier, DJØF, Domstolsstyrelsen, DR - Danmarks Radio,

Falck, FN-forbundet, FOA, Forsvarsakademiet, Folk og Sikkerhed, For-

svarskommandoen, HK, Hovedorganisationen for Personel af Reserven i

Danmark, Hovedorganisationen af Officerer i Danmark , Hovedstadens Be-

redskab, Hærens Konstabel- og Korporalforening, Institut for Menneskeret-

tigheder, Interforce, Justitia, Kommunernes Landsforening, Kvinderådet,

KVINFO

–

Køn viden information forskning, Københavns Universitet, Fag-

bevægelsens Hovedorganisation, Naval Team Denmark, Nyt Europa, Rets-

politisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Rigspolitichefen, Roskilde Uni-

versitet, Rådet for International Konfliktløsning, Sammenslutningen af lo-

kale radio- og tv-stationer i Danmark, Statsforvaltningen, Soldaterlegatet,

Syddansk Universitet, Sø- og Handelsretten, TV 2, Tænketanken Europa,

Vestre Landsret, Værnepligtsrådet, Østre Landsret, Aalborg Universitet,

Aarhus School of Business og Aarhus Universitet.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Der er med aktstykke 215 af 13.

marts 2022 afsat 22,5 mio. kr. til op-

lysningsindsatsen mv. i forbindelse

med folkeafstemningen.

Lovforslaget har ingen økonomiske

konsekvenser for stat og regioner.

Implemente-

Ingen

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Folkeafstemningen afholdes i hen-

hold til de regler og procedurer, som

kendes fra de øvrige valgtyper. Kom-

munerne kan således benytte sig af

det eksisterende valgberedskab i re-

lation til alle dele af forberedelse og

afviklingen af folkeafstemningen.

Lovforslaget har ingen implemente-

ringskonsekvenser for stat og regio-

ner.

UDKAST

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

Miljø- og natur- Ingen

mæssige konse-

kvenser

Ingen

Forholdet til EU- Danmarks forsvarsforbehold er fastlagt i artikel 5 i protokol nr. 22 om Dan-

retten

marks stilling, som er knyttet til Lissabon-traktaten. Protokollens artikel 7

giver mulighed for, at Danmark kan underrette de øvrige medlemsstater om,

at Danmark ikke længere ønsker at benytte sig af bl.a. bestemmelsen i artikel

5. I så fald vil Danmark fuldt ud gennemføre alle de til den tid gældende

relevante foranstaltninger, som er truffet inden for rammerne af Den Euro-

pæiske Union.

Lovforslaget har til formål at skabe det retlige grundlag for at afholde en

bindende folkeafstemning om forsvarsforbeholdet.

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Nej

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det foreslås med lovforslagets

§ 1,

at der afholdes folkeafstemning den 1.

juni 2022 om forslag til lov om Danmarks deltagelse i det europæiske sam-

arbejde om sikkerhed og forsvar.

Folkeafstemningen vil være bindende.

I overensstemmelse med afstemningsreglen i grundlovens § 42, stk. 5, stem-

mes der ved folkeafstemningen for og mod lovforslaget (om Danmarks del-

tagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar). Til lovforsla-

gets bortfald kræves, at et flertal af de i afstemningen deltagende folketing-

vælgere, dog mindst 30 procent af samtlige stemmeberettigede, har stemt

mod lovforslaget.

Aftalepartierne er imidlertid enige om, at folkeafstemningens resultat bør

respekteres uanset valgdeltagelsens størrelse. Regeringen finder derfor, at

forsvarsforbeholdet ikke bør afskaffes, hvis et flertal af de i afstemningen

deltagende folketingsvælgere stemmer mod lovforslaget, selvom et nej-fler-

tal måtte udgøre mindre end 30 pct. af samtlige stemmeberettigede.

I medfør af folketingsvalglovens § 94, 2. pkt., vil folketingsvalglovens §§

96-103 finde anvendelse på folkeafstemningen. Bestemmelserne indeholder

bl.a. henvisninger til folketingsvalglovens kapitel 4 om valglister, valgkort

og Valgnævnet, til lovens kapitel 7 om afstemning på valgdagen og til lo-

vens kapitel 8 om brevstemmeafgivning med de modifikationer, der nød-

vendigvis følger af, at der er tale om en folkeafstemning og ikke et folke-

tingsvalg.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås med lovforslagets

§ 2, stk. 1,

at loven træder i kraft ved be-

kendtgørelsen i Lovtidende.

UDKAST

Den foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelse hænger sammen med, at der øn-

skes så tidlig en ikrafttræden, som folketingsbehandlingen muliggør.

Det foreslås i den foreslåede bestemmelses

stk. 2,

at lovforslaget kan stad-

fæstes straks efter dets vedtagelse.

Ifølge grundlovens § 42, stk. 7, kan et lovforslag, som kan undergives fol-

keafstemning, i særdeles påtrængende tilfælde stadfæstes straks efter dets

vedtagelse, når forslaget indeholder bestemmelse herom.

I den forbindelse bemærkes, at nærværende lovforslag har til formål i med-

før af grundlovens § 42, stk. 6, 2. pkt., at udgøre det retlige grundlag for at

afholde en bindende folkeafstemning om lovforslaget om Danmarks delta-

gelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar den 1. juni 2022.

Med henblik på at muliggøre, at statsministeren hurtigst muligt i henhold til

folketingsvalglovens § 95, stk. 3, kan bekendtgøre folkeafstemningens tema

i Statstidende med meddelelse om, hvilken dag folkeafstemningen finder

sted, er det nødvendigt, at lovforslaget kan stadfæstes straks med henblik

på, at det kan træde i kraft umiddelbart efter vedtagelsen. Behovet for hurtig

stadfæstelse er også begrundet i et hensyn til, at myndighederne kan iværk-

sætte fornødne tiltag efter lovens ikrafttræden med henblik på at kunne af-

vikle folkeafstemningen den 1. juni 2022.

Til § 3

Det foreslås med lovforslagets

§ 3,

at loven ikke gælder for Færøerne og

Grønland.

Da Færøerne og Grønland ikke er omfattet af Danmarks EU-medlemskab

–

bortset fra det forhold, at den særlige associeringsordning, som er nærmere

fastsat i fjerde del af traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde,

finder anvendelse for Grønland

–

skal loven ikke gælde for disse dele af

Riget.

Det betyder, at der ikke skal afholdes folkeafstemning om forslaget til lov

om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og for-

svar på Færøerne og i Grønland.