EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 424: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/4-22

Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del Bilag 424
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 E-mail:

[email protected]

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

1. april 2022

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i

retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af

generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske

regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom.

Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-140/20

Titel og kort sagsresumé

Commissioner of the Garda Síochána m.fl.

Emne:

Generel/universel ordning for lagring af data og foreneligheden heraf

med artikel 15, stk. 1, i direktiv 2002/58/EF samt Chartret

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Proces-

skridt

Dom

Dato

05.04.22

Spørgsmål:

(1) Er en generel/universel ordning for lagring af data

–

selv om den er

undergivet strenge begrænsninger med hensyn til lagring og adgang

–

sig selv i strid med artikel 15 i direktiv 2002/58/EF som fortolket i lyset

af chartret?

(2) Kan den nationale ret i forbindelse med undersøgelsen af, om en

national foranstaltning, der er gennemført i henhold til direktiv

2006/24/EF, og som fastsætter en generel ordning for lagring af data

(med forbehold af den nødvendige strenge kontrol med hensyn til

lagring og/eller adgang), skal anses for uforenelig med EU-retten, og

navnlig ved vurderingen af, om en sådan ordning er forholdsmæssig, tage

hensyn til den omstændighed, at tjenesteudbydere lovligt kan lagre data

til deres egne kommercielle formål, og kan det kræves, at de lagrer data

af hensyn til den nationale sikkerhed, som ikke er omfattet af

bestemmelserne i direktiv 2002/58/EF?

(3) Hvilke kriterier skal den nationale ret anvende i forbindelse med

vurderingen af, om en national foranstaltning om adgang til lagrede data

er forenelig med EU-retten, og navnlig chartret, når den undersøger, om

en sådan adgangsordning sikrer den krævede forudgående og uafhængige

kontrol, som Domstolen har fastlagt i sin praksis? Kan en national ret i

denne sammenhæng ved en sådan bedømmelse tage hensyn til, om der

foreligger en efterfølgende eller uafhængig domstolsprøvelse?

[…]

C-161/20

Europa-Kommissionen mod Rådet for Den Europæiske Union

Emne:

Annullation af Rådets afgørelse om forelæggelse for Den Internationale

Søfartsorganisation

(IMO)

vedrørende

indførelsen

Udenrigsministeriet

Erhvervsministeriet

Justitsministeriet

Dom

05.04.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 424: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/4-22

livscyklusretningslinjer med henblik på at bedømme well-to-tank

drivhusgasemissioner fra bæredygtige alternative brændstoffer.

Påstande:

—

Rådets afgørelse, der er indeholdt i Corepers retsakt af 5. februar

2020, som tilslutter sig en forelæggelse for Den Internationale

Søfartsorganisation

(IMO)

vedrørende

indførelsen

livscyklusretningslinjer med henblik på at bedømme well-to-tank

drivhusgasemissioner fra bæredygtige alternative brændstoffer med

henblik på, at Rådets formandsskab fremsender den til IMO på vegne af

medlemsstaterne og Kommissionen, annulleres.

—

Afgørelsens virkninger opretholdes.

—

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

MCM (SU)

Emne:

Fortolkning af artikel 45 TEUF og artikel 7, stk. 2, i forordning [nr.]

492/2011 ift. uddannelsesstøtte til vandrende arbejdstagers barn,

tilknyttelseskrav

mm.

Spørgsmål:

Kan en medlemsstat (hjemlandet) i forhold til en tilbagevendt vandrende

arbejdstagers barn

–

uden herved at tilsidesætte artikel 45 TEUF og

artikel 7, stk. 2, i forordning [nr.] 492/2011

–

med henvisning til

hjemlandets fiskale interesser gøre bevillingen af uddannelsesstøtte til

uddannelse i udlandet i den anden EU-medlemsstat, hvor barnets

forælder tidligere arbejdede (værtslandet), betinget af, at barnet har

tilknytning

til

hjemlandet

situation,

hvor

(i) barnets forælder efter sin tilbagevenden fra værtslandet har boet og

arbejdet i hjemlandet i mindst otte år, [org. s. 8]

(ii) barnet ikke har ledsaget sin forælder til hjemlandet, men siden fødslen

har boet i værtsstaten, og

(iii) hjemlandet stiller de samme krav om tilknytning til andre

statsborgere i hjemlandet, som ikke opfylder bopælskravet, og som

ansøger om uddannelsesstøtte til uddannelse i udlandet i et andet EU-

land?

Søfartsstyrelsen

Til orientering:

Miljøministeriet

C-638/20

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Beskæftigelsesministeriet

07.04.22

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Forkortelser i sagstypekolonnen:

O-sag = Sagen følges til orientering

F-sag = Sagen følges med henblik på eventuel afgivelse af mundtligt indlæg

Sagsnr.

T-335/18

Titel og kort sagsresumé

Mubarak m.fl. mod Rådet

Påstande:

—

Rådets afgørelse (FUSP) 2018/466 af 21. marts 2018 om

ændring af afgørelse 2011/172/FUSP om restriktive

foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på

baggrund

situationen

Egypten

Rådets

gennemførelsesforordning (EU) 2018/465 af 21. marts 2018 om

gennemførelse af forordning (EU) nr. 270/2011 om restriktive

foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på

baggrund af situationen i Egypten annulleres, for så vidt som de

vedrører sagsøgerne.

—

Det fastslås, at artikel 1, stk. 1, i Rådets afgørelse

2011/172/FUSP af 21. marts 2011 om restriktive foranstaltninger

over for visse personer, enheder og organer på baggrund af

situationen i Egypten og artikel 2, stk. 1, i Rådets forordning (EU)

nr. 270/2011 af 21. marts 2011 om restriktive foranstaltninger over

for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen

i Egypten ikke skal finde anvendelse, for så vidt som de vedrører

sagsøgerne.

Interessent

Udenrigsministeriet

Sags-

type

O-sag

Proces

-skridt

Dom

Dato

06.04.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 424: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/4-22

T-338/18

T-327/19

T-338/18

T-327/19

T-506/21

C-19/21

—

Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Saleh Thabet mod Rådet

Påstande:

—

Rådets afgørelse (FUSP) 2018/466 af 21. marts 2018 om

ændring af afgørelse 2011/172/FUSP om restriktive

foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på

baggrund af situationen i Egypten og Rådets

gennemførelsesforordning (EU) 2018/465 af 21. marts 2018 om

gennemførelse af forordning (EU) nr. 270/2011 om restriktive

foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på

baggrund af situationen i Egypten annulleres, for så vidt som de

vedrører sagsøgeren.

—

Det fastslås, at artikel 1, stk. 1, i Rådets afgørelse

2011/172/FUSP af 21. marts 2011 om restriktive foranstaltninger

over for visse personer, enheder og organer på baggrund af

situationen i Egypten og artikel 2, stk. 1, i Rådets forordning (EU)

nr. 270/2011 af 21. marts 2011 om restriktive foranstaltninger

over for visse personer, enheder og organer på baggrund af

situationen i Egypten ikke finder anvendelse, for så vidt som de

vedrører sagsøgeren.

—

Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Mubarak mod Rådet

Påstande:

—Rådets

afgørelse (FUSP) 2019/468 af 21. marts 2019 og Rådets

gennemførelsesforordning (EU) 2019/459 af 21. marts 2019 (2)

annulleres, for så vidt som de vedrører sagsøgeren.

—Rådet

for Den Europæiske Union tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

Saleh Thabet mod Rådet

Påstande:

—

Rådets afgørelse (FUSP) 2018/466 af 21. marts 2018 om

ændring af afgørelse 2011/172/FUSP om restriktive

foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på

baggrund

situationen

Egypten

Rådets

gennemførelsesforordning (EU) 2018/465 af 21. marts 2018 om

gennemførelse af forordning (EU) nr. 270/2011 om restriktive

foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på

baggrund af situationen i Egypten annulleres, for så vidt som de

vedrører sagsøgeren.

—

Det fastslås, at artikel 1, stk. 1, i Rådets afgørelse

2011/172/FUSP af 21. marts 2011 om restriktive foranstaltninger

over for visse personer, enheder og organer på baggrund af

situationen i Egypten og artikel 2, stk. 1, i Rådets forordning (EU)

nr. 270/2011 af 21. marts 2011 om restriktive foranstaltninger over

for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen

i Egypten ikke finder anvendelse, for så vidt som de vedrører

sagsøgeren.

—

Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Mubarak mod Rådet

Påstande:

—Rådets

afgørelse (FUSP) 2019/468 af 21. marts 2019 og Rådets

gennemførelsesforordning (EU) 2019/459 af 21. marts 2019 (2)

annulleres, for så vidt som de vedrører sagsøgeren.

—Rådet

for Den Europæiske Union tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

Saure mod Kommissionen

Påstande:

—Kommissionens

afgørelse om afslag på den af sagsøgeren

fremsatte begæring om aktindsigt i Kommissionens dokumenter af

9. juni 2021 ved udstedelse af kopier af samtlige protokoller,

sammendrag, notater, noter, akter fra møder, forhandlinger,

afgørelser, forslag, beretninger, e-mails, breve, optagelser af

telefonsamtaler

—

navnlig vedrørende Advance Purchase

Agreements

—

og af specifikke kontrakter med

medicinalvirksomheder om levering af covid-19-vacciner til

bekæmpelse af Corona-pandemien, der er udarbejdet af »Steering

Committees« og »Joint Negotiations Teams«, annulleres. Ved

Advance Purchase Agreements forstås enhver kontrakt, som

Kommissionen har indgået med henblik på køb, levering, sikring,

reservation eller udvikling af covid-19-vacciner til EU-

medlemsstater.

—Kommissionen

tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid

Spørgsmål:

Udenrigsministeriet

O-sag

Dom

06.04.22

Udenrigsministeriet

O-sag

Dom

06.04.22

Udenrigsministeriet

O-sag

Dom

06.04.22

Udenrigsministeriet

O-sag

Dom

06.04.22

Sundhedsministeriet

O-sag

Dom

06.04.22

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

O-sag

07.04.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 424: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/4-22

C-116/20

I. Skal artikel 27 i Dublinforordningen, eventuelt sammenholdt

med chartrets artikel 47, fortolkes således, at den anmodede

medlemsstat er forpligtet til at give ansøgeren, som opholder sig i

den anmodende medlemsstat og ønsker overførsel i henhold til

Dublinforordningens artikel 8 (eller artikel 9 og 10), eller et

familiemedlem

til

ansøgeren

som

omhandlet

Dublinforordningens artikel 8, 9 eller 10, ret til et effektivt

retsmiddel i form af indbringelse for en domstol af et afslag på

overtagelsesanmodningen?

II. Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, og

Dublinforordningens artikel 27 ikke kan være hjemmel for et

effektivt retsmiddel, skal chartrets artikel 47

–

sammenholdt med

den grundlæggende ret til familiens enhed og barnets tarv (som

fastsat i Dublinforordningens artikel 8 til 10 og 19. betragtning

hertil)

–

da fortolkes således, at den anmodede medlemsstat er

forpligtet til at give ansøgeren, som opholder sig i den anmodende

medlemsstat

ønsker

overførsel

henhold

til

Dublinforordningens artikel 8 (eller artikel 9 og 10), eller et

familiemedlem

til

ansøgeren

som

omhandlet

Dublinforordningens artikel 8, 9 eller 10, ret til et effektivt

retsmiddel i form af indbringelse for en domstol af et afslag på

overtagelsesanmodningen?

III. Såfremt spørgsmål I eller spørgsmål II (anden del) besvares

bekræftende, på hvilken måde og af hvilken medlemsstat skal

afgørelsen om afslag på overtagelsesanmodningen truffet af den

anmodede medlemsstat, og retten til at indgive et effektivt

retsmiddel herimod, meddeles ansøgeren eller familiemedlemmet

til ansøgeren?

Avio Lucos

Spørgsmål:

1) Er den [EU]-lovgivning, som finder anvendelse på økonomisk

støtte for landbrugsåret 2014

–

navnlig forordning (EF) nr.

73/2009 og forordning nr. 1122/2009

–

til hinder for, at den

nationale lovgivning opstiller et krav om fremlæggelse af bevis for

retten til anvendelse af et areal med henblik på at opnå økonomisk

støtte inden for arealordningerne?

2) For så vidt som den ovenfor anførte [EU]-lovgivning ikke er til

hinder for den i det første spørgsmål omhandlede nationale

lovgivning, er [EU]-retten (herunder proportionalitetsprincippet)

–

især hvis modtageren for at godtgøre retten til udnyttelse af

landbrugsarealet har fremlagt en koncessionsaftale vedrørende et

græsningsareal (ifølge hvilken ansøgeren har erhvervet retten til

udnyttelse af græsningsarealet på egen risiko og til egen gunst mod

betaling af leje)

–

da til hinder for en national lovgivning, hvorefter

indgåelsen af en sådan koncessionsaftale kun er gyldig, hvis den

fremtidige koncessionshaver udelukkende er opdrætter eller ejer af

dyr?

3) Omfatter definitionen af landbrugsaktivitet i artikel 2 i

forordning (EF) nr. 73/2009 aktiviteten udført af en modtager

under en arealordning, der

–

efter at have indgået en

koncessionsaftale vedrørende et græsningsareal med henblik på at

erhverve retten til udnyttelse af dette areal og betalingsrettigheder i

landbrugsåret 2014

–

indgår en samarbejdsaftale med opdrættere,

ifølge hvilken modtageren tillader omkostningsfri græsning af dyr

på arealet, men bevarer retten til anvendelse heraf, idet han

forpligter sig til ikke at forhindre græsningsaktiviteten og til at

gennemføre rydningen af græsningsarealet?

4) Er [EU]-retten til hinder for, at en national bestemmelse såsom

retsplejelovens artikel 431, stk. 2, om retskraften af en endelig

retsafgørelse

–

med hensyn til en sådan afgørelse, hvormed der blev

givet afslag på en ansøgning om betaling, fordi den ikke opfyldte

det i den nationale lovgivning opstillede krav om gyldigheden af

hjemlen til udnyttelse/anvendelse af det areal, for hvilket

ansøgningen var indgivet inden for arealordningen i landbrugsåret

2014 (inden for rammerne af en tvist, hvori der blev nedlagt

påstand om annullation af afgørelsen om anvendelse af flerårige

sanktioner)

–

fortolkes således, at spørgsmålet om, hvorvidt dette

nationale krav er foreneligt med den [EU]-lovgivning, som finder

anvendelse på landbrugsåret 2014, ikke kan efterprøves i en ny tvist,

som vedrører lovligheden af foranstaltningen om tilbagebetaling af

beløb, som uretmæssigt blev udbetalt til ansøgeren for det samme

landbrugsår 2014, hvilken foranstaltning er baseret på de samme

faktiske omstændigheder og de samme nationale bestemmelser,

som var genstand for prøvelse i den tidligere endelige retsafgørelse?

Miljøministeriet

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

Dom

07.04.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 424: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/4-22

C-176/20

C-211/20

C-236/20

SC Avio Lucos

Spørgsmål:

1) Er forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om

fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under

støtteordninger inden for rammerne af den fælles landsbrugspolitik

og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 637/2008 og

Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 til hinder for en national

lovgivning, hvorefter de minimumsaktiviteter, som skal udføres på

landbrugsarealer, der sædvanligvis holdes i en stand, der er egnet til

græsning, skal bestå i græsning med dyr, som landbrugeren bruger?

2) For så vidt som den ovenfor anførte [EU]-lovgivning ikke er til

hinder for den i det første spørgsmål omhandlede nationale

lovgivning, kan bestemmelserne i artikel 4, stk. 1, litra a) og c), samt

artikel 9, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december

2013 da fortolkes således, at begrebet »aktiv landbruger« kan

omfatte en juridisk person, som har indgået en koncessionsaftale

under omstændigheder som de i tvisten i hovedsagen omhandlede

og bruger dyr i kraft af aftaler om brugslån, hvormed fysiske

personer i egenskab af långivere omkostningsfrit stiller de dyr, som

de bruger i egenskab af dyreejere, til rådighed for låntagerne med

henblik på brug til græsning i aftalte perioder på de

græsningsarealer, som stilles til rådighed for låntagerne?

3) Skal bestemmelserne i artikel 60 i forordning (EU) nr.

1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og

overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af

Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr.

2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr.

485/2008 fortolkes således, at betingelser, der er skabt på en

kunstig måde, inkluderer brug af en koncessionsaftale og aftaler om

brugslån som de i hovedsagen omhandlede?

Valencia Club de Fútbol mod Europa-Kommissionen (appel)

Påstande:

—

Den appellerede dom ophæves, for så vidt som Retten derved

annullerede Kommissionens afgørelse (EU) 2017/365 af 4. juli

2016 om statsstøtte SA.36387 (2013/C) (ex 2013/NN) (ex

2013/CP) gennemført af Spanien til Valencia Club de Fútbol

Sociedad Anónima Deportiva, Hércules Club de Fútbol Sociedad

Anónima Deportiva, og Elche Club de Fútbol Sociedad Anónima

Deportiva (EUT 2017, L 55, s. 12), med hensyn til foranstaltning

nr. 1 i form af den statsgaranti, som blev stillet af IVF den 5.

november 2009 til dækning af det banklån, der var blevet ydet

Fundación Valencia med henblik på tegning af aktier i Valencia CF

inden for rammerne af en kapitalforhøjelse, som var blevet iværksat

af Valencia CF.

—

Sagen hjemvises til Den Europæiske Unions Ret.

—

Afgørelsen om sagsomkostningerne udsættes.

Ministero della Giustizia e.a.

Spørgsmål:

1) Er artikel 20, 21, 31, 33 og 34 i Den Europæiske Unions charter

om grundlæggende rettigheder, direktiv 1999/70/EF vedrørende

tidsbegrænset ansættelse (§ 2 og § 4), direktiv 1997/81/EF

vedrørende deltidsarbejde (§ 4), direktiv 2003/88/EF om

arbejdstiden (artikel 7) og direktiv 2000/78/EF [artikel 1 og artikel

2, stk. 2, litra a)] om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og

erhverv til hinder for anvendelse af en national lovgivning som den

italienske lovgivning, der er fastsat ved legge 374/91 (lov nr.

374/91) og [efterfølgende ændringer] og decreto legislativo

92/2016 (lovdekret nr. 92/2016), som fortolket i fast retspraksis,

hvorefter fredsdommere i deres egenskab af honorære dommere,

ud over ikke at være ligestillede med ordinære dommere med

hensyn til aflønning, bistandsydelser og social sikring, er

fuldstændigt afskåret fra enhver form for bistandsydelse og social

sikring, som er garanteret offentligt ansatte?

2) Er de EU-retlige principper om domstolenes selvstændighed og

uafhængighed, og navnlig artikel 47 i Den Europæiske Unions

charter om grundlæggende rettigheder, til hinder for anvendelse af

en national lovgivning som den italienske lovgivning, hvorefter

fredsdommere i deres egenskab af honorære dommere, ud over

ikke at være ligestillede med ordinære dommere med hensyn til

aflønning, bistandsydelser og social sikring, er fuldstændigt afskåret

fra enhver form for bistandsydelse og social sikring, som er

garanteret offentligt ansatte?

3) Er § 5 i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der

blev indgået den 18. marts 1999 af EFS, UNICE og CEEP, og som

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

Dom

07.04.22

Miljøministeriet

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

07.04.22

Miljøministeriet

Beskæftigelsesministeriet

O-sag

Dom

07.04.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 424: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/4-22

C-331/20 P

C-343/20 P

C-342/20

C-460/20

er knyttet som bilag til direktiv 1999/70/EF, til hinder for

anvendelse af en national lovgivning som den italienske lovgivning,

hvorefter et tidsbegrænset hverv for fredsdommere, som honorære

dommere, der oprindeligt var fastsat til otte år (fire plus fire),

systematisk kan forlænges med yderligere fire år, uden at der som

alternativ til at ændre ansættelsesforholdet til et tidsubegrænset

ansættelsesforhold er foreskrevet effektive og afskrækkende

sanktioner?

Volotea m.fl. mod Kommissionen

Påstande:

—

Punkt 1 og 2 i den appellerede doms konklusion ophæves.

—

Artikel 1, stk. 2-4, i Kommissionens afgørelse af 29. juli 2016

om Italiens statsstøtte SA33983 (2013/C) (ex 2012/NN) (ex

2011/N)

—

Italien

—

Kompensation til lufthavne på Sardinien for

forpligtelser til offentlig tjeneste, og den tilbagesøgning, som

fastslås heri, annulleres delvist, for så vidt som den vedrører

appellanten.

Subsidiært:

—

Punkt 1 og 2 i den appellerede doms konklusion

ophæves.

—

Sagen

hjemvises

til

Retten.

Appellanten gør endvidere gældende, at Kommissionen tilpligtes at

betale sagsomkostningerne.

Veronsaajien oikeudenvalvontayksikkö

Spørgsmål:

Skal artikel 49 TEUF, 63 TEUF og 65 TEUF fortolkes således, at

de er til hinder for nationale bestemmelser, hvorefter det kun er

udenlandske åbne investeringsfonde oprettet ved aftale, der kan

sidestilles med finske investeringsfonde, som er fritaget fra

indkomstskat, hvorved udenlandske investeringsfonde, som i kraft

af deres retsform ikke er oprettet ved aftale, er underlagt

kildebeskatning i Finland, selv om der i henhold til de nærmere

omstændigheder ikke er andre

Google

Spørgsmål:

1. Er det foreneligt med den registreredes ret til respekt for sit

privatliv (artikel 7 i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder, EUT C 202 af 7.6.2016, s. 389) og til

beskyttelse af personoplysninger, der vedrører den pågældende

(chartrets artikel 8), hvis der ved den afvejning af modstridende

rettigheder og interesser i medfør af chartrets artikel 7, 8, 11 og 16,

som i henhold til artikel 17, stk. 3, litra a), i Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om

beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af

personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og

om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om

databeskyttelse, EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1) skal foretages i

forbindelse med en prøvelse af vedkommendes anmodning til den

dataansvarlige for en internetsøgetjeneste om fjernelse af links, i en

situation, hvor det link, som anmodningen om fjernelse vedrører,

leder til indhold, som indeholder erklæringer om fakta og

værdidomme baseret på erklæringer om fakta, hvis sandhed

bestrides af den registrerede, og hvor indholdets lovlighed

afhænger af sandhedsværdien af de deri indeholdte erklæringer om

fakta, også lægges afgørende vægt på, om den registrerede på

rimelig måde

–

f.eks. ved et fogedforbud

–

kan opnå retsbeskyttelse

over for indholdsudbyderen og dermed nå en i det mindste

foreløbig afklaring af spørgsmålet om sandhedsværdien af det

indhold, som den søgemaskineansvarlige formidler?

2. Skal der i tilfælde af en anmodning om fjernelse af links til den

dataansvarlige for en internetsøgetjeneste, som ved en

navnesøgning søger efter billeder af fysiske personer, som

tredjeparter har lagt ud på internettet i sammenhæng med

personens navn, og som viser de fundne billeder som

miniaturebilleder (»thumbnails«) i sin resultatoversigt, i forbindelse

med den afvejning af modstridende rettigheder og interesser i

medfør af chartrets artikel 7, 8, 11 og 16, som skal foretages i

henhold til artikel 12, litra b), og artikel 14, stk. 1, litra a), i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om

beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af

personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger

(databeskyttelsesdirektivet, EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31) / artikel

17, stk. 1, litra a), i den generelle forordning om databeskyttelse

tages afgørende hensyn til konteksten for tredjepartens oprindelige

offentliggørelse, også når der ved søgemaskinens visning af

Transportministeriet

O-sag

07.04.22

Skatteministeriet

O-sag

Dom

07.04.22

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Miljøministeriet

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

Justitsministeriet

O-sag

07.04.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 424: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/4-22

C-561/20

C-616/20

C-668/20

miniaturebilledet ganske vist linkes til tredjepartens webside, men

denne ikke konkret nævnes, og internetsøgetjenesten ikke også

viser den kontekst, der fremgår af websiden?

United Airlines

Spørgsmål:

–

Skal artikel 3, stk. 1, litra a), og artikel 7 i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles

bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer

ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og

om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91, som fortolket af

Domstolen, fortolkes således, at en passager er berettiget til

kompensation fra et luftfartsselskab, der ikke er et EF-

luftfartsselskab, såfremt passageren ankommer til sit endelige

bestemmelsessted med en forsinkelse på mere end tre timer på

grund af en forsinkelse på den sidste flyvning, hvis afgangssted og

ankomststed uden mellemlanding på en medlemsstats område

begge befinder sig på et tredjelands område, og der er tale om den

sidste flyvning i en række af direkte tilsluttede flyvninger, som

starter i en lufthavn, der befinder sig på en medlemsstats område,

og alle flyvninger faktisk blev udført af det luftfartsselskab, der ikke

er et EF-luftfartsselskab, og passageren havde reserveret alle disse

flyvninger hos et EF-luftfartsselskab, der ikke faktisk udførte

nogen af flyvningerne?

–

Såfremt der første spørgsmål besvares bekræftende, er Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11.

februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand

til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller

lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr.

295/91, som fortolket ved det første spørgsmål, da i strid med

international ret,

særligt princippet om, at hver stat har den fulde højhedsret over sit

territorium og sit luftrum, idet denne fortolkning vil medføre, at

EUretten vil finde anvendelse på en situation, der finder sted i et

tredjeland?

M2Beauté Cosmetics

Spørgsmål:

1. Er en national myndighed ved klassificeringen af et kosmetisk

produkt som lægemiddel efter funktion som omhandlet i artikel 1,

nr. 2, litra b), i direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001, som

omfatter en prøvelse af alle produktets karakteristika, berettiget til

at støtte den påkrævede videnskabelige konstatering af produktets

farmakologiske egenskaber samt dets risici på en såkaldt

»strukturanalogi«, hvis det anvendte virksomme stof er en

nyudvikling, som i sin struktur kan sammenlignes med allerede

kendte og undersøgte farmakologiske virksomme stoffer, men

ansøgeren ikke forelægger omfattende farmakologiske,

toksikologiske eller kliniske undersøgelser af det nye stof med

hensyn til dets virkninger og dosering, som kun er påkrævede, hvis

direktiv 2001/83/EF finder anvendelse?

2. Skal artikel 1, nr. 2, litra b), i direktiv 2001/83/EF af 6. november

2001 fortolkes således, at et produkt, der markedsføres som

kosmetisk produkt, og som mærkbart påvirker de fysiologiske

funktioner ved at udøve en farmakologisk virkning, kun skal anses

for et lægemiddel efter funktion, hvis det har en konkret positiv

virkning, som fremmer sundheden? Er det i denne forbindelse også

tilstrækkeligt, at produktet overvejende har en positiv virkning på

udseendet, som indirekte er gavnlig for sundheden gennem øget

følelse af selvværd eller velbefindende?

3. Eller er det også et lægemiddel efter funktion, hvis dets positive

virkning er begrænset til en forbedring af udseendet uden at være

direkte eller indirekte gavnligt for sundheden, men det ikke

udelukkende har sundhedsskadelige egenskaber og derfor ikke kan

sammenlignes med et rusmiddel?

Y GmbH

Spørgsmål:

1. Skal KN’s underposition 1302 19 05 fortolkes således, at også

ekstraheret vanilleoresin fortyndet med ethanol og vand, som

består af godt 90% (v/v) respektive 85% (m/m) ethanol, op til 10%

(m/m) vand, 4,8% (m/m) tørre restprodukter og 0,5% (m/m)

vanillin, skal tariferes i denne position, selv om ekstraherede

oleoresiner ifølge bestemmelse 1, litra ij), til KN’s kapitel 13 ikke

henhører under KN’s pos. 1302?

Transportministeriet

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

O-sag

Dom

07.04.22

Lægemiddelstyrelsen

O-sag

07.04.22

Toldstyrelsen

O-sag

Dom

07.04.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 424: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/4-22

C-721/20

C-19/21

PPU

C-211/20 P

2. Henhører varer som beskrevet i det første forelagte spørgsmål

under ekstraherede oleoresiner som

omhandlet i KN’s

underposition 3301 90 30?

3. Skal KN’s underposition 3302 10 90 fortolkes således, at varer

som beskrevet i det første forelagte spørgsmål skal tariferes som en

blanding af lugtstoffer eller en blanding (herunder alkoholiske

opløsninger) på basis af et eller flere af disse stoffer, af den art der

anvendes i fødevareindustrien?

4. Henhører også varer i KN’s underposition 1302 19 05 eller

ekstraheret oleoresin i KN’s underposition 3301 90 30 under

aromastofferne som omhandlet i artikel 27, stk. 1, litra e), i direktiv

92/83?

DB Station & Service

Spørgsmål:

1. Er det foreneligt med direktiv 2001/14/EF

–

navnlig dette

direktivs

bestemmelser

infrastrukturforvalterens

forvaltningsmæssige uafhængighed (artikel 4), principperne om

fastsættelse af afgifter (artikel 7- 12) og om tilsynsorganernes

opgaver (artikel 30)

–

at nationale civile domstole i konkrete tilfælde

og uafhængigt af tilsynsorganets kontrol kontrollerer størrelsen af

de forlangte afgifter i henhold til principperne i artikel 102 TEUF

og/eller

den

nationale

kartellovgivning?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Er kontrol

ved de nationale civile domstole af, om der foreligger misbrug som

omhandlet i artikel 102 TEUF og/eller den nationale

kartellovgivning også lovlig og påkrævet i tilfælde, hvor

jernbanevirksomhederne har mulighed for at opnå en kontrol af,

om de betalte afgifter er rimelige, ved det kompetente tilsynsorgan?

Skal de nationale civile domstole afvente en sådan afgørelse fra

tilsynsorganet og, såfremt denne anfægtes ved retten, eventuelt at

den bliver endelig?

Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid

Spørgsmål:

I. Skal artikel 27 i Dublinforordningen, eventuelt sammenholdt

med chartrets artikel 47, fortolkes således, at den anmodede

medlemsstat er forpligtet til at give ansøgeren, som opholder sig i

den anmodende medlemsstat og ønsker overførsel i henhold til

Dublinforordningens artikel 8 (eller artikel 9 og 10), eller et

familiemedlem

til

ansøgeren

som

omhandlet

Dublinforordningens artikel 8, 9 eller 10, ret til et effektivt

retsmiddel i form af indbringelse for en domstol af et afslag på

overtagelsesanmodningen?

II. Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, og

Dublinforordningens artikel 27 ikke kan være hjemmel for et

effektivt retsmiddel, skal chartrets artikel 47

–

sammenholdt med

den grundlæggende ret til familiens enhed og barnets tarv (som

fastsat i Dublinforordningens artikel 8 til 10 og 19. betragtning

hertil)

–

da fortolkes således, at den anmodede medlemsstat er

forpligtet til at give ansøgeren, som opholder sig i den anmodende

medlemsstat

ønsker

overførsel

henhold

til

Dublinforordningens artikel 8 (eller artikel 9 og 10), eller et

familiemedlem

til

ansøgeren

som

omhandlet

Dublinforordningens artikel 8, 9 eller 10, ret til et effektivt

retsmiddel i form af indbringelse for en domstol af et afslag på

overtagelsesanmodningen?

III. Såfremt spørgsmål I eller spørgsmål II (anden del) besvares

bekræftende, på hvilken måde og af hvilken medlemsstat skal

afgørelsen om afslag på overtagelsesanmodningen truffet af den

anmodede medlemsstat, og retten til at indgive et effektivt

retsmiddel herimod, meddeles ansøgeren eller familiemedlemmet

til ansøgeren?

Valencia Club de Fútbol mod Europa-Kommissionen (appel)

Påstande:

—

Den appellerede dom ophæves, for så vidt som Retten derved

annullerede Kommissionens afgørelse (EU) 2017/365 af 4. juli

2016 om statsstøtte SA.36387 (2013/C) (ex 2013/NN) (ex

2013/CP) gennemført af Spanien til Valencia Club de Fútbol

Sociedad Anónima Deportiva, Hércules Club de Fútbol Sociedad

Anónima Deportiva, og Elche Club de Fútbol Sociedad Anónima

Deportiva (EUT 2017, L 55, s. 12), med hensyn til foranstaltning

nr. 1 i form af den statsgaranti, som blev stillet af IVF den 5.

november 2009 til dækning af det banklån, der var blevet ydet

Fundación Valencia med henblik på tegning af aktier i Valencia CF

Transportministeriet

07.04.22

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

O-sag

07.04.22

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

07.04.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 424: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/4-22

C-102/21

C-103/21

C-249/21

inden for rammerne af en kapitalforhøjelse, som var blevet iværksat

af Valencia CF.

—

Sagen hjemvises til Den Europæiske Unions Ret.

—

Afgørelsen om sagsomkostningerne udsættes.

Autonome Provinz Bozen m.fl.

Spørgsmål:

1. Udløb den støtte, der blev godkendt ved Kommissionens

beslutning SA.32113 (2010/N) af 25. juli 2012, på 80 procent til

opførelse af små vandkraftværker til produktion af elektrisk energi

til selvforsyning fra vedvarende energikilder til fordel for

bjerghytter og shelters i det højalpine område, der ikke kan tilsluttes

elnettet uden en passende teknisk og økonomisk indsats, den 31.

december 2016?

2. Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende:

2.1 Skal artikel 20 i forordning (EU) 2015/1589 fortolkes således,

at Kommissionen i tilfælde af misbrug af støtte skal træffe en

afgørelse om påbud om tilbagebetaling, før de statslige

myndigheder griber ind?

2.2 Er den nævnte støtte som omhandlet i artikel 107, stk. 3, litra

c), TEUF forenelig med det indre marked, for så vidt som den har

til formål at fremme udviklingen af visse økonomiske regioner, eller

kan den fordreje konkurrencevilkårene og påvirke samhandelen

mellem medlemsstaterne?

Fuhrmann-2

Spørgsmål:

Skal artikel 8, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2011/83/EU fortolkes

således, at det ved en besvarelse af spørgsmålet om, hvorvidt en

knap eller en tilsvarende funktion, som skal aktiveres ved

ordreafgivelsen i forbindelse med en fjernsalgsaftale, der indgås ved

hjælp af elektroniske midler som omhandlet i afsnittets første led,

og som ikke er mærket »ordre med betalingsforpligtelse«, er mærket

med en tilsvarende utvetydig formulering som omhandlet i

bestemmelsen, som angiver, at afgivelsen af ordren medfører en

forpligtelse til at betale den erhvervsdrivende, alene kommer an på

mærkningen af knappen eller den tilsvarende funktion?

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Energistyrelsen

O-sag

Dom

07.04.22

Justitsministeriet

O-sag

Dom

07.04.22