EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 427: Komitésag og delegeret retsakt om kontrol under den fælles landbrugspolitik

Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del Bilag 427
Offentligt

Den 4. april 2022

FVM 169

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2021/2116 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem for

den fælles landbrugspolitik (komitesag) og

supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2021/2116 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem og

sanktioner under konditionalitet for den fælles landbrugspolitik (delegeret rets-

akt)

KOM-dokumenter foreligger ikke

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag om anvendelsen af bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) 2021/2116 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem under

den fælles landbrugspolitik (komitesag). Kommissionen forventes ligeledes at fremsætte forslag til de-

legeret retsakt om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2116

for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem og sanktioner under konditionalitet

for den fælles landbrugspolitik (delegeret retsakt). Kommissionen anvender det integrerede forvalt-

nings- og kontrolsystem til at sikre, at medlemsstaterne administrerer og kontrollerer udbetalingerne

under de areal- og dyrebaserede ordninger korrekt. Der kan forventes statsfinansielle konsekvenser

til implementering af bestemmelser vedrørende det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem. Ko-

miteforslaget til den implementerende retsakt forventes sat til skriftlig afstemning i Komitéen for

Landbrugsfondene, Komitéen for Den Fælles Landbrugspolitik og Komitéen for den Fælles Markeds-

ordning for Landbrugsprodukter med forventet frist den 12. april 2022. En vedtagelse af forslagene

vurderes at betyde et uændret beskyttelsesniveau i Danmark. Regeringen agter på den baggrund at

støtte komiteforslaget. Regeringen kan endvidere støtte, at Rådet ikke gør indsigelse mod udstedelsen

af den delegerede retsakt, og vil 8 dage fra oversendelsen af nærværende notat lægge dette til grund

Baggrund

Kommissionen har fremsat forslag til gennemførelsesforordning om anvendelsen af bestemmelser i Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2116 for så vidt angår det integrerede forvaltnings-

og kontrolsystem under den fælles landbrugspolitik. Ligeledes forventes Kommissionen at fremsætte

udkast til en delegeret retsakt om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 427: Komitésag og delegeret retsakt om kontrol under den fælles landbrugspolitik

2021/2116 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem og sanktioner under kondi-

tionalitet for den fælles landbrugspolitik.

Forslaget om den implementerende retsakt er fremsat med hjemmel i artikel 26, stk. 1, litra c, artikel

60, stk. 4, første afsnit, litra b, artikel 75 og artikel 92 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2021/2116 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse

af forordning (EU) nr. 1306/2013. Udkast til den delegerede retsakt forventes fremsat med hjemmel i

artikel 74, artikel 85, stk. 7 og artikel 105 i samme forordning ((EU) 2021/2116).

Komiteforslaget behandles i en undersøgelsesprocedure i Komitéen for Landbrugsfondene, Komitéen

for Den Fælles Landbrugspolitik og Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter.

Afgiver Komitéerne en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen forslaget. Afgi-

ver Komitéerne en negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen ikke forslaget, idet

Kommissionen inden for to måneder kan forelægge Komitéerne et ændret forslag eller inden for en må-

ned kan forelægge forslaget for appeludvalget. Afgives der ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal,

kan Kommissionen vedtage forslaget. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en negativ udtalelse

om forslaget, kan Kommissionen ikke vedtage forslaget. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal

en positiv udtalelse, vedtager Kommissionen forslaget. Afgiver appeludvalget ikke nogen udtalelse med

kvalificeret flertal kan Kommissionen vedtage forslaget.

Den delegerede retsakt kan kun træde i kraft, hvis Europa-Parlamentet eller Rådet ikke gør indsigelse

inden for en frist på 2 måneder. Fristen for indsigelse kan forlænges med 2 måneder efter anmodning

fra enten Europa-Parlamentet eller Rådet. Europa-Parlamentet træffer beslutning om indsigelse med

absolut flertal. Rådet træffer beslutning om indsigelse med kvalificeret flertal.

Komiteforslaget er sat til afstemning i skriftlig procedure i Komitéen for Landbrugsfondene, Komitéen

for Den Fælles Landbrugspolitik og Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter

med frist den 12. april 2022.

Den delegerede retsakt forventes snarest fremlagt af Kommissionen

Formål og indhold

Komiteforslaget og den delegerede retsakt uddyber medlemsstaternes forpligtelser vedrørende det in-

tegrerede forvaltnings- og kontrolsystem for den fælles landbrugspolitik. Det er i regi af det integrerede

forvaltnings- og kontrolsystem, at Kommissionen sikrer sig, at medlemsstaterne administrerer og kon-

trollerer udbetalingerne under de areal- og dyrebaserede ordninger korrekt.

Forpligtelserne omhandler blandt andet tekniske krav til systemet til identifikation af landbrugsparcel-

ler, krav til opsætningen af ansøgningsskema til landbrugerne (den geospatiale støtteansøgning) samt

krav til hvordan arealmonitoreringssystemet skal anvendes. Hertil kommer krav til medlemsstaternes

kvalitetsevaluering af systemerne.

Forslagene uddyber de overordnede rammer for medlemsstaternes overvågning af de støtteansøgte are-

aler, informationer i ansøgningen og medlemsstaternes systemer med blandt andet geografisk informa-

tion om arealerne. Overvågningen i form af monitorering af de støtteansøgte arealer skal særligt baseres

på satellitdata, som Kommissionen stiller til rådighed. Denne monitorering bidrager til et vejlednings-

baseret system, hvor støtteansøger kan korrigere støtteansøgningen i overensstemmelse med informa-

tioner fra monitoreringen. Det kan eksempelvis være, at monitoringen viser, at støtteansøgeren har an-

givet en ikke-korrekt afgrødekode i sin støtteansøgning. På baggrund af resultatet fra monitoringen vil

støtteansøgeren modtage et høringsbrev om korrigering af afgrødekategorien.

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 427: Komitésag og delegeret retsakt om kontrol under den fælles landbrugspolitik

Arealmonitoreringssystemet er en procedure for regelmæssig og systematisk observation, sporing og

evaluering af landbrugsaktiviteterne og praksis på landbrugsarealet. Det fremgår af Kommissionens for-

slag, at arealmonitoreringssystemet skal indeholde en baselinemonitorering, som fastlægger, om der er

tale om omdriftsarealer, permanente græsarealer eller permanente afgrøder, ligesom det skal vise per-

manente ikke-støtteberettigede arealer. Oplysninger fra arealmonitoreringssystemet skal anvendes i

forbindelse med den årlige afrapportering på performanceindikatorerne.

Under de nuværende regler har medlemsstaterne kunnet vælge at anvende satellitbaseret data til kon-

trol og monitorering af støtteansøgte arealer. Dette har været anvendt i Danmark siden 2019 til moni-

torering af grundbetalingsstøtten til landbrugsarealer, ligesom der har været anvendt geo-refereret bil-

leddokumentation i forbindelse med fastlægning af, om visse støttebetingelser har været overholdt. For-

slagene fastslår, at arealmonitoreringssystemet fra 2023 skal omfatte basisindkomststøtten og ø-støt-

ten. Fra 2024 skal arealmonitoreringssystemet omfatte alle arealbaserede ordninger, hvor støttekriteri-

erne kan overvåges og observeres ved hjælp af satellitdata.

Arealmonitoreringssystemet skal gradvist udvides fra 2025, så det også omfatter støttekriterier, der ikke

kan monitoreres via satellitdata, men via geo-refereret billeddokumentation. Fra 2027 skal det omfatte

70 pct. af de ordninger med støttekriterier, hvor kun geo-refereret fotodokumentation kan anvendes

Medlemsstaterne er i dag forpligtet til at have et system til identifikation af landbrugsparceller, som skal

vise det støtteberettigede areal, og der er fastlagt krav til kvaliteten af dette system. Der er i stor ud-

strækning tale om en videreførelse af de eksisterende krav. Dog skal oplysninger i højere grad sammen-

holdes på tværs af de forskellige systemer med henblik på at sikre højere datakvalitet.

Derudover fastlægger forslagene rammerne for udformningen og indholdet af den årlige støtteansøg-

ning. Disse rammer svarer til de nugældende krav, bortset fra, at der for visse tilfælde fremover skal

oplyses om brugen af plantebeskyttelsesmidler. Dette er i tilfælde, hvor der søges støtte under ordninger,

hvor støtten er afhængig en bæredygtig eller reduceret anvendelse af plantebeskyttelsesmidler.

Endvidere indeholder forslagene bestemmelser om den årlige kvalitetsevaluering af systemet til identi-

fikation af landbrugsparceller, ansøgningssystemet og arealmonitoreringssystemet. Kvalitetsevaluerin-

gerne skal anvendes til at vurdere pålideligheden af systemerne og tilvejebringe forklaring på eventuelle

fejlresultater vedrørende overholdelse af støttekriterier. Hvis kvalitetsevalueringerne afslører svagheder

i systemerne, skal medlemsstaten foreslå passende afbødende handlinger.

Forslagene fastsætter også uddybende regler vedrørende konditionalitet, som er de grundlæggende støt-

tebetingelser, landbrugerne skal overholde for at få udbetalt fuld landbrugsstøtte. Konditionalitet aflø-

ser de nuværende krav om krydsoverensstemmelse. Med forslagene fastsættes der sanktioner for mang-

lende overholdelse af kravene under konditionalitet. Med reformen er det allerede fastlagt, at sanktio-

nen for overtrædelser som hovedregel sættes til 3 pct. af landbrugsstøtten til de areal- og dyrebaserede

ordningerne. Forslagene fastlægger, at sanktionen som minimum skal udgøre 1 pct., og uagtsomme ube-

tydelige overtrædelser kan håndteres ved, at landbrugeren vejledes om overholdelsen af kravene. Hvis

medlemsstaten anvender monitoreringssystemet til kontrol af et krav, kan der i tilfælde af uagtsomme

overtrædelser anvendes en lavere sanktionsprocent (dog ikke lavere end 0,5 pct.).

Derudover fastsættes også overgangsbestemmelser for kontrollen af eksisterende landdistriktstilsagn til

og med 2025, hvor disse arealtilsagn er finansieret af midler fra det nuværende landdistriktsprogram.

Nye tilsagn under den nye fælles landbrugspolitik skal kontrolleres efter de nye konditionalitetskrav,

mens eksisterende tilsagn skal kontrolleres efter de nugældende krav om krydsoverensstemmelse. Med

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 427: Komitésag og delegeret retsakt om kontrol under den fælles landbrugspolitik

de foreslåede regler kan medlemsstaterne antage, at krydsoverensstemmelseskravene er overholdt, hvis

der ved kontrollen af de nye konditionlitetsskrav ikke konstateres overtrædelser. Hvis det derimod kon-

stateres, at landbrugeren ikke overholder konditionalitetskravene, skal medlemsstaten også gennemføre

kontrol af krydsoverensstemmelse og sanktionere i overensstemmelse hermed.

Gennemførelsesretsakterne skal anvendes fra den 1. januar 2023.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om gennemførelsesretsakterne.

Nærhedsprincippet

Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regeringens

vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Forordningerne er direkte gældende.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslagene er en del af den forordningsmæssige ramme for landbrugsstøtten, der ydes under den fælles

landbrugspolitik i overensstemmelse med de strategiske planer. Gennemførelsen i Danmark vil ske i

form af ny dansk lovgivning.

Økonomiske konsekvenser

Der forventes ikke ubetydelige statsfinansielle konsekvenser af forslagene til administrativ sagsbehand-

ling og it-opsætning i Landbrugsstyrelsen. Der foreligger ikke et konsolideret skøn. Forslagene skønnes

ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser. Forslagene vurderes ikke at medføre næv-

neværdige erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug), hvilket gav anledning til følgende bemærk-

ninger:

Landbrug & Fødevarer mener overordnet, at der er en række bekymrende elementer i bestemmelserne

særligt i forhold til den implementerende retsakt vedrørende det integrerede forvaltnings- og kontrol-

system. For det første er Landbrug & Fødevarer helt uforstående overfor, hvorfor

EU’s landbrugspolitik

skal bruges som indberetningsmekanisme for brugen af plantebeskyttelsesmidler, da det allerede regu-

leres andre steder i EU-lovgivningen. Brugen af plantebeskyttelsesmidler i Danmark indberettes alle-

rede i et nationalt system, hvorfor dette krav vil betyde dobbelt-indberetning. Det kan ifølge Landbrug

& Fødevarer potentielt ramme dem, der gør en ekstra indsats for at reducere brugen af plantebeskyttel-

sesmidler, som for eksempel økologerne. Landbrug & Fødevarer har en alvorlig bekymring for, at dette

kun er første skridt i massive nye indberetningskrav for landmændene, hvilket er helt uacceptabelt.

Ifølge Landbrug & Fødevarer bør EU-Kommissionen som minimum anerkende allerede eksisterende

nationale systemer til indberetning.

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 427: Komitésag og delegeret retsakt om kontrol under den fælles landbrugspolitik

For det andet mener Landbrug & Fødevarer, at der er lagt op til urimeligt store administrative byrder

for landmændene i forbindelse med introduktionen af det nye arealmonitoreringssystem. Landbrug &

Fødevarer ikke er afvisende over for monitoreringskontrol, men det skal bringe fordele til landmændene

i form af højere bagatelgrænser, færre sanktioner, uændret kontroltryk, smartere regulering og reduce-

rede administrative byrder. Hvis ikke det er muligt at høste disse fordele, mener Landbrug & Fødevarer,

at det ikke vil blive modtaget positivt hos landmændene. I udkastet til den implementerende retsakt

lægges der op til, at landmændene i fremtiden skal opfylde massive dokumentationskrav, ved at der skal

tages georefererede billeder af alle de forhold, som det ikke er muligt at detektere per satellit eller andre

data. Det er ifølge Landbrug & Fødevarer en meget uacceptabel kontrol og en helt unødig forøgelse af

den administrative byrde for landmændene. På baggrund af de to problematiske forhold henstiller Land-

brug & Fødevarer på det kraftigste til, at Danmark ikke støtter komiteforslaget, særligt set i lyset af de

øgede kontrolniveau og de urimelige administrative byrder for både erhvervet og myndighederne.

I den delegerede retsakt vedrørende sanktionerne for konditionalitet, er der lagt op til, at sanktionspro-

centen for uagtsomme overtrædelser fundet via monitoreringssystemet kan nedsættes til 0,5 pct. Det

mener Landbrug & Fødevarer er meget uproportionalt. I stedet mener Landbrug & Fødevarer, at for de

konditionalitetskrav, hvor der indføres monitorering, bør sanktioner i stedet i meget høj grad blive er-

stattet af vejledning og korrektion. Landbrug & Fødevarer finder det endvidere urimeligt, at landbru-

gere, der har landdistriktstilsagn i det nuværende landdistriktsprogram med forpligtelser, der fortsætter

i de kommende år, vil være omfattet af både krydsoverensstemmelse og af det nye konditionalitetssy-

stem. Landbrug & Fødevarer mener, at det er urimeligt, at landbrugere i en årrække skal underlægges

to samtidige kontrolsystemer. Landbrug & Fødevarer mener, at det er vigtigt, at den fremadrettede kon-

ditionalitetskontrol bliver mere helhedsorienteret, så det ikke er nødvendigt at bruge unødig tid og res-

sourcer på bagatelagtige overtrædelser af kravene. Derfor er Landbrug & Fødevarer også bekymrede for,

at EU-Kommissionen lægger op til at skærpe den sanktionspraksis, der fungerer i det nuværende sy-

stem. Det handler blandt andet om overtrædelser, der konstateres tilbage i tid og situationer hvor der

sker flere overtrædelser inden for samme område. Landbrug & Fødevarer finder skærpelserne af sank-

tionssystemet helt uacceptabelt. Særligt det forhold, at der er tale om en procentvis reduktion af støtten,

hvilket betyder, at landmænd med store bedrifter får en meget større støttereduktion end en lille bedrift

for samme overtrædelse.

Landbrugsstyrelsen bemærker i forhold til den implementerende retsakt, at indberetningen om brug af

plantebeskyttelsesmidler retter sig mod ordninger, hvor landbrugeren har ansøgt om støtte, der er af-

hængig af reduceret anvendelse af plantebeskyttelsesmidler. Forslaget indeholder ikke krav om, at støt-

teansøgningen skal anvendes til brug for indrapportering af plantebeskyttelsesmidler. Arealmonitore-

ringssystemet skal anvendes til at vurdere, om støtteudbetalingen er sket i overensstemmelse med med-

lemsstaternes godkendte strategiske planer. Anvendelsen af geo-refereret foto-dokumentation skal ske

gradvist fra 2025, og er begrænset til nogle af de ordninger med støttebetingelser, hvor kun geo-refereret

foto-dokumentation kan anvendes. Medlemsstaternes kontrolsystem er ikke reguleret af forslaget, men

monitorering anvendt til kontrol skaber grundlag for overgang til et vejledningsbaseret kontrolsystem.

Landbrugsstyrelsen bemærker i forhold til den delegerede retsakt, at retsakten ikke pålægger, at moni-

toreringssystemet skal anvendes til kontrol af konditionalitetskrav. Anvendelse af monitorering til kon-

trol forventes imidlertid at kunne understøtte landbrugernes efterlevelse af konditionalitetskravene.

Opretholdelsen af krydsoverensstemmelse for landdistriktstilsagn indgået under det nuværende land-

distriktsprogram er nødvendigt for at respektere indgåede forpligtelser. Overgangsbestemmelsen inde-

bærer, at landbrugere, hvor det konstateres, at konditionalitetskravene er overholdt, formodes uden

yderligere kontrol at have overholdt krydsoverensstemmelseskravene for berørte landdistriktstilsagn.

Der er med det fremlagte sanktionssystem foreslået en forenkling af beregningen af sanktionsprocenten

sammenlignet med det nuværende system. Sanktionsprocenten fastsættes på grundlag af en vurdering

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 427: Komitésag og delegeret retsakt om kontrol under den fælles landbrugspolitik

af overtrædelsens karakter, mens sanktionsbeløbet beregnes i forhold til støtten udbetalt til landbruge-

ren.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre medlemsstater.

Det forventes, at forslaget vil opnå opbakning fra et kvalificeret flertal.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen lægger generelt stor vægt på at sikre en reel forenkling af landbrugspolitikken for støtte-

modtagere og administration blandt andet gennem brug af ny teknologi som monitorering. Det vurde-

res, at forslagene ligger inden for den ramme for det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, som er

fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2021/2116 om finansiering, forvaltning og over-

vågning af den fælles landbrugspolitik samt at forslagene sikrer, at der i medlemsstaterne indføres ef-

fektive forvaltnings- og kontrolsystemer med henblik på at beskytte

EU’s

finansielle interesser.

Regeringen lægger generelt stor vægt på, at der sikres en omkostningseffektivt gennemførelse, samt at

Kommissionen forpligter sig til at etablere videndeling om udviklingen i anvendelsen af arealmonitore-

ring, herunder også i anvendelsen af geo-referede billeder, således at medlemsstaterne kan reducere

omkostningerne til udvikling og administration.

Regeringen agter på den baggrund at støtte komiteforslaget. Regeringen kan endvidere støtte, at Rådet

ikke gør indsigelse mod udstedelsen af den delegerede retsakt, og vil 8 dage fra oversendelsen af nær-

værende notat lægge dette til grund.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.