Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del Bilag 434
Offentligt
2554614_0001.png
Grønlandsudvalget 2021-22
GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 65
Offentligt
Udenrigsministeriet
Folketingets Grønlandsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2022-13462
JTEU
4. april 2022
GRU alm. del
svar på spørgsmål 65 fra Aaja Chemnitz Larsen
stillet den 8. marts 2022 til udenrigsministeren
Spørgsmål
Den danske befolkning skal den 1. juni 2022 stemme om, hvorvidt EU
forsvarsforbeholdet skal bevares eller afskaffes. Vil ministeren redegøre
for, hvilken betydning det vil få for Grønland, såfremt folkeafstemningen
resulterer i, at forsvarsforbeholdet afskaffes?
Svar
Grønland er ikke medlem af EU, og EU-traktaterne finder ikke anvendelse
på Grønland bortset fra den særlige associeringsordning, der er fastsat i
fjerde del af traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde (artikel
198
204) og som ikke er af relevans for forsvarsområdet.
Forsvarsforbeholdet betyder, at Danmark ikke kan deltage i EU-
foranstaltninger inden for den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, som
har indvirkning på forsvarsområdet. Den fælles sikkerheds- og
forsvarspolitik udgør, jf. EU-traktatens artikel 42, stk. 1, en integreret del
af EU-samarbejdet om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, som
Danmark allerede i dag er en del af.
En eventuel afskaffelse af forsvarsforbeholdet vil således betyde, at
Danmark vil kunne deltage i
alle dele af EU’s
fælles udenrigs- og
sikkerhedspolitik.
Det vil hverken have betydning for forsvaret af Kongeriget eller for
beredskabet i Grønland, ligesom det ikke ændrer på Grønlands forhold til
EU.
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 434: Kopi af GRU alm. del - svar på spm. 65 om ministeren vil redegøre for, hvilken betydning det vil få for Grønland, såfremt folkeafstemningen resulterer i, at forsvarsforbeholdet afskaffes, fra udenrigsministeren
2
Det er således vurderingen, at situationen i forhold til Grønland vil være
uændret i det tilfælde, at forsvarsforbeholdet ophæves.
Udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik er et fællesanliggende, der
varetages af rigsmyndighederne. Såfremt konkrete EU-foranstaltninger
må vise sig at have særlig betydning for Grønland, vil regeringen i
overensstemmelse med gældende praksis inddrage Naalakkersuisut.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod