EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 435: Notat om afgivelse af indlæg i præjudiciel sag for EU-Domstolen C-718/21, L.G. mod Krajowa Rada Sądownictwa

Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del Bilag 435
Offentligt

Notat til Folketingets Europaudvalg om afgivelse af indlæg i præjudi-

ciel sag for EU-Domstolen C-718/21, L.G. mod

Krajowa Rada Sądow-

nictwa

Indledning og baggrund

Den polske højesteret (Sąd

Najwyższy)

har ved kendelse af 20. oktober 2021 forelagt

EU-Domstolen to præjudicielle spørgsmål om fortolkningen af artikel 19, stk. 1, 2.

afsnit, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) om domstolenes uafhængighed i

en sag, der drejer sig om polske regler om kompetence til at træffe afgørelse i sager

vedrørende anmodning om forlængelse af en dommers embedsperiode efter opnået

pensionsalder på 65 år.

Spørgsmålene er rejst i en appelsag til prøvelse af det nationale domstolsråds (Krajowa

Rada Sądownictwa)

(Domstolsrådet) afgørelse om, at det var ufornødent at træffe afgø-

relse i en sag om, hvorvidt en dommer (L.G.) ved en polsk byret, kan fortsætte i dom-

merembedet efter opnåelse af pensionsalderen. Domstolsrådet begrundede afgørelsen

med, at L.G. havde overskredet fristen for indgivelse af erklæringen om at ville fort-

sætte i dommerembedet.

Det første forelagte spørgsmål drejer sig om, hvorvidt EU-retten er til hinder for en

national bestemmelse

, hvorefter en dommers ønske om at fortsætte i dommerembe-

det efter 65. år, kun kan imødekommes, såfremt en anden myndighed

–

det polske Dom-

stolsråd

–

giver samtykke. Det andet spørgsmål vedrører karakteren af en national regel

om frist for en sådan ansøgning.

Kontekst

Enhed:

JTEU

Sagsbehandler:

Maria Søndahl Wolff og

Thomas Svenningsen

Dato:

31. marts 2022

Sagsnummer:

2022

–

11432

Den forelagte sag skal ses i lyset af den række af yderligere sager forelagt af polske

domstole og anlagt af Kommissionen om kerneværdierne i EU’s retsstatsprincip fast-

sat i artikel 2 TEU og udmøntet i artikel 19, stk. 1, 2. afsnit, TEU om domstolenes

uafhængighed, der er et princip, som ligeledes er nedfældet i Chartrets artikel 47. Det

følger af fast retspraksis om disse bestemmelser, at medlemsstaterne er forpligtet til at

organisere deres retssystem

på en sådan måde, at princippet om domstolenes uafhængighed

efterleves, og at dommere kan udføre deres funktioner uafhængigt og beskyttet mod

indblanding eller pres udefra, herunder beskyttet mod uretmæssig afkortelse af deres

embedsperiode

Kronologisk set blev der således første

gang i EU’s historie fastslået

en overtrædelse

af artikel 19, stk. 1, 2. afsnit, TEU i dom af 24. juni 2019 i sag

C-619/18,

Kommissio-

nen mod Polen, idet Polen dels havde anvendt den foranstaltning, hvorved pensions-

alderen for dommere tvangsmæssigt blev nedsat, dels gav præsidenten en

skønsmæssig

Artikel 69 § 1b, første pkt. i lov af 27.7.2001 om de almindelige domstoles organisation.

Jf. navnlig dom af 27. februar 2018 i sag C-64/16, Associação Sindical dos Juízes Portugueses, præmis

43-45, dom af 24. juni 2019 i sag C-619/18, Kommissionen mod Polen, præmis 71-77, dom af 19.

november 2019 i de forenede sager C-585/18, C-624/18 og C-625/18, A.K. m.fl., præmis 120-126 samt

dom af 15. juli 2021 i sag C-791/19, Kommissionen mod Polen, præmis 58-60.

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 435: Notat om afgivelse af indlæg i præjudiciel sag for EU-Domstolen C-718/21, L.G. mod Krajowa Rada Sądownictwa

beføjelse til at forlænge eller afstå at forlænge embedsperioden for dommere

ved den øverste dom-

stol. Senere fulgte dom af 5. november 2019 i sag

C-192/18,

der bl.a. statuerede, at

den del af reformen af det polske domstolssystem, der indførte en tidligere og tvungen

pensionsalder ved de almindelige domstole og tillagde justitsministeren beføjelse til at

beslutte, om en dommers embedsperiode forlænges, er i strid med EU-retten.

De grundlæggende principper og krav om uafhængighed for nationale dommere er

derudover gentaget og uddybet i dom af 19. november 2019 i de forenede sager

C-

585/18, C-624/18

C-625/18, A.K.

m.fl. vedr. Domstolsrådet, der ikke anses for at

være et organ uafhængigt af den lovgivende og udøvende magt, samt i dom af 15. juli

2021 i

C-791/19

om den polske disciplinærordning for dommere. Dertil kommer

C-

824/18, A.B.

m.fl. om udnævnelse af dommere ved den øverste domstol, sag

C-

487/19,

W. Ż.

om offentlige sager ved den øverste domstol og sagerne

C-748

–

C-

754/19, WB

m.fl. om forflyttelse af dommere. I samtlige disse domme udtaler EU-

Domstolen sig kritisk om reformerne og karakteren af det polske domstolssystem

Udenrigsministeriets interesse i den forelagte sag

Retsstatsprincippet er en hjørnesten i EU-samarbejdet, som alle medlemslande har til-

sluttet sig.

Overholdelse af princippet er afgørende for EU’s troværdighed og en nød-

vendig forudsætning f.eks. for samarbejdet i det indre marked eller den europæiske

arrestordre. Det er Udenrigsministeriets opfattelse, at regeringen i tråd med tidligere

indlæg i retssager om retsstatsprincippet bør afgive indlæg i den forelagte sag.

Det er vigtigt for regeringen, at de grundlæggende rettigheder og værdier værnes om

og respekteres i alle EU-medlemsstater. Europæiske, herunder danske virksomheder i

Polen har en stærk interesse i et velfungerende og uafhængigt polsk retsvæsen. Delta-

gelse skal derudover ses i lyset af, at EU-Domstolens domme vurderes at kunne bi-

drage til at opretholde presset på den polske regering både i det juridiske spor ved EU-

Domstolen, men også i den bredere politiske kontekst, hvor der ses behov for støtte

til værnet om EU’s

fundamentale retsstatsprincip. Ud over retssagerne, er bl.a. den

igangværende artikel 7 TEU-procedure mod Polen medvirkende til at dette pres fast-

holdes.

Der bør i det danske indlæg i denne sag i lyset af EU-Domstolens domme

–

herunder

på linje med argumenterne i regeringens tidligere indlæg i sager om retsstatsprincippet

–

lægges vægt på vigtigheden af overholdelse af traktatens bestemmelser, herunder de

grundlæggende principper om domstolenes uafhængighed og retsstatsprincippet. Der

bør således lægges vægt på, at artikel 19, stik. 1, 2. afsnit, TEU, der udmønter retsstats-

princippet i artikel 2 TEU, forpligter medlemsstaterne til at sikre domstolenes uaf-

hængighed.

Der verserer tillige de forenede sager C-615/20 og C-671/20, YP m.fl. samt de forenede sager C-

647/21 og C-648/21, D.K. m.fl., hvor regeringen har afgivet indlæg.

Jf. dom af 24. juni i sag C-619/18, Kommissionen mod Polen, særlig præmis 42-43 og 71-77, dom af

5. november 2019 i sag C-192/18, Kommissionen mod Polen, præmis 98-112, A.K.-dommen, samt

dom af 15. juli 2021 i sag C-791/19, Kommissionen mod Polen.

Jf. sag C-791/19, Kommissionen mod Polen, forenede sager C-615/20 og C-671/20, YP m.fl., sag C-

521/21, Rzecznik Praw Obywatelskich samt forende sager C-647/21 og C-648/21, D.K. m.fl.

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 435: Notat om afgivelse af indlæg i præjudiciel sag for EU-Domstolen C-718/21, L.G. mod Krajowa Rada Sądownictwa

Udenrigsministeriets interesse i sagen angår det første præjudicielle spørgsmål om

Domstolsrådets rolle, og der bør herom særligt lægges vægt på, at Domstolsrådet

–

der

er tillagt kompetence til at give samtykke for, at en dommers erklæring om at ville

fortsætte i dommerembedet efter opnåelse af pensionsalderen kan få virkning

–

ikke

kan anses for at være et uafhængigt organ

. Det forhold, at muligheden for at fortsætte

med at udøve dommerembedet er afhængigt af samtykke fra et ikke uafhængigt organ,

bevirker således en tilsidesættelse af princippet om domstolenes uafhængighed, idet

dommere i det polske retsvæsen ikke er sikret imod diskretionære afslag på at fortsætte

som dommer efter at være fyldt 65 år.

Endelig bør det fremhæves, at Polen er dømt for traktatbrud i to lignende sager,

C-

619/18

C-192/18,

hvor EU-Domstolen slog fast, at det var i strid med EU-retten

at tildele hhv. Polens præsident og justitsminister beføjelse til at afgøre, om en forlæn-

gelse af dommerembedet ud over pensionsalderen skulle tillades eller ej. Det forhold,

at kompetencen nu er placeret hos et organ, der ikke lever op til kravene om uaf-

hængighed fra den lovgivende og udøvende magt, taler for, at EU-Domstolen bør nå

samme konklusion i denne sag, dvs. uforenelighed med EU-retten.

Jf. bl.a. den polske højesterets kendelser af 5. december 2019 og 15. januar 2020, jf.

A.K.-dommen

samt i domme af 6. maj 2021 og 13. maj 2021 afsagt af Polens øverste domstol i forvaltningsmæssige

sager, jf.

A.B.-dommen.