Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del Bilag 440
Offentligt
2555278_0001.png
5. april 2022
J.nr. 2022 - 1105
Til Folketinget
Europaudvalget
Implementeringen af EU’s toldkodeks (EUTK) har i en årrække været under stort tids-
pres for at nå de løbende EU-frister frem mod udgangen af 2025, idet der er tale om en
stor, kompleks implementeringsopgave, der skal gennemføres på kort tid. Det stod bl.a.
klart, da regeringen i 2019 gennemførte et eftersyn af skattevæsenets it-udfordringer. Det
viste bl.a., at det ville blive vanskeligt at overholde EU-fristerne. Endvidere har Statens It-
råd kategoriseret implementeringen som højrisiko, hvilket vil sige, at der er en betydelig
sandsynlighed for overskridelser af de gældende EU-frister, budgetter og manglende ge-
vinstrealisering
jf. tidligere statusnotater til Folketinget.
Skatteministeriet har indtil videre implementeret den første del af den påkrævede system-
understøttelse af EUTK, og idriftsatte under stort tidspres 29. juni 2021
første del af det nye
nationale importsystem
inden for EU-fristen og 1. oktober 2021
første del af det nye fælleseuropæiske
importkontrolsystem.
Status i andre medlemslande
Skatteministeriet er løbende i dialog med EU-Kommissionen på højt teknisk niveau samt
med en række EU-medlemslande og vurderer på den baggrund, at en række lande er ud-
fordrede ift. de centrale tidsfrister, og flere
også ligesindede
lande taler åbent om mu-
ligheden for at replanlægge og udskyde implementering ud over EU-fristerne.
Replanlægning af implementeringen af EUTK
Skatteministeriet vurderer på baggrund af de hidtidige erfaringer, at der er en forhøjet ri-
siko for forsinkelser ift. EU-fristerne, idet bl.a. udviklingen af de tre kommende systemer
skal ske parallelt. Det gælder både for
anden del af det nye nationale importsystem,
der har frist
31. december 2022,
anden del af det fælleseuropæiske importkontrolsystem,
der har frist 1. marts
2023, og
eksport- og EU-forsendelsessystemerne,
der har frist 1. december 2023.
Skatteministeriet vurderer, at overskridelse af EU-fristen for
eksport- og EU-forsendelsessyste-
merne
i værste fald kan påvirke toldmyndighederne, en andel af danske virksomheder ne-
gativt samt andre EU-medlemslande. Omvendt vurderes det, at en udskydelse af
det nye
importsystem
ud over EU-fristen kan håndteres ved at forlænge brugen af de nuværende
importsystemer, uden at hverken erhvervslivet eller andre EU-medlemslande påvirkes ne-
gativt.
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 440: Orientering vedr. implementeringen af EU’s toldkodeks
2555278_0002.png
Skatteministeriets uafhængige It-tilsyn har undersøgt implementeringen af EUTK og an-
erkender, at Skatteministeriet har leveret to komplekse systemelementer. De anbefaler
bl.a., at de mest kritiske EU-frister prioriteres, hvilket peger på en opprioritering af
ek-
sport- og EU-forsendelsessystemerne.
Skatteministeriet er på den baggrund ved at udarbejde en ny plan for implementeringen af
EUTK, der forventes at foreligge medio 2022. Planen har fokus på at opprioritere
eksport-
og EU-forsendelsessystemerne.
Som konsekvens heraf udskydes implementeringen af
anden del
af det nye importsystem
ud over EU-fristen 31. december 2022, hvorfor Danmark i en peri-
ode fra 1. januar 2023 ikke fuldt ud efterlever gældende EU-lovgivning ift. import. Skatte-
ministeriet vil ifm. replanlægningen fortsætte og intensivere dialogen med EU-Kommissi-
onen på højt teknisk niveau, og der forventes ikke en reaktion fra EU-Kommissionen.
Skatteministeriet forventer ikke, at udskydelsen af implementeringen af
anden del af det nye
nationale importsystem
isoleret set vil medføre fordyrelser af EUTK-programmet. På trods af
dette er det fortsat et stort projekt med stramme tidsplaner og betydelige risici.
Jeg vil løbende holde Folketinget orienteret om status for implementeringen af EUTK.
Jeppe Bruus
/ Magnus Rønning-Andersson
Side 2 af 2