EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 450: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-21

Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del Bilag 450
Offentligt

Europaudvalget

Referat af

37.

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

torsdag den 3. juni 2021

kl. 13.00

vær. 2-133

Jens Joel (S), Rasmus Nordqvist (SF), Søren Søndergaard (EL), Vic-

toria Velasquez (EL), Kim Valentin (V), Ulla Tørnæs (V), Anni Matthi-

essen (V), Orla Østerby (UFG) og Katarina Ammitzbøll (KF).

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen, justitsminister

Nick Hækkerup, forsvarsminister Trine Bramsen, udlændinge- og in-

tegrationsminister Mattias Tesfaye, miljøminister Lea Wermelin og

udviklingsminister Flemming Møller Mortensen.

Desuden deltog:

Kim Valentin fungerede som formand under hele mødet.

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3801 (transport, telekommunikation og energi

–

energidelen) den

11. juni 2021

EUU alm. del (20)

–

bilag 570 (kommenteret dagsorden)

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Der er tre sager på dagsordenen for energirådsmødet

den 11. juni 2021. Det drejer sig om TEN-E forordningen, brintstrategien og rådskonklusioner om

renoveringsbølgen. Jeg forelægger TEN-E forordningen til forhandlingsoplæg. De to andre sager

forelægges til orientering.

1. Forslag til forordning om revision af retningslinjer for den transeuropæiske

energiinfrastruktur (TEN-E)

−

Evt. generel indstilling

KOM (2020) 0824

Rådsmøde 3801

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Det portugisiske formandskab vil på rådsmødet for-

søge at opnå en generel indstilling til forslaget. Det vil sige en første politisk aftale i Rådet. Hvorvidt

det lykkes, er svært at sige, da der fortsat er en række åbne spørgsmål. Det er derfor ikke på for-

hånd givet, at vi når i mål.

TEN-E har siden 2013 bidraget til udbygning af energiinfrastruktur på tværs af EU-landenes græn-

ser. Det gælder både i relation til at sikre en integreret europæisk gasinfrastruktur og grænseover-

skridende el-transmissionsforbindelsesstruktur. TEN-E-forordningen fastsætter kriterierne for,

hvilke grænseoverskridende projekter af fælleseuropæisk interesse, der kan modtage EU-midler.

Side 1143

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 450: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-21

37. europaudvalgsmøde 3/6 2021

Baltic Pipe-gasrørledningen, der forbinder Norge til Polen via Danmark, og Cobrakablet til Neder-

landene er to eksempler på danske infrastrukturprojekter, der er omfattet af TEN-E, og som har

modtaget EU-midler via EU-programmet

”Connecting Europe Facility” (CEF).

TEN-E

vil spille en central rolle i den grønne omstilling af EU’s energiinfrastruktur og bidrage til ind-

frielse af EU’s klimamål. Dermed understøtter TEN-E

i høj grad danske prioriteter og målsætninger

–

inklusive målet om 70-procents reduktion af drivhusgasudledninger i 2030. Med forslaget lægger

Kommissionen op til, at naturgasinfrastrukturen ikke længere skal støttes gennem TEN-E-politik-

ken. Argumentet herfor er bl.a., at naturgasinfrastrukturen på tværs af EU-landene allerede er til-

strækkelig udbygget

–

med undtagelse af to mindre projekter til Cypern og Malta. Til gengæld fore-

slår Kommissionen at medtage brint- og elektrolyseinfrastruktur som nye infrastrukturkategorier.

Det er en væsentlig prioritet for regeringen at sikre, at alle projekter omfattet af TEN-E fremover ak-

tivt bidrager til at fremme

den grønne omstilling af EU’s

energisystem. Derfor støtter regeringen

overordnet Kommissionens forslag til revision af TEN-E.

Regeringen er helt enig med Kommissionen i, at TEN-E bør fokusere på projekter, der er i over-

ensstemmelse med

bæredygtighedskriterierne i EU’s grønne pagt og EU’s klimamål.

Regeringen lægger derfor stor vægt på, at der ikke fremover kan gives støtte til ny grænseoverskri-

dende infrastruktur til transport af fossil energi. Det gælder både traditionelle rørledninger med na-

turgas og nye teknologier med iblanding af brint i naturgassen

– også kaldet ”blending”. Denne

type blending vil kræve udskiftning af millioner af gasfyr og vil dermed kunne fastholde den fossile

energiinfrastruktur mange årtier frem.

Naturgassens rolle i TEN-E er et element, der deler vandene blandt medlemsstaterne. En gruppe

lande er stærkt kritiske over for at ekskludere det, mens en anden gruppe af lande taler for det

modsatte. Den sidste gruppe tilhører Danmark. Jeg har bl.a. sammen med Luxembourg og 9 an-

dre lande taget initiativ til en fælles udtalelse om fossile brændsler. Heri slår vi fast, at TEN-E udgør

en ”lakmustest” i

forhold til unionens forpligtelse til at indfri målet om klimaneutralitet, og at TEN-E

fremover ikke må støtte investeringer i fossil energiinfrastruktur. Vi håber, at en så bred koalition

kan lægge et betydeligt pres på forhandlingerne.

Regeringen lægger desuden stor vægt på at fastholde TEN-E’s

grænseoverskridende karakter.

Det vil sige, at TEN-E fremover skal vedblive med kun at omhandle og understøtte infrastrukturpro-

jekter, der involverer flere lande.

Regeringen lægger stor vægt på, at TEN-E fremover understøtter en koordineret udvikling af infra-

struktur til havs. Det skal inkludere en net-planlægning, der kan være med til at integrere offshore-

udbygning med planlægningen på land

–

og dermed vil styrke samarbejdet om udbygningen med

vedvarende energi på søterritoriet. Set fra et dansk perspektiv er dette et vigtigt element i relation til

bl.a. energiøerne, som udgør flagskibe for det regionale samarbejde om havvind i Nordsøen og

Østersøen.

Regeringen lægger vægt på, at forslaget støtter udviklingen af en europæisk infrastruktur dedikeret

til transport af brint. Brint er på mange måder det ”nye grønne”. Brint spiller en stor rolle

i den

grønne omstilling og for sektorer som tung transport og søfart, som er svære at elektrificere.

Side 1144

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 450: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-21

37. europaudvalgsmøde 3/6 2021

Regeringen arbejder desuden for, at TEN-E skal fremme sektorintegration. Det er vigtigt, at forsla-

get ikke medvirker til en opdeling i undergrupper og kategorier, som kan risikere at føre til uhen-

sigtsmæssig silotænkning.

Endelig kan jeg nævne, at regeringen arbejder for at forenkle beregningsmetoden for omkostnings-

fordeling og rapporteringsforpligtelserne. Den nuværende beregningsmetode er relevant, men me-

get kompleks. Der bør derfor ses nærmere på denne.

Søren Søndergaard:

Nu er det jo det talte ord, der gælder, og for det skal ministeren have ros

–

der blev brugt helt gængse betegnelser. Sammenlignet med det skrevne notat er det et stort frem-

skridt. Jeg er bekendt med det at få lagt noget skrevet foran sig, som man ikke synes rammer helt

rigtigt. F.eks. har jeg fået et spørgsmål med, som jeg skal stille ministeren, og det starter på denne

måde: ”Enhedslisten vil gerne

takke regeringen for at have arbejdet målrettet for, at naturgaspro-

jekter ekskluderes fra listen. Det er et forbilledligt arbejde.” Det kunne jeg jo aldrig have fundet

på at

sige. Men nu er det læst op. Heldigvis fortsætter det således:

”Det undrer mig dog, at regeringen

samtidig ikke ser noget problem i at fortsætte med Baltic Pipe-projektet og naturgasledningen til

Nordic Sugar, der begge er naturgasprojekter. Kan regeringen forstå, hvis nogen vil anse det for at

være dobbeltmoralsk?”

Jeg finder regeringens udlægning af naturgassagen rigtig, og jeg finder også vurdering af den

stærke alliance rigtig. Men hvad vil der ske, hvis der alligevel ender naturgasprojekter og fossil-

brændselsprojekter på listen? Kan regeringen sige noget om, hvad der så vil være af muligheder?

Rasmus Nordqvist:

Jeg vil indledningsvis give udtryk for den samme ros. Det er en rigtig god po-

sition, regeringen har indtaget, og det er godt at se, at regeringen faktisk har været aktiv i sagen.

De forskellige positioner i Rådet bekymrer mig imidlertid lidt. Jo, man står i en stærk koalition, men

der synes at være en lige så stærk gruppe af lande, der trækker i den anden retning. Det drejer sig

ikke så meget om mandatet, som jeg synes ligger fint. Det er snarere forhandlingspositionen.

Kunne man forestille sig måder at gå mere proaktivt til at få overbevist nogle af de lande, som træk-

ker den anden vej? Jeg tænker særligt på, at man nu har indledt arbejdet med den store genopret-

ningsfond, samt på de muligheder

”Klar til 55”

åbner for. Overvejer man i den stærke gruppe af

lande, som Danmark indgår i, hvordan man via investeringer kan hjælpe de andre og på den måde

få dem til at ændre holdning frem for at gøre det til en positionskamp?

Klima-, energi og forsyningsministeren:

Til Søren Søndergaard: Den største forskel på Lol-

landsprojektet og i det hele taget de projekter, som vil kunne falde ind under TEN-E, er, at Lol-

landsprojektet er et nationalt projekt, mens det, vi drøfter her, i sagens natur er projekter, der invol-

verer flere lande. Jeg vil ikke afvise den teoretiske situation, hvor vi kunne have været mere positivt

indstillet over for gas på europæisk niveau, end vi er nu

–

f.eks. hvis der havde været tale om en

stor udbredelse af projekter à la Lollandsprojektet, hvor hele ideen jo er at udfase naturgas til fordel

for biogas i en produktion, som ikke kan elektrificeres.

Så vidt jeg husker, er der omkring 107 sukkerfabrikker i Europa, og ingen af disse er elektrificeret.

Hvis ikke sukkerfabrikkerne på Lolland og Falster var blevet tilbudt alternative løsninger, havde de

med meget stor sandsynlighed været nødt til at flytte til et andet land, fordi de inden længe skal

leve op til nye EU-emissionsstandarder. Det er godt, at de skal det, for det betyder, at de skal væk

Side 1145

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 450: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-21

37. europaudvalgsmøde 3/6 2021

fra kul og olie. Men alternativet kunne ikke være el; ergo blev vi nødt til at vælge mellem, at de flyt-

tede til andre europæiske lande

–

altså på den ene side et lækageproblem og på den anden side

et stort omkostningsproblem for en allerede hårdt prøvet del af Danmark, når det kommer til be-

skæftigelse

–

eller vælge en løsning, som allerede på kort bane vil føre til betragtelige CO

-bespa-

relser, som bliver endnu større på langt sigt, da vi inden for en overskuelig årrække har en grøn

skattesektor i Danmark.

Beslutningen om Baltic Pipe blev truffet af en tidligere regering og hører under et tidligere program.

Jeg er ikke bekendt med historikken

–

jeg ved sågar ikke, hvad Socialdemokratiet mente, da det

blev besluttet, hvordan TEN-E skulle indrettes. Desuden kender I jo beslutningsprocessen omkring

Baltic Pipe og de tilladelser, der blev givet, bedre end mig. Men det er vist ikke nogen hemmelig-

hed, at det i høj grad foregik under radaren, da beslutningen blev truffet af den daværende rege-

ring. Der var i hvert fald ikke megen involvering af Folketinget.

Jeg kan ikke vide, hvordan vi ville have stillet os i den konkrete sag, hvis Socialdemokratiet havde

haft regeringsmagten på det tidspunkt, men jeg kan sige, at vi aldrig vil træffe så store beslutninger

uden at involvere Folketinget. Det er nok det klogeste, jeg kan sige om den sammenhæng. Det er

et fair politisk spørgsmål, men har jo ingen sammenhæng med det, vi skal tage stilling til her. Jeg

tænker dog, vi er enige om, at vi helst ikke skal give penge til gasinfrastrukturen på tværs af græn-

serne, hvis den danske position vinder i denne sag.

Det bringer mig så til Rasmus Nordqvists betragtninger om, hvordan man får overbevist de andre

lande. Jeg tror ikke, at jeg kan sige så meget mere, end at vi har dannet denne koalition, og at vi

–

som vi tidligere har haft held med

–

er gået sammen med andre lande og på forhånd har skrevet et

indlæg til en europæisk avis. Det er godt, for det betyder, at der er afmærket nogle positioner, før vi

overhovedet er gået ind i forhandlingslokalet.

Når det er sagt, er der dog ingen tvivl om, at der også er meget stærke kræfter på den anden side,

primært østeuropæiske lande. Det følgende skal ikke tolkes, som om jeg er enig med de lande; jeg

vil blot forsøge at nuancere debatten en lille smule ved at sige et par ord om, hvorfor de har indta-

get den position, de har. De fleste af dem er jo i gang med den meget store opgave, det er at fore-

tage en grøn transformation af deres energisystemer. Det er en betragtelig større udfordring der

end den, vi står foran, al den stund de er mere afhængige af kul. Et land som Polen skal gå fra at

have 78 pct. af deres el fra kul ned til et spænd i 2040, hvor den nederste del af spændet er 11

pct., hvis jeg ikke husker forkert. Det er en enorm udfordring, og det er selvfølgelig derfor

–

det er

ikke et argument for at investere tungt og massivt i andre fossile brændsler, som så kan binde inve-

steringer i årtier ude i fremtiden

–

at de nogle steder også har brug for naturgas som en overgangs-

teknologi. Det ændrer ikke ved, at EU efter vores mening bør indrette den grænseoverskridende til

at være baseret på vedvarende energi, ikke mindst fordi gode analyser fra Kommissionen viser, at

det godt kan lade sig gøre uden naturgas.

Derfor vil min tilgang på mødet og til de forhandlinger, der kommer til at foregå ude i kaffebarerne,

ikke være baseret på en konfrontatorisk strategi. Det får man næsten aldrig noget godt ud af. Det

vil i stedet være en tilgang, hvor jeg først og fremmest vil lytte og være forstående over for de an-

dres udfordringer, men samtidig forsøge at fremføre, at man kan finde andre løsninger. Her vil jeg

selvfølgelig trække på det rigtig gode samarbejde, som vi bl.a. har med Polen. Danmark er jo en

Side 1146

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 450: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-21

37. europaudvalgsmøde 3/6 2021

vigtig partner for dem, når det handler om energieffektivitet

–

f.eks. har vi samtaler med dem om et

muligt energiøsamarbejde.

Derudover må vi nok sætte vores lid til, at Kommissionens analyser, som er saglige og grundige,

også kan få en vægt. Når det er stor vægt og ikke afgørende vægt, jeg lægger i forhandlingsop-

lægget, er det selvfølgelig, fordi man ikke kan afvise, at det ender et sted, hvor vi egentlig ikke sy-

nes det skal ende. I det tilfælde ville jeg ikke anbefale at stemme imod det hele, fordi der på bund-

linjen ingen tvivl er om, at det er en enorm forbedring og meget vigtigt for Danmark med hensyn til

udbygning af vedvarende energi og mulighederne for at hjælpe resten af Europa med at udbygge

vedvarende energi.

Det kommer måske til måske at lyde en smule negativt. Vi skal jo minde hinanden om, at det sam-

let set faktisk er rigtig godt. Det er et billede på, at vi er kommet ret langt i EU, og at den nuvæ-

rende Kommission på dette spørgsmål mildest talt ikke minder særlig meget om nogen af de se-

nere årtiers kommissioner. Der er virkelig kommet andre boller på suppen i Bruxelles. Jeg siger

ikke, at alt er perfekt i Kommissionen

–

jeg siger blot, at de er gået fra ofte at være med til at blo-

kere til rent faktisk at være den drivende kraft i mange af processerne. Desuden er Danmark jo

enige med Kommissionen i langt de fleste spørgsmål, hvilket alt andet lige selvfølgelig stiller os

bedre i forhandlingerne.

Kim Valentin:

Af min gamle morfar lærte jeg, at man skal rose, når der er grund til at rose. På den

anden side sagde han også, at man ikke må rose for meget, da det ende med at give den mod-

satte effekt af, hvad man ønskede. Det er dejligt at opleve, at der bliver lyttet til, hvad vi siger i ud-

valget. Det vil uden tvivl gøre arbejdet lettere, når vi i fremtiden skal tage stilling til svære sager.

Venstre støtter regeringens forhandlingsoplæg.

Rasmus Nordqvist:

Jeg er helt enig i, at man ikke skal anlægge en konfrontatorisk linje

–

man

skal snarere udvise forståelse for den udfordring, som de pågældende lande står i. Efter min me-

ning bør man ud over direktivet være åben over for at se på, hvilke andre muligheder der er for at

få opfyldt investeringsbehovet i forbindelse med omstillingen. Det kan have en meget positiv virk-

ning for beskæftigelsen i de lande, hvor der er brug for det, og dermed hjælpe økonomien i hele

Europa.

Men jeg tror egentlig bare, at det er vigtigt at se det som et fælles projekt. Vi har jo heldigvis taget

vigtige skridt med genopretningsfonden, som der er kommet vigtige ting ind i. Men man må ikke

tro, at alt er gjort med det. Når jeg taler med eksempelvis polske politikere, fornemmer jeg nemlig

ikke, at de ikke vil omstille; det er blot vanskeligt for dem at se til enden af den proces, de står over

for. Det skal de have hjælp med, og dette er en opfordring til det.

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Jeg vil ikke afvise, at man kan hjælpe dem på andre

måder. Jeg kan ikke pege på noget konkret, og det skyldes primært, at Kommissionen endnu ikke

har fremlagt ”Klar til 55”-pakken.

Det sidste, jeg har hørt, er, at den kommer medio juli.

Jeg vil heller ikke afvise, at man i forhandlingerne kan gøre gældende, at velvilje fra deres side vil

blive mødt med velvilje fra vores side, og at tingene jo hænger sammen. Men det er nødt til at ske

på foranledning af Kommissionen, da kun de har overblikket i den forbindelse. Medlemslandene

kender jo som udgangspunkt ikke indholdet af pakkerne endnu.

Side 1147

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 450: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-21

37. europaudvalgsmøde 3/6 2021

Når det er sagt, er det dog efter min mening rimeligt at påpege, at der efter

EU’s budgetforhandlin-

ger i juli sidste år blev afsat betragtelige midler til netop de østeuropæiske lande, og at disse midler

var bundet op på at understøtte den grønne omstilling. På den måde kan man sige, at de fik pen-

gene, for at vi senere kunne stille krav til gengæld. På den måde synes jeg egentlig, at vi har leve-

ret det, vi burde. Vi har en rimelig sag. Desuden har vi, som landet ligger nu, faktisk et blokerende

mindretal, og derfor vil vi nok

–

selv om vi selvfølgelig vil være søde, rare, imødekommende og for-

stående

–

insistere på at holde det i forhandlingerne. Det er ikke det samme som at love, at det en-

der der, hvor vi gerne vil have det

–

men blot for at give udtryk for min position i forhandlingsspillet.

Den fungerende formand

konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlingsop-

læg, idet kun Nye Borgerlige havde ytret sig imod det.

Side 1148

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 450: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-21

37. europaudvalgsmøde 3/6 2021

2. En brintstrategi for et klimaneutralt Europa

−

Politisk drøftelse

KOM (2020) 0301

Rådsmøde 3801

–

bilag 1 (samlenotat side 10)

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Det portugisiske formandskab lægger op til, at mini-

strene skal have en politisk drøftelse om strategien på rådsmødet. Kommissionen lancerede sidste

sommer strategien, der skal være med til at understøtte den grønne omstilling, og som udgør Kom-

missionens køreplan for udviklingen af værdikæder for brint på EU-niveau.

Regeringen støtter generelt Kommissionens brintstrategi. Regeringen er enig i, at der skal sættes

et særligt fokus på vedvarende brint og Power-to-X-teknologier i EU-regi, da dette kan bidrage til

den grønne omstilling, primært i sektorer, der er svære at omstille til vedvarende energi.

Det er også med det sigte, at regeringen aktivt er gået ind i arbejdet med den europæiske brintalli-

ance. Og senest i forhold til at deltage i et fælleseuropæisk projekt om grøn brint

–

et såkaldt

IPCEI-projekt

–

der har til formål at fremme store udviklingsprojekter for brint og Power-to-X (PtX),

og som kan komme hele Europa til gavn. En stærk transportsektor, en stor produktion af vedva-

rende energi, et robust forskningsmiljø og en lang tradition for at samarbejde på tværs betyder, at

dansk erhvervsliv har et stort potentiale for at bidrage til udviklingen af grønne brændstoffer som

brint.

Regeringen lægger desuden i relation til brintudviklingen i EU vægt på at få integreret de forskellige

energi- og forsyningssektorer bedre og få udnyttet de synergier, der er mellem el, gas og fjern-

varme. En videreudvikling af de europæiske energisystemer kræver elektrificering, lagring og sek-

torintegration. Der er helt sikkert et stort potentiale i at tænke flere forskellige sektorer sammen,

hvis vi skal nå vores klimaambitioner.

Kim Valentin:

Danmark er jo en slags foregangsland, når det kommer til PtX. Kan ministeren for-

tælle lidt om, hvordan vi agter at prioritere nationale midler til det? Det behøver ikke at være en

lang snak, bare en smule.

Hvilke forventninger har regeringen til strategien for bæredygtig og smart mobilitet, og hvilken rolle

kommer brint til at spille i den strategi? Min forventning er, at brint ud fra en investeringsmæssig be-

tragtning kommer til at betyde en del

–

når vi ser på, hvor pengene ryger hen i finansmarkedet. Så

det er ret spændende, hvad nationalstaterne egentlig vil investere i brint i de kommende år.

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Foreløbig er der i hvert fald tre kilder til finansiering af

PtX. Den tidligere regering afsatte midler i finansloven til demonstrationsprojekter om PtX i Dan-

mark af en vis størrelse. Så de penge er allerede ude at arbejde. Den anden kilde er de mindst 750

mio. kr., som vi afsatte i Klimaaftalen for energi og industri mv. i 2020. Det er penge, som kommer

fra salg af overskydende VE-kreditter til Holland, og som er øremærket til PtX efter aftale med Hol-

land. Dertil kommer, at vi p.t. forhandler om at bidrage til det såkaldte IPCEI-projekt, altså den mu-

lighed, som EU har åbnet for, som betyder, at lande kan gå ind og støtte projekter på en måde,

som under normale omstændigheder vil være umuligt, fordi det ville blive betragtet som statsstøtte.

Det er en ret stor chance for at få kickstartet den nødvendige udvikling af grøn brint i Europa. Og vi

Side 1149

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 450: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-21

37. europaudvalgsmøde 3/6 2021

taler altså ganske store milliardbeløb på europæisk plan. Dog er det for tidligt at sige, hvor stort et

støtteloft vi kommer til at kunne byde ind med

–

partierne forhandler endnu. Men vi har en ambition

om, at det skal være et højt beløb. Over den næste tid vil der i EU foregå en proces, hvor de dan-

ske projekter bliver parret med udenlandske partnere. Når det er faldet på plads, og Kommissionen

har truffet beslutninger, vil vi vide, hvor meget af det loft, vi har meldt ind, der vil være brug for. Vi

håber selvfølgelig, at det vil blive det hele, men det kan ende med at blive lidt mindre.

Alt i alt er der altså lagt op til nogle betragtelige investeringer i PtX i de kommende år. Hvordan vi

så skal forvalte de midler og udmønte de aftaler, der er indgået, er endnu for tidligt at sige. Det

kommer vi tilbage til på den anden side af sommerferien og i løbet af efteråret, når der skal laves

en egentlig PtX-strategi. Husk på, at PtX-strategien jo også skal ses i sammenhæng med CCU-

strategien, fordi en del

–

ikke alle

–

af de teknologier, vi taler om, har brug for CO

. Man skal til-

sætte CO

til brint for at kunne få nogle af disse brændstoffer. Derfor er det ikke helt ligegyldigt,

hvordan vi indretter vores CCU-strategi, og det bliver vi selvfølgelig nødt til at gøre først.

Endelig er der selvfølgelig en sammenhæng med biomassestrategien. Vi vil jo i Danmark gerne ud-

fase brugen af biomasse

–

i hvert fald store dele af den. Om lidt står vi desuden i en situation, hvor

vi har

brug for såkaldt ”grøn CO

” –

det er ikke et udtryk, jeg bryder mig om. Der skal som sagt bru-

ges CO

i nogle af processerne. Men i stedet for, at CO

kommer fra afbrænding af fossile kilder,

kan man jo få CO

fra afbrænding af biogene kilder som affald eller biomasse. På den måde ville

man faktisk have negative emissioner. Det skal vi jo også have med i vores overvejelser.

Hvad angår strategien for bæredygtig og smart mobilitet, er det klart, at der foregår stor teknologisk

udvikling, faktisk i så høj grad at vi ikke er helt sikre på, hvor det kommer til at gå hen. Det gælder

særligt for den tunge transport. De fleste kan nok godt se, hvor det går hen for den lette vejtrans-

port: Der er tale om en markant elektrificering. Vi kan nok også nogenlunde tegne kurvene på euro-

pæisk plan. Men når det gælder den tunge transport, kan den ene ekspert den ene dag overbevise

mig om, at brint er løsningen, mens den næste ekspert den næste dag kan overbevise mig om, at

elektricitet er løsningen. Det kan altså virkelig gå flere veje. Formentlig ender det nok med at blive

en blanding. Men det kan også blive andre alternativer, f.eks. elektroniske brændstoffer.

Der kommer altså helt sikkert til at ske spændende ting. I al ubeskedenhed har vi jo i Danmark fo-

retaget det kloge træk at fokusere på CO

-fortrængning

–

jeg tør godt kalde det klogt, for der var et

bredt flertal bag det. I stedet for at

”pick

the winners”

–

som i visse tilfælde kan være en god idé

–

dog helst når det handler om at støtte direkte produktion

–

så vurdere ud fra CO

-fortrængningsef-

fekten. Dermed er vores tilgang til det jo teknologineutral. Og det giver forhåbentlig de rigtige incita-

menter til at få støttet udviklingerne.

Men mobilitet kan muligvis tolkes bredere. Jeg har nævnt tung transport, men der er jo også skibe

og fly. For skibe taler man jo også om en udvikling af PtX-brændstoffer, som forhåbentlig kommer

til at gå hurtigt. Mærsk har proklameret, at de om ganske få år vil have det første skib, der sejler på

PtX. Desuden har de danske rederier en overordnet målsætning om, at det på et tidspunkt skal

gælde for alle skibe. Derudover findes der en ny teknologi, der indebærer at installere CCS-anlæg

direkte på skibene, hvilket er en anden snak. Der foregår altså i øjeblikket meget interessant udvik-

linger på dette områder.

Side 1150

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 450: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-21

37. europaudvalgsmøde 3/6 2021

Hvad angår fly, er det primære udviklingsspor for øjeblikket også PtX, men der forskes stadig i at

udvikle elfly. Når elfly blev nævnt på internationale konferencer for blot et år siden, var det stadig

med et smil på læben, fordi et elfly for at kunne flyve stadig skulle ledsages af to-tre andre fly med

batterier. Men i mellemtiden har udviklingen af batteriteknologi jo virkelig taget fart. Jeg tør ikke

længere sige, at vi ikke har elfly om ganske få år. Det

muligt at producere dem, og at det kan

lade sig gøre på rentabel vis, hvor der endda bliver plads til andet end batterier på flyene, tror jeg

faktisk er realistisk nu. Det ville jeg ikke have troet for et år siden.

Victoria Velasquez:

Søren Søndergaard fortalte mig, at brint åbenbart har været debatteret blandt

røde, kritiske samfundsdebattører i hundrede år. Det er lang tid, så måske er det på tide, at der

sker noget på området nu. Derfor vil jeg gerne spørge ministeren, hvordan det står til med IPCEI.

Det er jo noget, som vi følger med spænding.

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Jeg ved ikke, om jeg yderligere kan supplere det, jeg

sagde tidligere, eftersom forhandlingerne stadig foregår. Vi forhandlede endnu i morges, og vi gør

det nok igen i morgen tidlig

–

med bl.a. spørgerens parti. Selv om man ikke må referere fra lukkede

forhandlinger, kan jeg godt sige, at jeg synes, forhandlingerne går godt. Der er bred opbakning i

Folketinget til synspunktet om, at dette er en ret unik chance for at få investeret i udviklingen af tek-

nologi og de produktionsfaciliteter, vi har behov for. Det, vi rent konkret sidder og bokser med, er at

finde finansieringskilder. Igen uden at referere for meget kan jeg sige, at vi jo skal genbesøge nogle

tidligere indgåede aftaler, således at vi måske kan omfordele nogle midler, da de vil være brugt klo-

gere på dette område.

Mere overordnet kan jeg sige om projektet, at regeringen på den ene side faktisk ikke er særlig stor

tilhænger af statsstøtte, medmindre det drejer sig om statslig subsidiering af udviklingen af tekno-

logi og vedvarende, grøn energi

–

i hvilket tilfælde regeringen er meget stor tilhænger. Men det nok

er en meget god idé, at det foregår inden for de gældende statsstøtteregler. Ellers kræver det ikke

megen fantasi at forestille sig, hvad der vil ske med et lille land i konkurrence med nogle meget

store lande.

Når vi så alligevel er så store tilhængere af dette, er det jo, fordi det er en helt specifik situation,

hvor man på europæisk plan er blevet enig om at suspendere de

–

i gåseøjne

–

normale statsstøt-

teregler. Vi foretager så fælleseuropæiske satsninger, hvor man tvinger investorerne ind i samar-

bejde på tværs af grænser. Jeg siger

”tvinger”,

fordi man ikke kan få pengene, hvis man ikke sam-

arbejder, men

”tvinger”

er måske alligevel ikke det rigtige udtryk, da virksomhederne jo i langt de

fleste tilfælde ønsker at arbejde sammen på tværs af grænser. Nogle har sådan lidt sarkastisk kaldt

det ”EU goes China”,

forstået som at EU tit efterligner, hvad Kina gør. Om det er så rammende en

beskrivelse, synes jeg måske ikke, men den siger jo lidt om tiltagenes størrelsesorden, effektivitet

og hastighed, som mildest talt er anderledes end normalt i EU.

For at komme i mål med den grønne omstilling, herunder 55-procentsmålet, skal vi nytænke Eu-

ropa, og ja, det er bestemt ikke nogen ny diskussion. For hundrede år siden handlede det nok min-

dre om klima og miljø og mere om, at brint faktisk var en ret effektiv teknologi, når det gælder at få

transformeret og lagret energi. Det er det stadigvæk, men nu har det

–

såfremt det er grøn brint

–

ovenikøbet en gavnlig effekt for arbejdet med at nå vores klimamål.

Side 1151

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 450: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-21

37. europaudvalgsmøde 3/6 2021

Vi skal selvfølgelig huske på, at et tidens store slagsmål handler om, hvordan sikrer os, at det rent

faktisk

grøn brint. Man kan nemlig sagtens producere brint på en måde, der bestemt ikke er bæ-

redygtig. Elektrolyseprocessen er meget energikrævende, og hvis man til den proces benytter sort

energi

–

i princippet kunne man brænde olie eller kul af for at producere brint

–

og hvis vi ovenikø-

bet ikke benyttede overskudsvarmen fra den meget energiineffektive proces, er det en meget dårlig

idé. Har man derimod en energieffektiv proces og bruger vedvarende energi, er det en rigtig god

idé. Så der er mange nuancer i den debat.

Der er f.eks. også en diskussion om at bruge atomkraft til formålet. Nogle

–

også folk fra miljøbe-

vægelser

–

vil sige, at det er en god idé. Andre, herunder Danmark, vil sige, at det er en dårlig idé.

Så det er lidt kompliceret.

Victoria Velasquez:

Hvordan vurderer ministeren mulighederne for at få den grønne brint til at

vinde frem? Jeg tænker især på samspillet med de andre europæiske lande.

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Det er nok for tidligt at konkludere noget endnu, men

der er ikke nogen tvivl om, at hovedfokus er på, at det skal være en del af den grønne omstilling.

Og det understreger, at det ikke var en komplet ligegyldig kamp, vi kæmpede for 55-procentsmålet.

Det afspejler sig jo i al anden politik. Selv neutralitetsmålet, som ligger helt fremme i 2050, begyn-

der bare at blive meget konkret, når al lovgivning nu skal være i tråd med de målsætninger.

Derfor tror jeg

–

og det kan jo blive mine

”famous last words” –

at de, der vil argumentere hårdt for

den sorte brint

–

der er forskellige farvekoder som sort, grå, blå og brun brint, men hvis vi nu i

denne sammenhæng bruger

sort

for ”forurenende” brintproduktion –

faktisk vil have ret svært ved

at få fremført deres sag i

EU’s

nuværende forhandlingsklima.

Derfor er jeg som udgangspunkt ret fortrøstningsfuld. Tyskland og Frankrig lægger jo op til at inve-

stere meget store milliardbeløb i brint, og de har endda begge industrier, som er vanskelige at de-

karbonisere

–

f.eks. petrokemisk industri i Tyskland. Tyskland har desuden lagt op til, at der skal

vedtages et noget højere CO

-reduktionsmål, og hvordan skal de kunne nå i mål med det, hvis de

ikke gør det rigtig på en så vigtig del af deres omstillingsstrategi, som brint er?

Side 1152

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 450: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-21

37. europaudvalgsmøde 3/6 2021

3. Rådskonklusioner om renoveringsbølgen

−

Vedtagelse

Rådsmøde 3801

–

bilag 1 (samlenotat side 25)

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Rådskonklusionerne tager udgangspunkt i Kommissio-

nens strategi for renoveringsbølgen, hvor der bl.a. lægges op til, at den europæiske renoverings-

rate for den nuværende bygningsmasse som minimum skal fordobles fra 1 til 2 pct.

Konklusionerne fremhæver vigtigheden af renoveringsbølgen som et værktøj i den europæiske

omstilling til en grønnere bygningssektor, behovet for langsigtede understøttende tiltag, omkost-

ningseffektive løsninger og renovering af offentlige bygninger såsom skoler og hospitaler. Derud-

over fremhæves behovet for at få implementeret princippet om ”energieffektivitet først” og til

at ud-

fase brugen af de mindst energieffektive produkter samt andre produkter, der bruger naturgas og

fossile brændsler.

Kommissionens strategi om renoveringsbølgen hænger overordnet set godt sammen med regerin-

gens egen dagsorden inden for klima og energi. Regeringen arbejder for en ambitiøs klimaindsats

med fokus på omkostningseffektive energieffektiviseringer og dekarbonisering af den eksisterende

bygningsmasse, som kan medvirke til at sænke de samlede udgifter til den grønne omstilling. Re-

geringen arbejder desuden for, at der tages højde for udfasningen af brugen af fossile brændsler i

opvarmning, og at EU’s tilgang tager hensyn til medlemsstaternes forskellige

udgangspunkter. Re-

geringen kan på den baggrund støtte rådskonklusionerne om renoveringsbølgen.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

4. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

5. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 1153

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 450: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-21

37. europaudvalgsmøde 3/6 2021

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3799 (retlige og indre anliggender) 7.-8. juni 2021

EUU alm. del (20)

–

bilag 570 (kommenteret dagsorden)

Justitsministeren:

Rådsmødet afholdes i Luxembourg. Udvalget har fået tilsendt samlenotater om

sagerne på dagsordenen for rådsmødet. Siden oversendelsen til udvalget er punktet om unions-

borgerskabsrapporten, punkt 6 i samlenotatet, taget af dagsordenen. Det portugisisk formandskab

har dog til sit sidste møde fortsat lagt op til en omfattende og ambitiøs dagsorden med ikke mindre

end 14 sager på Justitsministeriets område. Fem af sagerne er omfattet af retsforbeholdet.

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om, hvilken lov der finder

anvendelse med hensyn til virkningerne for tredjepart ved overdragelse af fordringer

−

Generel indstilling

KOM (2018) 0096

Rådsmøde 3799

–

bilag 2 (samlenotat side 4)

EUU alm. del (20)

–

bilag 563 (udvalgsmødereferat side 254, senest behandlet i

EUU 26/11-20)

Justitsministeren:

Det første punkt vedrører forordningen om lovvalg med hensyn til virkningerne

for tredjepart ved overdragelse af fordringer. Jeg orienterede senest udvalget om sagen forud for

RIA-rådsmødet den 2. december 2020.

Forordningen er omfattet af retsforbeholdet, så den vil ikke finde anvendelse i Danmark. Den kan

dog alligevel få betydning for personer og virksomheder i Danmark, hvis der er et grænseoverskri-

dende element i sagen. Der er fortsat ikke enighed om, hvordan forordningen konkret skal udfor-

mes, og som det ser ud nu, er det ikke sikkert, om formandskabet vil kunne samle flertal for at ved-

tage en generel indstilling, som der er lagt op til.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 1154

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 450: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-21

37. europaudvalgsmøde 3/6 2021

2. Forordningsforslag om e-CODEX

−

Generel indstilling

KOM (2020) 0712

Rådsmøde 3799

–

bilag 2 (samlenotat side 20)

Justitsministeren:

E-CODEX er et IT-system, som muliggør sikker kommunikation mellem med-

lemslandene i grænseoverskridende civile sager og straffesager.

Forordningen er omfattet af retsforbeholdet, men kan alligevel få betydning for Danmark, fordi Dan-

mark er omfattet af andre retsakter, hvor det fremover må forventes at blive obligatorisk at sende

dokumenter elektronisk via e-CODEX. Derfor er Justitsministeriet i dialog med Kommissionen for at

finde en løsning, der sikrer, at Danmark kan anvende e-CODEX-systemet.

Kim Valentin:

Der fremgår af notatet, at vi bruger 10 mio. euro på dette. Hvad går de penge egent-

lig til mere nøjagtigt?

Justitsministeren:

E-CODEX har i virkeligheden til formål at sikre, at dokumenter og oplysninger

kommunikeres sikkert, når man har med civile eller strafferetlige sager at gøre. Pengene går til op-

bygningen af kommunikationssystemet.

3. Ændring af forordningen om Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende

Rettigheder

−

Generel indstilling

KOM (2020) 0225

Rådsmøde 3799

–

bilag 2 (samlenotat side 26)

Justitsministeren:

Agenturet

rådgiver gennem analyser og forskning EU’s institutioner og med-

lemslande om grundlæggende rettigheder.

Ændringerne i forordningen er af teknisk karakter og udspringer af, at agenturet har foretaget en

evaluering for bl.a. at forbedre agenturets effektivitet. Der er generelt bred opbakning til ændrin-

gerne blandt medlemsstaterne.

Regeringen er ligeledes generelt positivt indstillet over for ændringsforslaget.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 1155

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 450: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-21

37. europaudvalgsmøde 3/6 2021

4. Bekæmpelse af ulovligt indhold online i forbindelse med retsakten om digitale

tjenester (DSA)

−

Politisk drøftelse

KOM (2020) 0825

Rådsmøde 3799

–

bilag 2 (samlenotat side 29)

KOM (2020) 0825

–

bilag 4 (Danmarks Radios bemærkninger til forslag til retsakt

om digitale tjenester)

KOM (2020) 0825

–

bilag 3 (Folketingets udtalelse til Kommissionen)

EUU alm. del (20)

–

bilag 162 (henvendelse af 12/12-20 fra en række medier

vedr. forslag om harmonisering af digitale gatekeepers)

KOM (2020) 0825

–

svar på spm. 1 om regeringens holdning til forslaget om

digitale tjenester i relation til mulighederne for at regulere ulovlig udlejning

gennem Airbnb, fra erhvervsministeren

KOM (2020) 0825

–

svar på spm. 2 om, hvilke forpligtelser Airbnb vil være

underlagt, såfremt forslaget om digitale tjenester vedtages med dets nuværende

indhold, fra erhvervsministeren

KOM (2020) 0825

–

svar på spm. 3 om mulighederne for at hindre ulovlig

udlejning gennem Airbnb, såfremt forslaget om digitale tjenester vedtages med

det nuværende indhold, fra erhvervsministeren

EU-note (20)

–

E 20 (EU-note af 9/2-21)

Rådsmøde 3797

–

bilag 4 (beslutningsreferat fra EUU-mødet 20/5-21)

Justitsministeren:

Forordningsforslaget blev fremsat i december 2020 og skal bl.a. bidrage til at

styrke det indre marked ved at modernisere og præcisere digitale platformes forpligtelser med hen-

syn til ulovligt indhold. Forslaget er forankret i Erhvervsministeriet, som fra dansk side varetager

forhandlingerne i Rådets arbejdsgruppe vedrørende konkurrenceevne og vækst. Når sagen er på

dagsordenen for dette rådsmøde, skyldes det, at forslaget har en vis berøring med justitsområdet.

Det gælder navnlig spørgsmålet om regulering af ulovligt indhold på nettet.

Flere medlemslande gav i forbindelse med det seneste rådsmøde i marts udtryk for, at man øn-

skede en mere tilbundsgående drøftelse af berøringsfladerne. Jeg forventer derfor, at drøftelsen

under rådsmødet vil have fokus på en nærmere afklaring og præcisering af de justitsrelaterede

aspekter af forordningsforslaget og forholdet til anden EU-lovgivning på justitsområdet.

Søren Søndergaard:

Er det ikke den samme udfordring, vi skal beskæftige os med i forbindelse

med samrådet?

DSA’en medfører jo, at kompetente

myndigheder i nogle lande skal kunne påbyde

indhold fjernet. Jeg er ikke helt sikker på, hvilket slags indhold det drejer sig om. Altså om det kun

er drejer sig om kommercielt indhold, eller om det f.eks. også kan være tekst. Det går jeg ud fra, at

det kan. Her kan grundlovsproblematikken vel gøre sig gældende igen. Og den er man så kommet

med en løsning på, som udvalget skal diskutere senere

–

altså den, der drejer sig om terrorrelate-

ret indhold. Hvilken løsning har man tænkt sig i denne forbindelse?

Justitsministeren:

I min optik ligner reguleringsregimet på lange stræk en kopi af det, der er på

terrorområdet. Vi er opmærksomme på problemstillingen, men det er endnu ikke fuldstændig afkla-

ret, om vi med indholdet af de konkrete bestemmelser igen vil støde på et problem med det

Side 1156

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 450: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-21

37. europaudvalgsmøde 3/6 2021

uskrevne grundlovsforbud. Skal vi ikke aftale, at vi vender tilbage til sagen, når vi har fået mere af-

klaring?

Rasmus Nordqvist:

Vi havde DSA’en oppe og vende med erhvervsministeren for 2 uger siden.

Sagen er interessant, fordi den handler om, at man vil gå efter ulovligt indhold. Vi har særligt disku-

teret artikel 21

–

altså 8, 9 og 21

–

fordi det af artikel 21 fremgår, at en onlineplatform, såfremt den

får kendskab til oplysninger, der giver anledning til mistanke om, at der er begået, bliver begået el-

ler sandsynligvis vil blive begået en alvorlig strafbar handling, som indebærer en trussel mod men-

neskers liv eller sikkerhed, straks skal underrette de retshåndhævende eller retlige myndigheder i

den eller de berørte medlemsstater om sin mistanke og overdrage alle tilgængelige relevante op-

lysninger. Men dette følger vel de nationale regler. Skal onlineplatformene så kende til 27 forskel-

lige lovgivninger? I givet fald vil det være nogle store juridiske enheder, der skal ansættes. Gælder

dette kun de særlig store onlineplatforme, altså de der har berøring med 10 pct. af unionens bor-

gere?

Justitsministeren:

Dette hører jo under erhvervsministerens ressort, og derfor kan jeg nok ikke

komme meget nærmere end at sige, at det

–

så vidt jeg har forstået

–

er præcis de tre artikler, der

skal drøftes, altså dem, der stiller krav til onlineplatformene om at give besked til de retshåndhæ-

vende myndigheder i de berørte medlemslande, hvis de får mistanke om, at der er foregået noget

strafbart.

Side 1157

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 450: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-21

37. europaudvalgsmøde 3/6 2021

EU’s tiltrædelse til EMRK

−

Statusorientering

SEK (2010) 0305

Rådsmøde 3799

–

bilag 2 (samlenotat side 34)

EUU alm. del (19)

–

bilag 88 (udvalgsmødereferat side 24 FO, forhandlingsoplæg

forelagt EUU 4/10-19)

EUU alm. del (18)

–

bilag 320 (udvalgsmødereferat side 450, behandlet i EUU

30/11-18)

EUU alm. del (09)

–

bilag 447 (udvalgsmødereferat side 1159 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 28/5-10)

Ministeren havde ingen indledende bemærkninger til dette punkt, men tog imod spørgsmål fra ud-

valget.

Søren Søndergaard:

Jeg kan ud fra samlenotatet ikke helt gennemskue, hvad situationen er. Bag-

grundshistorien er, at dette blev lovet i forbindelse med, at Lissabontraktaten blev underskrevet.

Der pågik en masse diskussioner, og for at få styr på det lovede man, at EU ville tiltræde Den Eu-

ropæiske Menneskerettighedskonvention. Efterfølgende blev det forhandlet, men uden resultat.

Det blev så forhandlet mere, men stadig uden resultat. Dernæst blev der indgået en aftale, og den

aftale blev endelig underkendt af EU-Domstolen. Danmark og de andre medlemslande går vel sta-

dig ind for, at vi tilslutter os, men hvordan kan det ske, hvis man accepterer EU-Domstolens præ-

misser? Det synes ikke at fremgå, at man så at sige vil gøre op med Domstolens præmisser, som

jo er rimelig omfattende. På side 38 står der f.eks.:

For det andet kræver EMRK, at medlemslandene kontrollerer de øvrige medlemslandes

overholdelse af de grundlæggende rettigheder. EU-Domstolen peger på, at dette risikerer at

underminere det EU-retlige princip om gensidig tillid mellem EU-landene. De kan, ifølge

Domstolen, bringe den ligevægt, som Unionen er baseret på samt EU-rettens autonomi i

fare.

Rent faktisk står der vel, at Domstolen anfægter, at man kan rejse spørgsmålstegn ved forholdene i

en anden medlemsstat. Ellers forstår jeg ikke teksten på side 28. Men i så fald er det jo en relativt

stor ting. Hvordan forventer man at komme videre i processen, når der foreligger en sådan ken-

delse fra Domstolen?

Justitsministeren:

Forhandlingerne om EMRK har vi drøftet et par gange, men bare for at repe-

tere: Der er nedsat en forhandlingsgruppe til lejligheden, som består af de Europarådets 47 med-

lemsstater samt en repræsentant fra Kommissionen. Gruppen har udfærdiget et juridisk instru-

ment, der skal angive

linjen for EU’s

mulighed for at tiltræde EMRK. Denne er opdelt i fire hoved-

dele, hvoraf den tredje vedrører det EU-retlige princip om gensidig anerkendelse mellem medlems-

staterne. Det er altså et af dem, som man er relativt langt med i forhandlingerne. Man er dog ikke

færdig med forhandlingerne, da nogle dele stadig udstår.

Søren Søndergaard spørger, hvordan man kan tiltræde EMRK under accept af EU-Domstolens

præmisser. Det er et rigtig interessant spørgsmål. Som jeg har forstået det, er problemets kerne, at

Side 1158

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 450: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-21

37. europaudvalgsmøde 3/6 2021

EU-Domstolens fortolkning ikke kan stilles i tvivl andre steder i EU-systemet, men at de to retssy-

stemer alligevel skal kunne tilpasses hinanden: Præmisserne gør det med andre ord svært at få

enderne til at mødes.

Søren Søndergaard:

Men hvor står vi reelt med EMRK? Det har været diskuteret i mere end 11

år. Der står rutinemæssigt, at Danmark går ind for det, og der står ligeledes rutinemæssigt, at de

andre lande går ind for det. Er man i virkeligheden tættere på at nå til en aftale nu, og hvad er det i

så fald, der gør, at man tror, at man er tættere på at få en aftale, når nu Domstolens udtalelse står

ved magt? Når Domstolen meget klart siger

”Vi

er den eneste fortolker af EU-lovgivning

–

traktaten

TEUF. Det kan ikke fortolkes

af andre” bliver det svært at se, hvordan

man så skal kunne under-

lægge sig Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Hvis ministeren siger, at forhandlingerne stadig pågår, men at der nok ikke sker noget før om

mange år, vil jeg nok i virkeligheden være mere afklaret, end hvis han siger

–

som der synes at

blive lagt op til her

–

at man er på vej mod en eller anden form for konklusion. Fordi det, man så

kunne være på vej til, er jo, at Europarådet går med til ikke at være højeste dommer på området,

hvilket i min optik ville være en svækkelse af Europarådet. Så kan man pludselig forestille sig, at

der kunne ske en statsdannelse, der måske ikke hedder EU, men som hedder den russisk-hvide-

russiske union, som kunne stille et lignende krav. Det kunne med andre ord skabe præcedens.

Justitsministeren:

EMRK-ratifikationsprocessen er meget uklar. Hvis jeg bare kunne sige, at

EMRK bare måtte rette ind, ville det dog være noget at stå på, men så god er verden desværre

ikke. Forhandlingerne mellem EU og 27 medlemsstater og Europarådet blev genoptaget sidste år,

og rigtig meget er stadig uafklaret. Det er langt fra sikkert, at der kan opnås enighed om en ny trak-

tat, hvor samtlige af Domstolens indsigelser imødekommes. Grundlæggende har du jo ret i, at det

vil indebære nogle komplikationer, hvis EMRK-systemet overordnes EU-systemet, for i så fald vil

den regulering, som man fremover ønsker at vedtage i EU-regi, så skulle underordnes den fortolk-

ning, som der måtte komme af EMRK-traktaten og omvendt.

Hvis EMRK skal underordne sig en ny tredjepart, vil systemet jo erodere. I virkeligheden ville et

medlemsland for den sags skyld jo også kunne lade være med at rette ind, hvis det i tilfælde af

modstrid mente, at dets egen opfattelse var vigtigere. Derfor er denne sag så uhyre kompleks, og

selv om det kan være svært at se, arbejder man altså stadig på at få det til at lykkes med at sikre

opfyldelsen af alle EU-Domstolens præmisser for at kunne tiltræde traktaten. Men jeg tror ikke, det

kommer ske i den nærmeste fremtid.

Rådskonklusioner om EU’s Unionsborgerskabsrapport 2020

−

Vedtagelse

KOM (2020) 0730

Rådsmøde 3799

–

bilag 2 (samlenotat side 43)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 1159

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 450: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-21

37. europaudvalgsmøde 3/6 2021

7. Rådskonklusioner om beskyttelse af sårbare voksne i grænseoverskridende

situationer

−

Vedtagelse

Rådsmøde 3799

–

bilag 2 (samlenotat side 47)

Justitsministeren:

Regeringen er generelt positiv over for tiltagene i rådskonklusionerne og støt-

ter derfor op om vedtagelsen.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

8. Forhandlinger mellem EU og USA om adgang til e-beviser

−

Statusorientering

KOM (2019) 0070

Rådsmøde 3799

–

bilag 2 (samlenotat side 51)

Ministeren havde ingen indledende bemærkninger til dette punkt, men tog imod spørgsmål fra ud-

valget.

Kim Valentin:

Hvad er forskellen på indholdsdata og ikke-indholdsdata? Det fremgår ikke af nota-

tet. Er det muligt at få indgået den bilaterale aftale mellem EU og USA om e-beviser?

Justitsministeren:

Til min besvarelse vil jeg trække lidt på, hvordan det i øvrigt plejer at se ud.

Normalt er det sådan, at ikke-indholdsdata f.eks. er, når politiet til brug for en efterforskning under-

søger, hvornår en mobiltelefon har været på hvilke master. Det er ikke indholdsdata, for den identi-

ficerer blot, at der er nok en vis sandsynlighed for, at en person f.eks. har befundet sig i København

og ikke et eller andet sted på Fyn, hvor der er begået et mord. Det vil sige, at det er ikke-indholds-

data, når det gælder hvem, der taler med hvem, og hvor de taler fra.

Indholdsdata er indholdet af en kommunikation, f.eks. hvad der står i en mailkorrespondance. Det

er en klassisk sondring inden for jura, i den forstand at det fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt

er mere problematisk at hente data om, hvad der er sagt, end det er at konstatere, hvor noget er

blevet sagt.

9. Forhandlinger om 2. tillægsprotokol til Europarådets Budapestkonvention (e-

beviser)

−

Statusorientering

KOM (2019) 0071

Rådsmøde 3799

–

bilag 2 (samlenotat side 55)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 1160

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 450: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-21

37. europaudvalgsmøde 3/6 2021

10. Europæiske anklagemyndighed (EPPO)

−

Statusorientering

Rådsmøde 3799

–

bilag 2 (samlenotat side 58)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

11. Nøgleelementer for anklagemyndigheder, herunder hvad angår retligt samarbejde i

straffesager

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3799

–

bilag 2 (samlenotat side 61)

EUU alm. del (182)

–

bilag 60 (notat af 9/7-19 om status for

EU-Domstolens sager)

EUU alm. del (18)

–

bilag 720 (notat af 24/5-19 om status for

EU-Domstolens sager)

EUU alm. del (18)

–

bilag 512 (notat af 14/3-19 om status for

EU-Domstolens sager)

Justitsministeren:

Den næste meningsudveksling vedrører EU-Domstolens udlægning af begre-

bet ”kompetent judiciel myndighed”, som anvendes i rammeafgørelsen om den europæiske

arrest-

ordre. Nærmere bestemt går spørgsmålet på, om en anklagemyndighed kan betragtes som en

”kompetent judiciel myndighed” i rammeafgørelsens forstand.

Dansk ret er allerede i overensstemmelse med EU-Domstolens praksis, fordi et bredt flertal i Folke-

tinget vedtog en ny udleveringslov i februar 2020, hvorefter det har været domstolene

–

og ikke an-

klagemyndigheden

– der i Danmark er den ”kompetente judicielle myndighed”. Det er således i

Danmark domstolene, der træffer afgørelse om at udstede en europæisk arrestordre og om udle-

vering.

Selv om dansk ret følger EU-Domstolens praksis, er regeringen naturligvis positiv over for tiltag og

drøftelser, der har til formål at sikre den kompetente myndigheds uafhængighed

–

og således rets-

sikkerheden for de involverede parter.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 1161

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 450: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-21

37. europaudvalgsmøde 3/6 2021

12. Forordningsforslag om ændring af Europol-forordningen

−

Statusorientering

KOM (2020) 0796

Rådsmøde 3799

–

bilag 2 (samlenotat side 64)

EUU alm. del (20)

–

svar på spm. 192 om, hvor mange årlige opslag politiet har

foretaget i Europols systemer fra 2015 til 2020, fra justitsministeren

EU-note (20)

–

E 35 (EU-note af 21/4-21)

Justitsministeren:

Endvidere vil der også blive givet en statusorientering om Kommissionens for-

slag til ændring af Europol-forordningen, som skal styrke Europols mandat på en række områder.

Som bekendt deltager Danmark på grund af retsforbeholdet ikke i forordningen. I stedet har vi en

aftale med Europol fra 2017 om operativt og strategisk samarbejde. Udviklingen af Europol kan få

betydning for Danmarks samarbejde med agenturet og er derfor interessant i en dansk sammen-

hæng. Fra regeringens side er vi ikke i tvivl om, at Europol spiller en afgørende rolle i bekæmpel-

sen af alvorlig grænseoverskridende kriminalitet. Det europæiske samfund står over for et kom-

plekst og omskifteligt kriminalitetsbillede, hvor nye teknologier i stigende grad bliver brugt til krimi-

nelle aktiviteter på tværs af de europæiske grænser. Derfor støtter regeringen, at Europol skal ud-

vikle sig og følge med tiden.

Det er bl.a. positivt, at Europol i endnu højere grad skal kunne drage nytte af analyser af store og

komplekse datasæt. Datadrevet kriminalitetsbekæmpelse er et afgørende værktøj for politiet, og

analyser af store og komplekse datasæt kan både bidrage i efterforskning og forebyggelse af krimi-

nalitet. Derfor er det helt afgørende, at Europol kan udføre denne type arbejde og understøtte kri-

minalitetsbekæmpelsen i hele EU.

Justitsministeriet er i øvrigt ved at afklare forslagets nærmere betydning for Danmark. Generelt vil

jeg dog sige, at det er regeringens tilgang, at både EU og Danmark vil kunne drage stor nytte af et

styrket Europol. Jeg ser derfor også frem til de fortsatte forhandlinger om forslaget og vil tage sta-

tusorienteringen til efterretning.

Kim Valentin:

Selv om mødet i dag består af mange små punkter, kunne det blive et rigtig vigtigt

møde, hvis ministeren og jeg aftalte, at det var på tide at få drøftet retsforbeholdet for alvor. I dag

har vi rundet hele 400 gange, hvor Danmark har benyttet sig af retsforbeholdet. 400 gange. Måske

er dette en markering, hvor jeg endelig kan få ministeren til at indse, at det er for mange gange, og

at vi igen bør spørge Danmark, om ikke retsforbeholdet er til hinder for, at vi kan drage fuld nytte af

EU-samarbejdet. Hvad siger ministeren til det?

Søren Søndergaard:

Jeg synes, den fungerende formand bør passe på med at skræmme befolk-

ningen. Dette er jo et åbent møde, og det kan være, at utrygheden breder sig i de små hjem. Det er

måske ikke helt fair, nu når sommeren endelig har indfundet sig.

Der står i notatet, at man arbejder for en styrkelse af Europols mandat, og i forslaget lægges der

bl.a. op til, at Europol skal styrke samarbejdet med private parter og tredjelande, samt at Europol

skal kunne behandle store og komplekse datasæt. Det er de overordnede træk. Hvis man så går

Side 1162

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 450: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-21

37. europaudvalgsmøde 3/6 2021

ned i detaljerne, står der f.eks. på side 65

”herunder muligheden for, at Europol kan overføre per-

sonoplysninger til private parter i medlemsstater eller stater, der har samarbejdsaftaler med Euro-

pol, der tillader udveksling af personoplysninger.”

I hvilke konkrete situationer vil Europol udlevere

personoplysninger til private parter? Hvad er grundlaget for det?

Europol har fået kritik af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, af Europa-Parlamen-

tet og til en vis grad også af JPSG, som er det udvalg, der er nedsat at kontrollere Europol, og hvor

Danmark jo har siddet. Kritikken går på udvekslingen af store datamængder. Hvad er regeringens

holdning til denne kritik, når nu man går ind for, at der skal være endnu mere udveksling af oplys-

ninger? Er forklaringen så enkel, at regeringen bare anser datatilsynets kritik for at være overflø-

dig?

Justitsministeren:

Til Kim Valentin: Det er sandt, at retsforbeholdet giver en række udfordringer

for politiet, men vi har jo en årlig debat om relationen til Europol. Desuden må man sige, at vi gør,

hvad vi kan, for at finde løsningerne på de udfordringer, som retsforbeholdet giver, og for at bibe-

holde det gode og effektive samarbejde med andre myndigheder.

Til Søren Søndergaard: Det drejer sig om, når kriminelle bruger f.eks. grænseoverskridende kom-

munikationstjenester eller banktjenester. I forslaget er det nærmere reguleret, hvornår man kan ud-

veksle oplysninger. For det første skal der foretages en konkret vurdering i hver enkelt sag, og for

det andet det jo være strengt nødvendigt. Det er vigtigt at holde sig for øje, at der skal være til-

strækkelig beskyttelse mod misbrug. Oplysningerne skal håndteres korrekt og de skal have den

fornødne kvalitet eller validitet.

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse har rettet kritik mod Europol vedrørende be-

handlingen af de store datasæt, og det prøver man nu at imødegå med dette forslag, som gerne

skulle styrke databeskyttelsesrammen. Og det er jo rigtigt, at der skal være balance mellem brugen

af data til at bekæmpe kriminalitet og selve databeskyttelsen. I Europol-aftalen fremgår det, at en

række konkrete bestemmelser i Europol-forordningen automatisk vil gælde for Europol-aftalen. Det

er bl.a. nogle af de bestemmelser, som styrker databeskyttelsesrammen. Så der skulle være for-

søgt at tage højde for situationerne, hvor man overfører data for at kunne ramme nogle af de krimi-

nelle, som vi ikke kan få ram på i dag.

Søren Søndergaard:

Men i hvilke konkrete situationer har Europol behov for at udveksle private

dataoplysninger? Kan vi ikke komme det nærmere med et eksempel fra den virkelige verden?

Kim Valentin:

Hvornår forventer man at være i stand til at vurdere omfanget af Danmarks øgede

økonomiske bidrag i denne sammenhæng?

Løser forslaget de såkaldte ”big data challenges”,

som Den europæiske Tilsynsførende for Databe-

skyttelse peger på i sin rapport af 17. september 2020?

Hvad er der kommet ud af de foreløbige samtaler, som regeringen har haft med Kommissionen,

om forslagets betydning for den danske Europol-aftale fra 2017? Det ligger i forlængelse af det, jeg

sagde før. Hvis ministeren kan nøjes med at sige, at det bare kører videre, og der ingen problemer

er, er det jo én ting. Men hvis tingene er blevet mere komplicerede, kunne det måske flytte på rege-

ringens holdning til retsforbeholdet og den drøftelse, vi skulle have om det.

Side 1163

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 450: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-21

37. europaudvalgsmøde 3/6 2021

Justitsministeren:

Søren Søndergaard spørger, hvornår Europol kan have behov for at give pri-

vate oplysninger. Som jeg har fået det oplyst, vil forslaget bl.a. give mulighed for, at Europol kan

fungere som en slags teknisk kanal, der skal udveksle oplysninger mellem medlemsstaterne og de

private parter. Man vil kunne udveksle oplysninger med private parter i bl.a. krisesituationer situati-

oner præget af voldelig ekstremisme. Hvis det ikke er tilstrækkeligt, må vi vende tilbage til udvalget

på et senere tidspunkt.

Til Kim Valentin: Der er lagt op til, at forslaget skal finansieres inden for den flerårige budgetramme,

men da Danmark er omfattet af retsforbeholdet, skal vi finansiere vores del direkte via en indbeta-

ling. Det er bl.a. noget af det, som skal afklares nærmere. Så det er uafklaret, hvornår vi kan op-

gøre det.

Kommissionen fremsendte i februar 2021 en evaluering af Europol-aftalen. Den overordnede kon-

klusion i rapporten

–

som er fra rigspolitiet, Europol og Kommissionen

–

er, at aftalen fungerer godt

inden for rammerne. Kommissionen har mulighed for at henstille, at samarbejdsaftalen erstattes af

en ny aftale, men der er ikke noget, der tyder på, at Kommissionen vil komme med en sådan hen-

stilling. Dermed vurderes samarbejdsaftalen altså at være tilstrækkelig.

13. Opdatering om samarbejde mellem kompetente myndigheder, der håndterer

terrorbekæmpelse

−

Meningsudveksling

Rådsmøde 3799

–

bilag 2 (samlenotat side 71)

EUU alm. del (20)

–

bilag 563 (udvalgsmødereferat side 246, senest behandlet i

EUU 26/11-20)

Justitsministeren:

Dernæst er der lagt op til en drøftelse om samarbejdet på terrorbekæmpelses-

området, hvor den såkaldte Counter-Terrorism Group (CTG) vil give en statusopdatering.

Regeringens generelle linje er, at vi på terrorbekæmpelsesområdet bakker op om arbejdet i EU,

herunder om yderligere initiativer, der kan være med til at styrke informationsudvekslingen for at

forebygge og bekæmpe terrorisme.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 1164

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 450: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-21

37. europaudvalgsmøde 3/6 2021

14. COVID-19 og bekæmpelsen af kriminalitet: et år senere

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3799

–

bilag 2 (samlenotat side 74)

Justitsministeren:

Jeg forventer, at debatten vil tage udgangspunkt i to sæt rådskonklusioner om

covid-19-pandemiens betydning for henholdsvis den interne sikkerhed og terrortruslen samt for

truslen fra voldelig ekstremisme. Konklusionerne sætter først og fremmest fokus på nogle af de ud-

fordringer, som medlemslandenes myndigheder har oplevet under pandemien i forhold til truslen

fra terror og voldelig ekstremisme samt øvrige udfordringer for den interne sikkerhed.

Regeringen bakker op om, at der sættes fokus på emnet, og at man på EU-plan får erfaringsud-

vekslet.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

15. Kunstig intelligens: perspektiver for den interne sikkerhed

−

Præsentation ved Kommissionen / Politisk drøftelse

KOM (2021) 0206 og KOM (2021) 0205

Rådsmøde 3799

–

bilag 2 (samlenotat side 78)

Justitsministeren:

Fokus vil være på implikationerne ved at anvende kunstig intelligens til rets-

håndhævelse, særligt såkaldt biometrisk fjernidentificering, dvs. identifikation af personer i et offent-

ligt rum ved hjælp af eksempelvis ansigtsgenkendelse.

Drøftelsen skal ses i lyset af Kommissionens forslag til forordning om harmoniserende regler for

kunstig intelligens, som er forankret i Erhvervsministeriet. Kommissionen foreslår bl.a. et generelt

forbud mod biometrisk fjernidentifikation i realtid, som f.eks. ansigtsgenkendelse, og der tillades

kun enkelte undtagelser.

Reglerne om biometrisk fjernidentifikation er dog omfattet af retsforbeholdet og vil derfor ikke være

bindende for Danmark. Generelt kan jeg dog sige, at redskaber såsom ansigtsgenkendelsestekno-

logi potentielt kan effektivisere og lette politiets arbejde, men samtidig rejser anvendelsen af den

type teknologi nogle principielle spørgsmål. Og det er spørgsmål, som vi skal have afklaret, inden

teknologien vil kunne tages i brug.

Derfor er er det også positivt, at kunstig intelligens, herunder ansigtsgenkendelse, skal drøftes

mere indgående i EU-regi, så vi kan blive klogere på teknologiernes fordele og ulemper. For god

ordens skyld vil jeg nævne, at vi fra regeringens side stadig er ved at granske indholdet af forord-

ningsforslaget, og Erhvervsministeriet vil snarest oversende et grund- og nærhedsnotat til udvalget.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 1165

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 450: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-21

37. europaudvalgsmøde 3/6 2021

Punkt 3. Kommissionens ændringsforslag til Rådets henstilling om en koordineret

tilgang til restriktioner for den frie bevægelighed som reaktion på COVID-19-pandemien

−

Tidlig forelæggelse

KOM (2021) 0294

–

bilag 2 (samlenotat)

Justitsministeren:

Jeg beklager, at I har fået materialet så sent. Det er komplekst, men jeg vil

prøve at gennemgå det, og så må udvalget bare spørge efter behov. Dette er blot en orientering. Vi

har jo et andet forhandlingsforum, hvor vi drøfter, hvordan vi forholder os til de danske restriktioner,

både med hensyn til indrejse og udrejse. Den 16. juni 2021 er der møde i det forum igen, og der

skal vi forhåbentlig tage den sidste runde forhandlinger frem mod sommerferien og dermed bane

vej for den åbning, som skal til.

EU har fastsat nogle retningslinjer for, hvilke rejserestriktioner medlemslandene bør indføre for

henholdsvis de indre og de ydre grænser i EU. Når dette er meget interessant nu, er det, fordi det

jo er afgørende for sommerferien for alle europæere

–

i hvert fald for dem, der har tænkt sig at

holde sommerferie i udlandet.

EU-Kommissionen har i mandags fremlagt et ændringsforslag til rådshenstillingen om rejserestrikti-

oner inden for EU’s indre grænser.

Det skal dog siges, at der er tale om anbefalinger, hvilket bety-

der, at de enkelte lande godt kan afvige fra dem; dette handler blot om,

hvordan man fra EU’s side

synes, at landene bør forholde sig til rejser til sommer.

Forslaget skal primært ses i lyset af, at der pr. 1. juli indføres et europæisk coronapas, der

–

lige-

som det danske

–

dokumenterer om en person er testet, tidligere smittet eller vaccineret. Corona-

passet er jo i virkeligheden en billet til at kunne bevæge sig rundt i Europa. Har man det europæi-

ske, grønne coronapas, er dørene altså åbne.

Jeg forelægger Kommissionens forslag til orientering allerede i dag, da der er lagt op til en hurtig

proces med forventet vedtagelse allerede i næste uge, da det skal snart skal træde i kraft.

Rådshenstillingen om de indre grænser

Rådshenstilling om de indre grænser blev vedtaget den 13. oktober 2020. Formålet med henstillin-

gen var dengang at skabe øget koordination blandt de medlemslande i EU, der vil indføre restriktio-

ner for den frie bevægelighed som følge af covid-19-epidemien.

Henstillingen opererer med et ”trafiklyssystem”, hvor lande eller områder klassificeres som enten

grønne, orange, røde, mørkerøde eller grå. Farverne indikerer graden af risiko for smitte med co-

vid-19 ud fra nogle nærmere fastsatte tærskelværdier.

Rådshenstillingen blev ændret den 1. februar 2021 for at tage højde for nye og bekymrende virus-

varianter.

Kommissionens ændringsforslag af 31. maj 2021

Kommissionens forslag til ændring af rådshenstillingen om de indre grænser skal både ses i lyset

af, at det europæiske coronapas indføres fra den 1. juli, og at vi i øjeblikket ser en forbedret smitte-

Side 1166

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 450: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-21

37. europaudvalgsmøde 3/6 2021

situation i EU. Ændringerne skal bidrage til, at vi kan få en optimal udnyttelse af det fælles europæ-

iske coronapas. Forslaget flugter grundlæggende meget godt med tilgangen i den aftale, vi har ind-

gået med et bredt flertal af Folketingets partier om en gradvis genåbning for rejseaktiviteter.

Med forslaget lægges der bl.a. op til, at færdigvaccinerede og tidligere smittede personer bør frita-

ges for indrejserestriktioner. Dette gælder, medmindre de indrejser fra mørkerøde områder eller

områder. Her siger man altså: ”Hvis du er færdigvaccineret, eller hvis du har været smittet, vil du

have et coronapas, som betyder, at du frit vil kunne rejse ind og ud, medmindre du kommer fra et

mørkerødt område.”

I det tilfælde kan medlemslandene fastsætte krav om test og/eller isolation

–

også overfor færdigvaccinerede og tidligere smittede personer. De mørkerøde områder er således

de mest problematiske; her vil medlemsstaterne kunne gøre tiltag. Hvis man er vaccineret eller tidli-

gere smittet, kan man i udgangspunktet rejse frit i de andre områder.

Herudover lægger Kommissionen op til at hæve incidensgrænserne i EU-modellen. Der er tale om

en mindre justering, men ikke desto mindre en vigtig justering. Incidens angiver, hvor mange smit-

tede der er pr. 100.000 indbyggere. Her lægger man op til at sige, at det grønne område har en in-

cidens op til 12,5. I Danmark har vi i øjeblikket 124. For det orange området skal incidensen være

mellem 37,5 og 75. Det røde er mellem 37,5 og 250. Danmark ville derfor p.t. befinde sig i det røde

område. Det betyder, at danskere med coronapas vil være i stand til at rejse i Europa, da vi ikke

befinder os i det særlig problematiske mørkerøde område.

Der lægges som noget nyt op til en ændring i, hvilke restriktioner medlemslandene bør anvende

over for indrejsende fra de forskellige farveområder i EU-modellen. Kommissionen foreslår bl.a., at

man bør kunne indrejse fra orange områder på baggrund af en negativ covid-19-test uden krav om

isolation.

For danske rejsende betyder rådshenstillingen konkret, at de

–

hvis de andre EU-lande vælger at

følge henstillingens farver

–

vil kunne blive mødt med et testkrav, når de rejser ud i Europa, som

det ser ud lige nu. Det kan selvfølgelig ændre sig, hvis den danske incidens kommer over 250 pr.

uge. I det store og det hele ser det indtil videre ud til, at sommerferien er reddet.

Endelig bliver der også med forslaget sat stort fokus på kortlægningen af områder med bekym-

rende nye virusvarianter i EU- og Schengenområdet.

Regeringens holdning til forslaget

Regeringen er overordnet set positivt indstillet over for ændringsforslaget. Det flugter godt med de

ændringer af de danske rejserestriktioner, der er lagt op til i den politiske aftale, vi har indgået, om

en gradvis genåbningen af rejseaktiviteterne. Det kan bl.a. nævnes, at vi i Danmark allerede undta-

ger færdigvaccinerede og tidligere smittede personer fra EU- og Schengenlande for rejserestriktio-

nerne, medmindre man indrejser i Danmark fra et rødt land

–

altså et såkaldt virusvariant-område.

Fra dansk side er det centralt, at vi fortsat har frihed til at træffe de politiske og sundhedsmæssige

beslutninger, vi fra dansk side finder nødvendige. Derudover vil vi arbejde for enkle og ensartede

rejserestriktioner på tværs af medlemslandene. Bl.a. mener vi, at gyldighedsperioden for negative

covid-19-test til brug for rejser bør koordineres på tværs af EU og for alle slags test. Hvis vi f.eks.

siger 48 timer, bør det gælde på tværs af EU. Der bør også sikres den fornødne fleksibilitet i for-

Side 1167

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 450: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-21

37. europaudvalgsmøde 3/6 2021

hold til vaccinerede, så man f.eks. kan rejse umiddelbart efter at have fået andet vaccinestik. Her-

hjemme har vi jo gjort et sådan, at man får sit coronapas allerede 14 dage efter første stik. I øjeblik-

ket lyder EU’s regler på 14 dage efter

andet stik. Men sundhedsmyndighedernes tiltrædelse af reg-

len om 14 dage efter første bør selvfølgelig også gælde bredere. Om det kan lade sig gøre, må vi

se.

Vi har ikke på nuværende tidspunkt en klar fornemmelse af, hvordan de andre medlemslande stil-

ler sig til forslaget. Forslaget er først lige blevet fremsat. Vi har dog en forventning om, at medlems-

landene vil være overvejende positive over for en gradvis og koordineret ophævelse af rejserestrik-

tionerne.

Afslutning

Vi har

–

til intern brug

–

forsøgt at udarbejde en oversigt med den danske og europæiske farve-

skala, og hvad der kommer til at gælde i den forbindelse. Hvis I lover ikke at stille for mange

spørgsmål, så lover jeg at eftersende den til udvalget.

Anni Matthiesen:

Ministeren må gerne bekræfte, at det, der står i notatet, udelukkende vedrører

danskernes udrejse og ikke udlændinges indrejse. Som ministeren ved, er vi jo nogle, der følger

med i spænding, når det drejer sig om, hvornår vi kan begynde at lukke andre europæere ind i

Danmark. Vi vil jo gerne have åbnet mere. I forhandlingerne gjorde jeg opmærksom på, at vi skulle

undgå at skyde os selv i foden ved kun at åbne for udrejse og ikke for indrejse. Uden turister ville

Danmark jo stå helt tomt til sommer, både i København og på vestkysten. I andre lande sidder man

også og holder øje med, hvornår man kan rejse til Danmark. I Tyskland er flere delstater jo gule i

dag. Er der nogle muligheder for at åbne mere op for bl.a. tyskerne? I går kunne man i en fransk

avis læse, at Frankrig i morgen vil åbne for rejsende fra bl.a. USA. Sådanne ting sidder vi jo også

og holder øje med her i vores hovedstad, altså om vi kommer bagud med hensyn til åbningen.

Kim Valentin:

Der foreligger tal på, at danskerne er begyndt at afbestille sommerhusbookinger,

fordi der begynder at blive åbnet op. Det vil sige, at der kommer til at stå nogle sommerhuse ledige,

som forhåbentlig så skal lejes af tyskere og nordmænd. Det skal gå lidt hurtigt. I øvrigt forventer

man ikke, at turismen for Københavns vedkommende er tilbage på niveau før i 2025. Det betyder,

at der er brug for en hastig udvikling. Ellers kan det blive en frygtelig sommer igen i år.

Justitsministeren:

Jeg havde fokus på danskernes udrejse og glemte måske at sige, at den

samme anbefaling gælder for udlændinges indrejse til Danmark. I denne forbindelse vil der ligele-

des være et system med farvekoderne grøn, orange, rød og mørkerød.

Spørgsmålet om tyskeres rejse til Danmark har fyldt meget. Den tyske incidens er på vej ned, og

det vil sige, at de bevæger sig op gennem farvekoderne

–

mulighederne for at rejse ind bliver

bedre og bedre. Derfor er det forventningen, at tyskere fra fase 4 i vores aftale vil kunne rejse ind til

Danmark uden krav om isolation, hvis de er vaccinerede eller tidligere smittede. Og hvis Tysklands

farvekode på et tidspunkt bliver grøn, vil der ikke være nogen restriktioner. Alt andet lige kan man

dog blive mødt med krav om test før og efter indrejse, hvis man ikke er vaccineret eller tidligere

smittet. Hvad angår befolkningen i grænseområderne, gælder en særlig regulering; de kan rejse

ind helt frit.

Side 1168

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 450: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-21

37. europaudvalgsmøde 3/6 2021

Det er rigtigt, at nogle tyske delstater faktisk har en meget lav incidens, men ud over incidensen

skal vi også bruge oplysninger om testaktiviteten, og de tal vil Tyskland ikke oplyse for de enkelte

regioner. Det drejer sig om, at der sommetider kan være anledning til at tro, at der bliver testet for

lidt eller for udvalgt, hvilket giver et forkert billede af situationen i den enkelte region. På regionsni-

veau opfylder Tyskland ikke kravene til at kunne åbne derved, at de ikke indberetter de fornødne

oplysninger til ECDC.

Prognosen for, om tyskerne kommer til at kunne holde ferie i Danmark

–

også uden restriktioner

–

dog overordentlig god set ud fra EU’s anbefalinger,

som forventes vedtaget i næste uge. Deref-

ter skal vi jo så finde ud af, hvordan vi vil forholde os til det. Det er jo ikke anderledes, end at vi kan

vælge at indføre vores egne krav, der ikke ligner dem, som EU anbefaler.

Jeg er ikke bekendt med, at Frankrig fra i morgen vil tillade indrejse fra USA. Desuden ved jeg hel-

ler ikke, hvordan Frankrig ville stille sig, hvis det gjaldt danskere og ikke amerikanere. Det er ikke

det samme, som at det ikke passer

–

jeg er bare ikke sat ind i tredjelandsproblematikken.

Og bare for at understrege: Regeringen er pinlig bevidst om, hvor meget åbningen betyder for den

indenlandske omsætning i turisterhvervet.

Anni Matthiesen:

En af fordelene ved at deltage i en afslutningsdebat som gårsdagens er, at man

sommetider har mulighed for at få trængt udenrigsministeren op i kaffehjørnet og tage en snak om

sager som Tyskland-problemstillingen. I stedet for ECDC indberetter man i Tyskland tallene til Ro-

bert Koch Instituttet. Jeg har forsøgt at hive fat i folk syd for grænsen og spørge, hvorfor man ikke

bare indberetter til ECDC, hvis det er det, der skal til, men i Tyskland har man sine egne systemer,

og visse ting kan derfor godt tage lidt lang tid. Derfor gjorde jeg det i går klart for udenrigsministe-

ren, at bl.a. feriehusbrancheforeningen undrer sig over, at man ikke vil bruge tallene fra Robert

Koch Instituttet, når de nu findes

–

og rent faktisk viser, at en række tyske delstater godt må

komme ind

–

blot fordi der ikke er oplyst antallet af test.

Justitsministeren:

Det er delvis korrekt. Hovedkravet er, at incidensen skal ligge mellem 37,5 og

75. Derudover er der en øvre grænse for positivprocenten, og det er den, som tyskerne ikke vil re-

gionalisere. Og med hensyn til en regionalisering af indrejsemuligheden for hele Europa

–

vi har jo

gjort det med grænseregionen

–

er der altså tale om flere hundrede regioner, som man på græn-

sen skal holde styr på. Så det medfører altså nogle praktiske implikationer. Jeg vil derfor foreslå, at

jeg holder mig til at fortælle om, hvad der bliver sagt i EU. Så må vi drøfte, hvordan vi sikrer, at ty-

ske turister kan komme til Danmark til sommer, når vi inden længe går i gang med de forhandlin-

ger.

Anni Matthiesen:

Under punkt 7 i notatet lægger regeringen op til, at man ikke nødvendigvis vil

følge, hvad Kommissionen lægger op til. I den forbindelse kan jeg blive nervøs for, at vi kommer til

at skyde os selv i foden ved at gøre åbningsprocessen endnu længere, end Kommissionen havde

lagt op til. Hvad forestiller regeringen sig? Som alle andre glæder jeg mig til, at det europæiske co-

ronapas kommer på plads, men Venstre ønsker ikke, at man samtidig indfører andre restriktioner

–

for at sige det ligeud

–

dermed danner en mur omkring Danmark, så danskere ganske vist kan

rejse ud, men ingen kan rejse ind.

Side 1169

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 450: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-21

37. europaudvalgsmøde 3/6 2021

Kim Valentin:

Må jeg tilføje, at det ikke behøver at være noget, regeringen arbejder aktivt for

–

man skal blot være langsom til at reagere, og så vil det ske helt af sig selv. Derfor kræver det, at

man skynder sig.

Justitsministeren:

Vi har ingen intentioner om at holde turister ude af Danmark. Som jeg sagde i

min tale, flugter det, Kommissionen lægger op til, i virkeligheden meget godt med det, som vi selv

har lagt op til, og dermed med, hvad vi har aftalt i forbindelse med åbningens fase 4. Helt grund-

læggende tror jeg, at alle kommer til at finde det ganske fornuftigt. Jeg tror desuden, at det vil

komme til at medføre den åbning, der skal til for, at tyskerne kan komme på ferie i Danmark.

Vi har ingen ambitioner om, at folk, der kommer fra et område med relativ lavt smitteniveau, eller

som er vaccinerede eller immune, ikke skulle kunne holde ferie i Danmark. Tværtimod.

Anni Matthiesen:

Kan ministeren bekræfte, at Kommissionen lægger op til at hæve incidensgræn-

sen fra 50 til 75, altså et højere niveau end det, der fremgår af vores aftaletekst, hvor der står 50-

60?

Justitsministeren:

Det kan jeg ikke på stående fod gennemskue, men sådanne marginale indven-

dinger må vi håndtere. Vi kommer til at forholde os til den røde incidensgrænse, som gælder for

resten af Europa, og som går helt op til 250 nu. Så kræver det blot, at man lader sig teste. Hvis vi

lægger os op ad det, vil der jo være åbnet for, at man kan rejse ind i Danmark. Som jeg allerede

har sagt, synes jeg det ligger fornuftigt til.

Den fungerende formand:

Der er ikke flere spørgsmål til dette, men da det er af en vis interesse,

kan man så forvente, at ministeren vil følge hurtigt op på snakken og måske inden for nogle få

dage fortælle, hvad der kommer til at ske?

Justitsministeren:

Det ville nok være at stramme den, eftersom vi lige skal mødes i et relativt

bredt forligsforum. Næste skridt bliver, at EU skal vedtage denne henstilling. Det sker forventeligt i

næste uge. Umiddelbart derefter skal alle Folketingets partier mødes og forhandle om, hvordan vi

så skal lægge snittet for os.

Den fungerende formand:

Jeg vil godt holde fast i den venlige ånd, sagen er blevet drøftet i. Jeg

gætter på, at der er nogle interessenter, som har siddet og fulgte med i debatten. Det næste, der vil

ske, er, at der bliver taget kontakt til alle herinde, og man ville i så fald kunne spare rigtig meget tid,

hvis man fandt ud af at sende en fælles udmelding til dem om, at der er allerede indkaldt til for-

handlinger i næste uge. Jeg siger det bare; det behøver ministeren ikke svare på.

Anni Matthiesen:

Ministeren ved godt, hvad der betyder noget for os, og er ganske klar over, at

jeg har videresendt en række eksempler på, hvad jeg modtager i min indbakke, så ministeren kan

se, hvilken slags frustrationer der er tale om.

Er det møde, der henvises til, det, der foregår den 16. juni?

Justitsministeren:

Ja.

Side 1170

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 450: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-21

37. europaudvalgsmøde 3/6 2021

Punkt 4. Samråd med justitsministeren om forebyggelse af udbredelsen af

terrorrelateret onlineindhold

KOM (2018) 0640

–

samrådsspørgsmål F

KOM (2018) 0640

–

samrådsspørgsmål E

KOM (2018) 0640

–

samrådsspørgsmål D

KOM (2018) 0640

–

samrådsspørgsmål C

KOM (2018) 0640

–

fortroligt svar på spm. 11 om de forfatningsmæssige

udfordringer, som Sverige har med implementeringen af forordning om

terrorrelateret onlineindhold, fra justitsministeren

KOM (2018) 0640

–

svar på spm. 10 om ensidig dansk erklæring i forbindelse

med vedtagelse af Kommissionens forordningsforslag om terrorrelateret

onlineindhold, fra justitsministeren

KOM (2018) 0640

–

svar på spm. 9 om oversendelse af det udkast til en dansk

erklæring om Kommissionens forordningsforslag om online terrorindhold, som

nævnes i Justitsministeriets notat af 23. december 2020, fra justitsministeren

KOM (2018) 0640

–

svar på spm. 8 om hvorvidt det kan anses for at være i

overensstemmelse med Grundloven, at en kompetence til myndighedsudøvelse,

kan videredelegeres fra EU til en anden medlemsstat, fra justitsministeren

KOM (2018) 0640

–

svar på spm. 7 om juridiske overvejelser i forbindelse med

forordningen om terrorrelateret onlineindhold, fra justitsministeren

KOM (2018) 0640

–

bilag 5 (notat vedr. politisk aftale om forslaget)

EUU alm. del (20)

–

bilag 569 (orienteringsbrev samt erklæring vedr. håndtering

af udbredelsen af terrorrelateret indhold online)

Samrådsspørgsmål C:

Stillet af Eva Kjer Hansen (V) på vegne af udvalget

”Ministeren

bedes uddybe den foreslåede løsning om det såkaldte uskrevne grundlovsforbud, hvor

et påbud om fjernelse af onlineindhold til en hosting-tjenesteyder i Danmark fra en myndighed i et

andet EU-land skal gå via en dansk myndighed. Herunder bedes ministeren redegøre for, hvordan

løsningen overholder det uskrevne grundlovsforbud, og i hvilken udstrækning der vil være tale om

egentlig sagsbehandling af påbuddet hos den danske myndighed (jf. KOM (2018) 0640, bilag 5).”

Samrådsspørgsmål D:

Stillet af Eva Kjer Hansen (V) på vegne af udvalget

”Hvordan vil regeringen sikre, at danske myndigheder bliver i stand til at foretage en reel kontrol af

et påbud fra et andet EU-lands myndighed til en dansk hostingtjenesteyder om at fjerne onlineind-

hold inden for fristen på 72 timer, jf. artikel 4a i forslaget til forordning om terrorrelateret onlineind-

hold."

Side 1171

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 450: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-21

37. europaudvalgsmøde 3/6 2021

Samrådsspørgsmål E:

Stillet af Eva Kjer Hansen (V) på vegne af udvalget

”Vil regeringen sikre, at Folketinget bliver inddraget i den nærmere fastlæggelse af en ordning, så

den kompetente danske myndighed får reel mulighed for at annullere et evt. påbud fra en anden

medlemsstats myndighed i tilfælde af alvorlige eller åbenbare krænkelser af grundlæggende ret-

tigheder.”

Samrådsspørgsmål F:

Stillet af Eva Kjer Hansen (V) på vegne af udvalget

”Ministeren bedes vurdere den juridiske præcedens, der måtte opstå i tilfælde af, at Kommissio-

nens forordningsforslag om fjernelse af terrorrelateret onlineindhold:

vurderes at falde ind under det såkaldte uskrevne grundlovsforbud

vurderes at falde ind under Grundlovens § 20 og dermed ikke være omfattet af det

uskrevne grundlovsforbud

vedtages i overensstemmelse med det seneste kompromisforslag.”

Justitsministeren:

Jeg er glad for igen at få lejlighed til at drøfte forordningsforslaget om fjernelse

af terrorrelateret indhold online

–

som i daglig tale omtales som TCO-forordningen

–

med udvalget.

Det er en vigtig forordning, fordi den er et centralt element i den fælles europæiske kamp mod ter-

rorisme, ekstremisme og radikalisering. TCO-forordningen har grundlæggende til formål at forhin-

dre udbredelsen af terrorrelateret indhold på internettet. Forordningen er et fælleseuropæisk våben

i kampen mod de ekstremister, der deler terrorrelateret indhold, som i værste fald kan være med til

at radikalisere bl.a. letpåvirkelige unge mennesker.

Der er ikke tale om en hypotetisk situation. Der er desværre meget af den type af indhold tilgænge-

ligt på internettet, og det kan have fatale konsekvenser. Jeg tror, at vi alle kan huske drabet på den

franske lærer Samuel Paty, der blev halshugget i efteråret sidste år i, hvad franske myndigheder

kaldte et terrorangreb med islamistisk motiv. Et billede af hans afhuggede hoved blev efterfølgende

delt på åbne medier, så hans elever kunne se det.

Jeg tror også, det løber os alle koldt ned ad ryggen, når vi tænker på de to unge kvinder

–

den ene

en dansk statsborger, den anden en norsk statsborger

–

der på bestialsk vis blev halshugget under

en ferie i Marokko i 2018. En video af det ene drab blev efterfølgende delt på sociale medier.

Det er udbredelsen af den slags uhyrligheder, som vi skal stoppe. Vi skal i videst muligt omfang for-

hindre, at bombemanualer, ekstremistiske budskaber og videoer af terrorhandlinger spredes på

nettet. Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at unge mennesker ikke inspireres af mørkemænds antide-

mokratiske, ekstremistiske og islamistiske udgydelser på nettet.

Det kan vi godt prøve at gøre hver for sig nationalt

–

men på grund af internettets karakter er det

nødvendigt og langt mere effektivt, at vi sætter ind med et grænseoverskridende samarbejde. Det

Side 1172

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 450: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-21

37. europaudvalgsmøde 3/6 2021

er derfor, regeringen

–

og heldigvis med Europaudvalgets støtte

–

bakker op om forordningen, der

bl.a. stiller robuste krav om fjernelse af terrorrelateret indhold inden for 1 time.

Med de ord vil jeg vende mig mod besvarelsen af samrådsspørgsmålene.

Om det uskrevne grundlovsforbud og forholdet til forordningen

–

samrådsspørgsmål C

Som jeg flere gange tidligere har nævnt for udvalget, rejser TCO-forordningen et spørgsmål i for-

hold til grundloven. Det skyldes, at forordningen indebærer, at en kompetent myndighed i en anden

medlemsstat kan træffe en retligt bindende afgørelse, f.eks. i form af et påbud om fjernelse af ter-

rorrelateret indhold over for en hostingtjenesteyder i Danmark med direkte virkning i Danmark.

Efter dansk statsret anses danske myndigheder for enekompetente til at udøve myndighedsbefø-

jelser

–

såsom at træffe afgørelser med direkte virkning for borgerne

–

inden for det danske territo-

rium. Dette kaldes

”det uskrevne grundlovsforbud”.

Som en undtagelse til det uskrevne grundlovs-

forbud har vi grundlovens § 20. Af § 20 fremgår, at beføjelser, som efter grundloven tilkommer ri-

gets myndigheder, ved lov i nærmere bestemt omfang kan overlades til mellemfolkelige myndighe-

der

–

som f.eks. EU. Men det, der er vigtigt i denne sammenhæng, er, at § 20 ikke giver mulighed

for at overlade beføjelser til andre stater. Så man kan ikke løse denne problemstilling ved at an-

vende Grundlovens § 20.

En ordning som den, der følger af TCO-forordningen, rejser som udgangspunkt spørgsmål i forhold

til det uskrevne grundlovsforbud. Som jeg tidligere har nævnt for udvalget, har regeringen af den

grund sideløbende med trilogforhandlingerne om forordningsforslaget i EU arbejdet på en løsning,

der indebærer, at Danmark kan leve op til de krav, der følger af forordningen, f.eks. om at kunne

fjerne indhold inden for en time, og samtidig gøre det inden for rammerne af dansk ret, herunder

det uskrevne grundlovsforbud.

Om den danske løsning

–

samrådsspørgsmål C og D

Det har været vigtigt for Danmark at finde en løsning, der gør det muligt at kunne anvende forord-

ningen. Regeringen har i den forbindelse udarbejdet en erklæring om, hvordan forordningen vil

blive administreret i Danmark inden for rammerne af dansk ret. Der er tale om en ensidig dansk er-

klæring, som blev afgivet i forbindelse med den endelige vedtagelse af forordningen i Rådet den

16. marts 2021, og dermed har jeg røbet, at forordningen på nuværende tidspunkt er vedtaget. Ud-

valget har fået oversendt erklæringen, hvor den danske løsning er beskrevet i overordnede træk.

Det fremgår af erklæringen, at den danske ordning vil indebære, at når den kompetente myndighed

i Danmark i henhold til forordningen underrettes om et påbud om fjernelse af terrorrelateret indhold,

der er udstedt af den kompetente myndighed i en anden medlemsstat, og som er adresseret til en

dansk hostingtjenesteyder, vil den danske myndighed underrette hostingtjenesteyderen om påbud-

dets retlige virkning i Danmark. Dermed er det jo den danske myndighed, der udøver myndighed i

Danmark, og dermed kan man holde sig inden for Grundlovens rammer. Det er den grundlæg-

gende konstruktion, og det var også nogenlunde det, vi nåede frem til sidste gang. Udvalget har så

sat spørgsmålstegn ved, om det blot er ren formalitet.

Som jeg også tidligere har givet udtryk for her i udvalget, så vil det dog selvsagt være begrænset,

hvad man kan nå på 1 time. Derfor bliver den behandling, som den danske myndighed skal fore-

tage, nødvendigvis af helt overordnet og indledende karakter, hvor det, der vil blive set på, kunne

Side 1173

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 450: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-21

37. europaudvalgsmøde 3/6 2021

være, om påbuddet opfylder en række formmæssige krav. Der vil, som jeg også tidligere har sagt

til udvalget, ikke finde en reel

–

eller om man vil: materiel

–

sagsbehandling sted på dette stadie.

Tidsfaktoren er helt central for at opnå formålet med forordningen, som er at undgå spredning af

terrorrelateret indhold. Erfaringen har jo vist, at sådanne oplysninger spreder sig lynhurtigt.

Efter forordningen kan den kompetente myndighed i det land, hvor hostingtjenesteyderen har ho-

vedsæde, imidlertid inden for 72 timer

–

og det svarer på et af de andre spørgsmål, der er rejst

–

udstede en afgørelse om, at påbuddet udgør et alvorligt eller åbenbart brud på forordningen eller

grundlæggende rettigheder i EU’s Charter

om Grundlæggende Rettigheder. Det vil den danske

myndighed altså skulle påse i forbindelse med, at der i et andet EU-land måtte blive udstedt et på-

bud adresseret til en dansk hostingtjenesteyder. Den danske myndighed vil altså inden for de før-

ste 72 timer skulle foretage en egentlig indholdsmæssig

–

eller om man vil: materiel

–

vurdering af

påbuddet.

I forhold til den erklæring, Danmark har afgivet, skal jeg for en god ordens skyld gøre opmærksom

på, at erklæringen, som er oversendt til udvalget, er opdateret i forhold til det erklæringsudkast,

som udvalget tidligere har fået oversendt. Det skyldes alene det forhold, at bestemmelserne i for-

ordningen efter en lovteknisk gennemgang har fået en anden nummerering i den endelige version,

som er blevet vedtaget. Der er således tale om en rent teknisk ændring, som ikke rykker ved det

indholdsmæssige.

Om inddragelse af Folketinget

–

samrådsspørgsmål E

I forhold til spørgsmålet om inddragelse af Folketinget i det videre arbejde, forholder det sig så en-

kelt, at den ordning, der forudses i erklæringen, vil blive fastsat ved lov. Det giver derfor sig selv, at

Folketinget inddrages i det arbejde som led i den almindelige lovgivningsprocedure. Den nye lov-

givning vil blive udformet i overensstemmelse med forordningen, som Danmark i henhold til EU-

retten er forpligtet til loyalt at overholde. Der vil i forbindelse med lovarbejdet selvsagt også blive

taget højde for at sikre de nødvendige ressourcer til den myndighed, som skal varetage myndig-

hedsopgaverne efter forordningen.

Om præcedens

–

samrådsspørgsmål F

Endelig har udvalget med samrådsspørgsmål F spurgt til den juridiske præcedens, som denne sag

vil kunne medføre. Som jeg allerede har redegjort for, anses danske myndigheder efter dansk

statsret for enekompetente til at udøve myndighedsbeføjelser

–

såsom at træffe afgørelser med

direkte virkning for borgerne

–

inden for det danske territorium. Som en undtagelse til det uskrevne

grundlovsforbud har vi grundlovens § 20, hvorefter beføjelser, som efter grundloven tilkommer ri-

gets myndigheder, ved lov i nærmere bestemt omfang kan overlades til mellemfolkelige myndighe-

der

–

som f.eks. EU

–

men ikke til f.eks. andre stater.

Om der kommer lignende sager i fremtiden, må tiden vise. I så fald må Danmark gå konstruktivt til

værks med henblik på at finde en løsning.

Søren Søndergaard:

Problemet er jo ikke, at nogen mener, at man skal kunne vise halshugnings-

videoer fra Islamisk Stat eller klip, hvor en galning i New Zealand med et kamera monteret på hjel-

men går ind i en moské og mejer folk ned. Heller ikke at bombemanualer bliver delt for den sags

skyld. At det skal stoppes, er vi jo alle sammen enige om. Vi er også klar over, at det sommetider

Side 1174

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 450: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-21

37. europaudvalgsmøde 3/6 2021

kan være svært at afgrænse problemer, mens det i andre tilfælde kan være helt tydeligt, at der er

problemer. Og den måde, hvorpå man vurderer, om noget udgør en opfordring til terror, kan bunde

i forskellige historier og opfattelser af ytringsfrihed, f.eks. bekæmpelse af separatisme.

Det mest yderligtgående eksempel

–

men trods alt fra et EU-kandidatland

–

er jo i Tyrkiet, hvor en-

hver omtale af eksistensen af et befolkningsmindretal i Tyrkiet anses som en opfordring til terror. At

sige: ”Jeg ønsker fred mellem det tyrkiske og det kurdiske folk” er en opfordring til terror ifølge tyr-

kisk lovgivning, og er i domsafgørelser blevet fremhævet som et eksempel på opfordring til terror,

fordi det er en opfordring til separatisme og dermed støtte til en terroristisk organisation. Det er

endog så grelt, at EU har påtalt det og sagt, at man ikke vil hæve visabegrænsningerne for Tyrkiet,

før landet foretager en ændring af denne regel.

Men dette foregår også internt i EU, f.eks. i Spanien med spørgsmålet om catalansk separatisme.

De politikere og organisationsfolk, der gennemførte folkeafstemning om løsrivelse, har fået 20-24

års fængsel. I Tyskland er der spørgsmålet om nazistisk materiale. Der er jo en omfattende nazi-

stisk terrorisme i Tyskland; mig bekendt påpeger den sidste rapport fra Bundesamt für Verfas-

sungsschutz, at den yderligtgående højreorienterede terrorisme er hvis ikke det største så et meget

stort problem på den front. Derfor kan spørgsmålet om, hvordan man fortolker nazistisk materiale

blive meget, meget aktuelt. Disse ting danner jo grundlaget for denne diskussion, for vi synes, at

det skal være muligt at læse Adolf Hitlers Mein Kampf eller skrifter, der opfordrer til folkeafstemnin-

ger i Catalonien eller til demokrati i Tyrkiet.

Og bliver det sikret med, hvad der ligger her? Jeg vil sige, at jeg bliver mere betrygget af, hvad

justitsministeren siger, end af, hvad der står i erklæringen. Den, jeg sidder med, er oversendt til ud-

valget 18. februar 2021, KOM (2018) 0640 endeligt svar på spørgsmål 9:

Declaration by Denmark

on the Regulation of the European Parliament and of the Council on addressing the dissemination

of terrorist content online.

Den er jeg meget nervøs ved. Og så må man hjælpe mig

–

og dermed

altså også andre

–

med fortolkningen. Der står, at Danmark ønsker at informere, at:

when the competent authority in Denmark

[…]

is informed of a removal order issued by the

competent authority of another Member State to a Danish hosting service provider, the Dan-

ish competent authority will inform the hosting service provider of its legal effect in Denmark.

Og “legal effect in Denmark”

går jo på, at de skal tage det ned. Hvis EU har godkendt noget, så er

det denne fortolkning. EU har ikke godkendt de følgende sætninger, ministeren siger om, at man

så har op til 72 timer til at overveje det grundigt. Dette må vi derfor have afklaret: Har EU godkendt,

at Danmark ikke alene vil bruge de op til 72 timer til at finde ud af, om den kompetente myndighed i

det andet land har hold i deres påbud, men også i nogle tilfælde vil anlægge det synspunkt, at der

ikke er nogen problemer, og informere den danske hostingtjenesteyder om, at de ikke skal foretage

sig noget?

Ministeren har desuden forsøgt sig med et svar på spørgsmål fra 18. februar, men jeg må ind-

rømme, at jeg ikke opfatter det som fuldstændig klart, hvilken status denne erklæring har. Har den

juridisk værdi i EU? Kan den bruge ved EU-domstolen? Har EU anerkendt, at den kan bruges ved

Domstolen?

Side 1175

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 450: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-21

37. europaudvalgsmøde 3/6 2021

Sidste spørgsmål: Sverige har jo stået en i situation, som minder meget om vores i Danmark. Hvil-

ken løsning har man fundet der?

Rasmus Nordqvist:

Jeg vil tilslutte mig Søren Søndergaards spørgsmål. Gælder det, som mini-

steren siger nu? For jeg læste også erklæringen anderledes, og det med de 72 timer er ret vigtigt.

Hvad vil man foretage den materielle vurdering ud fra? Dansk lovgivning og forståelse af terrorind-

hold eller det land, hvor den kompetente myndighed sidder? Det er vigtigt at have styr på med

tanke på Søren Søndergaards eksempler. Der foregår jo retsstatsskred i nogle lande; polske politi-

kere er pludselig begyndt at opfatte LGBTI-personer som trusler mod sikkerhed, tryghed, familieliv

og kirken. Der har været masser af anholdelser i Polen på den baggrund, så kunne man ikke sag-

tens forestille sig, at de på et tidspunkt kunne sige, at LGBTI-relateret indhold ligefrem er terror og

bede om at få det fjernet?

Kim Valentin:

Venstre er voldsomt bekymret for en sådan fortolkning, som der lige er blevet givet

udtryk for; i Europaudvalget beskæftiger vi os jo netop med problemer i relation til retsstatsprincip-

pet. Tidligere har vi set, hvor svært det kunne være at få Ungarn og Polen til at bevæge sig bare en

smule i den retning, som vi ønskede. Det var først, da vi truede med økonomiske konsekvenser, at

de overhovedet begyndte at overveje det. Så jeg synes altså ikke, at det er ordentligt afklaret.

I Danmark har vi et princip om, at man kan klage over et eventuelt påbud og har ret til at få det prø-

vet ved en domstol. Hvor skal man klage i dette tilfælde? Hvem afgør sagen? Man kan vel ikke fo-

restille sig, at man som dansk virksomhed skal klage til en ungarsk myndighed på ungarsk. Det må

vel være en dansk myndighed, som man skal klage til. Hvor lang tid har man så til det? I denne

sammenhæng har en klage normalt opsættende virkning

–

jeg tænker selvfølgelig ikke på videoer

af halshugninger eller masseskyderier, men snarere alt det, som Søren Søndergaard benævnte

som grænsetilfælde, hvor en klage rent faktisk kan gøre sig gældende. I øvrigt kan der ske fejl, og

de skal jo opfanges og rettes. Det er klagerne, der opfanger fejl, f.eks. hvis et påbud er rettet mod

en forkert afsender, og som det står her, er der ikke plads til at opfange fejl. Der bliver virksomhe-

derne bare lukket, uanset om indholdet rent faktisk er ulovligt.

Justitsministeren:

Det skal jeg nok vende tilbage til, men bare lige for at gøre det klart: Der er tale

om påbud om fjernelse af indhold

–

ikke om lukning af virksomheder.

Jeg vil starte med at beskrive rammen for det, som Søren Søndergaard og Rasmus Nordqvist

spørger til: Der er en afsender af påbuddet, og der er en modtager. Hvad terror er, er til dels be-

skrevet i forordningen, nemlig hvervning af personer og grupper, som vil begå eller bidrage til ter-

rorhandlinger. Man kan selvfølgelig diskutere, hvad en terrorhandling udgør i den sammenhæng,

men det drejer sig f.eks. om instruktioner til fremstilling af eksplosiver, våben eller andre specifikke

metoder eller teknikker med det formål at begå eller bidrage til at udføre en terrorhandling, desuden

trusler. Det er vigtigt at holde sig for øje, at man forpligter sig til at respektere Den Europæiske Uni-

ons charter om grundlæggende rettigheder (EU-chartret) og Den Europæiske Menneskerettig-

hedskonvention (EMRK). Det er den begrænsningsramme, der gælder.

72-timers fristen er reguleret direkte i forordningen

–

det er ikke noget, jeg føjer til. I forordningens

artikel 4, stk. 3 står der: ”Den

kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor hostingtjenesteyde-

ren har sit hovedsæde eller hvor dens retlige repræsentant har ophold eller er etableret, kan af

Side 1176

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 450: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-21

37. europaudvalgsmøde 3/6 2021

egen drift inden for 72 timer efter modtagelse af kopien af påbuddet om fjernelse i overensstem-

melse med stk. 1 kontrollere påbuddet om fjernelse for at fastslå, om det udgør en alvorlig eller

åbenbar overtrædelse af denne forordning eller de grundlæggende rettigheder og friheder, der er

sikret ved chartret.”

Hvis påbuddet vurderes

at være i strid med EU-chartret, kan den kompetente

myndighed altså omgøre det inden for 72 timer.

Det fører os naturligt videre til Kim Valentins spørgsmål om, hvordan det så forholder sig med at få

det prøvet ved en domstol. Modtageren af et sådant påbud har ret til at anfægte påbuddet ved

domstolen i den medlemsstat, som har udstedt påbuddet

–

hvilket i Danmark i sagens natur vil sige

den danske myndighed. Indholdsleverandøren, hvis indhold er blevet fjernet, eller hvor adgangen

hertil er blevet deaktiveret som følge af et påbud om fjernelse, har ligeledes ret til at anfægte påbud

om fjernelse for domstolen i den medlemsstat, som har udstedt påbuddet.

Det vil sige, at den, som har lagt materialet op, også kan anfægte påbuddet. Hvis en fransk myn-

dighed udsteder et påbud om fjernelse til en dansk hostingtjenesteyder, vil pålægget i henhold til

forordningen skulle indbringes for en domstol i Frankrig

–

uanset om det er hostingtjenesteyderen

eller indholdsleverandøren, der indbringer sagen for domstolen. Det vil også være tilfældet, for så

vidt angår en hostingtjenesteyder eller en indholdsleverandør i Danmark, som vil anfægte påbud-

dets virkning i alle andre medlemsstater end Danmark, også selv om vi har indrettet os som skitse-

ret med erklæringen til forordningen.

Hvis en hostingtjenesteyder eller indholdsleverandør derimod ønsker at anfægte påbuddets virk-

ning i Danmark, vil det være den videresendelse, som den danske myndighed har foretaget, der

anfægtes, og det vil så ske ved en dansk domstol. I den forbindelse vil det kunne anfægtes, om

den danske myndighed ved videresendelsen har handlet inden for rammerne af den danske lovgiv-

ning, som skal understøtte og supplere anvendelsen af forordningen i Danmark og altså ikke det

materielle påbud om fjernelse af indholdet i Danmark. Det vil skulle prøves ved domstolene i det

land, hvis kompetente myndigheder har udstedt det påbud, som ligger til grund for den danske

myndigheds videresendelse.

Hostingtjenesteyderen og indholdsleverandøren i Danmark har desuden i henhold til forordningen

ret til inden for 48 timer efter modtagelsen af et påbud at anmode den kompetente myndighed i det

land, hvor hostingtjenesteyderen har hovedsæde, om at vurdere, hvorvidt påbuddet udgør et alvor-

ligt eller åbenbart brud på forordningen eller grundlæggende rettigheder i EU-chartret. Den kompe-

tente myndighed i det land, hvor hovedsædet ligger, skal herefter inden for 72 timer fra modtagel-

sen af anmodningen kontrollere påbuddet om fjernelse og træffe afgørelse om, hvorvidt påbuddet

udgør et alvorligt eller åbenbart brud på forordningen eller grundlæggende rettigheder i EU-

chartret. Og den danske myndighed vil altså inden for de første 72 timer skulle foretage en egentlig

indholdsmæssig vurdering af påbuddet. Så det er de muligheder, der er, både for at prøve ved

domstolen her og prøve ved domstolen der, hvis man får et påbud.

Så var der spørgsmålet om erklæringens værdi. En sådan erklæring har EU-Domstolen afvist at

tillægge den betydning ved fortolkning af de retsakter, det angår. Kommer sagen for EU-Domsto-

len, vil EU-Domstolen ved den praksis, der er, altså givetvis sige: Det er ikke en retsakt, som vi til-

lægger værdi. Det vanskelige ved denne situation er, at EU-Domstolen siger ét med den retskilde,

som der er, mens vi med vores uskrevne grundlovsforbud siger noget andet. Det kan jurister kan

Side 1177

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 450: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-21

37. europaudvalgsmøde 3/6 2021

skrive lange notater om, og der er sikkert allerede nogen, der har skrevet specialer om problemet.

Måske sidder der en jurist et sted med fedtet hår og hornbriller i gang med at skrive en ph.d. om

den problemstilling. Så det er en særlig situation.

Så er der situationen med Sverige. Som jeg husker det, blev Sveriges bekymringer indarbejdet i

forordningsteksten. Så der er taget højde for det. Det er sådan, jeg husker det, men vi kan lige

tjekke op på det. Vi har svaret helt konkret på det, men det foregik fortroligt.

Rasmus Nordqvist:

Man kan altid tage det til EU-Domstolen, men når det skal være i overens-

stemmelse med EU-chartret og EMRK, er det så i de 72 timer den danske myndigheds materielle

vurdering af EU-chartret, eller er det ud fra forståelsen i det land, der har udstedt påbuddet? Grun-

den til, at jeg spørger, er, at nogle lande jo på mere eller mindre kreative måder kan fortolke det an-

dre måder, end man gør i Danmark.

Når man definerer terror og terrorgrupper, er det så ud fra den samlede EU-terrorliste, eller er det

hvert enkelt lands forståelse af terrorlister? Der kan der jo også være særlige forhold. Jeg prøver

egentlig bare at forstå, på hvilken basis den danske myndighed skal vurdere sagen. Nogle kan jo

mene, at en bestemt gruppe udgør terrorister, mens andre lande ikke er af samme holdning.

Søren Søndergaard:

Det er ikke, fordi jeg ikke forstår ideen i at ville indskyde en dansk myndig-

hed i processen. Men hvis den danske myndighed skal være andet end ren proforma og dermed

skabe nogle problemer, vil det i min optik være i strid med forordningen.

Jeg må desuden indrømme, at det ikke står helt klart for mig, hvad man skal henvende sig til den

danske myndighed om, og hvad man skal henvende sig til dem, der har udstedt påbuddet, om.

For, justitsminister, virkeligheden er jo, at der ikke er nogen hostingtjenesteyder, der på vegne af

en eller anden, som betaler, hvad ved jeg, 120 kr. om året for adgang til en hjemmeside, begynder

at føre retssager i Frankrig, Spanien eller Ungarn for retten til at beholde noget indhold på hjemme-

siden. Det er der jo ikke. Det, der i stedet vil ske, er, at de uden videre fjerner det. Væk med det.

Og det er jo det egentlige problem: Grundloven vil i al ubemærkethed blive undermineret, fordi der

ikke er nogen hostingtjenesteyder, der vil føre retssag. Og hvorfor skulle de også det? Det vil jo

komme til at koste dem det hvide ud af øjnene at føre sådanne retssager. En masse besvær for

noget, de ikke får noget ud af. Så de vil i stedet foreslå den censur, som ifølge grundloven ingen-

sinde kan gennemføres, men hvor man stilles til ansvar over for domstolen. Derfor må jeg ind-

rømme, at jeg ikke synes, problemet er løst. Dog kan man sige: Nu har vi jo tid til at diskutere og

overveje sagen. Forordningen er jo vedtaget. Så kan vi blive klogere hen ad vejen.

Hvad er appelmuligheden i denne ordning? Og jeg tænker ikke på mulighederne for den, der bliver

ramt af det; jeg mener: Kan man på nogen måde indbringe denne ordning for de danske dom-

stole? Vi husker jo Maastrichtdommen og de efterfølgende domme. Kan man indbringe denne sag

for danske domstole for at få dem til at tage stilling til, om ordningen er i overensstemmelse med

grundloven?

Jeg forstår, at dette på en eller anden måde skal omsættes til en lov, og i den forbindelse får vi

selvfølgelig alle muligheder for at sikre, at Folketinget løbende bliver orienteret; men hvornår regner

justitsministeren med, at loven skal fremsættes og behandles i Folketinget?

Side 1178

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 450: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-21

37. europaudvalgsmøde 3/6 2021

Kim Valentin:

Hvis nu man forestiller sig, at en dansk myndighed henvender sig til en hostingtjene-

steyder med hovedsæde i Danmark, og hostingtjenesteyderen henvender sig til indholdsleveran-

døren og siger, at det, der er blevet slået op, ifølge myndigheden er ulovligt, og at indholdet skal

være nede inden for en time. Så går hostingtjenesteyderen

i panik og siger: ”Vi må

hellere lukke

det hele, for vi er ikke i stand til at bedømme om det er det ene, det andet eller det tredje, og selv

om dele af det måske er lovligt, lukker vi alt indhold fra denne leverandør ned for en sikkerheds

skyld.”

Og dette er en indholdsleverandør, en virksomhed, som måske bare har linket til et eller an-

det, brugt sin ytringsfrihed, og nu bliver den altså lukket, fordi hostingtjenesteyderen ikke tør have

dens indhold på hjemmesiden.

Hvis hostingtjenesteyderen så skal indgive en klage, skal det enten rettes til udlandet eller til den

danske myndighed, og som jeg hører det, er det ret svært at finde ud af, hvad der hører til det ene

sted, og hvad der hører til det andet. Som Søren Søndergaard er inde på, bliver mange dermed

efterladt retsløse, og det er jeg meget bekymret for. Vi mangler en afklaring på dette problem. Gud-

skelov har vi god tid til at tale om det, og jeg synes, at vi skal gå i dybden med sagen, så vi ved

præcis, hvordan de skal agere derude, hvor konsekvenserne af denne forordning kommer til at

kunne mærkes.

Justitsministeren:

Reguleringen træder ikke i kraft før 7. juni 2022, så der er et års tid endnu. Lov-

behandlingen vil finde sted i næste samling. Der vil derfor være rig lejlighed til at få opklaret, hvilke

reaktions- og prøvelsesmuligheder man vil have. Jeg skal ikke kunne sige, om Kim Valentins ek-

sempel med at lukke det hele er en korrekt gengivelse af, hvordan det vil foregå. Forordningen om-

handler, at man skal kunne udstede påbud om fjernelse af indhold, som f.eks. hvis nogen har lagt

en video op af et mord eller nedskydning af folk i en kirke lignende op. Hvis den pågældende ind-

holdsleverandør har lagt alt muligt andet op, som ikke spor terrorrelateret, skal det selvfølgelig ikke

fjernes. Altså det er ikke et spørgsmål om at lukke virksomheden; det er et spørgsmål om at sikre,

at terrorrelateret indhold ikke befinder sig på nettet. At terror ikke skal have lov at brede sig på net-

tet, kan vi vel alle blive enige om.

Så til Søren Søndergaards spørgsmål om indbringelse for de danske domstole. Også det får vi lej-

lighed til at drøfte mere, men helt kort kan man sige: Man kan jo godt nedlægge påstande om, at

det er i strid med den danske grundlov og grundlovsforbuddet. Det kræver bare, at man skal have

en retlig interesse i det. Og hvem har den retlige interesse? Kan man forestille sig, at en indholdsle-

verandør vil have tilstrækkelig retlig interesse i at få sin sag prøvet ved de danske domstole med

en påstand om, at påbuddet var i strid med grundloven? Det kan jeg ikke svare på lige her på stå-

ende fod, men det er i givet fald den grundlæggende konstruktion.

Hvis man vil udfordre et påbud, kan man jo enten gå til den danske myndighed eller til den uden-

landske myndighed med de komplikationer, som der er i det. Man kan altid rejse en diskussion om

det uskrevne grundlovsforbud, men jeg er ret sikker

–

og man skal selvfølgelig altid være påpasse-

lig med håndkantsikre svar i jura

–

på, at vi ikke er i nærheden af grundlovens § 77, da materialet

først kan blive bedt fjernet, efter det er slået op, hvorfor der ikke er tale om forhåndscensur.

Så havde Rasmus Nordqvist en række spørgsmål. Hvilken myndighed foretager en vurdering i for-

hold til EU-chartret? I det tænkte tilfælde, hvor en myndighed i et andet land giver et påbud til en

Side 1179

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 450: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-21

37. europaudvalgsmøde 3/6 2021

hostingtjenesteyder med hovedsæde i Danmark om, at indhold skal fjernes, vil det være den dan-

ske kompetente myndighed, der skal vurdere det i forhold til EU-chartrets fortolkning. Hvis nu et an-

det land har en kreativ fortolkning af EU-chartret, vil jeg næsten tro, at man i forbindelse med be-

handlingen kunne indbringe spørgsmålet om fortolkningen af EU-chartret til EU-Domstolen. Uanset

landenes kreative tolkninger beror systemet jo på de nationale myndigheders loyalitet over for den

gældende fortolkning af dokumenter som EU-chartret.

Det med terrorlisten tror jeg skal forstås noget bredere end som sådan. Lad os nu sige, at en orga-

nisation på EU’s terrorliste

slår noget op. Der vil der være én reaktion. Men man kan ikke sige: Du

skal være på EU’s terrorliste, for at du kan

få et påbud. Hvis jeg nu var den, der havde modtaget de

forfærdelige billeder fra Christchurch, og jeg syntes, at det skulle slås op med rosende ord, ville jeg

jo begå den der forbrydelse og potentielt at have bidraget til hvervning af personer til at begå terror,

Så jeg tror, at det må afkobles den liste.

Den fungerende formand:

Vi er vist ved at være der, hvor spørgsmålene hører op, fordi vi kan

mærke, at samrådet i dag kun er første halvleg. Tak for nu, minister.

Side 1180

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 450: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-21

37. europaudvalgsmøde 3/6 2021

Punkt 5. Rådsmøde nr. 3798 (transport, telekommunikation og energi

–

teledelen) den 4.

juni 2021

EUU alm. del (20)

–

bilag 570 (kommenteret dagsorden)

Forsvarsministeren:

Jeg vil orientere om et EU-initiativ, i hvilket vi fra dansk side kan deltage fuldt

og helt. Lad mig slå fast, at det handler om et område, hvor regeringen ser, at EU kan spille en vig-

tig rolle, nemlig om cybersikkerhed.

1. Forslag til direktiv om foranstaltninger til sikring af et højt fælles

cybersikkerhedsniveau i hele Unionen og om ophævelse af direktiv (EU) 2016/1148

(”NIS2 forslaget”)

−

Orientering fra formandskabet om fremskridtsrapport

KOM (2020) 0823

Rådsmøde 3798

–

bilag 4 (samlenotat)

Forsvarsministeren:

Jeg orienterede senest om forslaget i slutningen af april, og siden er der ikke

sket en substantiel udvikling. Regeringen er fortsat positivt indstillet over for Kommissionens for-

slag. Det er vigtigt at højne cybersikkerheden og trusselsbevidstheden, også i sektorer, der ikke

traditionelt arbejder med sikkerhed.

På rådsmødet præsenterer det portugisiske formandskab en fremdriftsrapport fra NIS2-direktivet.

Rapporten gennemgår baggrunden for NIS2 og hovedlinjerne i den tekniske gennemlæsning af

forslaget. Vi er fortsat på et meget tidligt stadium, og der forventes ikke væsentlige drøftelser om

forslaget på rådsmødet. Regeringen vil derfor ikke fremføre bindende tilkendegivelser på rådsmø-

det.

Kim Valentin:

Venstre har jo fokus på at få debatteret Danmarks forsvarsforbehold. Derfor er det

for et område som cyberindsatsen virkelig vigtigt, at man har en fælles forståelse og arbejdsform

for det. Jeg forudser, at ministeren vil sige, at forbeholdet ikke har så stor betydning her. Ikke desto

mindre mener jeg, at forsvarsforbeholdet kan have en stor indflydelse på, hvor effektiv cyberindsat-

sen er i længden, samt på, hvor meget vi kan været med til at bestemme formen på den. Kunne

ministeren ikke uddybe forsvarsforbeholdets konsekvenser for cyberindsatsen?

Forsvarsministeren:

Forsvarsforbeholdet har ikke nogen betydning for cybersikkerheden, da det

foregår i et civilt spor

–

hverken vores deltagelse eller vores muligheder for at bidrage til det ar-

bejde, der pågår. Det er vigtigt, at det er sådan, for der er ikke nogen tvivl om, at EU gør en mar-

kant forskel på områder som sikkerhedspolitik og cybersikkerhed.

Vi har NATO, når det handler om det traditionelle forsvar med kapaciteter og med fælles NATO-

missioner. I sidste uge

besøgte NATO’s mission i Irak.

Det projekt styrer NATO rigtig godt; der er

god koordination der, også over til EU. Men når vi taler om cyberområdet, er det i mine øjne helt

væsentligt, at det foregår i EU-regi

–

selvfølgelig adresserer NATO det også

–

men EU har bare

den store fordel, at der er lovgivningsinitiativer. Det betyder, at man kan lave en fælles ramme om-

kring Europa. Det mener jeg er ret væsentligt. Der er intet af det, der ligger i dette forslag eller i an-

dre aktuelle cyberinitiativer, som vi ikke kan tage fuldstændig del i.

Side 1181

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 450: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-21

37. europaudvalgsmøde 3/6 2021

Kim Valentin:

Kan man kvantificere de statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser af et

sådant forslag?

NOT

Forsvarsministeren:

Det vil jeg gerne oversende et skriftligt svar på. Det er et meget interessant

spørgsmål. Jeg ved ikke, om det er muligt.

2. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

3. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 1182

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 450: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-21

37. europaudvalgsmøde 3/6 2021

Punkt 6. Rådsmøde nr. 3799 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2021

EUU alm. del (20)

–

bilag 570 (kommenteret dagsorden)

Forsvarsministeren:

Jeg vil orientere om et EU-initiativ, i hvilket vi fra dansk side kan deltage fuldt

og helt. Lad mig slå fast, at det handler om et område, hvor regeringen ser, at EU kan spille en vig-

tig rolle, nemlig om robusthed.

16. Forslag til direktiv om kritiske enheders modstandsdygtighed

−

Orientering fra formandskabet om fremskridtsrapport

KOM (2020) 0829

Rådsmøde 3799

–

bilag 1 (samlenotat)

Forsvarsministeren:

Regeringen orienterede om forslaget i marts. CER-direktivet har kort fortalt til

formål at styrke beskyttelsen af kritisk infrastruktur i EU. Regeringen er overordnet positivt indstillet

over for forslaget.

Beskyttelsen af kritisk infrastruktur er en vigtig sikkerhedspolitisk prioritet. Vores samfund er grund-

læggende afhængigt af, at den kritiske infrastruktur fungerer. Vi styrker modstandskraften mod de

trusler, der kan skabe forstyrrelser og ødelæggelser i samfundet. Det er samtidig vigtigt, at der læg-

ges op til en risikobaseret tilgang i det nye direktiv, hvor medlemslande selv kan udpege de enhe-

der, de vurderer som kritiske.

På rådsmødet vil det portugisiske formandskab også orientere om fremskridt i arbejdet med forsla-

get. Det forslag befinder sig ligeledes på et tidligt stadium, og jeg vil derfor inddrage udvalget lø-

bende, såfremt der sker videre.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til punktet.

Side 1183

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 450: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-21

37. europaudvalgsmøde 3/6 2021

Punkt 7. Siden sidst: Orientering om ændring af afgørelse nr. 1313/2013/EU om en EU-

civilbeskyttelsesmekanisme

KOM (2020) 0220

Forsvarsministeren:

Jeg vil orientere om et EU-initiativ, i hvilket vi fra dansk side kan deltage fuldt

og helt. Lad mig slå fast, at det handler om et område, hvor regeringen ser, at EU kan spille en vig-

tig rolle, nemlig om civilbeskyttelse.

I juni 2020 orienterede jeg om Kommissionens forslag til en justering af den europæiske civilbe-

skyttelsesmekanisme. Forslaget er nu blevet vedtaget. Ændringerne indebærer, at der gennemfø-

res en række tiltag for at styrke rammerne for samarbejdet om civilbeskyttelse. Justeringerne skal

sikre større fleksibilitet, bedre koordination og adgang til flere fælles kapaciteter for bedre at kunne

håndtere uforudsigelige katastrofer.

Det er afgørende, at vi styrker beredskabet over grænseoverskridende trusler og hændelser, og

samtidig er det positivt, at ændringerne til mekanismen respekterer, at civilbeskyttelse fortsat er

medlemsstaternes ansvar. Derfor støtter regeringen, at civilbeskyttelse prioriteres højere i EU.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til punktet.

Side 1184

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 450: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-21

37. europaudvalgsmøde 3/6 2021

Punkt 8. Rådsmøde nr. 3799 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2021

EUU alm. del (20)

–

bilag 570 (kommenteret dagsorden)

Udlændinge- og integrationsministeren:

Justitsministeren plejer at deltage i den retlige del,

mens jeg deltager i indenrigsdelen. Rådsmødet i Luxembourg er for mit vedkommende et ret kort

møde, da der ikke er afsat tid til substantielle drøftelser af de punkter på dagsordenen, der vedrører

indenrigsdelen.

Da Luxembourg ifølge Udenrigsministeriets rejsevejledning fortsat er markeret med orange farve-

kode, skal jeg i isolation ved hjemkomsten, og den isolation kan først afbrydes ved en negativ pcr-

test efter 4 dage. På den baggrund har jeg valgt at prioritere de forpligtelser, der er med arbejdet

herhjemme. Det bliver derfor enten en ambassadør eller justitsministeren, der kommer til at tage

punkterne på mine vegne. Jeg er i øvrigt blevet oplyst, at mine svenske og finske ministerkolleger

heller ikke deltager i egen person.

Jeg vil orientere om tre punkter på dagsordenen, hvoraf formandskabet alene lægger op til en ind-

ledende udveksling af synspunkter på det ene. De to andre er til orientering.

Derudover vil jeg kort orientere om to forenede sager ved EU-Domstolen, som handler om midlerti-

dig grænsekontrol ved de indre grænser.

17. Ny migrations- og asylpagt: Status og den videre vej frem

−

Fremskridtsrapport

KOM (2016) 0272, KOM (2016) 0467, KOM (2020) 0612, KOM (2020) 0613 og KOM

(2020) 0610

Rådsmøde 3799

–

bilag 3 (samlenotat side 2)

EU-note (20)

–

E 5 (EU-note af 12/11-20 om forslaget)

Udlændinge- og integrationsministeren:

Forhandlingerne står ikke stille, men man er heller ikke

i mål, og det er de velkendte uenigheder, som vi har drøftet tidligere i udvalget, der fortsat er til

stede. De handler primært om den obligatoriske fordeling af mennesker, der ankommer til Europa.

Kim Valentin:

Regeringen planlægger at oprette et modtagecenter for asylansøgere i et tredje-

land. Hvordan harmonerer migrations- og asylpagten med de planer? Det fremgår nu, at regerin-

gen er positivt indstillet over for den nye migrations- og asylpagt. Hvilke indrømmelser er der givet i

den forbindelse?

Udlændinge- og integrationsministeren:

Det er en væsentlig del af den nye migrations- og asyl-

pagt,

at man med henblik på hurtigere at kunne hjemsende folk på de ydre grænser skal have

mulighed for at foretage en hurtig screening af, om der overhovedet er et asylgrundlag;

at man styrker samarbejdet omkring hjemsendelser til tredjelande, og her håber regerin-

gen, at Frontex kan spille en rolle; samt

Side 1185

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 450: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-21

37. europaudvalgsmøde 3/6 2021

at man bliver bedre til fra europæisk side at samarbejde med de lande, der grænser op til

Europa, som er transitlande for migration.

Derfor har vi endda helt fra start stillet os positive over for Kommissionens forslag til en migrations-

og asylpagt. Langt det meste af det er efter min mening ret god politik.

Men Kommissionen har ikke foreslået det, som regeringen havde drømt om

–

nemlig at man fra

europæisk side vil etablere et asylsystem, hvor selve asylsagsbehandlingen blev flyttet ud af Eu-

ropa til et modtagecenter i et tredjeland. Det er ikke Kommissionens politik. Regeringen synes, at

det ville være en god idé, men det er ikke realistisk, at det kommer til at være en del af en kom-

mende migrations- og asylpagt. Derfor er det noget, vi må køre ved siden af.

Det står dog ikke i modsætning til den europæiske migrations- og asylpagt, som indeholder masser

af gode ting, som f.eks. samarbejde med tredjelande, samarbejde om udsendelse, styrket scree-

ning på den ydre grænse, alle mulige forskellige elementer som alle er med til at forbedre europæ-

isk migrations- og asylpolitik. Uenighederne i Europa består i, hvorvidt andre lande end modtager-

landet efter x antal måneder skal overtage ansvaret for afviste asylansøgere og udsendelsen af

disse. Desuden mener nogle, at folk,

der kommer til Grækenland eller Italien og siger ”Asyl!”, i vir-

keligheden ikke har søgt asyl i de to pågældende lande, men i Europa, og at der skal være en fæl-

leseuropæisk fordelingsnøgle for alle, der søger asyl. Det har vi fra dansk side modsat os, og det

samme har en række andre lande gjort. Det er et af de steder, der står i vejen for, at man kan blive

enige i Europa.

Regeringen har derfor foreslået, at man i første omgang vedtager de lovpakker, om hvilke der her-

sker enighed, og så venter med fordelingsspørgsmålet, til vi kan blive enige. Problemet er, at der

sidder nogle i den anden ende og siger:

”Hov hov, sådan spiller klaveret ikke”.

Derfor står proces-

sen lidt stille.

Kim Valentin:

Lad os sige, at migrations- og asylpagten bliver vedtaget, og Danmark får oprettet et

modtagecenter i et tredjeland. Der kommer en person til den danske grænse og siger ”Asyl!”. Så

får personen at vide, at det danske modtagecenter for asylansøgere ligger i Rwanda. Hvad sker

der så? Skal personen så transporteres derned, eller hvordan forestiller man sig, at det skal fo-

regå? Og kan dette ske, samtidig med at man har en migrations- og asylpagt? I min optik udeluk-

ker det ene på nogle områder det andet, men det kan være jeg tager fejl. I så fald kan ministeren

fortælle mig, hvad jeg har misforstået.

Udlændinge- og integrationsministeren:

Regeringen er generelt positivt indstillet over for migra-

tions- og asylpagten, men skeptisk over for omfordelingen af afviste asylansøgere. Efterhånden har

den politiske diskussion vel fjernet sig væk fra det synspunkt, at det skulle være en realistisk mulig-

hed, men der er medlemsstater, der argumenterer for, at man har søgt asyl i Europa og ikke kun i

Italien, hvis man har

sat foden på Lampedusa og sagt ”Asyl!”.

Det er vi skeptiske over for. Vi me-

ner, de i så fald har søgt asyl i Italien, og sådan er det jo rent juridisk i dag. Sådan skal det også

være i fremtiden.

Med et nyt asylsystem forestiller vi os, at det skal foregå på følgende måde: En person henvender

sig i Sandholm i Nordsjælland, ved

grænsen eller ved en dansk politistation og siger: ”Jeg

søger

Side 1186

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 450: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-21

37. europaudvalgsmøde 3/6 2021

asyl.” Så vil vi sige:

”Tak

for din asylansøgning. I Danmark fungerer det sådan, at vores asylansø-

ger bor på et modtagecenter i et land uden for Schengen-området, mens de får vurderet deres

asylansøgning. Først vil Udlændingestyrelsen i løbet af få uger vurdere, om der er noget til hinder

for, at du kan blive overført til et sådant modtagecenter. Efterfølgende vil det skulle prøves ved

Flygtningenævnet som er en domstolslignende klageinstans på flygtningeområdet.” Og medmindre

Flygtningenævnet vurderer, at personen f.eks. på grund af sygdom eller familiemedlemmer i Dan-

mark ikke kan overføres til et modtagecenter i udlandet, er vores tanke, at vedkommende vil blive

fløjet til modtagecentret og få vurderet sin asylsag.

Hvis personen har brug for beskyttelse, vil personen blive lokalt integreret i det land, formentlig på

lige fod med mange andre flygtninge og få sin beskyttelse der. Hvis vedkommende ikke har brug

for beskyttelse, vil personen skulle hjemsendes til sit eget land fra det land, hvor modtagecenteret

ligger. Her vil Danmark nok også skulle spille en rolle, både logistisk og økonomisk.

Vi leder efter et land, der er interesseret i at lægge jord til et sådant modtagecenter mod til gengæld

at få noget fra Danmark. Det kunne f.eks. være, at vi aflastede landet ved at modtage nogle af dets

kvoteflygtninge. Eller det kunne være, at unge fra landet fik mulighed for studieophold i Danmark,

eller at Danmark hjalp med investeringer eller udviklingshjælp, eller at vi styrkede vores diplomati-

ske repræsentation i landet. Det kan være mange forskellige ting, men det er afgørende, at det er

noget, der gør, at landet også finder, at det gavner dem selv.

Side 1187

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 450: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-21

37. europaudvalgsmøde 3/6 2021

18. Meddelelse om en Schengen Strategi

−

Foreløbig udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3799

–

bilag 3 (samlenotat side 6)

Udlændinge- og integrationsministeren:

Jeg skal understrege, at Kommissionen først vedtog

sin meddelelse i går, hvorfor ministeriet fortsat er ved at læse den og danne sig et overblik over

Kommissionens overvejelser, lovgivningsmæssige forslag og andre planer.

Jeg vil forsøge at skitsere Kommissionens overvejelser, og hvilke initiativer den har i støbeskeen.

Jeg vil selvfølgelig vende tilbage til denne sag og de mange afledte sager i forbindelse med fore-

læggelser af kommende rådsmøder

–

bl.a. af den grund, at der kun er afsat en lille time til denne

sag på mødet i næste uge. Der er med andre ord blot tale om en appetitvækker.

I Kommissionens optik er Schengen-området en af de største bedrifter, når det kommer til europæ-

isk samarbejde. Men i de senere år er styrken i Schengen-samarbejdet sat på prøve

–

først med

migrationskrisen fra 2015 og frem, men også sikkerhedstruslen, som vi er flere lande, der har rea-

geret på ved bl.a. at genindføre midlertidig grænsekontrol på de indre grænser. Begge forhold har

bidraget til at underminere tilliden mellem landene, som er så vigtig, når vi har fælles ydre grænser.

Kommissionen konkluderer, at Schengen ikke kan tages for givet. Det er jeg enig med Kommissio-

nen i, og jeg skal nok vende tilbage til regeringens overvejelser. Men først vil jeg kort skitsere de

mere konkrete overvejelser og initiativer fra Kommissionens side. Den vil reformere Schengen,

både hvad angår de eksterne og interne grænser, men også det politiske lederskab og overvågnin-

gen af Schengen. Når det kommer til de eksterne grænser, vil Kommissionen arbejde videre med

den europæiske integrerede grænseforvaltning og vil fremlægge forslag til en yderligere styrkelse i

2022. Kommissionen vil også senere i år fremsætte lovgivningsmæssige forslag om digitalisering

af visumprocedurer og i 2022 forslag om digitalisering af rejsedokumenter og facilitering af grænse-

passage.

Herudover lægger Kommissionen op til en række yderligere initiativer: bl.a. en guide til brug for sy-

stematiske checks op mod relevante databaser ved ind- og udrejse af Schengen, en EU-hand-

lingsplan imod smugling af migranter og en anbefaling til medlemsstaterne om informationsudveks-

ling til brug for bilaterale og multilaterale aftaler med tredjelande. Derudover understreges vigtighe-

den af, at Frontex får vedtaget den tekniske og operationelle strategi for integreret grænseforvalt-

ning og fortsætter arbejdet med etableringen af det stående grænsekorps.

Medlemsstaterne opfordres til at tage alle nødvendige skridt til at implementere den nye IT-arkitek-

tur, ligesom der anmodes om, at man fremskynder forhandlingerne af screeningforordningen og

den reviderede Eurodac-forordning.

Når det kommer til de indre grænser, er det for Kommissionen meget vigtigt at få genskabt Schen-

gen-området uden intern grænsekontrol. Kommissionen henviser både til covid-19-restriktionerne,

men også til den gruppe af lande, herunder Danmark, der har gjort brug af muligheden for at gen-

indføre midlertidig grænsekontrol. I den forbindelse synes Kommissionens ambition at være at

fremsætte forslag til både lovgivningsmæssige tiltag og andre forslag, der udgør kompenserende

Side 1188

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 450: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-21

37. europaudvalgsmøde 3/6 2021

foranstaltninger, som ifølge Kommissionen væsentligt vil reducere medlemsstaternes incitament til

at genindføre midlertidig grænsekontrol.

Kommissionen planlægger i tredje kvartal i år afholdelse af politiske og tekniske dialoger med med-

lemsstaterne for at drøfte spørgsmålet om genindførelse af længerevarende midlertidig grænse-

kontrol såvel som konsultationer om brugen af moderne og ny teknologi som alternativ til fysisk

grænsekontrol. Og Kommissionen varsler allerede nu et forslag til ændring af Schengen-grænse-

kodeks, der som bekendt indeholder reglerne for genindførsel af midlertidig grænsekontrol. Et for-

slag skulle blive fremlagt hen imod slutningen af i år.

Derudover vil Kommissionen udarbejde en praktisk håndbog for grænsevagter baseret på indhø-

stede erfaringer i forbindelse med covid-19-håndteringen, ligesom Kommissionen vil komme med

forslag til såkaldte Green Lanes og et nødinstrument for det indre marked i krisesituationer for der-

igennem af mindske de økonomiske konsekvenser af kontrol på de indre grænser. I husker måske

de lastbiler, der holdt ved den tysk-polske grænse, og som var med til at skabe udfordringer i for-

bindelse med indførelsen af midlertidig grænsekontrol.

Kommissionen varsler også et kodeks for politisamarbejde i form af en ny forordning i slutningen af

i år. Desuden et forslag i 2022 til forordning om udvidet brug af passagerinformation på intra-

Schengen flyvninger. Herudover opfordrer Kommissionen til at fremskynde forhandlingerne om

styrkelse af Europols mandat samt de forslag, som er fremlagt i asyl- og migrationspagten.

Endelig kort om Kommissionens overvejelser om det,

der betegnes ”Schengen-governance” –

altså styrkelsen af det politiske lederskab i Schengen-samarbejdet, hvor man ønsker at fortsætte

afholdelsen af Schengenkonsultationer inden for rammerne af det såkaldte Schengen Forum. I for-

længelse heraf kan jeg orientere om, at Kommissionen i går i forbindelse med vedtagelsen af sin

meddelelse om en strategi for Schengen også vedtog forslag til ændring af forordningen om den

såkaldte Schengen-evalueringsmekanisme, hvor medlemsstaterne med fem års mellemrum evalu-

eres i gennemførelsen af Schengen-reglerne.

Som rosinen i pølseenden opfordres rådet til at tage de nødvendige skridt til at træffe beslutning

om Bulgariens, Rumæniens og Kroatiens samt Cyperns fulde optagelse i Schengen-samarbejdet.

Ifølge Kommissionen lever de første tre lande op til betingelserne for fuld deltagelse i Schengen,

bl.a. fordi de succesfuldt har gennemført en fuld Schengen-evaluering. Cypern er i øjeblikket ved at

blive Schengen-evalueret.

Regeringens overordnede holdning til en reform af Schengen

Lad mig nu

–

efter den lange gennemgang af nogle af hovedelementerne i Kommissionens med-

delelse

–

knytte nogle bemærkninger til Kommissionens overvejelser om en Schengen-strategi.

Når vi taler om en reform af Schengen-samarbejdet, kan jeg overordnet sige, at regeringen over-

ordnet bakker op om Schengen-samarbejdet og ønsker, at Danmark fortsat skal være en del af

det. Forudsætningen for Schengen-samarbejdet er en effektiv kontrol ved EU’s ydre grænser og et

velfungerende samarbejde, der ikke kompromitterer medlemsstaternes mulighed for effektivt at op-

retholde sikkerhed, bekæmpe terror og organiseret kriminalitet samt forhindre illegal migration og

sekundære bevægelser mellem landene.

Side 1189

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 450: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-21

37. europaudvalgsmøde 3/6 2021

Aktuelt er der ikke tilstrækkelig kontrol med, hvem der krydser EU’s ydre grænser, eller med videre

sekundære bevægelser, ligesom menneskesmuglere og personer, der har til hensigt at begå alvor-

lig organiseret kriminalitet eller terror, kan udnytte fraværet af grænsekontrol. Det udgør efter rege-

ringens opfattelse en trussel mod Schengen-samarbejdet. Det er derfor regeringens holdning, at

der er behov for en reform af Schengen-samarbejdet og brug for at genfortælle narrativet om

Schengen i overensstemmelse med de faktiske forhold; nemlig at Schengen-samarbejdet ikke kun

handler om, hvad det giver af økonomisk og social værdi, men også at det skal sikre en effektiv sik-

kerheds- og migrationshåndtering.

Det skal ske ved at styrke kontrollen med, hvem der indrejser i Schengen, forhindre irregulære se-

kundære bevægelser og forbedre samarbejdet mellem medlemsstaternes retshåndhævende myn-

digheder, anvendelse af ny teknologi og flere muligheder for medlemsstaternes kontrol med og på

de indre grænser. Der er behov for at give medlemsstaterne bedre rammer til at løse de nuværen-

de sikkerheds- og migrationsudfordringer. Det er derfor en dansk prioritet, at der sikres medlems-

staterne mere fleksible regler, særligt med hensyn til at genindføre midlertidig grænsekontrol.

I forbindelse med forhandlingerne om en reform af Schengen vil regeringen derfor særligt arbejde

for

at der sikres større fleksibilitet i forhold til genindførelse af midlertidig grænsekontrol ved de

indre grænser;

at der gives mulighed for indførsel

af en ”trafiklysmodel” med et gult niveau

med mulighed

for at udføre grænsekontrol via stikprøver eller efterretningsbaseret kontrol på den indre

grænse;

at kontrollen styrkes gennem intensiveret brug af eksisterende og nye teknologier, herun-

der øget brug af passagerinformation (API og PNR-data

–

Advanced Passenger Informa-

tion og Passenger Name Record) i relation til intra-Schengen-transport samt informations-

udvekling mellem medlemsstater;

at der ses på muligheden for øget transportøransvar, herunder på de indre grænser;

at kvaliteten af Schengen-evalueringer i medlemsstaterne forbedres, herunder at mekanis-

men udbygges til øvrige relevante områder og i forhold til sekundære bevægelser; samt

at governance-delen af Schengen-samarbejdet styrkes.

Rasmus Nordqvist:

Regeringen bakker op om Schengen-samarbejdet og nævner hele tiden den

midlertidige grænsekontrol. Første gang man indførte en midlertidig grænsekontrol var, så vidt jeg

husker, blot et halvt år efter jeg blev medlem af Europaudvalget i juli 2015. Siden har begrundel-

serne ændret sig frem og tilbage. Hvor længe forestiller regeringen sig, at Schengen skal kunne

fungere med midlertidig grænsekontrol? I verdenshistorisk perspektiv er 5,5 år ganske vist ikke

lang tid, men hvis man i stedet ser det i forhold til det danske EU-medlemskab, er det pludselig 10

pct. af den tid. I forhold til Schengen-samarbejdets historik er det en endnu højere andel. Hvor lang

tid er midlertidighed?

Når jeg spørger, er det for at forstå regeringens hensigt med arbejdet med at modernisere Schen-

gen. Det er fint at have en holdning om, at man ikke rigtig mener det er værd at beskytte, og derfor

Side 1190

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 450: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-21

37. europaudvalgsmøde 3/6 2021

gerne vil bibeholde grænsekontrollen

–

det er jo en politisk holdning. Men der må også være en

konsekvens. Vi begynder at være et sted, hvor man ikke længere kan tale om midlertidighed. Selv

om man skifter årsagerne ud undervejs, er der jo efterhånden tale om en rimelig permanent ord-

ning.

Udlændinge- og integrationsministeren:

Seks lande

–

Sverige, Norge, Danmark, Østrig, Tysk-

land og Frankrig

–

har efterhånden har haft midlertidig grænsekontrol i en stykke tid. Jeg finder

spørgsmål helt relevant, for hvad ligger der egentlig

i ordet ”midlertidig”?

Jeg kan høre, at vi har sid-

det i Folketinget omtrent lige længe, og størstedelen af den tid har der været en midlertidig grænse-

kontrol, som så er blevet forlænget hvert halve år. Det kræver en begrundelse, og det er rigtigt, at

argumentet er skiftet undervejs.

Regeringens holdning er, at Schengen-samarbejdet er entydigt godt for Danmark at deltage i, dels

set fra et lavpraktisk perspektiv, altså om man behøver vise sit pas, når man krydser en grænse,

dels set fra et økonomisk perspektiv, forstået på den måde, at vi har gavn af at være med i det in-

dre marked. Men det er kun halvdelen af fortællingen. Schengen handler for regeringen også om

sikkerhed og evnen til at kunne håndtere migration bedre, og indtil videre har man nok haft for travlt

med at ophæve de indre grænser frem for at få styrket de ydre grænser. Der har altså foregået en

mere europæisk bevægelse, men jeg vil gerne rose Kommissionen for at begynde at tage, hvad

der foregår på de ydre grænser, mere seriøst og se det som en forudsætning for, at man kan have

åbne indre grænser.

Hvad vil regeringen så? Vi vil jo gerne reformere Schengen. Vi finder ikke det nuværende system

holdbart; det er ikke holdbart, at seks lande med jævne mellemrum mødes og bekræfter hinanden i

midlertidig grænsekontrol. Men der skal skabes forudsætninger for, at den midlertidige grænsekon-

trol kan ophæves. Det handler dels om, hvad der foregår på den ydre grænse, dels om, som jeg

sagde i min indledning, at få mere fleksibilitet, f.eks. med en trafiklysmodel, så det ikke er enten

grønt lys eller rødt lys, men at der også kunne være gult lys ved hjælp af stikprøvekontroller eller

efterretningsbaserede kontroller. Vi håber på at kunne få nogle af de andre lande med på den idé

om øget fleksibilitet.

Søren Søndergaard:

Hvor meget de indre grænser kan ophæves, og hvilke regler der skal gælde

for det, hænger jo uløseligt sammen med, hvor godt og hvordan de ydre grænser fungerer. Det er

blevet diskuteret meget, hvordan de ydre grænser fungerer, f.eks. hvordan de overvåges af Fron-

tex. Jeg forstår, at området ligger under ministeren. Når man nu diskuterer de indre grænser, hvor-

dan er det så koblet til de ydre grænser, herunder de tiltag, der er under udvikling i den forbin-

delse? Deutsche Welle bragte f.eks. i går en meget interessant artikel om, at man p.t. afprøver sy-

stemer, som udløser støj på niveau med støjen fra en jetmotor. Ideen er, at disse systemer skal

sættes op ved grænserne og bruges mod folk, der kommer for at søge asyl. Det hænger lidt sam-

men med vores tidligere drøftelser af pushback-strategien. Men er der en sammenhæng mellem

disse områder i diskussionerne om de indre grænser?

Rasmus Nordqvist:

Jeg forsøger virkelig ikke at være polemisk, når jeg spørger ind til den midler-

tidige grænsekontrol; jeg finder det bare lidt komisk, at der i en femtedel af Schengen-samarbej-

dets levetid har været midlertidig grænsekontrol. Det er svært at tale om midlertidighed

–

i så fald

Side 1191

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 450: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-21

37. europaudvalgsmøde 3/6 2021

er det en permanent midlertidighed. Kan Schengen fungere med permanent grænsekontrol? Mini-

steren nævner en trafiklysmodel, men hvis man ser på Danmarks begrundelser for at skulle indføre

og siden bibeholde grænsekontrollen, ser man, at det i første omgang var migration og flygtninge,

så terror og så covid-19-pandemien. Der er meget forskellige grunde til det.

Udlændinge- og integrationsministeren:

Kan Schengen fungere ved permanent grænsekontrol?

I så fald er det et kvalitativt andet samarbejde, end det oprindelig var tænkt som. Regeringen er

enig i den oprindelige tanke med Schengen. Vi synes også, det er vigtigt, at det ikke kun handler

om sociale og økonomiske forhold, men at det forholder sig til sikkerhed og migration. Der har væ-

ret for stort fokus på at få ophævet de indre grænser og for lidt fokus på at få kontrol med de ydre

grænser. Den midlertidige grænsekontrol er jo en konsekvens af, at de ydre grænser ikke har væ-

ret håndhævet godt nok. Vi vil gerne nå frem til en situation, hvor de indre grænser ikke længere

skal have forlænget en midlertidig kontrol, men det forudsætter en reform af Schengen-samarbej-

det.

En reform er så det, Kommissionen også lægger op til. Som sagt modtog vi først materialet i går og

er endnu ikke færdige med at tygge det igennem. Vi kommer desuden til at skulle drøfte det i Euro-

paudvalget, både om der eventuelt er nogle af de nye europæiske lande

–

Kroatien, Rumænien,

Bulgarien og Cypern

–

som skal optages i Schengen, hvilket kræver enighed i Rådet, og om, hvad

de danske forhandlingspositioner kan være i det forløb, som vi er på vej ind i.

Til Søren Søndergaard: Det er rigtigt, at Frontex koordineres af Udlændingeministeriet. Det er folk

fra Udlændingestyrelsen, politiet og Forsvaret, der er udsendt

–

flest fra politiet. Jeg har også be-

mærket, at flere tyske medier, herunder Der Spiegel, har interesseret sig for, hvad der foregår i den

sammenhæng. Jeg kender ikke til den konkrete historie i Deutsche Welle med lydafskrækkelse.

Søren Søndergaard spørger, om der er en sammenhæng mellem diskussionen om en reform af

Schengen og det, der foregår i Frontex. Mange af artiklerne er jo i virkeligheden en kritik af Frontex.

For det første skal det siges, at alt, hvad danske embedsmænd foretager sig, jo til punkt og prikke

skal leve op til menneskerettighederne. Det er også vigtigt at sige, at Frontex ikke er et fælleseuro-

pæisk grænsekorps. Hvis man f.eks. arbejder for Frontex i Grækenland, er man underlagt græsk,

europæisk og international lovgivning. Det er vigtigt for os, at alle udsendte fra Danmark lever op til

alle gældende regler, og at de lever op til deres ansvar for at indberette det, hvis de oplever regler

blive overtrådt. Der er igangsat undersøgelser af de frembragte kritikpunkter. Desuden har Frontex

ansat en menneskerettighedschef; det er en vigtig del af deres arbejde at sikre, at internationale

konventioner bliver overholdt.

Rasmus Nordqvist:

Ministeren siger, at der skal ske en reform af Schengen, for at samarbejdet

skal kunne fungere, og man står derfor tilbage med et indtryk af, at den permanente midlertidige

grænsekontrol vil fortsætte, indtil der sker en reform af Schengen. Det kan jo tage mange år, når

det indebærer, at man skal overkomme nogle uenigheder. Da vi tidligere havde sagerne om ETIAS

og interoperabilitet oppe at vende, var det netop for at sikre Schengen og kontrollen med de ydre

grænser. Så vidt jeg kan se, bør det jo forholdsvis snart være implementeret. Kan ministeren sige

noget mere om det? Mener man, at der skal være en permanent midlertidig grænsekontrol, indtil

reformen er færdig, eller er det blot indtil alle de systemer, man i forvejen har bedt om at få igang-

sat for at styrke Schengen, fungerer? Så vidt jer husker, skal de senest være implementeret næste

Side 1192

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 450: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-21

37. europaudvalgsmøde 3/6 2021

forår. Jeg spørger, fordi begrundelsen for, at vi skulle sige ja til mange af disse ting, som jo går ret

langt i forhold til kontrol og data, netop var, at det skulle få det til at fungere i Schengen. Men hvis

Schengen af den grund ikke fungerer, står man tilbage med nogle spørgsmål.

Søren Søndergaard:

Hvornår vil man i kredsen af ministre, som er ansvarlige for det område på

europæisk plan, diskutere den grænsehåndtering, der foregår i øjeblikket. Her tænker jeg på de

problemer, der er rejst kritik af

–

også internt i Frontex

–

samt de midler, man bruger for at beskytte

den ydre grænse? Det er ikke på dagsordenen for dette møde, men ved ministeren, hvornår det

spørgsmål bliver bragt op til diskussion?

Udlændinge- og integrationsministeren:

Først til Rasmus Nordqvist: Jeg er med på ordspillet

med den permanente midlertidige grænsekontrol, men det er vigtigt at få sagt, at det rent juridisk er

en midlertidig grænsekontrol, som så har stået på i nogle år. Formelt træffer justitsministeren be-

slutning om at igangsætte grænsekontrol, og det bliver begrundet hvert halve år, men det er ikke

bare en begrundelse, der er på skrømt. I en periode har den været begrundet med migration, og i

en anden periode har den været begrundet med sikkerhed, men det

en faglig begrundelse.

Vi mener, at der bør være mulighed for ikke kun at have enten helt åbne døre eller helt lukkede

døre. Der børe være mulighed for fleksibilitet på grænsen; det er det, vi kalder trafiklysmodellen.

Det er rigtigt, at vi tidligere i Europaudvalget har diskuteret det, jeg kalder digitaliseringen af den

ydre grænse. Det er i gang med at blive implementeret. Det er nogle ret omfattende it-systemer,

som koster temmelig mange penge at få på plads, også for den danske stat. Det er et flerårigt pro-

jekt, og fra dansk side lægger vi vægt på, at tidsplanerne bliver fulgt. I Danmark følger vi vores tids-

plan for implementeringen, men jeg

–

og nu må man jo ikke hænge andre ud

–

er ikke helt sikker

på, at alle medlemsstater er lige så godt med eller har en lige så velgennemtænkt plan. Vi er dybt

afhængige af, at it-systemerne bliver implementeret lige godt alle steder.

Det er også vigtigt at sige, at Schengen-samarbejdet ikke kun er et spørgsmål om at åbne de indre

grænser. Det handler f.eks. også om, at folk, der får visum til ét Schengenland, får visum til hele

Schengen-området. Hvis vi ikke var en del af Schengen, ville det kræve en del flere diplomatiske

repræsentationer rundt omkring for, at man kunne få visum til Danmark. Det giver også danske

myndigheder adgang til en lang række fælles it-systemer, f.eks. udlændingemyndighederne, hvor

man indhenter fælles informationer, så landene ikke behøver have hver sin database. Også af

disse årsager vil jeg sige, at Schengen er vigtigt.

Til Søren Søndergaard: Pushback er et begreb, der optræder meget i medierne, og det kan som-

metider irritere mig lidt. Jeg har f.eks. set Politiken bruge det flere gange. Men det er vigtigt at slå

fast, at et helt grundlæggende princip i flygtningekonventionen er, at man ikke kan skubbe folk til-

bage over en grænse,

hvis de siger ”Asyl!”, da de dermed er asylansøgere.

Det betyder, at der træ-

der et helt andet juridisk regime i kraft, i henhold til hvilket myndighederne er forpligtet til at vurdere,

om personen har beskyttelsesgrund, om vedkommende skal have en klageinstans, og der skal in-

volveres advokater osv. Går

man imidlertid ind over en grænse uden at sige ”Asyl!”, er man græn-

seoverløber, og i så fald er staten i sin fulde ret til at skubbe folk tilbage over grænsen. Ønsker man

at rejse ind i et land uden at søge asyl, findes der jo grænseovergange, hvor man kan fremvise et

pas eller et visum.

Side 1193

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 450: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-21

37. europaudvalgsmøde 3/6 2021

I Spanien kunne man for blot få dage siden se, hvordan flere tusinde mennesker krydsede en

spansk grænse, men

det var ikke folk, der gik hen i porten og sagde: ”Jeg vil gerne søge asyl.” Det

var bare folk, der hoppede over grænsen. Her gik de spanske myndigheder så

ind og sagde: ”Den

går ikke. I er grænseoverløbere, og nu skubber vi jer over på den anden side af grænsen. Hvis det

er jeres intention at søge asyl, er I selvfølgelig i jeres fulde ret til det.” Der skulle de altså blot sige:

”Jeg som individuel person

søger

asyl.”

Sommetider forekommer det mig, at dette bliver blandet sammen med, hvad der foregår på Bal-

kan. Der er en grund til, at folk ikke stopper op i Kroatien, Bulgarien eller Rumænien og søger asyl.

Det er jo, fordi de vil til Tyskland eller Sverige. I det tilfælde synes jeg, at Europa fint kan sige:

”Hvis

du mener, at du har brug for beskyttelse, og du opholder dig i Rumænien, skal du da søge asyl i

Rumænien. Du skal ikke være grænseoverløber på seks sikre grænser, inden du ankommer til

Sverige og siger

”Asyl!”.”

Og det er jo let nok at blive enige om i et forum som dette, men disse

mennesker har ikke lyst til at søge asyl i Rumænien. Det fremgår af asylsagerne, at de har intentio-

ner om at skulle et andet sted hen. Det er det, der giver anledning til nogle af disse diskussioner,

men det ændrer ikke på, at alt, hvad der foregår på Europas grænser, selvfølgelig skal foregå helt

efter reglerne.

Hvornår skal vi diskutere det? Der pågår en løbende diskussion i Frontex’

bestyrelse,

i hvilken

Danmark også har pladser. Derudover vil jeg sige, at flere ministre på rådsmøderne har spurgt ind

til sagen og har nævnt det. Det er jo et agentur, der er knyttet til de kommissærer, som vi som råds-

medlemmer diskuterer med. Jeg regner med, at det vil afføde en politisk diskussion, når undersø-

gelsen er færdig, men det skal nok håndteres i Frontex’ bestyrelse.

19. Implementering af Interoperabilitet; status for implementering af EES (Entry/Exit

System) og ETIAS (European Travel Information and Authorisation System)

−

Orientering fra Kommissionen

Rådsmøde 3799

–

bilag 3 (samlenotat side 8)

EUU alm. del (2019-20)

–

bilag 1005 (udvalgsmødereferat side 1007, senest

behandlet i EUU 26/5-20)

Udlændinge- og integrationsministeren:

Det handler kort sagt om, hvordan det går med at få

gennemført en digitalisering af, hvad der foregår på den ydre grænse.

Kim Valentin:

Er der nogen lovgivningsmæssige, statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konse-

kvenser af forslaget?

NOT

Udlændinge- og integrationsministeren:

Det bliver jeg nok nødt til at vende tilbage om på skrift.

Jeg har tidligere været forbi og redegøre for det mundtligt. It-systemerne er som regel dyre

–

i visse

tilfælde rigtig dyre. På et tidspunkt skal Folketinget forholde sig til det. Regeringen sørger selvfølge-

lig for, at det indtil videre er finansieret på finanslovene, men på et tidspunkt kommer det til at blive

så dyrt, at Folketinget skal inddrages. Det er temmelig omfattende.

Se eventuelt debatten under punkt 18.

Side 1194

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 450: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-21

37. europaudvalgsmøde 3/6 2021

20. Eventuelt

Regeringens deltagelse i rådsmøderne

Jan E. Jørgensen:

Mit spørgsmål er af processuel karakter. Ministeren behøver ikke svare, hvis

han ikke har lyst. Indledningsvis blev der sagt, at ministeren ikke ville deltage i mødet i Luxem-

bourg. De andre ministre deltager som udgangspunkt i møderne fysisk. Grunden til, at ministeren

ikke kan repræsentere Danmark og dermed varetage landets interesser på optimal vis, er, at han

ikke er blevet vaccineret mod covid-19. Jeg finder det uhensigtsmæssigt, at regeringen ikke priori-

terer at være i stand til at møde frem fysisk, når det rent faktisk er muligt. Det kunne gøres så let

som ingenting, hvis regeringen havde prioriteret at få vaccineret sine ministre.

Udlændinge- og integrationsministeren:

Jeg er ikke vaccineret. Jeg har foretaget en afvejning

af, hvor meget der er på dagsordenen, og hvor væsentligt indholdet er, over for at det vil betyde

mindst 4 dages isolation. Det sidste ville også have konsekvenser. Min vurdering er, at det samlet

set er i Danmarks interesse, at enten en ambassadør eller justitsministeren tager det ene drøftel-

sespunkt, der er på indenrigsområdet. Hvis Luxembourg ikke havde været et orange land, og hvis

jeg havde været vaccineret, eller hvis der slet ikke havde været en covid-19-pandemi, var jeg na-

turligvis taget af sted uden at blinke. Jeg mener, at det ud fra et politisk synspunkt er vigtigt, at man

er til stede på møderne. Og fordi der skal stemmes, kan man desværre ikke deltage virtuelt i mø-

derne.

Søren Søndergaard:

Det er fint for mig, at ministeren selv afgør, hvornår han bliver vaccineret, og

desuden afgør, om det er nødvendigt at tage til mødet, ud fra hvor meget der er på dagsordenen.

Jeg er sikker på, at justitsministeren er i stand til at klare det i hans sted. Jeg vil dog sige, at jeg er

sikker på, at mødet i Luxembourg er mindst lige så vigtigt som statsministerens besøg hos Benja-

min Netanyahu i Israel. Det kan ministeren jo bruge som en rettesnor.

Udlændinge- og integrationsministeren:

Besøget hos Benjamin Netanyahu må jeg hellere

undgå at kommentere.

Side 1195

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 450: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-21

37. europaudvalgsmøde 3/6 2021

21. Siden sidst

a) Orientering om to forenede præjudicielle sager ved EU-Domstolen C-368/20,

Landespolizeidirektion Steiermark, og C-369/20, Bezirkshauptmannschaft Leibnitz

EUU alm. del (20)

–

bilag 136 (notat om afgivelse af indlæg i de forenede

præjudicielle sager C-368/20 og C-369/20)

Udlændinge- og integrationsministeren:

Jeg vil kort orientere om de to forenede sager ved EU-

Domstolen om midlertidig grænsekontrol ved de indre grænser.

Udvalget blev orienteret om sagerne i december 2020, hvor regeringen også afgav et skriftligt ind-

læg til EU-Domstolen. Regeringen afgav indlægget, fordi vi deler Østrigs synspunkter i sagen, og

for at påvirke sagens udfald, idet afgørelsen potentielt kan få betydning for Danmarks mulighed for

fortsat at genindføre midlertidig grænsekontrol ved de indre grænser.

Den 15. juni 2021 deltager Danmark i den mundtlige forhandling af sagerne ved EU-Domstolen.

Den danske regering vil her argumentere for de danske synspunkter i sagen, herunder at den dan-

ske fremgangsmåde ved genindførelse af midlertidig grænsekontrol ved de indre Schengengræn-

ser er helt i overensstemmelse med EU-reglerne.

Tidspunktet for EU-Domstolens dom er uvis, men udvalget vil blive orienteret om sagen forud for

dommens afsigelse.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 1196

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 450: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-21

37. europaudvalgsmøde 3/6 2021

Punkt 9. Rådsmøde nr. 3800 (miljø) den 10. juni 2021

EUU alm. del (20)

–

bilag 570 (kommenteret dagsorden)

Miljøministeren:

Jeg vil forelægge dagsordenen for miljørådsmødet den 10. juni 2021. Alle punk-

ter forelægges til orientering.

1. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning vedrørende

batterier og udtjente batterier, samt ophævelse af direktiv 2006/66/ EF og om

ændring Forordning (EU) nr. 2019/1020

−

Fremskridtsrapport

KOM (2020) 0798

Rådsmøde 3800

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Miljøministeren:

Jeg havde lejlighed til at præsentere forslaget for jer forud for sidste rådsmøde

den 18. marts 2021, hvor det også var på dagsordenen. Forslaget udspringer af Kommissionens

Grønne Pagt og Handlingsplanen for Cirkulær Økonomi, og det ligger fint i tråd med Pagtens mål-

sætninger.

Formålet med forslaget er at etablere en samlet værdikæde for produktion af batterier i EU baseret

på en cirkulær økonomi. Forslaget samler således alt batterilovgivning i én retsakt. Det dækker alle

batterier, og det regulerer hele værdikæden fra udvinding af råstoffer og produktion til distribution,

brug, affaldshåndtering og genanvendelse.

Regeringen er generelt positiv over for forslaget og de høje ambitioner. Det er en vigtig brik i udvik-

lingen af en cirkulær økonomi og en bedre udnyttelse af ressourcerne i EU. Det er bl.a. vigtigt, at

forslaget fremmer bedre genbrug og genanvendelse. Og det er væsentligt, at det adresserer pro-

blemerne med udvinding af råstoffer i værdikæden. Det er samtidig vigtigt, at forslaget understøtter

en effektiv implementering, bl.a. via digitalisering og data. Både i forhold til erhvervslivet og de nati-

onale affaldssystemer.

Forslaget er generelt blevet godt modtaget af medlemslandene. Mange lande har som Danmark

sat spørgsmålstegn ved, om man ikke burde udvide hjemlen til at være både artikel 114 TEUF om

harmonisering vedrørende det indre marked og artikel 192 TEUF om miljø i stedet for alene artikel

114 TEUF, som Kommissionen foreslår. Dette for at give landene mere fleksibilitet til at bygge vi-

dere på den eksisterende nationale affaldsinfrastruktur. Rådets Juridiske Tjeneste er blevet bedt

om at se på spørgsmålet, og vi afventer deres svar. Så det vender vi tilbage til.

Formandskabet prioriterer sagen højt, og det er således det andet rådsmøde i træk, hvor vi skal

drøfte sagen. Det er samtidig et meget omfattende og teknisk tungt forslag, så det kommer til at

tage et stykke tid før vi har et resultat.

Rasmus Nordqvist:

Jeg har nogle spørgsmål til de målsætninger, vi sætter for genanvendelses-

procenten, og til hvad indholdet af de forskellige stoffer må være i batterierne. Der fastsættes mål

for 2025 og 2030, men jeg kunne godt tænke mig at høre, om det indebærer nogen form for meka-

Side 1197

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 450: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-21

37. europaudvalgsmøde 3/6 2021

nisme, der gør det muligt i 2025 at genbesøge målet for 2030? Dele af målet for genanvendelses-

procenterne kan måske virke ambitiøse i dag, men de er jo langt fra høje nok. Der sker i øjeblikket

en voldsom udvikling på batteriområdet, fordi vi er begyndt at bruge batterier i langt flere sammen-

hænge. Derfor kunne man jo forestille sig, at der ligeledes skete en acceleration i udviklingen af

teknologier til genanvendelse.

Det andet spørgsmål drejer sig om rettidig omhu i forslaget. For som jeg forstår det, Kommissionen

har lagt frem, er der en række forslag om, at der skal ageres med rettidig omhu for de erhvervsdri-

vende, der er involveret i værdikæden, både produktion og markedsføring af batterier. Man vil altså

indføre nogle brede bestemmelser om rettidig omhu. Men når jeg så læser og hører regeringens

holdning, lader det til, at man kun støtter, at der indføres krav om at agere med rettidig omhu i for-

syningskæden for så vidt angår råstoffer

–

altså en meget mere begrænset rettidig omhu end den,

Kommissionen lægger op til. Dog lader det ikke til, at man er imod den del af Kommissionen for-

slag, så jeg forstår ikke, hvorfor der er en diskrepans mellem Kommissionen forslag og regeringens

holdning. Kan jeg få præciseret holdningen? Støtter man det, Kommissionen har lagt frem? Ønsker

man noget, der er mere ambitiøst, eller vil man

–

som man skriver

–

begrænse det? Det sidste er

med et stort forundret spørgsmålstegn, for jeg kan slet ikke forestille mig, at vores gode socialde-

mokratiske regering kunne finde på at have en sådan holdning. I så fald ville vi i Socialistisk Folke-

parti være dybt skuffede.

Søren Søndergaard:

Hvad er grunden til, at punktet ikke forelægges som forhandlingsoplæg? Er

det for tidligt i processen? Er der en anden årsag? Når jeg tænker tilbage på, hvad vi har set af for-

handlingsoplæg om torsk og makrel og hvad ved jeg, undrer det mig en smule, at dette ikke fore-

lægges som forhandlingsoplæg, bl.a. på baggrund af det spørgsmål, Rasmus Nordqvist stiller om

den socialdemokratiske regerings holdning til rettidig omhu. Der er jo nogle nuancer, som det

kunne være relevant for Europaudvalget at forholde sig til.

Miljøministeren:

Først til Rasmus Nordqvist om genanvendelser og mekanismer: Fra et overord-

net politisk synspunkt er jeg utrolig glad for, at vi tager fat på spørgsmålet om batterier. Vi arbejder

jo bredt set for en elektrificering af samfundet, og derfor skal vi selvfølgelig også sørge for, at vi har

styr på batterierne og de råstoffer, som bruges i produktionen. Som jeg var inde på før, drejer det

sig dels om etablering af en cirkulær økonomi, i hvilken forbindelse der er nogle krav om genan-

vendelse; dels om at forskellige procentsatser, som lige nu er baseret på, hvad man har vurderet

som teknisk muligt. Hen over årene vil der så ske en gradvis stramning.

For at svare mere konkret på Rasmus Nordqvists spørgsmål: Ja, der indbygget en mekanisme til at

skrue på procentsatserne med. Den består af muligheden for at fremsætte forslag om at ændre mi-

nimumskravene for genanvendelse af batterier på baggrund af den tekniske og videnskabelige ud-

vikling.

Så er der kravene om at agere med rettidig omhu. Jeg vil egentlig gerne starte med at lægge vægt

på, at vi jo med netop spørgsmålene om rettidig omhu kritiserer udfordringerne med oprindelsen af

råstofferne og dermed også de forbundne miljømæssige og sociale risici. Derfor støtter vi, at der

kommer et sæt ambitiøse krav om rettidig omhu i batteriforordningen. Hele systemet skal sikre kon-

trol og gennemsigtighed i forsyningskæden samt indeholde specifikke dokumentationskrav. Det

Side 1198

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 450: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-21

37. europaudvalgsmøde 3/6 2021

skal være med til at sikre, at der er den ansvarlighed i forsyningskæden, som jeg hørte Rasmus

Nordqvist efterspørge.

På batteriområdet gør nogle særlige forhold sig gældende, f.eks. for så vidt angår råstoffer. Det er

derfor, regeringen støtter, at der stilles særlige krav for råstoffer til batterier. Det er vigtigt, at vi ska-

ber et intelligent system, som sikrer, at producenterne træffer de rigtige valg baseret på en grundig

risikovurdering. Man skal have producenterne til at forholde sig til det allerede i begyndelsen af pro-

cessen, og derfor lægger vi op til, at kravene skal bygge på internationalt anerkendte retningslinjer

for rettidig omhu,

herunder OECD’s retningslinjer for

multinationale virksomheder

samt ILO’s tre-

partserklæring om principperne for multinationale virksomheder og socialpolitik.

Parallelt med forslaget vedrørende batterier

–

og det er måske i virkeligheden det, som Rasmus

Nordqvist spørger til

–

er Kommissionen i gang med at udarbejde et sæt generelle, horisontale ret-

ningslinjer for rettidig omhu. I den forbindelse selvfølgelig vigtigt, at vi sikrer størst mulig sammen-

hæng mellem reglerne, og det er Erhvervsministeriet, der sidder for bordenden af det arbejde.

Samtidig er det væsentligt, at vi tager hensyn til de administrative omkostninger for de erhvervsdri-

vende ved udformningen af kravene

–

det skal være en balance. Derfor mener regeringen desu-

den, at kravene så vidt muligt skal være samstemmende med kommende generelle krav til rettidig

omhu.

Til Søren Søndergaard: Vi har ikke valgt at forelægge sagen som forhandlingsoplæg, da det endnu

er ret tidligt i processen. Desuden er det er et omfattende og i høj grad teknisk forslag. Vi kommer

tilbage med henblik på at forelægge forhandlingsoplæg, men på nuværende tidspunkt har vi ikke

vurderet det muligt.

Rasmus Nordqvist:

Skal det forstås sådan, at Kommissionens generelle horisontale retningslinjer

for rettidig omhu kommer til at erstatte den rettidige omhu, man har diskuteret i forbindelse med

batterier? Altså vil rettidig omhu for batterier blive påvirket i en eller anden retning, hvis det lykkes

nogle lande at udvande eller stramme de generelle retningslinjer?

Er det gennem delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter, at Kommissionen kan gå ind

og skrue på genanvendelseskravene? Det er jo nødvendigt at være fleksibel med at kunne skrue

niveauer på. Jeg spørger, fordi det jo kan have lange udsigter, hvis Kommissionens forslag først

skal diskuteres i Rådet.

Miljøministeren:

Kommissionen er i gang med at se på de mere generelle, horisontale retningslin-

jer, men som jeg sagde, gør særlige ting sig gældende omkring batteriråstoffer. Vi støtter derfor, at

der stilles særlige krav i forbindelse med batterierne. Så jeg ser det ikke om et spørgsmål om, hvor-

vidt noget vil blive udvandet. Tværtimod vil der være nogle gode krav til det.

Jeg kan sagtens forstå, at der bliver spurgt til procentsatserne for genanvendelse, for det kan godt

tage lange tid at diskutere store emner i EU-systemet. Der er dog lagt op til, at Kommissionen bli-

ver tillagt beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, hvilket trods alt er en hurtigere procedure

end den, Rasmus Nordqvist beskrev.

Rasmus Nordqvist:

Når jeg læser samlenotatet og regeringens holdning og hører, hvad ministe-

ren læser op

–

det er jo det talte ord, der gælder

–

forekommer det mig, at man er meget fokuseret

på forsyningskæden for batteriråstoffer, men der er jo mere til det end som så. Der handler også

Side 1199

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 450: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-21

37. europaudvalgsmøde 3/6 2021

om, under hvilke forhold man trækker stofferne ud af brugte batterier og genanvender dem. Der er

mange processer forbundet med produktion og genanvendelse af batterier, som indeholder skade-

lige elementer.

Jeg håber på at få ministeren til at forstå, at Socialistisk Folkeparti ønsker, at regeringen stiller

nogle skarpe krav til rettidig omhu. Det er den effektive metode; på den måde kan virksomhederne

komme problemerne i forkøbet, både problemer vedrørende arbejdstagerrettigheder, menneske-

rettigheder og miljøet. Det er den bedste måde at sikre en fair og lige konkurrence og samtidig

sikre ordentlige forhold for mennesker og planeten.

Miljøministeren:

Jeg lytter altid opmærksomt, når Socialistisk Folkeparti kommer med gode råd.

Regeringen mener også, at der skal stilles krav til rettidig omhu, og vi er også bekymret for, hvilke

aftryk vores produktion efterlader i resten af verden. Det udgør jo hele motoren i nogle af de meget

vigtige grønne dagsordener i EU nu her. Jeg er opløftet af, at vi kan se, at vi er med til at rykke ved

dette

fra EU’s side. Der vil være forpligtelser

for forsyningskæden samt dokumentationskrav. Så ja,

vi mener, at rettidig omhu er meget vigtigt.

Side 1200

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 450: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-21

37. europaudvalgsmøde 3/6 2021

2. Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske

Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Ny EU-klimatilpasningsstrategi

−

Vedtagelse af rådskonklusioner

KOM (2021) 0082

Rådsmøde 3800

–

bilag 1 (samlenotat side 14)

Miljøministeren:

Rådskonklusionerne støtter generelt den klimatilpasningsstrategi for EU, som

Kommissionen fremlagde i februar i år. Strategien beskriver en lang række initiativer, der skal un-

derstøtte

klimatilpasningen i EU og dermed understøtte visionen i EU’s klimalov om et klimarobust

EU i 2050.

Strategien har fire hovedmål: At gøre klimatilpasningen i EU 1) smartere, 2) hurtigere og 3) mere

systemisk samt 4) at intensivere EU’s internationale

indsats for klimatilpasning. Strategien indehol-

der en række initiativer, der bl.a. skal bidrage til forbedring af data og viden, styrke planlægning og

risikostyring og fremskynde handling og finansiering af klimatilpasning. Strategien understøtter be-

slutningerne

under EU’s klimalov,

hvor der fastlægges krav til landenes udarbejdelse af klimatilpas-

ningsstrategier.

Rådskonklusionerne bakker generelt op om strategien. Og de understreger en række synspunkter,

der er væsentlige for Danmark. De fremhæver bl.a. naturbaserede løsninger som et omkostnings-

effektivt instrument og den tætte kobling mellem biodiversitet og klimatilpasning. De fremhæver li-

geledes væsentligheden af bæredygtig håndtering af vandressourcer, som jo også er en dansk pri-

oritet.

Regeringen støtter op om rådskonklusionerne og byder generelt klimatilpasningsstrategien velkom-

men som en god ramme, der understøtter medlemslandenes arbejde med klimatilpasning.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 1201

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 450: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-21

37. europaudvalgsmøde 3/6 2021

3. Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske

Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Veje til en sund planet for alle

–

en EU handlingsplan: Mod nulforurening for luft, vand og jord

−

Udveksling af synspunkter

KOM (2021) 0400

Rådsmøde 3800

–

bilag 1 (samlenotat side 20)

Miljøministeren:

Kommissionen har netop fremlagt en handlingsplan for nulforurening for vand,

luft og jord. Planen ligger i forlængelse af den Grønne Pagt og 8. Miljøhandlingsprogram, som til-

sammen lægger rammerne for en omfattende grøn omstilling af EU frem mod 2030.

Planen udgør den overordnede ramme for indsatsen mod forurening i EU i de næste år. Den inde-

holder en overordnet vision hvorefter forureningen af jord, vand og luft i 2050 skal være reduceret,

så det ikke længere er skadeligt for sundhed og miljø.

Planen indeholder desuden en række målsætninger for reduktion i forureningen frem mod 2030,

ligesom den indeholder en række grundlæggende principper for indsatsen

–

et såkaldt forurenings-

hierarki. Det indebærer, at forurening skal forebygges ved kilden, og såfremt dette ikke kan lade sig

gøre, skal der minimeres, elimineres og kompenseres. Samtidig skal der i indsatsen tages ud-

gangspunkt i forsigtighedsprincippet og forureneren betaler princippet. Det vil sige de kendte prin-

cipper, der allerede er centrale i EU’s miljølovgivning.

Endelig indeholder planen en lang liste på i alt 33 initiativer, som Kommissionen vil tage frem mod

2024 med henblik på at styrke forureningsindsatsen. Der er primært tale om revision og evaluering

af en lang række direktiver på bl.a. luft og vandområdet, samt en række initiativer med fokus på

bedre implementering og

vidensopbygning, og på at reducere EU’s miljømæssige fodaftryk.

Generelt hilser regeringen handlingsplanen velkommen. Vi er enige i, at der er behov for at styrke

indsatsen mod forurening i EU og globalt. Regeringen er derfor også positiv over for, at Kommissi-

onen lægger op til en styrkelse af centrale dele af miljølovgivningen med henblik på at sikre bor-

gere, natur og miljø mod forurening og følgerne heraf. I den forbindelse har vi bl.a. noteret os ambi-

tionen om at revidere luftkvalitetsdirektiverne, ambitionen om at justere og revidere en række direk-

tiver på vandkvalitetsområdet, og ambitionen om at revidere direktivet om industrielle emissioner.

Kommissionens handlingsplan udgør dermed en god og ambitiøs ramme om en styrket EU-indsats

mod forurening, som vil manifestere sig i en række forslag til opstramninger og tiltag over de kom-

mende år.

Regeringen vil løbende tage stilling til Kommissionens konkrete forslag og initiativer i takt med at

de fremlægges.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 1202

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 450: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-21

37. europaudvalgsmøde 3/6 2021

4. Opdatering af OSPARs miljøstrategi for Nordøstatlanten og HELCOMs

handlingsplan for Østersøen

−

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmøde (miljø) 10. juni 2021, men forelægges til

orientering

Rådsmøde 3800

–

bilag 1 (samlenotat side 25)

Miljøministeren:

Jeg orienterede udvalget om sagen i marts, men finder det relevant atter at orien-

tere, da arbejdet med henholdsvis miljøstrategi og handlingsplan nu er mere fremskredent, og vi nu

nærmer os de afsluttende forhandlinger.

Regeringen finder samarbejdet om de regionale havkonventioner af afgørende betydning for at

fremme et godt havmiljø i og omkring Danmark. Regeringen er generelt positiv over for opdaterin-

gerne af OSPAR-strategien og HELCOM-handlingsplanen, men finder det vigtigt, at de opfylder en

række pejlemærker, som også fremgår i samlenotatet.

Af disse vil jeg fremhæve, at det for regeringen er vigtigt, at strategien og handlingsplanen sætter

rammerne for et effektivt regionalt samarbejde, der understøtter effektiv beskyttelse af havmiljøet

og samtidig giver mulighed for en bæredygtig benyttelse af havets ressourcer.

Det er samtidig vigtigt, at der

sikres en tæt kobling til EU’s

hav-, vand- og naturdirektiver, således at

strategien og handlingsplanen bidrager til at gennemføre forpligtelserne i relevante EU-direktiver,

og således at der tages hensyn til økonomiske konsekvenser og nationalt handlerum, samtidig

med at konventionernes formål respekteres. Endelig vil jeg understrege vigtigheden af, at vi i for-

hold til OSPAR arbejder tæt sammen med Grønland og Færøerne om en fælles position for Rigs-

fællesskabet.

Såfremt pejlemærkerne vurderes at være opfyldt, vil det være regeringens tilgang at tilslutte sig op-

dateringerne.

Opdateringerne forventes vedtaget på ministermøder i OSPAR og HELCOM til oktober.

Rasmus Nordqvist:

Ministeren ved, at dette er noget, jeg går en del op i. Jeg bliver nødt til at få

præciseret,

hvad regeringen mener med ”effektivt samarbejde”.

Den tidligere Venstre-regering

havde en berygtet miljøminister, der som bekendt prøvede at få udvandet så meget, at det hele til

sidst var anbefalinger uden juridisk binding, hvilket har haft ærgerlige konsekvenser for havmiljøet.

Så når ministeren siger

”effektivt”,

mener hun da effektivt for havet, eller mener hun effektivt på den

måde, at vi ikke skal leve op til noget? Går man nu ind for, at der skal være juridisk bindende mål i

de aftaler, man indgår i samarbejdet?

Kim Valentin:

Venstre går ind for juridisk bindende samarbejder. Det har vi været med til.

Miljøministeren:

Jeg kan i hvert fald bekræfte, at Rasmus Nordqvist heldigvis går meget op i hav-

miljø. Det er noget, som vi diskuterer meget, fordi vi har en fælles ambition. Jeg kan også bekræfte,

at vi har andre ambitioner, end der har været tidligere, uden at det skal starte en stor diskussion i

udvalget. Med hensyn til de forskellige udgangspunkter for vores tilgang til forhandlingerne er der

tale om overordnede rammer med et tiårigt sigte, men i strategien og i handlingsplanen indgår der

også principbeslutninger, herunder om fælles mål for en række emner, og dem støtter regeringen

–

bl.a. tærskelværdier for eutrofiering i OSPAR.

Side 1203

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 450: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-21

37. europaudvalgsmøde 3/6 2021

5. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

6. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 1204

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 450: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-21

37. europaudvalgsmøde 3/6 2021

Punkt 10. Videokonference for EU's udviklingsministre den 14. juni 2021

Udviklingsministeren:

Tak for muligheden for at fremlægge den kommende uformelle videokon-

ference for udviklingsministre. Mødet afholdes d. 14. juni over virtuel opkobling. Der vil være to em-

ner på dagsorden; muligheder for samarbejde med mellemindkomstlande og menneskelig udvik-

ling (Human Development).

1. EU-samarbejde med mellemindkomstlande

−

Udveksling af synspunkter/rådskonklusioner

Videokonference 14/6-21

–

udenrigsanliggender

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Udviklingsministeren:

Drøftelsen af det første punkt

–

mellemindkomstlande

–

tager udgangs-

punkt i et udkast til rådskonklusioner, som ventes vedtaget i forbindelse med udenrigsråd (udvik-

ling). Konteksten for drøftelsen er diskussionerne i EU og OECD om, hvilke instrumenter der finder

anvendelse i lavindkomst- og mellemindkomstlande. Spørgsmålet er samtidig særlig aktuelt, efter-

som covid-19-krisen har haft alvorlige negative socioøkonomiske konsekvenser for både lavind-

komst- og mellemindkomstlande.

Jeg vil først understrege, at Danmark fortsat arbejder for, at tyngden af EU’s udviklingsindsats

skal

være rettet mod de mindst udviklede lande. EU’s mål er, at udviklingsmidler svarende til 0,2 pct. af

bnp skal gå til mindst udviklede lande i 2030. Mellemindkomstlandene er dog vigtige partnere for

EU i en geopolitisk- og handelspolitisk sammenhæng. Samtidig er udviklingen i denne gruppe

lande afgørende for, at vi kollektivt når Verdensmålene og Paris-målsætningerne. Derfor er det vig-

tigt, at både EU og medlemslandene indgår strategiske partnerskaber, hvor en række fleksible in-

strumenter bringes i anvendelse

–

f.eks. teknisk assistance, myndighedssamarbejde, garantier,

grønne investeringsmekanismer og politisk dialog.

Fra dansk side lægger vi vægt på, at tilgangen til genopretning baseres på principperne bag ”Buil-

ding Back Better and Greener”.

Genopretningen skal være inklusiv, retfærdig og jobskabende, og

der skal også skabes muligheder for unge. Alle de ting skal gå hånd i hånd med den grønne omstil-

ling.

Samtidig ønsker vi at fokusere partnerskaberne med mellemindkomstlandene på den grønne om-

stilling

–

især i lande med store CO

-udledninger. Uden Kina og Indien vinder vi ikke kampen for at

undgå klimaforandringer. Myndighedssamarbejde, forbedrede rammevilkår for private grønne inve-

steringer og koordineret klimadiplomati er afgørende elementer.

Rasmus Nordqvist:

Dette emne var også oppe og vende, da man i sin tid forhandlede forordnin-

gen om oprettelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samar-

bejde

–

et globalt Europa (NDICI), som jo blev et meget stort og meget fleksibelt instrument. Min

bekymring er, om det i dette er sikret, at lavindkomstlandene vil modtage tilstrækkelige midler. Eller

er det noget, man bør være ekstra opmærksom på? Med

NDICI’en var

det hele tiden, som om det

let kunne skride, fordi diskussionen bliver koblet med bl.a. handelsspørgsmål. Det er selvfølgelig

også vigtigt at have mellemindkomstlandene for øje

–

hvordan vi får dem med, nu når vi måske be-

gynder at se enden på pandemien.

Side 1205

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 450: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-21

37. europaudvalgsmøde 3/6 2021

Udviklingsministeren:

Det er min forståelse, at diskussionen om fordelingen i Europa-Parlamen-

tet har handlet om at lave målsætninger for, hvad der skal tilgå lavindkomstlandene. Så jeg tror, at

det er rammet rimelig godt ind. Men jeg vil dog gerne gøre det klart, at jeg tror, det er en kamp,

man skal følge opmærksomt med i. Vi ved jo, hvordan forhandlingen om fordelingen forløb i forbin-

delse med den MFF’en. Der

er jo sat rigtig mange penge af, og det mandat, der blev givet i Euro-

paudvalget, gik jo ud på, at man skulle prøve at foretage en fokusering. Det gør vi fra dansk side i

øjeblikket, og vi skal blive ved med at presse på. Der er både en geografisk og en tematisk pulje,

og det er jo et spørgsmål om hele tiden at holde øje med de her dele. Afrika har fået stor bevågen-

hed

–

også fra dansk side. Jeg håber ikke, at det bliver nødvendigt at kæmpe, men rammesætnin-

gen er på plads. Det vil jeg naturligvis holde øje med.

Side 1206

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 450: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-21

37. europaudvalgsmøde 3/6 2021

2. Styrkelse af Team Europes engagement i menneskelig udvikling

−

Udveksling af synspunkter/rådskonklusioner

Videokonference 14/6-21

–

udenrigsanliggender

–

bilag 1 (samlenotat side 5)

EUU alm. del (20)

–

bilag 154 (udvalgsmødereferat side 1069, senest behandlet i

EUU 4/6-20)

Udviklingsministeren:

Udenrigsrådet (udvikling) skal derudover drøfte menneskelig udvikling, og

hvordan EU samlet som et team (Team Europe) kan styrke engagementet på dette område. Drøf-

telsen tager også her udgangspunkt i et udkast til rådskonklusioner, som ventes vedtaget i forbin-

delse med dette udenrigsråd (udvikling).

Det forventes, at EU’s fælles udenrigstjeneste

vil fokusere på global sundhed, vacciner og uddan-

nelse i deres indlæg.

Kommissionen forventes at tage EU’s vaccinedelingsmekanisme op i løbet af

drøftelsen. Den skal styrke EU’s

globale indsats mod covid-19-pandemien. Mekanismen er nu ta-

get i brug for at koordinere og håndtere EU-medlemslandenes donation eller gensalg af vacciner til

tredjelande. Fokus er i første omgang på det vestlige Balkan, de sydlige og østlige naboskabslande

samt Afrika.

Rådskonklusionernes anbefalinger vedrørende global sundhed følger danske prioriteter. Der er fo-

kus på behovet for at sikre universel sundhedsdækning. Der er ligeledes fokus på at styrke lande-

nes evne til at imødegå sundhedskriser. Det flugter godt med danske kerneprioriteter inden for

støtten til sundhed i udviklingslande, i det hele taget at man får kapacitetsopbygget. Rådskonklusio-

nerne står også stærkt på ligestilling, seksuel og reproduktiv sundhed, seksuelle og reproduktive

rettigheder samt seksualundervisning. Derudover er der også ambitiøse målsætninger inden for

uddannelse, der flugter med danske prioriteter. De lægger særligt vægt på piger og sårbare grup-

pers adgang til uddannelse. Alt i alt et tilfredsstillende resultat på helt elementære områder for

menneskelig udvikling og muligheder.

Jeg vil fremhæve unges rolle under drøftelserne. Hvorfor unge? Verden er hjem for mere end 1,8

milliarder unge. Den største generation nogensinde. Derfor er unge en central udviklingsprioritet

–

udgør kæmpe potentiale for bæredygtig forandring. Udvikling skal skabes med og af unge

–

ikke

bare for unge. Vi skal sikre, at unge inddrages meningsfuldt. Det gælder også i EU's arbejde. Det

er derfor vigtigt, at det kommer på dagsordenen.

Rasmus Nordqvist:

Når man nu skal diskutere sundhed, er det så en bred forståelse af sundhed,

som Kommissionen har lagt op til? Jeg tænker også på andre epidemier end covid-19, f.eks.

HIV/AIDS. Europa-Parlamentet har lige vedtaget nogle meget, meget stærke anbefalinger på det

område, som jeg ikke kan forestille mig, at man vil se bort fra, når man diskuterer Team Europa.

Desuden er der også et emne som mental sundhed

–

er det også noget, man har med, eller kunne

man fra dansk side rejse det? Normalt er det jo et punkt, vi arbejder stærkt for.

Udviklingsministeren:

Ja, sundhed skal forstås bredt i denne sammenhæng, og det er også der-

for, jeg sagde, at det drejer sig om kapacitetsopbygning. Jeg tror ikke, vi kan gøre bedre fra den

vestlige verden end at hjælpe de fattigste lande med at opbygge kapacitet. Vi er jo i gang i øjeblik-

ket. F.eks. trænger diskussionen om vacciner sig på; for en vaccine er jo mildest talt ikke noget

værd, før en person er vaccineret med den. Det er en kæmpe udfordring at få sat i værk, og det er

Side 1207

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 450: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/6-21

37. europaudvalgsmøde 3/6 2021

derfor, primært sundhedssektorer skal understøttes. Det har jo implikationer for alle de andre

aspekter af at leve i et område, hvor selv de mest basale ydelser ikke er på plads.

3. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

4. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 18.08.

Side 1208