EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 463: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 22/4-22

Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del Bilag 463
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 E-mail:

[email protected]

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

22. april 2022

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i

retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af

generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske

regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom.

Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-368/20 og

C-369/20

Titel og kort sagsresumé

Landespolizeidirektion

Steiermark

m.fl.

(grænsekontrol)

Emne:

Nationale regler om forlængelse af grænsekontrol og forholdet til EU-

retten.

Spørgsmål:

Sag C-368/20 vedrører:

1) Er EU-retten til hinder for nationale retsregler, der gennem

sammenkædning af nationale bekendtgørelser skaber en kumulation af

perioder med forlængelse af grænsekontrol, hvorved det er muligt at

foretage en grænsekontrol, som overskrider toårsfristen i artikel 25 og 29

i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts

2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage

(Schengengrænsekodeks), uden at Rådet har truffet en

gennemførelsesafgørelse herom i henhold til artikel 29 i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om

en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks)?

2) Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende: Skal princippet

om unionsborgernes ret til fri bevægelighed, som fastsat i artikel 21, stk.

1, TEUF og artikel 45, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder, navnlig set i lyset af princippet i artikel 22 i

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts

2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage

(Schengengrænsekodeks), hvorefter der ikke foretages personkontrol

ved de indre grænser, fortolkes således, at retten til fri bevægelighed også

omfatter en ret til ikke at lade sig underkaste personkontrol ved de indre

grænser, med forbehold af de i traktaterne og herudover navnlig de i

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts

2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage

(Schengengrænsekodeks) fastsatte betingelser og undtagelser?

Sag C-369/20 vedrører:

1) Er EU-retten til hinder for nationale retsregler, der gennem

sammenkædning af nationale bekendtgørelser skaber en kumulation af

perioder med forlængelse af grænsekontrol, hvorved det er muligt at

Deltager i PD

Justitsministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Proces-

skridt

Dom

Dato

26.04.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 463: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 22/4-22

C-89/21

foretage en grænsekontrol, som overskrider toårsfristen i artikel 25 og 29

i Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts

2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage

(Schengengrænsekodeks), uden at Rådet har truffet en

gennemførelsesafgørelse herom i henhold til artikel 29 i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om

en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks)?

2) Skal princippet om unionsborgernes ret til fri bevægelighed, som

fastsat i artikel 21, stk. 1, TEUF og artikel 45, stk. 1, i Den Europæiske

Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig set i lyset af

princippet i artikel 22 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for personers

grænsepassage (Schengengrænsekodeks), hvorefter der ikke foretages

personkontrol ved de indre grænser, fortolkes således, at retten til fri

bevægelighed også omfatter en ret til ikke at lade sig underkaste

personkontrol ved de indre grænser, med forbehold af de i traktaterne

og herudover navnlig de i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for personers

grænsepassage (Schengengrænsekodeks) fastsatte betingelser og

undtagelser?

3) Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende: Skal artikel 21, stk.

1, TEUF og artikel 45, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder, set i lyset af, at retten til fri bevægelighed skal

have effektiv virkning, fortolkes således, at de er til hinder for

anvendelsen af nationale regler, hvorefter en person under varsel om en

administrativ sanktion er forpligtet til at forevise pas eller identitetskort

ved indrejse via en indre grænse i EU, selv om den specifikke kontrol

ved de indre grænser er i strid med EU-rettens bestemmelser?

Romega (FVM)

Emne:

Fødevarer, fersk

fjerkræ, salmonella

og fødevarekontrol

Spørgsmål:

Skal artikel 1 i Kommissionens forordning (EF) nr. 2073/2005 af 15.

november 2005 om mikrobiologiske kriterier for fødevarer og artikel 14,

stk. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002

af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i

fødevarelovgivningen, om oprettelsen af Den Europæiske

Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende

fødevaresikkerhed fortolkes således, at de tillægger en medlemsstats

kompetente tilsynsmyndigheder beføjelse til at afgøre, at fersk

fjerkrækød, der opfylder de i række 1.28 i kapitel 1 i bilag I til forordning

nr. 2073/2005 fastsatte krav, ikke opfylder kravene i artikel 14, stk. 1 og

2, i forordning nr. 178/2002, når et fødevareprodukt, der er omfattet af

denne fødevarekategori, er forurenet med andre salmonellaserotyper,

end de i række 1.28 i kapitel 1 i bilag I til forordning nr. 2073/2005

omhandlede, således som det er fastlagt i den foreliggende sag?

Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid

Emne:

Afledt opholdsret for tredjelandsstatsborgere (forælder-barn-relationen)

Spørgsmål:

I. Skal artikel 20 TEUF fortolkes således, at den er til hinder for, at en

tredjelandsstatsborger, der forsørger sit mindreårige barn, der er EU-

borger, nægtes ret til ophold i den medlemsstat, hvor den mindreårige er

statsborger, når den mindreårige EU-borger i relation til

tredjelandsstatsborgeren befinder sig i et faktisk afhængighedsforhold,

og den mindreårige EU-borger befinder sig uden for medlemsstatens

eller EU’s område og aldrig har befundet sig på EU’s område, hvorved

den mindreårige EU-borger

faktisk nægtes adgang til EU’s område?

II.

(a) Skal (mindreårige) EU-borgere have en interesse i at udøve de

rettigheder, de har på grundlag af EU-borgerskabet, eller skal de

godtgøre en sådan interesse?

(b) Kan det i denne forbindelse spille en rolle, at mindreårige EU-borgere

som regel ikke selvstændigt kan gøre rettigheder gældende og ikke selv

kan bestemme deres opholdssted, men i så henseende er afhængige af

deres forældre, og at dette kan medføre, at der på vegne af en mindreårig

EU-borger gøres krav på, at denne udøver sine rettigheder som EU-

borger, mens dette måske er i strid med andre hensyn som omhandlet i

blandt andet Chavez-Vilchez-dommen?

med hindringer, eller at den medlemsstat, i hvilken den (mindreårige) har

Justitsministeriet

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

Fødevarestyrelsen

Dom

28.04.22

C-459/20

Justitsministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

12.05.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 463: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 22/4-22

T-279/20 og

T-288/20

statsborgerskab, selv er omfattet af en positiv forpligtelse til at muliggøre

udøvelse af disse rettigheder?

III.

(a) Skal der ved bedømmelsen af, om der er tale om et

afhængighedsforhold som omhandlet i punkt I, lægges afgørende vægt

på det spørgsmål, om forælderen, tredjelandsstatsborgeren, før sin

ansøgning om opholdsret eller før afgørelsen om afslag på opholdsret

blev truffet eller før det tidspunkt, hvor en national retsinstans skal træffe

afgørelse i en på grund af dette afslag indledt juridisk procedure, varetog

den daglige omsorg for den mindreårige EU-borger, eller om der findes

andre, som tidligere har påtaget sig denne omsorg og/eller kan fortsætte

hermed?

(b) Kan det herved kræves, at den mindreårige EU-borger, for at denne

faktisk kan udøve sine rettigheder som EU-borger,

flytter til EU’s

område til sin anden forælder, der er EU-borger, men som muligvis ikke

længere har forældremyndigheden over den mindreårige?

har forældremyndigheden og/eller ikke båret den retlige, økonomiske og

følelsesmæssige forsørgelse og ikke er beredt til at påtage sin denne

forsørgelse af den mindreårige?

(d) Såfremt det fastslås, at forælderen, tredjelandsstatsborgeren, alene har

forældremyndigheden over den mindreårige EU-borger, betyder dette

da, at spørgsmålet om den retlige, økonomiske og/eller følelsesmæssige

forsørgelse, skal tillægges mindre vægt?

CWS Powder Coatings mod Kommissionen

Brillux og Daw mod Kommissionen

Emne:

Klassificering og mærkning af kemikaliet titaniumdioxid

Påstande:

—

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/217 annulleres,

for så vidt som den vedrører klassificeringen og mærkningen af

titandioxid.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Justitsministeriet

Miljøministeriet

12.05.22

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Forkortelser i sagstypekolonnen:

O-sag = Sagen følges til orientering

F-sag = Sagen følges med henblik på eventuel afgivelse af mundtligt indlæg

Sagsnr.

C-674/20

Titel og kort sagsresumé

Airbnb Ireland

1. Skal artikel 1, stk. 5, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af

informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det

indre marked fortolkes således, at en national lovgivning, som

forpligter leverandører af en formidlingstjeneste, der består i mod

betaling og ved hjælp af en elektronisk platform at formidle kontakt

mellem potentielle lejere og professionelle eller ikkeprofessionelle

udlejere, der udbyder ydelser i form af indkvartering af kortere

varighed, til efter skriftlig anmodning fra skatteforvaltningen og

under administrativt bødeansvar at meddele »oplysninger om

driftsbestyreren

turistindkvarteringsvirksomhedernes

kontaktoplysninger samt antallet af overnatninger og anvendte

indkvarteringsenheder i det forudgående år« med henblik på at

identificere de personer, som er pligtige at betale en regional skat

på turistindkvarteringsvirksomhederne og deres skattepligtige

indtægter, er omfattet af »beskatningsområdet« og dermed må

anses for at falde uden for dette direktivs anvendelsesområde?

2. Såfremt det første præjudicielle spørgsmål besvares bekræftende,

skal artikel 1-3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre

Interessent

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Erhvervsstyrelsen

Sags-

type

O-sag

Proces

-skridt

Dom

Dato

27.04.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 463: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 22/4-22

C-319/20

C-344/20

C-415/20,

C-419/20

og C-

427/20

marked da fortolkes således, at dette direktiv finder anvendelse på

en national lovgivning som den i det første præjudicielle spørgsmål

beskrevne? Skal artikel 56 i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde i givet fald fortolkes således, at den finder

anvendelse

på

sådan

lovgivning?

3. Skal artikel 15, stk. 2, i direktiv 2000/31/EF fortolkes således, at

denne bestemmelse finder anvendelse på en national lovgivning

som den i det første præjudicielle spørgsmål beskrevne, og således,

at den tillader en sådan lovgivning?

Meta Platforms Ireland

Er bestemmelserne i kapitel VIII, navnlig i artikel 80, stk. 1 og 2,

samt artikel 84, stk. 1, i forordning (EU) 2016/679 til hinder for

nationale bestemmelser, som

–

foruden den beføjelse til at gribe

ind, der er tillagt tilsynsmyndighederne med kompetence til at føre

kontrol og håndhæve forordningen, og de registreredes muligheder

for retsbeskyttelse

–

indrømmer dels konkurrenter dels

organisationer, organer og kamre med beføjelser i henhold til

national ret beføjelse til at anlægge søgsmål ved de civile domstole

mod den krænkende part vedrørende overtrædelser af forordning

(EU) 2016/679, uanset om enkelte registreredes konkrete

rettigheder er blevet krænket, og uden bemyndigelse fra en

registreret under påberåbelse af forbuddet mod urimelig

handelspraksis, en overtrædelse af en lov om forbrugerbeskyttelse

eller forbuddet mod at anvende ugyldige almindelige

forretningsbetingelser?

S.C.R.L. (Vêtement à connotation religieuse)

1) Skal artikel 1 i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november

2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med

hensyn til beskæftigelse og erhverv fortolkes således, at religion og

tro er to sider af samme beskyttede kriterium, eller tværtimod

således, at religion og tro udgør særskilte kriterier, på den ene side

kriteriet om religionen og den overbevisning, der knytter sig hertil,

og på den anden side kriteriet om tro i form af alle andre

overbevisninger?

2) Såfremt artikel 1 i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november

2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med

hensyn til beskæftigelse og erhverv skal fortolkes således, at religion

og tro er to sider af samme beskyttede kriterium, er dette da til

hinder for, at den nationale ret på grundlag af samme direktivs

artikel 8 og for at hindre, at beskyttelsen mod forskelsbehandling

udhules, fortsat fortolker en bestemmelse i national ret som den,

der er fastsat i artikel 4, stk. 4, i loi du 10 mai 2007 tendant à lutter

contre certaines formes de discrimination (lov af 10.5.2007 til

bekæmpelse af visse former for forskelsbehandling), således, at

religiøse, filosofiske og politiske overbevisninger udgør særskilte

beskyttede kriterier?

3) Kan artikel 2, stk. 2, litra a), i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27.

november 2000 om generelle rammebestemmelser om

ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv fortolkes

således, at en intern regel i en virksomhed, som forbyder personalet

»at give udtryk for, hverken mundtligt eller ved deres påklædning

eller på anden vis, hvad der er deres religiøse, filosofiske eller

politiske overbevisning, uanset hvad den måtte være«, udgør

direkte forskelsbehandling, når den konkrete håndhævelse af denne

interne regel viser enten:

a) at den arbejdstager, som har til hensigt at udøve sin

religionsfrihed ved synligt at bære et (konnoteret) symbol, i den

foreliggende sag et tørklæde, behandles mindre gunstigt end en

anden medarbejder, som ikke bekender sig til nogen religion, ikke

nærer nogen filosofisk overbevisning og ikke har noget politisk

tilhørsforhold, og som derfor ikke føler noget behov for at bære

noget som helst politisk, filosofisk eller religiøst symbol?

m.fl.

Gräfendorfer Geflügel - und Tiefkühlkost m.fl.

Sag C-415/20 vedrører:

1. Foreligger medlemsstaternes forpligtelse i henhold til EU-retten

til at tilbagebetale afgifter, som er opkrævet i strid med EU-retten,

med tillæg af renter, også i tilfælde, hvor grunden til

tilbagebetalingen ikke er, at Den Europæiske Unions Domstol har

fastslået, at retsgrundlaget er i strid med EU-retten, men derimod

Domstolens fortolkning af en (under-)position i den kombinerede

nomenklatur?

2. Kan principperne for det EU-retlige rentekrav, som Den

Europæiske Unions Domstol har udviklet, også overføres til

Miljøministeriet

O-sag

Dom

28.04.22

Udenrigsministeriet

Miljøministeriet

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

Beskæftigelsesministeriet

O-sag

28.04.22

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

Skatteministeriet

O-sag

Dom

28.04.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 463: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 22/4-22

C-510/20

C-531/20

C-597/20

C-637/20

C-677/20

C-44/21

C-66/21

betalingen af eksportrestitutioner, som myndigheden i

medlemsstaten har nægtet i strid med EU-retten?

Sag C-419/20 vedrører:

Foreligger der også en tilsidesættelse af EU-retten, der er en

betingelse for det EU-retlige rentekrav, som Den Europæiske

Unions Domstol har udviklet, såfremt en myndighed i en

medlemsstat ved anvendelse af EU-retten fastsætter en afgift, men

en ret i en medlemsstat senere fastslår, at de faktiske forudsætninger

for opkrævningen af afgiften ikke foreligger?

Sag C-427/20 vedrører:

Foreligger der også en tilsidesættelse af EU-retten, der er en

betingelse for det EU-retlige rentekrav, som Den Europæiske

Unions Domstol har udviklet, såfremt en national myndighed i

strid med EU-rettens bestemmelser fastsætter en afgift, og en ret i

en medlemstat fastslår denne tilsidesættelse af EU-retten?

Europa-Kommissionen mod Republikken Bulgarien

—

Det fastslås, at Republikken Bulgarien har tilsidesat sine

forpligtelser i henhold til artikel 5, stk. 2, litra a), nr. i), ii) og iii), og

artikel 17, stk. 2 og 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for

Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger.

—

Republikken Bulgarien tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

NovaText

Skal artikel 3, stk. 1, og artikel 14 i direktiv 2004/48/EF fortolkes

således, at de er til hinder for en national bestemmelse, hvorefter

den tabende part har pligt til at godtgøre de udgifter, som den

vindende part har afholdt til en patentagents medvirken i en retssag

vedrørende et varemærke, uanset om patentagentens medvirken

var nødvendig for en formålstjenlig retsforfølgning?

LOT

Skal artikel 16, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 261/2004 fortolkes således, at det nationale

organ, der har ansvaret for håndhævelse af denne forordning, og

som har fået forelagt en individuel klage fra en passager, ikke kan

pålægge det pågældende luftfartsselskab at udbetale kompensation

til passageren i henhold til forordningen?

DSAB Destination Stockholm

Skal momsdirektivets artikel 30a fortolkes således, at et kort af den

foreliggende art, som giver indehaveren ret til i en begrænset

periode og op til en vis værdi at benytte ydelser på en bestemt sted,

er en voucher, og er det i så fald voucher til flere formål?

IG Metall et ver.di

Er § 21, stk. 6, i Gesetz über die Beteiligung der Arbeitnehmer in

einer Europäischen Gesellschaft (lov om arbejdstagernes

indflydelse i et europæisk selskab), hvoraf det vedrørende stiftelsen

af et SE fremgår, at der skal fastsættes en særskilt

udvælgelsesprocedure for personer, som foreslås af

fagforeningerne, for så vidt angår et vist antal

bestyrelsesmedlemmer, som repræsenterer medarbejderne,

forenelig med artikel 4, stk. 4, i Rådets direktiv 2001/86/EF af 8.

oktober 2001 om fastsættelse af supplerende bestemmelser til statut

for det europæiske selskab (SE) for så vidt angår

medarbejderindflydelse?

Phoenix Contact

Er det foreneligt med artikel 9, stk. 1, i direktiv 2004/48/EF, at

Oberlandesgerichte (regionale appeldomstole, Tyskland), som er

sidste instans i proceduren for foreløbige retsmidler, principielt

nægter at udstede foreløbige foranstaltninger på grund af krænkelse

af patenter, såfremt det omhandlede patent ikke har overstået en

sag om indsigelse eller ugyldighed i første instans?

Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid

Spørgsmål 1a: Da Nederlandene har undladt at fastlægge

begyndelsestidspunktet for den i artikel 6, stk. 1, i direktiv

2004/81/EF garanterede betænkningstid i overensstemmelse med

national lovgivning, skal denne bestemmelse da fortolkes således,

betænkningstiden

uden

videre

begynder,

når

tredjelandsstatsborgeren underretter (giver) de nederlandske

myndigheder (meddelelse) om menneskehandelen?

Spørgsmål 1b: Da Nederlandene har undladt at fastlægge

varigheden af den i artikel 6, stk. 1, i direktiv 2004/81/EF

garanterede betænkningstid i overensstemmelse med national

lovgivning, skal denne bestemmelse da fortolkes således, at

betænkningstiden uden videre ophører, efter at der er sket

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

Dom

28.04.22

Patent- og

Varemærkestyrelsen

O-sag

Dom

28.04.22

Transportministeriet

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

O-sag

28.04.22

Skatteministeriet

O-sag

Dom

28.04.22

Erhvervsstyrelsen

O-sag

28.04.22

Patent- og

Varemærkestyrelsen

O-sag

Dom

28.04.22

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

O-sag

28.04.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 463: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 22/4-22

C-86/21

C-129/21

C-160/21

og C-

217/21

anmeldelse af menneskehandel, eller den pågældende

tredjelandsstatsborger tilkendegiver, at han ikke vil anmelde denne?

Spørgsmål 2: Skal der ved afgørelse om udsendelse som omhandlet

i artikel 6, stk. 2, i direktiv 2004/81/EF også forstås udsendelse af

en tredjelandsstatsborger fra medlemsstatens område til en anden

medlemsstats område?

Spørgsmål 3a: Er artikel 6, stk. 2, i direktiv 2004/81/EF til hinder

for, at der i den i denne artikels stk. 1 garanterede betænkningstid

træffes en afgørelse om overførsel?

Spørgsmål 3b: Er artikel 6, stk. 2, i direktiv 2004/81/EF til hinder

for, at der i den i denne artikels stk. 1 garanterede betænkningstid

fuldbyrdes en allerede truffet afgørelse om overførsel eller træffes

forberedelser hertil?

Gerencia Regional de Salud de la Junta de Castilla y León

1) Er artikel 45 TEUF og artikel 7 i forordning nr. [492]/2011 til

hinder for en national bestemmelse såsom artikel 6, stk. 2, litra c), i

dekret nr. 43/2009 af 2. juli 2009, der forhindrer anerkendelse af

tjenesteydelser, der er leveret inden for en bestemt faggruppe i et

offentligt sundhedsvæsen i en anden EUmedlemsstat?

2) Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, kan

anerkendelsen af tjenesteydelser, der er leveret i en medlemsstats

offentlige sundhedsvæsen, da betinges af, at der forudgående

godkendes

generelle

kriterier

for

anerkendelse

karrieresystemerne for personalet i Den Europæiske Unions

medlemsstaters sundhedstjenester?

Proximus

1) Skal artikel 12[, stk. 2], i e-databeskyttelsesdirektivet

2002/58/EF, sammenholdt med dette direktivs artikel 2, [litra f),]

og med artikel 95 i den generelle forordning om databeskyttelse,

fortolkes således, at det er tilladt for en national tilsynsmyndighed

et kræve et »samtykke« fra abonnenten i den generelle forordnings

forstand som grundlag for at kunne offentliggøre dennes

personoplysninger

offentligt

tilgængelige

telefonnummerfortegnelser og nummeroplysningstjenester, såvel

dem der offentliggøres af operatøren selv som dem, der

offentliggøres af andre udbydere, når den nationale lovgivning på

området ikke bestemmer andet?

2) Skal retten til sletning i henhold artikel 17 i den generelle

forordning om databeskyttelse fortolkes således, at denne ret er til

hinder for, at en national

tilsynsmyndighed kvalificerer en anmodning fra en abonnent om at

blive fjernet fra offentligt tilgængelige telefonnummerfortegnelser

og nummeroplysningstjenester, som en anmodning om sletning

som omhandlet i artikel 17 i den generelle forordning om

databeskyttelse?

3) Skal artikel 24 og artikel 5[, stk. 2], i den generelle forordning om

databeskyttelse fortolkes således, at de er til hinder for, at en

national

tilsynsmyndighed

det

der

forankrede

ansvarlighedsprincip udleder, at den dataansvarlige skal træffe

passende tekniske og organisatoriske forholdsregler for at det

meddeles andre dataansvarlige, det vil sige udbydere af offentligt

tilgængelige

telefonnummerfortegnelser

nummeroplysningstjenester, som har modtaget data fra denne

dataansvarlige, at den pågældende i henhold til forordningens

artikel 6, jf. artikel 7, har trukket sit samtykke tilbage?

4) Skal artikel 17[, stk. 2,] i den generelle forordning om

databeskyttelse fortolkes således, at den er til hinder for, at en

national tilsynsmyndighed pålægger en udbyder af offentligt

tilgængelige

telefonnummerfortegnelser

nummeroplysningstjenester, som anmodes om ikke længere at

offentliggøre en persons data, at træffe alle rimelige

foranstaltninger til, at søgemaskiner får kendskab til denne

anmodning om sletning?

NIKOLOPIS AD ISTRUM 2010

1. Betegner begrebet »betaling« i artikel 75, stk. 1, i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17.

december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den

fælles landbrugspolitik afslutningen af den procedure, der indledes

ved en betalingsanmodning?

2. Er en landbrugers faktiske modtagelse af det anmodede beløb

ensbetydende med, at betalingsmyndigheden har truffet en positiv

afgørelse om anmodningen om aktivering af betalingsrettigheder,

eller udgør manglende modtagelse af beløb i tilfælde af offentlig

bekendtgørelse af udbetalinger for den pågældende foranstaltning

Sundhedsministeriet

O-sag

Dom

28.04.22

Justitsministeriet

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

28.04.22

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

Dom

28.04.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 463: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 22/4-22

C-164/21

og C-

318/21

et afslag på de anmodede betalingsrettigheder, hvis personen ikke

informeres om, at proceduren fortsættes med nye kontroller?

3. Indebærer fristen i henhold til artikel 75, stk. 1, i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17.

december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den

fælles landbrugspolitik, at medlemsstaterne har pligt til at

kontrollere betingelserne for ydelse af støtte før fristens udløb, og

kan

denne

kontrol

kun

undtagelsesvis

fortsættes?

4. Udgør en manglende overholdelse af fristen i henhold til artikel

75, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og

overvågning af den fælles landbrugspolitik et stiltiende afslag på at

betale støtte, hvis en landbruger ikke er blevet informeret om

gennemførelsen af supplerende kontroller, og der ikke foreligger

noget skriftligt dokument herom?

BALTIJAS STARPTAUTISKA AKADEMIJA

1) Kan et (privatretligt) organ, der har flere hovedaktiviteter,

herunder forskningsaktiviteter, men hvis indtægter hovedsageligt

stammer fra levering af uddannelsesydelser mod vederlag, anses for

en enhed som omhandlet i artikel 2, nr. 83), i forordning nr.

651/2014?

2) Er det berettiget at anvende betingelsen vedrørende andelen af

finansieringen (indtægter og udgifter) af økonomiske og ikke-

økonomiske aktiviteter med henblik på at afgøre, om enheden

opfylder den betingelse, der er fastsat i artikel 2, nr. 83), i forordning

nr. 651/2014, hvorefter det primære mål med enhedens aktiviteter

er uafhængigt af andre interesser at bedrive grundforskning,

industriel forskning eller eksperimentel udviklingsaktivitet eller

formidle resultaterne heraf til en bredere kreds gennem

undervisning, udgivelsesaktivitet eller vidensoverførsel? I

bekræftende fald, hvilket forhold er da passende for så vidt angår

finansieringen af de økonomiske og ikke-økonomiske aktiviteter

med henblik på at fastslå det primære mål med enhedens

aktiviteter?

3) Er det i henhold til artikel 2, nr. 83), i forordning nr. 651/2014

berettiget at anvende betingelsen om, at indtægterne fra

hovedaktiviteten reinvesteres (geninvestering) i hovedaktiviteten

for den pågældende enhed, og er det nødvendigt at foretage en

vurdering af andre forhold for med rette at kunne fastslå det

primære mål med aktiviteterne for den enhed, der foreslår

projektet? Vil en sådan vurdering blive ændret ved anvendelsen af

deoppebårne indtægter (geninvestering i hovedaktiviteten eller

f.eks. i tilfælde af en privat stifter udbetaling som udbytte til

aktionærerne), selv i tilfælde af, at størstedelen af indtægterne

stammer fra gebyrer, der betales for uddannelsesydelserne?

4) Er den retlige status for medlemmer af den enhed, der foreslår

det pågældende projekt, afgørende for vurderingen af, om enheden

er omfattet af definitionen i artikel 2, nr. 83), i forordning nr.

651/2014, dvs. om der er tale om et selskab, der er stiftet i henhold

til handelsretten med henblik på udøvelse af en økonomisk aktivitet

(aktivitet mod vederlag) med gevinst for øje (handelslovens artikel

1), eller om enhedens medlemmer eller aktionærer er fysiske eller

juridiske personer med gevinst for øje (herunder levering af

uddannelsesydelser mod vederlag) eller er stiftet uden gevinst for

øje (f.eks. en sammenslutning eller en fond)?

5) Er andelen af indenlandske og EU-studerende i forhold til

udenlandske studerende (fra tredjelande) og den omstændighed, at

målet med den hovedaktivitet, der udføres af den nævnte enhed, er

at tilbyde de studerende en konkurrencedygtig videregående

uddannelse og konkurrencedygtige kvalifikationer på det

internationale arbejdsmarked i overensstemmelse med de samtidige

internationale krav (punkt 5 i sagsøgerens vedtægter), afgørende for

vurderingen af den økonomiske karakter af aktiviteten for den

enhed, der foreslår projektet?

Piltenes meži

»1) Er betalinger for mikrohabitater, der er oprettet i et skovområde

med henblik på gennemførelsen af formålene med Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november

2009 om beskyttelse af vilde fugle, omfattet af anvendelsesområdet

for artikel 30, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling

af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

O-sag

28.04.22

C-251/21

Miljøministeriet

O-sag

Dom

28.04.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 463: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 22/4-22

C-453/20

C-451/19

og C-

532/19

C-265/20

Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets

forordning (EF) nr. 1698/2005?

2) Er tildeling af kompensation for mikrohabitater, der er oprettet

med henblik på gennemførelsen af formålene med Rådets direktiv

2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle,

omfattet af de begrænsninger, som Kommissionens forordning

(EU) nr. 702/2014 af 25. juni 2014 om forenelighed med det indre

marked efter artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde af visse kategorier af støtte i landbrugs- og

skovbrugssektoren og i landdistrikter fastsætter for betalinger til

kriseramte virksomheder?«

CityRail

»1. Skal på- og aflæsningsstedet med henblik på godstransport

sammen med de tilhørende spor anses for at udgøre en del af

jernbaneinfrastrukturen i henhold til artikel 3, nr. 3), i direktiv

2012/34?

2. Kan infrastrukturforvalteren til enhver tid i henhold til direktiv

2012/34 ændre prisen for brug af jernbaneinfrastruktur eller

servicefaciliteter til skade for jernbaneoperatører?

3. Er direktiv 2012/34 bindende for Správa železnic, (en statslig

jernbanetrafikmyndighed, Tjekkiet) i henhold til artikel 288 TEUF?

4. Kan reglerne i netvejledningen anses for diskriminerende, hvis

de er i strid med de bestemmelser i EU-retten, som

jernbanetrafikmyndigheden skal overholde?

Subdelegación del Gobierno en Toledo

1) Henset til at den spanske civillovbogs artikel 68 bestemmer, at

ægtefæller har pligt til at bo sammen, kan kravet om, at en spansk

statsborger, der ikke har udøvet sin ret til fri bevægelighed, skal

opfylde betingelserne i artikel 7, stk. 1, i kongeligt dekret nr.

240/2007 som en nødvendig betingelse for at få anerkendt

opholdsretten for vedkommendes ægtefælle, som ikke er

unionsborger, i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, i nævnte

kongelige dekret

–

såfremt disse betingelser ikke er opfyldt

–

udgøre en tilsidesættelse af artikel 20 i traktaten om Den

Europæiske Unions funktionsmåde, hvis den spanske statsborger

som følge af nægtelsen af denne ret er nødsaget til at forlade

Unionens område som helhed?

2) Under alle omstændigheder, uanset det foregående og

besvarelsen af det første spørgsmål og henset til Den Europæiske

Unions Domstols praksis, bl.a. dom af 8. maj 2018, C-82/16, K.A.

m.fl. mod Belgische Staat, er den spanske stats praksis, hvorefter

bestemmelsen i artikel 7 i kongeligt dekret nr. 240/2007 automatisk

anvendes, og en tredjelandsstatsborger, som er et mindreårigt barn

af unionsborgers ægtefælle, der er tredjelandsstatsborger, hvor

unionsborgeren aldrig har udøvet retten til fri bevægelighed, (disse

ægtefæller har til gengæld en spansk mindreårig søn, der heller ikke

har udøvet retten til fri bevægelighed), nægtes opholdstilladelse ene

og alene af den grund, at unionsborgeren ikke opfylder

betingelserne i denne bestemmelse, uden at der foretages en

konkret og individuel vurdering af, om der mellem unionsborgeren

og tredjelandsstatsborgeren er et sådant afhængighedsforhold, at

det af en eller anden grund og under hensyn til omstændighederne

ville betyde, at såfremt tredjelandsstatsborgeren nægtes ret til

ophold, vil være umuligt for unionsborgeren at blive adskilt fra det

familiemedlem, som vedkommende er afhængig af, og vil være nødt

til at forlade Unionens område, hvis retten til ophold afslås, i strid

med artikel 20 TEUF? Dette er så meget desto mere tilfældet i en

sag, hvor den spanske statsborger og hans ægtefælle, der er

tredjelandsstatsborger, er forældre til et mindreårigt spansk barn,

som ligeledes kan blive tvunget til at forlade spansk territorium

sammen med sine forældre?«

Universiteit Antwerpen e.a.

Skal §4, nr. 1, i den den 18. marts indgåede rammeaftale om

tidsbegrænset ansættelse, der er optaget i bilaget til Rådets direktiv

1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende

tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP,

og §4, nr. 1, i rammeaftalen om deltidsarbejde, der er optaget i

bilaget til Rådets direktiv 97/81/EF af 15. december 1997 om

rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af Unice,

CEEP og EFS fortolkes således, at de er til hinder for, at det er

tilladt for et universitet at anvende en national ordning

(universitetsdekretets artikel 91), ifølge hvilken selvstændigt

akademisk personale med en fuldtidsopgave udnævnes fast og

Transportministeriet

O-sag

Dom

03.05.22

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

F-sag

Dom

05.05.22

Beskæftigelsesministeriet

O-sag

Dom

05.05.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 463: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 22/4-22

C-405/20

personale med en deltidsopgave enten kan udnævnes midlertidigt

eller for en periode på højst seks år, der kan forlænges,

1° at beskæftige en professor i henhold til et frit skøn i tyve år på

basis af 20 på hinanden følgende kortvarige deltidsaftaler og

vedtægtsmæssige ansættelser på fra et til tre år uden nogen

begrænsning af det samlede antal forlængelser, mens andre kolleger

med sammenlignelige opgaver var fastansat og udnævnt fuldtids?

2° i sin personalevedtægt kun at have fastsat en almindelig

minimumsgrænse for ansættelse på 50% for at komme i betragtning

til en fast endelig ansættelse, men ikke noget kriterium, på grundlag

af hvilket de for 50% eller derover beskæftigede deltidsansatte

medlemmer af personalet kan udnævnes endeligt eller ansættes

midlertidigt?

3° tilkender en deltidsprofessor en ansættelsesprocent på grundlag

af et ubegrænset frit skøn uden at fastsætte nogen objektive kriterier

og uden nogen objektiv målestok for arbejdsbyrden?

4° at nægte en midlertidig og på deltid ansat professor, der på

grudlag af universitetets frie skøn ikke får sin ansættelse forlænget,

ret til at påberåbe sig de tidligere ensidigt pålagte misbrugsagtige

ansættelsesvilkår, fordi han angiveligt »accepterede« dem ved at

udføre de ham pålagte opgaver, sålledes at han mister beskyttelsen

efter EU retten?«

BVAEB

1. Skal begrænsningen af det tidsmæssige anvendelsesområde for

kravet om ligebehandling af mænd og kvinder i henhold til

dommen i sag C-262/88, Barber, og i henhold til protokol nr. 33

ad artikel 157 TEUF og artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af

princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og

kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (herefter

»direktiv 2006/54«) fortolkes således, at en (østrigsk)

pensionsmodtager ikke retmæssigt eller kun (delvist) for så vidt

angår den del af kravet, der vedrører ansættelsesperioder, som

ligger efter den 1. januar 1994, kan påberåbe sig kravet om

ligebehandling for at gøre gældende, at lovgivning som den i

hovedsagen anvendte om en regulering af tjenestemandspensioner,

som blev fastsat for året 2018, har medført en forskelsbehandling

af vedkommende?

2. Skal kravet om ligebehandling af mænd og kvinder (i henhold til

artikel 157 TEUF, sammenholdt med artikel 5 i direktiv 2006/54)

fortolkes således, at en indirekte forskelsbehandling som den, der

–

muligvis

–

følger af den lovgivning om pensionsreguleringen af

2018, som finder anvendelse i hovedsagen, også under hensyntagen

til allerede tidligere fastsatte lignende foranstaltninger og det

betydelige tab, som er forårsaget af den kumulative virkning af disse

foranstaltninger, i forhold til en inflationsbetinget regulering af

pensionernes realværdi (i det foreliggende tilfælde på 25%), er

begrundet,

navnlig

–

for at forhindre en »kløft« mellem højere og lavere pensioner

(som vil opstå i tilfælde af en regelmæssig regulering med en

enhedssats), selv om denne vil være rent nominel og ikke ændre

forholdet mellem beløbene,

–

for at gennemføre et generelt »socialt element« i form af en

styrkelse af købekraften for modtagere af lavere pensioner, selv om

a) dette formål også vil kunne opfyldes uden at begrænse

reguleringen af højere pensioner, og b) lovgiver ikke på samme

måde har fastsat en sådan foranstaltning med henblik på også at

styrke købekraften ved inflationsreguleringen af lavere

tjenestemandslønninger (til ugunst for reguleringen af højere

tjenestemandslønninger) og heller ikke har vedtaget lovgivning om

et sammenligneligt indgreb i reguleringen af værdien af pensioner i

medfør af andre erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger

(uden statslig deltagelse) for at opnå en styrkelse af købekraften for

lavere pensioner (til ugunst for reguleringen af højere pensioner),

–

for at bevare og finansiere »ordningen«, selv om

tjenestemandspensionerne ikke skyldes af et forsikringsselskab i

henhold til en forsikringsmæssigt organiseret og bidragsfinansieret

ordning, men derimod af forbundsstaten som de pensionerede

tjenestemænds arbejdsgiver som løn for udført arbejde, og det

afgørende dermed ikke er bevarelsen eller finansieringen af en

ordning, men i sidste ende kun budgetmæssige overvejelser,

–

fordi det udgør en selvstændig begrundelse, eller fordi det (forud

herfor) på forhånd kan udelukkes, at der er tale om indirekte

forskelsbehandling på grund af køn som omhandlet i direktiv

Beskæftigelsesministeriet

O-sag

Dom

05.05.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 463: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 22/4-22

C-525/20

C-570/20

C-646/20

C-61/21

C-101/21

C-120/21

2006/54 til skade for mænd, hvis det forhold, at mænd statistisk er

berørt i væsentligt højere grad inden for gruppen af modtagere af

højere pensioner, kan tilskrives, at kvinder især i fortiden typisk ikke

havde lige muligheder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv,

eller

–

fordi lovgivningen er lovlig som en positiv foranstaltning som

omhandlet i artikel 157, stk. 4, TEUF?

Association France Nature Environnement

–

»Skal artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2000/60/EF af 23. oktober 2000 fortolkes således, at den giver

medlemsstaterne mulighed for, når de godkender et program eller

et projekt, ikke at tage hensyn til deres midlertidige kortsigtede

virkninger, som er uden langsigtede konsekvenser for

overfladevandets tilstand?

–

I bekræftende fald, hvilke betingelser skal disse programmer og

projekter da opfylde, jf. direktivets artikel 4, og navnlig artikel 4,

stk. 6 og 7?«

Direction départementale des finances publiques de la

Haute-Savoie

1) Er kravet om klarhed og forudsigelighed i forbindelse med de

omstændigheder, hvorunder hemmeligholdelse i angivelser af

skyldig moms kan give anledning til en kumulation af

retsforfølgelse og sanktioner af strafferetlig karakter, opfyldt ved

nationale bestemmelser som de ovenfor beskrevne?

2) Er kravet om, at kumulationen af sådanne sanktioner skal være

nødvendig og forholdsmæssig, opfyldt ved nationale bestemmelser

som de ovenfor beskrevne?

Senatsverwaltung für Inneres und Sport

1. Er en opløsning af et ægteskab på grundlag af artikel 12 i Decreto

Legge (italiensk lovdekret) nr. 132 af 12. september 2014 (herefter:

DL nr. 132/2014) en retsafgørelse om skilsmisse som omhandlet i

Bruxelles-IIa-forordningen?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende: Skal en

opløsning af et ægteskab på grundlag af artikel 12 i DL nr.

132/2014 behandles i henhold til bestemmelserne i artikel 46 i

Bruxelles-IIa-forordningen om officielt bekræftede dokumenter og

aftaler?

Ministre de la Transition écologique et Premier ministre

1) Skal de gældende EU-retlige regler, der følger af bestemmelserne

i artikel 13, stk. 1 [udelades][,] og artikel 23, stk. 1 [udelades][,] i

direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvaliteten og renere

luft i Europa [(EUT 2008, L 152, s. 1)] fortolkes således, at

privatpersoner, for det tilfælde at en af Den Europæiske Unions

medlemsstater gør sig skyldig i en tilstrækkeligt kvalificeret

tilsidesættelse af de heraf følgende forpligtelser, har ret til erstatning

fra den pågældende medlemsstat for de skader, der påvirker deres

sundhed, og som har en direkte og sikker årsagsforbindelse med

den forringede luftkvalitet? [Org. s. 5]

2) Såfremt det antages, at de ovennævnte bestemmelser reelt kan

indrømme en sådan ret til erstatning for sundhedsmæssige skader,

ønskes det oplyst, hvilke betingelser indrømmelsen af denne ret er

undergivet i lyset bl.a. af det tidspunkt, der skal lægges til grund ved

vurderingen af, om den pågældende medlemsstat har gjort sig

skyldig i traktatbrud?

Er artikel 2, sammenholdt med artikel 12, litra a) og c), i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2008/94/EF af 22. oktober 2008

om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens

insolvens til hinder for nationale domstoles praksis, hvorefter en

direktør i et kommercielt selskab ikke anses for at være

»arbejdstager« for så vidt angår betaling af løntilgodehavende i

henhold til direktiv 2008/94/EF, alene med den begrundelse, at

direktøren samtidig med at være ansat i selskabet også er medlem

af et vedtægtsmæssigt organ i det pågældende selskab?

Er artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF

af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med

tilrettelæggelse af arbejdstiden og artikel 31, stk. 2, i Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder til

hinder for at anvende nationale bestemmelser som BGB’s § 194,

stk. 1, sammenholdt med BGB’s § 195, hvorefter retten til årlig

ferie er underlagt en almindelig forældelsesfrist på tre år, der under

de i BGB’s § 199, stk. 1, nævnte forudsætninger begynder at løbe

ved udgangen af ferieåret, når arbejdsgiverenikke med passende

Miljøministeriet

O-sag

Dom

05.05.22

Skatteministeriet

O-sag

Dom

05.05.22

Indenrigs- og

Boligministeriet

O-sag

05.05.22

Miljøministeriet

O-sag

05.05.22

Beskæftigelsesministeriet

O-sag

Dom

05.05.22

Beskæftigelsesministeriet

O-sag

05.05.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 463: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 22/4-22

C-179/21

C-189/21

C-132/21

T-913/16

opfordringer og oplysninger faktisk har sørget for, at

arbejdstageren er i stand til at afholde sin ferie?

Victorinox

1. Udløser allerede den blotte eksistens af en producentgaranti

oplysningskravet i henhold til artikel 6, stk. 1, litra m), i direktiv

2011/83/EU?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende: Udløses

oplysningskravet i henhold til artikel 6, stk. 1, litra m), i direktiv

2011/83/EU af den blotte nævnelse af en producentgaranti i den

erhvervsdrivendes tilbud, eller udløses det, når nævnelsen uden

videre fremgår for forbrugeren? Foreligger oplysningskravet også,

når det uden videre fremgår for forbrugeren, at den

erhvervsdrivende kun gør producentens oplysninger vedrørende

garantien tilgængelige?

3. Skal de nødvendige oplysninger om eksistensen af og

betingelserne for en producentgaranti i henhold til artikel 6, stk. 1,

litra m), i direktiv 2011/83/EU indeholde de samme oplysninger

som en garanti i henhold til artikel 6, stk. 2, i Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 1999/44/EF af 25. maj 1999 om visse aspekter

af forbrugerkøb og garantier i forbindelse hermed (EFT 1999, L

171 af 7.7.1999, s. 12), eller er det tilstrækkeligt med færre

oplysninger?

R. en R.

Skal forvaltningskrav (LMK) 10, som fastsat i bilag II til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17.

december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den

fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning

(EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr.

814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008, hvori der

henvises til artikel 55, første og andet punktum, i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21.

oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om

ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF,

fortolkes således, at dette forvaltningskrav også vedrører den

situation, hvor der er anvendt et plantebeskyttelsesmiddel, der ikke

er godkendt i den pågældende medlemsstat i henhold til den

sidstnævnte forordning?

Nemzeti Adatvédelmi és Információszabadság Hatóság

1. Skal artikel 77, stk. 1, og artikel 79, stk. 1, i [forordning 2016/679]

fortolkes således, at den administrative klageadgang, der er fastlagt

i artikel 77, udgør et instrument til udøvelse af offentlige

rettigheder, mens den søgsmålsret, der er fastlagt i artikel 79, udgør

et instrument til udøvelse af private rettigheder? Såfremt dette

spørgsmål besvares bekræftende, følger det da deraf, at

tilsynsmyndigheden, som påhviler at påkende administrative klager,

har den overordnede kompetence til at fastslå, at der foreligger en

overtrædelse?

2. Såfremt den registrerede

–

som er af den opfattelse, at

behandlingen af personoplysninger, som vedrører den pågældende,

overtræder forordning 2016/679

–

på samme tid udøver retten til

at indgive en klage i henhold til denne forordnings artikel 77, stk.

1, og søgsmålsretten i henhold til samme forordnings artikel 79, stk.

1, kan det da fastslås, at en fortolkning, der er i overensstemmelse

med artikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder, indebærer:

a) at tilsynsmyndigheden og retten uafhængigt af hinanden er

forpligtede til at undersøge, om der foreligger en overtrædelse, og

at de derfor kan nå til uoverensstemmende resultater, eller

b) at tilsynsmyndighedens afgørelse har forrang, for så vidt som

den vedrører vurderingen af, om der er begået en overtrædelse, i

betragtning af de kompetencer, der er omhandlet i artikel 51, stk.

1, i forordning 2016/679, og de beføjelser, der er tillagt ved samme

forordnings artikel 58, stk. 2, litra b) og d)?

3. Skal tilsynsmyndighedens uafhængighed, som er sikret ved artikel

51, stk. 1, og artikel 52, stk. 1, i forordning 2016/679, fortolkes

således, at den pågældende myndighed ved behandlingen og

afgørelsen af den klageprocedure, der er fastlagt i artikel 77, er

uafhængig af, hvad den kompetente ret fastslår ved endelig dom i

henhold til artikel 79, således at den pågældende myndighed kan

vedtage en uoverensstemmende afgørelse med hensyn til den

samme hævdede overtrædelse?

Fininvest og Berlusconi mod ECB

—Afgørelsen

af 25. oktober 201 6, hvorved Den Europæiske

Centralbank »modsatte sig købernes erhvervelse af en kvalificeret

deltagelse i målselskabet«, annulleres.

Forbrugerombudsmanden

O-sag

Dom

05.05.22

Miljøministeriet

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

Dom

05.05.22

Justitsministeriet

F-sag

11.05.22

Finanstilsynet

O-sag

Dom

11.05.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 463: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 22/4-22

T-577/20

C-573/19

C-730/19

C-556/20

C-644/20

C-54/21

—

Den Europæiske Centralbank tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Ryanair mod Kommissionen

—

Europa-Kommissionens (EU) afgørelse af 14. oktober 2019 om

statsstøtte SA.55394 (2019/N)

—

Tyskland

—

støtte til

redning til Condor, annulleres

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Europa-Kommissionen mod Den Italienske Republik

1) Det fastslås, at Den Italienske Republik har tilsidesat sine

forpligtelser i henhold til artikel 13 i direktiv 2008/50/EF om

luftkvaliteten og renere luft i Europa (1), sammenholdt med bilag

XI hertil, ved systematisk og vedvarende at overskride de årlige

grænseværdier for NO2-koncentrationen

—fra

og med 2010 og uden afbrydelse i zone IT0118 (byområdet

Torino), IT0306 (byområdet Milano), IT0307 (byområdet

Bergamo), IT0308 (byområdet Brescia), IT0309 (zone A

—

slette

med en høj grad af urbanisering), IT0906 (byområdet Firenze),

IT0711 (Genova kommune), IT1215 (byområdet Rom)

—fra

og med 2010 og indtil 2012 og dernæst igen fra og med 2014

og uden afbrydelse i zone IT1912 (byområdet Catania) og IT1914

(industriområder)

—og

ved at fortsætte med disse overskridelser.

2) Det fastslås, at Den Italienske Republik har tilsidesat sine

forpligtelser i henhold til artikel 23, stk. 1, i direktiv 2008/50 i sig

selv, og sammenholdt med del A i bilag XV hertil, idet den ikke fra

og med den 11. juni 2010 har vedtaget egnede foranstaltninger til

at sikre overholdelsen af grænseværdierne for NO2 i de i første

påstand nævnte zoner.

3) Den Italienske Republik tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Europa-Kommissionen mod Republikken Bulgarien

—Det

fastslås, at Republikken Bulgarien har tilsidesat sine

forpligtelser i henhold til artikel 13, stk. 1, i direktiv 2008/50/EF,

sammenholdt med bilag XI dertil, idet den systematisk og

vedvarende i område BG006 (Sydøstbulgarien) har overskredet:

i) timegrænseværdien for svovldioxid siden 2007

ii) den daglige grænseværdi for svovldioxid siden 2007, bortset fra

i 2010 og 2012.

—Det

fastslås, at Republikken Bulgarien siden den 11. juni 2010

har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 23, stk. 1, i

direktiv 2008/50/EF, sammenholdt med afsnit A i bilag XV dertil,

og navnlig sine forpligtelser i henhold til artikel 23, stk. 1, andet

afsnit, til at sørge for, at overskridelsesperioden for de ovenfor

nævnte grænseværdier for svovldioxid i område BG006

(Sydøstbulgarien) bliver kortest mulig.

—Republikken

Bulgarien tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Schneider Electric e.a.

Er bestemmelserne i artikel 4 i direktiv 90/435/EF af 23. juli 1990,

henset navnlig til direktivets artikel 7, stk. 2, til hinder for en

bestemmelse såsom artikel 223e i code général des impôts, der med

henblik på en korrekt gennemførelse af en ordning, der har til

formål at ophæve den økonomiske dobbeltbeskatning af udbytte,

indfører en mekanisme med indeholdelse i forbindelse med

moderselskabets videreudlodning af udbytte, som er blevet

udloddet af datterselskaber, der er hjemmehørende i en anden EU-

medlemsstat?

W.J.

Skal artikel 3, stk. 1 og 2, i Haagerprotokollen af 23. november 2007

om hvilken lov der finder anvendelse på underholdspligt, som Det

Europæiske Fællesskab har indgået ved Rådets afgørelse

2009/941/EF af 30. november 2009 (EUT 2009, L 331, s. 17),

fortolkes således, at den bidragsberettigede, som er et barn, kan

anses for at have skiftet sit sædvanlige opholdssted til den stat, som

vedkommende er blevet ulovligt tilbageholdt i, såfremt en domstol

har anordnet den bidragsberettigedes tilbagegivelse til den stat, som

denne havde sit sædvanlige opholdssted i umiddelbart forud for

den ulovlige tilbageholdelse?

ANTEA POLSKA

Spørgsmål 1: Tillader de i artikel 18, stk. 1, i Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige

udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (herefter »direktiv

2014/24/EU«) nævnte principper om ligebehandling og forskel

mod forskelsbehandling af økonomiske aktører og

gennemsigtighedsprincippet en fortolkning af artikel 21, stk. 1, i

direktiv 2014/24/EU og artikel 2, nr. 1), i Europa-Parlamentets og

Transportministeriet

O-sag

Dom

11.05.22

Miljøministeriet

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

Dom

11.05.22

Miljøministeriet

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

Dom

11.05.22

Skatteministeriet

O-sag

Dom

12.05.22

Indenrigs- og

Boligministeriet

O-sag

Dom

12.05.22

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

O-sag

12.05.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 463: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 22/4-22

C-235/21

C-278/21

Rådets direktiv (EU) 2016/943 af 8. juni 2016 om beskyttelse af

fortrolig knowhow og fortrolige forretningsoplysninger

(forretningshemmeligheder) mod ulovlig erhvervelse, brug og

videregivelse (herefter »direktiv 2016/943«), og særligt de deri

nævnte udtryk som »at de ikke i deres helhed eller i den præcise

konfiguration eller sammensætning af deres komponenter er

almindeligt kendt blandt eller umiddelbart tilgængelige« og »de har

handelsværdi, fordi de er hemmelige« og at »den ordregivende

myndighed ikke [må] offentliggøre oplysninger, som de

økonomiske aktører har fremsendt, og som de har betegnet som

fortrolige«, hvorefter en økonomisk aktør kan betegne enhver

oplysning som en forretningshemmelighed henset til, at denne ikke

ønsker at videregive oplysningerne til konkurrerende økonomiske

aktører?

Spørgsmål 2: Tillader de i artikel 18, stk. 1, i direktiv 2014/24/EU

nævnte principper om ligebehandling og forbud mod

forskelsbehandling

økonomiske

aktører

gennemsigtighedsprincippet en fortolkning af artikel 21, stk. 1, i

direktiv 2014/24/EU og artikel 2, nr. 1), i direktiv 2016/943,

hvorefter økonomiske aktører, der deltager i en offentlig

udbudsprocedure, kan betegne de dokumenter, der er omfattet af

artikel 59 og artikel 60 i direktiv 2014/24/EU samt af bilag XII til

direktiv 2014/24/EU, i deres helhed eller dele heraf, som

forretningshemmeligheder, navnlig for så vidt angår lister over

erfaring, referencer, lister over de personer, som foreslås til at

udføre kontrakten samt deres faglige kvalifikationer, navne og

potentielle enheder, som de potentielt vil basere sig på, eller

underleverandører, såfremt dokumenterne er påkrævet med

henblik på at dokumentere, at de opfylder kriterierne for at deltage

i proceduren eller med henblik på en evaluering i henhold til

udvælgelseskriterierne eller vurdere tilbuddets forenelighed med de

øvrige krav, som den ordregivende myndighed har fastsat i

udbudsmaterialet (udbudsbekendtgørelsen, udbudsbetingelserne)?

RAIFFEISEN LEASING.

1. Kan en skriftlig aftale kun anses for en faktura som omhandlet i

momsdirektivets artikel 203, såfremt den indeholder alle de

oplysninger, som skal anføres på en faktura i henhold til

momsdirektivets kapitel 3 (»Fakturering«)? Eller, såfremt

spørgsmålet besvares benægtende:

2. På grundlag af hvilke oplysninger eller under hvilke

omstændigheder kan en skriftlig aftale i alle tilfælde anses for (også)

at være en faktura, som udløser pligten til at indbetale momsen i

henhold til momsdirektivets artikel 203?

Eller nærmere bestemt:

3. Kan en skriftlig aftale, som to momspligtige personer indgår

vedrørende en levering af varer eller ydelser, anses for en faktura

som omhandlet i momsdirektivets artikel 203, såfremt der af denne

aftale fremgår et udtrykkeligt og objektivt genkendeligt ønske fra

leverandørens side, i dennes egenskab af aftalepart, om at udstede

en faktura for en specifik transaktion, hvoraf kunden kan udlede en

begrundet formodning om på grundlag af aftalen at kunne fradrage

den indgående moms?

AquaPri

1. Skal artikel 6, stk. 3,1. pkt., i Rådets direktiv 92/43 af 21. maj

1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter

(habitatdirektivet) fortolkes således, at bestemmelsen finder

anvendelse i en situation som den foreliggende, hvor der ansøges

om tilladelse til fortsat drift af et eksisterende havbrug, når

havbrugets virksomhed og udledning af kvælstof og andre

næringsstoffer er uændret i forhold til den virksomhed og

udledning, som blev godkendt i 2006, men hvor der i forbindelse

med den tidligere godkendelse af havbruget ikke foretaget en

vurdering af den samlede virksomhed og de kumulative virkninger

af alle havbrug i området, idet de relevante myndigheder alene har

vurderet den samlede merudledning af kvælstof mv. fra det

pågældende havbrug?

2. Har det betydning for besvarelsen af spørgsmål 1, at der i den

nationale Vandområdeplan 2015-2021 er taget højde for

tilstedeværelsen af havbrugene i området, idet der i forbindelse med

planen er afsat en nærmere angivet mængde kvælstof for at sikre, at

de eksisterende havbrug i området kan udnytte deres nuværende

udledningstilladelser, og den faktiske udledning fra havbrugene

holder sig inden for den fastsatte ramme?

Skatteministeriet

O-sag

12.05.22

Miljøministeriet

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

Energistyrelsen

Kammeradvokaten

O-sag

12.05.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 463: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 22/4-22

3. Såfremt der i en situation som den foreliggende skal foretages en

vurdering efter habitatdirektivets artikel 6, stk. 3,1. pkt., har den

relevante myndighed pligt til i forbindelse med denne vurdering at

inddrage den ramme for kvælstofudledning, som er afsat i

Vandområdeplanen 2015-2021, og eventuelle andre relevante

oplysninger og vurderinger, der måtte fremgå af

Vandområdeplanen og Natura 2000-planen for området?