Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del Bilag 465
Offentligt
2562548_0001.png
Den 21. april 2022
FVM 174
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag til ændring af forordning (EF) nr. 1881/2006 for så
vidt angår maksimalgrænseværdier for dioxin og PCB i visse fødevarer
(komitesag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til ændring af forordning (EF) nr. 1881/2006 om fastsættelse af
grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i fødevarer (komitésag). Forslaget fastsætter nye
grænseværdier for dioxin og PCB i kød fra ged, hest, kanin, vildsvin, opdrættet vildt og hjorte samt
grænseværdier for lever fra ged, hest og opdrættet vildt. Derudover foreslås de nuværende
grænseværdier for mælk reduceret. Nuværende grænseværdier for hønseæg og produkter heraf vil
fremover også gælde for æg fra andre fjerkræ. Forslaget er fremsat på baggrund af en risikovurdering
fra den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA). DTU Fødevareinstituttet vurderer, at
forslaget vil have en effekt i forhold til at nedbringe forbrugernes eksponering for dioxin og PCB.
Forslaget vurderes at styrke beskyttelsesniveauet i Danmark og i EU. Forslaget forventes sat til
skriftlig afstemning i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder (SCoPAFF) med frist
tidligst den 30. april 2022. Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag til ændring af forordning (EF) nr. 1881/2006 af 19. december 2006
om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i fødevarer, for så vidt angår
fastsættelse af maksimalgrænseværdier for dioxin og PCB i visse fødevarer.
Forslaget er fremsat med hjemmel i Rådets forordning (EØF) nr. 315/93 af 8. februar 1993 om
fællesskabsprocedurer for forurenende stoffer i levnedsmidler, særligt artikel 2, stk. 3.
Forslaget behandles i en forskriftkomitéprocedure med kontrol i Den Stående Komité for Planter, Dyr,
Fødevarer og Foder (SCoPAFF). Hvis der er kvalificeret flertal for forslaget, forelægger Kommissionen
forslaget for Rådet og Europa-Parlamentet med henblik på legalitetskontrol, der udtaler sig med
henholdsvis kvalificeret og absolut flertal inden for 3 måneder. Kommissionen vedtager forslaget,
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 465: Notat om komitésag vedr. maksimalgrænseværdier for dioxin og PCB i visse fødevarer
såfremt Rådet og Europa-Parlamentet tilslutter sig forslaget eller ikke har udtalt sig inden for tidsfristen.
Opnås der ikke kvalificeret flertal i Den Stående Komité, forelægger Kommissionen sagen for Rådet, der
udtaler sig med kvalificeret flertal inden for 2 måneder. Kommissionen underretter samtidig Europa-
Parlamentet. Hvis Rådet vedtager forslaget eller ikke udtaler sig inden for fristen, skal forslaget sendes
til Europa-Parlamentet til legalitetskontrol. Kommissionen vedtager forslaget, hvis Europa-Parlamentet
ikke inden for en frist på 4 måneder har gjort indsigelse mod forslaget.
Forslaget forventes sat til afstemning via skriftlig procedure i Den Stående Komité for Planter, Dyr,
Fødevarer og Foder (SCoPAFF) med frist tidligst den 30. april 2022.
Formål og indhold
Dioxiner er en gruppe klorholdige, kemiske forbindelser, som er vanskeligt nedbrydelige i miljøet.
PCB’er opdeles i to grupper; de dioxinlignende PCB’er og de ikke-dioxinlignende PCB’er. Der skelnes
mellem de to grupper på grund af deres kemiske opbygning og dermed giftigheden af stofferne. Dioxin
og
dioxinlignende PCB’er er de mest giftige.
Kilder til forurening i miljøet med dioxin og PCB er visse typer af forbrænding/afbrænding,
papirfremstilling og anden udledning af klorholdige kemikalier. Ildebrande kan ligeledes give lokale
forureninger af dioxin og PCB.
PCB’er har også tidligere (frem til 1986 hvor det blev forbudt) været
anvendt i bl.a. byggematerialer og elektrisk udstyr. Stofferne nedbrydes kun langsomt i miljøet, og det
er således ofte gamle forureninger, der er årsag til ophobning i fødevarer.
Udegående dyr kan f.eks. ophobe dioxin/PBC’er via afgræsning og via foder.
Stofferne akkumuleres i
fedtvæv hos dyr og mennesker og kan give øget risiko for kræft og påvirke forplantningsevne,
immunforsvar m.m. Stofferne ophobes således primært i fedt i animalske fødevarer som kød,
mælkeprodukter, fisk og æg. Ligeledes ophobes det i animalsk foder f.eks. i fiskeolie.
Der har været fastsat EU-maksimalgrænseværdier for dioxin og PCB i visse fødevarer siden 2001. Med
det nye forslag fastsættes nye grænseværdier for dioxin og PCB i kød fra ged, hest, kanin, vildsvin,
opdrættet vildt og hjorte samt grænseværdier for lever fra ged, hest og opdrættet vildt. Derudover
foreslås de nuværende grænseværdier for mælk reduceret. Nuværende grænseværdier for hønseæg og
produkter heraf vil fremover også gælde for æg fra andre fjerkræ.
Ud over grænseværdier er der desuden indført indgrebsværdier, som betyder, at fødevarer med indhold
højere end indgrebsværdierne men lavere end EU-maksimalgrænseværdier kan markedsføres, men der
skal ske en opsporing af årsagen til fundet. Det kan f.eks. være en punktkilde med forurenet jord. Der er
ligeledes fastsat grænseværdier for dioxin og PCB i foder.
Kommissionen afventer en konklusion fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO), der forventes
færdig i 2023. WHO skal revurdere en række stoffer (dioxiner og PCB’er) i forhold til, hvor giftige de er.
Når denne vurdering er færdig, forventes det, at alle nuværende og foreslåede grænseværdier for dioxin
og PCB tages op til yderligere revision.
Generelt fastsættes grænseværdierne ud fra ALARA princippet (As Low As Reasonably Achievable)
altså så lavt som det er praktisk muligt samtidig med, at fødevareforsyningen sikres.
Forordningen vil være gældende fra den 1. oktober 2022. Produkter markedsført lovligt inden denne
dato kan forblive på markedet indtil udløb af holdbarhedsdatoen.
2
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 465: Notat om komitésag vedr. maksimalgrænseværdier for dioxin og PCB i visse fødevarer
2562548_0003.png
Følgende maksimalgrænseværdier for dioxin og PCB foreslås:
Dioxin og PCB
Dioxin (pg/g)
Sum dioxin og
dioxinlignende
PCB
(pg/g)
Ikke
dioxinlignende
PCB (ng/g)*
Fødevare:
Kød og kødprodukter (ikke
indmad) fra følgende dyr:
- ged
- hest
- kanin
- vildsvin
- opdrættet vildt ekskl. hjort
- hjort
2.5 pg/g fedt
5.0 pg/g fedt
1.0 pg/g fedt
5.0 pg/g fedt
2.0 pg/g fedt
3.0 pg/g fedt
4.0 pg/g fedt
10.0 pg/g fedt
1.5 pg/g fedt
10.0 pg/g fedt
4.0 pg/g fedt
7.5 pg/g fedt
40 ng/g fedt
Lever og produkter heraf fra ged og
hest
Lever fra vildt ekskl. hjort
0.30 pg/g vådvægt
0.50 pg/g vådvægt
5.0 pg/g vådvægt
3.0 ng/g vådvægt
2.5 pg/g vådvægt
Rå mælk og mejeriprodukter inkl.
mælkefedt
Fjerkræ æg ex. gåseæg
2.0 pg/g fedt**
2.5 pg/g fedt
4.0 pg/g fedt**
5.0 pg/g fedt
40 ng/g fedt
40 g/g fedt
*1 ng= 1.000pg
**mælk: dioxin er sænket fra 2,5 pg/g fedt og for summen dioxin + PCB: 5,5 pg/g fedt.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vil få forelagt sagen som et led i forskriftsproceduren med kontrol med henblik på
legalitetskontrol.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regeringens
vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Forslaget vedrører ændring af forordning nr. 1881/2006 af 19. december 2006 om fastsættelse af
grænseværdier for bestemte forurenende stoffer. Ændringen vil være direkte gældende i Danmark og
forventes ikke at medføre andre ændringer af lovgivning.
3
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 465: Notat om komitésag vedr. maksimalgrænseværdier for dioxin og PCB i visse fødevarer
2562548_0004.png
Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget har heller ingen
væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller for EU’s budget.
Forslaget skønnes heller ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomise
konsekvenser. Erhvervsstyrelsen vurderer, at forslaget ikke medfører administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
Forslaget er fremsat på baggrund af en risikovurdering fra den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet
(EFSA). DTU Fødevareinstituttet er anmodet om en vurdering af forslaget og vurderer, at forslaget vil
have en effekt i forhold til at nedbringe forbrugernes eksponering for dioxin og PCB. DTU finder
ligeledes, at grænseværdierne for fisk bør sænkes. Fødevarestyrelsen bemærker hertil, at Kommissionen
vil afvente vurderingen fra WHO, før grænseværdierne for blandt andet fisk ændres, da vurderingen
forventes at have indflydelse på grænseværdier for specifikke dioxiner og PCB’er, der typisk findes i fisk.
Høring
Sagen har været i høring på høringsportalen.
Syddansk Universitet billiger sænkningen af grænseværdierne ud fra den forbedrede toksikologiske
dokumentation og de faldende koncentrationer i omgivelserne.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre medlemsstater.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen finder det væsentligt, at der i EU fastsættes grænseværdier for forurenende stoffer, der
bidrager til at øge forbrugersikkerheden. Det er samtidig afgørende for regeringen, at grænseværdier
fastsættes på baggrund af videnskabeligt baserede risikovurderinger foretaget af EFSA.
En vedtagelse af forslaget skønnes samlet set at styrke beskyttelsesniveauet i Danmark og EU. På den
baggrund kan regeringen tilslutte sig forslaget, idet man kan acceptere mindre ændringer foretaget i de
afsluttende forhandlinger i form af ændring af grænseværdien under forudsætning af, at ændringerne
vurderes at være sundhedsmæssigt acceptable.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
4