EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 505: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/5-22

Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del Bilag 505
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 E-mail:

[email protected]

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

11. maj 2022

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i

retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af

generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske

regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom.

Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-279/21

Titel og kort sagsresumé

Udlændingenævnet

Emne:

Spørgsmål:

1. Er "stand still"-klausulen i artikel 13 i afgørelse nr. 1/80 til hinder for

indførelsen og anvendelsen af en national regel, hvorefter der som

betingelse for ægtefællesammenføring - medmindre der i det konkrete

tilfælde foreligger ganske særlige omstændigheder - stilles et krav om

bestået sprogprøve i værtsmedlemsstatens officielle sprog til den

ægtefælle/samlever, der som tyrkisk arbejdstager i den pågældende EU-

medlemsstat er omfattet af Associeringsaftalen og afgørelse nr. 1/80, i

en situation som i hovedsagen, hvor den tyrkiske arbejdstager har opnået

ret til tidsubegrænset ophold i den pågældende EU-medlemsstat efter

tidligere gældende regler, der ikke indeholdt krav om bestået prøve i den

pågældende medlemsstats sprog for opnåelse heraf?

2. Omfatter det specifikke diskriminationsforbud i artikel 10, stk. 1, i

afgørelse nr. 1/80 en national regel, hvorefter der som betingelse for

ægtefællesammenføring - medmindre der i det konkrete tilfælde

foreligger ganske særlige omstændigheder - stilles et krav om bestået

sprogprøve i værtsmedlemsstatens officielle sprog til den

ægtefælle/samlever, der som tyrkisk arbejdstager i den pågældende EU-

medlemsstat er omfattet af Associeringsaftalen og afgørelse nr. 1/80, i

en situation som i hovedsagen, hvor den tyrkiske arbejdstager har opnået

ret til tidsubegrænset ophold i den pågældende EU-medlemsstat efter

tidligere gældende regler, der ikke indeholdt krav om bestået prøve i den

pågældende medlemsstats sprog for opnåelse heraf?

3. Såfremt spørgsmål 2 besvares benægtende, er det generelle

diskriminationsforbud i artikel 9 i Associeringsaftalen da til hinder for en

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Udlændingenævnet

Kammeradvokaten

Proces-

skridt

Dato

18.05.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 505: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/5-22

national regel som den nævnte i en situation som i hovedsagen, hvor den

tyrkiske arbejdstager har opnået ret til tidsubegrænset ophold i den

pågældende EU-medlemsstat efter tidligere gældende regler, der ikke

indeholdt krav om bestået sprogprøve i værtsmedlemsstatens officielle

sprog for opnåelse heraf, når et sådant krav ikke stilles til statsborgere i

den pågældende nordiske medlemsstat (konkret Danmark) og i de andre

nordiske lande samt andre, som er statsborgere i et EU-land (og dermed

ikke til EU/EØS-statsborgere)?

4. Såfremt spørgsmål 3 besvares bekræftende, spørges, om det generelle

diskriminationsforbud i artikel 9 i Associeringsaftalen kan påberåbes

direkte ved nationale domstole?

T-283/20

Billions Europe m.fl. mod Kommissionen

Emne:

Klassificering og mærkning af kemikaliet titaniumdioxid

Påstande:

—

Annullation af Kommissionens delegerede forordning (EU)

2020/217 (»den anfægtede forordning«) for så vidt som den vedrører

titandioxid, dvs. femte betragtning til den anfægtede forordning, bilag I

og bilag II til den anfægtede forordning, ændringerne til del 1 i bilag VI

til forordning (EF) 1272/2008 i bilag III til den anfægtede forordning

og indførelsen af titandioxid i del 3 i bilag VI til forordning nr.

1272/2008 indført ved bilag III til den anfægtede forordning.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

C-356/21

Emne:

Polen og diskrimination af LGBTI

Spørgsmål:

»Skal artikel 3, stk. 1, litra a), og c), i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27.

november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling

med hensyn til beskæftigelse og erhverv (EUT 2000, L 303, s. 16)

fortolkes således, at bestemmelsen muliggør en udelukkelse fra

anvendelsesområdet for Rådets direktiv 2000/78/EF, og følgelig

ligeledes udelukker de sanktioner, der er indført i national ret i henhold

til artikel 17 i Rådets direktiv 2000/78/EF, af friheden til at vælge en

medkontrahent så længe dette valg ikke sker på grundlag af køn, race,

etnisk oprindelse eller nationalitet, i tilfælde, hvor den uberettigede

forskelsbehandling består i et afslag på at indgå en civilretlig aftale, i

henhold til hvilken arbejdet ville skulle udføres af en selvstændig fysisk

person, når årsagen til dette afslag er den potentielle medkontrahents

seksuelle orientering[?«].

C-407/21

UFC

–

Que choisir et CLCV

Emne:

Sagen vedrører:

–

Skal artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 25.

november 2015 om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer

fortolkes således, at denne bestemmelse pålægger en arrangør af en

pakkerejse i tilfælde af opsigelse af aftalen at yde refusion i form af et

pengebeløb af alle de betalinger, der er foretaget i forbindelse med

pakkerejsen, eller således, at den tillader en tilsvarende refusion, navnlig

i form af et tilgodehavende, der svarer til beløbet af de foretagne

betalinger?

–

I tilfælde af, at refusion skal forstås som tilbagebetaling af et

pengebeløb, kan den sundhedskrise, der er forbundet med covid-19-

epidemien og konsekvenserne heraf for rejsearrangørerne, som på

grund af denne krise har oplevet en anslået nedgang i omsætningen på

mellem 50 og 80%, og som repræsenterer mere end 7% af Frankrigs

Udenrigsministeriet

Beskæftigelsesministeriet

Til orientering:

Miljøministeriet

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljøministeriet

18.05.22

31.05.22

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Erhvervsministeriet

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

01.06.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 505: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/5-22

bruttonationalprodukt, og som for så vidt angår pakkerejsearrangørerne

beskæftiger 30 000 personer i Frankrig med en omsætning på næsten

11 mia. EUR, begrunde og givet fald, under hvilke betingelser og med

hvilke begrænsninger, en midlertidig undtagelse fra forpligtelsen for

arrangøren til at yde den rejsende fuld refusion af de betalinger, der er

foretaget i forbindelse med pakkerejsen, inden for fristen på 14 dage

efter, at der et givet meddelelse om opsigelsen af aftalen, som fastsat i

artikel 12, stk. 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 25.

november 2015 om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer?

–

I tilfælde af, at det foregående spørgsmål besvares benægtende, er

det under de ovenfor anførte omstændigheder da muligt at tilpasse de

tidsmæssige virkninger af en afgørelse, som annullerer en national

retsakt, der er i strid med artikel 12, stk. 4, i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv af 25. november 2015 om pakkerejser og sammensatte

rejsearrangementer?

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Forkortelser i sagstypekolonnen:

O-sag = Sagen følges til orientering

F-sag = Sagen følges med henblik på eventuel afgivelse af mundtligt indlæg

Sagsnr.

C-339/21

Titel og kort sagsresumé

Colt Technology Services e.a.

Sagen vedrører:

»Er artikel 18 TEUF, 26 TEUF, 49 TEUF, 54 TEUF og 55 TEUF,

artikel 3 og 13 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2018/1972 af 11. december 2018 samt artikel 16 og 52 i Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder til

hinder for en national lovgivning, der i forbindelse med, at de

administrative myndigheder bemyndiges til at fastsætte

telekommunikationsoperatørernes godtgørelse for aflytning af

telekommunikation, som under forsyningspligt udføres efter

anmodning fra de judicielle myndigheder, ikke bestemmer, at

princippet om fuldstændig refusion af de omkostninger, som

operatørerne konkret har afholdt og på behørig vis har

dokumenteret i relation til disse aktiviteter, skal overholdes, og

endvidere pålægger de administrative myndigheder at opnå en

omkostningsbesparelse i forhold til de tidligere kriterier for

fastsættelse af godtgørelsen?«

Foz mod Rådet

Påstande:

—

Rådets gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2020/212 af 17.

februar 2020 om gennemførelse af afgørelse 2013/255/FUSP om

restriktive foranstaltninger over for Syrien annulleres for så vidt

angår sagsøgeren.

—

Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2020/211 af 17. februar

2020 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 36/2012 om

restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien

annulleres, for så vidt som den angår sagsøgeren.

—

Rådet tilpligtes at betale samtlige sagsomkostninger, herunder

sagsøgerens omkostninger.

Europa-Kommissionen mod Rådet for Den Europæiske

Union

Påstande:

—Artikel

3 i Rådets afgørelse 2019/1754 (1) af 7. oktober 2019 om

Den Europæiske Unions tiltrædelse af Genèveaftalen om

Lissabonaftalen vedrørende oprindelsesbetegnelser og geografiske

betegnelser annulleres.

Interessent

Justitsministeriet

Sags-

type

F-sag

Proces

-skridt

Dato

18.05.22

T-296/20

Udenrigsministeriet

O-sag

Dom

18.05.22

C-24/20

Patent- og

Varemærkestyrelsen

O-sag

19.05.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 505: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/5-22

C-466/20

C-33/21

C-180/21

—Artikel

4 i afgørelse 2019/1754 annulleres, for så vidt som der

heri henvises til medlemsstaterne, eller, subsidiært, annulleres

artikel 4 i sin helhed, såfremt henvisningerne til medlemsstaterne

ikke kan udskilles fra resten af denne artikel.

—Virkningerne

af de dele af afgørelse 2019/1754, som er blevet

annulleret, opretholdes, herunder navnlig anvendelsen af den

bemyndigelse, der er blevet tildelt i henhold til artikel 3, og som

–

af de medlemsstater, som på nuværende tidspunkt er parter i

Lissabonaftalen af 1958

–

blev gennemført inden datoen for

dommen, indtil en afgørelse fra Rådet for Den Europæiske Union

træder i kraft inden for en rimelig frist, der ikke må overstige seks

måneder fra dommens afsigelse.

—Rådet

for Den Europæiske Union tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

HEITEC

Spørgsmål:

1. Kan det ikke blot ved en klage, der skal indgives til en myndighed

eller en domstol, men også ved en adfærd, der hverken involverer

en myndighed eller domstol, udelukkes, at der indtræder

passivitet/tålt brug som omhandlet i artikel 9, stk. 1 og 2, i direktiv

2008/95/EF samt artikel 54, stk. 1 og 2, og artikel 111, stk. 2, i

forordning (EF) nr. 207/2009?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Udgør et

påkrav, hvorved indehaveren af det ældre tegn inden iværksættelse

af søgsmål forlanger, at indehaveren af det yngre tegn forpligter sig

til at undlade at benytte tegnet og indgår en aftale om betaling af

konventionalbod i tilfælde af, at denne forpligtelse overtrædes, en

adfærd, der er til hinder for, at der kan opstå passivitet/tålt brug

som omhandlet i artikel 9, stk. 1 og 2, i direktiv 2008/95/EF samt

artikel 54, stk. 1 og 2, og artikel 111, stk. 2, i forordning (EF) nr.

207/2009?

3. Er det afgørende tidspunkt ved beregningen af den femårige

periode med passivitet/tålt brug som omhandlet i artikel 9, stk. 1

og 2, i direktiv 2008/95/EF samt artikel 54, stk. 1 og 2, og artikel

111, stk. 2, i forordning (EF) nr. 207/2009 i tilfælde af

domstolsprøvelse det tidspunkt, hvor søgsmålet indbringes, eller

det tidspunkt, hvor den sagsøgte modtager stævningen? Har det i

denne forbindelse nogen betydning, at den sagsøgte på grund af

forhold, der må tilskrives indehaveren af det ældre varemærke, først

modtager stævningen efter udløbet af fristen på fem år?

4. Omfatter fortabelsen af rettigheder i henhold til artikel 9, stk. 1

og 2, i direktiv 2008/95/EF samt artikel 54, stk. 1 og 2, og artikel

111, stk. 2, i forordning (EF) nr. 207/2009 ud over retten til at

forlange undladelse af brug af varemærket også afledte

varemærkeretlige krav om f.eks. skadeserstatning, oplysninger og

destruktion?

INAIL et INPS

Spørgsmål:

»Kan begrebet »person, der overvejende er beskæftiget i den

medlemsstat, hvor han er bosat«, i artikel 14, stk. 2, litra a), nr. ii),

[i forordning nr. 1408/71, med ændringer], med hensyn til luftfart

og kabinepersonale (forordning (EØF) nr. 3922/91) fortolkes på

samme måde som det begreb, der (på området for retligt

samarbejde i civile sager, retternes kompetence og kompetence i

sager om individuelle arbejdsaftaler [forordning (EF) nr. 44/2001])

i [sidstnævnte forordnings] artikel 19, nr. 2), litra a), definerer »det

sted, hvor arbejdstageren sædvanligvis udfører sit arbejde«, således

som denne fortolkning kommer til udtryk i Domstolens praksis

nævnt nedenfor?«

Inspektor v Inspektorata kam Visshia sadeben

Sagen vedrører:

1) Skal artikel 1, stk. 1, i [direktiv 2016/680] fortolkes således, at

begreberne »forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge

strafbare handlinger« i forbindelse med angivelsen af formålet

opregnes som aspekter af et generelt formål?

2) Finder bestemmelserne i [forordning 2016/679] anvendelse på

Republikken Bulgariens anklagemyndighed, henset til det forhold,

at oplysninger om en person, som anklagemyndigheden i sin

egenskab af »dataansvarlig« som omhandlet i artikel 3, nr. 8), i

[direktiv 2016/680] har indsamlet til en aktmappe om denne person

med henblik på at undersøge, om der er grundlag for at antage, at

der foreligger en strafbar handling, er blevet anvendt som en del af

anklagemyndighedens retlige forsvar som part i en civil sag

–

idet

Patent- og

Varemærkestyrelsen

O-sag

Dom

19.05.22

Beskæftigelsesministeriet

Transportministeriet

O-sag

Dom

19.05.22

Miljøministeriet

Justitsministeriet

O-sag

19.05.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 505: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/5-22

C-704/20

og C-39/21

T-632/20

C-353/20

C-470/20

det anføres, at denne aktmappe er blevet oprettet, eller idet dens

indhold fremlægges?

2.1 Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende: Skal udtrykket

»legitim interesse« i artikel 6, stk. 1, litra f), i [forordning 2016/679]

fortolkes således, at det omfatter en fuldstændig eller delvis

videregivelse af oplysninger om en person, som er blevet indsamlet

af anklagemyndigheden til en aktmappe om denne person med

henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge

strafbare handlinger, når denne videregivelse sker som led i den

dataansvarliges forsvar som part i en civil sag, og er den

registreredes samtykke udelukket?

Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid (Examen d’office

de la rétention) m.fl.

Sagen vedrører:

Gælder der i henhold til EU-retten, særligt artikel 15, stk. 2, i

tilbagesendelsesdirektivet ([direktiv 2008/115/EU]) og artikel 9 i

modtagelsesdirektivet ([direktiv] 2013/33/EU]), sammenholdt

med artikel 6 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder […], en pligt til prøvelse af egen drift, således at retten

er forpligtet til på eget initiativ (ex officio) at bedømme, om alle

betingelser for frihedsberøvelse er opfyldt, herunder betingelser,

hvis opfyldelse udlændingen ikke har bestridt, selv om den

pågældende havde mulighed herfor?

OG mod EDA

Påstande:

—

Det Europæiske Forsvarsagenturs afgørelse af 13. december

2019, hvorved sagsøgeren ikke blev opført på reservelisten

over egnede ansøgere, annulleres.

— Afgørelsen truffet af EDA’s daglige leder, hvorved sagsøgerens

klage over EDA’s afgørelse af 13. december 2019 blev

afslået, annulleres, for så vidt som den indeholder en supplerende

begrundelse.

—

EDA tilpligtes at betale 3 000 EUR (tre tusinde euro) i erstatning

for den ikke-økonomiske skade, som sagsøgeren har

lidt.

—

EDA tilpligtes at bære sine egne omkostninger og at betale

sagsøgerens omkostninger i denne sag.

Skeyes

Spørgsmål:

1. Skal forordning nr. 550/2004, og særligt artikel 8 heri, fortolkes

således, at den giver medlemsstaterne bemyndigelse til at unddrage

de hævdede tilsidesættelser af luftfartstjenesteudøverens

forpligtelse til at udøve tjenester fra den pågældende medlemsstats

retsinstansers kontrol, eller skal bestemmelserne i forordningen

fortolkes således, at de forpligter medlemsstaterne til at iværksætte

effektive retsmidler over for de hævdede tilsidesættelser, henset til

karakteren af de tjenester, der skal udføres?

2. Skal forordning nr. 550/2004, for så vidt den præciserer, at

»[u]døvelse af lufttrafiktjenester som omhandlet i denne forordning

er forbundet med udøvelse af en offentlig myndigheds beføjelser,

som ikke er af en økonomisk art, der kan begrunde anvendelse af

traktatens konkurrenceregler«, fortolkes således, at den udelukker

ikke alene de egentlige konkurrenceregler, men ligeledes alle andre

regler, der gælder for offentlige virksomheder, der er aktive på et

marked for varer og tjenesteydelser, som har en indirekte

indvirkning på konkurrencen, såsom de regler, der forbyder

hindringer for friheden til at oprette og drive egen virksomhed og

til at levere tjenester?

Veejaam et Espo

Spørgsmål:

1. Skal EU-lovgivningen om statsstøtte, bl.a. det krav om en

tilskyndelsesvirkning, som fremgår af punkt 50 i meddelelse fra

Kommissionen »Retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse

og energi 2014-2020«, fortolkes således, at en støtteordning, som

giver en producent af vedvarende energi mulighed for at anmode

om udbetaling af statsstøtte, efter at arbejdet på et projekt er

påbegyndt, er i overensstemmelse med disse regler, hvis en national

bestemmelse giver enhver producent, som opfylder de i

lovgivningen fastsatte betingelser, et krav på støtte, og ikke giver

den kompetente myndighed nogen skønsmæssige beføjelser i

denne henseende?

2. Er tilskyndelsesvirkningen af statsstøtten under alle

omstændigheder udelukket, hvis den investering, som har givet

anledning til støtten, blev foretaget som følge af en ændring i

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

O-sag

31.05.22

Miljøministeriet

O-sag

Dom

01.06.22

Transportministeriet

O-sag

Dom

02.06.22

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Energistyrelsen

O-sag

02.06.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 505: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/5-22

C-587/20

betingelserne for en miljøtilladelse

–

også hvis ansøgeren, som i den

foreliggende sag, sandsynligvis ville have indstillet sin aktivitet som

følge af de skærpede betingelser for tilladelsen, hvis selskabet ikke

havde modtaget statsstøtten?

3. Er der

–

bl.a. under hensyntagen til de betragtninger, som Den

Europæiske Domstol har anlagt i dom C-590/14 P (præmis 49, 50)

–

i en situation, hvor Kommissionen som i den foreliggende sag

både har kendt en eksisterende støtteordning og planlagte

ændringer ved en støtteafgørelse forenelig med det indre marked,

og staten bl.a. har oplyst, at den kun vil anvende den eksisterende

støtteordning indtil en bestemt skæringsdato, tale om ny støtte som

omhandlet i artikel 1, litra c), i forordning (EU) 2015/1589, hvis

den eksisterende støtteordning, som er baseret på de gældende

retsforskrifter, fortsat anvendes ud over den skæringsdato, som

staten har angivet?

4. Er personer, som har krav på driftsstøtte, i en situation, hvor

Kommissionen efterfølgende har besluttet ikke at gøre indsigelse

mod en støtteordning, som er anvendt i strid med artikel 108, stk.

3, TEUF, berettigede til at ansøge om udbetaling af støtte også for

tiden før Kommissionens afgørelse

–

forudsat at de nationale

processuelle regler tillader dette?

5. Har en ansøger, som har ansøgt om driftsstøtte inden for

rammerne af en støtteordning og har påbegyndt gennemførelsen af

et projekt, som opfylder betingelser, som anses for at være

forenelige med det indre marked, på et tidspunkt, hvor

støtteordningen blev anvendt lovligt, men som har ansøgt om

statsstøtte på et tidspunkt, hvor støtteordningen var blevet

forlænget, uden at Kommissionen blev underrettet herom, uanset

bestemmelsen i artikel 108, stk. 3, TEUF krav på støtte?

HK/Danmark et HK/Privat

Emne:

Spørgsmål om hvorvidt en politisk valgt sektorformand i en

fagforening er omfattet af beskæftigelsesdirektivet

Spørgsmål:

Skal artikel 3, stk. 1, litra a, i beskæftigelsesdirektivet fortolkes

således, at en politisk valgt sektorformand i en fagforening under

de ovenfor beskrevne faktiske omstændigheder er omfattet af

direktivets anvendelsesområde?

FCC Česká republika

Spørgsmål:

Skal artikel 3, nr. 9, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2010/75/ EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner

(integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) fortolkes

således, at udtrykket »væsentlig ændring« af et anlæg også omfatter

forlængelse af deponeringsperioden på et affaldsdeponeringsanlæg,

selvom der ikke samtidig sker nogen ændring i anlæggets godkendte

maksimale areal og den samlede tilladte kapacitet?

Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid

Sagen vedrører:

Spørgsmål 1a: Da Nederlandene har undladt at fastlægge

begyndelsestidspunktet for den i artikel 6, stk. 1, i direktiv

2004/81/EF garanterede betænkningstid i overensstemmelse med

national lovgivning, skal denne bestemmelse da fortolkes således,

betænkningstiden

uden

videre

begynder,

når

tredjelandsstatsborgeren underretter (giver) de nederlandske

myndigheder (meddelelse) om menneskehandelen?

Spørgsmål 1b: Da Nederlandene har undladt at fastlægge

varigheden af den i artikel 6, stk. 1, i direktiv 2004/81/EF

garanterede betænkningstid i overensstemmelse med national

lovgivning, skal denne bestemmelse da fortolkes således, at

betænkningstiden uden videre ophører, efter at der er sket

anmeldelse af menneskehandel, eller den pågældende

tredjelandsstatsborger tilkendegiver, at han ikke vil anmelde denne?

Spørgsmål 2: Skal der ved afgørelse om udsendelse som omhandlet

i artikel 6, stk. 2, i direktiv 2004/81/EF også forstås udsendelse af

en tredjelandsstatsborger fra medlemsstatens område til en anden

medlemsstats område?

Spørgsmål 3a: Er artikel 6, stk. 2, i direktiv 2004/81/EF til hinder

for, at der i den i denne artikels stk. 1 garanterede betænkningstid

træffes en afgørelse om overførsel?

Spørgsmål 3b: Er artikel 6, stk. 2, i direktiv 2004/81/EF til hinder

for, at der i den i denne artikels stk. 1 garanterede betænkningstid

Udenrigsministeriet

Beskæftigelsesministeriet

Til orientering:

Social- og Ældreministeriet

F-sag

Dom

02.06.22

C-43/21

Miljøministeriet

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

O-sag

Dom

02.06.22

C-66/21

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

O-sag

02.06.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 505: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/5-22

C-100/21

C-147/21

C-162/21

fuldbyrdes en allerede truffet afgørelse om overførsel eller træffes

forberedelser hertil?

Daimler

Spørgsmål:

1. Sigter artikel 18, stk. 1, artikel 26, stk. 1, og artikel 46 i direktiv

2007/46/EF sammenholdt med artikel 5, stk. 2, i forordning (EF)

nr. 715/2007 også mod at beskytte individuelle bilkøberes

interesser? Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende:

2. Omfatter dette også en individuel bilkøbers interesse i ikke at

købe en bil, som ikke opfylder de EU-retlige krav, navnlig ikke en

bil, som er forsynet med en ulovlig manipulationsanordning som

omhandlet i artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 715/2007?

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende:

3. Er det uforeneligt med EU-retten, hvis en køber, der uden at

ønske det har købt en bil, som af fabrikanten er markedsført med

en ulovlig manipulationsanordning som omhandlet i artikel 5, stk.

2, i forordning (EF) nr. 715/2007, kun undtagelsesvis kan gøre

civilretlige krav om erstatning uden for kontraktforhold gældende

over for fabrikanten, navnlig også et krav om tilbagebetaling af den

købspris, der er betalt for bilen, til gengæld for udlevering og

overdragelse af bilen, nemlig hvis fabrikanten har handlet forsætligt

og i strid med god tro?

Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende:

4. Er det påbudt i henhold til EU-retten, at der foreligger et

civilretligt erstatningskrav uden for kontraktforhold for bilkøberen

mod bilfabrikanten ved enhver culpøs (uagtsom eller forsætlig)

handling fra fabrikantens side med hensyn til markedsføring af en

bil, som er udstyret med en ulovlig manipulationsanordning som

omhandlet i artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 715/2007?

Uafhængigt af besvarelsen af det første til fjerde spørgsmål:

5. Er det uforeneligt med EU-retten, hvis en bilkøber i henhold til

national ret må tåle modregning af fordelen ved den faktiske

benyttelse af bilen, hvis den pågældende af fabrikanten i form af

erstatning uden for kontraktforhold kræver tilbagebetaling af

købsprisen for en bil, som er markedsført med en ulovlig

manipulationsanordning som omhandlet i artikel 5, stk. 2, i

forordning (EF) nr. 715/2007, til gengæld for udlevering og

overdragelse af bilen?

Såfremt dette ikke er tilfældet:

6. Er det uforeneligt med EU-retten, hvis denne fordel ved

benyttelsen beregnes ud fra den fulde købspris, uden at der

foretages et fradrag på grund af bilens reducerede værdi som følge

af monteringen af en ulovlig manipulationsanordning og/eller med

hensyn til den af køberen ikke ønskede benyttelse af en bil, som

ikke er i overensstemmelse med EU-retten?

Uafhængigt af besvarelsen af det første til sjette spørgsmål:

7. Er § 348, stk. 3, i Zivilprozeßordnung (den tyske retsplejelov),

for så vidt som denne bestemmelse også vedrører afsigelse af

forelæggelseskendelser i henhold til artikel 267, stk. 2, TEUF,

uforenelig med de nationale domstoles forelæggelseskompetence i

henhold til artikel 267, stk. 2, TEUF, således at den ikke kan

anvendes på afsigelser af forelæggelseskendelser?

CIHEF e.a.

Spørgsmål:

Er forordning af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet

og anvendelse af biocidholdige produkter til hinder for, at en

medlemsstat af hensyn til folkesundheden og miljøet vedtager

restriktive regler for handelspraksis og annoncering som dem, der

er fastsat i miljølovens artikel L. 522-18 og L. 522-5-3? På hvilke

betingelser kan en medlemsstat i påkommende tilfælde vedtage

sådanne foranstaltninger?

Pesticide Action Network Europe e.a.

Sagen vedrører:

1. »Skal artikel 53 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)

nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af

plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv

79/117/EØF og 91/414/EØF fortolkes således, at en

medlemsstat under visse betingelser kan meddele en godkendelse

vedrørende behandling, salg eller såning af frø, der er behandlet

med plantebeskyttelsesmidler?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, kan

førnævnte artikel 53 da under visse betingelser finde anvendelse på

plantebeskyttelsesmidler, der indeholder aktivstoffer, for hvilke det

Miljøministeriet

Transportministeriet

O-sag

02.06.22

Miljøministeriet

O-sag

02.06.22

Miljøministeriet

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

02.06.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 505: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/5-22

C-199/21

gælder, at markedsføring eller anvendelse heraf er begrænset eller

forbudt på Den Europæiske Unions område?

3. Omfatter de »særlige omstændigheder«, der kræves efter

førnævnte forordnings artikel 53, situationer, for hvilke det gælder,

at det ikke er sikkert, men kun sandsynligt, at der opstår en fare?

4. Omfatter de »særlige omstændigheder«, der kræves efter

førnævnte forordnings artikel 53, situationer, for hvilke det gælder,

at det er forudsigeligt, sædvanligt og endog tilbagevendende, at der

opstår en fare?

5. Skal formuleringen »som ikke kan bekæmpes på nogen anden

rimelig måde«, der anvendes i førnævnte forordnings artikel 53,

fortolkes således, at denne formulering, henset til ordlyden af

ottende betragtning til forordningen, tillægger dels den

omstændighed at sikre et højt niveau for beskyttelse af både

menneskers og dyrs sundhed og miljøet, dels den omstændighed at

sikre, at Fællesskabets landbrug er konkurrencedygtigt, lige stor

betydning?«

Finanzamt Österreich

Sagen vedrører:

Første spørgsmål, som er forbundet med andet spørgsmål:

Skal formuleringen »den medlemsstat, der er kompetent med

hensyn til pensionen« i artikel 67, andet punktum, i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 883/2004 af 29. april

2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (EUT 2004,

L 166, s. 1, berigtiget i EUT 2004, L 200, s. 1), som ændret ved

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 465/2012 af

22. maj 2012 (EUT 2012, L 149, s. 4) (herefter »forordning (EF) nr.

883/2004«, »den nye koordinering« eller »grundforordningen«),

fortolkes således, at der herved forstås den medlemsstat, der

tidligere i sin egenskab af beskæftigelsesstat var kompetent med

hensyn til familieydelserne, og som nu er forpligtet til at betale den

alderspension, der består et krav på som følge af, at den pågældende

har udøvet retten til arbejdskraftens frie bevægelighed på

medlemsstatens område?

Andet spørgsmål:

Skal formuleringen i artikel 68, stk. 1, litra b), nr. ii), i forordning

(EF) nr. 883/2004 »ret til ydelser i kraft af modtagelse af en pension

eller en rente« fortolkes således, at en ret til familieydelse anses for

at opstå i kraft af modtagelse af en pension eller en rente, når der

for retten til familieydelse for det første er fastsat et kriterium om

modtagelse af en pension eller en rente i EU-retlige regler ELLER

retsforskrifter i medlemsstatens lovgivning, og for det andet at

dette kriterium om modtagelse af en pension eller en rente faktisk

opfyldes, således at den »blotte modtagelse af en pension eller en

rente« ikke er omfattet af artikel 68, stk. 1, litra b), nr. ii), i

forordning (EF) nr. 883/2004, og den pågældende medlemsstat

EU-retligt set ikke er »pensionsstaten«?

Tredje spørgsmål, der er relevant i stedet for første og andet

spørgsmål, såfremt retten til en pension eller en rente i sig selv er

tilstrækkeligt til at definere en stat som pensionsstat: Skal

formuleringen »et forskelsbetinget supplement udredes om

fornødent for den del, der overstiger dette beløb« i artikel 68, stk.

2, andet punktum, anden halvsætning, i forordning (EF) nr.

883/2004, når der modtages en aldersrente, der er opnået ret til på

grundlag af bestemmelserne i forordningerne om vandrende

arbejdstagere og inden da som følge af udøvelse af beskæftigelse i

en på et tidspunkt, hvor enten blot bopælsstaten eller begge stater

endnu ikke var EUmedlemsstater eller medlemsstater i Det

Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, set i lyset af EU-

Domstolens dom af 12. juni 1980, sag 733/79, Laterza,

[EU:C:1980:156] fortolkes således, at familieydelsen også

garanteres i videst muligt omfang i forbindelse med modtagelse af

pension?

Fjerde spørgsmål:

Skal artikel 60, stk. 1, tredje punktum, i [Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de

nærmere regler til gennemførelse af forordning nr. 883/2004 (EUT

2009, L 284, s. 1) (herefter »forordning nr. 987/2009« eller

»gennemførelsesforordningen«)] fortolkes således, at denne

bestemmelse er til hinder for § 2, stk. 5, i

[Familienlastenausgleichsgesetz] 1967 (lov om udligning af

forsørgerbyrder 1967), hvorefter det i tilfælde af skilsmisse

forholder sig således, at den forælder, der forestår husholdningen,

har ret til børnetilskud og børnefradrag, så længe detmyndige barn,

Beskæftigelsesministeriet

O-sag

02.06.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 505: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/5-22

C-241/21

C-245/21

og C-

248/21

der studerer, hører til dennes husstand, også selv om den

pågældende forælder hverken har ansøgt om familieydelsen i

bopælsstaten eller pensionsstaten, hvorfor den anden forælder, der

er bosat i Østrig som pensionist og faktisk er den eneste, der

afholder udgifterne til barnets underhold, kan støtte et krav på

børnetilskud og børnefradrag fra den kompetente institution i den

medlemsstat, hvis retsregler har forrang, direkte på artikel 60, stk.

1, tredje punktum, i forordning (EF) nr. 987/2009?

Femte spørgsmål, der er forbundet med fjerde spørgsmål:

Skal artikel 60, stk. 1, tredje punktum, i forordning (EF) nr.

987/2009 desuden fortolkes således, at det for at EU-

arbejdstageren kan have partsstilling i sagen om familieydelser i

medlemsstaten endvidere kræves, at forsørgelsen i det væsentligste

påhviler denne som omhandlet i artikel 1, litra i), nr. 3, i forordning

(EF) nr. 883/2004?

Sjette spørgsmål:

Skal bestemmelserne om dialogproceduren i henhold til artikel 60 i

[forordning (EF) nr. 987/2009] fortolkes således, at institutionerne

i de involverede medlemsstater ikke blot skal gennemføre en sådan

procedure, når der er tale om tilkendelse af familieydelser, men

også, når der er tale om tilbagesøgning af familieydelser?

Politsei- ja Piirivalveamet

Sagen vedrører:

Skal artikel 15, stk. 1, første punktum, i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles

standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af

tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold fortolkes således, at

medlemsstaterne må frihedsberøve en tredjelandsstatsborger, som

udgør en reel risiko for, at denne før udsendelsen, mens

vedkommende er på fri fod, begår en strafbar handling, hvis

opklaring og sanktionering kan gøre det betydeligt vanskeligere at

gennemføre udsendelsen?

Bundesrepublik Deatschland m.fl.

Sagerne vedrører:

1. Er den omstændighed, at en myndighed træffer afgørelse om

indtil videre at udsætte gennemførelsen af en afgørelse om

overførsel alene fordi det er faktisk (for tilfældet) er umuligt at

gennemføre overførsler som følge af Covid 19-pandemien, under

en klage eller indbringelse omfattet af anvendelsesområdet for

Dublin III-forordningens artikel 27, stk. 4?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Udløser en

sådan afgørelse om udsættelse en afbrydelse af fristen for overførsel

som omhandlet i Dublin III-forordningens artikel 29, stk. 1?

3. Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende: Gælder dette

også, hvis en domstol før udbruddet af Covid 19-pandemien afslog

en anmodning fra asylansøgeren i henhold til Dublin III-

forordningens artikel 27, stk. 3, litra c), om at udsætte

gennemførelsen af afgørelsen om overførsel, indtil der foreligger et

resultat af vedkommendes klage eller indbringelse?

Justitsministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

O-sag

02.06.22

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

O-sag

02.06.22