EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del Bilag 508
Offentligt

MAJ 2022

Danmarks

Konvergensprogram

2022

Finansministeriet

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

Indhold

Udfordringer og målsætninger for den økonomiske politik ..............................................

1.1 Økonomien frem mod 2025 .....................................................................................

1.2 Målsætninger for den økonomiske politik ................................................................

1.3 Opdateret fremskrivning af finanspolitisk råderum ..................................................

Bilag 1.1 Nye centrale oplysninger og forudsætninger i forløbet ....................................

De økonomiske udsigter ..................................................................................................

2.1 De økonomiske udsigter for 2022 og 2023 .............................................................

2.2 Forudsætninger om international økonomi og finansielle forhold ...........................

2.3 Mellemfristede udsigter for vækst og beskæftigelse ...............................................

2.4 Boligpriser ................................................................................................................

2.5 Betalingsbalancen ...................................................................................................

Bilag 2.1 Nøgletal for dansk økonomi 2020-2025 ...........................................................

Offentlig saldo og gæld frem til 2025 ...............................................................................

3.1 Den faktiske offentlige saldo ...................................................................................

3.2 Strukturel saldo ........................................................................................................

3.3 Finanspolitikkens aktivitetsvirkning .........................................................................

3.4 Finanspolitisk råderum ............................................................................................

3.5 Offentligt forbrug, demografisk træk og offentlige investeringer .............................

3.6 Udgifter og indtægter som andele af BNP...............................................................

3.7 Den offentlige gæld..................................................................................................

Bilag 3.1 Beregning af strukturel saldo i 2021-2023 .......................................................

Bilag 3.2 Engangsforhold i 2021-2023 ............................................................................

Bilag 3.3 Reservation i det finanspolitiske råderum ........................................................

Følsomhedsanalyser og sammenligning med KP21 .......................................................

4.1 Følsomhedsanalyser ...............................................................................................

4.2 Sammenligning med Konvergensprogram 2021 .....................................................

Perioden efter 2025 og langsigtet holdbarhed ................................................................

5.1 Udviklingen efter 2025 .............................................................................................

5.2 Betydning af levetidsindeksering af pensionsaldre .................................................

5.3 Udgangspunktet for de langsigtede fremskrivninger – centrale forudsætninger

og fremskrivningsprincipper.....................................................................................

Bilag 5.1 Udvikling i strukturel saldo og gæld sammenlignet med den seneste

fremskrivning fra august 2021 ..........................................................................

Offentlige finanser og institutionelle rammer ...................................................................

6.1 Institutionelle rammer ..............................................................................................

6.2 Fleksibilitet i institutionelle rammer i exceptionelle omstændigheder .....................

Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct” ................................................................

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

1. Udfordringer og målsætninger

for den økonomiske politik

1.1 Økonomien frem mod 2025

Efter en turbulent periode under coronapandemien har Ruslands invasion af Ukraine skabt nye for-

styrrelser i verdensøkonomien. Især er der opstået begrænsninger og usikkerhed om energiforsynin-

ger fra Rusland, men også leverancer og priser på andre råvarer, fødevarer og mellemprodukter på-

virkes af krigen samt de indførte sanktioner. Dansk økonomi vil på linje med andre lande blive ramt. I

første omgang mærker mange husholdninger konsekvenser i form af prisstigninger. Det gælder navn-

lig energipriserne, som allerede i optakten til krigen var steget til et højt niveau. Krigen får også en

række andre konsekvenser herhjemme, herunder i form af et stort antal fordrevne fra Ukraine, haste-

indsatser for uafhængighed af russisk energi samt nye krav til forsvars- og sikkerhedspolitik, der også

vil være forbundet med omkostninger. Det er dog vurderingen, at dansk økonomi som helhed vil for-

blive i en højkonjunktur, om end aktiviteten kan stagnere eller ligefrem falde i dele af 2022.

Dansk økonomi kommer fra et stærkt udgangspunkt efter coronapandemien. Der ses ydermere ikke

tegn på, at coronapandemien har forvoldt længerevarende skader på økonomien. Det skyldes blandt

andet høj tilpasningsdygtighed i dansk økonomi og den førte politik under coronakrisen med en

række kompensationsordninger og finanspolitiske lempelser, som bidrog til, at virksomheder, selv-

stændige og lønmodtagere kom godt gennem krisen. Genåbningen af dansk økonomi i foråret 2021

ledte hurtigt til stigende aktivitet, og allerede i 2. kvartal 2021 oversteg BNP niveauet fra før pande-

mien ramte.

Trods en midlertidig opbremsning i løbet af 2022 som følge af effekterne af krigen i Ukraine forventes

aktivitetsniveauet fortsat at være højt, og der er gode forudsætninger for, at aktiviteten kan tiltage

igen. Husholdningerne har under ét sparet ekstraordinært meget op som følge af færre forbrugsmulig-

heder under pandemien og har mulighed for at opretholde forbruget på trods af de stigende udgifter

hertil afledt af den forhøjede inflation. Samtidig understøttes økonomien af en fortsat udvidelse af ar-

bejdsstyrken som følge af senere tilbagetrækning, tilgang af udenlandsk arbejdskraft og nye initiati-

ver, blandt andet aftalt som del af reformprogrammet

Danmark Kan Mere I.

BNP ventes på den baggrund at vokse med ca. 3�½ pct. i år og knap 2 pct. næste år efter en vækst på

4,7 pct. i 2021,

jf. figur 1.1.

Presset på arbejdsmarkedet afspejler, at dansk økonomi er i højkonjunktur

og produktionen ligger over sit strukturelle niveau. I den mellemfristede fremskrivning er det lagt til

grund, at økonomien først vil være på linje med det strukturelle niveau i 2028,

jf. figur 1.2.

Danmarks Konvergensprogram 2022

ꞏ

Maj 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

Kapitel 1

Udfordringer og målsætninger for den økonomiske politik

Figur 1.1

Vækst i BNP, 2000-2025

Pct.

-2

-4

-6

Pct.

-2

-4

-6

Figur 1.2

Niveau for faktisk og strukturel BNP, 2000-2030

Indeks (2019=100)

120

115

110

105

100

Faktisk BNP

Strukturel BNP

Indeks (2019=100)

120

115

110

105

100

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Konjunkturudsigterne

Tempoet i dansk økonomi har været bemærkelsesværdigt højt. Ruslands invasion af Ukraine vil imid-

lertid have uundgåelige konsekvenser, der vil forplante sig i verdensøkonomien og også lægge en

dæmper på aktivitetsfremgangen herhjemme. Den direkte effekt af lavere eksport til Rusland og Ukra-

ine vurderes at være forholdsvis begrænset, da disse lande kun aftager en lille del af den danske ek-

sport. Ud over den direkte effekt på handelen med Rusland og Ukraine vil der dog også være en på-

virkning gennem lavere eksport til lande, der er mere udsat for udviklingen i Rusland og Ukraine, ek-

sempelvis en række østeuropæiske lande samt Tyskland, Finland og Sverige.

Den største og mest direkte påvirkning af dansk økonomi vil finde sted gennem højere priser på

energi og andre råvarer. Højere priser svækker husholdningernes købekraft og øger virksomheder-

nes omkostninger. Det vil også påvirke den danske eksport som følge af lavere vækst på eksportmar-

kederne. Højere usikkerhed vil også kunne påvirke økonomien i det omfang, at virksomhederne ud-

skyder investeringer, og forbrugerne udviser mere tilbageholdenhed. Forbrugertilliden er faldet mar-

kant.

Allerede før Ruslands invasion af Ukraine var inflationen tiltagende, især som følge af udviklingen i

energipriserne. I det lys har krigen ført til, at energipriserne er steget yderligere fra et allerede højt ni-

veau. Det er samtidig forventningen, at energipriserne vil forblive på et forhøjet niveau i en længere

periode. Energipriserne er volatile og har også tidligere haft stor betydning for den samlede prisudvik-

ling i både opadgående og nedadgående retning. De aktuelle prisstigninger er ekstraordinært store,

og efterhånden ses afledte konsekvenser i takt med, at virksomhederne sender de øgede produkti-

onsomkostninger videre i salgspriserne. Det afspejles i, at også kerneinflationen, der måler forbruger-

prisinflationen uden de direkte bidrag fra energi og ikke-forarbejdede fødevarer, i de seneste måneder

er tiltaget,

jf. figur 1.3.

Potentielle afbrydelser af handel med gas fra Rusland udgør en væsentlig risiko for vækstprognosen.

Høje energipriser vil samtidig bidrage til, at den grønne omstilling i Europa accelererer de kommende

Danmarks Konvergensprogram 2022

ꞏ

Maj 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

Kapitel 1

Udfordringer og målsætninger for den økonomiske politik

år. Herhjemme har regeringen præsenteret reformudspillet

Danmark kan mere II,

der skal sikre uaf-

hængighed af russisk gas hurtigst muligt og øge farten i den grønne omstilling.

Figur 1.3

Forbrugerpriser og kerneinflation

Pct. (å/å)

-2

2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022

Forbrugerpriser

Kerneinflation

Pct. (å/å)

-2

Anm.: Kerneinfaltionen angiver udviklingen i forbrugerpriserne ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Trods stigende priser og geopolitisk usikkerhed ventes der fortsat at være pres på arbejdsmarkedet.

Den faktiske beskæftigelse overstiger det strukturelle niveau med ca. 80.000 personer i 2022 og

75.000 personer i 2023,

jf. figur 1.4.

Ligeledes er der ca. 30.000 færre ledige end det skønnede struk-

turelle niveau,

jf. figur 1.5.

I fremskrivningen er der beregningsteknisk antaget en blød landing, hvor

de store beskæftigelses- og ledighedsgab i konjunkturårene lukkes frem mod 2028. Det er dermed

antaget, at beskæftigelsen gradvist vil aftage fra det rekordhøje niveau næste år, og ledigheden grad-

vist nærme sig sit strukturelle niveau. Bruttoledigheden forudsættes at tiltage fra ca. 87.000 personer i

2023 til 102.000 personer i 2028.

Den strukturelle beskæftigelse skønnes fortsat at vokse frem mod 2025, herunder som følge af re-

formvirkninger fra

Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi (januar 2022)

samt tidligere refor-

mer. Samlet set ventes den strukturelle beskæftigelse således at stige med i gennemsnit ca. 14.000

personer om året i 2022-2025.

Danmarks Konvergensprogram 2022

ꞏ

Maj 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

Kapitel 1

Udfordringer og målsætninger for den økonomiske politik

Figur 1.4

Faktisk og strukturel beskæftigelse

1.000 personer

3.100

3.000

2.900

2.800

2.700

2.600

2.500

Beskæftigelse

Strukturel beskæftigelse

1.000 personer

3.100

3.000

2.900

Figur 1.5

Faktisk og strukturel bruttoledighed

1.000 personer

250

1.000 personer

250

200

150

2.800

150

100

2.700

2.600

2.500

100

Ledighed

Strukturel ledighed

Anm.: Beskæftigelsen er opgjort ekskl. orlovspersoner.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Godt udgangspunkt efter coronakrisen

Dansk økonomi er kommet godt igennem coronakrisen både sundhedsmæssigt og økonomisk. Både

BNP og beskæftigelsen overstiger tydeligt niveauet fra før krisen og mere end i mange andre lande,

jf. figur 1.6 og 1.7.

Figur 1.6

BNP er steget forholdsvis meget i Danmark

Figur 1.7

I Danmark og en række andre lande ligger

beskæftigelsen højere end før krisen

Beskæftigelse i 4. kvt. 2021 ift. 4. kvt. 2019, pct.

-2

-4

-2

-4

Danmark

Norge

Sverige Tyskland

Euro-

området

USA

-2

-4

BNP i 4. kvt. 2021 ift. 4. kvt. 2019, pct.

-2

-4

Danmark

Norge

Sverige Tyskland

Euro-

området

USA

Kilde: Macrobond og egne beregninger.

Flere forhold er med til at forklare, at dansk økonomi er kommet forholdsvis skånsomt igennem pan-

demien. Dansk økonomi havde et godt udgangspunkt inden coronapandemiens udbrud med sunde

offentlige finanser og uden tegn på væsentlige ubalancer, der kunne have forstærket eller forlænget

Danmarks Konvergensprogram 2022

ꞏ

Maj 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

Kapitel 1

Udfordringer og målsætninger for den økonomiske politik

tilbageslaget. Samtidig har Danmark gode underliggende strukturer, herunder en høj grad af digitali-

sering, der understøttede muligheden for hjemmearbejde, fjernundervisning og omstilling til større

brug af e-handel i nedlukningsperioderne. Endvidere er den danske erhvervsstruktur blandt andet

kendetegnet ved en stor medicinalindustri og fødevareindustri, der medvirkede til, at den danske in-

dustriproduktion blev påvirket mindre af coronapandemien end i mange andre lande. Endelig har den

sundhedsmæssige håndtering og den økonomiske krisepolitik været afgørende for at begrænse tilba-

geslaget og understøtte en hurtig normalisering.

Finanspolitikken og lempelse af budgetloven

Samlet set understøttede finanspolitikken den økonomiske aktivitet markant under coronakrisen, hvor

den skønnes at have stimuleret dansk økonomi med ét-årige finanseffekter på ca. 1,8 pct. af BNP i

2020 og 1,7 pct. af BNP i 2021,

jf. figur 1.8.

I den aktuelle højkonjunktur strammes finanspolitikken,

hvorfor den ét-årige finanseffekt udgør -1,5 pct. af BNP i 2022 og -0,7 pct. af BNP i både 2023 og

2024.

Figur 1.8

Finanspolitikken strammes i den aktuelle højkonjunktur efter coronapandemien

Pct. af BNP

-1

-2

-3

2020

2021

2022

2023

2024

2025

Pct. af BNP

-1

-2

-3

Anm.: Den ét-årige finanseffekt er en opgørelse af finans- og strukturpolitikkens bidrag til ændringer af outputgabet i et

enkelt år.

Kilde: Egne beregninger.

Den aktuelle situation afledt af Ruslands invasion af Ukraine – med heraf følgende markant tilstrøm-

ning af fordrevne fra Ukraine til Danmark, akut behov for opskalering af det sikkerhedspolitiske bered-

skab og meget store stigninger i energipriserne mv. – udgør efter Finansministeriets vurdering excep-

tionelle omstændigheder i henhold til budgetlov i form af en usædvanlig begivenhed uden for statens

kontrol,

jf. boks 1.1.

På den baggrund kan udgifter, som er direkte relateret til de nævnte forhold, af-

holdes ud over budgetlovens underskudsgrænse for den strukturelle saldo. Det bemærkes, at der

ikke på det nuværende grundlag er udsigt til en overskridelse af underskudsgrænsen.

Danmarks Konvergensprogram 2022

ꞏ

Maj 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

Kapitel 1

Udfordringer og målsætninger for den økonomiske politik

Boks 1.1

Midlertidig fravigelse fra budgetlovens underskudsgrænse pga. exceptionelle omstændigheder

Budgetloven tager hensyn til, at der kan opstå situationer, hvor der vil være behov for at kunne fravige de alminde-

lige finanspolitiske rammer. Det fremgår af budgetlovens § 2, at budgetbalancekravet midlertidigt kan afviges, hvis

der foreligger exceptionelle omstændigheder og forudsat, at den midlertidige afvigelse ikke bringer den finanspoliti-

ske holdbarhed i fare. Ved exceptionelle omstændigheder forstås enten

1. en usædvanlig begivenhed, der ligger uden for statens kontrol, og som har afgørende virkning på den offentlige

saldo, eller

2. perioder med et alvorligt økonomisk tilbageslag som fastsat i Stabilitets- og Vækstpagten.

For så vidt angår exceptionelle omstændigheder i form af en usædvanlig begivenhed uden for statens kontrol, tilsi-

ger reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten, at midlertidige udgifter direkte relateret til den usædvanlige begivenhed

kan afholdes ud over de gældende finanspolitiske rammer. I relation til budgetloven vil den strukturelle saldo der-

med kunne svækkes ud over underskudsgrænsen svarende til de konkrete merudgifter, hvis det bliver relevant.

Finansministeriet vurderer som nævnt, at den aktuelle situation afledt af den russiske invasion af Ukraine udgør en

usædvanlig begivenhed uden for statens kontrol, som har en afgørende virkning på de samlede offentlige finanser.

På den baggrund er det besluttet, at udgifter direkte relateret til den usædvanlige begivenhed uden for statens kon-

trol vil kunne afholdes ud over budgetlovens underskudsgrænse,

jf. budgetlovens § 2 stk. 5-6.

I forhold til den konkrete afgrænsning af udgifter, der er direkte relateret til de exceptionelle omstændigheder, vil

Finansministeriet anlægge en tilgang, der sigter på at følge regler, praksis og fortolkning under den tilsvarende und-

tagelsesbestemmelse i EU’s Stabilitets- og Vækstpagt. Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke er er et krav, at

selve de udgifter, der er direkte relateret til de exceptionelle omstændigheder, ligger uden for statens kontrol. Fi-

nansministeriets lægger til grund, at ”direkte relateret” under EU’s regelsæt blandt andet kan omfatte målrettede og

midlertidige tiltag for at kompensere husholdninger, der er hårdt ramt af fx stigende energipriser, eller særlige hen-

syn til lavindkomstgrupper i lyset af den usædvanlige begivenhed og dens følger.

Krigen i Ukraine har endvidere medført et øget fokus på at styrke det danske forsvar. Regeringen og

et bredt flertal af Folketingets partier indgik på den baggrund

Nationalt kompromis om dansk sikker-

hedspolitik

i marts 2022. Aftalen indebærer blandt andet, at der afsættes en generel sikkerhedsre-

serve på 3,5 mia. kr. årligt i 2022 og 2023 i lyset af Ruslands invasion af Ukraine, herunder til Forsva-

ret, forhøjet beredskab, humanitær indsats mv. Udgifterne til forsvar og sikkerhed løftes varigt til 2

pct. af BNP inden udgangen af 2033.

Aftalepartierne noterede sig, at det som led i den mellemfristede økonomiske planlægning i den kom-

mende

2030-plan

vil være hensigtsmæssigt at sigte efter et offentligt underskud på omkring 0,5 pct.

af BNP. Samtidigt var aftalepartierne enige om at revidere budgetloven med henblik på at øge græn-

sen for det strukturelle underskud i budgetloven til 1,0 pct. af BNP. Underskudsgrænsen vil dermed

være på linje med EU's krav til lande, som deltager i ERM2-samarbejdet og som har lav offentlig

gæld og lave holdbarhedsudfordringer.

Lempelsen af underskudsgrænsen i budgetloven er dermed

Det danske såkaldte MTO (Medium-Term Objective) under Stabilitets- og Vækstpagten ændres dermed til -1 pct. af BNP,

idet underskudsgrænsen i henhold til EU-reglerne ikke kan være lempeligere end MTO. Det nye MTO i relation til Stabili-

tets- og Vækstpagten ændrer ikke på, at det mellemfristede mål i den danske finanspolitik er strukturel balance i 2025.

Danmarks Konvergensprogram 2022

ꞏ

Maj 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

Kapitel 1

Udfordringer og målsætninger for den økonomiske politik

på linje med EU's regler og fuldt forenelig med fortsat ansvarlig finanspolitik og lav offentlig netto-

gæld,

jf. nærmere i Erfaringer med budgetloven 2014-2020, Finansministeriet, april 2022.

1.2 Målsætninger for den økonomiske politik

I kølvandet på coronakrisen fremlagde regeringen i august 2020

DK2025 – En grøn, retfærdig og an-

svarlig genopretning af dansk økonomi,

som indeholder regeringens overordnede rammer for finans-

politikken frem mod 2025. Med 2025-rammen og de aftaler, der er indgået siden coronapandemiens

udbrud, lagde regeringen sporene til vejen ud af krisen uden at sætte holdbarheden og ansvarlighe-

den over styr.

Regeringen har med

Danmark Kan Mere

igangsat et ambitiøst reformarbejde med et 10-årigt per-

spektiv, der fokuserer på langsigtede løsninger gennem reformer, innovation, uddannelse, jobska-

belse og vækst. Reformarbejdet sætter retningen for ti markante fremskridt, som skal styrke dansk

økonomi og den danske samfundsmodel på områder, der er afgørende for Danmarks udvikling de

næste 10 år. Den vej danner blandt andet grundlag for en grøn og retfærdig styrkelse af dansk øko-

nomi inden for ansvarlige finanspolitiske rammer.

Danmark Kan Mere I og II

Regeringen indgik i januar en

Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi (januar 2022),

som vil

øge beskæftigelsen med ca. 12.000 fuldtidspersoner frem mod 2030. Aftalen indebærer blandt andet

øgede investeringer i uddannelse, forskning, grøn omstilling og det danske arbejdsmarked,

jf. Dan-

marks Nationale Reformprogram 2022 og boks 1.2.

Danmarks Konvergensprogram 2022

ꞏ

Maj 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

Kapitel 1

Udfordringer og målsætninger for den økonomiske politik

Boks 1.2

Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi (januar 2022)

Regeringen lancerede i september 2021

Danmark kan mere I,

som er det første udspil i den nye reformkurs. I

forlængelse af udspillet indgik regeringen og et flertal af Folketingets partier i januar 2022 en aftale om

reformpakken

Hurtigere i job, et stærkere arbejdsmarked, investeringer i fremtiden og innovative virksomheder.

Reformerne i pakken ventes samlet set at styrke den strukturelle beskæftigelse med ca. 12.000 fuldtidspersoner

personer i 2025 og 2030 samt øge strukturelt BNP med 0,7 pct. i 2030, svarende til ca. 17,5 mia. kr. Aftalen er med

til at understøtte den danske model med et stærkt og robust arbejdsmarked, innovative og stærke danske

virksomheder samt investeringer i fremtidens uddannelse og grøn omstilling.

Hertil kommer, at regeringen og en række af Folketingets partier ud over den aftalte reformpakke har foreslået en ny

midlertidig supplerende beløbsordning, der har til formål at imødekomme mangel på arbejdskraft i de kommende år.

Tabel a

Virkning på strukturel beskæftigelse af Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi (januar 2022)

Fuldtidspersoner

Hurtigere i job og et stærkere

arbejdsmarked, heraf:

Nyuddannede dimittender hurtigere

i job

Investering i dagpengene

Flere i arbejde og nedsat elafgift

Stærke og innovative

virksomheder

Samlet virkning

2022

700

2023

5.600

1.650

-200

4.150

850

6.500

2024

10.000

6.500

-700

4.150

500

10.500

2025

11.550

7.900

-750

4.450

400

11.950

2030

11.700

8.200

-750

4.250

550

12.200

Anm.: Virkningen på strukturel beskæftigelse er afrundet til nærmeste hele antal 50 fuldtidspersoner. I 2030 er der

korrigeret for midlertidige effekter i året, som afspejler indekseringen af folkepensionsalderen.

Kan indregnes konkret i de økonomiske fremskrivninger mv., når den konkrete finansiering fra erhvervsstøtte-

sanering tilvejebringes, og tiltagene således kan udmøntes konkret.

Kilde: Egne beregninger.

Kilde:

Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi (januar 2022).

Med

Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi (januar 2022)

har regeringens politiktiltag netto

bidraget til en forøgelse af den strukturelle beskæftigelse, som blev reduceret med

Aftale om en ny

ret til tidlig pension

(Arne-pension),

jf. tabel 1.1.

En række øvrige tiltag, som ikke har været rettet mod

arbejdsudbud, vurderes ligeledes at have reduceret den strukturelle beskæftigelse i et vist omfang, fx

afskaffelsen af håndværkerfradraget i BoligJob-ordningen i

Finansloven 2022

og annulleringen af lof-

tet over dobbeltuddannelser i

Finansloven 2020.

Danmarks Konvergensprogram 2022

ꞏ

Maj 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

Kapitel 1

Udfordringer og målsætninger for den økonomiske politik

Tabel 1.1

Virkninger på strukturel beskæftigelse af tiltag gennemført siden regeringsskiftet i 2019

2025

Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi (Danmark Kan Mere I)

Aftale om en ny ret til tidlig pension (Arne-pension)

Øvrige tiltag

11.950

-9.800

-950

2030

12.200

-9.350

-1.250

I alt

1.200

1.600

Anm.: Beskæftigelsesvirkninger er forbundet med usikkerhed.

Kilde: Egne beregninger.

Ud over de indgåede aftaler, som er indregnet i vurderingen, har regeringen også fremlagt udspillet

Danmark Kan Mere II

–

Uafhængig af russisk gas. Danmark skal være grønnere og sikrere.

Udspillet

lægger sporene for Danmarks vej mod at blive uafhængig af russisk gas og samtidig accelerere den

grønne omstilling. Målene er, at naturgas skal udfases i Danmark, at Europa skal sikres mere gas,

blandt andet ved øget produktion af grøn gas og midlertidig gasproduktion i Nordsøen, at sikre mere

grøn strøm ved fuld udnyttelse af havvindspotentialet i Danmark blandt andet ved at forberede nye

energiøer i Nordsøen, at gennemføre en grøn skattereform med en højere og mere ensartet beskat-

ning af CO

, og at grønne danske løsninger skal bidrage til den grønne omstilling i Europa.

1.3 Opdateret fremskrivning af finanspolitisk råderum

På baggrund af den opdaterede fremskrivning til

Danmarks Konvergensprogram 2022

er der udsigt til

en underliggende forbedring af den strukturelle saldo på 0,1 pct. af BNP i 2024 og 2025 svarende til

ca. 2�½ mia. kr. årligt sammenlignet med seneste fremskrivning fra august,

jf. nærmere i kapitel 3 og

Saldoforbedringen på 0,1 pct. af BNP i 2024 og 2025 er beregningsteknisk udmøntet til en for-

øgelse af den offentlige investeringsramme i 2024 og 2025.

Det finanspolitiske råderum frem mod 2025 er et mål for, hvor meget plads der er til nye politiske initi-

ativer på udgifts- eller skatteområdet, herunder realvækst i det offentlige forbrug eller andre politiske

initiativer, inden for målet om strukturel balance i 2025. Ændringerne i råderummet fra 2022 til 2025

siden august 2021 er først og fremmest et resultat af ændringer i det skønnede udgiftsniveau for

2022, mens udgiftsniveauet for 2025 i mindre grad er ændret i forhold til den seneste fremskrivning,

jf.

nærmere nedenfor.

Det finanspolitiske råderum for de enkelte år udmøntes hvert år i forbindelse med tilrettelæggelsen af

finanspolitikken – dvs. i forbindelse med økonomiaftaler med kommuner og regioner samt finanslov-

forslaget og de efterfølgende aftaler om finansloven. Råderummet for 2022 er således udmøntet i for-

bindelse med

Aftale om finansloven for 2022

mv.

Danmarks Konvergensprogram 2022

ꞏ

Maj 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

Kapitel 1

Udfordringer og målsætninger for den økonomiske politik

Det finanspolitiske råderum frem mod 2025 blev senest opdateret i forbindelse

Opdateret 2025-forløb,

august 2021, hvor det blev beregnet til ca. 16 mia. kr. i 2025 målt i forhold til udgiftsniveauet i 2022,

dvs. i forhold til det budgetterede niveau for finanslovsåret.

Konvergensprogram 2022

er det finanspolitiske råderum opgjort til ca. 14�½ mia. kr. i 2025 (målt i for-

hold til niveauet i 2022), når der korrigeres for virkningen af midlertidige forhold relateret til COVID-19.

Hvis der yderligere tages højde for midlertidige beregningsteknisk forudsatte merudgifter i relation til

situationen i Ukraine – herunder den afsatte sikkerhedsreserve på 3�½ mia. kr. i 2022 og 2023 og mer-

udgifter til håndteringen af fordrevne fra Ukraine, udgør det finanspolitiske råderum ca. 20 mia. kr.

frem mod 2025 (målt i forhold til 2022).

Et finanspolitisk råderum på 14�½ mia. kr. i 2025 svarer til en gennemsnitlig højest mulig vækst i det

offentlige forbrug på ca. 0,9 pct. årligt. Det er større end den gennemsnitlige årlige vækst i det demo-

grafiske træk i samme periode på ca. 0,55 pct. årligt, hvilket svarer til ca. 8�½ mia. kr. i 2025 målt i for-

hold til 2022.

Det indebærer, at der er plads til en mulig vækst i det offentlige forbrug på ca. 35 mia. kr. frem mod

2025 målt i forhold til 2019, hvor regeringen trådte til, eller ca. 1,1 pct. om året i gennemsnit.

Virkningen af nye forhold for opgørelsen af den højest mulige offentlige forbrugsvækst ift.

Opdateret

2025-forløb,

august 2021 fremgår af

boks 1.4.

Opgørelsen er målt i forhold til udgiftsniveauet i 2022.

Boks 1.4

Skøn for det finanspolitiske råderum sammenlignet med fremskrivningen fra august 2021

Råderummet i Konvergensprogrammet 2022 er opgjort til ca. 14�½ mia. kr. i 2025 (målt i forhold til niveauet i 2022),

når der korrigeres for virkningen af midlertidige forhold i 2022 relateret til COVID-19. Hvis der yderligere tages højde

for midlertidige beregningstekniske forudsatte merudgifter i forbindelse med situationen i Ukraine mv., udgør det

finanspolitiske råderum ca. 20 mia. kr. i 2025.,

jf. tabel a.

Udgifterne relateret til Ukraine afspejler bl.a. midlertidige beregningsteknisk forudsatte merudgifter forbundet med

modtagelsen af fordrevne fra Ukraine samt den afsatte sikkerhedsreserve på 3�½ mia. kr. i 2022 og 2023. Disse

forhold påvirker primært udgiftsniveauet i 2022-23 og reducerer ikke i nævneværdig grad prioriteringsrummet til nye

udgiftstiltag efter 2023.

Justeringen af det finanspolitiske råderum frem mod 2025 afspejler flere modsatrettede forhold:



Aftale om finanslov for 2022 (december 2021)

Delaftale om corona-vinterpakke (december 2021)

øger det

offentlige forbrug i 2022, men ikke tilsvarende i årene efter, hvilket isoleret set reducerer den højest mulige for-

brugsvækst frem mod 2025.

Udgifter til håndtering af situationen fra Ukraine forudsættes at øge det offentlige forbrug i 2022 og 2023, herun-

der som følge af den afsatte sikkerhedsreserve i 2022 og 2023 på 3�½ mia. kr. samt beregningstekniske forud-

satte udgifter til håndtering af fordrevne fra Ukraine. Samlet set indebærer udgifterne en opjustering af det of-

fentlige forbrug i 2022 og 2023, hvilket mindsker den højest mulige forbrugsvækst frem mod 2025.



Danmarks Konvergensprogram 2022

ꞏ

Maj 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

Kapitel 1

Udfordringer og målsætninger for den økonomiske politik

Boks 1.4 (fortsat)

Skøn for det finanspolitiske råderum sammenlignet med fremskrivningen fra august 2021



Øvrige forhold og tekniske justeringer mv.:

Øvrige forhold, tekniske justeringer mv. dækker bl.a. over virkningen

af ændrede skøn for øvrige loftsbelagte udgifter (herunder udviklingsbistand), samt af ændrede skøn for pris- og

lønudviklingen. Heri indgår virkningen af en pris- og lønkorrektion i staten (niveaukorrektion), hvor statens bud-

get for 2023 korrigeres for højere skønnede priser og lønninger i 2022 i forbindelse med pris- og lønopregningen

på Forslag til finanslov for 2023. Det indebærer samlet set en opjustering af realvæksten i det offentlige forbrug i

2023 (afledt af et lavere realt niveau i 2022), der øger den højest mulige forbrugsvækst fra 2022 til 2025.

Tabel a

Ændringer i det finanspolitiske råderum siden august 2021

2025

Mia. kr. (2022-priser)

Opdateret 2025-forløb,

august 2021 målt ift. 2022

Aftale om finansloven for 2022 mv.

+ Udgifter til håndtering af situationen i Ukraine

+ Øvrige forhold, tekniske justeringer mv.

Konvergensprogram 2022

målt ift. 2022

Ændring ift. Opdateret 2025-forløb, august 2021

Memo: Konvergensprogram 2022

(korrigeret for udgifter til håndtering af situationen i Ukraine )

-¼

-5¾

4¼

14�½

-1�½

Anm.: Det finanspolitiske råderum opgøres som den højest mulige offentlige forbrugsvækst ekskl. afskrivninger inden

for målet om strukturel balance i 2025 og afrundet til nærmeste kvarte mia. kr.

Øvrige forhold, tekniske justeringer mv. dækker bl.a. over virkningen af ændrede skøn for øvrige loftsbelagte

udgifter, herunder bl.a. udviklingsbistand og ændringer som følge af ændrede skøn for pris- og lønudviklingen.

Kilde: Danmarks Statistik,

Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2025,

august 2021 og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2022

ꞏ

Maj 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

Kapitel 1

Udfordringer og målsætninger for den økonomiske politik

Bilag 1.1

Nye centrale oplysninger og forudsætninger i forløbet

Nye centrale oplysninger siden den seneste mellemfristede fremskrivning fra august 2021 er opsum-

meret i boks 1.1. Detaljerede skøn og udviklinger fremgår af Konvergensprogrammets kapitel 2-6.

Boks 1.1

Opdateringer af 2025-forløbet siden august 2021



Nyt konjunkturgrundlag:

Konvergensprogrammet tager udgangspunkt i en konjunkturprognose udarbejdet på

baggrund af foreløbige nationalregnskabstal, der dækker hele 2021. Prognosen indeholder skøn for makroøko-

nomiske nøgletal og offentlige finanser i 2022-2023. Endvidere er der indarbejdet virkningen af den indgåede

Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi (januar 2022)

og der er taget højde for den seneste udvikling i

renter og energipriser.

Strukturelt forløb fra 2028:

I fremskrivningen vurderes konjunkturerne målt ved output- og beskæftigelsesgabet

høje i historisk perspektiv i 2021-2023. I det mellemfristede forløb forudsættes beskæftigelse, BNP mv. bereg-

ningsteknisk at svare til deres strukturelle niveauer fra 2028 og frem.

Nye politiske aftaler:

Den mellemfristede fremskrivning indarbejder virkningen af nye aftaler siden fremskrivnin-

gen i august, herunder finansloven for 2022 og øvrige aftaler. Som nævnt omfatter det virkningen af den indgå-

ede

Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi (januar 2022).

Det gælder desuden

Aftale om grøn omstil-

ling af dansk landbrug.

Ydermere indarbejdes i forløbet forudsætningerne om øgede forsvarsudgifter i 2022 og

2023 som følge af

Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik.

Der tages også højde for virkninger af mer-

indvandring af fordrevne fra Ukraine med afsæt i forudsætningerne

Økonomisk Redegørelse, maj 2022.

Endelig

indgår

Aftale om målrettet varmecheck,

som regeringen indgik i februar 2022 og april 2022.

Strukturel saldo og investeringsrammen:

I konvergensprogrammet er den strukturelle saldo underliggende

forbedret med 0,1 pct. af BNP i 2024 og 2025 svarende til ca. 2�½ mia. kr. (2022-niveau) årligt sammenlignet

med den seneste fremskrivning i

Opdateret 2025-forløb,

august 2021. Beløbet forudsættes beregningsteknisk

anvendt til en forøgelse af den offentlige investeringsramme i 2024 og 2025.

Renteforudsætninger:

Der er antaget en gradvis normalisering af renterne. Den 10-årige statsobligationsrente

forudsættes at stige til 1,7 pct. i 2025, og derefter gradvist yderligere til 4 pct. i 2050 for derefter at være uæn-

dret.

Oliepriser og indtægter fra aktiviteter i Nordsøen:

Provenuet fra beskatningen af aktiviteter i Nordsøen tager

udgangspunkt i Energistyrelsens langsigtede prognose for produktion af olie og gas (svarende til augustgrundla-

get) samt virkningen af

Aftale om fremtiden for olie- og gasindvinding i Nordsøen.

Hertil kommer virkningen af

opdaterede markedsforventninger til olieprisen (futures) og Det Internationale Energiagenturs (IEA) nyeste frem-

skrivning (Stated Policies Scenarie i

World Energi Outlook

fra oktober 2021).



Danmarks Konvergensprogram 2022

ꞏ

Maj 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

2. De økonomiske udsigter

2.1 De økonomiske udsigter for 2022 og 2023

Ruslands invasion af Ukraine kommer på et tidspunkt, hvor dansk økonomi står i en stærk højkon-

junktur. Dansk økonomis direkte eksponering over for Rusland og Ukraine er forholdsvis begrænset,

men stigningen i energipriser og andre priser vil trække i retning af at dæmpe aktiviteten i dansk øko-

nomi, samtidig med at inflationen må forventes at forblive på et forhøjet niveau året ud.

Dansk økonomi som helhed forventes dog at forblive i en højkonjunktur, og BNP skønnes at vokse med

ca. 3,4 pct. og 1,9 pct. i henholdsvis 2022 og 2023,

jf. figur 2.1.

Den fortsatte vækst kommer efter, at

BNP voksede med ca. 4,7 pct. i 2021, hvilket er den højeste BNP-vækst siden 1994.

Figur 2.1

BNP-væksten var meget høj i 2021, og BNP vil fortsat vokse, men i aftaget tempo de næste år

Pct.

-2

-4

-6

2000

2002

2004

2006

2008

2010

2012

2014

2016

2018

2020

2022

Pct.

-2

-4

-6

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Det private forbrug forventes at være den vigtigste drivkraft for den samlede efterspørgsel i de kom-

mende år,

jf. figur 2.2.

Eksporten og de private investeringer bidrager også positivt til den samlede

vækst, men i et lidt mindre omfang end sidste år. Det skal blandt andet ses på baggrund af nedjuste-

rede forventninger til verdensøkonomien. Vækstudsigterne er særligt forværret for de lande med rela-

tivt højere afhængighed af russisk energi og eksponering over for problemer med forsyningskæderne.

Endvidere aftager bidraget fra den offentlige efterspørgsel, herunder som følge af bortfald af ekstraor-

dinære coronaindsatser.

Danmarks Konvergensprogram 2022

ꞏ

Maj 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

Kapitel 2

De økonomiske udsigter

Figur 2.2

Privat forbruget driver meget af BNP-væksten i 2021 samt i de kommende år

Pct.-point

-2

-4

-6

2009

2010

Eksport

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

Privatforbrug

Private investeringer

Offentlig efterspørgsel

BNP-vækst

Pct.-point

-2

-4

-6

Anm.: Figuren viser bidrag til BNP-væksten. Vækstbidragene er korrigeret for importindholdet.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Beskæftigelsen ventes at stige med omkring 85.000 personer fra 2021 til 2023,

jf. figur 2.3.

En stor

del af fremgangen har dog allerede fundet sted. Allerede i maj sidste år nåede beskæftigelsen det hø-

jeste niveau nogensinde og er siden steget yderligere. I alt steg beskæftigelsen med 145.000 perso-

ner de sidste tre kvartaler af 2021. Beskæftigelsen er fortsat med at stige i begyndelsen af 2022, men

der forventes en midlertidig afmatning på arbejdsmarkedet hen over året, hvorefter beskæftigelsen

ventes at være stigende igen fra slutningen af i år. Fremgangen på arbejdsmarkedet de kommende år

understøttes af aftalen om reformpakken

Hurtigere i job, et stærkere arbejdsmarked, investeringer i

fremtiden og innovative virksomheder.

Hertil kommer, at en andel på ca. 40 pct. af de voksne for-

drevne fra Ukraine næste år forudsættes at være i beskæftigelse i Danmark.

Danmarks Konvergensprogram 2022

ꞏ

Maj 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

Kapitel 2

De økonomiske udsigter

Figur 2.3

Beskæftigelsen vokser fortsat hurtigt som følge af højkonjunkturen, reformvirkninger og ankomst af

fordrevne fra Ukraine

1.000 personer

3.200

1.000 personer

3.200

3.100

3.000

2.900

2.800

2.700

2000

2002

2004

2006

2008

2010

2012

2014

2016

2018

2020

2022

2.700

Anm.: Beskæftigelsen er inkl. orlovspersoner.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Krigen i Ukraine og de hertil relaterede høje priser på energi og andre råvarer dæmper fremgangen

på arbejdsmarkedet. Der er imidlertid udsigt til fortsat høj efterspørgsel efter arbejdskraft og dermed

pres på arbejdsmarkedet. Særloven i forhold til fordrevne fra Ukraine giver disse mulighed for hurtigt

at komme i arbejde. Samtidig vil de bidrage til det private forbrug og til efterspørgslen efter boliger og

dermed til den samlede efterspørgsel i økonomien,

jf. boks 2.1.

Danmarks Konvergensprogram 2022

ꞏ

Maj 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

Kapitel 2

De økonomiske udsigter

Boks 2.1

Konjunkturgrundlag og virkningen af fordrevne fra Ukraine på dansk økonomi

Konjunkturvurderingen i dette konvergensprogram er baseret på prognosen i

Økonomisk Redegørelse, maj 2022.

Prognosen inkluderer reformvirkninger af

Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi (januar 2022).

Derudover

tages der højde for beregningstekniske antagelser om ankomsten af fordrevne fra Ukraine som følge af Ruslands

angreb.

Det blev i særloven for fordrevne fra Ukraine beregningsteknisk lagt til grund, at 20.000 personer ville være omfattet

af loven, men også bemærket, at udviklingen indikerede, at der kunne blive tale om et markant højere antal. Ligele-

des forbereder staten, regionerne og kommunerne sig på, at et større antal fordrevne kan modtages. Det faktiske

antal, som kommer til Danmark, vil selvsagt afhænge af udviklingen i krigen og de humanitære forhold i Ukraine og

nabolandene.

I prognosen er det beregningsmæssigt lagt til grund, at Danmark i løbet af 2022 vil modtage 50.000 fordrevne fra

Ukraine fordelt på 30.000 voksne, især kvinder, og 20.000 børn. Til sammenligning kom omkring 20.000 bosniske

krigsflygtninge til Danmark under Balkan-krigene i 1990’erne, og Danmark modtog omkring 30.000 syriske

flygtninge og familiesammenførte under flygtningekrisen i 2015.

På årsniveau er det lagt til grund, at der kommer ca. 19.000 og 30.000 voksne til Danmark i hhv. 2022 og 2023,

hvoraf ca. 40 pct. antages at komme i beskæftigelse. Det svarer til, at der kommer 7.000 i beskæftigelse i 2022

stigende til 12.000 i 2023. Derved vil de fordrevne fra Ukraine bidrage til at imødekomme efterspørgslen efter

arbejdskraft. Samtidig vil de også bidrage til et lidt højere privat forbrug, ligesom de vil medføre ekstra offentlige

udgifter. Det er beregningsteknisk lagt til grund, at de fordrevne fra Ukraine forlader landet i løbet af 2024.

2.2 Forudsætninger om international økonomi og finansielle

forhold

Krigen i Ukraine har medført stigende energipriser blandt andet som følge af usikkerhed om energi-

forsyninger fra Rusland. Derudover påvirker krigen samt de indførte sanktioner leverancer og priser

på andre råvarer, fødevarer og mellemprodukter.

Forudsætningerne for udviklingen i den internationale økonomi afspejler den seneste prognose fra

IMF, World Economic Outlook, april 2022, mens forudsætningerne om de finansielle forhold er opda-

teret ud fra den seneste markedsudvikling. IMF’s prognose peger på en svækkelse af den globale

genopretning efter coronapandemien som følge af krigen i Ukraine, blandt andet som følge af, at høje

energi- og varepriser øger inflationen i mange lande. Den handelsvægtede BNP-vækst i udlandet

ventes at være 3 pct. i 2022 og 2�½ pct. i 2023, hvilket er markant lavere end den globale vækst i

2021 på 5 pct.

Danmarks Konvergensprogram 2022

ꞏ

Maj 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

Kapitel 2

De økonomiske udsigter

Tabel 2.1

Forudsætninger om oliepris, dollarkurs og renter

2020

Oliepris (Brent), dollar pr. tønde

Dollarkurs, kr. pr. 100 dollar

Rente 10-årig dansk statsobligation, pct.

2021

628,7

-0,1

2022

104

666,0

1,0

2023

675,4

1,3

2024

665,3

1,5

2025

625,0

1,7

654,2

-0,4

Kilde: Danmarks Statistik, Macrobond, Nordea Markets, IEA og egne beregninger.

På trods af svagere international vækst er skønnet for olieprisen forholdsvis højt i 2022, hvor en

tønde ventes at koste ca. 104 dollar, hvilket er 32 dollar over niveauet i 2021,

jf. tabel 2.1.

Olieprisen

forudsættes at falde til ca. 99 dollar pr. tønde i 2023, og derefter at falde yderligere i 2024 og 2025.

Skønnet for olieprisen i fremskrivningen er baseret på den aktuelle oliepris, den seneste udvikling i

markedsforventningerne til olieprisen (futurespriser) og Det Internationale Energiagenturs (IEA) nye-

ste fremskrivning af olieprisen i Stated Policies-scenariet. På langt sigt forudsættes olieprisen at

vokse med vækstraterne fra IEA’s Stated Policies-scenarie,

jf. boks 2.2.

Boks 2.2

Fremskrivning af oliepriser med IEA's forskellige scenarier

Olieprisen svinger meget og afhænger af produktionsomfanget og den forventede efterspørgsel. Under coronapan-

demien har udsvingene i olieprisen været særligt store, og udsvingene er sidenhen blev yderligere forstærket af

krigen i Ukraine,

jf. figur a.

Skønnet for olieprisen er baseret på den aktuelle oliepris, den seneste udvikling i markedsforventningerne til oliepri-

sen (futurespriser) og Det Internationale Energiagenturs (IEA) nyeste fremskrivning af olieprisen i

Stated Policies-

scenariet.

I de første 5 måneder baseres skønnet på futures, mens der i fremskrivningen herefter tillægges lige

vægt til futurespriser og IEA’s scenarie. Sammenvejningen af futurespriser og IEA’s scenarie afspejler hensynet til

dels at inddrage markedsinformation, dels relevant information fra IEA’s fremskrivning af udbud og efterspørgsel på

længere sigt. På langt sigt forudsættes olieprisen at vokse med vækstraterne fra IEA’s

Stated Policies-scenarie,

men hvor niveauet er bestemt af sammenvejningen mellem futurespriser og IEA’s niveau fra

Stated Policies-scena-

riet.

Stated Policies-scenariet

kan betegnes som IEA’s centrale scenarie og afspejler et princip om at inddrage effekten

af allerede vedtagne aftaler samt effekten af de aftaler og tiltag, som regeringerne har meldt ud – altså eksisterende

politik og konkrete planlagte initiativer. Dette grundlag lægges til grund for fremskrivningerne af dansk økonomi.

Ud over

Stated Policies-scenariet

indeholder IEA's rapport en fremskrivning med

Announced Pledges-scenariet, Net

Zero Emissions by 2050-scenariet

Sustainable Development-scenariet. Announced Pledges-scenariet

er et nyt

scenarie, hvor det antages, at alle regeringers udmeldte klimabindinger overholdes, herunder også langsigtede mål-

sætninger om nettoudledninger på nul.

Net Zero Emissions by 2050-scenariet

afspejler en sti, hvor den globale net-

toudledning af CO

er nul i 2050, og scenariet opfylder centrale FN-målsætninger. I

Sustainable Development

sce-

nariet overholdes FN's centrale klimamål, herunder Parisaftalen, og den globale nettoudledning af CO

er nul senest

i 2070. Under disse scenarier udfases energi fra fossile brændstoffer hurtigere end i

Stated Policies-scenariet,

olieprisen ligger derfor lavere,

jf. figur b.

Danmarks Konvergensprogram 2022

ꞏ

Maj 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

Kapitel 2

De økonomiske udsigter

Figur a

Olieprisen forudsættes at falde efter et

forholdsvis højt niveau i 2022

US dollar pr. tønde

120

100

2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025

US dollar pr. tønde

120

100

Figur b

Olieprisen ventes at falde ved forskelligt tempo

i IEAs scenarier

US dollar pr. tønde

120

100

2019 2020 2021 2022

Stated Policies

Sustainable Development

2023 2024 2025

Announced Pledges

Net Zero Emissions

US dollar pr. tønde

120

100

Anm.: Nominelle oliepriser.

Kilde: Macrobond, IEA, World Energy Outlook, oktober 2021 og egne beregninger.

Stigningen i energipriserne har været en væsentlig årsag til den tiltagende inflation, som i kombina-

tion med stor global efterspørgsel igen har påvirket de nominelle renter. Den høje inflation og tilta-

gende risiko for selvforstærkende effekter har nødvendiggjort et markant kursskifte i pengepolitikken,

især i USA.

Således har den amerikanske centralbank i marts gennemført de første renteforhøjelser på henholds-

vis 0,25 pct.-point i marts og 0,5 pct.-point i maj og tilkendegivet, at renterne vil blive sat op i et ret

hurtigt tempo. Centralbanken har således senest signaleret, at renten vil blive forhøjet med 0,5 pct.-

point ved de næstkommende møder. Samtidig vil centralbanken fra starten af juni påbegynde en be-

tydelig reduktion af beholdningerne af opkøbte stats- og realkreditobligationer, som efter en kort ind-

fasning vil svare til en balancereduktion på 95 mia. dollar månedligt. Det skal ses i forhold til, at cen-

tralbankens opkøb først ophørte i marts.

Det tiltagende inflationspres har også ført til, at den europæiske centralbank (ECB) forventes at påbe-

gynde stramninger af pengepolitikken i løbet af 2. halvår 2022. ECB har allerede annonceret, at det

pengepolitiske opkøbsprogram vil blive udfaset helt i 3. kvartal, og at renteforhøjelser kan komme på

tale, efter at opkøbene er ophørt. De finansielle markeder indregnede i slutningen af april, at ECB vil

sætte renterne op to gange i løbet af 2. halvår og flere gange i 2023.

På baggrund af markedsforventninger er det lagt til grund, at renten på danske 10-årige statsobligati-

oner vil ligge på 1 pct. i 2022 og derefter gradvist stige til 1,7 pct. i 2025.

Danmarks Konvergensprogram 2022

ꞏ

Maj 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

Kapitel 2

De økonomiske udsigter

2.3 Mellemfristede udsigter for vækst og beskæftigelse

I den mellemfristede fremskrivning er det beregningsteknisk lagt til grund, at økonomien lægger op til

en blød landing og vil være på linje med det strukturelle niveau i 2028,

jf. figur 2.4.

Figur 2.4

Den høje BNP-vækst afspejles i et stort

konjunkturgab…

Pct. af BNP

-2

-4

-6

2000

2005

2010

BNP-vækst

2015

2020

2025

2030

Outputgab

Pct. af BNP

-2

-4

-6

Figur 2.5

… og en beskæftigelse, som overstiger det

strukturelle niveau

1.000 personer

3.100

3.000

2.900

2.800

2.700

2.600

2.500

2000

2005

2010

2015

2020

2025

2030

Faktisk beskæftigelse

1.000 personer

3.100

3.000

2.900

2.800

2.700

2.600

2.500

Strukturel beskæftigelse

Anm.: Outputgabet angiver, hvor langt produktion (BVT) skønnes at befinde sig fra det strukturelle niveau. Beskæfti-

gelsen er opgjort ekskl. orlovspersoner. Den fuldt optrukne lodrette linje indikerer sidste data-år, og den stiplede

linje viser overgang til de mellemfristede år.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

I 2022 skønnes den faktiske beskæftigelse at være højere end det skønnede strukturelle niveau, dvs.

den beskæftigelse som er foreneligt med en stabil løn- og prisudvikling. Den faktiske beskæftigelse

ventes derfor at aftage i årene 2023-2028, mens den strukturelle beskæftigelse ventes at stige med

ca. 34.000 personer,

jf. figur 2.5.

Høj inflation, især som følge af forhøjede energipriser, medfører, at forbrugskvoten i 2022 stiger trods

den øgede usikkerhed som følge af krigen i Ukraine,

jf. figur 2.6.

Derefter er det forudsat i fremskriv-

ningen, at forbrugskvoten stiger gradvist mod 2025, dog til et niveau, som fortsat ligger væsentligt un-

der niveauet op til den globale finanskrise. Samlet set forudsættes det private forbrug at vokse med

ca. 2 pct. om året fra 2020 til 2025.

I takt med den generelle økonomiske fremgang stiger virksomhedernes behov for at øge kapitalappa-

ratet. I løbet af fremskrivningsperioden ventes investeringskvoten fortsat at vokse, men i et moderat

tempo, hvilket afspejler, at farten i dansk økonomi aftager,

jf. figur 2.7.

Danmarks Konvergensprogram 2022

ꞏ

Maj 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

Kapitel 2

De økonomiske udsigter

Figur 2.6

Forbrugskvoten stiger fra 2021 …

Figur 2.7

… og den private sektors investeringskvote

fortsætter med at vokse

Pct. af privat BVT eksl. råstof

Pct. af disponibel indkomst

110

105

100

2000

2005

2010

Pct. af disponibel indkomst

110

105

100

2015

2020

2025

2000

2005

2010

2015

2020

2025

Anm.: Investeringskvoten er opgjort som faste bruttoinvesteringer inkl. boliginvesteringer i den private sektor i forhold

til værditilvæksten i den private sektor ekskl. råstofindvinding.

Kilde: Danmarks Statstik og egne beregninger.

Produktionspotentialet skønnes at stige med gennemsnitligt knap 1�½ pct. om året fra 2020 og frem

mod 2025. Det er et udtryk for en udvidelse af den strukturelle arbejdsstyrke og en tiltagende vækst i

timeproduktiviteten,

jf. tabel 2.1.

Danmarks Konvergensprogram 2022

ꞏ

Maj 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

Kapitel 2

De økonomiske udsigter

Tabel 2.2

Bidrag til vækst i produktionspotentialet for hele økonomien

1996-2007

Gns. vækst pr. år, pct.

1) Produktionspotenti-

ale (BVT)

Heraf bidrag fra

- Timeproduktivitet

- Strukturel ledighed

- Strukturel arbejds-

styrke

- Strukturel arbejdstid

2) Konjunktur

3) Faktisk BVT (1+2)

4) Nettoafgifter

5) Faktisk BNP (3+4)

1,1

0,5

0,3

0,0

0,2

2,1

0,1

2,2

1,5

0,2

-0,4

-0,6

-2,9

-2,2

-0,5

-2,7

1,3

0,0

0,5

-0,4

0,4

1,8

0,0

1,8

0,8

0,1

0,8

-0,2

0,5

1,9

0,1

1,9

1,5

-0,1

0,1

-0,5

0,9

0,0

0,9

0,8

0,0

0,1

-0,2

0,8

0,0

0,8

1,8

0,7

1,5

1,4

1,3

0,9

2008-2009

2010-2019

2020-2023

2024-2025

2026-2030

Anm.: Der er usikkerhed forbundet med skønnet for potentiel vækst i delperioder, herunder bidragene fra de enkelte

komponenter. På grund af afrunding svarer summen af enkeltkomponenterne ikke nødvendigvis til totalen

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

2.4 Boligpriser

Boligmarkedet har gennem coronapandemien haft en usædvanlig udvikling, idet efterspørgslen har

været meget stærk, hvilket normalt ikke er tilfældet i perioder med økonomisk tilbageslag. Det kan

blandt andet skyldes ændrede præferencer og færre forbrugsmuligheder under pandemien. Boligsal-

get synes at have fundet tilbage til et mere normalt leje hen over efteråret 2021, og boligprisstignin-

gerne er aftaget,

jf. figur 2.8.

I de kommende år forventes boligpriserne at udvikle sig afdæmpet,

selvom dansk økonomi er inde i en højkonjunktur, hvor boligpriserne ellers typisk vokser forholdsvis

hurtigt. Det skyldes blandt andet, at renterne forudsættes at stige hurtigere end tidligere skønnet.

Danmarks Konvergensprogram 2022

ꞏ

Maj 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

Kapitel 2

De økonomiske udsigter

Figur 2.8

Afdæmpet vækst i huspriser i prognoseperioden efter høj vækst i 2021

Pct.

-10

-20

1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022

Nominel

Real

Pct.

-10

-20

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

På længere sigt vil de nye regler for boligbeskatning, der implementeres i 2024, bidrage til at stabili-

sere udsving i boligpriserne. En analyse fra Nationalbanken i 2017 og Skatteministeriet i 2018 peger

på, at det vil føre til lidt lavere priser på ejerlejligheder, mens det omvendt vil have en svagt positiv

effekt for prisudviklingen på enfamiliehuse set for hele landet.

2.5 Betalingsbalancen

Danmark har gennem en længere årrække haft et stort overskud på betalingsbalancens løbende po-

ster, og det skønnes også at være tilfældet i de kommende år. Overskuddet på betalingsbalancen var

højt i 2021 på samlet set 206 milliarder kroner - svarende til 8,3 pct. af BNP,

jf. figur 2.9.

Store prisud-

sving på særligt energi og søtransport skaber forskydninger i overskuddene på handlen med hen-

holdsvis varer og tjenester. Priserne på både energi og søfragt forventes gradvist at falde frem mod

2023, og dermed ventes overskuddet på betalingsbalancen at blive mindre. Underliggende vil den

strukturelle opsparing i dansk økonomi dog fortsat understøtte overskud på betalingsbalancen i de

kommende år.

Samlet set skønnes det, at overskuddet på betalingsbalancen falder til 6,5 pct. af BNP i 2022 og til

5,9 pct. i 2023,

jf. figur 2.10.

Det dækker blandt andet over en forventning om, at søfragtpriserne, som

har holdt overskuddet på tjenestebalancen oppe, forventes at normaliseres hurtigere end energipri-

serne, der omvendt har dæmpet overskuddet på varebalancen.

Danmarks Konvergensprogram 2022

ꞏ

Maj 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

Kapitel 2

De økonomiske udsigter

Figur 2.9

Pæn start på året for overskuddet på

betalingsbalancen

Pct. af BNP

Figur 2.10

Udsigt til lidt lavere overskud på

betalingsbalancen i de kommende år

Pct. af BNP

-2

-4

2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021 2023

Varebalancen

Tjenestebalancen

Løn- og formueindkomst

Løbende overførsler

Løbende poster i alt

-2

-4

2010

2012

2014

2016

2018

2020

2022

År til dato (marts)

Resterende måneder

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Der er udsigt til en lille forværring af Danmarks bytteforhold, dvs. de relative eksport-til-import priser, i

2022 og 2023. Det skal ses i lyset af, at importpriserne skønnes at stige mere end eksportpriserne i

2022 som følge af prisbevægelserne i den internationale økonomi. Det kommer efter, at de danske

vareimportpriser er steget brat i 2021, mens tjenesteeksportpriserne er steget betydeligt,

jf. figur 2.11

og figur 2.12.

Figur 2.11

Priserne har udviklet sig kraftigere på de varer

Danmark køber i forhold til varer, der sælges

Indeks (2010=100)

125

120

115

110

105

100

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Vareimportpriser

Vareeksportpriser

Indeks (2010=100)

125

120

115

110

105

100

Figur 2.12

Søfragtrater trækker tjenesteeksportpriserne

højere op end tjenesteimportpriserne

Indeks (2010=100)

150

140

130

120

110

100

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Tjenesteimportpriser

Tjenesteeksportpriser

Indeks (2010=100)

150

140

130

120

110

100

Anm.: Priser er baseret på deflatorer fra Nationalregnskabet, sæsonkorrigeret.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2022

ꞏ

Maj 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

Kapitel 2

De økonomiske udsigter

Bilag 2.1

Nøgletal for dansk økonomi 2020-2025

Bilagstabel 2.1

Nøgletal for dansk økonomi 2020-2025

2020

Outputgab og reale vækstrater, pct.

BVT

BNP

Outputgab (pct. af BNP)

Efterspørgsel, realvækst, pct.

Privatforbrug

Offentligt forbrug

Faste bruttoinvesteringer

Eksport

Import

Prisudvikling, pct.

Forbrugerpriser

Betalingsbalance mv., pct. af BNP

Betalingsbalance

Privat finansiel opsparing

Arbejdsmarked og produktivitet

Arbejdsstyrkevækst (pct.)

Beskæftigelsesvækst (pct.)

Registreret bruttoledighed (1.000 pers.)

Strukturel bruttoledighed (1.000 pers.)

Timeproduktivitet, hele økonomien

Timeproduktivitet, private byerhverv

Vækst i BVT pr. beskæftiget

0,5

-0,6

133

116

0,5

1,5

-1,8

1,7

2,7

106

116

0,3

1,5

1,8

1,5

2,3

118

1,5

1,3

1,4

0,5

115

1,4

1,3

-0,4

-0,5

106

1,5

0,9

1,7

-0,4

-0,5

103

1,1

1,0

1,1

8,1

8,3

6,1

6,5

5,9

5,8

9,8

9,3

8,9

8,6

0,5

2,1

5,2

1,8

2,0

1,9

-1,3

-1,7

5,1

-7,0

-4,1

4,2

3,7

5,6

7,8

8,2

2,6

0,8

2,4

5,1

3,1

2,0

-0,3

5,3

3,7

4,0

2,0

0,0

0,9

3,3

3,5

1,8

1,5

0,3

1,1

2,4

-2,4

-2,1

-1,3

4,5

4,7

2,5

3,7

3,4

2,8

1,8

1,9

2,3

1,2

1,8

0,6

1,4

2021

2022

2023

2024

2025

Anm.: Forløbet i 2024-2025 er beregningsteknisk.

Den offentlige forbrugsvækst i 2020 og 2021 er opgjort ved outputmetoden. Den skønnede offentlige

forbrugsvækst i 2022-2023 er beregningsteknisk forudsat ens ved hhv. input- og outputmetoden.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2022

ꞏ

Maj 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

3. Offentlig saldo og gæld frem

til 2025

3.1 Den faktiske offentlige saldo

Den faktiske offentlige saldo er ifølge Danmarks Statistiks foreløbige nationalregnskabstal for 2021

opgjort til 2,3 pct. af BNP. Det er en forbedring på ca. 2,5 pct. af BNP sammenlignet med skønnet i

Økonomisk Redegørelse,

december 2021,

jf. tabel 1.3.

Overskuddet på den faktiske saldo afspejler

blandt andet højere indtægter fra pensionsafkastskat, moms og selskabsskat, herunder som følge af

styrkede konjunkturer. På udgiftssiden er forbedringen bredt fordelt på lavere udgifter til offentligt for-

brug og offentlige investeringer i forhold til skønnet i december.

Der skønnes et overskud på den faktiske offentlige saldo på 0,6 pct. af BNP i 2022 og 0,2 pct. af BNP

i 2023. Det er for begge år en nedjustering siden decembervurderingen, der blandt andet skal ses i

lyset af de nye udgiftspolitiske prioriteringer i relation til krigen i Ukraine samt lavere skøn for indtæg-

ter fra pensionsafkastskatten, herunder i lyset af udsigten til stigende renter.

Tabel 3.1

Oversigt over den faktiske offentlige saldo

2021

Pct. af BNP

Offentlig saldo

2,3

0,6

0,2

0,6

0,4

2022

2023

2024

2025

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Skønnene for den faktiske saldo er behæftet med stor usikkerhed, herunder på grund af de meget

volatile indtægter fra pensionsafkastskatten og at de offentlige finanser i Danmark er meget følsomme

over for konjunkturudviklingen.

Saldoen for de offentlige delsektorer

De offentlige delsektorer består af staten, kommuner og regioner samt sociale kasser og fonde. I

Danmark er det som udgangspunkt kun statens saldo, der kan afvige markant fra balance, navnlig set

over en årrække. Overskuddet på statens saldo skønnes til 0,6 pct. af BNP i 2022,

jf. tabel 3.2.

Saldoen for kommuner og regioner antages beregningsteknisk at udvise balance i hele fremskrivnin-

gen, dvs. fra og med 2022. Den kommunale sektors saldo skal som udgangspunkt være i balance op-

gjort på kassebasis, men opgjort på nationalregnskabsform kan der i enkelte år være overskud eller

underskud. Saldoen for de sociale kasser og fonde er ligeledes forudsat at være i balance i hele frem-

skrivningsperioden.

Danmarks Konvergensprogram 2022

ꞏ

Maj 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2025

Tabel 3.2

Oversigt over den faktiske offentlige saldo

2021

Pct. af BNP

Staten

Kommuner og regioner

Sociale kasser og fonde

2,2

0,1

0,0

0,6

0,0

0,2

0,0

0,6

0,0

0,4

0,0

2022

2023

2024

2025

Kilde:

Danmarks Statistik og egne beregninger.

3.2 Strukturel saldo

Den strukturelle saldo er et beregnet mål for den underliggende stilling på de offentlige finanser ved

den givne finanspolitik. Den strukturelle saldo renses – i modsætning til den faktiske saldo – for virk-

ningen af konjunkturudsving og en række andre midlertidige forhold og er derfor et mere robust mål

for den underliggende stilling på de offentlige finanser.

Den mellemfristede fremskrivning i

Danmarks Konvergensprogram 2022

er baseret på en opdateret

konjunkturvurdering samt nye politiske aftaler og nye oplysninger mv. Den strukturelle saldo skønnes

til -0,1 pct. af BNP i både 2022 og 2023,

jf. tabel 3.3.

Det svarer til en opjustering af skønnet med 0,1

pct. af BNP i 2022, mens skønnet er uændret i 2023 i forhold til den seneste vurdering i

Økonomisk

Redegørelse,

december 2021.

Den stort set uændrede strukturelle saldo i 2022 og 2023 dækker over flere modsatrettede bevægel-

ser. En række udgifter relateret til krigen i Ukraine og opløbet hertil – herunder udbetaling af varme-

check i 2022 samt den afsatte sikkerhedsreserve og udgifter til fordrevne fra Ukraine i 2022 og 2023

– bidrager isoleret set til en svækkelse af den strukturelle saldo. Omvendt bidrager blandt andet la-

vere udgifter til VE-støtte, højere CO

-kvoteindtægter og højere skønnede strukturelle aktieskatteind-

tægter til en forbedring af den strukturelle saldo i begge år. Hertil kommer en højere strukturel be-

skæftigelse end tidligere skønnet.

Usikkerheden om skønnene for strukturel saldo er større i den aktuelle situation end normalt. Det

skyldes især den høje inflation, der navnlig følger af høje energipriser i forlængelse af krigen i Ukra-

ine. Højere inflation og lønstigninger kan på kort sigt medføre en fremrykket stigning i de nominelle

indtægter fra skatter og afgifter i forhold til de nominelle udgifter. Det betyder, at udviklingen i nomi-

nelle offentlige udgifter og indtægter ikke i samme omfang som normalt følger konjunkturudviklingen.

Ved underskud på den strukturelle saldo på 0,1 pct. af BNP i både 2022 og 2023 er der god afstand

til budgetlovens hidtidige underskudsgrænse på �½ pct. af BNP og til den lempede underskudsgrænse

på 1 pct. af BNP, der blev aftalt i

Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik.

Hertil kommer, at

udgifter direkte relateret til de exceptionelle omstændigheder, som Ukraine-situationen har medført,

kan undtages fra budgetlovens underskudsgrænse, hvis det bliver relevant. Det bemærkes, at disse

udgifter påvirker den strukturelle saldo, dvs. de behandles ikke som engangsforhold.

Danmarks Konvergensprogram 2022

ꞏ

Maj 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2025

Tabel 3.3

Skøn for den strukturelle saldo frem mod 2025

2021

Pct. af BNP

Opdateret 2025-forløb,

august 2021

Økonomisk Redegørelse,

december 2021

Danmarks Konvergensprogram 2022,

maj 2022

-0,5

-0,3

0,2

-0,2

-0,1

0,0

2022

2023

2024

2025

Kilde:

Opdateret 2025-forløb,

august 2021 og

Økonomisk Redegørelse,

december 2021 og egne beregninger.

I den opdaterede mellemfristede fremskrivning til konvergensprogrammet er der udsigt til en underlig-

gende forbedring af den strukturelle saldo på 0,1 pct. af BNP i 2024-2025 sammenlignet med den se-

neste mellemfristede fremskrivning fra august 2021. Den underliggende forbedring af den strukturelle

saldo afspejler blandt andet højere CO

-kvoteindtægter, strukturel beskæftigelse og højere skønnede

strukturelle aktieskatteindtægter. I modsat retning trækker blandt andet virkningen på kapitalind-

komstskatterne som følge af en hurtigere rentenormalisering,

jf. også kapitel 5.

Inden for målet om strukturel balance i 2025 er der således rum til yderligere finanspolitiske dispone-

ringer. Den underliggende forbedring af den strukturelle saldo på 0,1 pct. af BNP i 2024 og 2025 ud-

møntes beregningsteknisk til et løft af de offentlige investeringer (uden for udgiftslofterne). Efter ud-

møntning af den underliggende forbedring skønnes den strukturelle saldo til henholdsvis -0,1 pct. af

BNP i 2024 og strukturel balance i 2025. Det et således på linje med skønnene i den mellemfristede

fremskrivning fra august 2021 og

Danmarks Konvergensprogram 2021.

I opgørelsen af den strukturelle saldo korrigeres der for en række ekstraordinære udgifter og indtæg-

ter, der vurderes at have karakter af engangsforhold. Det gælder blandt andet udgifter direkte relate-

ret til håndteringen af covid-19, herunder de midlertidige kompensationsordninger. Hvis der

illustrativt

ikke korrigeres for covid-19-engangsforhold, skønnes den strukturelle saldo til -1,7 pct. af BNP i 2021,

-0,6 pct. af BNP i 2022, -0,3 pct. af BNP i 2023, -0,2 pct. af BNP i 2024 og -0,1 pct. af BNP i 2025,

jf.

figur 3.1.

Danmarks Konvergensprogram 2022

ꞏ

Maj 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2025

Figur 3.1

Strukturel saldo med og uden covid-19 engangsforhold

Pct. af BNP

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

-1,5

-2,0

-2,5

2021

2022

2023

Strukturel saldo inkl. COVID-19 engangsforhold

2024

Strukturel saldo

2025

Budgetlovens underskudsgrænse for strukturel saldo

Pct. af BNP

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

-1,5

-2,0

-2,5

Anm.: Opgjort inkl. covid-19-engangsforhold samt hertil relateret tilbageløb på selskabsskat og aktieskat. De stiplede

linjer angiver underskudsgrænsen i budgetloven, som den hidtil har været (0,5 pct. af BNP) og som aftalt i

forbindelse med

Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik

(1,0 pct. af BNP).

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Fra faktisk til strukturel saldo

Beregningen af den strukturelle saldo foretages ved, at den faktiske offentlige saldo korrigeres for de

udsving, der vurderes at følge af konjunkturerne og en række midlertidige forhold. Det drejer sig

blandt andet om indtægterne fra pensionsafkastskatten, som ofte fluktuerer ganske meget fra år til år,

og indtægterne fra selskabsskat. Herudover korrigeres den faktiske offentlige saldo for en række en-

gangsforhold, der kan have betydelig størrelsesorden i de enkelte år. Den strukturelle saldo i et givet

år er dermed et skøn for, hvor stort det offentlige over- eller underskud ville have været ved den givne

finanspolitik i en normal situation, hvor den økonomiske aktivitet hverken er særskilt høj eller lav, og

hvor de offentlige finanser samtidig ikke er påvirket af andre midlertidige forhold.

Den strukturelle saldo beregnes til -0,1 pct. af BNP i 2022 med udgangspunkt i skønnet for den fakti-

ske offentlige saldo på 0,6 pct. af BNP,

jf. tabel 3.4

(pkt. 1). Da konjunkturerne i 2022 (målt ved et

sammenvejet output- og beskæftigelsesgab) skønnes bedre end i en normalsituation, skal den fakti-

ske saldo korrigeres for den gunstige virkning på den faktiske saldo, som det positive konjunkturgab

indebærer. Den beregnede virkning fra konjunkturerne på den faktiske saldo udgør ca. 2,0 pct. af

BNP i 2022 (pkt. 2).

Udover konjunkturbidraget korrigeres den faktiske offentlige saldo for udsving i en række særlige ind-

tægts- og udgiftsposter (pkt. 3-9). I 2022 skønnes blandt andet de faktiske indtægter fra selskabsskat-

ten at ligge over det beregnede strukturelle niveau, mens indtægterne fra pensionsafkastskatten vur-

deres at ligge under det beregnede strukturelle niveau. Sådanne forhold korrigeres der for i beregnin-

gen af den strukturelle saldo, og samlet set svarer korrektionen i pkt. 3-9 til -0,9 pct. af BNP i 2022.

Herudover korrigeres der for øvrige forhold (pkt. 10). Det skyldes, at der i nogle år kan være særlige

engangsforhold (ud over på de specielle budgetposter) af ikke-tilbagevendende natur (i kraft af deres

Danmarks Konvergensprogram 2022

ꞏ

Maj 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2025

iboende karakter), som påvirker den faktiske saldo uden at have nævneværdig betydning for den un-

derliggende stilling på de offentlige finanser. I 2022 vedrører disse særlige forhold navnlig engangs-

udgifterne (netto) direkte relateret til inddæmning og afbødning af covid-19 på ca. 11�½ mia. kr. (ud

over dem, der konteres på de specielle budgetposter mv.). Disse særlige forhold vurderes at have ka-

rakter af engangsforhold og påvirker derfor ikke den strukturelle saldo,

jf. bilag 3.2.

Danmarks Konvergensprogram 2022

ꞏ

Maj 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2025

Tabel 3.4

Fra faktisk til strukturel saldo

2021

Pct. af BNP

1. Faktisk Saldo

Heraf bidrag til den faktiske saldo fra:

2. Konjunkturgab

3. Selskabsskat

4. Registreringsafgift

5. Aktieskat

6. Pensionsafkastskat

7. Nordsøindtægter

8. Nettorentebetalinger og udbytter

9. Specielle budgetposter

10. Øvrige forhold

Heraf COVID-19-relaterede tiltag

Heraf skatteindtægter fra udbetaling af feriepenge

11. Strukturel saldo (1-2-3-4-5-6-7-8-9-10)

Illustrativ strukturel saldo inkl. COVID-19 engangsforhold

1,5

1,4

-0,1

1,3

-0,1

0,0

-0,2

-1,5

-1,9

0,5

0,2

-1,7

2,0

0,6

-0,1

0,0

-1,0

-0,1

0,0

-0,4

0,0

-0,1

-0,6

1,8

0,3

0,0

-1,0

0,0

0,1

-0,8

0,0

-0,1

-0,3

1,4

0,0

-0,9

0,1

0,0

-0,1

0,0

-0,1

-0,2

1,1

0,0

-0,8

0,1

-0,1

0,0

-0,1

2,3

0,6

0,2

0,6

0,4

2022

2023

2024

2025

Ekskl. indtægter vedrørende aktiviteter i Nordsøen.

Det strukturelle niveau er baseret på det strukturelle provenu, der blev beregnet ved fastsættelse af

udgiftslofterne (hhv. 2025-fremskrivning, august 2017 for 2021,

Opdateret 2025-forløb,

august 2018 for 2022,

Op-

dateret 2025-forløb,

oktober 2019 for 2023,

DK2025,

august 2020 for 2024 og

Opdateret 2025-forløb,

august 2021 for

2025) justeret for holdbarhedsvirkningen af ændringer i de fremtidige nordsøprovenuer i forhold til skønnet ved

loftfastsættelsen. Den varige virkning af de opdaterede provenuskøn svarer til ca. -0,04 pct. af BNP i 2021, -0,03

pct. af BNP i 2022-2023, 0,0 pct. af BNP i 2024 og 0,02 pct. af BNP i 2025.

Der er korrigeret for en række udgifter direkte relateret til inddæmning og afbødning af covid-19 svarende til i

alt ca. 3,6 mia. kr. i 2021, 6,0 mia. kr. i 2022 og 5,7 mia. kr. i 2023. Der er korrigeret for tilbagebetaling af

ejendomsskatter som følge af

Forlig om tryghed om boligbeskatningen

(maj 2017). Det er beregningsteknisk forudsat,

at tilbagebetalingen til boligejerne udgør ca. 1,4 mia. kr. i 2022 og 13,4 mia. kr. i 2023. I 2022 er der korrigeret

for udbetaling af efterlønsbidrag i forbindelse med

Aftale om ny ret til tidlig pension

svarende til ca. 2,1 mia. kr.

Der er korrigeret for en række udgifter (netto) direkte relateret til håndtering af covid-19 svarende til 47,0 mia.

kr. i 2021, 11,4 mia. kr. i 2022, 1,0 mia. kr. i 2023, 0,9 mia. kr. i 2024 og 2025. Hertil kommer

engangsindtægterne fra personskatterne på ca. 13,3 mia. kr. i 2021 knyttet til udbetalingen af indefrosne

feriepenge. I 2021 og frem er der korrigeret for afvigelser fra balance mellem indtægter og udgifter i AUB-

ordningen. Der er endvidere korrigeret for investeringen i kampfly, som planlægges i perioden 2021-2026, men

som påvirker den strukturelle saldo gennem et syvårs glidende gennemsnit. Øvrige forhold indeholder endvidere

forskelle i tilsagnsniveau og afløb for udviklingsbistanden og omregning fra pct. af faktisk BNP til pct. af

strukturelt BNP.

Strukturel saldo opgjort i pct. af strukturelt BNP.

Opgjort inkl. covid-19-engangsforhold samt hertil relateret tilbageløb på selskabsskat og aktieskat.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2022

ꞏ

Maj 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2025

3.3 Finanspolitikkens aktivitetsvirkning

Under coronapandemien bidrog finanspolitikken til at holde hånden under beskæftigelsen og aktivite-

ten med både hjælpepakker og stimuli-tiltag. Samlet set blev aktiviteten understøttet med ca. 1¾ pct. i

2020 og 3¾ pct. i 2021, og uden dette bidrag havde der været udsigt til negative outputgab i 2020-

2021,

jf. figur 3.2.

Desuden er økonomien kommet sig hurtigere end ventet i 2021. I 2022 og også i

2023 og 2024 planlægges en opstramning af finanspolitikken på linje med, at konjunkturerne er for-

bedret siden coronapandemiens udbrud i 2020,

jf. figur 3.3.

Figur 3.2

Outputgab

Pct. af BNP

-1

-2

-3

-4

2020

2021

2022

2023

2024

2025

Outputgab i fravær af finans- og strukturpolitik

Outputgab med besluttet politik

Pct. af BNP

-1

-2

-3

-4

Figur 3.3

Ét-årig finanseffekt

Pct. af BNP

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

-1,5

-2,0

-2,5

2020

2021

2022

2023

2024

2025

Pct. af BNP

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

-1,5

-2,0

-2,5

Anm.: Den ét-årige finanseffekt er en opgørelse af finans- og strukturpolitikkens bidrag til ændringer af outputgabet i et

enkelt år.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Den finanspolitiske opstramning i 2022 kan primært tilskrives, at den ekspansive virkning af kompen-

sationsordningerne vedr. covid-19 i 2020 og 2021 forsvinder i takt med, at de midlertidige ordninger

udløber. Hertil kommer, at der er planlagt en stramning af finanspolitikken (opgjort ekskl. midlertidige

covid-19 tiltag). Stramningen dækker blandt andet over virkningen af

Aftale om finansloven for 2022

en generelt lav udgiftsvækst, samt beslutningen om at udskyde projekter i regi af Landsbyggefonden.

I modsat retning trækker beslutningen om at udbetale en varmecheck til de husholdninger, som er

hårdest ramt af høje energiprisstigninger, samt andre udgifter relateret til krigen i Ukraine.

Danmarks Konvergensprogram 2022

ꞏ

Maj 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2025

Tabel 3.5

Finans- og strukturpolitikkens virkning på kapacitetsudnyttelsen (flerårige effekter)

2020 2021 2022 2023 2024 2025

Pct. af BNP

1. Virkning på outputgab ekskl. midlertidige covid-19 tiltag

2. Virkning af midlertidige kompensationsordninger mv. vedr. covid-19

3. Virkning på outputgab inkl. midlertidige covid-19 tiltag (1+2)

0,5

1,4

1,8

1,7

1,9

3,7

1,4

0,8

2,2

1,1

0,3

1,3

0,4

-0,0

0,4

0,7

-0,1

0,6

Anm.: Finans- og strukturpolitikkens virkning på konjunkturgabene beskriver finans- og strukturpolitikkens bidrag til

outputgabet i det enkelte år.

Opgjort ekskl. virkningen af covid-19-tiltag, som behandles som engangsforhold i opgørelsen af den strukturelle

saldo, herunder kompensationsordninger mv. Indeholder aktivitetsvirkningen af udbetaling af indefrosne

feriepenge i 2020 og 2021, investeringer i regi af Landsbyggefonden i forlængelse af boligaftalen fra 2020 samt

afledte private investeringer som følge af klimaaftale 2020,

Aftale om stimuli og grøn genopretning, Aftale om grøn

omstilling af vejtransporten

Aftale om grøn skattereform,

herunder virkningen af investeringsvinduet i 2021 og 2022.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Finans- og strukturpolitikkens virkning på konjunkturerne kan både opgøres ved den ét-årige og den

flerårige finanseffekt. Den ét-årige finanseffekt afspejler år-til-år virkningen af finans- og strukturpoli-

tikken, og kan fortolkes som bidraget til ændringer i outputgabet. Samlet set skønnes som nævnt en

årlig stramning af finanspolitikken målt ved de ét-årige finanseffekter i 2022-24,

jf. tabel 3.6.

I 2025

skønnes med de nuværende beregningstekniske forudsætninger en positiv ét-årig finanseffekt, hvilket

primært kan tilskrives afledte private investeringer fra

Klimaaftale for energi og industri mv.

fra juni

2020, der blandt andet skal ses i lyset af den planlagte etablering af energiøer i Danmark.

Tabel 3.6

Finans- og strukturpolitikkens virkning på kapacitetspresset (ét-årige effekter)

2020

Pct. af BNP

Finans- og strukturpolitikkens virkning på kapacitets-

udnyttelsen ekskl. midlertidige covid-19 tiltag

Virkning af midlertidige kompensationsordninger mv.

Finanseffekt inkl. covid-19 tiltag

0,5

1,4

1,8

1,1

0,6

1,7

-0,4

-1,1

-1,5

-0,1

-0,6

-0,7

-0,4

-0,3

-0,7

0,4

-0,1

0,3

2021

2022

2023

2024

2025

Anm.: Den ét-årige finanseffekt er en opgørelse af finans- og strukturpolitikkens bidrag til ændringer af outputgabet i et

enkelt år.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Aktivitetsvirkningen fra

Klimaaftale for energi og industri mv.

skal ses i lyset af etableringen af Energiøer, som via ændringer af

rammevilkår mv. skønnes at have en positiv aktivitetsvirkning gennem øgede private investeringer.

Danmarks Konvergensprogram 2022

ꞏ

Maj 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2025

3.4 Finanspolitisk råderum

Danmarks Konvergensprogram 2022

indeholder et opdateret skøn for det finanspolitiske råderum

frem mod 2025. Det finanspolitiske råderum frem mod 2025 er et mål for, hvor meget plads der er til

nye politiske initiativer på udgifts- eller skatteområdet, herunder realvækst i det offentlige forbrug eller

andre politiske initiativer, inden for målet om strukturel balance i 2025. Ændringerne i råderummet fra

2022 til 2025 siden august 2021 er først og fremmest et resultat af ændringer i det skønnede udgifts-

niveau for 2022, mens udgiftsniveauet for 2025 i mindre grad er ændret i forhold til den seneste frem-

skrivning,

jf. nærmere nedenfor.

Det finanspolitiske råderum for de enkelte år udmøntes hvert år i forbindelse med tilrettelæggelsen af

finanspolitikken – dvs. i forbindelse med økonomiaftaler med kommuner og regioner samt finanslov-

forslaget og de efterfølgende aftaler om finansloven. Råderummet for 2022 er således udmøntet i for-

bindelse med finanslovsaftalen for 2022 mv.

Tabel 3.7

Opdateret finanspolitisk råderum

2023

Målt ift. niveauet i 2022 (mia. kr., 2022-priser)

Opdateret 2025-forløb,

august 2021

Konvergensprogram 2022

(ikke korrigeret for håndtering af situationen i Ukraine)

Memo: Konvergensprogram 2022 (korrigeret for håndtering af situationen i Ukraine)

6�½

7�½

6�½

11�½

14�½

2024

2025

Anm.: Det finanspolitiske råderum er korrigeret for midlertidige forhold relateret til covid-19. Råderummet er opgjort

med usikkerhed, som er stigende ud i tid.

Kilde:

Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2025,

august 2021 og egne beregninger.

Det finanspolitiske råderum frem mod 2025 blev senest opdateret i forbindelse

Opdateret 2025-forløb,

august 2021, hvor det blev beregnet til ca. 16 mia. kr. i 2025 målt i forhold til udgiftsniveauet i 2022,

dvs. i forhold til det budgetterede niveau for finanslovsåret.

Konvergensprogram 2022

er det finanspolitiske råderum opgjort til ca. 14�½ mia. kr. i 2025 (målt i for-

hold til niveauet i 2022), når der korrigeres for virkningen af midlertidige forhold relateret til covid-19),

jf. tabel 3.7.

Hvis der yderligere tages højde for midlertidige beregningsteknisk forudsatte merudgifter i

relation til situationen i Ukraine – herunder den afsatte sikkerhedsreserve på 3�½ mia. kr. i 2022 og

2023, der beregningsteknisk er indregnet i det offentlige forbrug, og merudgifter til håndteringen af

fordrevne fra Ukraine udgør det finanspolitiske råderum ca. 20 mia. kr. frem mod 2025 (målt i forhold

til 2022,

jf. boks 3.1).

Disse forhold, der primært påvirker udgiftsniveauet i 2022 og 2023, reducerer

reelt ikke prioriteringsrummet til nye udgiftstiltag efter 2023.

Danmarks Konvergensprogram 2022

ꞏ

Maj 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2025

Boks 3.1

Aftale om nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik (marts 2022)

Som led i det

nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik

blev aftalepartierne enige om at sikre, at ressour-

cerne til at håndtere den nuværende sikkerhedspolitiske situation er til stede. På den baggrund blev det besluttet at

afsætte en generel reserve på 3�½ mia. kr. (2022-priser) i både 2022 og 2023, herunder til aktuelle økonomiske uba-

lancer i Forsvaret, forhøjet beredskab, afledte indsatser, styrket diplomati, humanitær indsats mv. Reserven er i

fremskrivningen beregningsteknisk indregnet i det offentlige forbrug.

I forbindelse med

Aftale om nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik

blev det desuden besluttet, at det i et

kommende forsvarsforlig vil være en bunden opgave at sikre, at Danmarks udgifter til forsvar og sikkerhed løftes

varigt til 2 pct. af BNP inden udgangen af 2033. Det vurderes aktuelt at indebære, at forsvarsudgifterne skal løftes

med i størrelsesorden ca. 19�½ mia. kr. i 2033 (opgjort i 2022-priser) i forhold til et beregningsteknisk videreført ni-

veau. Merudgifterne er opgjort på baggrund af niveauet for forsvarsudgifterne, der er forudsat på Finansloven for

2022 og som efter 2023 er teknisk videreført og korrigeret for udgifterne til kampflysanskaffelsen og tillæg til aftale

på forsvarsområdet 2018-2023 af d. 29. januar 2019. Det bemærkes, at det på baggrund af fremskrivningen fra au-

gust 2021 var skønnet, at forsvarsudgifterne skulle løftes med ca. 18 mia. kr. for at udgøre 2 pct. af BNP i 2033. I

Konvergensprogrammet 2022 vurderes BNP-niveauet i 2033 at være højere, således at målsætningen forventes at

indebære et løft på ca. 19�½ mia. kr.

Der er ikke indgået et forsvarsforlig for årene efter 2023, hvorfor der på nuværende tidspunkt ikke er taget konkret

stilling til indfasningsprofilen af forsvarsudgifter til 2 pct. af BNP frem mod 2033. Der er således heller ikke taget stil-

ling til, hvor stor en del af det finanspolitiske råderum, der evt. skal reserveres til løft af forsvarsudgifterne efter 2023.

Det finanspolitiske råderum vil blive opgjort frem til 2030 i forbindelse med regeringens kommende 2030-plan.

Regeringen fremlægger senest i 3. kvartal 2022 en 2030-plan og aftalepartierne noterer sig, at det som led i den

mellemfristede planlægning vil være hensigtsmæssigt at sigte efter et offentligt underskud på omkring 0,5 pct. af

BNP. Budgetloven revideres, så grænsen for det strukturelle underskud i budgetloven ændres fra 0,5 til 1 pct. af

BNP.

Det opdaterede råderum frem mod 2025 skal blandt andet ses i sammenhæng med en række mod-

satrettede forhold, som er beskrevet i boks 3.2.

Danmarks Konvergensprogram 2022

ꞏ

Maj 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2025

Boks 3.2

Ændringer i det finanspolitiske råderum siden august 2021

Siden det mellemfristede forløb i august 2021 er der indregnet nye oplysninger, der påvirker råderummet,

jf. tabel a.



Aftale om finanslov for 2022 (december 2021)

Delaftale om corona-vinterpakke (december 2021):

Virkningen

af aftalerne øger det offentlige forbrug i 2022, men ikke tilsvarende i årene efter, idet corona-vinterpakken bort-

falder efter 2022. Det indebærer isoleret set en opjustering af det offentlige forbrug i 2022, der reducerer den

højest mulige forbrugsvækst frem mod 2025.

Udgifter til håndtering af situationen fra Ukraine:

Situationen i Ukraine forudsættes at øge det offentlige forbrug i

2022 og 2023. Opjusteringen af det offentlige forbrug inkluderer således både den afsatte sikkerhedsreserve i

2022 og 2023 på 3�½ mia. kr. og beregningsteknisk forudsatte udgifter til håndtering af fordrevne fra Ukraine. Det

indebærer isoleret set en opjustering af det offentlige forbrug i 2022 og 2023, hvilket mindsker den højest mulige

forbrugsvækst frem mod 2025.

Øvrige forhold og tekniske justeringer mv.:

Øvrige forhold, tekniske justeringer mv. dækker bl.a. over virkningen

af ændrede skøn for øvrige loftsbelagte udgifter (herunder udviklingsbistand), samt af ændrede skøn for pris- og

lønudviklingen. Heri indgår virkningen af en pris- og lønkorrektion i staten (niveaukorrektion), hvor statens bud-

get for 2023 korrigeres for højere skønnede priser og lønninger i 2022 i forbindelse med pris- og lønopregningen

på forslag til finanslov for 2023. Det indebærer samlet set en opjustering af realvæksten i det offentlige forbrug i

2023 (afledt af et lavere realt niveau i 2022), der øger den højest mulige forbrugsvækst fra 2022 til 2025.



Tabel a

Ændringer i det finanspolitiske råderum siden august 2021

2025

Mia. kr. (2022-priser)

Opdateret 2025-forløb,

august 2021 målt ift. 2022

Aftale om finansloven for 2022 mv.

+ Udgifter til håndtering af situationen i Ukraine

+ Øvrige forhold, tekniske justeringer mv.

Konvergensprogram 2022

målt ift. 2022

Ændring ift. Opdateret 2025-forløb, august 2021

Memo: Konvergensprogram 2022 (korrigeret for udgifter til håndtering af situationen i

Ukraine )

-¼

-5¾

4¼

14�½

-1�½

Anm.: Det finanspolitiske råderum opgøres som den højest mulige offentlige forbrugsvækst ekskl. afskrivninger inden

for målet om strukturel balance i 2025 og afrundet til nærmeste kvarte mia. kr.

Øvrige forhold, tekniske justeringer mv. dækker bl.a. over virkningen af ændrede skøn for øvrige loftsbelagte

udgifter, herunder bl.a. udviklingsbistand, ændringer som følge af ændrede skøn for pris- og lønudviklingen.

Kilde: Danmarks Statistik,

Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2025,

august 2021 og egne beregninger.

Et finanspolitisk råderum på 14�½ mia. kr. i 2025 svarer til en gennemsnitlig højest mulig vækst i det

offentlige forbrug på ca. 0,9 pct. årligt,

jf. afsnit 3.5.

Det er større end den gennemsnitlige årlige vækst

i det demografiske træk i samme periode på ca. 0,55 pct. årligt, hvilket svarer til ca. 8�½ mia. kr. i 2025

målt i forhold til 2022.

Danmarks Konvergensprogram 2022

ꞏ

Maj 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2025

Samlet set er der plads til en mulig vækst i det offentlige forbrug på ca. 35 mia. kr. frem mod 2025

målt i forhold til 2019, hvor regeringen trådte til, svarende ca. 1,1 pct. om året i gennemsnit,

jf. figur

3.4.

Figur 3.4

Offentlig forbrugsvækst og finanspolitisk råderum, 2020-2025

Mia. kr. (2022-priser)

2020-2022

2023

Offentlig forbrugsvækst i 2020-2022

2024

Finanspolitisk råderum

2025

Offentlig forbrugsvækst på

20�½ mia. kr. fra 2019 til 2022

Offentlig forbrugsvækst på

14�½ mia. kr. fra 2022 til

2025

Mia. kr. (2022-priser)

Samlet mulig stigning i

offentligt forbrug på 35

mia. kr. fra 2019 til 2025

Anm.: Det offentlige forbrug er opgjort ved inputmetoden (ekskl. afskrivninger). Den offentlige forbrugsvækst og det

finanspolitiske råderum er korrigeret for midlertidige forhold relateret til covid-19. Der er ikke taget højde for

midlertidige merudgifter forbundet med håndteringen af fordrevne fra Ukraine mv.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Det samlede råderum i finanspolitikken frem mod 2025 er dog begrænset og vil skulle prioriteres med

omhu – herunder i forhold til den demografiske udvikling og øvrige samfundsprioriteter mv. Det skal

blandt andet ses i sammenhæng med, at en del af det finanspolitiske råderum er reserveret til det tid-

ligere besluttede løft af forsvaret i forbindelse med

Forsvarsforliget

(januar 2018) samt reserve til sik-

ring af gode rammebetingelser i dansk erhvervsliv i forlængelse af

Nordsøaftalen

(marts 2017). Eks-

klusiv disse reserverede midler er det finanspolitiske råderum til øvrige prioriteringer ca. 13¼ mia. kr. i

2025 målt i forhold til 2022,

jf. bilag 3.3.

Reserven til sikring af gode rammebetingelser i dansk erhvervsliv blev delvist udmøntet i forbindelse

med

Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi

(januar 2022). Der er ikke indgået et forsvars-

forlig for årene efter 2023, hvorfor der på nuværende tidspunkt ikke er taget konkret stilling til indfas-

ningsprofilen af forsvarsudgifter til 2 pct. af BNP frem mod 2033. Der er således ikke på nuværende

tidspunkt taget stilling til, hvor stor en del af det finanspolitiske råderum, der evt. skal reserveres til løft

af forsvarsudgifterne efter 2023,

jf. boks 3.1.

Råderummet skal i fravær af ny finansiering blandt andet

også dække de løbende årlige aftaler om finanslove samt aftaler om kommuner og regioners øko-

nomi og uomgængelige merudgifter mv.

Danmarks Konvergensprogram 2022

ꞏ

Maj 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2025

3.5 Offentligt forbrug, demografisk træk og offentlige

investeringer

Offentligt forbrug og demografisk træk

Forudsætningerne for det offentlige forbrug i 2022 og 2023 er beskrevet nærmere i

Økonomisk Rede-

gørelse,

maj 2022.

Realvæksten i det offentlige forbrug skønnes til 0,8 pct. i 2022, mens den aktuelt skønnes til -0,3 pct. i

2023 på baggrund af beregningstekniske forudsætninger om udgiftspolitikken næste år,

jf. figur 3.5.

I 2024 til 2025 svarer den offentlige forbrugsvækst til den højest mulige offentlige forbrugsvækst givet

udgiftslofterne, som er afstemt med det mellemfristede mål om strukturel balance i 2025. I fremskriv-

ningen vokser de offentlige forbrugsudgifter (ekskl. afskrivninger) med i gennemsnit ca. 0,7 pct. pr. år

i 2024 og 2025. Det skal ses i sammenhæng med en beregnet vækst i det demografiske træk på ca.

0,5/0,6 pct. om året i samme periode.

Figur 3.5

Offentlig forbrugsvækst, 2000-2025

Pct.

-1

Gns.

2000-10 2010-21

Skøn

Regnskabstal

2022

2023

2024

2025

Gns.

2024-2025

Figur 3.6

Offentigt forbrugsniveau, 2000-2025

Pct.

-1

Pct. af strukturelt BNP

Gennemsnit 1990-2007

2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021 2024

Beregningsteknisk forudsat

Korrigeret for covid-19

Anm.: Den offentlige forbrugsvækst er opgjort ved inputmetoden (ekskl. afskrivninger).

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

På baggrund af den forudsatte realvækst i det offentlige forbrug skønnes de offentlige forbrugsudgif-

ter at udgøre en mindre andel af BNP i perioden 2024-2025 end den har gjort i perioden 2022-2023,

jf. figur 3.6.

I perioden 2022-2025 er de offentlige forbrugsudgifters andel af BNP fortsat over et histo-

risk gennemsnit fra før finanskrisen (1990-2007).

Offentlige investeringer

De offentlige investeringer, som andel af BNP, har de seneste år ligget på et historisk højt niveau og

forventes også at gøre det de kommende år,

jf. figur 3.7.

Danmarks Konvergensprogram 2022

ꞏ

Maj 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2025

Sammenlignet med

Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2025,

august 2021, er investe-

ringsrammen beregningsteknisk opjusteret med ca. 1¼ mia. kr. i 2024 og ca. 3 mia. kr. i 2025. Opju-

steringerne afspejler primært en opjustering på ca. 3 mia. kr. (inkl. moms) som følge af en bereg-

ningsteknisk udmøntning af den underliggende forbedring af den strukturelle saldo i de to år,

jf. afsnit

3.2.

I 2024 modsvares opjusteringen delvist af en nedjustering på ca. 1¾ mia. kr. som følge af priori-

teringen af midler fra investeringsrammen til finansiering af nye tilskudsordninger, subsidier mv. som

led i

Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug,

oktober 2021.

Samlet set skønnes de offentlige investeringer at udgøre mellem 3,3 og 3,7 pct. af BNP i perioden

2022-2025. Forløbet frem mod 2025 indebærer, at de samlede offentlige investeringer stiger fra ca.

86�½ mia. kr. i 2022 til næsten 99 mia. kr. i 2023, hvorefter de aftager til ca. 96 mia. kr. i 2025 (opgjort

i 2022-priser).

Størstedelen af de offentlige investeringer udgøres af investeringer i bygninger og anlæg, mens en

forholdsvis stabil andel på ca. 1 pct. af BNP udgøres af forskning og udvikling,

jf. figur 3.8.

Figur 3.7

Offentlige investeringer som andel af BNP

Pct. af BNP

4,5

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1990

1995

2000

2005

2010

2015

2020

2025

Gennemsnit 1990-2007

Figur 3.8

Offentlige investeringer fordelt på område

Mia. kr., 2022-priser

120

100

2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021 2023 2025

Investeringer i forskning og udvikling

Investeringer i bygninger og anlæg

Mia. kr., 2022-priser

120

100

Pct. af BNP

4,5

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

3.6 Udgifter og indtægter som andele af BNP

De offentlige udgifter

De samlede offentlige udgifter er opgjort til knap 50 pct. af BNP i 2021 ifølge Danmarks Statistiks fore-

løbige nationalregnskabstal fra marts 2022. Udgifternes andel af BNP skønnes reduceret til ca. 47¼

pct.af BNP i 2022 og 47¾ pct. af BNP i 2023,

jf. tabel 3.8.

Udgiftsudviklingen frem mod 2023 skal ses

i sammenhæng med det forudsatte bortfald af ekstraordinære midlertidige udgifter i lyset af covid-19.

Efter 2023 skønnes de samlede offentlige udgifters andel af BNP at aftage til omkring 46¾ pct. af BNP

i 2024 og 2025.

Danmarks Konvergensprogram 2022

ꞏ

Maj 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2025

Tabel 3.8

De offentlige udgifters sammensætning

2021

Pct. af BNP

Samlede offentlige udgifter (udgiftstryk)

Primære udgifter

- offentligt forbrug

- offentlige investeringer

- indkomstoverførsler

- subsidier

- øvrige primære udgifter

Renteudgifter

49,9

49,4

24,4

3,5

15,5

2,5

3,5

0,5

47,3

46,7

23,7

3,3

14,7

1,5

3,4

0,6

47,7

47,2

23,5

3,7

14,7

1,5

3,9

0,5

47,0

46,6

23,4

3,6

14,9

1,5

3,2

0,4

47,3

46,9

23,8

3,4

15,1

1,5

3,1

0,4

2022

2023

2024

2025

Opgørelsen af de samlede offentlige udgifter (og indtægter) afviger fra Danmarks Statistiks opgørelse. Udgifts-

trykket er her beregnet med afsæt i en opgørelse af de samlede udgifter, hvor alle delelementer af det offentlige

forbrug – herunder fx imputerede udgifter i form af afskrivninger og indtægter i form af salg af varer og tjene-

steydelser – henføres til udgiftssiden.

I øvrige primære udgifter indgår blandt andet rammen til håndtering af covid-19 i 2022-2024 som skønnes at

udgøre 1,8 mia. kr. i 2022, 2,2 mia. kr. i 2023 og 1,7 mia. kr. i 2024. Det høje niveau i 2023 skal blandt andet ses i

sammenhæng med den forventede tilbagebetaling af ejendomsskatter.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

offentlige forbrugsudgifter

udgjorde omkring 24�½ pct. af BNP i 2021 og skønnes at falde til om-

kring 23�½ pct. af BNP i 2023, hvorefter udgifternes andel forventes fastholdt på omtrent dette niveau

frem mod 2025. Reduktionen i det offentlige forbrugs andel af BNP skal især ses i lyset af udfasnin-

gen af midlertidige udgifter til myndighedsopgaver relateret til covid-19 mv.

offentlige investeringer

udgjorde omkring 3�½ pct. af BNP i 2021 og skønnes at udgøre mellem 3¼

og 3¾ pct. af BNP i årene frem mod 2025. Udgiftsudviklingen skal primært ses i lyset af den underlig-

gende profil i den politisk besluttede ramme til offentlige investeringer i bygninger og anlæg frem mod

2025.

Udgifterne til

indkomstoverførsler

udgjorde 15�½ pct. af BNP i 2021 og skønnes herefter at udgøre

omkring 14¾-15 pct. af BNP frem mod 2025. Udviklingen skal bl.a. ses i lyset af en forbedret konjunk-

tursituation med lavere ledighed, hvormed udgifterne til ledighedsrelaterede indkomstoverførsler er

lavere. Derudover afspejler udviklingen virkningerne af indgåede politiske aftaler, herunder den min-

dreregulering frem til og med 2023 som indgår i

Aftale om skattereform

(juni 2012), ændret regulering

af folkepension mv. i medfør af

Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk

opsparing for overførselsmodtagere

(november 2018) samt virkningerne af

Aftale om ny ret til tidlig

pension

(oktober 2020) og

Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi

(januar 2022).

Udgifterne til

subsidier

er opgjort til omtrent 2�½ pct. af BNP i 2021, hvilket er markant over normalni-

veauet. Det afspejler de ekstraordinære udgifter til kompensationsordninger til erhvervslivet mv. i lyset

Danmarks Konvergensprogram 2022

ꞏ

Maj 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2025

af covid-19. I den nuværende situation med høje el-priser er der derimod lavere udgifter til VE-støtte.

Samlet set udgør subsidierne 1�½ pct. af BNP i årene frem mod 2025.

De offentlige

renteudgifter

er opgjort til �½ pct. af BNP i 2021. Renteudgifterne skønnes at udgøre en

omtrent uændret andel af BNP i årene frem mod 2025.

De offentlige indtægter

De samlede offentlige indtægter reduceres fra godt 52 pct. af BNP i 2021 til ca. 48 pct. af BNP i 2025,

jf. tabel 3.9.

Udviklingen skal blandt andet ses i sammenhæng med, at enkelte volatile indtægtskilder

lå særligt højt i 2021, mens niveauet i 2025 er baseret på strukturelle forudsætninger.

Udviklingen er blandt andet påvirket af, at indtægterne fra

pensionsafkastskatten

– som afhænger af

udviklingen på de finansielle markeder og dermed kan svinge meget fra år til år – var forholdsvis høje

i 2020 og 2021, svarende til hhv. 2,1 og 2,5 pct. af BNP, mens de i 2025 forudsættes at udgøre 0,5

pct. af BNP. Ud over aktier mv., har pensionsselskaberne en relativt stor andel af deres aktiver place-

ret i obligationer, hvor markedskursen falder, hvis renterne stiger. Der forventes rentestigninger i de

kommende år frem mod 2025, hvilket giver anledning til et lavere eller negativt afkast på pensionssel-

skabernes obligationsbeholdninger. Det kan have relativt stor betydning for det målte skattetryk og

den faktiske offentlige saldo i enkeltår. Finanspolitikken tilrettelægges imidlertid efter den strukturelle

saldo, således at udsving i de årlige indtægter fra pensionsafkastskatten ikke påvirker den førte fi-

nanspolitik. De strukturelle indtægter fra pensionsafkastskatten vurderes i øvrigt at udgøre 1¼ pct. af

BNP frem mod 2025

Endvidere aftager

personskatteindtægterne

fra ca. 20,7 pct. af BNP i 2021 til ca. 20,2 pct. af BNP i

2025. Det afsejler ekstraordinært høje indtægter fra personskatter i 2020 og 2021 afledt af udbetaling

af indefrosne feriemidler. Hertil kommer stigende fradrag for renteudgifter i husholdninger, når ren-

terne stiger. Det trækker isoleret set ned i indtægterne fra de personlige indkomstskatter.

Øvrige indirekte skatter

omfatter primært punktafgifter i form af blandt andet energi- og miljøafgifter,

afgifter på nydelsesmidler og spilafgifter. Hertil kommer blandt andet indtægterne fra registreringsaf-

giften, de kommunale ejendomsskatter (grundskyld mv.), erhvervenes motorafgifter, lønsumsafgiften

og tinglysningsafgiften. Indtægterne fra de øvrige indirekte skatter aftager fra ca. 5,9 pct. af BNP i

2021 til 5,4 pct. af BNP i 2025. Det afspejler blandt andet, at indtægterne fra energiafgifterne falder

relativt til BNP.

Selskabsskatter

er i 2021 opgjort til ca. 3,8 pct. af BNP, hvilket er højt sammenlignet med tidligere år.

Provenuet fra selskabsskatten falder derfor gradvist til mere normale 2,7 pct. af BNP frem mod 2025.

Momsindtægterne

udgjorde ifølge Danmarks Statistik ca. 10,0 pct. af BNP i 2021 og forbliver på et

omtrent uændret niveau frem mod 2025.

Danmarks Konvergensprogram 2022

ꞏ

Maj 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2025

Tabel 3.9

De offentlige indtægters sammensætning

2020

Pct. af BNP

Personskatter mv.

Arbejdsmarkedsbidrag

Pensionsafkastskat

Selskabsskatter

- selskabsskat af kulbrintevirksomhed

- øvrig selskabsskat

Moms

Øvrige indirekte skatter

Øvrige skatter

Skattetryk

Renteindtægter

Øvrige indtægter

Told mv. til EU

Indtægter i alt

21,9

4,5

2,1

2,6

0,0

2,6

9,9

6,2

0,2

47,4

0,9

4,1

-0,1

52,2

20,7

4,4

2,5

3,8

0,0

3,7

10,0

5,9

0,1

47,4

1,0

4,0

-0,1

52,3

20,0

4,3

0,3

3,0

0,1

3,0

9,9

5,7

0,0

43,3

1,0

3,9

-0,1

47,9

20,1

4,4

0,2

2,9

0,1

2,8

9,9

5,6

0,0

43,3

0,9

3,8

-0,1

47,9

20,1

4,4

0,4

2,7

0,1

2,6

10,0

5,5

0,0

43,0

0,8

4,0

-0,1

47,7

20,2

4,4

0,5

2,7

0,1

2,6

10,0

5,4

0,0

43,2

0,7

4,1

-0,2

47,8

2021

2022

2023

2024

2025

Memopost: nordsøindtægter

0,0

0,1

0,2

Personskatter mv. indeholder indkomstskat, ejendomsværdiskat, vægtafgift fra husholdninger, bo- og gaveafgift

samt andre personlige skatter.

Øvrige skatter indeholder medielicens (primært til DR) og obligatoriske pensionsbidrag for tjenestemænd i of-

fentlige selskaber mv.

Inkl. udbytter og Nationalbankens overskud.

Øvrige indtægter indeholder blandt andet overskud af offentlig virksomhed, diverse drifts- og kapitaloverførsler

fra andre indenlandske sektorer og EU samt imputerede (beregnede) indtægter i form af både bruttorestind-

komst og bidrag til tjenestemandspensioner. Endvidere indgår statens indtægter fra statsdeltagelse i forbindelse

med olie- og gasindvinding i Nordsøen og kulbrinteskatten.

Ifølge nationalregnskabsprincipperne kategoriseres disse indtægter som skatter og indgår derfor i skattetrykket,

men da indtægterne tilfalder EU, indgår de ikke i de offentlige indtægtstryk.

Opgørelsen af de samlede offentlige indtægter afviger fra Danmarks Statistiks opgørelse, der blandt andet henfø-

rer det offentliges salg af varer og tjenester til indtægtssiden og ikke, som her, til udgiftssiden som en del af de

samlede forbrugsudgifter. De samlede indtægter er her desuden opgjort inkl. bruttorestindkomst, som er mod-

svaret til de imputerede afskrivningsudgifter, der indgår i opgørelsen af det offentlige forbrug.

De samlede nordsøindtægter udgøres af kulbrinteskat, selskabsskat af kulbrintevirksomhed og udbytter fra

Nordsøfonden. Nordsøindtægterne indgår i selskabsskatter, renteindtægter og øvrige indtægter.

Efter 2023 er de fremskrevne niveauer baseret på beregningstekniske principper.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2022

ꞏ

Maj 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2025

3.7 Den offentlige gæld

Som følge af coronapandemien steg ØMU-gælden til ca. 42 pct. af BNP ved udgangen af 2020 mod

ca. 34 pct. af BNP ved udgangen af 2019, dvs. før coronapandemien. Den efterfølgende fremgang i

dansk økonomi og overskud på faktiske offentlige saldo skønnes at nedbringe ØMU-gælden til ca. 33

pct. af BNP ved udgangen af 2022. Dermed ventes ØMU-gælden nedbragt til lidt under niveauet før

coronapandemien. I årene frem mod 2025 ventes en lille stigning i ØMU-gælden, der afspejler, at

ØMU-gælden også påvirkes af planlagte genudlån til statslige selskaber,

jf. tabel 3.10.

Danmarks ØMU-gæld er lav i et internationalt perspektiv og ligger væsentligt under grænsen på 60

pct. af BNP i EU’s Stabilitets- og Vækstpagt. Den lave gæld bidrager til at Danmark fortsat har den

højeste internationale kreditvurdering (AAA-rating).

Tabel 3.10

Oversigt over den offentlige gæld, ultimo året

2020

Pct. af BNP

ØMU-gæld

Offentlig nettogæld

42,1

-11,3

36,7

-11,1

33,3

-11,2

32,5

-11,1

34,0

-12,1

33,9

-12,8

2021

2022

2023

2024

2025

Memopost: Faktisk offentlig saldo

-0,2

2,3

0,6

0,2

0,6

0,4

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Den offentlige nettogæld inkluderer offentlige finansielle aktiver, herunder statens indestående i natio-

nalbanken og aktier i en række selskaber, fx Ørsted A/S. Den offentlige sektor i Danmark har imidler-

tid en finansiel nettoformue (svarende til, at nettogælden er negativ). Nettoformuen udgjorde ca. 11

pct. af BNP ved udgangen af 2021 og skønnes at stige svagt frem mod 2025. Den offentlige netto-

gæld/nettoformue er det centrale gældsbegreb i vurderingen af finanspolitikkens holdbarhed og sta-

tens solvens.

Den skønnede år-til-år udvikling i nettogælden er behæftet med særlig usikkerhed, idet udviklingen i

nettogælden ud over stillingen på den offentlige saldo også afhænger af kursreguleringer på det of-

fentliges aktiver og passiver. Kursreguleringer på de offentlige passiver vil have en tendens til at blive

udjævnet henover årene. For de offentlige aktiver ventes der generelt at være positive omvurderinger

i gennemsnit hen over årene.

Danmarks Konvergensprogram 2022

ꞏ

Maj 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2025

Bilag 3.1

Beregning af strukturel saldo i 2021-2023

Bilagstabel 3.1.1

Faktiske og strukturelle særlige poster i beregningen af den strukturelle saldo

2021

Pct. af BNP

1. Faktisk saldo

2,3

0,6

0,2

2022

2023

Konjunkturrensning

i) Outputgab

ii) Beskæftigelsesgab

a) Sammenvejet konjunkturgab = i)*0,4+ii)*0,6

b) Budgetfaktor

c) 1-(outputgab/100)

2. Konjunkturbidrag = a)*b)*c)

2,5

1,7

2,0

0,73

0,97

1,5

2,8

0,73

0,97

2,0

2,3

2,6

2,5

0,73

0,98

1,8

Selskabsskat

Faktisk provenu

Strukturelt provenu

3. Korrektion for selskabsskat

3,7

2,4

1,4

3,0

2,3

0,6

2,8

2,5

0,3

Registreringsafgift

Faktisk provenu

Strukturelt provenu

4. Korrektion for registreringsafgift

0,7

0,8

-0,1

0,6

0,7

-0,1

0,7

0,0

Aktieskat

Faktisk provenu

Strukturelt provenu

5. Korrektion for aktieskat

1,1

1,2

-0,1

1,2

0,0

1,2

0,0

Danmarks Konvergensprogram 2022

ꞏ

Maj 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2025

Bilagstabel 3.1.1 (fortsat)

Faktiske og strukturelle særlige poster i beregningen af den strukturelle saldo

2021

Pct. af BNP

Pensionsafkastskat

Faktisk provenu

Strukturelt provenu

6. Korrektion for pensionsafkastskat

2,5

1,2

1,3

0,3

1,2

-1,0

0,2

1,2

-1,0

2022

2023

Nordsøprovenu

Faktisk provenu

Strukturelt provenu

7. Korrektion for nordsøprovenu

0,0

0,2

-0,1

0,1

0,2

-0,1

0,1

0,2

0,0

Nettorenter og udbytter

Faktisk provenu

Strukturelt provenu

8. Korrektion for nettorenter og udbytter

0,5

0,4

0,0

0,4

0,0

0,5

0,4

0,1

Specielle budgetposter

Faktisk provenu før korrektioner for engangsforhold mv.

Faktisk provenu korrigeret for engangsforhold mv. til beregning af

strukturelt provenu, jf. bilagstabel 3.2.1

Strukturelt provenu

9. Korrektion for specielle budgetposter

-0,7

-0,6

-0,5

-0,2

-0,9

-0,6

-0,5

-0,4

-1,3

-0,6

-0,5

-0,8

10. Øvrige korrektioner (jf. bilagstabel 3.2.1)

- Heraf COVID-19-engangsforhold

- Heraf engangsskatteindtægter fra udbetaling af indefrosne feriepenge

-1,5

-1,9

0,5

-0,4

0,0

11. 1-2-3-4-5-6-7-8-9-10 Strukturel saldo

0,2

-0,1

Danmarks Konvergensprogram 2022

ꞏ

Maj 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2025

Bilag 3.2

Engangsforhold i 2021-2023

Bilagstabel 3.2.1

Engangsforhold der korrigeres for i beregningen af den strukturelle saldo

2021

Pct. af BNP

Engangsforhold vedrørende covid-19

Ekstraordinær udbetaling af for meget betalt ejendomsskat

Udbetaling af efterlønsbidrag

Engangsforhold der korrigeres for i de specielle budgetposter i alt

-0,1

0,0

-0,1

-0,2

-0,1

-0,4

-0,2

-0,5

0,0

-0,7

2022

2023

Øvrige korrektioner

Engangsforhold vedrørende covid-19

- Heraf som overførsler til husholdninger

- Heraf som subsidier

- Heraf som offentligt forbrug

- Heraf som momsindtægter

- Heraf som tilbageløb via skatter

- Heraf som bidrag til EU

Engangsskatteindtægter fra udbetaling af indefrosne feriepenge

Udviklingsbistand – forskel mellem politiske tilsagn og afløb i faktisk saldo

Korrektion for oplysninger om indtægtssiden

Korrektioner vedrørende Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB)

Korrektion for investeringer i kampfly

Omregning til strukturelt BNP

Øvrige korrektioner i alt

-1,9

-0,1

-1,1

-1,0

0,1

0,2

0,0

0,5

0,0

-0,2

0,0

-1,5

-0,4

0,0

-0,1

-0,3

0,0

0,1

0,0

-0,4

0,0

0,1

-0,1

0,0

Opgjort ekskl. engangsforhold vedrørende tilbageløb på selskabsskat og aktieskat.

Investeringer i kampfly behandles på samme måde som nettokøb af bygninger og andre eksisterende

investeringsgoder i beregningen af den strukturelle saldo og indgår via et syvårs glidende gennemsnit.

Danmarks Konvergensprogram 2022

ꞏ

Maj 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2025

Bilag 3.3

Reservation i det finanspolitiske råderum

Bilagsfigur 3.3.1

viser det finanspolitiske råderum i 2023-2025, herunder midler reserveret til det tidli-

gere besluttede løft af Forsvaret i forbindelse med

Forsvarsforliget

(januar 2018) samt reserve til sik-

ring af gode rammebetingelser i dansk erhvervsliv i forlængelse af

Nordsøaftalen

(marts 2017). Det

bemærkes, at reserven til sikring af gode rammebetingelser i dansk erhvervsliv blev delvist udmøntet

i forbindelse med

Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi

(januar 2022). Eksklusiv disse re-

serverede midler udgør det finanspolitiske råderum til øvrige prioriteringer ca. 13¼ mia. kr. i 2025

målt i forhold til 2022 (korrigeret for virkningen af midlertidige forhold relateret til covid-19).

Hvis der yderligere tages højde for midlertidige beregningsteknisk forudsatte merudgifter i relation til

situationen i Ukraine, udgør det finanspolitiske råderum til øvrige prioriteringer ca. 18¾ mia. kr. i 2025

målt i forhold til 2022.

Endeligt bemærkes det, at der ikke er indgået et forsvarsforlig for årene efter 2023, hvorfor der på nu-

værende tidspunkt ikke er taget konkret stilling til indfasningsprofilen af forsvarsudgifter til 2 pct. af

BNP frem mod 2033. Der er således heller ikke taget stilling til, hvor stor en del af det finanspolitiske

råderum, der evt. skal reserveres til løft af forsvarsudgifterne efter 2023.

Bilagsfigur 3.3.1

Finanspolitisk råderum frem mod 2025

Mia. kr. (2022-priser)

2023

2024

Løft af Forsvaret i Forsvarsforliget

Finanspolitisk råderum i alt

Mia. kr. (2022-priser)

2025

Reserve til sikring af gode rammebetingelser i dansk erhvervsliv

Finanspolitisk råderum til øvrige forhold

Anm.: Forsvarsforliget dækker perioden 2018-2023. Den del af merbevillingerne til Forsvaret, der beregningsteknisk er

kategoriseret som offentligt forbrug, er finansieret inden for det finanspolitiske råderum og løftet af Forsvaret

som følge af

Forsvarsforliget

er teknisk fastholdt på 2023-niveauet i 2024-2025.

Der er i opgørelsen af det finanspolitiske råderum ikke taget højde for midlertidige beregningsteknisk forudsatte

merudgifter i relation til situationen i Ukraine. Disse forhold, der primært påvirker udgiftsniveauet i 2022 og

2023, reducerer reelt ikke prioriteringsrummet til nye udgiftstiltag efter 2023.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2022

ꞏ

Maj 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

4. Følsomhedsanalyser og

sammenligning med KP21

4.1 Følsomhedsanalyser

I det følgende præsenteres forskellige modelberegnede scenarier, som illustrerer dansk økonomis

følsomhed over for ændrede forudsætninger i lyset af de krav, der stilles i Code of Conduct for EU-

landenes Stabilitets- og Konvergensprogrammer. Følsomheden illustreres ved, at konvergenspro-

grammets fremskrivning sammenlignes med et scenarie, hvor alternative forudsætninger om den in-

ternationale økonomi og finansielle forhold for 2022 og 2023 lægges til grund. Desuden sammenlig-

nes med yderligere to alternative scenarier for væksten på kort sigt, hvoraf ét indebærer højere aktivi-

tet og ét indebærer lavere aktivitet.

Afslutningsvis sammenlignes fremskrivningen af udvalgte nøgletal frem til 2025 i

Konvergensprogram

2022

med

Konvergensprogram 2021.

Scenarie med EU-Kommissionens eksterne forudsætninger

Forudsætningerne i

Konvergensprogram 2022

om den internationale økonomi og finansielle forhold

ligger i store træk på linje med EU-Kommissionens forudsætninger i deres forårsprognose,

jf. tabel

4.1.

Tabel 4.1

Eksterne forudsætninger i Konvergensprogram 2022 og EU-Kommissionens forårsprognose

2021

KP22

Eksportmarkedsvækst,

pct.

Råoliepris, USD pr. tønde

Kort rente, pct.

Lang rente, pct.

13,0

70,7

-0,2

-0,1

2022

KP22

5,5

103,5

0,1

1,0

4,9

102,8

0,1

0,8

2023

KP22

4,5

98,6

1,1

1,3

4,8

94,0

1,3

1,0

Eksportmarkedsvæksten for industrivarer, realvæksten i pct.

Tabellens tal refererer til europæiske renter. Niveauet for de tilsvarende danske renter er korrigeret, så spændet

til euroområdet er uændret i forhold til det forudsatte i Konvergensprogram 2022.

De eksterne forudsætninger er baseret på EU-Kommissionens forårsprognose 2022 med undtagelse af

eksportmarkedsvæksten, som er baseret på en sammenvejning af EU-Kommissionens nyeste officielle skøn for

EU-landene samt BNP- og eksportmarkedsvækstskøn for resten af verden baseret på kommissionens foreløbige

eksterne forudsætninger til forårsprognosen. Sammenvejningen sker på baggrund af danske eksportvægte.

Kilde: EU-Kommissionen og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2022

ꞏ

Maj 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

Kapitel 4

Følsomhedsanalyser og sammenligning med KP21

Konvergensprogram 2022

forudsættes i begge år lidt højere oliepris og lidt højere lange renter end i

EU-Kommissionens forudsætninger. Desuden forudsættes i

Konvergensprogram 2022

lidt højere ek-

sportmarkedsvækst i 2022 og lidt lavere eksportmarkedsvækst i 2023. Forudsætningerne i

Konver-

gensprogram 2022

er baseret på oplysninger frem til 20. april.

Det alternative scenarie med eksterne forudsætninger indebærer samlet set, at BNP-væksten reduce-

res med knap 0,1 pct.-point i 2022 og øges med omtrent ¼ pct.-point i 2023. Beskæftigelsen i 2023 er

ca. 5.000 personer højere end grundforløbet i

Konvergensprogram 2022.

Den offentlige saldo som

andel af BNP er omtrent uændret i 2022 og godt 0,1 pct.-point større i 2023.

Andre alternative scenarier

Dansk økonomi er grundlæggende sund med velfungerende strukturer og en høj grad af fleksibilitet.

Det var tydeligt under coronakrisen, fx på arbejdsmarkedet hvor arbejdskraft fra hårdt ramte brancher

hurtigt flyttede til andre brancher. Efter genåbningen i foråret 2021 har økonomien været i kraftig

vækst, hvilket især har været drevet af husholdningernes forbrug. Kapacitetspresset er tiltaget i en

sådan grad, at dansk økonomi nu befinder sig i en højkonjunktur, men uden at lønvæksten er tiltaget

til et uholdbart niveau.

Der er mulighed for en større stigning i den indenlandske efterspørgsel end skønnet i prognosen,

hvor udviklingen gennem 2022 er flad, blandt andet som følge af Ruslands invasion af Ukraine. Hus-

holdningerne har generelt været tilbageholdende med forbrug under coronakrisen – blandt andet som

følge af begrænsede forbrugsmuligheder. Husholdningerne har på den baggrund opsparet betydelige

midler. Udvikler forbruget sig stærkere end ventet på trods af stigende forbrugerpriser og øget usik-

kerhed, kan den indenlandske efterspørgsel blive stærkere end skønnet i grundforløbet.



Scenarie med højere aktivitet: Husholdningerne øger forbruget 0,3 pct.-point mere i 2022 og

2023, primært i form af køb af tjenesteydelser, men også lidt større forbrug af varer.

I dette forløb øges væksten i BNP med knap 0,2 pct.-point i både 2022 og 2023, og beskæftigel-

sen øges med knap 8.000 personer i 2023. Den faktiske offentlige saldo forbedres med ca. 0,1

pct. af BNP i 2022 og knap 0,2 pct. af BNP i 2023. Lønvæksten stiger ca. 0,1 pct.-point mere i

både 2022 og 2023, mens inflationen (opgjort ved stigningen i forbrugerprisindekset) er omtrent

uændret.

Risikoen for et forløb med lavere aktivitet vurderes i høj grad at komme fra udlandet, fx i form af læn-

gerevarende forstyrrelser i de globale forsyningskæder og højere råvarepriser som følge af konflikten

i Ukraine.



Scenarie med lavere aktivitet

: Som konsekvens af konflikten i Ukraine, herunder stop for russiske

gasleverancer til Europa, og øget usikkerhed stiger alle importpriser samt olieprisen mere end

ventet i grundforløbet, dog uden nævneværdig effekt på konkurrenceevnen. Sideløbende reduce-

res fremgangen i eksportmarkedsvæksten i 2022 med 2,4 pct.-point, og i 2023 med 0,4 pct.-point.

Dette scenarie er baseret på en justering af grundforløbet med differencen i olie- og gaspriser samt eksportmarkedsvækst

fra det hårde scenarie til mellemscenariet i

Scenarier for dansk økonomi som følge af Ruslands invasion af Ukraine,

Finansministeriet,

21. marts 2022. Den underliggende metode svarer ligeledes til tilgangen bag det hårde scenarie.

Danmarks Konvergensprogram 2022

ꞏ

Maj 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

Kapitel 4

Følsomhedsanalyser og sammenligning med KP21

Det betyder, at BNP-væksten reduceres med ca. 1,4 pct.-point i 2022, mens væksten i 2023

mindskes med knap 0,3 pct.-point. Beskæftigelsen reduceres sammenlagt med knap 34.000 per-

soner i 2023 i forhold til grundforløbet, mens den offentlige saldo forværres med 0,5 pct. af BNP i

både 2022 og 2023. Forbrugerprisinflationen øges yderligere 0,9 pct.-point i 2022 og 1,3 pct.-po-

int i 2023.

Dansk økonomi er i en god udgangsposition, og selv et væsentligt mere negativt vækstforløb vil ikke

medføre betydelige underskud på de offentlige finanser. I både grundforløbet og alternativscenarierne

er der overskud på den offentlige saldo i 2022, mens scenariet med lavere aktivitet kun medfører et

lille underskud på den offentlige saldo i 2023. Danmark vil i begge alternative scenarier fortsat over-

holde de normale krav til ØMU-gæld i Stabilitets- og Vækstpagten med betydelig margin,

jf. tabel 4.2.

Andre hårdere scenarier end dem, der fremgår her, kan selvsagt ikke udelukkes.

Danmarks Konvergensprogram 2022

ꞏ

Maj 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

Kapitel 4

Følsomhedsanalyser og sammenligning med KP21

Tabel 4.2

Alternative forløb

2022

Konvergensprogram 2022

BNP-vækst, pct.

Beskæftigelse, 1.000 personer

Ledighed, pct. af arbejdsstyrken

Offentlig saldo, pct. af BNP

ØMU-gæld, pct. af BNP

3,4

3.130

2,8

0,6

33,3

1,9

3.146

2,8

0,2

32,5

2023

Scenarie med højere aktivitet

BNP-vækst, pct.

Beskæftigelse, 1.000 personer

Ledighed, pct. af arbejdsstyrken

Offentlig saldo, pct. af BNP

ØMU-gæld, pct. af BNP

3,6

3.134

2,7

0,7

33,1

2,1

3.154

2,6

0,4

32,0

Scenarie med lavere aktivitet

BNP-vækst, pct.

Beskæftigelse, 1.000 personer

Ledighed, pct. af arbejdsstyrken

Offentlig saldo, pct. af BNP

ØMU-gæld, pct. af BNP

2,0

3.106

3,3

0,1

34,1

1,7

3.112

3,5

-0,3

33,0

Anm.: Tabellen viser den registrerede bruttoledighed. Beskæftigelsen er inkl. orlovspersoner.

Kilde: Egne beregninger på ADAM.

4.2 Sammenligning med Konvergensprogram 2021

Forventningerne til den gennemsnitlige BNP-vækst i 2022-2025 er let nedjusterede i

Konvergenspro-

gram 2022

sammenlignet med

Konvergensprogram 2021, jf. tabel 4.3.

De nedjusterede vækstudsig-

ter skyldes især, at væksten i 2021 var markant stærkere end ventet, men også den russiske invasion

af Ukraine trækker ned. Den stærkere end ventede fremgang i 2021 afspejles i positive outputgab,

som bærer med ind i efterfølgende år. Selvom der forudsættes en gradvis indsnævring af output- og

beskæftigelsesgab, er gabene fortsat større end 1 pct. i 2025.

Danmarks Konvergensprogram 2022

ꞏ

Maj 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

Kapitel 4

Følsomhedsanalyser og sammenligning med KP21

Forventningerne til den faktiske offentlige saldo er opjusteret i

Konvergensprogram 2022

sammenlig-

net med

Konvergensprogram 2021,

især i 2021. Det store overskud på den faktiske saldo i 2021 af-

spejler blandt andet, at dansk økonomi – på trods af coronapandemien og delvise nedlukninger – har

vist stærk fremgang. Opjusteringen sammenlignet med

Konvergensprogram 2021

kan især henføres

til højere indtægter fra navnlig pensionsafkastskatten, selskabsskatten og moms. Opjusteringen af

skønnet for den faktiske saldo i perioden frem til 2025 skyldes primært opjusterede skøn for de offent-

lige indtægter, herunder kildeskatterne og momsindtægterne.

ØMU-gælden skønnes i

Konvergensprogram 2022

i alle år frem mod 2025 at ligge stabilt under 35

pct., dvs. med god margin til 60 pct.-grænsen i EU’s Stabilitets- og Vækstpagt. Det er en forbedring i

forhold til

Konvergensprogram 2021,

hvor skønnet for ØMU-gælden i 2025 var omtrent 40 pct. af

BNP.

Tabel 4.3

Ændringer i forhold til Konvergensprogram 2021

2021

2022

2023

2024

2025

Årlig ændring i pct.

Real BNP-vækst

Konvergensprogram 2022, maj 2022

Konvergensprogram 2021, april 2021

Ændring

4,7

2,1

2,6

3,4

3,8

-0,4

1,9

2,3

-0,4

Pct. af BNP

Outputgab

Konvergensprogram 2022, maj 2022

Konvergensprogram 2021, april 2021

Ændring

Offentlig saldo

Konvergensprogram 2022, maj 2022

Konvergensprogram 2021, april 2021

Ændring

Offentlig ØMU-gæld

Konvergensprogram 2022, maj 2022

Konvergensprogram 2021, april 2021

Ændring

36,7

40,7

-4,0

33,3

41,3

-8,0

32,5

41,6

-9,1

34,0

41,3

-7,4

33,9

39,7

-5,8

2,3

-3,3

5,6

0,6

-0,9

1,5

0,2

-0,7

0,8

0,6

-0,6

1,2

0,4

0,0

0,4

2,5

-0,8

3,3

2,8

0,2

2,7

2,3

0,0

2,3

1,8

0,0

1,8

1,4

0,0

1,4

1,2

1,3

-0,1

0,6

1,3

-0,7

Kilde:

Danmarks Konvergensprogram 2021

og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2022

ꞏ

Maj 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

5. Perioden efter 2025 og

langsigtet holdbarhed

5.1 Udviklingen efter 2025

Finanspolitikken frem mod 2025 tilrettelægges inden for de overordnede finanspolitiske mål om struk-

turel balance i 2025 og finanspolitisk holdbarhed. I årene efter 2025 bygger fremskrivningen på be-

regningstekniske principper og forudsætninger,

jf. afsnit 5.3.

Sigtet er at vurdere de langsigtede ud-

sigter for de offentlige finanser givet den planlagte finanspolitik til 2025 og de beregningstekniske an-

tagelser derefter.

Med udgangspunkt i den opdaterede 2025-fremskrivning og allerede vedtagne reformer, herunder de

gældende regler for levetidsindeksering af efterløns- og folkepensionsalderen mv., er finanspolitikken

mere end holdbar, idet der er udsigt til en positiv holdbarhedsindikator på ca. 1,4 pct. af BNP. Det be-

tyder, at den planlagte finanspolitik frem mod 2025 kan videreføres efterfølgende uden uholdbare

gældsstigninger givet øvrig besluttet politik og fremskrivningsprincipper i øvrigt.

Den demografiske udvikling med flere ældre de kommende årtier, betyder dog, at der efter 2025 er

udsigt til en forværring af den offentlige saldo i en længere årrække, hvorefter saldoen i det bereg-

ningstekniske forløb genoprettes efter midten af århundredet,

jf. figur 5.1.

Udviklingen i den offentlige

saldo de næste 30-40 år kaldes hængekøjen.

Figur 5.1

Demografisk udvikling giver pres på den

offentlige saldo efter 2025...

Pct. af BNP

3,0

2,0

1,0

0,0

-1,0

-2,0

-3,0

00 05 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60

Pct. af BNP

3,0

2,0

1,0

0,0

-1,0

-2,0

-3,0

Figur 5.2

... men fortsat offentlig nettoformue og

ØMU-gælden holder sig under 60 pct. af BNP

Pct. af BNP

-10

-20

Pct. af BNP

Grænse for ØMU‐gæld i Stabilitets‐ og Vækstpagten

-10

-20

ØMU-gæld

Nettogæld

Anm.: Faktisk og strukturel saldo er beregningsteknisk ens efter 2028.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2022

ꞏ

Maj 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

Kapitel 5

Perioden efter 2025 og langsigtet holdbarhed

Den offentlige nettogæld opgøres som forskellen mellem de samlede offentlige passiver og aktiver og

er dermed et udtryk for det offentliges samlede nettostilling. Nettogælden er det centrale gældsbegreb

i forhold til finanspolitisk holdbarhed. I det beregningstekniske forløb har det offentlige en nettoformue

på over 10 pct. af BNP i 2025, dvs. de samlede offentlige aktiver overstiger den samlede offentlige

bruttogæld. I årene efter 2025 falder nettoformuen gradvist på grund af løbende underskud i hænge-

køje-årene. Der er dog offentlig finansiel nettoformue i stort set hele forløbet.

I forbindelse med EU's budgetregler er ØMU-gælden det centrale gældsbegreb. ØMU-gælden er en

opgørelse af den offentlige sektors bruttogæld, hvor kun den offentlige sektors interne mellemvæ-

rende modregnes. Det betyder, at den ikke kun påvirkes af saldoudviklingen, men også af fx parallelle

ændringer i statens aktiver og passiver.

I perioden efter 2025 og frem til 2050 vokser ØMU-gælden

beregningsteknisk til ca. 55 pct. af BNP for derefter at aftage igen,

jf. figur 5.2.

Stigningen i ØMU-gælden frem mod 2050-2060 afspejler således ud over den demografiske modvind

også, at aftalen om boligskat (2017), aftalen om ny model for finansiering af almene boliger (2017) og

genudlån til Femern medfører en forøgelse af både statens aktiver og passiver – dvs. en såkaldt ba-

lanceoppustning. Dermed øges ØMU-gælden, uden at det er udtryk for en ændring i den offentlige

nettogæld/nettoformue. Der er endvidere taget højde for virkningen af aftalerne om førtidig udbetaling

af opsparede feriemidler i 2022 og 2023.

Figur 5.3

Lavere vækst i arbejdsstyrken men højere

vækst i antal over 70-årige frem mod 2045

Gns. årlig vækst, 1.000 personer

Figur 5.4

Generationer, som går på pension inden 2040

har udsigt til relativt lang pensionsperiode

Alder

2039:

17�½ år

2060:

2049: 15�½ år

16�½ år

Alder

1992-2022

Strukturel beskæftigelse

Personer over 70 år

2023-2045

Strukturel arbejdsstyrke

2000:

13�½ år

2022:

17�½ år

2029:

18 år

Folkepensionsalder

Middellevetid for 60-årige

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Udsigten til strukturelle underskud i de kommende årtier afspejler i høj grad, at andelen af den sam-

lede befolkning, der er i beskæftigelse, ventes at falde fra omkring 2025 til 2045. Den gennemsnitlige

ØMU-gælden afhænger således blandt andet af, hvor mange aktiver, staten og kommunerne vælger at holde (ud over akti-

ver, som modregnes i ØMU-gælden). Beregningsteknisk forudsættes aktiverne i 2050 at bestå af blandt andet offentlige

ejerandele i helt eller delvist offentligt ejede selskaber samt genudlån mv. Der er til Konvergensprogram 2022 indarbejdet et

nyt princip for fremskrivningen af den offentlige sektors aktiver,

jf. boks 5.3.

Danmarks Konvergensprogram 2022

ꞏ

Maj 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

Kapitel 5

Perioden efter 2025 og langsigtet holdbarhed

årlige vækst i beskæftigelsen og arbejdsstyrken ventes at være betydeligt lavere end væksten i be-

folkningen over 70 år,

jf. figur 5.3.

Flere ældre vil medføre et pres på udgifter til ældrepleje og sund-

hed. Udviklingen afspejler dels, at de generationer, som træder ind i arbejdsstyrken mellem 2025 og

2045, vil være mindre end de årgange, der går på pension. Og dels, at de generationer, der går på

pension i de kommende år, i gennemsnit har udsigt til en længere pensionsperiode end både tidligere

og senere generationer,

jf. figur 5.4.

Med den forudsatte regulering af pensionsaldrene stiger andelen af beskæftigede igen efter 2045, li-

gesom den demografiske betingede vækst i udgifter til sundhed og ældrepleje mv. aftager lidt igen.

Figur 5.5

Nordsøprovenu falder bort på langt sigt

Figur 5.6

Provenu fra registreringsafgiften aftager i takt

med udbredelsen af lavemissionsbiler mv.

Pct. af BNP

1,4

1,2

Pct. af BNP

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

00 05 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60

Pct. af BNP

2,0

Pct. af BNP

2,0

1,5

1,0

0,8

0,6

0,4

0,5

0,0

0,2

-0,5

00 05 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60

-0,5

0,0

Anm.: Figur 5.5 angiver den strukturelle udvikling i statens indtægter fra Nordsøen. Figur 5.6 er på baggrund af

oplysninger fra Skatteministeriet, herunder med afsæt i Energistyrelsens

Klimafremskrivning 2022.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Den offentlige saldo og dermed profilen for hængekøjen på langt sigt påvirkes endvidere af udviklin-

gen i indtægterne fra statens aktiviteter i Nordsøen. Disse spiller i dag en langt mindre rolle end i

00’erne, og der er vedtaget stop for indvinding fra Nordsøen i 2050. Med de aktuelle forudsætninger

om produktion, oliepriser mv. ventes provenuet som andel af BNP at være nogenlunde stabilt fra

2025 og frem mod 2035-40, hvorefter det skønnes at falde til tæt på nul fra omkring 2045,

jf. figur 5.5.

Behovet for klimaomstilling vil også have betydning for blandt andet det fremtidige indtægtsgrundlag

fra en række skatter og afgifter ved given besluttet politik. Provenuet fra registreringsafgift er i frem-

skrivningen baseret på skøn fra Skatteministeriet, herunder med afsæt i Energistyrelsens Klimafrem-

skrivning 2022. Provenuet er opdateret for årene frem mod 2040 og inkl. omlægningen af registre-

ringsafgiften i

Aftale om grøn omstilling af vejtransport

(2020). Provenuet skønnes gradvist at aftage

fra godt 0,7 pct. af BNP i 2021 til knap 0,6 pct. af BNP på sigt. Den let svingende profil mellem 2025

og 2040 skal ses i lyset af indfasningsreglerne for nul- og lavemissionsbiler i registreringsafgiften. Der

antages højere gennemsnitspriser for el-biler end de konventionelle biler, der bliver fortrængt, idet

driftsomkostningerne i form af fx ejerafgift og brændstof er lavere, hvilket inden for samme totalom-

kostningsbudget giver mulighed for en større udgift i forbindelse med anskaffelsen.

Danmarks Konvergensprogram 2022

ꞏ

Maj 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

Kapitel 5

Perioden efter 2025 og langsigtet holdbarhed

5.2 Betydning af levetidsindeksering af pensionsaldre

Med tilbagetrækningsreformerne i kraft af Velfærdsaftalen fra 2006 og Tilbagetrækningsreformen fra

2011 blev der indført en levetidsindeksering af folkepensionsalderen, som indebærer, at stigende le-

vetid også fører til et længere arbejdsliv,

jf. figur 5.7.

Det bidrager til at opretholde en bedre balance

mellem andelen af befolkningen, der er aktive på arbejdsmarkedet, og andelen, der ikke er, fx børn,

unge og personer, der har trukket sig tilbage på pension. Når levetiden stiger, er regulering af alders-

grænserne helt central for finanspolitikkens holdbarhed og dermed den langsigtede finansiering af de

offentlige velfærdsydelser, herunder stigende udgifter til sundhed og ældrepleje.

Principperne bag levetidsindekseringen er fastsat ved lov og betragtes derfor i Finansministeriets

fremskrivninger som vedtaget politik. De konkrete forhøjelser skal imidlertid vedtages hvert femte år i

Folketinget, således at varselsperioden for justeringer i folkepensionsalderen er 15 år.

Folketinget bekræftede i 2020 en forhøjelse af efterlønsalderen til 66 år i 2032 og folkepensionsalde-

ren til 69 år i 2035 i overensstemmelse med den levetidsindeksering, der er fastlagt i lovgivningen.

Givet de nuværende fremskrivninger af den forventede levetid og de nuværende regler om levetidsin-

dekseringen vil folkepensionsalderen blive hævet til 70 år i 2040.

Hvis folkepensionsalderen ikke stiger med levetiden, men i stedet fx fastholdes på de 69 år, der er

besluttet for 2035, vil det indebære, at fremtidige generationer har udsigt til en markant stigning i an-

tallet af år på pension sammenholdt med tidligere generationer,

jf. figur 5.8.

Hvis folkepensionsalde-

ren fastholdes på 69 år, vil den forventede pensionsperiode i 2080 således være 21�½ år. Til sammen-

ligning er den forventede pensionsperiode i 2035 ca. 17 år.

Figur 5.7

Levetidsindeksering følger den øgede

forventede middellevetid i befolkningen

Figur 5.8

Levetidsindekseringen fastholder et forventet

levetid efter folkepensionsalderen på omkring

15-17 år

Alder

År

Levetidsindeksering

Fastholdt på 69 år

Alder

Levetidsindeksering

Middellevetid for 60-årige

Fastholdt på 69 år

Anm.: I figur 5.8 illustreres den forventede pensionsperiode opgjort ved den forventede restlevetid blandt 60-årige.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2022

ꞏ

Maj 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

Kapitel 5

Perioden efter 2025 og langsigtet holdbarhed

Ved en fastholdelse af folkepensionsalderen på 69 år vil de offentlige finanser ikke være holdbare, jf.

figur 5.9 og 5.10.

I et sådan scenarie ville der gradvist være større og større underskud på den offent-

lige saldo, og den offentlige ØMU-gæld som andel af BNP ville stige til over 60 pct. af BNP og deref-

ter fortsætte med at vokse. For at sikre holdbarhed skulle finanspolitikken strammes med en årlig sal-

dovirkning på ca. 18 mia. kr. – svarende til 0,7 pct. af BNP. En fastholdelse af den senest besluttede

folkepensionsalder ville således kræve en markant opstramning af de offentlige finanser.

Figur 5.9

Finanspolitiken sikres holdbar af

levetidsindeksering af folkepensionsalderen…

Pct. af BNP

-1

-2

-3

Levetidsindeksering

Fastholdt på 69 år

Pct. af BNP

-1

-2

-3

Figur 5.10

… og ØMU-gælden holdes inden for de lovlige

rammer

Pct. af BNP

120

100

Levetidsindeksering

Fastholdt på 69 år

Pct. af BNP

120

100

Anm.: De stiplede linjer i figur 5.9 og 5.10 angiver hhv. underskudsgrænsen på �½ og 1 pct. af BNP i budgetloven og

grænsen for ØMU-gæld i Stabilitets- og Vækstpagten.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Omvendt er den forventede levetid steget mere end tidligere forventet, hvilket bidrager til, at folkepen-

sionsalderen med den nuværende indeksering bliver meget høj på langt sigt, samtidig med at de of-

fentlige finanser er mere end holdbare. Blandt andet på den baggrund nedsatte regeringen og forligs-

partierne bag

Aftale om ret til seniorpension for nedslidte

i august 2020 en kommission om tilbage-

trækning og nedslidning. Kommissionen præsenterede i maj 2022 sine anbefalinger til et mere balan-

ceret pensionssystem, herunder en ændret levetidsindeksering,

jf. boks 5.1.

Danmarks Konvergensprogram 2022

ꞏ

Maj 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

Kapitel 5

Perioden efter 2025 og langsigtet holdbarhed

Boks 5.1

Kommissionen om tilbagetrækning og nedslidning: anbefalinger til ændret levetidsindeksering

I november 2020 blev

Kommissionen om tilbagetrækning og nedslidning

nedsat af regeringen og forligspartierne

bag

Aftale om ret til seniorpension for nedslidte.

Kommissionen fik til opgave at undersøge, om det nuværende pen-

sionssystem har de rette balancer, og om det står stærkt nok rustet over for de gradvise ændringer i danskernes

sundhed, levealder og ønsker til senior- og ældrelivet.

Det fremgik af kommissoriet, at kommissionen blandt andet fik til opgave at

”afdække virkningerne af en lempeligere

levetidsindeksering, så folkepensionsalderen stiger i et langsommere tempo for årgange, som går på pension fra

2040.”

Kommissionen har i maj 2022 anbefalet, at indekseringen fra 2045 ikke skal tage afsæt i restlevetiden blandt

60-årige men i stedet restlevetiden blandt personer på folkepensionsalderen. Folkepensionsalderen hæves desuden

ikke én til én med levetidsudviklingen men i stedet med et gennemslag på 80 pct. Endeligt foreslår Kommissionen,

at det forventede efterslæb på 0,4 år i 2040 eftergives i overgangen til den foreslåede indeksering. Samlet set inde-

bærer Kommissionens anbefaling til en ny indeksering, givet den nuværende levetidsprognose, at den forventede

folkepensionsalder i 2080 er 73 år i stedet for 75 år,

jf. figur a.

En lempeligere indeksering vil medføre, at udvidelsen af arbejdsstyrken efter 2040 vil være mindre end med den

nuværende indeksering. Desuden vil flere modtage folkepension. I en beregning baseret på det opdaterede grund-

lag i

Konvergensprogram 2022

vil disse forhold indebære, at den finanspolitiske holdbarhedsindikator reduceres fra

ca. 1,4 pct. af BNP med den nuværende indekseringsmekanisme til ca. 0,7 pct. af BNP (ca. 16 mia. kr.), når Kom-

missionens foreslåede indeksering lægges til grund. I beregningen er der samtidig fortsat udsigt til offentlige over-

skud på lang sigt, givet de beregningstekniske antagelser i øvrigt,

jf. figur b.

Figur a

Pensionskommissionen anbefaler en mere

lempelig levetidsindeksering efter 2040…

Alder

2020

2030

KP22

2040

2050

2060

2070

2080

Alder

Kommissionens anbefaling

Figur b

… men de offentlige finanser viser stadig

overskud på lang sigt

Pct. af BNP

-1

-2

-3

2020

Pct. af BNP

-1

-2

-3

2080

2030

KP22

2040

2050

2060

2070

Kommissionens anbefaling

Anm.: Figur a illustrerer den forudsatte folkepensionsalder ved den nuværende indeksering samt ved en lempeligere

indeksering foreslået af Kommissionen for Tilbagetrækning og Nedslidning. Figur b illustrerer den strukturelle

offentlige saldo ved de to scenarier, hvor den stiplede linje angiver den besluttede underskudsgrænse på -1 pct.

af BNP i Budgetloven.

Kilde: Egne beregninger og

Fremtidssikring af et stærkt pensionssystem.

Danmarks Konvergensprogram 2022

ꞏ

Maj 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

Kapitel 5

Perioden efter 2025 og langsigtet holdbarhed

5.3 Udgangspunktet for de langsigtede fremskrivninger

– centrale forudsætninger og fremskrivningsprincipper

Den langsigtede fremskrivning tager udgangspunkt i et forløb, hvor der planlægges efter strukturel

balance i 2025. I årene efter 2025 bygger fremskrivningen på beregningstekniske principper og forud-

sætninger, herunder Danmarks Statistik og DREAMs befolkningsprognose og Energistyrelsens prog-

nose for produktionen og den gradvise udtømning af de danske olie- og gasreserver i Nordsøen.

Sigtet er at vurdere de langsigtede udsigter for de offentlige finanser, herunder om den økonomiske

politik kan fastholdes efter planlægningshorisonten uden en uholdbar og vedvarende stigning i den

offentlige gæld. I forløbet er der strukturel balance i 2025, og holdbarhedsindikatoren er – med de for-

udsætninger der lægges til grund om blandt andet udviklingen i levetiden og folkepensionsalderen –

positiv svarende til i størrelsesordenen 1,4 pct. af BNP.

Holdbarheden vurderes ved en uændret skatte- og afgiftsbelastning efter 2025 samt beregningstekni-

ske antagelser om de offentlige udgifter, hvor fx forbrugsudgifterne pr. person i en given alder følger

den generelle lønudvikling.

De forskellige beregningstekniske antagelser mv., der anvendes i Finansministeriets langsigtede

fremskrivninger og således i vurderingen af den finanspolitiske holdbarhedsindikator, er beskrevet

nærmere i boks 5.2.

Boks 5.2

Principper for fremskrivningen efter 2025

De principper, der lægges til grund for fremskrivningen efter 2025, afspejler overordnet en fremskrivning af

strukturerne i økonomien, som de ser ud i 2025. Hertil kommer virkningerne af besluttede initiativer, der rækker

længere frem i tid.



De nominelle udgifter til offentligt forbrug fremskrives ud fra et princip om, at udgifterne pr. borger opdelt på alder

følger lønudviklingen, og at grundlaget følger det beregnede demografiske træk på den offentlige service mv.,

inkl. en korrektion for delvis sund aldring. De offentlige lønninger vokser i takt med de private lønninger, og de

offentlige lønudgifter udgør en fast andel af det offentlige forbrug.

Satserne for offentlige overførselsindkomster følger gældende regler, herunder virkningen af

Aftale om ny regu-

lering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere

(november 2018) frem

til 2030, som er den periode, hvor der gradvist opbygges obligatorisk opsparing med den indgåede aftale. Efter

2030 er satserne beregningsteknisk forudsat at følge lønstigningen i den private sektor, så kompensationsgra-

derne ved ledighed og sygdom mv. overordnet set er konstante.

Erhvervsfrekvenser og befolkningsandele på diverse overførselsordninger opdelt på alder, køn og herkomst er

som udgangspunkt konstante. Andelene reguleres dog for de forventede virkninger af øget uddannelsesniveau,

opholdstid for indvandrere samt vedtagne reformer, herunder virkninger af vedtagne reformer, som øger ar-

bejdsudbuddet over tid med en gradvis stigning i tilbagetrækningsalderen som følge af reglerne for levetidsin-

deksering i Velfærdsaftalen (2006) og Tilbagetrækningsreformen (2011).



Danmarks Konvergensprogram 2022

ꞏ

Maj 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

Kapitel 5

Perioden efter 2025 og langsigtet holdbarhed

Boks 5.2 (fortsat)

Principper for fremskrivningen efter 2025



De offentlige bruttoinvesteringer fremskrives, så væksten i den nominelle offentlige kapitalbeholdning (netto,

ikke-effektivitetskorrigeret) er lig med fremgangen i en sammenvejet udvikling i bruttoværditilvæksten i den of-

fentlige og private sektor. I sammenvejningen vægter offentlig BVT 70 pct. og privat BVT 30 pct. Den private

sektors BVT inkluderes, da dele af offentlige investeringer direkte understøtter produktionen i den private sektor,

herunder infrastruktur mv.

Offentlige subsidier og overførsler (netto) til udlandet udgør en konstant andel af BNP.

Bortset fra virkninger af vedtagen skattepolitik er der indregnet uændret skattebelastning efter 2025. Skatte- og

afgiftssatser i procent fastholdes, og punktafgifter mv. fastsat i kronebeløb antages beregningsteknisk at følge

med prisudviklingen.

Det samlede provenu fra registreringsafgiften følger Energistyrelsens fremskrivning af bilbestanden i Danmark

frem til 2035, hvorefter provenuet antages beregningsteknisk at udgøre en fast andel af BNP. Faldet frem mod

2035 skal ses i lyset af en stigende udbredelse af nulemissionsbiler.

Ejendomsbeskatningen fremskrives med udgangspunkt i de besluttede regler fra

Tryghed om boligbeskatningen

(maj 2017). I fremskrivningen er der taget højde for udskydelsen af udsendelsen af nye ejendomsvurderinger,

aftale om

Kompensation til boligejerne og fortsat tryghed om boligbeskatningen

(maj 2020) og øvrige nye oplys-

ninger.

Provenuet fra beskatningen af aktiviteterne i Nordsøen tager udgangspunkt i Energistyrelsens langsigtede prog-

nose for produktionen af olie og gas og virkningen af

Aftale om fremtiden for olie- og gasindvinding i Nordsøen

(2020). Olieprisforudsætningerne er beskrevet i kapitel 2 og baseres på markedsforventninger og Det Internatio-

nale Energiagenturs (IEA) nyeste fremskrivning (Stated Policies Scenarie i World Energi Outlook, oktober 2021).

Frem mod 2030 er indregnet en udvikling i energiforbrug mv., der flugter med Energistyrelsens Klimafremskriv-

ning 2021, herunder Klimaaftale (2020). Efter 2030 er der beregningsteknisk forudsat et gradvist fald i energi-

intensiteterne i forbrug og produktion, som afspejler løbende effektivitetsforbedringer i energiforbruget.

Der er antaget en gradvis normalisering af renterne. Den 10-årige rente på statsobligationer forudsættes således

at stige til 1,7 pct. i 2025 og derefter gradvist yderligere til 4 pct. i 2050 for derefter at være uændret.



Der er til denne og fremtidige fremskrivninger udarbejdet et nyt princip for udviklingen i de offentlige

finansielle aktiver på langt sigt,

jf. boks 5.3.

Danmarks Konvergensprogram 2022

ꞏ

Maj 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

Kapitel 5

Perioden efter 2025 og langsigtet holdbarhed

Boks 5.3

Nyt princip for fremskrivningen af den offentlige sektors aktiver

Den offentlige sektor holder en lang række finansielle aktiver. Aktiverne består blandt andet af staten og kommuner-

nes bankindskud, restancer, genudlån, ejerandele i virksomheder som fx forsyningsselskaber og ejerskab af aktier

mv. I Finansministeriets hidtidige mellemfristede fremskrivninger er den offentlige sektors beholdning af aktiver ble-

vet fremskrevet under ét. Med det nye princip opdeles aktiverne i to typer:



Rentebærende aktiver:

Disse består af alle de typer aktiver som giver renteindtægter, fx restancer, genudlån og

indskud. Der fastsættes et beregningsteknisk niveau i pct. af BNP ud fra niveauet for den offentlige sektors akti-

ver i 2019, korrigeret for, at der forventes at skulle afskrives restancer frem mod 2025. 2019 anvendes som ba-

sisår, da det er sidste år inden udbruddet af coronapandemien, som medførte en lang række statslige hjælpe-

pakker, der bl.a. øgede den offentlige sektors rentebærende tilgodehavender. Herudover tages der højde for

stigende genudlån i en periode i forbindelse med indgåede politiske aftaler, som forklaret i

afsnit 5.1.

Ikke-rentebærende aktiver:

Disse dækker over den offentlige sektors beholdning af ejerandele, herunder aktier

(noterede og unoterede). Det er beregningsteknisk lagt til grund, at ejerandelen udgør en fast andel af BNP med

afsæt i det seneste historiske dataår,

jf. figur a.



Overgangen til det nye princip indebærer ingen ændringer i den primære offentlige saldo. Overgangen er også stort

set neutral for fremskrivningen af ØMU-gælden, idet udgangspunktet for ØMU-gælden i den seneste konjunktur-

prognose dog er lavere end i

Opdateret 2025-forløb, august 2021, jf. figur b.

Det nye princip indebærer imidlertid lidt

større gennemsnitlig omvurderinger på den offentlige sektors aktiver end hidtil lagt til grund, hvilket indebærer, at

den finanspolitiske holdbarhedsindikator samlet set forbedres med i størrelsesordenen 0,05-0,1 pct. af BNP som

følge af det nye princip.

Figur a

Den offentlige sektors aktiver

Pct. af BNP

2000

2010

2020

2030

2040

2050

Pct. af BNP

2060

Figur b

ØMU-gæld

Pct. af BNP

2000

Pct. af BNP

2060

2010

Aktier og ejerandele

Rentebærende aktiver

2020

2030

2040

2050

Konvergensprogram 2022

Opdateret 2025-forløb, august 2021

Anm.: Den røde linje i figur b angiver grænsen for ØMU-gælden som gældende i EU’s stabilitets- og vækstpagt.

Kilde:

Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2025, august 2021,

Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2022

ꞏ

Maj 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

Kapitel 5

Perioden efter 2025 og langsigtet holdbarhed

Bilag 5.1

Udvikling i strukturel saldo og gæld sammenlignet med den

seneste fremskrivning fra august 2021

I den mellemfristede fremskrivning, som ligger til grund for

Konvergensprogram 2022,

indgår en un-

derliggende forbedring af den strukturelle saldo i 2025 på ca. 0,1 pct. af BNP i forhold til fremskrivnin-

gen i

Opdateret 2025-forløb, august 2021.

Det afspejler blandt andet et højere skønnet niveau for den

strukturelle beskæftigelse samt en forøgelse af statens indtægter fra salg af CO

-kvoter. Hertil kom-

mer en række modsatrettede bevægelser,

jf. bilagstabel 5.1.

Bilagstabel 5.1

Ændringer i den strukturelle saldo og holdbarhedsindikatoren siden

Opdateret 2025-forløb:

Grundlag for udgiftslofter 2025, august 2021

Pct. af BNP

Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2025, august 2021

Ændringer

Aktieindkomstskat

Provenu fra salg af CO

-kvoter

2025

0,0

2030

-0,7

HBI

1,1

0,1

0,05

0,00

-0,05

0,0

0,05

-0,1

0,0

0,1

-0,1

0,0

0,1

0,05

-0,1

0,0

-0,4

-0,1

-0,5

0,1

0,05

0,00

-0,05

0,15

0,0

0,1

-0,1

1,4

-0,05

1,4

Strukturel beskæftigelse (udgangsår; ekskl. DKM1 mv.)

Nordsøindtægter

Registreringsafgift

Nye pensionsdata mv.

Lavere offentlig nettogæld

Hurtigere rentenormalisering (kapitalindkomstskatter)

Nyt princip for den offentlige sektors aktiver (jf. boks 5.3)

Øvrige forhold, afrunding mv.

Konvergensprogram 2022,

før justering til målsætning om strukturel

balance i 2025

Udmøntning gennem øget ramme til offentlige investeringer i 2024 og 2025

Konvergensprogram 2022

Opdateret strukturelt provenu beregnet på baggrund af tilkomne data for husholdningernes beholdninger af

aktier, ejerandele og investeringsbeviser ved uændret metode.

2) Opjusteringen af skønnet for provenuet fra salg af CO2-kvoter skyldes primært en opjustering af prisen på CO2-

kvoter sammenlignet med

Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2025, august 2021.

3) Det opdaterede strukturelle provenu er indregnet på baggrund af oplysninger fra Skatteministeriet, herunder med

afsæt i Energistyrelsens

Klimafremskrivning 2022.

4) Nye pensionsdata mv. dækker blandt andet over ændret datagrundlag for den samlede pensionsformue samt

opdaterede data og forudsætninger vedørende fordelingen mellem indbetalinger på ordninger som er henholdsvis

skattepligtige og fradragsberettigede på indbetalingstidspunktet.

Anm.: Der er afrundet til nærmeste 0,05 pct. af BNP.

Kilde: Danmarks Statistik,

Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2025, august 2021

og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2022

ꞏ

Maj 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

Kapitel 5

Perioden efter 2025 og langsigtet holdbarhed

Efter 2025 bygger fremskrivningen på beregningstekniske forudsætninger. I 2030 kan den offentlige

saldo opgøres til ca. -0,5 pct. af BNP. Det er en forbedring i forhold til

Opdateret 2025-forløb, august

2021,

hvor saldoen blev skønnet til -0,7 pct. af BNP i 2030. Forbedringen skal blandt andet ses i lyset

af de tidligere nævnte forhold for 2025 (højere strukturel beskæftigelse og CO2-kvote provenuer mv.),

hvortil kommer højere indtægter fra olie-og gasindvindingen i Nordsøen og et lidt højere skønnet ni-

veau for det strukturelle provenu fra registreringsafgiften.

Den finanspolitiske holdbarhedsindikator i forløbet er positiv svarende til 1,4 pct. af BNP. Det er hø-

jere end i

Opdateret 2025-forløb, august 2021,

hvor holdbarhedsindikatoren blev opgjort til 1,1 pct. af

BNP. Justeringen skal blandt andet ses i lyset af nye oplysninger og data i forbindelse med fremskriv-

ningen af pensionsindbetalinger og –udbetalinger, samt det nye fremskrivningsprincip for den offent-

lige sektors aktiver og passiver,

jf. boks 5.3.

Den positive finanspolitiske holdbarhed skal – som i forløbet fra august – ses i sammenhæng med

den langsigtede genopretning af de offentlige finanser efter midten af århundredet, givet de bereg-

ningstekniske antagelser. Sammenlignes der med den seneste fremskrivning fra august 2021, er der

udsigt til en lidt mindre dyb hængekøjeprofil for den offentlige saldo,

jf. bilagsfigur 5.1.

Bilagsfigur 5.1

Hængekøjeudfordringen vurderes lidt mindre

sammenlignet med sidst…

Pct. af BNP

4,0

3,0

2,0

1,0

0,0

-1,0

-2,0

-3,0

-4,0

00 05 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60

KP22

Opdateret 2025-forløb

Pct. af BNP

4,0

3,0

2,0

1,0

0,0

-1,0

-2,0

-3,0

-4,0

Bilagsfigur 5.2

… og ØMU- og nettogælden er generelt lavere

Pct. af BNP

Grænse for ØMU‐gæld i Stabilitets‐ og Vækstpagten

Pct. af BNP

-10

-20

ØMU-gæld

Nettogæld

Anm.: De stiplede linjer i bilagsfigur 5.2 afspejler ØMU- og nettogælden i

Opdateret 2025-forløb,

august 2021.

Kilde: Danmarks Statistik,

Opdateret 2025-forløb,

og egne beregninger.

Det offentlige havde ved udgangen af 2021 en finansiel nettoformue på ca. 11 pct. af BNP. I 2025

skønnes nettoformuen at udgøre ca. 13 pct. af BNP, og den forventes samtidigt at udvikle sig stær-

kere i de efterfølgende år,

jf. bilagsfigur 5.2.

ØMU-gælden skønnes til knap 34 pct. af BNP i 2025,

hvilket er ca. 5 pct. af BNP lavere end i august-fremskrivningen. ØMU-gælden holder sig under 60

pct. af BNP i hele forløbet.

Danmarks Konvergensprogram 2022

ꞏ

Maj 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

6. Offentlige finanser og

institutionelle rammer

6.1 Institutionelle rammer

Den økonomiske politik planlægges inden for de overordnede rammer, der følger af budgetloven og

regeringens 2025-plan samt Stabilitets- og Vækstpagten. Rammerne sætter konkrete mål for den of-

fentlige økonomi i form af finanspolitisk holdbarhed og balance på den strukturelle offentlige saldo i

2025. Målene understøttes af flerårige udgiftslofter, idet der løbende fastsættes udgiftslofter for en

fireårig fremadrettet periode for stat, kommuner og regioner. Udgiftslofterne fastsættes på baggrund

af en mellemfristet fremskrivning, som baseres på et forsigtighedsprincip, og dermed kun indregner

virkninger af reformer og tiltag, der er fundet flertal for i Folketinget.

Udgiftslofterne er underlagt løbende vurderinger og kontrol med henblik på at sikre overholdelse.

Overholdelsen af udgiftslofterne understøttes af sanktionsmekanismer, og budgetoverholdelsen er

styrket siden indførelsen af budgetloven.

Med budgetloven fra 2012 er der indført en underskudsgrænse for den strukturelle offentlige saldo på

�½ pct. af BNP, og den strukturelle saldos rolle som centralt finanspolitisk styringsmål er dermed lov-

fæstet, hvormed budgetloven gennemfører finanspagtens balancekrav. Samtidig er der med budget-

loven indført bindende og flerårige udgiftslofter for stat, kommuner og regioner med virkning fra 2014.

Med

nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik

(marts 2022) er det aftalt af lempe budgetlovens

underskudsgrænse til 1 pct. af BNP med virkning fra 1. juli 2022.

Erfaringer med budgetloven 2014-2020,

april 2022, samles der op på erfaringerne med budgetloven.

Analyserne viser, at indførelsen af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner har været med til at

styrke udgiftsstyringen, samtidigt med, at der ikke har været væsentlige uhensigtsmæssige konse-

kvenser. Analyserne viser desuden, at en lempelse af budgetlovens underskudsgrænse til 1 pct. af

BNP er fuldt forenelig med fortsat ansvarlig finanspolitik med stabil, lav offentlig gæld og ikke risikerer

at bringe Danmarks AAA-kreditvurdering i fare.

Budgetlovens hovedelementer fremgår af boks 6.1.

Danmarks Konvergensprogram 2022

ꞏ

Maj 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

Kapitel 6

Offentlige finanser og institutionelle rammer

Boks 6.1

Hovedelementer i budgetloven



Inden for rammerne af en holdbar finanspolitik er der opstillet et balancekrav til de samlede offentlige finanser.

Den strukturelle saldo må højst udvise årlige underskud svarende til underskudsgrænsen ved fremlæggelsen af

finanslovforslaget for et givet år, medmindre der foreligger exceptionelle omstændigheder. Der indgår en auto-

matisk korrektionsmekanisme ved væsentlige skønnede afvigelser fra balancekravet.



Udgiftslofter understøtter, at de overordnede finanspolitiske mål indfries. Lofterne sætter bindende rammer for

udgifterne i stat, kommuner og regioner. Udgiftslofterne vedtages i Folketinget og dækker en løbende 4-årig peri-

ode. Tiltag til forbedringer af økonomistyringen og økonomiske sanktioner understøtter overholdelse af lofterne.



De Økonomiske Råd vurderer løbende (årligt) holdbarheden i de langsigtede offentlige finanser og den mellem-

fristede udvikling i den offentlige saldo, og om udgiftslofterne overholdes og er afstemt med de mellemfristede

mål.

De centrale pejlemærker for den samlede økonomiske politik – fastkurspolitikken og en stabilitetsori-

enteret finanspolitik – er følgende:

Danmark har siden 1982 ført

fastkurspolitik

over for først D-mark og siden 1999 over for euroen. Med

fastkurspolitikken er pengepolitikken alene indrettet efter at holde en stabil kronekurs over for euro.

Den økonomiske politik bidrager med en ansvarlig og stabilitetsorienteret linje til at sikre troværdighed

om fastkurspolitikken, hvilket understøtter et fortsat lavt renteniveau.

Finanspolitikken

planlægges med henblik på at sikre, at de årlige strukturelle underskud ikke oversti-

ger budgetlovens underskudsgrænse, og at det mellemfristede mål om strukturel balance på den of-

fentlige saldo i 2025 indfries. Finanspolitikken fastlægges under hensyntagen til, at de offentlige finan-

ser skal være holdbare på lang sigt (holdbarhedsindikator på mindst nul). Finanspolitikken er med

budgetloven underlagt et forsigtighedsprincip, som indebærer, at den planlagte udvikling i de offent-

lige udgifter udelukkende kan tage afsæt i de reformer og tiltag, der er fundet flertal for i Folketinget.

Udgiftspolitikken

understøtter overholdelsen af de finanspolitiske målsætninger. Det sker især gen-

nem fastsættelsen af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner, der dækker ca. ¾ af de samlede

offentlige udgifter. Udgiftslofterne understøtter, at de offentlige udgifter udvikler sig i overensstem-

melse med de fastsatte målsætninger og prioriteringer i de mellemfristede planer.

Regeringens udgangspunkt for

skattepolitikken

er, at skatten ikke skal stige for almindelige danskere.

Herudover er skattepolitikken baseret på indgåede politiske aftaler. Siden fremskrivningen i august er

der som led i

Aftale om finansloven for 2022

besluttet at afskaffe håndværksdelen af BoligJob-ordnin-

gen. Hertil er der som led i aftale om

En ny reformpakke for dansk økonomi

aftalt en række tiltag på

indtægtssiden, herunder en forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag og nedsættelse af el-

afgiften.

Danmarks Konvergensprogram 2022

ꞏ

Maj 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

Kapitel 6

Offentlige finanser og institutionelle rammer

6.2 Fleksibilitet i institutionelle rammer i exceptionelle

omstændigheder

Det samlede rammeværk i budgetloven tager hensyn til, at der kan opstå situationer, hvor der vil

være behov for at kunne fravige de almindelige rammer for udgifts- og finanspolitikken. Denne fleksi-

bilitet er blevet anvendt i forbindelse med coronakrisen og vurderes også at kunne udnyttes i den ak-

tuelle situation med Ruslands invasion af Ukraine.

Coronakrisen

Udgifter direkte relateret til inddæmning og afbødning af covid-19 behandles som engangsforhold, og

er dermed neutrale i opgørelsen af den strukturelle saldo. Det gælder bl.a. udgifter til kompensations-

ordninger til erhvervslivet, men også merudgifter direkte relateret til håndteringen af pandemien.

En stor del af merudgifterne vedrører ekstraordinære myndighedsindsatser (fx indkøb af værnemidler,

smitteopsporing og test, vaccineindkøb mv.) samt kompensationsordninger mv. til erhvervslivet, som i

udgangspunktet er omfattet af udgiftslofterne og således under normale omstændigheder vil skulle

afholdes inden for de fastsatte udgiftsrammer for stat, kommuner og regioner.

For at understøtte fleksibiliteten til at håndtere coronakrisen er der således fsva. 2020, 2021 og 2022

ekstraordinært udstedt en bekendtgørelse, der undtager covid-19 relaterede merudgifter fra udgiftslof-

terne i stat, kommuner og regioner. Bekendtgørelserne er udstedt i henhold til budgetlovens § 12, der

giver Finansministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om sammensætningen af de

statslige, kommunale og regionale udgiftslofter. I 2020-2022 behandles en række covid-19 relaterede

udgifter således særskilt uden for udgiftslofterne.

Ruslands invasion af Ukraine

Kravet om budgetbalance i budgetloven kan midlertidigt fraviges, hvis der foreligger exceptionelle om-

stændigheder - forudsat, at den midlertidige fravigelse ikke bringer den finanspolitiske holdbarhed i

fare. Det er vurderingen, at den aktuelle situation afledt af den russiske invasion af Ukraine med heraf

følge markant tilstrømning af flygtninge til Danmark, akut behov for opskalering af det sikkerhedspoli-

tiske beredskab og meget store stigninger i energipriserne mv. udgør en usædvanlig begivenhed

uden for statens kontrol, og som har en afgørende virkning på de samlede offentlige finanser (excep-

tionel omstændighed).

For så vidt angår exceptionelle omstændigheder i form af en usædvanlig begivenhed uden for statens

kontrol, tilsiger EU-reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten, at midlertidige udgifter direkte relateret til

den konkrete hændelse kan afholdes ud over de gældende finanspolitiske rammer. I den aktuelle si-

tuation vil den strukturelle saldo dermed kunne svækkes ud over underskudsgrænsen svarende til de

konkrete merudgifter, der følger af situationen i Ukraine, hvis det bliver relevant.

Der udstedes bekendtgørelse i henhold til budgetlovens § 12, der undtager udgifter – som er omfattet

af undtagelsesbestemmelsen – fra de statslige, kommunale og regionale udgiftslofter.

Danmarks Konvergensprogram 2022

ꞏ

Maj 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

Bilagstabeller i henhold til EUs

”Code of Conduct”

Tabel 1a

Makroøkonomiske nøgletal

2021

Data

Mia. kr.

Realt BNP

Nominelt BNP

2.189

2.497

4,7

7,2

3,4

5,2

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

Prognose

Årlig ændring i pct.

1,9

3,1

1,2

3,4

Beregningsteknisk

0,6

2,9

0,8

2,7

0,9

2,8

Vækstkomponenter

Privat forbrug

Offentligt forbrug

Faste bruttoinvesteringer

Lagerændringer

Eksport

Import

1.279

1.164

1.015

537

496

4,2

3,7

5,6

0,3

7,8

8,2

2,6

0,8

2,4

0,1

5,1

3,1

2,0

-0,3

5,3

-0,2

3,7

4,0

2,0

0,0

0,9

0,0

3,3

3,5

1,8

1,5

0,3

0,0

1,1

2,4

1,6

1,3

0,5

0,1

0,3

1,2

1,5

1,3

0,3

0,0

0,9

1,4

Bidrag til BNP-vækst

Indenlandsk efterspørg-

sel

Lagerændringer

Nettoeksport

4,1

0,3

1,9

0,1

1,4

Pct.-point

2,1

-0,2

0,1

1,2

0,0

1,3

0,0

-0,7

1,2

0,1

-0,5

1,1

0,0

-0,2

Det offentlige forbrug er i tabel 1a opgjort inkl. afskrivninger. Den offentlige forbrugsvækst i 2020 er opgjort

ved outputmetoden. Opgjort ved inputmetoden inkl. afskrivninger udgør den offentlige forbrugsvækst 0,6 pct. i

2020. Den skønnede offentlige forbrugsvækst fra 2021 og frem er beregningsteknisk forudsat ens ved hhv. in-

put- og outputmetoden.

Ændringer angiver bidrag til BNP-vækst i pct.-point.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2022

ꞏ

Maj 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

Bilagstabeller i henhold til EUs ”Code of Conduct”

Tabel 1b

Priser

2021

Niveau

BNP-deflator

Privat forbrugs-deflator

Forbrugerprisindeks

HICP-indeks

Nettoprisindeks

Investeringspriser

Eksportpriser

Importpriser

114,1

112,2

112,9

111,6

112,6

112,8

116,3

113,3

2,4

2,1

1,8

1,9

1,8

1,7

7,9

8,1

1,8

5,2

6,7

3,5

7,2

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

Årlig ændring i pct.

1,2

1,8

2,2

1,6

-2,7

-1,9

2,2

2,0

2,1

2,0

1,5

1,2

2,3

1,9

2,1

2,0

1,3

1,4

0,8

1,9

1,8

1,9

1,8

1,3

1,4

1,9

1,8

1,3

1,5

Anm.: For alle prisindeks gælder at 2010=100.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2022

ꞏ

Maj 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

Bilagstabeller i henhold til EUs ”Code of Conduct”

Tabel 1c

Arbejdsmarkedet

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

Årlig ændring i pct.

Beskæftigelse (1.000 personer)

Udførte arbejdstimer (mio. timer)

3.060

4.172

2,6

4,2

2,3

2,2

0,5

0,4

-0,5

-0,4

Pct.

Ledighed (pct.), harmoniseret EU-

definition

5,2

4,3

4,1

4,3

4,6

4,8

-0,5

-0,4

-0,2

Årlig ændring i pct.

Mandeproduktivitet (1.000 kr.)

Timeproduktivitet (kr.)

Aflønning af ansatte (mia. kr.)

Aflønning pr. beskæftiget

614

450

1.289

462

1,9

0,3

6,2

3,1

1,4

1,5

3,8

1,5

1,3

1,4

4,2

3,6

1,6

1,5

3,4

3,8

1,1

3,0

3,5

1,1

3,0

3,4

1,0

3,1

3,4

Tallet svarer til den EU-harmoniserede ledighed i pct. af arbejdsstyrken, som bygger på Danmarks Statistiks

arbejdskraftsundersøgelse (AKU).

Produktivitet er opgjort som BVT.

Opgjort i årets priser, dvs. der er tale om nominelle vækstrater i lønsummen.

Opgjort som aflønning af ansatte pr. beskæftiget lønmodtager.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2022

ꞏ

Maj 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

Bilagstabeller i henhold til EUs ”Code of Conduct”

Tabel 1d

Sektorbalancer

2021

2022

2023

Pct. af BNP

Betalingsbalancen

Heraf:

- Vare- og tjenestebalance

- Løbende overførsler og formue-

indkomster

- Kapitalposter

Privat finansiel opsparing

Offentlig finansiel opsparing

Statistisk diskrepans

6,7

1,7

-0,2

6,1

2,3

0,0

6,0

0,5

-0,1

5,9

0,6

0,0

5,3

0,7

-0,1

5,8

0,2

0,0

5,4

4,5

-0,1

9,3

0,6

0,0

4,9

4,0

-0,1

8,6

0,4

0,0

4,3

3,6

-0,1

7,3

0,6

0,0

3,9

3,4

-0,1

7,2

0,1

0,0

8,3

6,5

5,9

9,8

8,9

7,8

7,2

2024

2025

2026

2027

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2022

ꞏ

Maj 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

Bilagstabeller i henhold til EUs ”Code of Conduct”

Tabel 2a

Offentlige finanser

2021

Mia. kr.

Nettofordringserhvervelse

i delsektorer

Samlet offentlig sektor

Statslig sektor

Kommunal sektor

Sociale kasser og fonde

58,7

55,2

2,6

0,9

2,3

2,2

0,1

0,0

0,6

0,0

0,2

0,0

0,6

0,0

0,4

0,0

0,6

0,0

0,1

0,0

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

Pct. af BNP

Offentlige finanser

Samlede indtægter

Samlede udgifter

Samlet offentlig saldo

Renteudgifter

Primær saldo, EU-definition

Ekstraordinære poster/one-off

1.305

1.246

58,7

13,5

72,2

16,2

52,3

49,9

2,3

0,5

2,9

0,6

47,9

47,3

0,6

1,3

-1,3

47,9

47,7

0,2

0,5

0,7

-1,5

47,7

47,1

0,6

0,4

1,0

-0,8

47,8

47,4

0,4

0,8

-0,7

48,7

48,1

0,6

0,5

1,1

0,0

48,7

0,1

0,5

0,6

0,0

Offentlige indtægter

Samlede skatter og afgifter

Produktions- og importskatter

Løbende indkomst- og

formueskatter

Kapitalskatter

Obligatoriske sociale bidrag

Renteindtægter mv.

Øvrige (residual)

Samlede indtægter

p.m.: Skattetryk

1.180

393

779

6,6

1,5

24,8

99,5

1.305

1.184

47,3

15,8

31,2

0,3

0,1

1,0

4,0

52,3

47,4

43,1

15,4

27,4

0,2

0,0

1,0

3,8

47,9

43,3

43,1

15,4

27,5

0,2

0,0

1,0

3,8

47,9

43,3

42,9

15,3

27,4

0,2

0,0

0,9

3,9

47,7

43,0

15,3

27,5

0,2

0,0

0,8

3,9

47,8

43,2

43,7

15,3

28,2

0,2

0,0

0,9

4,0

48,7

43,9

43,7

15,3

28,2

0,2

0,0

1,0

4,1

48,7

43,8

Danmarks Konvergensprogram 2022

ꞏ

Maj 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

Bilagstabeller i henhold til EUs ”Code of Conduct”

Tabel 2a (fortsat)

Offentlige finanser

2021

Mia. kr.

Offentlige udgifter

Lønsum og forbrug i

produktionen

- Lønsum

- Forbrug i produktionen

Samlede sociale overførsler

- Sociale overførsler i

naturalier

- Indkomstoverførsler

Renteudgifter

Subsidier

Faste bruttoinvesteringer

Kapitaloverførsler

Øvrige (residual)

Samlede udgifter

p.m.: Offentligt forbrug

600

373

227

421

32,9

394

13,5

62,9

81,3

10,4

51,1

1.246

609

24,0

15,0

9,1

16,8

1,3

15,8

0,5

2,5

3,3

0,4

2,0

49,9

24,4

23,3

14,4

8,9

16,0

1,3

14,9

0,6

1,5

3,2

0,7

1,7

47,3

23,7

23,1

14,4

8,7

16,0

1,3

14,9

0,5

1,5

3,6

1,2

1,7

47,7

23,5

23,0

14,4

8,6

16,2

1,3

15,1

0,4

1,5

3,6

0,4

1,8

47,1

23,4

23,3

14,6

8,8

16,4

1,3

15,3

0,4

1,5

3,4

0,4

1,8

47,4

23,8

23,7

14,8

8,9

16,6

1,3

15,5

0,5

1,5

3,5

0,4

1,9

48,1

24,1

23,9

15,0

9,0

16,8

1,3

15,7

0,5

1,5

3,5

0,4

1,9

48,7

24,4

2021

2022

2023

2024

Pct. af BNP

2025

2026

2027

Defineret som EDP-definition af offentlig saldo plus EDP-definition af renteudgifter.

De ekstraordinære poster er baseret på beregningen af den strukturelle saldo og inkluderer blandt andet

midlertidige udsving i provenuerne fra pensionsafkastskatten, Nordsøen, nettorenter, selskabsskatter, andre

særlige poster og deciderede engangsforhold.

Defineret som summen af produktions- og importskatter, løbende indkomst- og formueskatter samt

kapitalskatter. Posten indeholder med andre ord ikke obligatoriske sociale bidrag, der traditionelt indgår i

skattetrykket.

Indeholder ikke frivillige og imputerede sociale bidrag, idet disse ikke indgår i skattetrykket.

Indeholder renteindtægter samt udbytter og jordrente mv.

Danmarks Statistik offentliggør ikke tal for alle undergrupperne (P.11+P.12+P.131+D.39+D.7+D.9 (ekskl.

D.91), D.6311, D.63121, D.63131, D.29+D.4 (ekskl. D.41)+D.5+D.7+D.9+P.52+P.53+K.2+D.8), og der

udarbejdes ikke skøn i fremskrivningerne for disse enkeltkomponenter.

Defineret som summen af produktions- og importskatter (inkl. EU-ordninger), løbende indkomst- og

formueskatter, kapitalskatter og obligatoriske sociale bidrag.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2022

ꞏ

Maj 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

Bilagstabeller i henhold til EUs ”Code of Conduct”

Tabel 2b

Indtægter og udgifter ved uændret politik

2021

Mia. kr.

Samlede indtægter ved uændret po-

litik

Samlede udgifter ved uændret poli-

tik

1.304,7

1.246,0

52,3

49,9

48,0

48,9

2021

2022

2023

2024

Pct. af BNP

47,8

49,5

47,8

48,9

47,9

49,3

2025

2026

2027

Anm.: Opgørelsen af de samlede udgifter ved uændret politik skal særligt ses i sammenhæng med de midlertidige

kompensationsordninger mv. vedr. COVID-19.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Tabel 2c

Korrektioner til offentlig udgiftsvækst i henhold til EU’s udgiftsregel

2021

Mia. kr.

Udgifter til EU-programmet fuldt

modsvaret af indtægter fra EU-mid-

ler

- Heraf: Investeringer fuldt modsva-

ret af indtægter fra EU-midler

Konjunkturafhængige udgifter til

arbejdsløshedsunderstøttelse

Diskretionære indtægtsforanstalt-

ninger

Lovbestemte indtægtsforøgelser

0,0

20,9

3,40

0,0

0,8

0,1

0,0

0,6

0,0

0,6

0,2

2021

2022

2023

2024

Pct. af BNP

0,0

0,5

-0,3

0,0

0,6

0,0

0,6

2025

2026

2027

Anm.: De konjunkturafhængige udgifter til ledighed består af udgifterne til a-dagpenge samt til ledige med

kontanthjælp (begge dele opgjort ekskl. udgifter til aktiverede).

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2022

ꞏ

Maj 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

Bilagstabeller i henhold til EUs ”Code of Conduct”

Tabel 3

Funktionel fordeling af offentlige udgifter

COFOG

2020

Pct. af BNP

Generelle offentlige tjenester

Forsvar

Offentlig orden og sikkerhed

Økonomiske anliggender

Miljøbeskyttelse

Boliger og offentlige faciliteter

Sundhedsvæsen

Fritid, kultur og religion

Undervisning

Social beskyttelse

Samlede offentlige udgifter

6,3

1,2

1,0

5,1

0,4

0,2

8,9

1,7

6,4

22,4

52,4

47,4

2025

Anm: Der udarbejdes ikke prognoser og fremskrivninger af den funktionelle fordeling af de offentlige udgifter.

Prognoserne og fremskrivningerne fokuserer på den realøkonomiske fordeling af de offentlige udgifter.

Opgørelsen af det samlede offentlige udgiftstryk i Danmarks Statistiks opgørelse afviger fra opgørelsen i tabel 2a

grundet definitoriske forskelle i opgørelsemetode (i tabel 2a indregnes imputerede udgifter i form af

afskrivninger og indtægter i form af salg af varer og tjenester på udgiftssiden, hvilket ikke er tilfældet i Danmarks

Statistik opgørelse).

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2022

ꞏ

Maj 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

Bilagstabeller i henhold til EUs ”Code of Conduct”

Tabel 4

Dekomponering af offentlig ØMU-gæld

2021

2022

2023

2024

Pct. af BNP

ØMU-gæld

Ændring i offentlig gældskvote

Ændring i ØMU-gæld

36,7

-5,4

-2,5

33,3

-3,4

-1,6

32,5

-0,8

0,2

34,0

1,5

2,5

33,9

-0,1

0,9

35,8

1,9

2,8

35,6

-0,1

0,8

2025

2026

2027

Bidrag til ændring i ØMU-gæld

Primær balance

Renteudgifter

-2,9

0,5

-0,2

1,4

-1,3

0,6

-1,0

1,8

-0,7

0,5

0,4

1,5

-1,0

0,4

3,1

1,2

-0,8

0,4

1,2

1,3

-1,1

0,5

3,4

1,4

-0,6

0,5

0,9

1,6

Øvrige forhold (residual)

p.m. Implicit rente af gæld

Andre relevante gældsbegreber

Statens konto i Nationalbanken

Offentlig nettogæld

6,0

-11,1

4,6

-11,2

2,1

-11,1

-11,0

2,4

-12,1

2,3

-12,8

2,1

-13,7

2,1

-14,0

Nettogæld i stat og kommuner

Ændringen i gældskvoten er defineret som Gt/BNPt – Gt-1/BNPt-1, hvor G angiver den offentlige gæld målt i

kroner.

Ændringen i gælden er defineret som Gt/BNPt – Gt-1/BNPt, hvor G angiver den offentlige gæld målt i kroner.

Som defineret i tabel 2a.

Der foreligger pt. ikke oplysninger, der muliggør en opdeling i undergrupper.

Approksimeret ved renteudgifter divideret med den offentlige gæld i det foregående år.

I opgørelsen af den offentlige nettogæld og nettogælden i stat og kommuner fratrækkes ud over statens

indestående likvider i Nationalbanken også statens øvrige aktiver.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2022

ꞏ

Maj 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

Bilagstabeller i henhold til EUs ”Code of Conduct”

Tabel 5

Konjunkturrensning af offentlig saldo

2021

2022

2023

2024

Pct.

Real BNP-vækst

4,7

3,4

1,9

1,2

Pct. af BNP

Offentlig saldo

Renteudgifter

2025

2026

2027

0,6

0,8

0,9

2,3

0,5

0,6

2,9

-2,3

0,6

-1,3

-0,4

-0,9

0,2

0,5

-1,5

-0,7

-0,8

0,6

0,4

-0,8

0,0

Pct.

0,4

-0,7

-0,6

-0,1

0,6

0,5

0,0

0,1

0,5

0,0

Ekstraordinære poster/one-off

- Heraf indtægter

- Heraf udgifter

Potentiel BNP-vækst

0,8

3,0

2,5

1,6

Pct.-point

1,1

1,2

1,3

Heraf bidrag fra:

- Beskæftigelse

- Kapitalapparat

- Totalfaktorproduktivitet

0,4

0,8

-0,4

0,8

1,5

0,4

0,9

1,2

0,0

0,9

0,7

Pct. af BNP

Outputgab

Konjunkturbidrag

Strukturel saldo

Primær strukturel saldo

0,0

0,9

0,2

0,1

0,8

0,4

0,2

0,7

0,4

2,5

1,5

0,2

-0,2

2,8

-0,1

-0,5

2,3

1,8

-0,1

-0,5

1,8

1,4

-0,1

-0,4

1,4

1,1

-0,3

0,9

0,7

-0,1

-0,4

0,5

0,4

-0,3

-0,5

Som defineret i tabel 2a.

Inkl. et bidrag fra reale indirekte afgifter.

Konjunkturbidraget er beregnet på baggrund af et konjunkturgab, der er sammenvejet af outputgab og

beskæftigelsesgab.

Der foreligger ikke beregninger af den strukturelle saldo, der tager afsæt i de offentlige finanser opgjort på EDP-

form. Beregningerne af den strukturelle saldo tager således udgangspunkt i de offentlige finanser opgjort ifølge

nationalregnskabet. Den primære strukturelle saldo tager endvidere udgangspunkt i en faktisk primær saldo

defineret ud fra netterenteudgifterne og ikke bruttorenteudgifterne.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2022

ꞏ

Maj 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

Bilagstabeller i henhold til EUs ”Code of Conduct”

Tabel 6

Ændringer i forhold til DK2025, august 2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

Årlig ændring i pct.

Real BNP-vækst

Opdateret 2025-forløb, august 2021

KP22

Ændring

3,8

4,7

0,9

2,8

3,4

0,6

1,5

1,9

0,5

1,0

1,2

0,2

Pct. af BNP

Outputgab (pct. af BVT)

Opdateret 2025-forløb, august 2021

KP22

Ændring

0,5

2,5

2,0

1,1

2,8

1,8

0,7

2,3

1,6

0,4

1,8

1,5

0,0

1,4

0,0

0,9

0,0

0,5

0,8

0,6

-0,1

1,3

0,8

-0,5

1,4

0,9

-0,5

Offentlig saldo

Opdateret 2025-forløb, august 2021

KP22

Ændring

-1,9

2,3

4,3

0,4

0,6

0,3

-0,5

0,2

0,6

-0,4

0,6

1,0

-0,5

0,4

0,9

-0,1

0,6

0,7

-0,4

0,1

0,5

Offentlig ØMU-gæld

Opdateret 2025-forløb, august 2021

KP22

Ændring

40,0

36,7

-3,2

38,5

33,3

-5,2

38,8

32,5

-6,3

38,7

34,0

-4,7

38,0

33,9

-4,2

37,3

35,8

-1,5

36,1

35,6

-0,4

Kilde: Egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2022

ꞏ

Maj 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

Bilagstabeller i henhold til EUs ”Code of Conduct”

Tabel 7

Offentlige finansers langsigtede holdbarhed

2007

2010

2020

2030

Pct. af BNP

Samlede udgifter

Heraf:

Alders-relaterede udgifter

Offentlige pensioner

- Efterløn, folke- og tjenestemandspension

- Førtidspension

- Tidlig pension

Offentligt betalte arbejdsmarkeds-

pensioner

Udgifter til sundhedsvæsen

Udgifter til pleje

Udgifter til uddannelse

Øvrige alders-relaterede udgifter

Renteudgifter

26,5

9,1

7,1

2,0

0,0

5,6

2,7

4,8

4,4

1,6

30,0

10,0

7,8

2,2

0,0

6,3

3,0

5,5

5,2

1,9

28,1

9,7

7,9

1,9

0,0

6,2

3,0

5,1

4,1

0,5

28,3

9,4

7,5

1,8

0,1

5,9

3,3

4,6

5,1

0,7

29,1

9,2

7,3

1,9

0,1

6,1

3,8

4,8

5,2

1,5

28,4

8,4

6,4

2,0

0,1

6,1

4,1

4,9

2,4

26,8

7,2

5,1

2,1

0,1

5,9

4,3

4,6

4,8

2,2

48,9

55,5

52,4

49,5

51,6

51,7

49,5

2040

2050

2060

Samlede indtægter

Heraf:

- Renteindtægter

- Provenu fra nettopensionsudbetalinger

Pensionsformue i alt

Heraf:

Sociale kasser og fondes formue

53,9

52,8

52,2

49,0

50,2

50,8

50,3

2,4

-1,3

124,2

2,4

-0,9

139,3

1,0

-0,6

193,0

1,0

-0,2

202,4

1,3

0,0

225,9

1,7

0,2

239,6

1,7

0,2

248,2

0,1

0,0

0,1

0,0

-0,1

-0,2

-0,3

Danmarks Konvergensprogram 2022

ꞏ

Maj 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

Bilagstabeller i henhold til EUs ”Code of Conduct”

Tabel 7 (fortsat)

Offentlige finansers langsigtede holdbarhed

2007

2010

2020

2030

Pct.

Antagelser

Vækst i arbejdsproduktivitet

Real BNP-vækst

Erhvervsfrekvens, mænd (20-64 år)

Erhvervsfrekvens, kvinder (20-64 år)

Erhvervsfrekvens, i alt (20-64 år)

Ledighed (national definition)

2040

2050

2060

-1,7

0,9

82,9

73,9

78,5

3,5

4,8

15,4

4,3

1,9

80,1

72,6

76,4

5,8

4,6

16,5

-1,8

-2,1

81,3

74,3

77,8

4,4

3,9

20,0

1,1

1,2

81,5

74,7

78,1

3,3

22,8

0,8

1,2

82,2

75,4

78,8

3,3

24,8

0,9

1,4

82,3

75,9

79,2

3,3

24,5

0,9

1,4

82,5

75,9

79,3

3,3

24,9

Strukturel ledighed (national definition)

Befolkningen over 65 år (Pct. af befolknin-

gen)

Udgifterne til plejehjem indgår i pleje frem for i sundhed.

Indeholder offentlige indtægter fra renter og udbytter.

BNP-væksten er i nogle år efter 2025 påvirket af reguleringen af efterløns- og folkepensionsalderen i takt med

levetiden.

Bruttoledighed, pct. af arbejdsstyrken.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Tabel 7a

Eventualforpligtelser

2021

Pct. af BNP

Offentlige garantier

- af hvilke: tilknyttet den finansielle sektor

13,9

1,1

13,2

1,1

2022

Anm.: Indeholder ikke indskydergaranti. Offentlige garantier består af statsforskrivninger, garanter vedrørende lån samt

andre garantier.

Kilde: Statsregnskabet for 2021.

Danmarks Konvergensprogram 2022

ꞏ

Maj 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

Bilagstabeller i henhold til EUs ”Code of Conduct”

Tabel 8

Grundlæggende forudsætninger

2021

Kort rente (årsgennemsnit)

Lang rente (årsgennemsnit)

Valutakurs EUR/USD (årsgennemsnit)

Effektiv kronekurs (1980=100)

BNP-vækst, verden ekskl. EU

BNP-vækst, EU

Eksportmarkedsvækst

1) 2)

Importvækst, verden ekskl. EU

Oliepris (Brent, USD/tønde)

1) 3)

2022

0,1

1,0

111,7

102,1

3,7

2,9

5,5

5,3

103,5

2023

1,1

1,3

110,1

101,6

3,7

2,5

4,5

4,4

98,6

2024

0,7

1,5

111,8

101,6

3,6

2,1

3,4

3,8

94,4

2025

1,0

1,7

119,0

101,6

3,7

1,9

3,2

3,8

91,5

2026

1,3

1,9

119,0

101,6

3,6

1,8

3,1

3,7

89,3

2027

1,5

2,1

119,0

101,6

3,6

1,7

3,1

3,6

87,7

-0,2

-0,1

118,3

102,9

6,2

5,4

9,5

11,1

70,7

Opgjort på baggrund af IMFs World Economic Outlook april 2021.

Opgjort som et vægtet gennemsnit af importvæksten hos Danmarks 36 vigtigste samhandelspartnere, hvor

vægtene afspejler landets betydning for dansk industrieksport i 2020.

Importvækst i verden ekskl. EU er baseret på IMF’s skøn for importvæksten i verden og euroområdet.

Euroområdets importvækst er anvendt som proxy for den samlede importvækst i EU. Det er antaget at

importvæksten i EU indgår med en vægt på 32,5 pct., hvilket er baseret på den seneste fulde prognose fra EU-

kommissionen,

European Economic Forecast, Autumn 2021.

Kilde: Danmarks Statistik, EU-Kommissionens efterårsprognose november 2020, IMFs World Economic Outlook

april 2021, OECDs Economic Outlook oktober 2020, Macrobond, Nordea Markets og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2022

ꞏ

Maj 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

Bilagstabeller i henhold til EUs ”Code of Conduct”

Tabel 9a

Virkning af forventet hjemtag af midler fra EU's Genopretningsfacilitet

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

Pct. af BNP

Indtægter fra RRF-midler

1. Inkluderet i fremskrivning af indtæg-

ter

2. Udbetalinger af RRF-midler fra EU

Udgifter finansieret af midler fra

RRF

3. Aktuelle udgifter i alt

4. Kapitaludgifter i alt

- Faste bruttoinvesteringer

- Kapitaloverførsler

Andre omkostninger finansieret af

midler fra RRF

5. Reduktioner i skatteindtægter

6. Andre omkostninger med virkning

på indtægtssiden

7. Finansielle transaktioner

0,0

0,1

0,0

0,1

0,0

0,1

0,2

0,1

0,0

Kilde: Egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2022

ꞏ

Maj 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

Maj 2022

Finansministeriet

Christiansborg Slotsplads 1

1218 København K

Tlf. : +45 3392 3333

E-mail: [email protected]

ISBN 978-87-94224-17-8 (online version)

2021/22:13

Publikationen kan hentes på

www.fm.dk

www.regeringen.dk

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Danmarks konvergensprogram 2022

Finansministeriet

Christiansborg Slotsplads 1

1218 København K

Tlf.: 3392 3333

E-mail: [email protected]