Folketinget
Europaudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
25. maj 2022
Sikkerhedskontor II
TRRA
2022-187-0056
2401933
1.
Under henvisning til Justitsministeriets brev af 6. april 2022 om oriente-
ring om EU-Domstolens dom af 5. april 2022 i sag C-140/20, Commissioner
of An Garda Síochána m.fl., fremsendes hermed notat om betydningen af
dommen af 5. april 2022 for de danske logningsregler samt for de retshånd-
hævende myndigheders indhentning og anvendelse af loggede oplysninger.
2.
Som det fremgår af Justitsministeriets brev af 6. april 2022 til Retsudval-
get, var det umiddelbart Justitsministeriets vurdering, at dommen indebærer,
at politiet under efterforskning af grov kriminalitet ikke kan få adgang til
trafikdata logget generelt og udifferentieret af teleudbyderne med henblik
på at beskytte den nationale sikkerhed. I bemærkningerne til det lovforslag
om revision af de danske logningsregler, som blev vedtaget den 3. marts
2022 (lov nr. 291 af 8. marts 2022), var det anført, at Justitsministeriet
–
under væsentlig procesrisiko
–
vurderede, at EU-Domstolen hidtidige prak-
sis ikke var til hinder for en sådan adgang.
Efter en nærlæsning af dommen er det, som det fremgår af pkt. 4.1 og 4.2.1
i notatet, i lyset af EU-Domstolens dom af 5. april 2022 fortsat Justitsmini-
steriets vurdering, at der ikke kan gives politiet mulighed for at få adgang til
trafikdata, der er registreret og opbevaret generelt og udifferentieret med
henblik på beskyttelse af den nationale sikkerhed, hvis formålet med adgan-
gen er at bekæmpe grov kriminalitet, der ikke angår den nationale sikkerhed.
På samme måde er det Justitsministeriets vurdering, at der ikke kan gives
politiet mulighed for at hastesikre trafikdata, der er registreret og opbevaret
generelt og udifferentieret med henblik på beskyttelse af den nationale sik-
kerhed, hvis formålet med adgangen er at bekæmpe grov kriminalitet.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
Side 1/3