EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 550: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/6-22

Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del Bilag 550
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 E-mail:

[email protected]

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

3. juni 2022

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i

retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af

generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske

regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom.

Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-328/20

Titel og kort sagsresumé

Europa-Kommissionen mod Republikken Østrig

Emne:

Direkte sag mod Østrig om indeksering af børnefamilieydelse.

Påstande:

—

Det fastslås, at Republikken Østrig har tilsidesat sine forpligtelser i

henhold til artikel 7 og 67 i forordning (EF) nr. 883/2004 og sine

forpligtelser i henhold til artikel 4 i forordning nr. 883/2004 og artikel 7,

stk. 2, i forordning (EU) nr. 492/2011, idet den har indført en

tilpasningsmekanisme med hensyn til familietillæg (Familienbeihilfe) og

børnefradrag for arbejdstagere (Kinderabsetzbetrag für Erwerbstätige),

hvis børn har fast bopæl i en anden medlemsstat.

—

Det fastslås, at Republikken Østrig desuden har tilsidesat sine

forpligtelser i henhold til artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 492/2011, idet

den har indført en tilpasningsmekanisme med hensyn til Familienbonus

Plus,

ægteskabsfradraget

(Alleinverdienerabsetzbetrag),

eneforsørgerfradraget

(Alleinerzieherabsetzbetrag)

underholdsfradraget

(Unterhaltsabsetzbetrag)

for

vandrende

arbejdstagere, hvis børn har fast bopæl i en anden medlemsstat.

—

Republikken Østrig tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Beskæftigelsesministeriet

Skatteministeriet

Statsministeriet

Proces-

skridt

Dom

Dato

16.06.22

C-459/20

Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid

Emne:

Afledt opholdsret for tredjelandsstatsborgere (forælder-barn-relationen)

Spørgsmål:

I. Skal artikel 20 TEUF fortolkes således, at den er til hinder for, at en

tredjelandsstatsborger, der forsørger sit mindreårige barn, der er EU-

borger, nægtes ret til ophold i den medlemsstat, hvor den mindreårige

er statsborger, når den mindreårige EU-borger i relation til

tredjelandsstatsborgeren befinder sig i et faktisk afhængighedsforhold,

og den mindreårige EU-borger befinder sig uden for medlemsstatens

eller EU’s område og aldrig har befundet sig på EU’s område, hvorved

den mindreårige EU-borger faktisk

nægtes adgang til EU’s område?

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

16.06.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 550: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/6-22

C-817/19

II.

(a) Skal (mindreårige) EU-borgere have en interesse i at udøve de

rettigheder, de har på grundlag af EU-borgerskabet, eller skal de

godtgøre en sådan interesse?

(b) Kan det i denne forbindelse spille en rolle, at mindreårige EU-

borgere som regel ikke selvstændigt kan gøre rettigheder gældende og

ikke selv kan bestemme deres opholdssted, men i så henseende er

afhængige af deres forældre, og at dette kan medføre, at der på vegne af

en mindreårig EU-borger gøres krav på, at denne udøver sine

rettigheder som EU-borger, mens dette måske er i strid med andre

hensyn som omhandlet i blandt andet Chavez-Vilchez-dommen?

med hindringer, eller at den medlemsstat, i hvilken den (mindreårige)

har statsborgerskab, selv er omfattet af en positiv forpligtelse til at

muliggøre udøvelse af disse rettigheder?

III.

(a) Skal der ved bedømmelsen af, om der er tale om et

afhængighedsforhold som omhandlet i punkt I, lægges afgørende vægt

på det spørgsmål, om forælderen, tredjelandsstatsborgeren, før sin

ansøgning om opholdsret eller før afgørelsen om afslag på opholdsret

blev truffet eller før det tidspunkt, hvor en national retsinstans skal

træffe afgørelse i en på grund af dette afslag indledt juridisk procedure,

varetog den daglige omsorg for den mindreårige EU-borger, eller om

der findes andre, som tidligere har påtaget sig denne omsorg og/eller

kan fortsætte hermed?

(b) Kan det herved kræves, at den mindreårige EU-borger, for at denne

faktisk kan udøve sine rettigheder som EU-borger,

flytter til EU’s

område til sin anden forælder, der er EU-borger, men som muligvis

ikke længere har forældremyndigheden over den mindreårige?

ikke har forældremyndigheden og/eller ikke båret den retlige,

økonomiske og følelsesmæssige forsørgelse og ikke er beredt til at

påtage sin denne forsørgelse af den mindreårige?

(d) Såfremt det fastslås, at forælderen, tredjelandsstatsborgeren, alene

har forældremyndigheden over den mindreårige EU-borger, betyder

dette da, at spørgsmålet om den retlige, økonomiske og/eller

følelsesmæssige forsørgelse, skal tillægges mindre vægt?

Ligue des droits humains (PNR-direktivet)

Emne:

Forholdet mellem PNR-direktivets regler om karakteren af indhentede

oplysninger samt indsamling og opbevaring heraf, og Chartrets artikel 7,

8 og 52, stk. 1.

Spørgsmål:

1. Skal artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i

forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling

af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel

forordning om databeskyttelse), sammenholdt med denne forordnings

artikel 2, stk. 2, litra d), fortolkes således, at den finder anvendelse på en

national lovgivning såsom lov af 25. december 2016 om behandling af

passageroplysninger, som gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv (EU) 2016/681 af 27. april 2016 om anvendelse af

passagerlisteoplysninger (PNR-oplysninger) til at forebygge, opdage,

efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet samt

Rådets direktiv 2004/82/EF af 29. april 2004 om

transportvirksomheders forpligtelse til at fremsende oplysninger om

passagerer og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/65/EU af

20. oktober 2010 om meldeformaliteter for skibe, der ankommer til eller

afgår fra havne i medlemsstaterne, og om ophævelse af direktiv

2002/6/EF?

[…]

10. Såfremt Cour constitutionnelle (forfatningsdomstol) på grundlag af

besvarelserne af de foregående præjudicielle spørgsmål konkluderer, at

den anfægtede lov, der bl.a. gennemfører direktiv (EU) 2016/681, er i

strid med en eller flere af de forpligtelser, der følger af de i disse

spørgsmål nævnte bestemmelser, kan Cour constitutionnelle

(forfatningsdomstol) da midlertidigt opretholde virkningerne af lov af

25. december 2016 om behandling af passageroplysninger med henblik

på at undgå retsusikkerhed og muliggøre, at oplysninger, der forinden

er blevet indsamlet og lagret, stadig kan anvendes til de formål, der er

omhandlet i loven?

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Rigspolitiet

Dom

21.06.22

Til orientering:

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

Transportministeriet

Søfartsstyrelsen

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 550: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/6-22

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Forkortelser i sagstypekolonnen:

O-sag = Sagen følges til orientering

F-sag = Sagen følges med henblik på eventuel afgivelse af mundtligt indlæg

Sagsnr.

T-363/19

Titel og kort sagsresumé

Det Forenede Kongerige mod Kommissionen

Påstande:

—Europa-Kommissionens

afgørelse C(2019) 2526 af 2. april 2019

om statsstøtte SA.44896, der er gennemført af Det Forenede

Kongerige vedrørende CFC Group Financing Exemption,

annulleres.

—Europa-Kommissionen

tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Darment mod Kommissionen

Påstande:

—

Kommissionens afgørelse om at nedsætte den til sagsøgeren

tildelte kvote for 2021 for markedsføring af hydrofluorcarboner,

som sagsøgeren modtog meddelelse om via Kommissionens portal

»F-Gas Portal System« den

15. december 2020 og pr. e-mail den 12. januar 2021, annulleres.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

EUROAPTIEKA

1.1. Skal de aktiviteter, der er omfattet af den omtvistede

bestemmelse,

anses for reklame for lægemidler i den forstand, hvori udtrykket er

anvendt i afsnit VIII i direktiv 2001/83/EF (»Reklame«)?

1.2. Skal artikel 90 i direktiv 2001/83/EF fortolkes således, at den

er til hinder for en medlemsstats lovgivning, der udvider listen over

forbudte reklamemetoder og pålægger strengere begrænsninger

end dem, der udtrykkeligt er fastsat i direktivets artikel 90?

1.3. Skal den i hovedsagen omhandlede lovgivning anses for at

begrænse reklame for lægemidler med henblik på at fremme en

rationel anvendelse heraf som omhandlet i artikel 87, stk. 3, i

direktiv 2001/83/EF?

Préfet du Gers et Institut National de la Statistique et des

Études Économiques

1. Skal artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union og aftalen

om Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen fortolkes

således, at unionsborgerskabet fratages de britiske statsborgere,

som inden overgangsperiodens udløb udøvede deres ret [org. s. 6]

til fri bevægelighed og til frit at etablere sig på en anden

medlemsstats område, navnlig de britiske statsborgere, som har

boet på en medlemsstats område i over 20 år og været undergivet

den britiske såkaldte »15-årsregel«, der fratager dem deres

stemmeret?

2. Skal udtrædelsesaftalens artikel 2, 3, 10, 12 og 127, sammenholdt

med punkt 6 i præamblen hertil og artikel 18, 20 og 21 i traktaten

om Den Europæiske Unions funktionsmåde, i bekræftende fald

anses for at have tilladt disse britiske statsborgere, uden undtagelse,

at bevare den ret til unionsborgerskabet, som de nød inden deres

lands udtræden af Unionen?

3. Såfremt det andet spørgsmål besvares benægtende, er

udtrædelsesaftalen da delvist ugyldig, for så vidt som den

tilsidesætter de principper, der danner grundlag for Den

Europæiske Unions identitet, og især artikel 18, 20 og 21 i traktaten

om Den Europæiske Unions funktionsmåde, men også artikel 39

og [40] i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder, og tilsidesætter den da proportionalitetsprincippet, for

så vidt som den ikke indeholder bestemmelser, som kan tillade de

nævnte britiske statsborgere, uden undtagelse, at bevare disse

rettigheder?

4. Er udtrædelsesaftalens artikel 127, stk. 1, litra b), under alle

omstændigheder delvist ugyldig, for så vidt som den ikke alene

tilsidesætter artikel 18, 20 og 21 i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde, men også artikel 39 og 40 i Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, idet

den fratager de unionsborgere, som har udøvet deres ret til fri

bevægelighed og til frit at etablere sig i Det Forenede Kongerige,

deres valgret og valgbarhed ved kommunalvalgene i dette land, og,

Interessent

Miljøministeriet

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

Sags-

type

O-sag

Proces

-skridt

Dom

Dato

08.06.22

T-92/21

Miljøministeriet

O-sag

Dom

08.06.22

C-530/20

Lægemiddelstyrelsen

O-sag

09.06.22

C-673/20

Justitsministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Social- og Ældreministeriet

O-sag

Dom

09.06.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 550: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/6-22

såfremt Retten og Domstolen anlægger den samme fortolkning

heraf som Conseil d’État (øverste domstol i forvaltningsretlige

sager) i Frankrig, omfatter en sådan tilsidesættelse da også de

britiske statsborgere, som har udnyttet deres bevægelses- og

etableringsfrihed på en medlemsstats område i over 15 år og været

undergivet den britiske såkaldte »15- årsregel«, der således fratager

dem deres stemmeret?

C-69/21

Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid

I Kan en betragteligt forøget smerteintensitet på grund af ophør af

en medicinsk behandling ved et uændret sygdomsbillede udgøre en

situation, der er i strid med artikel 19, stk. 2, i Den Europæiske

Unions charter om grundlæggende rettigheder, sammenholdt med

chartrets artikel 1 og 4, såfremt der ikke gives udsættelse med den

pligt til udrejse, som følger af direktiv 2008/115/EF (herefter

»tilbagesendelsesdirektivet)?

II Er det foreneligt med chartrets artikel 4, sammenholdt med

chartrets artikel 1, at der fastsættes en fast frist, inden for hvilken

følgerne af den medicinske behandlings ophør skal have vist sig,

for at det kan antages, at der foreligger medicinske hindringer for

en tilbagesendelsespligt, der følger af tilbagesendelsesdirektivet?

Såfremt fastsættelse af en fast frist ikke er i strid med EU-retten,

må en medlemsstat da fastsætte en almindelig frist, som er

ens(lydende) for alle mulige lidelser og alle mulige helbredsmæssige

følger?

III Er en ordning, hvorefter følgerne af den faktiske udsendelse

kun må bedømmes i forbindelse med spørgsmålet, om og under

hvilke betingelser udlændingen kan rejse, forenelig med chartrets

artikel 19, stk. 2, sammenholdt med chartrets artikel 1 og 4 og

tilbagesendelsesdirektivet?

IV Kræver chartrets artikel 7, sammenholdt med chartrets artikel 1

og 4 og på baggrund af tilbagesendelsesdirektivet, at udlændingens

helbredsmæssige tilstand og den behandling, han er genstand for i

medlemsstaten, skal bedømmes i forbindelse med spørgsmålet om,

hvorvidt privatlivet skal føre til en opholdstilladelse? Kræver

chartrets artikel 19, stk. 2, sammenholdt med chartrets artikel 1 og

4 og på baggrund af tilbagesendelsesdirektivet, at der ved

bedømmelsen af, om helbredsproblemer kan udgøre hindringer for

udsendelsen, skal tages hensyn til privatlivet og familielivet som

omhandlet i chartrets artikel 7?

Österreichische Post

Sagen vedrører:

Skal artikel 15, stk. 1, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af

fysiske personer i forbindelse med behandling af

personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og

om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om

databeskyttelse, EUT 2016, L 119 […], s. 1 […]) fortolkes således,

at retten til adgang er begrænset til oplysninger om kategorier af

modtagere, såfremt konkrete modtagere ved planlagte

videregivelser endnu ikke ligger fast, men at denne ret nødvendigvis

også omfatter modtagere af disse videregivelser, når der allerede er

blevet videregivet oplysninger?

FAWKES

Sagen vedrører:

1. Skal artikel 30, stk. 2, litra a) og b), i Rådets forordning (EØF)

nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks fortolkes således,

at kun værdier, der fremgår af den database, der er oprettet på

grundlag af medlemsstatens egen toldmyndigheds toldklareringer,

kan og skal tages i betragtning som toldværdi?

2. Såfremt det første præjudicielle spørgsmål besvares benægtende,

er det med henblik på fastsættelsen af toldværdien i henhold til

artikel 30, stk. 2, litra a) og b), nødvendigt at rette henvendelse til

toldmyndighederne i andre medlemsstater for at få oplyst

toldværdien af lignende varer, der fremgår af deres databaser,

og/eller er det nødvendigt at konsultere en fællesskabsdatabase og

få oplyst de toldværdier, der fremgår heraf?

3. Skal artikel 30, stk. 2, litra a) og b), i forordning nr. 2913/92

fortolkes således, at der med henblik på fastsættelsen af toldværdien

ikke kan tages hensyn til transaktionsværdierne fra transaktioner,

som den, der har anmodet om toldklarering, selv har foretaget, selv

om hverken den nationale toldmyndighed eller andre

medlemsstaters nationale myndigheder har rejst tvivl om disse

værdier?

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

O-sag

09.06.22

C-154/21

Justitsministeriet

Miljøministeriet

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Energistyrelsen

O-sag

09.06.22

C-187/21

Miljøministeriet

Skatteministeriet

O-sag

Dom

09.06.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 550: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/6-22

C-243/21

4. Skal kravet vedrørende samme eller næsten samme tidspunkt,

som er fastsat i artikel 30, stk. 2, litra a) og b), i forordning nr.

2913/92, fortolkes således, at dette tidspunkt kan være begrænset

til en periode på +/- 45 dage før og efter toldklareringen?

TOYA

Sagen vedrører:

1. Skal artikel 8, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2002/19/EF af 7. marts 2002 om adgang til og samtrafik mellem

elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter

sammenholdt med artikel 3, stk. 5 og artikel 1, stk. 3 og 4, i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2014/61/EU af 15. maj 2014 om

foranstaltninger til at reducere omkostningerne ved etablering af

højhastighedsnet til elektronisk kommunikation fortolkes således,

at disse bestemmelser er til hinder for, at en national

tilsynsmyndighed pålægger en operatør af fysisk infrastruktur, som

også er udbyder af offentligt tilgængelige elektroniske

kommunikationstjenester eller -net, der ikke er udpeget som

operatør med en betydelig markedsstilling, forpligtelsen til at

anvende forhåndsbetingelser, der er fastlagt ex ante af denne

myndighed for adgang til den fysiske infrastruktur hos denne

operatør, samt regler og procedurer for indgåelse af kontrakter og

gældende adgangsgebyr, uanset om der foreligger en tvist om

adgang til operatørens fysiske infrastruktur og eksistensen af

effektiv konkurrence på markedet?

Alternativ II:

2. Skal artikel 67, stk. 1 og 2, sammenholdt med artikel 68, stk. 2 og

3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 af 11.

december 2018 om oprettelse af en europæisk kodeks for

elektronisk kommunikation, sammenholdt med artikel 3, stk. 5, og

artikel 1, stk. 3 og 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2014/61/EU af 15. maj 2014 om foranstaltninger til at reducere

omkostningerne ved etablering af højhastighedsnet til elektronisk

kommunikation, fortolkes således, at disse bestemmelser er til

hinder for, at en national tilsynsmyndighed pålægger en operatør af

fysisk infrastruktur, som også er udbyder af offentligt tilgængelige

elektroniske kommunikationstjenester eller -net, der ikke er

udpeget som en operatør med en betydelig markedsstilling,

forpligtelsen til at anvende forhåndsbetingelser, der er fastlagt ex

ante af denne myndighed, for adgang til den fysiske infrastruktur

hos denne operatør, samt regler og procedurer for indgåelse af

kontrakter og gældende adgangsgebyr, uanset om der foreligger en

tvist om adgang til operatørens fysiske infrastruktur og eksistensen

af effektiv konkurrence på markedet?

Sambre & Biesme m.fl.

1) Skal artikel 12, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2014/24/EU af 26. februar 2014, som ændret ved Kommissionens

delegerede forordning (EU) nr. 2015/2170 af 24. november 2015,

om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF

fortolkes således, at denne bestemmelse har direkte virkning?

2) Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, skal artikel

12, stk. 3, i nævnte direktiv 2014/24/EU da fortolkes således, at

betingelsen for, at en ordregivende myndighed, i det foreliggende

tilfælde et almennyttigt boligselskab, er repræsenteret i den

kontrollerede juridiske persons beslutningstagende organer, i det

foreliggende tilfælde et inter kommunalt andelsselskab, er opfyldt

alene med den begrundelse, at en person, der er medlem af dette

interkommunaleandelsselskabs bestyrelse, i sin egenskab af

medlem af kommunalbestyrelsen i en anden deltagende

ordregivende myndighed, i det foreliggende tilfælde en kommune,

alene på grund af faktiske omstændigheder, og uden at der

foreliggeren retlig garanti for repræsentation, ligeledes er

bestyrelsesmedlem i det almennyttige boligselskab, samtidig med at

kommunen er andelshaver (ikke eneandelshaver) i såvel den

kontrollerede enhed (det interkommunaleandelsselskab) som det

almennyttige boligselskab?

3) Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, skal en

ordregivendemyndighed, i det foreliggende tilfælde et almennyttigt

boligselskab, da anses for at »have en andel« i den kontrollerede

juridiske persons beslutningstagende organer, i det foreliggende

tilfælde et interkommunalt andelsselskab, med den begrundelse

alene, at en person, der er medlem af dette

interkommunaleandelsselskabs bestyrelse, i sin egenskab af

medlem af kommunalbestyrelsen i en anden deltagende

Energistyrelsen

O-sag

09.06.22

C-383/21

C-384/21

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

O-sag

09.06.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 550: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/6-22

C-702/20

og C-17/21

ordregivende myndighed, i det foreliggende tilfælde en kommune,

alene på grund af faktiske omstændigheder, og uden at der

foreliggeren retlig garanti for repræsentation, ligeledes er

bestyrelsesmedlem i det almennyttige boligselskab, samtidig med at

kommunen er andelshaver (ikke eneandelshaver) i såvel den

kontrollerede enhed (det interkommunaleandelsselskab) som det

almennyttige boligselskab?

4) Skal artikel 12, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2014/24/EU af 26. februar 2014, som ændret ved Kommissionens

delegerede forordning (EU) nr. 2015/2170 af 24. november 2015,

om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF,

fortolkes således, at denne bestemmelse har direkte virkning?

5) Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende, skal artikel 12,

stk. 4, i nævnte direktiv 2014/24/EU da fortolkes således, at denne

bestemmelse givermulighed for uden et forudgående udbud at

betro en ordregivende myndighed, idet foreliggende tilfælde et

interkommunalt andelsselskab, opgaver vedrørende bistand til

projektstyring og juridiske og miljøtekniske ydelser, når disse

opgaverer en del af et samarbejde mellem to andre ordregivende

myndigheder, i det foreliggende tilfælde en kommune og et

almennyttigt boligselskab, idet det ikke er bestridt, at kommunen i

et »in house-fællesskab« udøver en kontrol over det

interkommunale andelsselskab, og kommunen og det almennyttige

boligselskab er medlemmer af det interkommunale andelsselskab

inden for aktivitetssektoren »konstruktions- og ledelsesmæssige

opgaver og indkøbscentral« under det selskabsformål, som de

opgaver, som de ønsker at betro dette, netop vedrører, idet disse

opgaver svarer til de aktiviteter, som udføres på markedet af

specialiserede firmaer inden for konstruktion og ledelse i

forbindelse med projektering, udførelse og gennemførelse af

projekter?

DOBELES HES m.fl.

1) Skal den offentlige operatørs forpligtelse til at købe elektricitet

til en højere pris end markedsprisen af producenter, der anvender

vedvarende energikilder til produktion af elektricitet, under

anvendelse af den forpligtelse, der påhviler den endelige forbruger

til at betale et beløb svarende til det opnåede forbrug, anses for

statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler som

omhandlet i artikel 107, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde?

2) Skal begrebet »liberalisering af elmarkedet« fortolkes således, at

liberaliseringen allerede har fundet sted, når visse elementer af

frihandel er involveret, f.eks. kontrakter indgået af en offentlig

operatør med leverandører fra andre medlemsstater? Kan

liberaliseringen af elmarkedet anses for at være begyndt, når

lovgivningen tildeler en del af elforbrugerne (f.eks. elforbrugere,

der er tilsluttet transmissionsnettet eller ikke-indenlandske

elforbrugere, der er tilsluttet distributionsnettet) ret til at skifte

eldistributører? Hvilken indvirkning har udviklingen i reguleringen

af elmarkedet i Letland på vurderingen af støtten til el-producenter

i lyset af artikel 107, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde (med henblik på besvarelsen af det første

spørgsmål), navnlig situationen før 2007?

3) Såfremt det fremgår af svaret på det første og det andet

spørgsmål, at den støtte, der ydes elproducenterne, ikke udgør

statsstøtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, i traktaten om Den

Europæiske Unions funktionsmåde, indebærer den omstændighed,

at sagsøgeren aktuelt driver virksomhed på et liberaliseret

elektricitetsmarked, og at udbetalingen af en godtgørelse for tiden

giver sagsøgeren en fordel i forhold til andre operatører på det

pågældende marked, da, at erstatningen for tabet skal anses for

statsstøtte i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 107,

stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde?

4) Såfremt det fremgår af besvarelsen af det første og det andet

spørgsmål, at den støtte, der ydes elproducenter, udgør statsstøtte

som omhandlet i artikel 107, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde, skal det da i forbindelse med

statsstøttekontrollen i henhold til denne bestemmelse lægges til

grund, at sagsøgerens krav om erstatning for det tab, der er lidt som

følge af en ufuldstændig overholdelse af den lovbestemte ret til at

modtage en højere betaling for produceret elektricitet, udgør en

ansøgning om ny statsstøtte eller en ansøgning om udbetaling af

den del af en statsstøtte, der ikke tidligere er modtaget?

Miljøministeriet

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Energistyrelsen

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

O-sag

14.06.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 550: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/6-22

A-1/20

C-520/20

C-572/20

C-65/21 P,

C-73/21 P,

C-74/21 P,

C-75/21 P

C-265/21

Anmodning om udtalelse fra EU-Domstolen fremsat af

Kongeriget Belgien

Spørgsmålet vedrører:

Er forslaget til den moderniserede energichartertraktat foreneligt

med traktaterne, og særligt med artikel 19 TEU og artikel 344

TEUF

–

for så vidt angår den nævnte aftales artikel 26, såfremt denne

bestemmelse kan fortolkes således, at den giver mulighed for

anvendelse af tvistbilæggelsesordningen inden for Den Europæiske

Union?

–

for så vidt som denne aftale

–

såfremt artikel 26 heri skal fortolkes

således, at den giver mulighed for anvendelse af

tvistbilæggelsesordningen inden for Den Europæiske Union

–

ikke

forudser en udtrykkelig særregel eller en eksplicit

frakoblingsklausul, herunder i definitionerne af investering og

investor i den påtænkte aftales artikel 1, hvoraf det fremgår, at den

almindelige ordning i denne artikel 26 ikke finder anvendelse

mellem medlemsstaterne?

Nachalnik na Rayonno upravlenie Silistra

Skal artikel 39 og navnlig artikel 39, stk. 3, i Rådets afgørelse

2007/533/RIA af 12. juni 2007 om oprettelse, drift og brug af

anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II)

fortolkes således, at den tillader en national bestemmelse og

administrativ praksis, hvorefter det kompetente håndhævende

organ kan og skal afvise håndhævelsen, hvis der er belæg for at

antage, at indberetningen til SIS ikke er omfattet af de formål, som

den blev registreret for at opnå, og navnlig ikke af formålene med

artikel 38, stk. 1?

ACC Silicones

I. Er artikel 63 TEUF (tidligere artikel 56 EF) til hinder for en

national skatteretlig bestemmelse som den i hovedsagen

omhandlede, hvorefter der af et selskab, der er hjemmehørende i

udlandet, og som modtager udbytte af kapitalandele og ikke når

minimumsandelen i kapitalen i et selskab i henhold til artikel 3, stk.

1, litra a), i direktiv 90/435 om en fælles beskatningsordning for

moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater (som

ændret ved direktiv2003/123), med henblik på tilbagebetaling af

kapitalindkomstskat kræves dokumentation i form af en attest fra

den udenlandske skattemyndighed for, at kapitalindkomstskatten

ikke kan modregnes hos selskabet eller hos en selskabsdeltager, der

direkte eller indirekte ejer andele i selskabet, eller kan fradrages som

driftsudgift eller som erhvervsmæssig udgift, og for, hvorvidt en

modregning, et fradrag eller en fremførsel rent faktisk heller ikke

har fundet sted, når en sådan dokumentation med henblik på

tilbagebetaling af kapitalindkomstskat ikke kræves af et selskab, der

er hjemmehørende i indlandet, og som ejer en kapitalandel af

samme størrelse?

II. Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende: Er

proportionalitetsprincippet og princippet om den effektive til

hinder for kravet om den attest, der er nævnt i det første spørgsmål,

når den i udlandet hjemmehørende modtager af udbytte af såkaldte

porteføljekapitalandele, reelt ikke har mulighed for at fremlægge en

sådan attest?

SGL Carbon SE m.fl. mod Kommissionen (appel)

Påstande:

—

Den appellerede dom ophæves.

—

Sagen hjemvises til Retten med henblik på behandling.

—

Afgørelsen om sagsomkostningerne udsættes.

AB et AB-CD

Sagen vedrører:

1. Skal begrebet »sager om kontraktforhold« som omhandlet i

artikel 5, nr. 1), i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22.

december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og

fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område

(herefter »Bruxelles I- forordningen«)

a. fortolkes således, at dette kræver, at det fastslås, at en person

frivilligt har påtaget sig en retlig forpligtelse over for en anden

person, og at denne forpligtelse ligger til grund for sagsøgerens

sagsanlæg, også selv om sagsøgte ikke frivilligt har påtaget sig

forpligtelsen og/eller ikke frivilligt har påtaget sig forpligtelsen over

for sagsøgeren?

b. i bekræftende fald, hvilken grad af tilknytning skal der da være

mellem den retlige forpligtelse, der frivilligt er påtaget, og

sagsøgeren og/eller sagsøgte?

Klima-, Energi., og

Forsyningsministeriet

O-sag

Udtalel

16.06.22

Justitsministeriet

O-sag

Dom

16.06.22

Skatteministeriet

O-sag

Dom

16.06.22

Miljøministeriet

O-sag

Dom

16.06.22

Justitsministeriet

O-sag

16.06.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 550: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/6-22

C-704/20

PPU og C-

39/21 PPU

C-267/20

C-534/20

2. Indebærer begrebet »krav«, som sagsøgeren »støtter sig på«

–

lighed med det kriterium, som anvendes for at sondre mellem, om

et krav henhører under sager om kontraktforhold som omhandlet

i Bruxelles Ia-forordningens artikel 5, nr. 1), eller under »sager om

erstatning uden for kontrakt« som omhandlet i samme forordnings

artikel 5, nr. 3) (C-59/19, præmis 32)

–

at det skal efterprøves, om

en fortolkning af den retlige forpligtelse, der frivilligt er påtaget,

forekommer nødvendig for at bedømme sagens realitet?

3. Henhører et sagsanlæg, hvorunder en sagsøger ønsker at få

fastslået, at denne ejer et gode, som vedkommende er i besiddelse

af, på grundlag af to købsaftaler, dvs. en første, som den oprindelige

medejer af godet (ægtefælle til sagsøgte, der ligeledes er oprindelig

medejer) angiveligt har indgået med den person, som solgte godet

til sagsøgeren, og en anden, som de tosidstnævnte har indgået,

under sager om kontraktforhold som omhandlet i Bruxelles I-

forordningens artikel 5, nr. 1)?

a. Forholder det sig anderledes, hvis sagsøgte påberåber sig, at den

første aftale ikke var en købsaftale, men en deponeringsaftale?

b. Såfremt et af disse tilfælde henhører under sager om

kontraktforhold, hvilken kontrakt skal da tages i betragtning ved

afgørelsen af, hvilket sted den forpligtelse, der ligger til grund for

sagen, er opfyldt?

4. Skal artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 af 17. juni

2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (Rom I)

fortolkes således, at den finder anvendelse på den situation, der er

omhandlet i det tredje præjudicielle spørgsmål, og hvilken aftale

skal der i givet fald tages hensyn til?

Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid (Examen d’office

de la rétention) m.fl.

Sagen vedrører:

Gælder der i henhold til EU-retten, særligt artikel 15, stk. 2, i

tilbagesendelsesdirektivet ([direktiv 2008/115/EU]) og artikel 9 i

modtagelsesdirektivet ([direktiv] 2013/33/EU]), sammenholdt

med artikel 6 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder […], en pligt til prøvelse af egen drift, således at retten

er forpligtet til på eget initiativ (ex officio) at bedømme, om alle

betingelser for frihedsberøvelse er opfyldt, herunder betingelser,

hvis opfyldelse udlændingen ikke har bestridt, selv om den

pågældende havde mulighed herfor?

Volvo et DAF Trucks

1) Skal artikel 101 TEUF og effektivitetsprincippet fortolkes

således, at de er til hinder for en fortolkning af en national

bestemmelse, hvorefter søgsmålsfristen på 5 år, der er fastsat i

direktivets artikel 10, samt artikel 17 om retslig vurdering af tabet,

ikke finder anvendelse med tilbagevirkende kraft, idet den

fastsætter skæringstidspunktet for den tilbagevirkende kraft på

tidspunktet for sanktionen og ikke på tidspunktet for anlæggelsen

af søgsmålet[?]

2) Skal artikel 22, stk. 2, i direktiv 2014/104/EU og udtrykket

»tilbagevirkende kraft« fortolkes således, at direktivets artikel 10

finder anvendelse på et søgsmål som det i hovedsagen omhandlede,

der, selv om det er anlagt efter ikrafttrædelsen af direktivet og

gennemførelsesbestemmelserne, ikke desto mindre vedrører

tidligere faktiske omstændigheder eller sanktioner[?]

3) Når der anvendes en bestemmelse som den i artikel 76 i Ley de

Defensa de la Competencia (lov om beskyttelse af konkurrencen),

skal artikel 17 i direktiv 2014/104/EU om retslig vurdering af tabet

da fortolkes således, at der er tale om en processuel bestemmelse,

der finder anvendelse i hovedsagen, hvor søgsmålet er anlagt efter

ikrafttrædelsen af den nationale gennemførelsesbestemmelse[?]

Leistritz

1. Skal artikel 38, stk. 3, andet punktum, i forordning (EU)

2016/679 (generel forordning om databeskyttelse, herefter

»forordning 2016/679«) fortolkes således, at denne bestemmelse er

til hinder for en bestemmelse i national lovgivning, i den

foreliggende sag § 38, stk. 1 og 2, sammenholdt med § 6, stk. 4,

andet punktum, i Bundesdatenschutzgesetz (den tyske forbundslov

om databeskyttelse, BDSG), hvorefter den dataansvarliges

ordinære

opsigelse

databeskyttelsesrådgiverens

ansættelsesforhold, idet den dataansvarlige er dennes arbejdsgiver,

er ulovlig, uafhængigt af, om opsigelsen skyldes udførelsen af

dennes opgaver? Såfremt det første spørgsmål besvares

bekræftende:

2. Er artikel 38, stk. 3, andet punktum, i forordning 2016/679 også

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

O-sag

21.06.22

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

O-sag

Dom

22.06.22

Justitsministeriet

Erhvervsministeriet

Miljøministeriet

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

Dom

22.06.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 550: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/6-22

C-661/20

C-238/21

til hinder for en sådan bestemmelse i national lovgivning, såfremt

udpegelsen af databeskyttelsesrådgiveren ikke er obligatorisk i

henhold til artikel 37, stk. 1, i forordning 2016/679, men kun i

henhold til medlemsstatens lovgivning? Såfremt det første

spørgsmål besvares bekræftende:

3. Hviler artikel 38, stk. 3, andet punktum, i forordning 2016/679

på et tilstrækkeligt bemyndigelsesgrundlag, navnlig for så vidt som

denne bestemmelse omfatter databeskyttelsesrådgivere, der står i et

ansættelsesforhold til den dataansvarlige?

Europa-Kommissionen mod Den Slovakiske Republik

Påstande:

—

Det fastslås, at Den Slovakiske Republik har tilsidesat sine

forpligtelser i henhold til artikel 6, stk. 3, sammenholdt med artikel

7 i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af

naturtyper samt vilde dyr og planter, idet den har undtaget

skovforvaltningsprogrammer og ændringer dertil, lejlighedsvis

skovhugst og risikoforebyggende foranstaltninger for skove samt

afhjælpning af følgerne af skade forårsaget af naturkatastrofer fra

kravet om, at disse, når de kan påvirke Natura 2000-lokaliteter

væsentligt, vurderes med hensyn til deres virkninger på de

pågældende lokaliteter under hensyn til bevaringsmålsætningerne

for disse lokaliteter.

—

Det fastslås, at Den Slovakiske Republik har tilsidesat sine

forpligtelser i henhold til artikel 6, stk. 2, sammenholdt med artikel

7 i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af

naturtyper samt vilde dyr og planter, idet den ikke har truffet

passende foranstaltninger for at forebygge forringelse af levesteder

og forstyrrelser med betydelig indvirkning på særligt beskyttede

områder, der er udpeget til beskyttelse af tjurer (OCHÚ Nízke

Tatry SKCHVU018, OCHÚ Tatry SKCHVU030, OCHÚ Veľká

Fatra SKCHVU033, OCHÚ Muránska planina-Stolica

SKCHVU017, OCHÚ Chočské vrchy SKCHVU050, OCHÚ

Horná Orava SKCHVU008, OCHÚ Volovské vrchy

SKCHVU036, OCHÚ Malá Fatra SKCHVU013, OCHÚ

Poľana

SKCHVU022, OCHÚ Slovensk�½ Raj SKCHVU053, OCHÚ

Levočské vrchy SKCHVU051 og OCHÚ Strážovské vrchy

SKCHVU028).

—

Det fastslås, at Den Slovakiske Republik har tilsidesat sine

forpligtelser i henhold til artikel 4, stk. 1, i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om

beskyttelse af vilde fugle, idet den ikke har truffet de påkrævede

særlige bevaringsforanstaltninger for så vidt angår tjurers levested i

områderne OCHÚ Nízke Tatry SKCHVU018, OCHÚ Tatry

SKCHVU030, OCHÚ Veľká Fatra

SKCHVU033, OCHÚ

Muránska planina-Stolica SKCHVU017, OCHÚ Volovské vrchy

SKCHVU036, OCHÚ SKCHVU013 Malá Fatra og OCHÚ

Levočské vrchy SKCHVU051, der er udpeget til beskyttelse af

denne art med henblik på at sikre, at den kan overleve og formere

sig i sit udbredelsesområde.

—

Den Slovakiske Republik tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Porr Bau

Sagen vedrører:

1. Er artikel 6, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2008/98/EF af 19. november 2008 til hinder for en national

lovgivning, hvorefter affaldsfasens ophør kun indtræder, når affald

eller eksisterende stoffer eller heraf udvundne stoffer anvendes

direkte som substitution for råstoffer eller produkter fremstillet af

primære råstoffer, eller de er blevet forberedt til genanvendelse?

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende:

2. Er artikel 6, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2008/98/EF af 19. november 2008 til hinder for en national

lovgivning, hvorefter affaldsfasens ophør for udgravningsmateriale

tidligst kan indtræde, når råstoffer eller produkter fremstillet af

primære råstoffer substitueres? Såfremt det første og/eller andet

spørgsmål besvares benægtende:

3. Er artikel 6, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2008/98/EF af 19. november 2008 til hinder for en national

lovgivning, der bestemmer, at affaldsfasens ophør for

udgravningsmateriale ikke kan indtræde, hvis formelle kriterier

(navnlig registrerings- og dokumentationsforpligtelser), som ikke

har nogen miljømæssigt relevant indflydelse på den iværksatte

foranstaltning, ikke opfyldes, eller ikke opfyldes fuldstændigt, selv

om udgravningsmaterialet påviseligt ligger under de grænseværdier

Miljøministeriet

O-sag

Dom

22.06.22

Miljøministeriet

O-sag

22.06.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 550: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/6-22

C-259/21

T-657/20

(kvalitetsklasse), der skal overholdes i forbindelse med det planlagte

konkrete anvendelsesformål?

Parlamentet mod Rådet

Artikel 15-17, 20 og artikel 59, stk. 2, i Rådets forordning (EU)

2021/92 af 28. januar 2021 om fastsættelse for 2021 af

fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af

fiskebestande gældende i EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i

visse andre farvande 1 annulleres.

Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Ryanair mod Kommissionen

Påstande:

—

Europa-Kommissionens afgørelse (EU) af 9. juni 2020 om

statsstøtte SA.57410 COVID

—

Recapitalisation of Finnair

annulleres.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Sagsøgeren har ligeledes nedlagt påstand om, at søgsmålet

behandles i en fremskyndet procedure som omhandlet i artikel 23a

i statutten for Den Europæiske Unions Domstol.

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

22.06.22

Transportministeriet

O-sag

Dom

22.06.22